WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
899

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Studenter til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (staben)

København

Vil du få indblik i ledelses- og ministerbetjening og være med til at sikre, at viden om arbejdsmiljø kommer ud og gør en forskel på arbejdspladserne og understøtter de politiske beslutninger? Eller vil du stifte bekendtskab med en bred pallette af opgaver fra økonomistyring til organisationsudvikling og personaleadministration, og derigennem være med til at understøtte, at NFA’s forskning kan udføres gnidningsfrit?

Så har vi to spændende stillinger som student i henholdsvis Ledelses- og kommunikationssekretariatet og Økonomi og HR på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Student i Ledelses- og kommunikationssekretariatet: Har du lyst til at arbejde tæt på direktionen og få indblik i det strategiske maskinrum? Vi er en organisation i udvikling og med en målsætning om at sætte et stærkt samfundsmæssigt aftryk. En effektiv og veldrevet organisation er en forudsætning for at nå denne målsætning. Derfor arbejder vi med at give direktionen og bestyrelsen det bedst mulige udgangspunkt for at realisere vores strategi. Det gør vi ved at udarbejde mødemateriale af høj kvalitet, skabe overblik over arbejdsopgaver og sikre fremdrift i sagerne. Vores opgave er også at understøtte organisationen ved at sikre smidige arbejdsprocesser – det gør vi fx ved at koordinere opgaver på tværs af huset, indsamle og kvalitetssikre bidrag og fremme samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi har samtidig en vision om forskning, der lever i praksis. Derfor formidler vi aktuelle resultater fra forskningen til beskæftigelsesministeren og Folketinget, for at give dem det stærkest mulige vidensgrundlag for at føre politik, der fremmer et godt arbejdsmiljø. Det gør vi gennem orienteringssager, som vi udarbejder i tæt samarbejde med forskerne på NFA og vores kolleger i de øvrige enheder i Beskæftigelsesministeriets koncern bl.a. Arbejdstilsynet og departementet.

Som student i NFA's ledelsessekretariat vil du bl.a.:

  • bidrage til betjening af direktionen og bestyrelsen med mødemateriale
  • bidrage til ministerbetjening og få erfaring fra centraladministrationen
  • prøve kræfter med styring og koordinering af processer samt sikre overblik og fremdrift i arbejdsopgaver
  • få indblik i arbejdet i en forskningsinstitution.
Student i Økonomi og HR: Vil du bidrage til at sikre effektiv økonomistyring og målrettede initiativer på personaleområdet? For at NFA kan levere relevant og anvendelig forskning, der gør en forskel på arbejdspladser, er det vigtigt, at der er styr på økonomien - både på det enkelte forskningsprojekt og for NFA som organisation. Desuden skal rammerne for NFA’s medarbejdere være på plads. Derfor er Økonomi og HR’s fornemmeste opgave at sørge for alt fra økonomi, regnskab og projektstyring til kompetenceudvikling, organisationsudvikling og onboarding af NFA’s medarbejdere.

Det er vigtigt, at NFA’s ledelse kan træffe beslutninger på et velinformeret grundlag, og at NFA’s forskning kan udføres gnidningsfrit. I Økonomi og HR sikrer vi dette ved at understøtte både ledelse og forskning gennem sammenhængende og effektiv økonomistyring ved hjælp af økonomisk ledelsesinformation og projektstyringsværktøjer. Vi er ofte i tæt dialog med NFA’s forskere og lægger vægt på, at vores dør altid er åben.

Vi er med til at sikre, at NFA’s medarbejdere har de bedste rammer til at skabe værdifulde forskningsresultater. I Økonomi og HR understøtter vi dette gennem nytænkende organisationsudvikling samt målrettet kompetenceudvikling og onboarding af nye medarbejdere. Vi planlægger blandt andet kurser for NFA’s medarbejdere, koordinerer sikkerhedsarbejdet og sørger for, at nye medarbejdere får en god start.

Som student i NFA’s kontor for Økonomi og HR vil du bl.a.

  • få indblik i en bred pallette af opgaver som fx økonomistyring, regnskabsføring i en statslig organisation, organisationsudvikling og personaleadministration
  • bidrage til at sikre effektiv udnyttelse af NFA’s økonomiske ressourcer både til forskningsprojekter og organisationsniveau.
Om dig Du er i gang med en relevant uddannelse inden for offentlig forvaltning, statskundskab, økonomi eller lignende.

Som student skal du have lyst at blive en del af et engageret og ambitiøst team, hvor godt samarbejde, blik for detaljerne og en skarp pen er vigtige forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Derudover lykkes du bedst i rollen, hvis du:

  • er analytisk stærk og har politisk forståelse
  • skriver og formidler klart og forståeligt
  • har evnen til både at bevare overblikket og have blik for detaljerne
  • kan strukturere dine arbejdsopgaver og trives med både længerevarende opgaver og kortere deadlines
  • har lyst til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, herunder udarbejde tidsplaner, koordinere arbejdsopgaver med samarbejdspartnere og følge op på tidsfrister mv.
Vi forventer, at du er ambitiøs, initiativrig og serviceminded, og at du har lyst til at tage ansvar for opgaver, som bidrager til den fælles opgaveløsning på NFA.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er studenterstillinger på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest primo januar 2025. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende

Dit daglige arbejdssted er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte chef i Ledelses- og kommunikationssekretariatet Sara Kabel Pedersen på 23 84 80 18 eller chef for Økonomi og HR Jakob Flintegaard Rud på 23 28 71 64.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, om du søger begge stillinger, eller om du søger stillingen i henholdsvis Ledelses- og kommunikationssekretariatet eller i Økonomi og HR.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 1. december 2025.

Vi indkalder til samtaler løbende.


Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

1-årig introduktionsstilling i urologi /Sjællands Universitetshospital Roskilde

Roskilde

Hvis du brænder for kirurgi og ønsker et speciale, der indeholder åben kirurgi, robot-kirurgi, laparoskopi og endoskopisk kirurgi, og samtidig tilbyder alsidige ambulatorier der involverer udredning af benigne tilstande og cancerdiagnostik, er det urologiske speciale et oplagt valg.

Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Næstved varetager den samlede urologiske funktion i Region Sjælland. Afdelingen er Danmarks næststørste afdeling inden for specialet.

Her varetages basisurologi for Region Sjælland samt følgende urologiske regionsfunktioner: nyrekirurgi, avanceret stenkirurgi, herunder PNL, RIRS og ESWL samt børneurologi. Radikal prostatektomi varetages som højt specialiseret funktion. Derudover varetages udredning, behandling og rehabilitering af patienter med urologiske cancersygdomme.

Under introduktionsstillingen vil du opnå god erfaring med både basal-, akut- og avanceret urologi. Der stiles mod at du selvstændigt kan udføre JJ-kateteranlæggelse, skrotalkirurgi, cystoskopi, flexcystoskopi samt assistere til større kirurgiske indgreb. Der vil ligeledes være mulighed for simulationsstræning i laparoskopi, procedurer som TUR-B og TUR-P, stenkirurgi og robotkirurgi.

Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet. Afdelingen er kendt for at sikre god supervision til de yngre læger.

Arbejdstilrettelæggelse:

Du indplaceres i forvagtslaget, som er et 2-skiftet vagtlag bestående 1 KBU-læge og en læge i introduktionsstilling. Begge er i tilstedeværelsesvagt. Bagvagten som varetages af 1. reservelæger, afdelingslæger, og overlæger vil være til stede på afdelingen indtil de største opgaver er afsluttet. Herefter er introduktionslægen den ansvarlige for afdelingen med bagvagten i tilkaldevagt. Der tages højde for introduktionslægens erfaring indenfor specialet. I vagttiden passes ud over urologien også Plastikkirurgisk og Karkirurgisk Sengeafdelinger, hvor der dog sjældent er behov for hjælp.

Det daglige kliniske arbejde er varieret og indebærer vagtarbejde, ambulatoriefunktioner (udredning for makroskopisk hæmaturi, benigne urologiske tilstande, samt kontrol forløb), dedikeret stuegangsfunktion og operationsdage.

Dine kvalifikationer:

  • Du har gennemgået og bestået din KBU

  • Du er interesseret i speciallægeuddannelsen i urologi og ønsker at udvikle og afprøve dine evner for faget.

  • Er i stand til at indgå på en dynamisk arbejdsplads med akutte patienter.

  • Du er i stand til at træffe selvstændige, kvalificerede beslutninger.

Urologisk Afdeling:

Urologisk Afdeling disponerer over 16 operationslejer ugentligt på den centrale operationsgang i Roskilde og 12 operationslejer ugentligt i Næstved.

Der er stor ambulant virksomhed i det urologiske ambulatorium på begge matrikler. I Ambulatoriet i Roskilde er der med succes etableret en operationsstue mhp. peno-scrotale indgreb, BOTOX injektion samt laserbehandling af blæretumores i LA.


Den lægelige bemanding ved Urologisk Afdeling udgøres af 1 cheflæge, to ledende overlæger, 12 overlæger, 9 afdelingslæger, 12 læger i hoveduddannelsesforløb i urologi og 16 reservelæger, heraf 8 i introstillinger, 6 i KBU og 2 i uklassificerede stillinger.

Vi søger 3 introlæger. Ansættelse 1. februar eller 1. marts 2026.

Samtalerne vil foregå 12. december 2025.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Psykologfaglig kollega til PPR

Hvidovre

Vi søger en ny psykologfaglige kollega, som har lyst til at være medskaber af det PPR, som vi skal være i fremtiden og som har mod på at stå i denne udvikling sammen med os.
I PPR i Hvidovre Kommune vil du blive en del af et PPR i udvikling.

Vi har fokus på tværprofessionelt samarbejde i de pædagogiske kontekster, som børn og unges hverdagsliv udspiller sig i. Vi drives af at være et praksisnært PPR, som gør en forskel helt tæt på i børnenes læringsmiljøer.

Fælles om børnene i de pædagogiske læringsmiljøer I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager tværprofessionelt ansvar for at understøtte, at børns læring og trivsel kan gå hånd i hånd. Vi har fokus på udvikling i konteksten omkring børn og unge og udvikler PPR indsatser, der styrker en brobygning mellem special- og almenpædagogik, for herigennem at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i de pædagogiske læringsmiljøer.

I PPR er vi foruden psykologer også logopæder, specialpædagogiske vejledere, børnefysioterapeuter, en administration og en ledelse. Hos os vil du blive en del af en kompetent og meget engageret tværfaglig gruppe af PPR-medarbejdere, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde vægtes som en vigtig del af hverdagen.

Vi er et PPR med en teamstruktur, hvor vi er organiseret i 3 tværprofessionelt sammensatte PPR-områdeteams. Sammen med vores tværfaglige kollegaer i resten af organisationen indgår hvert af de 3 PPR-områdeteams i tæt og fælles forpligtende samarbejde med de dagtilbud og skoler som geografisk er placeret i 3 områder i kommunen. Som vores nye psykologfaglige kollega vil du blive tilknyttet et af de 3 områdeteams, og du vil indgå i miniteams med kollegaer fra PPR, som har tætte opgavefælleskaber med de skoler og dagtilbud som du kommer til at blive tilknyttet. Du vil desuden indgå i den psykologfaglige gruppe som bl.a. mødes på faggruppemøder og i teamtid.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig trives med aktivt at bidrage til et tæt og gensidigt forpligtende tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer i PPR samt i den øvrige del af organisationen. Du skal have blik for at tilrettelægge opgaveløsningen responsivt, så den matcher de aktuelle behov i dagtilbud og på skoler. Som en del heraf skal du have blik for at inddrage relevante tværfagliglige kollegaer i opgaverne - med et fokus på hvad opgaverne kalder på.

Vi arbejder med facilitering af indsatser, aktiv deltagelse i indsatser samt med praksisnær vejledning og sparring med netværket af voksne omkring børnene. Desuden varetager vi også undersøgelsesforløb og pædagogiske psykologiske vurderinger, som vi arbejder med i tæt kobling til den pædagogiske praksis for at understøtte udvikling i de pædagogiske læringsmiljøer, som børnene er i.

Tæt på i børnenes læringsmiljøer Vi har en ambition om at være med helt inde i læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler. Målet er at være en aktiv del af holdet omkring rettidige, udviklende og understøttende indsatser i læringsmiljøer for alle børn og unge i Hvidovre. Vi prioriterer et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at vi sammen kan udvikle os, lære nyt og sparre med hinanden. Vi leder efter dig, der har en psykologfaglig uddannelse, har fokus på udvikling af læringsmiljøer og arbejder med et systemisk syn på børn og familiers udviklingsmuligheder.

I stillingen vil du komme til at have opgaver i dagtilbud, og på skoler. Opgaverne ligger ikke helt fast, da vi gerne vil kunne matche dem med dine kompetencer, erfaringer og interesser.

Du vil hos os opleve en varierende og spændende hverdag, hvor der er stor indflydelse på egen opgaveløsning. Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde og derfor skal du trives med at have overblikket over dine arbejdsopgaver og ansvaret for dem. Vi lægger vægt på, at vi kan agere roligt og tillidsskabende i de komplekse opgaver og situationer, som vi samarbejder med dagtilbud og skoler om og vi giver og søger feedback på vores opgaveløsning.

Vi søger dig, der:
  • Finder det motiverende at tænke nyt
  • Arbejder for en brobygning mellem special- og almenpædagogik
  • Inviterer og bidrager til tværprofessionelt samarbejde
  • Er nysgerrig og opsøgende på andre faglige perspektiver
  • Tænker kreativt og har blik for hvilke muligheder, der kan være omkring barnet
  • Har lyst til at arbejde forebyggende gennem tidlig indsats og understøttende sparring til pædagogisk personale via aktiv deltagelse i praksis
  • Har gode erfaringer med mødeledelse og blik for positioneringer i kommunikationen – både for dig selv og for andre
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med (eller kendskab til) det at udvikle et praksisnær tværprofessionelt PPR
Organisatorisk er vi forankret i Center for Skole og Uddannelse (SKO) og har derudover et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i Center for Børn og Familier (BOF).

Stillingerne er en fast stilling på 37 timer og der arbejdes efter årsnorm.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og senest d. 1. februar 2026.

Yderligere oplysninger For yderligere oplysninger eller ved afklarende spørgsmål er du er velkommen til at kontakte leder af PPR Helle Birkvad på mobil: 41 51 73 37.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: den 28. november 2025

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 49.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt vi vil tilbyde ansættelse.


Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Foreningen Kunst ud til Folket

Koordinerende underviser søges til legeprojekt i landdistrikterne

Vejen

Gør en forskel for børns leg i landets landsbyer

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børns leg i landets landsbyer? Elsker du at planlægge og koordinere og har du samtidig erfaring med at afholde workshops for børn?

Så er du måske vores nye kollega.

Som underviser i Foreningen Kunst ud til Folket bliver du en del af en organisation, der står over for ambitiøse forandringer, som du kan være med til at sætte dit præg på.  

Siden 2018 har foreningen afviklet over 100 projekter for næsten 15.000 børn i hele landet i samarbejde med kommuner, regioner, fonde og et hav af lokale folkeskoler. Vi har været vant til at bygge, mens vi sejler og hoppe fra små-bevilling til små-bevilling. Men takket være en række større donationer på sammenlagt 2.3 mio fra Ole Kirk’s Fond, Spar Nord Fonden og Ebbefos Fonden, har vi nu søsat vores nye store satsning: Børnekultur i Landdistrikterne, hvor vi gør kunst og kulturarv til en leg for børn i landdistrikterne.

Du skal være med i den del af projektet, hvor vi sætter fut i de lokalhistoriske steder og bygninger, som er lige dér, hvor børnene bor. Det kunne være byens gamle station, slagterforretning, posthus e.l. Vi skal rundt til i alt 8 byer i Region Syddanmark og forløbet strækker sig over 2 dage i hver by. Den første dag skal børnene digte deres egen fortælling om lokalhistoriske steder i byen sammen med en af foreningens historiefortællere og dagen efter, bliver det din rolle at hjælpe børnene med at mixe lokalhistorisk viden om de pågældende steder, ind i børnenes skøre fortællinger. Om eftermiddagen er du vært på projektets børnebyvandring, hvor børnene fortæller deres historier for deres forældre.  

Du skal være interesseret i at bruge dine undervisningskompetencer til at aktivere børnenes leg og fantasi. Projektet er ikke et læringsprojekt, men et legeprojekt og formålet er ikke at indprente historiske årstal og fakta i børnenes bevidsthed, men at styrke deres leg og nysgerrighed over for byens gamle og måske oversete bygninger og pladser.  

Du vil have 2 primære ansvarsområder:

1) at stå for den lavpraktiske planlægning og koordinering af de 8 forløb i samarbejde med foreningens projektleder og diverse samarbejdspartnere, herunder skoler og kommuner.

2) at forberede og afholde workshopforløb og børnebyvandringer i 8 byer i Region Syddanmark. 

Dine nærmeste kolleger er foreningens projektleder og direktør. Foreningens dna er at opbygge en tæt og tillidsfuld relation til de lokale samarbejdspartnere ude i de byer, hvor vi afvikler projektet. Derfor har foreningen ikke et fast kontor, da vi gerne vil bruge ressourcerne på i højere grad at kunne række ud til vores samarbejdspartnere.

Du kan forvente en arbejdsuge, hvor du om mandagen drøner ud til møder med lokale lærere og lokalarkiver, som du selv har sat i stand i ugen inden, om tirsdagen en hjemmearbejdsdag med mails og bestilling af overnatning og togbilletter til medvirkende, onsdag afsted igen for at afholde workshopforløb og børnebyvandring med en evt. pausedag om torsdagen og så igen afsted til workshopafholdelse og børnebyvandring i en ny by fredag.

Kort sagt: Du lærer vores lille land at kende og møder en masse mennesker, som også brænder for at give børn det bedste.  

Vi forventer, at du:

  • er engageret og positiv

  • har erfaring med at undervise eller på anden vis at underholde børn

  • har erfaring med planlægning og øje for lavpraktiske detaljer

  • er god til at engagere mennesker omkring dig

  • er parat til at rejse meget. Kørekort er et krav

  • arbejder med stor selvstændighed, er initiativrig og evner at finde løsninger

  • har udprægede samarbejdsevner både i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere

Du får:

  • et job i en flad, uformel organisation med højt til loftet

  • stor frihed til selv at administrere din tid

  • et stort netværk, du kan trække på i fremtiden

  • et sammenhold med skævt tænkende mennesker 

  • og ikke mindst får du muligheden for at se afkroge af landet, som du aldrig har set før

  • mulighed for at sætte dit præg på en organisation, der er på vej frem


Du skal forvente meget rejsetid. Kørekort er et krav, og alt afhængig af hvor meget du elsker at rejse, er det en fordel, at du bor tæt på Varde, Esbjerg og Haderslev Kommune, hvor projektet skal foregå. Derfor er foreningens adresse, i dette opslag, sat til Jernbanegade 1B, 6650 Brørup, af hensyn til de geografiske søgekriterier. Vi har ingen forbindelse til adressen i øvrigt.    

Løn forhandles efter kvalifikationer. Stillingen forventes besat pr. 1. januar 2025. Stillingen er tidsbegrænset og varer frem til 30. juni 2026. 

Ansøgningsfristen er 1. december 2025 kl 12.00. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, hvis du er interesseret i stillingen. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes til kunstudtilfolket@gmail.com

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i dagene 8. - 10. december 2025. Vi er fleksible angående samtalernes afholdelsessted, som fastlægges efter aftale.   

BEMÆRK: Det er ikke muligt at ringe på stillingen. Send en ansøgning, så kontakter vi dig, hvis vi finder din ansøgning relevant for stillingen.

LINKS:
Se og hør mere om Foreningen Kunst ud til Folket på: https://kunstudtilfolket.com/
Se og hør mere om projektet Børnekultur i Landdistrikterne: https://kunstudtilfolket.com/bil

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Afdeling for kræftbehandling på Rigshospitalet tilbyder to 1-årige introduktionsstillinger i Klinisk Onkologi sv.t. nr. 1301721-22-i-4, 1301721-22-i-6 og 1301721-22-i-12 pr. 1.2.26

København

’Når først man har prøvet at være inden for onkologien er der simpelthen ikke nogen problemstillinger der er mere interessante eller nogle patienter som er mere vigtige end den onkologiske patient.’

Klinisk Onkologi er et livskraftigt speciale i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af mange nye former for kræftbehandling, avanceret stråleterapi og den fortsatte søgen efter at forbedre vores behandlingsstrategier gennem klinisk og translationel forskning.

Stillingen kræver, at du har mod på - og føler dig inspireret af - at behandle alvorligt syge mennesker, og at være i dialog også med de pårørende. Du er selvstændig, robust, empatisk, god til at kommunikere, og ansvarlig – den faglige indsigt får du undervejs.

Til stillingen er knyttet et uddannelsesprogram med grundig introduktion, superviseret klinisk uddannelse og 3 kurser.

Afdeling for kræftbehandling har en høj forskningsaktivitet, og der er gode muligheder for at deltage i forskning og udvikling. Vi har et godt læringsmiljø og en åben læringskultur med plads til spørgsmål. Vi arbejder løbende med at optimere den kliniske uddannelse, patient-læge kontinuiteten og arbejdsmiljøet. Der er god mulighed for at opnå undervisningserfaring, da klinikken deltager i uddannelsen af lægestuderende.

Efter introduktion fungerer du selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Ambulatorie-funktion udgør størstedelen af arbejdstiden. I løbet af introduktionsstillingen vil du primært arbejde i 2 af 7 teams: Team 1 Brystkræft; Team 2 lungekræft; Team 3 mave-tarm kræft; Team 4 gynækologisk kræft og CNS; eller Team 5 kræft i urinveje og prostata samt ukendt primær tumor samt Team 7 kræft i hoved-hals området. Team 6 varetager stuegangs- og akut funktion. Derudover omfatter uddannelsen også introduktion til stråleterapi. Vagtbelastningen er lav med tilstedeværelsesvagt – i hverdagen A/N og i weekenden døgnvagt.

Som en del af introduktionsstillingen afholdes speciale-specifikke kurser i antineoplastisk behandling, stråleterapi, og Good Clinical Practice (GCP) samt det almene kursus i pædagogik. Der er mulighed for deltagelse i andre kurser, der supplerer din uddannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Cheflæge Mads Nordahl Svendsen mads.nordahl.svendsen.01@regionh.dk, tlf. 3545 2633) eller

Uddannelsesansvarlig overlæge PhD Eva Soelberg Vadstrup (eva.maria.soelberg.vadstrup@regionh.dk, tlf: 3545 9691)

Målbeskrivelse for specialet Klinisk Onkologi, udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (november 2022) samt yderligere oplysninger om uddannelsen, findes på: DSKO’s hjemmeside.

Motiveret ansøgning, inkl. tilkendegivelse af mulig startdato, med vedhæftet CV og kopi af autorisation sendes via link: senest fredag d. 28.11.25

Svar kan forventes ultimo uge 49.

ANSÆTTELSESSAMTALER vil blive afholdt tirsdag d. 16.12.25

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Klinisk assistent søges til tværfagligt forskningsprojekt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

København

Vi søger en engageret og motiveret læge til et spændende tværfagligt forskningsprojekt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder og ønskes besat hurtigst muligt. Herefter er der mulighed for Ph.d.-uddannelse i tilfælde af gensidig interesse.

Om projektet Vi forsker i hormoner, der er vigtige for stofskiftet, og som menes at have betydning for udviklingen af sygdomme såsom diabetes. Med dette projekt vil du tage del i at undersøge glukagons betydning for glukosetransport i hjernen samt kognitiv funktion. Dette udforskes bl.a. ved hjælp af PET/CT-skanninger.

Forskningsgruppen består af læger, forskningsassistenter, ph.d.-studerende og postdocs, og du vil blive en del af et aktivt, tværfagligt forskningsmiljø med tæt samarbejde på tværs af afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
  • Screene og rekruttere forsøgspersoner til kliniske forsøg på Bispebjerg Hospital
  • Planlægge og udføre forsøgsdage, herunder blodprøvetagning og anlæggelse af venekatetre
  • Deltage i og overvåge PET/CT-skanninger
  • Bidrage til analyse og fortolkning af PET-data, herunder arbejde med kinetisk modellering
  • Behandle og analysere biokemiske data fra blodprøver
  • Have kontakt med forsøgspersoner samt forskere/læger, der er involveret i projektet
Vi søger en kollega, der:
  • Er omhyggelig, struktureret og ansvarlig
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du skal samarbejde med mange faggrupper og forsøgsdeltagere
  • Kan arbejde selvstændigt og planlægge opgaver selv
  • Har en god forståelse for matematik og fysik samt lyst til at lære mere om kvantitativ billedanalyse
Erfaring med kliniske forsøg og/eller PET/CT-skanninger er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder Et spændende og alsidigt forskningsmiljø, hvor du får mulighed for både faglig udvikling og medindflydelse på projektets daglige drift. Du vil få oplæring i PET-metoder, dataanalyse og forskningsrelateret arbejde samt mulighed for at deltage i nationale og internationale videnskabelige møder.

Du bliver ansat på Klinisk Biokemisk Afdeling og din nærmeste leder er Nicolai J. Wewer Albrechtsen. Læs mere om vores forskning her:

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-biokemisk-afdeling/forskning/Sider/Wewer-Albrechtsen-Gruppen.aspx

Du vil arbejde i tæt samarbejde med gruppens dygtige forskere og læger samt kollegaer på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling hvor PET-Scanningerne foregår.

Ansættelsesforhold
  • Stillingen er fuldtid (37 timer/uge) og tidsbegrænset til 12 måneder
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt
Yderligere oplysninger For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Ledende Overlæge og klinisk professor Nicolai J. Wewer Albrechtsen – tlf. 21 70 08 80 / nicolai.albrechtsen@regionh.dk

Ansøgningen bedes indeholde eksamenspapirer, autorisations-ID samt oplysninger om uddannelse og tidligere erfaring.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba.



Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Hospital

Klinisk assistent søges til tværfagligt forskningsprojekt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Frederiksberg

Vi søger en engageret og motiveret læge til et spændende tværfagligt forskningsprojekt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder og ønskes besat hurtigst muligt. Herefter er der mulighed for Ph.d.-uddannelse i tilfælde af gensidig interesse.

Om projektet Vi forsker i hormoner, der er vigtige for stofskiftet, og som menes at have betydning for udviklingen af sygdomme såsom diabetes. Med dette projekt vil du tage del i at undersøge glukagons betydning for glukosetransport i hjernen samt kognitiv funktion. Dette udforskes bl.a. ved hjælp af PET/CT-skanninger.

Forskningsgruppen består af læger, forskningsassistenter, ph.d.-studerende og postdocs, og du vil blive en del af et aktivt, tværfagligt forskningsmiljø med tæt samarbejde på tværs af afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
  • Screene og rekruttere forsøgspersoner til kliniske forsøg på Bispebjerg Hospital
  • Planlægge og udføre forsøgsdage, herunder blodprøvetagning og anlæggelse af venekatetre
  • Deltage i og overvåge PET/CT-skanninger
  • Bidrage til analyse og fortolkning af PET-data, herunder arbejde med kinetisk modellering
  • Behandle og analysere biokemiske data fra blodprøver
  • Have kontakt med forsøgspersoner samt forskere/læger, der er involveret i projektet
Vi søger en kollega, der:
  • Er omhyggelig, struktureret og ansvarlig
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du skal samarbejde med mange faggrupper og forsøgsdeltagere
  • Kan arbejde selvstændigt og planlægge opgaver selv
  • Har en god forståelse for matematik og fysik samt lyst til at lære mere om kvantitativ billedanalyse
Erfaring med kliniske forsøg og/eller PET/CT-skanninger er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder Et spændende og alsidigt forskningsmiljø, hvor du får mulighed for både faglig udvikling og medindflydelse på projektets daglige drift. Du vil få oplæring i PET-metoder, dataanalyse og forskningsrelateret arbejde samt mulighed for at deltage i nationale og internationale videnskabelige møder.

Du bliver ansat på Klinisk Biokemisk Afdeling og din nærmeste leder er Nicolai J. Wewer Albrechtsen. Læs mere om vores forskning her:

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-biokemisk-afdeling/forskning/Sider/Wewer-Albrechtsen-Gruppen.aspx

Du vil arbejde i tæt samarbejde med gruppens dygtige forskere og læger samt kollegaer på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling hvor PET-Scanningerne foregår.

Ansættelsesforhold
  • Stillingen er fuldtid (37 timer/uge) og tidsbegrænset til 12 måneder
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt
Yderligere oplysninger For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Ledende Overlæge og klinisk professor Nicolai J. Wewer Albrechtsen – tlf. 21 70 08 80 / nicolai.albrechtsen@regionh.dk

Ansøgningen bedes indeholde eksamenspapirer, autorisations-ID samt oplysninger om uddannelse og tidligere erfaring.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba.



Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Klinisk assistent med mulighed for efterfølgende ph.d. om epidemiologiske studier af amyotrofisk lateral sklerose, Neurologi, AUH

Aarhus

Vil du være med til at undersøge sammenhænge mellem bl.a. lægemiddelbrug og risiko for udvikling amyotrofisk lateral sklerose (ALS) samt afklare hvordan disse risikofaktorer påvirker prognosen for ALS patienterne? 

Er du en selvstændig og initiativrig forsker der kan få ting til at lykkes?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har vi brug for dig til vores ambitiøse forskningsprojekt, som udgår fra Neurologi, Aarhus Universitetshospital. Dele af projektet sker i samarbejde med en norsk ALS forskningsgruppe samt Respirationscenter Øst.

Vi søger pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter en klinisk assistent.

Kvalifikationer

Vi søger en selvstændig og ambitiøs forsker, der er god til samarbejde og kan tænke innovativt. Det er en fordel, hvis du har gennemført introduktionsuddannelse i neurologi, men det er ikke et krav. Ansættelsen er 1 år med mulighed for forlængelse, og målet er at du indskrives med henblik på erhvervelsen af en selvstændig ph.d.-grad, herunder minimum 3 videnskabelige publikationer.

Som del af teamet, skal du kunne se nye muligheder og være teknisk nysgerrig, samtidig med at du på balanceret vis sikrer, at alle projektdetaljer nås med omhu og til tiden.

Derudover vil der blive lagt vægt på

  • Klinisk erfaring med behandling af neurologiske sygdomme. 
  • Dokumenteret erfaring med forskning, projekter og publikationer. Du skal have mindst have én publikation i et internationalt tidsskift som førsteforfatter eller sidsteforfatter.
  • Resultatorienteret dynamisk arbejdsmentalitet med fokus på samarbejde og innovation.
  • Eventuel erfaring med myndighedsgodkendelse af kliniske forskningsprojekter og udførelse af kliniske forskningsopgaver.
  • Du skal have lægefaglig baggrund.

Om projektet

Projektet vil blive baseret på befolkningsbaserede nationalt dækkende danske databaser af høj kvalitet. Alle patienter, der har haft sygehuskontakt med en ALS-diagnose udtrækkes fra Landspatientregisteret. I Danmark registreres ydelser fra sundhedsvæsenet og de sociale forhold i nationale databaser på individniveau. Ved hjælp af cpr-numrene, har vi unikke muligheder for at studere sammenhænge mellem en sjælden tilstand, som ALS, og andre sygdomme, behandlinger og socioøkonomiske forhold. Derved kan vi undersøge mulige risikofaktorer samt prognose. Baseret på tidligere data, forventer vi at inkludere næsten 6000 ALS patienter, hvilket muliggør meget højere statistisk præcision for undersøgte associationer end tidligere undersøgelser.

Resultaterne forventes at give en bedre forståelse for sygdomsmekanismen, der fører til udviklingen af ALS, samt hvordan sygdommen påvirker prognosen. Ved at belyse disse aspekter, håber vi på at kunne identificere nye mål for forebyggende og terapeutiske tiltag, som kan testes i prospektive studier.

Du vil som klinisk assistent have en stor opgave med design, koordinering og praktisk udførelse i samarbejde med det øvrige team og vejledere.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer ugentlig af 1 års varighed og projektet er fuldt finansieret. Ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst. Som ansat i stillingen, vil du blive formelt  ansat på  Aarhus Universitetshospital og kan have udgående arbejde på øvrige institutioner og med samarbejdspartnere.

Ansøgning og kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

  • Lotte S. Levison, Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor,  Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Tlf.: 26807160, e-mail: lotlev@rm.dk
  • Brigitte Kjær, Forskningsadministrator & project manager, Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Tlf.: (+45) 5143 7831, e-mail: brkjae@rm.dk 

Ansøgningsprocedure:

Fristen for ansøgning er 20. november  2025.

Ansættelsessamtaler afholdes om formiddagen onsdag 28. november 2025.

Læs mere om Neurologi, Aarhus Universitetshospital her: https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/neurologi/generel-info/

Forskningsenheden består af senior forskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende. Afdelingen yder per år ca. 20.000 ambulante besøg samt 3.100 patientkontakter sammenlagt i det vaskulære dagafsnit og subakut klinik. Afdelingen modtager ca. 4.500 patienter til indlæggelse om året.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BKF Sekretariat og Politisk betjening

Special/chefkonsulenter til økonomistyring i Børne- og Kulturforvaltningen

Gladsaxe

– Gladsaxe Kommune (budgetkoordinator og specialundervisning)

Vil du være med til at bruge økonomistyring som redskab til at skabe et godt børne- og ungeliv?

I Børne- og Kulturforvaltningens økonomiafdeling, Økonomi- og Data, søger vi to udviklings- og helhedsorienterede special- og/eller chefkonsulenter til vores budgetteam. Én konsulent til arbejdet med økonomien på udskilt specialundervisning (inkl. det udskilte 0-6 årsområde) og én budgetkoordinator der også har selvstændige økonomiområder.

I Økonomi & Data er alles indsats afgørende for, at vi lykkes. Vi hjælper hinanden, udvikler økonomistyringen og arbejder som ét hold. Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og drøfter formål og mening med det, vi arbejder med. Du bliver en del af et fællesskab, hvor du får indflydelse på udviklingen af økonomistyringen, og du indtager en central rolle overfor forvaltningens fagchefer. Vi lægger vægt på, at de bedste løsninger skabes i et tværfagligt miljø, og vi arbejder derfor tæt sammen med vores kollegaer fra andre afdelinger.

I Økonomi & Data tror vi på, at god økonomistyring ikke alene handler om incitamentstrukturer, men at økonomistyringen skal samtænke og understøtte de faglige strategier og visioner. Vi bestræber os på at levere strategisk og økonomifaglig rådgivning, der bygger på en dyb forståelse af, hvad det kræver at drive vores velfærdsinstitutioner. Det er vores bidrag til at sikre høj kvalitet for kommunens børn og unge.

Special/chefkonsulent til styring af økonomien for udskilt specialundervisning
På specialundervisningsområdet arbejder Gladsaxe Kommune målrettet med indsatsen "Deltagelsesmuligheder for alle", der skal sikre, at en større andel af kommunens børn og unge bliver en del af almenmiljøerne i skoler og dagtilbud. Vi ser vi positive resultater af vores faglige indsatser, men vores ressourceallokeringsmodeller kræver revision, så styringsbehov, visitationsarbejde og faglige indsatser samtænkes med økonomistyringen.

På området er du ansvarlig projektleder, der skal styrke og lede forandringer af styringsmodellerne i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du har stor økonomifaglig ekspertise og solide erfaringer med projekt- og procesledelse. Du sikrer tillid i omverdenen hos institutionsledere, chefer og direktion, faglige organisationer og politisk niveau.

På økonomiområdet for udskilt specialundervisning (inkl. det udskilte 0-6 årsområde) agerer du økonomisk højre hånd for cheferne for skole og familie og sikrer løbende styring, overblik og økonomiopfølgning. Du er proaktiv, stærk i dine relationer og tager ansvar for en helhedsorienteret opgaveløsning. Du omsætter strategiske visioner fra fagchefer til konkrete forandringer af økonomistyringen og indtænker, hvordan compliancekrav (IM-kontoplan, konteringspraksis mv.) kan samordnes med visionerne.

Du har ansvar for den overordnede økonomistyring, men påtager dig også driftsopgaver med opdatering af takster, opretter tilbud og registrerer elever i fagsystem, når opgaver kalder på det. Stillingen omfatter således både udvikling af økonomistyringen, men også varige driftsopgaver, hvor der skal arbejdes tæt ned i ajourføringen af elever i korrekte tilbud og takster.

Primære opgaver
  • Drift: Budgetlægning og beregning af takster, budgetopfølgning (indeværende år og flerårige prognoser), regnskab (afrapportering, opgørelser mv.), understøttelse af fagchef med analyser og ledelsesinformation, ajourføring af fag og økonomisystem med elever og takster, controlling af områdets udgifter/indtægter, notater, politiske sager mv.
  • Udviklingsopgaver: Ny(e) ressourceallokeringsmodel(ler) for specialundervisningsområdet, opstart primo 2026, nye flerårige udgiftsprognoser, udvikling af økonomistyring og beslutningsgrundlag for fagchefer, direktion mv.

Special/chefkonsulent som budgetkoordinator
I budgetteamet arbejder økonomikonsulenterne med styring og konsolidering af økonomien på Børne- og Kulturforvaltningens områder. Som budgetkoordinator i teamet har du ansvar for, at budgetprocessen og dens delleverancer kører smidigt og efter tidsplanen. Opgaven handler blandt andet om koordinering af forvaltningens årlige budgetbidrag, der indeholder budgetønsker, finansieringsforslag, demografibudgettering, tekniske korrektioner mv.

Økonomikonsulenterne i teamet beregner og leverer indhold fra de enkelte fagområder, mens du samler, kvalitetssikrer materialet og påtager dig de tværgående opgaver. Udover budgetbidraget koordinerer og kvalitetssikrer du besvarelsen af de årlige budgetspørgsmål og sikrer opfølgning på opgaver og analyser som følge af budgetvedtagelsen.

Udover koordinatorrollen varetager du også selvstændigt økonomområderne takstfinansierede institutioner og fællesudgifter. Opgaverne omhandler budgetlægning, budgetopfølgning, analyser og regnskab for institutionerne. Endeligt har du ansvaret for at koordinere processer og opgaver relateret til indkøb og udbud.

Som budgetkoordinator arbejder du tæt op ad chefgruppen, hvor du præsenterer og involverer i budgetprocessens delleverancer samt indarbejder hensyn og behov, der skaber en veltilrettelagt proces. Du sikrer, at dine kollegaer i budgetteamet har overblik over processer og deadlines, herunder udvikler værktøjer, der gør det let og smidigt at udføre sin andel af opgaveløsningen.

Primære opgaver
  • Budgetkoordinator: Koordinering af budgetproces
    • Koordinerer budgetbidrag: Budgetønsker, finansieringsforslag, demografi, tekniske korrektioner mv.
    • Koordinerer og kvalitetssikrer budgetspørgsmål/økonomibestillinger
    • Opfølgning på budgetnoter, bestillinger og nye driftsaktiviteter som følge af budgetvedtagelsen.
  • Selvstændige økonomiområder: Takstfinansierede institutioner og Fællesudgifter
    • Budgetlægning og takstberegning, budgetopfølgning, regnskab, diverse analyser mv.
  • Koordinering af opgaver relateret til indkøb/udbud

Om afdelingen og teamet
Begge stillinger er placeret i budgetteamet, der består af i alt seks økonomikonsulenter. Udover budgetteamet består Økonomi og Data også af følgende teams: Regnskab, Økonomi- og Personalepartnere samt Data. Afdelingslederen for Økonomi og Data er direkte personaleleder for budgetteamets medarbejdere. Økonomi og Data består af ca. 30 medarbejdere og er en af tre afdelinger i Børne- og Kulturforvaltningens stab, der understøtter den samlede forvaltning.

Øvrige oplysninger
Angiv i ansøgningen, om du ser dig selv i stillingen vedrørende "Udskilt specialundervisning (inkl. det udskilte 0-6 årsområde)" eller "Budgetkoordinator inkl. takstfinansierede institutioner og fællesudgifter".

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen aftales efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fast stilling - 37 timer om ugen.

Der indhentes referencer forud for ansættelse.

Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Økonomi og Data, Emil Kyhl Bagger, på telefon 31 22 96 11.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 7. december 2025.
Der forventes afholdt samtaler torsdag den 11. december 2025 og mandag den 15. december 2025.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Økonomi og Ejendomme

Vil du gøre en forskel på det Specialiserede Børne- og Voksenområde, som økonomikonsulent i Helsingør Kommune?

Helsingør

Vil du bruge dine økonomiske kompetencer til noget, der virkelig betyder noget – og samtidig kickstarte eller videreudvikle din karriere i en ambitiøs kommune med fokus på fleksibilitet, udvikling og samarbejde?

Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en økonomikonsulent til det Specialiserede Børne- og Voksenområde
Det Specialiserede Børne- og Voksenområde udgør et af de største ydelsesområder i Helsingør Kommune. Det betyder masser af faglige udfordringer og muligheden for at arbejde tæt på de beslutninger, der former hverdagen for de af kommunens borgere som har det sværest.
Som del af teamet, bliver du en vigtig sparringspartner for ledere og chefer på det specialiserede socialområde – du får mulighed for både at arbejde med drift og udvikling.

Dine opgaver bliver fx:
  • Udarbejdelse af budgetter, takster, regnskaber og månedlige opfølgninger.
  • Tæt dialog og rådgivning af ledere på såvel institutioner, samværs- og botilbud som vores myndighedsområder og direktion.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og budgetprocesser.
  • At være med til at styrke den strategiske økonomistyring.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant uddannelse og/eller erfaring fra offentlig administration eller opgaver indenfor økonomi
  • Er god til at analysere, tænke strategisk og forklare økonomi på en letforståelig måde
  • Har mod på at arbejde tæt på beslutningstagere – og tage ansvar
  • Er nysgerrig, engageret og samarbejdsorienteret
Har du erfaring fra kommunal økonomi, er det en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og gøre en forskel.

Hvad får du hos os?
  • Et stærkt team af dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Et job med mening, ansvar og mulighed for indflydelse
  • Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Faglig og personlig udvikling – og plads til at vokse
  • Kontor lige i Helsingør bymidte med 2 min. til toget
Du bliver ansat i Center for Økonomi og Ejendomme og får en 37 timers stilling. Løn og titel afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter gældende overenskomst.

Interesseret?
Send din ansøgning senest den 3. december 2025. Vi holder samtaler i uge 50. Forventet ansættelses dato 1. februar 2026.

Vil du høre mere?
Så ring til konstitueret leder af Økonomi, Mia Agdrup Rasmussen, på tlf. 4928 2740.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling