WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.180

Ballerup Kommune

Social- og Sundhedshjælper til Hjemmeplejen Team 2 i Ballerup

Ballerup

Brænder du for at gøre en forskel for borgere i deres eget hjem?

Vi søger en engageret og omsorgsfuld medarbejder til hjemmeplejen i Ballerup på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Dine vigtigste opgaver
Arbejdsopgaverne kan blandt andet bestå af:

  • Personlig pleje og omsorg 
  • Praktisk hjælp i hjemmet 
  • Observation og dokumentation 
  • Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige faggrupper 
  • Medvirke til at skabe en god og værdig hverdag for borgerne.

Dine kompetencer
Vi søger en medarbejder, der:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper 
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst 
  • Arbejder selvstændigt og samtidig er en god holdspiller 
  • Møder borgerne med respekt, nærvær og empati.

Det får du hos os

  • Et meningsfuldt arbejde med stor menneskelig værdi 
  • Gode og hjælpsomme kolleger 
  • Grundig introduktion og oplæring 
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og samarbejde.

Hvem er vi
Som medarbejder i hjemmeplejen bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du vil arbejde med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samtidig med at du bidrager til tryghed og livskvalitet hos den enkelte borger.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maria Kjærshøj Jensen på telefon 7230 9100.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling med weekend vagt hver 2. uge.

Ansøgningsfrist: den 9. august 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedshjælper i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen er 29.539 kr. - 37.200 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffeattest

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:12/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hyldgaard & Larsen Sjælland ApS

Sygeplejerske til tværgående sundhedsfagligt team i socialpsykiatrien

Høje-Taastrup

Vil du bruge din sygeplejefaglighed dér, hvor sundhed, socialpsykiatri og menneskelige relationer mødes?

Hos Hyldgaard & Larsen Sjælland søger vi en sygeplejerske til en spændende, tværgående sundhedsfaglig rolle på vores socialpsykiatriske botilbud. Her får du mulighed for at arbejde med sundhedsfaglig kvalitet, komplekse borgerforløb og tæt sparring med både pædagogisk personale, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen er for dig, der trives med ansvar, faglig udvikling og en hverdag med stor variation. En betydelig del af dine timer vil foregå ude på tilbuddene, hvor du er tæt på borgerne, medarbejderne og den daglige praksis. Her vil du blandt andet sparre med medarbejdere, foretage sundhedsfaglige vurderinger og bidrage til at omsætte sundhedsfaglig viden til den pædagogiske hverdag.

Der vil også være arbejdsdage med mere administrativ karakter, hvor dokumentation, behandlingsplaner, opfølgning og kvalitetssikring er i fokus. Andre dage vil medicinhåndtering, FMK og koordinering med eksterne samarbejdspartnere fylde mest. Du får derfor en stilling, hvor ingen uger er ens, og hvor du har høj indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag.

Hos os arbejder vi med borgere med komplekse psykiske, sociale, somatiske og adfærdsmæssige udfordringer. Rollen kræver derfor både sundhedsfagligt overblik, relationelle kompetencer og en stærk somatisk forståelse.

Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • arbejde med de 12 sygeplejefaglige problemområder

  • udarbejde og følge op på sundhedsfaglige indsatser og planer

  • varetage medicinhåndtering, medicinadministration og FMK efter oplæring

  • bidrage med somatisk vurdering og sundhedsfagligt blik i komplekse borgerforløb

  • understøtte kvalitetssikring af de sundhedsfaglige opgaver

  • håndtere og følge op på utilsigtede hændelser

  • rådgive og sparre med socialpædagogisk personale og ledelse

  • bidrage til sundhedsfaglig introduktion, oplæring og undervisning

  • samarbejde med eksterne aktører som egen læge, psykiatri, kommune, ambulatorier og misbrugsbehandling

  • være med til at bygge bro mellem sundhedsvæsenet og den socialpædagogiske indsats

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske

  • har erfaring med eller interesse for socialpsykiatri, psykiatri, komplekse borgerforløb eller udsatte voksne

  • er somatisk stærk og kan vurdere, handle og følge op på sundhedsfaglige problemstillinger

  • arbejder struktureret og har blik for dokumentation, opfølgning og kvalitet

  • kan formidle sundhedsfaglig viden, så den giver mening i en pædagogisk hverdag

  • trives med tværfagligt samarbejde og kan bevare overblikket i komplekse situationer

  • ser ressourcer før begrænsninger og mennesket bag diagnosen

  • har kørekort til almindelig bil

Hos os får du

  • en meningsfuld stilling, hvor din sygeplejefaglighed får tydelig betydning for både borgere og kolleger

  • en tværgående rolle med ansvar, fleksibilitet og høj indflydelse på egen arbejdsdag

  • en varieret hverdag med opgaver på tilbuddene, dokumentation, medicinhåndtering, kvalitetssikring og faglig sparring

  • primært dagvagter på hverdage

  • et fagligt fællesskab med løbende sparring og vidensdeling

  • mulighed for at arbejde både klinisk, koordinerende, rådgivende og kvalitetsudviklende

  • temadage, kurser og mulighed for faglig udvikling

  • sundhedsforsikring som en del af ansættelsen

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne. Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter kvalifikationer. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. Din base bliver i Hyldgaard & Larsen Sjælland, Taastrup Hovedgade 56, 2630 Taastrup, og du vil have opgaver på tværs af vores socialpsykiatriske botilbud.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte leder af det sundhedsfaglige team, Monika Mazurek, på mon@h-l.dk eller 4040 8958.

Om Hyldgaard & Larsen Sjælland
Hyldgaard & Larsen Sjælland er en del af Hyldgaard & Larsen, som samarbejder tæt med kommuner om fleksible sociale løsninger for nogle af landets mest udsatte borgere.
Vi er specialiserede i vedholdende pædagogiske indsatser til mennesker med komplekse psykiske, adfærdsmæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Vores tilgang bygger på ro, relationer, faglighed og respekt for det enkelte menneskes behov, ressourcer og livssituation. Du kan læse meget mere om os HER

Indrykket:11/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Vi søger SSA eller SSH til fast aftenvagt og yderligere et 3-måneders vikariat til Torndalshave og en SSA fast aftenvagt med ansvarshavende funktion til Dybenskærshave afdeling stuen

Hvidovre

Ønsker du et nyt job i kufferten efter sommerferien? Så læs videre her. Vi søger 1 SSA eller SSH til fast aftenvagt og 1 SSH/SSA til et 3-måneders vikariat med mulighed for eventuel forlængelse. Derudover 1 SSA til fast aftenvagt med ansvarshavende funktion.

Trives du i aftenvagten, og motiveres du af at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for beboerne? Så er det måske dig, vi søger!

Om arbejdspladsen og hverdagen Torndalshave er en skærmet enhed for 12 beboere, som lever med demens.
Hos os bliver du en del af et fast aftenteam hvor I arbejder tæt sammen om opgaverne, og har fokus på helheden omkring beboeren. Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagoger.

Dybenskærhave afdeling stuen er der 24 beboere. Du får en fast hjælpermakker og en springer, som du arbejder tæt sammen med om at sikre det gode liv for beboerne på afdelingen. Du vil desuden indgå i et tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejerske.

Hos os arbejder vi med daglig triagering og reflekterer sammen over vores praksis, hvilket er med til at udvikle vores faglighed. Vi har også en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, og vi lytter til gode idéer og nye perspektiver. Hos os ser vi muligheder frem for begrænsninger.

Typiske arbejdsopgaver Som aftenvagt er du med til at sikre, at beboerne får en god afslutning på dagen og en tryg overgang til natten. Du:

  • arbejder ud fra sociale handleplaner og de aftaler, der er indgået omkring den enkelte beboer
  • varetager pleje, omsorg og sygeplejefaglige opgaver
  • arbejder personcentreret med afsæt i den enkelte beboers behov og livshistorie
  • bidrager til struktur, overblik og kontinuitet i aftenvagten
  • arbejder med triagering, tidlig opsporing, dokumentation og opfølgning samt sikrer gode overleveringer til kolleger, så kvaliteten omkring beboeren fastholdes
  • håndterer komplekse og uforudsete situationer med faglig ro og overblik
Som ansvarshavende vil du også:

  • være med til at sikre patientsikkerhed og den gode kvalitet
  • medicinhåndtering og udlevering samt dispenseringer i akutte tilfælde eller ændringer
  • du kan blive tilkaldt til andre afdelinger, men du er stadig en del af plejen på afdelingen
  • være med til sygeplejefaglige udredninger og vurdering af beboernes behov
  • faglig sparring til kolleger og ledelsen forlængede arm ind i aftenvagt og være med til kompetenceudvikling og holde et overblik
  • samarbejde med akutteam, hjemmesygeplejen og 1813
Vi forestiller os, at du:
  • har interesse for eller erfaring med demens, der er mulighed for opkvalificering med demens
  • trives med at arbejde ud fra helhedspleje og ser værdien i det
  • motiveres af at skabe en god og tryg afslutning på dagen for beboerne
Hos os får du
  • du mødes med tillid til din faglighed og frihed til at tænke kreativt og skabe gode stunder for beboerne
  • vi prioriterer din faglige udvikling og investerer i kompetenceudvikling med afsæt i de opgaver og indsatser, vi løser i hverdagen. På Torndalshave får du blandt andet et 5-dages demenskursus fra start
  • du får grundig onboarding, en fast sparringsmakker og god oplæring, så du får en tryg start
Om Dybenskærhave Hos os er der plads til både faglighed, nærvær og humor. Vi arbejder ud fra værdierne respekt, sammenhold, faglighed og tillid – og det mærkes i hverdagen.

Dybenskærhave rummer i alt 4 afdelinger; 3 afdelinger med 24 beboere i hver, heraf er en afdeling delt i et demensafsnit og et plejeafsnit, der arbejder tæt sammen. Derudover 1 demensafdeling, Torndalshave, med 12 beboere, der ligger på en separat matrikel. Omkring beboere, pårørende og medarbejdere står et stærkt tværfagligt team bestående af: Aktivitetsteamet, Serviceteamet, Ernæringsteamet, to Kvalitetssygeplejersker, hvoraf den ene er klinisk vejleder, Elevansvarlig og Administrationsteamet samt vores nyansatte vagtplanlægger.

Du kan læse mere om os, vores værdier og aktiviteter på vores hjemmeside her Plejehjemmet Dybenskærhave.

Hos os emmer hverdagen af nærvær og tæt kontakt til beboerne. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvad vi kan tilbyde dig som en del af vores team.

Løn og ansættelsesvilkår Torndalshave: arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 15/15:30-23/23:30. Derudover indgår der weekendvagter.

Dybenskærhave afdeling stuen: arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 15:30-23:30, hvor onsdag og torsdag er faste dage. Derudover indgår der weekendvagter i lige uger.

Ansøgningsfrist d. 7. august

Vi holder samtaler i uge 34

Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober eller opstart hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Nysgerrig?

Du er meget velkommen til at kontakte Britt-Marie, plejehjemsleder på tlf. 93516198 eller på mail: gnj@hvidovre.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen på Torndalshave. Eller Mia på tlf. 20668919 eller på mail: mtu@hvidovre.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen på Dybenskærhave.
Du er også velkommen til at ringe og aftale en aftale en rundvisning.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Myndighedskoordinator til sagsbehandling til de mest udsatte borgere i København med lige dele af myndigheds- og relationsarbejde i Ung UPA 3 (tidsbegrænset)

København

Da vores kollega flytter til Fyn, søger vi en ny myndighedskoordinator til vores team Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro. Stillingen er et budgetforslag med udløb 31. december 2028.

Stillingen i Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro
I stillingen i Helhedsorienteret Indsats skal du som myndighedskoordinator opsøge og etablere kontakt til borgeren og understøtte den stabiliserende hjælp på gaden ift. økonomi, basal sundhed, misbrug og psykiatrisk og somatisk behandling. Den koordinerende og helhedsorienterede indsats skal også understøtte, at borgeren får en bedre tilværelse i egen bolig og kan fastholdes i hjælpesystemet og dermed undgå yderligere social og sundhedsmæssig deroute. I stillingen i Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro vil borgeren opholde sig primært på Vesterbro.

Du vil have et lavere caseload og din opgave er sagsbehandling ift. servicelovens voksenparagraffer. Du har fokus på afklaring og udredning af borgenes støttebehov, helhedsorienteret koordinering af relevante indsatser og at hjælpe med at finde det bedst mulige sted i livet for den enkelte borger. Du vil blive en del af et stærkt fagligt team i UPA 3, og du vil samarbejde tæt med tre kollegaer og andre aktører på stofscenen på Vesterbro. I UPA 3 arbejder vi ud fra principperne i Housing First og Recovery i samarbejdet med borgeren.

Hos os får du en fleksibel og dynamisk hverdag med mulighed for selvstændigt at planlægge din arbejdsdag. Du bliver en del af et bredt socialfagligt miljø med rum for faglig sparring med dine kolleger samt supervision.

Hvem drømmer vi om, du er?
Borgerne har brug for dig, som har stærke relationelle kompetencer og erfaring med myndighedsarbejde samt kendskab til arbejdet med borgere i udsathed. Du skal trives med høj grad af selvstændighed i en omskiftelig hverdag, der det meste af tiden foregår ude hos borgerne på herberger, gaden mv. Dine kollegaer oplever jobbet som meningsfyldt, og du får al den opbakning, du har brug for – fagligt som kollegialt.

Du er en fantastisk teamplayer, der forstår at spille borgere, kollegaer og ledere gode. Du forstår at være medskabende til et godt arbejdsmiljø og er drevet af en faglig stolthed. Vi investerer gerne en masse i dig fagligt og personligt og til gengæld forventer vi, at du er motiveret og engagereret i vores fælles arbejdsplads.

  • Du har en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, socialformidler eller lignende)
  • Du har erfaring med sagsbehandling og kendskab til målgrupperne
UNG UPA 3
UPA 3 består af 16 medarbejdere fordelt i seks forskellige indsatser – Fællesteamet, Udsatteteamet, Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro, Helhedsorienteret Indsats for udsatte med grønlandsk baggrund, Fremskudt Indsats på civilsamfundstilbud til grønlændere i socialt udsatte positioner og Fremskudt Indsats for fordrevne ukrainere. UPA 3 løser også opgaver for voksne over 30 år.

Vi er en flok fagligt dygtige, engagerede, humoristiske og meget forskellige medarbejdere, der dog til sammen har det fælles mål, at vi brænder for, at byens allermest udsatte får den støtte, hjælp og vejledning, de har krav på/behov for.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT.

Stillingen er en tidsbegrænset projektstilling med udløb 31. december 2028. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

I forbindelse med ansættelse vil vi indhente straffeattest og referencer. Dit arbejdssted bliver på Borups Allé 43, 2200 København N.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise West Carlsen på 23 84 27 55, myndighedskoordinator Mette Holm på 24 73 54 41 eller Astrid Danefeld Bruun på 21 70 80 78.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest den torsdag 13. august 2026
Samtaler afholdes i uge 34 i Telehuset, Borups Allé 43, København N.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frisør Hos Peter

Butikschef (fuld-/deltid)

Horsens

Vi søger en dygtig frisøruddannet butikschef til vores team i Horsens. -Så brænder du for faget, har et godt humør og en positiv indstilling, er det måske dig, vi leder efter!

Hos os har du mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, hvor vi kan tilbyde gode kolleger samt god løn og pensionsordning med sundhedsforsikring.

Vores åbningstider er kl. 8-17 på hverdage og kl. 8-13 om lørdagen. Arbejdstid og ugentlig(e) fridag aftales nærmere, hvor der også er mulighed for lørdagsfriordning. 

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Frisør Hos Peter

Frisør (fuld-/deltid)

Horsens

Vi søger en dygtigt frisør til vores team i Horsens. -Så brænder du for faget, har et godt humør og en positiv indstilling, er det måske dig, vi leder efter!

Hos os har du mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, hvor vi kan tilbyde gode kolleger samt god løn og pensionsordning med sundhedsforsikring.

Vores åbningstider er kl. 9-17.30 på hverdage og kl. 8-13 om lørdagen. Arbejdstid og ugentlig(e) fridag aftales nærmere, hvor der også er mulighed for lørdagsfriordning. 

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Region Sjælland satser målrettet på hjemmebehandling, så flere borgere kan modtage sygehusbehandling i eget hjem. Derfor udvider Præhospitalt center De Mobile Enheder og søger en dygtige sygeplejerske

Holbæk


Vær med til at bringe sygehuset hjem til patienterne

Vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen?

I Region Sjælland arbejder vi målrettet på at flytte mere behandling tættere på borgerne. Stadigt flere patienter kan modtage sygehusbehandling i eget hjem – med samme høje kvalitet og patientsikkerhed som på hospitalet.

Derfor udvider vi vores Mobile Behandlingsenheder (MBE) og søger en engageret sygeplejerske, der ønsker et selvstændigt og fagligt udfordrende arbejde, hvor man gør en reel forskel for patienterne – hver eneste dag.

Velkommen til dit team

Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og en fælles ambition om at skabe de bedste patientforløb.

Hos os er samarbejde, hjælpsomhed og tillid en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder selvstændigt, men aldrig alene. Vi prioriterer faglig sparring, udvikling og et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, hvor vi hjælper hinanden og lærer sammen.

Om De Mobile Behandlingsenheder

De Mobile Behandlingsenheder bringer sygehusbehandlingen hjem til patienterne.

Vi behandler patienter, som har behov for sygehusbehandling, men som kan være trygt indlagt i eget hjem. Som sygeplejerske arbejder du selvstændigt hos patienterne i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og de virtuelle hospitalsafdelinger samt eHospitalet.

Du får mulighed for at anvende hele din sygeplejefaglige kompetence og bliver en vigtig del af udviklingen af den præhospitale opgave i patientens hjem.

MBE arbejder blandt andet med:

  • Fremskyndede udskrivelser fra hospitalet.
  • Forebyggelse af unødvendige indlæggelser gennem tidlig klinisk vurdering og behandling.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Klinisk vurdering og observation af hjemmeindlagte patienter.
  • Akutte og forebyggende vurderinger med henblik på at undgå unødvendige sygehusindlæggelser.
  • Sygehusbehandling i patientens eget hjem, herunder intravenøs antibiotikabehandling (IV AB), intravenøs væskebehandling og øvrige former for IV-behandling.
  • Blodprøvetagning og analyser ved hjælp af POCT-udstyr.
  • Forberedelse af patienter til virtuelle stuegange i samarbejde med eHospitalet og de virtuelle hospitalsafdelinger.
  • Tværfagligt samarbejde med hospitaler, kommuner, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger dig, som

  • Er autoriseret sygeplejerske med minimum to års klinisk erfaring – gerne fra sygehus.
  • Trives med selvstændigt klinisk ansvar og komplekse patientforløb.
  • Motiveres af at arbejde tværfagligt på tværs af sektorer.
  • Har erfaring med dokumentation i Sundhedsplatformen.
  • Arbejder struktureret og ser værdien i grundig dokumentation.
  • Møder patienterne med respekt, nærvær og høj faglighed.
  • Bidrager aktivt til et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Har kørekort kategori B.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du:

  • Stor faglig selvstændighed og ansvar.
  • Mulighed for at anvende hele din sygeplejefaglige kompetence.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Et grundigt introduktionsforløb.
  • Engagerede kolleger med høj faglighed.
  • En arbejdsplads med høj patienttilfredshed, arbejdsglæde og fokus på kvalitet.
  • Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens hjemmebehandling.

Om stillingen

Patienterne indlægges via eHospitalet eller de virtuelle hospitalsafdelinger i Region Sjælland.

Hjemmebehandling udvikler sig hurtigt, og du bliver en del af en organisation, hvor nye samarbejdsformer mellem hjemmebehandling, virtuelle hospitalsafdelinger og lægevagten løbende udvikles. Du får derfor mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen.

Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale med ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Patienterne kan blive indlagt via eHospitalet eller en virtuel sygehusafdeling i Region Sjælland. Gennem digitale løsninger arbejder vi både med forebyggelse og behandling så borgerne kan få den rette hjælp i deres hverdag. Holbæk Sygehus har som nogle af de første i regionen etableret en virtuel afdeling. Da denne afdeling udgør et tæt samarbejde med MBE søger vi ansøgere med tilknytning til Holbæk-området

Du bliver ansat i Præhospitalt Center med base i Holbæk. Herfra kører du ud til patienter i hele Region Sjælland i MBE's tjenestebiler.

Du ansættes på overenskomsten DRS som ikke-ledende personale.

Vi arbejder alle ugens dage mellem kl. 06.00 og 24.00 med dag- og aftenvagter. Weekendvagt indgår som udgangspunkt hver tredje weekend eller hver 2 weekend hvis dette ønskes.

Har du lyst til at være med?

Send din ansøgning og relevante bilag senest 9. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Sandie Rosenstrøm på srjo@regionsjaelland.dk

Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Storken flyver over vores dejlige Hjerteklinik og derfor søger vi sygeplejerske i et barselsvikariat på et år med start d. 01. oktober 2026

Silkeborg

Har du lyst til at være en del af et hold, som vil det bedste for patienterne og samtidig have høj arbejdsglæde? Sætter du pris på tværfagligt teamsamarbejde, gensidig respekt og vigtigheden af at gå glad på arbejde? Har du lyst til at have en hverdag, hvor vi spiller hinanden gode, hvor det er okay at stille spørgsmål, hvor vi griner og udvikler os sammen? Vil du være med til at tænke nyt og finde endnu bedre måder at hjælpe patienterne på, samtidig med du aldrig står alene? Så læs med videre, for det er det vi vil i Hjerteklinikken Silkeborg.

Hjertesygeplejerske søges til Hjerteklinikken, Regionshospitalet Midt, Silkeborg. Har du lyst til at indgå en dejlig og velfungerende klinik, hvor vi både arbejder med, og skal i gang med at implementere bæredygtighed og Fundamental af Care som bærende elementer for vores dagligdag, så er her chancen for at være med til en forsat udvikling af en fantastisk klinik. Vi mangler en kollega til at indgå i vores fantastiske sygeplejersketeam fra d. 1. oktober 2026.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor du selv har høj grad af frihed i forhold til arbejdsplanlægningen. 
Vi søger en sygeplejerske med erfaring inden for kardiologien. 

Hvem er vi
Vi er en del af Hjertesygdomme i Hospitalsenhed Midt (HEM), som har klinikker i Viborg, Skive og Silkeborg. Vores sengeafdeling med 29 sengepladser er beliggende i Viborg. Vi er en af de største kardiologiske afdelinger, udenfor AUH, i region Midtjylland. Vores daglige arbejde i hjerteklinikken er dels mange forskellige sygeplejeklinikker med selvstændige konsultationer indenfor: Hjertesvigt, AFLI, AK/DVT/LE, Rehabilitering, Lipid og Klapkontroller. Derudover har vi arbejds EKG ‘er, hjertebåndoptager og døgnblodtryksmålinger. Vi assisterer ved TEE, DC-konverteringer og CT-KAG. Vi har en selvstændig analyseklinik for aflæsning af hjertebåndoptagelser. 

Vi arbejder tværfagligt med læger, sekretærer og fysioterapeuter. Vi har ugentlig fællesundervisning, og halvårlige temadage inden for de forskellige subspecialer. Vi arbejder i fagfællesskaber i subspecialerne for at få de bedste patientforløb og for at kunne drage nytte af de forskellige faggruppers kompetencer.

Der indgår weekendvagter ca. hver 6. weekend i sengeafdelingen i Viborg, da vi er en del af denne. Der vil være grundig introduktion og oplæring, inden du skal have vagter.

Vi tilbyder
Et grundigt og individuelt introduktionsforløb med et særligt fokus på oplæring i de forskellige funktioner. Efterfølgende en tilhørende mentorordning som også støtter op om at få dig implementeret i klinikken både fagligt, men også socialt. Vi vægter det højt, at du bliver en del af klinikken, på mere end kun det faglige, da vi også finder det som grundsten for et sundt arbejdsmiljø.

Udvikling
Der er mange muligheder for udvikling af kompetencer inden for subspecialerne i hjertesygdomme. Der vil være dialog om dine udviklingsmuligheder og undervisning og læring i vores dagligdag.
Vi forventer, at du kunne tænke dig at være medansvarlig for, og aktiv i, at skabe det gode samarbejde i afdelingen på tværs af faggrupper for at opnå det mest optimale patientforløb.

Yderligere oplysninger 
Vil du vide mere om os og stillingen, eller komme forbi til en kop kaffe og se afdelingen, så ring meget gerne til oversygeplejerske Anna Lindhardtsen på tlf. 78417105, har ferie i uge 29+30+31 eller chefsygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum tlf. 24760238 ferie i uge 30+31+32

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 26. August 2026.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 21. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjerteklinikken Silkeborg. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her 

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DGI

Engageret konsulent søges til dedikeret team i DGI Sønderjylland

Tønder

DGI Sønderjylland er inde i en rivende udvikling med ordrebogen fuld og flere spændende projekter på bedding. Derfor søger vi en dedikeret konsulent til vores team for ”Projekt & Udvikling” som playmaker for egne opgaver og som teamplayer til andre spændende opgaver.

DGI Sønderjylland har vedtaget en strategi frem mod 2029 som spiller op mod og kulminerer med afholdelsen af DGIs Landsstævne i Sønderborg i 2029. Du kan finde vores strategi her: _2029 DGI Sønderjylland strategi. Den giver dig samtidig et hint om, hvad vi arbejder med.

Sideløbende har DGI lanceret en topaktuel ambition om at deltage i løsningen af nogle af de ”vilde problemer” moderne samfund står over for, og som ingen selvstændig aktør kan løse alene uanset den aktuelle reformstorm over Danmark. Det betyder at vi aktivt søger at intensivere samarbejdet med kendte samarbejdspartnere og søger at favne nye, og vores tilgang til opgaverne tager udgangspunkt i vores stærke rødder i de danske idrætsforeninger.

Du bliver en del af et team, hvor der altid er god hjælp og sparring at hente fra dine nye kolleger – som glæder sig til du kommer. 

Stillingen er en fuldtidsstilling. Da vi arbejder med udgangspunkt i foreningslivet, vil der naturligt være aften og weekendarbejde som en del af jobbet.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Planlægge og udføre selvstændige opgaver i forbindelse med DGI Sønderjyllands strategi 2026-2029 og opgavepotefølgen i PU, samt at deltage i løsningen af andre.
  • Medvirke ved planlægning af, forhandling om og udførelse af initiativer i den større samfundsmæssige kontekst.
  • Gennemføre workshops, kurser og målrettede udviklingsforløb i foreningerne for frivillige ledere og trænere med henblik på konkrete kompetenceløft. 
  • Bidrage til udarbejdelsen af handleplaner i forbindelse med budgetlægning.
  • Udarbejde statistisk materiale over projekters fremdrift.
  • Gøre aktuelle projekter skalerbare til implementering i f.eks. kommuner via sager til Sundhedsråd Sønderjylland.
  • Eventuelt understøtte direktøren med bl.a. kalenderstyring få timer om ugen.

Nu handler det om dig. Du:

  • Er cand. idræt, scient. san. publ., scient. pol. e.l., eller noget helt tredje
  • Er en stærk relationsskaber, der stortrives med at arbejde med mange forskellige typer af mennesker
  • Har et indgående kendskab til foreningslivet, frivillige fællesskaber samt offentlige strukturer 
  • Har stærke formidlingskompetencer og erfaring med undervisning og tilrettelæggelse af læringsforløb 
  • Er struktureret og bliver motiveret af at følge dine opgaver til dørs
  • Er erfaren med arbejdsformen i projekter, og udvikling af indsatser
  • Har kendskab til flere af de reformer som præger de offentlige områder pt.

Så handler det om os:

Vi er en fantastisk arbejdsplads med 20 idrætsglade samfundsorienterede og passionerede kolleger, der hver dag yder vores absolut bedste og som samtidig brænder for at høre om dine oplevelser i weekenden og udfordrer dig i faglige drøftelser over skrivebordet. Vi har et stærkt fagligt miljø som byder på kollegial sparring, teamsamarbejde og opgavefællesskab i øvrigt.

Vi har primært organiseret os om to teams: 

  • Et Idrætsteam med specialister i forskellige idrætsgrene som vi arbejder sammen med tre andre DGI-Landsdele om at udvikle og servicere.
  • Et Projekt- & Udviklingsteam som arbejder på tværs af de ca. 350 idrætsforeninger i Sønderjylland, arbejder med kommuner og andre samfundsaktører. 

Fagområderne i PU er:

  • Foreningsliv og frivillighed
  • Børns bevægelsesglæde 
  • Unges idrætsdeltagelse, trivsel og frivillighed
  • Aktive voksne og sunde seniorer
  • Samarbejde med kommuner og andre samarbejdspartnere

Dertil varetager vi selvfølgelig traditionelle stabs- og driftsopgaver, og står til rådighed for vores landsdelsbestyrelse som er vores opdragsgiver.

Vi hylder et sundt fællesskab også på arbejdspladsen og benytter alle lejligheder til at styrke det. Vi har f.eks. betalt medarbejdermotion hvor vi udfordrer hinanden positivt i en idræt eller lignende aktivitet, og vi har en særdeles aktiv personaleforening som altid er god for et finurligt eller lærerigt indslag, hvor vi griner med hinanden, trækker grillen frem eller andet. 

Og vi glæder os til at høre fra dig!

Sluttelig skal vi have det med småt:

Arbejdssted: DGI Sønderjylland, Brundtlandparken 2, 6520 Toftlund

Arbejdstid: Fast stilling, 37 t/ uge med mulighed for at arbejde hjemmefra når det passer ind.

Ansættelse: Snarest muligt.

Løn: Efter forhandling. Vigtigt: Angiv din lønforventninger når du søger.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning + CV senest mandag den 17. august 2026.

Samtaler: Uge 35; du kan forvente en afgørelse inden udgangen af august.

Spørgsmål: Kontakt direktør Thue Hvorslev på thue.boye.hvorslev@dgi.dk / 2362 7612.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Ergoterapeut vikar til medicinsk gruppe Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Herlev

Ergoterapeut vikar til medicinsk gruppe Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig ergoterapeut til et vikariat på 30 timer, til besættelse hurtigst muligt, ellers pr. 1.september - 30. november 2026. Med mulighed for forlængelse.

Afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi er en selvstændig afdeling fordelt på Herlev og Gentofte hospital.

Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil som udgangspunkt arbejde på Herlev - matriklen.

Medicinsk gruppe består af både ergoterapeuter og fysioterapeuter. Som ergoterapeut i gruppen, vil du have din gang på mange forskellige afdelinger, der tilsammen dækker hele det medicinske specialeområde – herunder endokrinologi, infektionsmedicin, geriatri, samt lunge- og hjerteområdet. Udover at være en del af den medicinske gruppe, vil du også have tæt samarbejde med ONKO/AKUT-gruppen, som består af fysioterapeuter. Her bliver du som ergoterapeut en vigtig del af indsatsen for patienterne indenfor onkologi, urologi, nefrologi, intensiv, gastromedicinsk/kirurgisk samt på akutafdelingerne.

Arbejdsopgaverne består primært af dysfagi-vurderinger og ADL-vurderinger af indlagte patienter. Opgavevaretagelsen fordrer viden og kompetencer indenfor klinisk ræsonnering, sygdomslære, hjælpemidler samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Herlev og Gentofte hospital har en overordnet vision, der hedder Godt Behandlet. Vi arbejder for at patienterne bliver fagligt godt behandlet. Vi arbejder for, at patienter og pårørende føler sig godt behandlet, og sidst, men ikke mindst arbejder vi for, at medarbejderne bliver godt behandlet i deres arbejde.

Vi tilbyder

  • En hverdag hvor patienten er i centrum og hvor ergoterapeuterne og fysioterapeuterne indgår i tæt tværfagligt samarbejde, for at sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbet
  • En arbejdsplads hvor vi lægger stor vægt på udviklingen og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt
  • Engagerede og dygtige kollegaer der hele tiden arbejder på, at skabe en arbejdsplads med et inspirerende fagligt miljø og høj trivsel
Vi forventer, at du

  • Udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar for egen faglighed samt tager ansvar for opgaveløsningen i gruppen
  • Har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver og udviklingen af faget
  • Har lyst til de udfordringer og muligheder, der ligger i at arbejde på et hospital
  • Trives med en varieret og travl hverdag, da arbejdsdagen kan være uforudsigelig
  • Har erfaring med dysfagi og ADL
  • Gerne har hospitalserfaring


Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale indgået mellem Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du er interesseret og gerne vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Overterapeut Kathrine Meelby Vinnac på telefon 21 25 35 47. Eller speciale ansvarlig terapeut Lasse Persson 30 34 63 19. Du kan også læse mere om afdelingen på www.herlevhospital.dk.

Ansøgningsfrist: 02.08.26

Samtaler forventes afholdt i uge 32.



Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling