WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Næstved Kommune

SSA til Birkebo, Plejehjem i Fuglebjerg, Næstved Kommune

Næstved

I Birkebo i Fuglebjerg, mangler vi en ny kollega fra den 1. oktober 2026.
Vi søger en kollega op til 37 timer om ugen, i blandede vagter, primært aften.
Der er 20 plejeboliger. Du vil blive tilknyttet et miniteam, hvor du sammen med kollegaerne i det lille team, er med til at planlægge og tilrettelægge indsatsen for borgerne i teamet.

Vi arbejder med fokus på borgernes livskvalitet 

Vi tilbyder

  • god introduktion
  • vi arbejder rehabiliterende med fokus på borgernes livskvalitet
  • vi arbejder i miniteam,
  • vi har fokus på godt arbejdsmiljø
  • vi er en gruppe erfarne medarbejdere, der ser frem til at få en ny kollega 

Vi forventer

  • du har lyst til at yde omsorg, pleje og sygepleje
  • at du er god til at samarbejde med borgere og kollegaer i et miniteam
  • at du har interesse for at arbejde rehabiliterende med fokus på livskvalitet
  • at du arbejder struktureret, og kan samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, i forhold til at være med til at sikre det bedst faglige forløb for den enkelte borger
  • at du ser det meningsfuldt at arbejde med elektronisk dokumentation, for at sikre overblik og det gode borgerforløb 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval  
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
 
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
 
Arbejdstid op til 37 timer pr. uge (eller det timetal der passer for dig) med weekendvagt hver 2. weekend.   

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Jakobsen på telefon 2920 6955.
 
Ansøgningsfrist fredag den 14. august 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 18. august 2026.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A. G. ELECTRIC, CHRISTIANSFELD A/S

AG Electric A/S søger erfaren kølemontør med lyst til mere ansvar og teknisk koordinering

Kolding

  • Du får frihed til selv at udvikle området.

  • Du skal være med til at udbygge afdelingen.

  • Du får indflydelse på, hvilke kunder vi går efter.

  • Målet er at skabe vækst og ansætte flere teknikere samt være kundens fortrukne valg.

Kan du se dig selv i disse punkter, så læs mere herunder:

Vi søger en erfaren køletekniker/overmontør med god teknisk forståelse, der har lyst til og flair for at opbygge en køleafdeling med højt fagligt niveau, rettidig kundebetjening og dedikeret til at skabe en positiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig.

Opgaverne består i at drive og udvikle køleafdelingen, hvor vi pt. har to ansatte udover dig, og med ambition om at udbygge køleafdelingen samt ventilationsområdet til at blive mindst dobbelt så stort. Du skal være det faglige fyrtårn for kollegerne, der kan hjælpe dem og kunderne med at finde de bedste køle-/ventilationsløsninger. Det betyder bl.a. at du skal kunne motivere medarbejderne samt varetage planlægning og opfølgning på arbejdsopgaver. Hertil har du ansvar for salg, give tilbud og følge op over for kunderne.

For at lykkes i jobbet skal du have en positiv tilgang til arbejdsdagens mange forskelligartede opgaver, og bidrage med gåpåmod, overblik og en god portion humor. Konkret har du ansvar for de indkomne ordrer i afdelingen og overholdelse af budget, kvalitet samt selve driften af afdelingen. Det sidstnævnte betyder bl.a. ansvar for information til medarbejderne, for lager samt værktøjskøb.

I takt med at afdelingen udbygges, forventes det at du løser færre køleopgaver selv, og tager dig mere af salg, tilbud og planlægning.

Du vil referere til vores afdelingschef i Christiansfeld, der også selv er uddannet køletekniker, og dermed bliver en tæt sparringspartner. Desuden bliver du kollega til to andre overmontører og ca. 25 elektrikere i Christiansfeld.

Om AG Electric A/S

AG Electric A/S er en privatejet og veletableret sønderjysk virksomhed med godt 150 ansatte fordelt på afdelinger i Christiansfeld, Sønderborg, Vojens og Aabenraa. Vores hovedafdeling er i Aabenraa, hvor vi i 2024 flyttede i nyrenoverede lokaler i det tidligere posthus. Vores køleafdeling flyttede i 2025 i nyrenoverede lokaler i Christiansfeld.

Vi arbejder med alt fra intelligente bygningsinstallationer, køl/ventilation, landbrug, industri, energioptimering, sikringsløsninger og service. AG Electric A/S hjælper hele vejen fra rådgivning og projektering til projektledelse og energivejledning.

Vores køleafdeling er en lille enhed i den store virksomhed, der servicerer og reparerer nuværende løsninger samt rådgiver og installerer nye fryseanlæg, kølerum eller frostrum. Kundekredsen dækker over industrien, kontormiljøer, detailforretninger og -butikker, hoteller, restauranter samt lidt private kunder i det meste af Syd- og Sønderjylland.

Kompetenceudvikling, viden og erfaring er grundstenene hos AG Electric A/S, hvor alle dygtiggør sig løbende via kurser, efteruddannelse og partnerskaber. Du tilbydes en stilling i en virksomhed med stærke værdier og en flad organisationsstruktur. Der lægges stor vægt på ordentlighed og rettidig omhu. AG Electric A/S er desuden medlem af TS-gruppen, som er en landsdækkende kæde af Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører. 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med hovedansættelse i Christiansfeld.
Løn efter kvalifikationer.
Vi er medlem af Tekniq Arbejdsgiverne og har overenskomst med Dansk El-forbund.
Derudover tilbydes gode udviklingsmuligheder, sundhedsforsikring samt gode personalearrangementer.

Ansættelsesproces

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og venter gerne på den rette ansøger.

Er du interesseret i at blive en del af AG Electric-familien, så send en kort beskrivelse af hvorfor du søger denne stilling sammen med dit CV til ansoegninger@ag-electric.dk.

 Yderligere oplysninger

Kontakt afdelingschef Jesper Holmegård Ravn på 2486 2907.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

HOTEL SØPARK, MARIBO A/S

Køkken Maestro søges

Lolland

👨🍳 Køkkenchef søges til Milling Hotel Søpark 🍽️

Kan du holde hovedet koldt, når ovnen er varm? 🔥

Vi leder efter en køkkenchef, der ved, at en god sauce ikke kan reddes med ketchup 😉 – og at et stærkt køkkenteam er den vigtigste ingrediens i enhver succes.

Milling Hotel Søpark søger vi en køkkenchef, som kan stå i spidsen for et køkken, hvor vi laver skøn mad med friske råvarer 🥕, forkæler hotellets gæster, konferencedeltagere og selskaber – og stadig har overskud til et godt grin i hverdagen.

👋 Hvem er du?

Du er typen, der…

🍳 Kan lede et køkken uden at hæve stemmen (alt for tit 😉).

🧾 Har styr på planlægning, varebestilling, egenkontrol og vagtplaner.

🤝 Er en god leder, der motiverer dit team og går forrest.

✨ Brænder for kvalitet, god smag og glade gæster.

😄 Har humor – for der bliver grinet lige så meget, som der bliver arbejdet.

🍽️ Dine opgaver

✅ Daglig ledelse af køkkenet.

🥘 Udvikling af menuer, buffeter og sæsonretter.

📦 Indkøb, lagerstyring

👨🍳 Oplæring og udvikling af medarbejdere.

⭐ Sikre høj kvalitet – hver eneste dag.

🤝 Tæt samarbejde med hotellets øvrige afdelinger.

🧑🍳 Vi forestiller os, at du

✔️ Er uddannet kok.

✔️ Har erfaring som kok eller souschef.

✔️ Trives, når dagene er forskellige.

✔️ Kan bevare overblikket – også når bonprinteren lyder som en technofestival. 🎶🧾

✔️ Ved, at god ledelse starter med at være en del af holdet.

❤️ Hos os får du

🌳 En arbejdsplads med udsigt til Maribo Søndersø.

💡 Stor indflydelse på køkkenets udvikling.

👥 Et stærkt team med godt humør og hjælpsomme kolleger.

📈 Mulighed for personlig og faglig udvikling.

💰 Løn efter kvalifikationer.

📩 Er du klar?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Hotelchef Steffen Kiær på skiaer@millinghotels.dk – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige.

🥄 P.S.

Hvis du mener, at brun sovs er en menneskeret 🫶, og at "lige en sidste bestilling" sjældent er den sidste... så tror vi allerede, at du kommer til at passe godt ind hos os. 😄

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Team Skolebakken

Social- og sundhedsassistent til plejecentret Skolebakken i Nakskov

Lolland

Vil du være med til at skabe tryghed, livskvalitet og gode hverdage for ældre mennesker?

På Plejecentret Skolebakken søger vi social- og sundhedsassistent, der brænder for faglig kvalitet og nærværende omsorg. Hos os bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et værdigt og meningsfuldt liv for vores beboere.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling på fuld tid fra 1. oktober 2026 eller efter aftale. Du vil blive ansat til dag- og aftenvagter.

Om os

På Plejecentret Skolebakken bor der 50 beboere fordelt på 5 huse. Vi er ca. 60 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som arbejder tæt sammen for at skabe trygge, meningsfulde og værdige rammer for vores beboere.

Vi sætter borgeren i centrum og har en grundlæggende respekt for det enkelte menneskes ønsker og behov. Hos os handler det om at gøre hverdagen meningsfuld – både for beboerne og for medarbejderne.

Vi tilbyder dig
  • Et team i udvikling, hvor faglighed, patientsikkerhed og arbejdsmiljø er centrale fokusområder.
  • Et tæt og tværfagligt samarbejde med vores plejehjemslæge, sygeplejersker, terapeuter og demenskonsulenter/demensfacilitatorer.
  • Mulighed for at præge din arbejdsdag og bidrage til den fortsatte udvikling af vores plejecenter.
  • En arbejdsplads hvor vi har fokus på faglighed, trivsel og arbejdsglæde.
  • Gode kollegaer og ledelse der støtter op om dit arbejde.

Vi søger en kollega, som
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med gyldig autorisation
  • Arbejder rehabiliterende og med respekt for den enkelte borgers livshistorie og behov
  • Har lyst til at være en aktiv del af et engageret team
  • Er fagligt dygtig og har lyst til at udvikle sig
  • Er mødestabil og positiv
  • Tager ansvar for både egne opgaver og samarbejdet med kolleger.
  • Kan bevare overblikket i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Har fokus på faglig kvalitet og medmenneskelig omsorg

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokale løndannelse.

Stillingen er på fuld tid og med ansættelsesdato pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale i dag- og aftenvagter.

Som social- og sundhedsassistent tilbydes du en månedsløn på 29.425,90 kr. ved start (løntrin 24) og op til 34.716,65 kr. ved slutløn (løntrin 34) ved 37 timer ugentligt.

Hertil kommer pension på 14 %, fritvalgstillæg på 1,29 % samt relevante arbejdstidstillæg efter gældende overenskomst.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2026.

Samtaler forventes at blive tirsdag den 18. august.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Caroline Clausen på telefon 29 43 18 76.

Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen på Skolebakken!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vi søger en dygtig og fleksibel lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der vil være en del af vores socialmedicinske sekretariat.

Holbæk

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.


Hele teamet består for nuværende af seks engagerede sekretærer, og vi søger en ny kollega til at indgå i vores socialmedicinske sekretariat.


Hvem er vi?

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er en velfungerende afdeling på Holbæk Sygehus. Afdelingen består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og har en tværfaglig stab på ca. 60 personer. Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing F. Specialerne har et tæt dagligt samarbejde med fælles lokaler, møder, konferencer og udviklingstiltag. Derudover har vi det seneste år åbnet Flexklinikken, som er et alment tilbud til sårbare borgere og oprettet samarbejde med Senfølgeklinikken i Roskilde.

Arbejdsmedicinsk Ambulatorium varetager ambulant klinisk patientudredning og rådgivning af sammenhæng mellem helbred og arbejds- eller miljømæssige eksponeringer, dvs. eksponerings- og årsagsvurdering. I afdelingen er der tilknyttet et professorat i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering.

Socialmedicinsk Ambulatorium er en indtægtsdækket virksomhed, der varetager Region Sjællands opgave ifm. reformen af førtidspension og fleksjob, samt reformen af sygedagpenge. Lægerne yder sundhedsfaglig rådgivning i regionens 17 kommuner. I ambulatoriet ses borgere med komplekse helbredsproblemstillinger til socialmedicinske vurderinger efter henvisning fra kommunerne.

Afdelingen ledes af en cheflæge i samarbejde med den øvrige del af ledergruppen bestående af tre ledende overlæger og en sundhedsadministrativ leder. Alle sekretærer refererer til den sundhedsadministrative leder.


Sekretærstaben

Afdelingens sekretærstab ledes af en sundhedsadministrativ leder og består af i alt 7 engagerede sekretærer:

  • Et arbejdsmedicinsk sekretariat med 2 lægesekretærer
  • Et socialmedicinsk sekretariat med 3 lægesekretærer
  • En sundhedsadministrativ koordinator i vores Flexklinik
  • Afdelingsledelsessekretær og til tider SAK-studerende

Sekretariaterne er centrale for afdelingens arbejde, idet de varetager administrative, registreringsmæssige og koordineringsmæssige opgaver, der understøtter det kliniske arbejde.


Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At være omdrejningspunktet for henvisninger, bookinger og indkaldelser.
  • Koordinering og fordeling af sager i vores digitale sagshåndteringssystem, hvor vi modtager sager fra kommunerne, samt fakturering af det arbejde der udføres.
  • Den vigtige, imødekommende telefonpasning og patientkontakt.
  • Lettere skrivning af notater.
  • Lettere registrering og kodning i Sundhedsplatformen.
  • Håndtering af korrespondancer og andre indkomne opgaver i Outlook, som vi benytter meget.


Vi drømmer om, at du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med en høj faglig stolthed.
  • Det er et plus, hvis du har arbejdet i Sundhedsplatformen, men ikke et krav, da det ikke er vores primære arbejdsredskab.
  • Er en ørn til at skabe struktur og organisere komplekse arbejdsgange.
  • Møder ind med en positiv og konstruktiv tilgang til opgaveløsningen.
  • Brænder for at levere høj service, så vores patienter og samarbejdspartnere i kommunerne altid får en god oplevelse hos os.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med vagtplanlægning, men det er ikke et krav.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Mulighed for at indgå i et team af selvstændigt arbejdende lægesekretærer.
  • En stilling med alsidige opgaver, hvor der er mulighed for at have indflydelse på arbejdsgange.
  • En dynamisk afdeling, hvor der lyttes til og handles på gode idéer.
  • Vi stiller krav til din udvikling, fordi vi tror på at investere i vores medarbejdere gennem uddannelse og sparring.
  • Efter grundig oplæring i vores spændende og forskelligartede driftsopgaver, vil der være mulighed for egne selvstændige opgaver, hvor du selv kan påvirke løsningen af disse.
  • Et lille speciale, der spænder vidt og bredt, hvilket vores opgaveportefølje også afspejler.


Vi kan derudover tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende selvstændigt på Holbæk Sygehus tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Vi er udviklingsorienterede og har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri stilling på fuldtid; vi ser gerne en 37 timers ansættelse. Vi har en formel flekstidsaftale.


Hvis du vil vide mere

Vores sundhedsadministrative leder er p.t. på barsel og kommer retur maj 2027, hvorfor du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du vil vide mere om opgaverne, på tlf.: 5948 9852

Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Annika Christiansen ahec@regionsjaelland.dk.


Ansøgningen

Vi glæder os utrolig meget til at høre fra dig! Ansøgningen indsendes via linket på Region Sjælland.dk.

OBS ansættelsessamtaler afholdes d. 20/8-26 i tidsrummet 9-12.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejehjemmet på Kildegården

Aftenvagt til Plejehjemmet Kildegården

Skanderborg

Vi mangler en vigtig brik på vores aftenhold – er det dig

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og livskvalitet går hånd i hånd?
På Plejehjemmet Kildegården søger vi lige nu en sygeplejerske, social- og sundhedshjælper/assistent til aftenvagt i vores ene afdeling.
Her bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og hver dag arbejder for at skabe det værdige liv for vores beboere.

Et plejehjem med hjerte
Kildegården ligger i naturskønne omgivelser lige uden for Skanderborg med en fantastisk udsigt over Skanderborg Sø.
Plejecentret består af 49 boliger, fordelt på to afdelinger. Stillingen er i afdelingen med 29 beboere, som er organiseret i to små tværfaglige teams. På en aftenvagt er I 4 medarbejdere, der samarbejder om opgaverne og hjælper hinanden på tværs.

Vi har desuden en søsterafdeling med 20 boliger, hvor der bor mennesker med både aldersbetingede sygdomme og medfødt udviklingshæmning.

Hos os får du
  • En stabil arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.
  • Faguddannede medarbejdere, der er stolte af deres fag.
  • Små tværfaglige teams med stor indflydelse på hverdagen.
  • En arbejdsplads, hvor vi tror på medledelse og fælles ansvar.
  • Mulighed for at præge udviklingen og bidrage med dine idéer.
  • En hverdag med både høj faglighed, humor og nærvær.

Vi er netop i gang med at blive Eden-registrerede, fordi vi tror på, at et plejehjem først og fremmest skal være et hjem. Derfor lægger vi vægt på den levede hverdag, de små øjeblikke og de relationer, der gør en forskel. Vi går gerne den ekstra mil for at skabe hygge, oplevelser og livsglæde for vores beboere.

Vi elsker også at komme ud af huset. Med vores bus tager vi ofte på ture i lokalområdet, nyder naturen og skaber gode oplevelser sammen med beboerne.

Vi håber, at du
  • er uddannet social- og sundhedshjælper/assistent eller sygeplejerske
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • har blik for fællesskabet og hjælper dine kolleger
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af arbejdspladsen
  • kan dokumentere i CURA
  • har lyst til at engagere dig i projekter – store som små – hvad enten det handler om arbejdsmiljø, dokumentation eller nye idéer til hverdagen.

Vi arbejder anderledes
Hos os har vi ikke en traditionel vagtplanlægger.
Vi arbejder med pusleplaner, hvor de enkelte teams selv planlægger deres arbejdstid og vagter i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at samarbejde, være fleksibel og tage medansvar.

Vi har en fællesskabskoordinator, som er en del af teamet og samtidig løser administrative opgaver. Derudover består organisationen af leder, afdelingsleder, sygeplejersker og terapeuter, social- og sundhedshjælper/assistent og service, som alle arbejder tæt sammen om den bedste hverdag for beboerne.

Hvordan foregår ansættelsen
Hos os er medarbejderne en vigtig del af ansættelse udvalget. Derfor er det to kollegaer fra teamet samt tillidsrepræsentanten, der gennemfører ansættelsessamtalen og sammen vælger vores nye kollega.

Hvis du bliver tilbudt stillingen, møder du efterfølgende vores leder for at få de formelle aftaler om løn og referencer på plads.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvoraf 30 timer er placeret i aftenvagt. Den øvrige arbejdstid planlægges i dialog med teamet.
Hos os arbejder vi med pusleplaner. Det betyder, at teamet i fællesskab lægger vagtplanerne og hjælper hinanden på kryds og tværs for at skabe den bedst mulige dækning – både for beboerne og for hinanden. Derfor forventer vi, at du er fleksibel, tager medansvar og bidrager aktivt til fællesskabet.

Som aftenvagt deltager du desuden i teammøde hver 3 uge. Møderne er en vigtig del af vores samarbejde, hvor vi koordinerer arbejdsopgaver og arbejdstid, deler faglig sparring, udvikler vores praksis og sikrer, at vi fortsat skaber den bedst mulige hverdag for beboerne. Deltagelse i teammøderne er derfor en naturlig og forventet del af stillingen.

Kom og mærk stemningen
Vi ved, at et stillingsopslag ikke kan fortælle hele historien.

Derfor vil vi meget gerne invitere dig forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan opleve stemningen, møde kollegerne og se, om Kildegården er noget for dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:
Venja Hansen
Plejecenterleder, Kildegården
Telefon: 40 49 42 19

Vi glæder os til at høre fra dig – og håber, at du har lyst til at blive en del af vores hold.
Ansøgningsfrist den 19. august 2026
Ansættelses samtaler afvikles løbende og stillingsopslaget tages ned når stillingen er besat

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Omr VEST Kollektivhuset Fælles

Social- og Sundhedsassistenter, Kollektivhuset

Randers

Kollektivhuset søger Social- og Sundhedsassistenter

Plejecenter Kollektivhuset søger social- og sundhedsassistenter til dagvagt eller blandende vagter i dag og aften.
Vi søger dig der synes at livet på et plejehjem og ældre pleje er spændende, så er det lige netop dig vi mangler.
Kollektivhuset er et godt sted at bo, og det ønsker vi endnu en engageret medarbejder, der vil bidrage til.

Du kan forvente medbestemmelse på din arbejdsplan. Vi er ved at implementere ønskeplan. Vi prioriterer at imødekomme dine ønsker til ferie og anden frihed, da vi respekterer, at du har andre vigtige ting i dit liv.
Vi er som udgangspunkt åbne for fuld tid, timeantallet taler vi om ved samtalen. Vi arbejder hver 3. weekend.

Kollektivhuset har i alt 85 boliger. Kollektivhuset er et spændende hus med masser af muligheder, beliggende centralt og lige op af den flotte Doktorpark og tæt på motorvejen, så det er let at pendle hertil.

Stillingerne er fra 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter

Vi kan tilbyde:
  • En aktiv hverdag med mange spændende opgaver
  • En arbejdsplads, der vægter ordentlighed, omsorg og faglighed højt.
  • Vi arbejder både på egne bo enheder og i teams på tværs.
  • Imødekommende og engagerede kollegaer
  • Beboere og pårørende, med hver deres unikke livsfortælling.
  • Sparring med centersygeplejersker og erfarne kollegaer
  • Du får en god intro afstemt til dig og dine behov samt får tilknyttet en mentor
  • Nærværende ledelse

Vi søger en medarbejder som:
  • Ser udfordringen i at arbejde med ældre mennesker.
  • Er i stand til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Sikre dokumentation dokumentations system NEXUS, udarbejde og følge op på sygeplejefaglige handleplaner i samarbejde med kolleger
  • Er ansvarsfuld, fleksibel og selvstændig
  • Har humoristisk sans og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Arbejder rehabiliterende og udviklende.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Centerleder Lone Funder på telefon 23 66 88 15.

Send gerne en sms og du vil blive ringet op.

Stillingen aflønnes efter regler om Ny Løn og i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning sendes senest den 25. august 2026 og samtaler forventes afholdt senest den 28. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Støttecentrene

Social & sundhedsassistent til Støttecentrene

Randers

Vil du være med til at understøtte borgerne i et selvstændigt og meningsfuldt liv?

Så er dette job måske noget for dig.

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent med vejlederuddannelsen, som har erfaring i at arbejde recovery-orienteret i et §85-tilbud under Center for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers Kommune.

Om stillingen
Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge og mulighed for 34 timer, hvis du ønsker det.
Der skal forventes weekendarbejde og enkelte aftenvagter.

Du får base på Infanterivej, men dækker alle tre støttecentre (Infanterivej, Solsortvej og Nørrebrogade) i aften- og weekendvagter.
Borgerne bor i egne lejligheder, og der er i alt 40 pladser fordelt på de tre centre.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder med kontaktpersonsfunktion i teams på minimum to personer.

Vores tilgang
Vi arbejder ud fra en recovery-understøttende og rehabiliterende tilgang.

Det betyder, at vi møder borgerne som eksperter i eget liv og samarbejder med dem om at bruge og udvikle deres ressourcer, så de kan leve så selvstændigt som muligt.

Vi arbejder systematisk og målrettet med borgernes §141-handleplaner og prioriterer høj grad af borgerinddragelse i alt, hvad vi gør.

Vi tilbyder
  • Kolleger kendt for faglighed, humor, energi og engagement.
  • En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde – både internt og med samarbejdspartnere.
  • Indflydelse og frihed under ansvar på en arbejdsplads i udvikling.
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af elever og studerende.
  • Ekstern supervision.
  • Løbende implementering af ny viden, metoder og faglige tilgange.

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet social og sundhedsassistent og har uddannelsen som vejleder for social & sundhedsassistenteleverne og med erfaring i dette.
  • Med erfaring fra socialpsykiatriske botilbud.
  • Har erfaring og interesse for en recovery-orienteret tilgang.
  • Arbejder med ressourcefokus og ser muligheder sammen med borgeren.
  • Har gode samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder.
  • Har kursus og erfaring med mentalisering og kan anvende dette.
  • Kan balancere mellem borgerkontakt, praktiske opgaver, handleplaner og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage aktivt til teamet.
  • Er bevidst om egne grænser og bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø.

Praktisk
  • Ansøgningsfrist: 6. august 2026
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. august 2026
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • Daglig leder Louise Renosto Rasmussen på telefon 23 37 80 07
  • Tilbudsleder leder Lotte Svane Aastradsen på telefon 20 36 15 61
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmepleje Hinnerup

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejen i Hinnerup

Favrskov

Social- og sundhedsassistent til en stærk og fagligt ambitiøs hjemmepleje i Hinnerup!

Vil du bruge din faglighed tæt på borgerne – og være en del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og skaber tryghed i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger til Hjemmeplejen Favrskov Øst.


Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer om ugen med mødested i Hinnerup pr. 1. oktober 2026. Hos os får du en arbejdsdag med mening, variation og gode muligheder for at bruge og udvikle din faglighed.
Du bliver en del af Hjemmeplejen Favrskov Øst, hvor vi er organiseret i tre mindre, faste og tværfaglige teams med social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg, dynamisk og fagligt stærk arbejdsplads – med borgerens livskvalitet og behov i centrum.

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en alsidig hverdag med spændende faglige udfordringer. Vi arbejder efter ældreloven med fokus på helhedspleje, og dine opgaver vil derfor spænde bredt over rehabilitering, sygepleje og plejeopgaver. Du arbejder selvstændigt en stor del af dagen, men du står aldrig alene – du bliver en del af et stærkt team, hvor kollegerne altid er klar til sparring og støtte. Vi prioriterer, at medarbejderne møder borgerne på flere tidspunkter af døgnet, fordi det giver kontinuitet og kvalitet. Stillingen indebærer derfor arbejde i både dagvagt og aftenvagt. I aftenvagt bliver du den ansvarshavendes højre hånd, og det kræver både overblik, omstillingsparathed og mod på ansvar.

Vi søger dig, der:
  • er fagligt stolt og motiveres af at gøre en forskel for borgerne.
  • trives med at være sparringspartner for social- og sundhedshjælpere og ufaglærte kolleger.
  • kan lide en varieret arbejdsdag med både travlhed, ansvar og uforudsigelighed.
  • lægger vægt på et godt samarbejde med borgere, pårørende og kolleger.
  • arbejder selvstændigt, fleksibelt og stabilt.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med en åben, anerkendende og løsningsorienteret tilgang.

Om os
I Hjemmeplejen Favrskov Øst arbejder vi for, at borgerne har tillid til, at hjælpen er der, når de har brug for den. Vi støtter borgerne i at være herre i eget liv og tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og muligheder – så borgeren kan leve sit liv, hele livet.

Hos os får du:
  • et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi sætter borgerne i centrum.
  • en hverdag med fokus på faglighed, læring og kompetenceudvikling.
  • tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre sygeplejersker og terapeuter.
  • en arbejdsplads med forskellighed, humor og plads til at være sig selv.
Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske journal Cura. Det er nødvendigt, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger
I Hjemmeplejen Favrskov Øst hjælper vi borgere i Hinnerup og omegn, som er visiteret til sygepleje og helhedspleje.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Mette Petersen på telefon 30 16 74 78.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist 23. august 2026

Samtaler:
Ansættelsessamtalerne foregår fredag 28. august 2026

Søg jobbet:
Send din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ærø Kommune

Sygeplejersker søges til Det Udekørende Område, Ærø Kommune

Ærø

Et arbejdsliv med nærvær, faglighed og plads til udvikling

På Ærø bliver du en del af et sundhedsvæsen, hvor du har mulighed for at lære borgerne at kende, følge deres forløb og gøre en mærkbar forskel. Samtidig arbejder du i nogle af Danmarks smukkeste omgivelser og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab.

Hos Det Udekørende Område i Ærø Kommune bliver du en del af et engageret team, hvor du planlægger, koordinerer og udfører sygepleje med fokus på kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb. Du arbejder selvstændigt, men aldrig alene. Vi prioriterer faglig sparring, tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.

Vi søger sygeplejersker med ansættelse fra d. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer om ugen i skiftende vagter med weekendvagt hver 4. uge. Har du ønsker til arbejdstid, tager vi gerne en dialog.

Hos os får du:

  • Et selvstændigt og afvekslende job med ansvar og faglige udfordringer.
  • Mulighed for at fordybe dig i et fagligt ressourceområde, fx diabetes eller KOL, med relevante kurser og efteruddannelse.
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, humor og tværfagligt samarbejde.
  • Ugentlig monofaglig refleksionstid og et individuelt introduktionsforløb.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor kvalitet, samarbejde og borgeren er i centrum.
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • møder borgeren med respekt og tager udgangspunkt i den enkeltes liv og ønsker.
  • trives med både akutte, kroniske og palliative sygeplejeopgaver.
  • arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter sparring og tværfagligt samarbejde.
  • tager ansvar, bevarer overblikket og har lyst til faglig udvikling.
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab.
Bor du ikke på Ærø?
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så pendling fra fastlandet kan lade sig gøre.

Kom og oplev hverdagen hos os
Er du nysgerrig på jobbet, inden du søger? Vi tilbyder en følgedag, hvor du kan opleve arbejdet i Det Udekørende Område, møde dine kommende kolleger og få et indblik i hverdagen som sygeplejerske på Ærø.

Løn og ansættelsesvilkår
Månedslønnen for denne type stilling ligger typisk mellem 30.918 kr. og 45.363 kr. ved fuldtidsansættelse. I lønnen er indregnet faste tillæg, men ikke pension og særlig feriegodtgørelse. Derudover kan der være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Den endelige løn fastsættes efter gældende overenskomst og forhandles på baggrund af dine relevante kompetencer.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2026, gerne tidligere eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist søndag d. 19. august 2026 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Det Udekørende Område Tanja Kajhøj på tlf. 6352 5584 eller mail tka@aeroekommune.dk.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling