Attrives
Esbjerg
Omsorgsfuld handicaphjælper søges til skøn multihandicappet pige på 13 år i Esbjerg
Vi søger en omsorgsfuld og stabil handicaphjælper til en dejlig pige på 13 år, der er multihandicappet.
Stillingen omfatter 8 timers afløsning om måneden, som ligger i eftermiddags- og aftentimerne, samt én fast lang vagt om måneden fra kl. 07.00-19.00. Det svarer til i alt 20 timer om måneden. Vagterne aftales løbende i samarbejde med familien.
Om pigenPigen bor sammen med sin mor i Esbjerg og er kognitivt på niveau med et barn på omkring otte måneder. Hun er kørestolsbruger, har epilepsi og får sondeernæring. Hun har brug for hjælp til alle basale opgaver, og der anvendes hjælpemidler som lift, badestol, ståstativ og kørestol.
Hun elsker legetøj med lys og lyde, og hun hygger sig, når du læser højt eller synger sange, som hun kan klappe med til. Når hun bliver træt, vil hun gerne holde i hånd, men viser også tydeligt, når hun har brug for ro.
Dine opgaverSom hjælper skal du tage del i pigens hverdag med omsorg, ro og nærvær. Du hjælper med personlig pleje, sondemad og de daglige rutiner, tilpasset den enkelte vagt.
Mor vil introducere dig grundigt til opgaverne og være til stede de første gange, så I kan lære hinanden at kende og sikre en tryg opstart.
Om digVi søger dig, der er rolig, tålmodig og ansvarsbevidst, og som har lyst til at gøre en forskel i et barns liv. Erfaring med pleje eller handicapområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du møder pigen og familien med varme og respekt.
Praktisk informationStillingen er på 20 timer om måneden. Vagterne aftales fleksibelt med familien og ligger fortrinsvist i eftermiddags- og aftentimerne. Arbejdsstedet er Esbjerg.
Hvem er Olivia Danmark ?
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Malene Carlsen på mail mca@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 96 12 15
Vi ser frem til at høre fra dig.
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
TRINITY HOTEL OG KONFERENCECENTER A/S
Fredericia
RECEPTIONSAFLØSER SØGES TIL TRINITY HOTEL & KONFERENCE
Vil du være den første, vores gæster møder – og den sidste, de husker?
Hos Trinity Hotel & Konference, tror vi på, at den gode gæsteoplevelse allerede begynder ved første kontakt i receptionen.
Det er her, gæsten bliver budt velkommen.
Det er her, spørgsmål bliver til løsninger.
Det er her, service bliver til oplevelser.
Derfor søger vi nu flere receptionist-afløsere, som har lyst til at være en del af et engageret team, hvor værtskab, smil og overblik går hånd i hånd.
Hverdagen hos os
Som receptionist-afløser bliver du en vigtig del af vores receptionsteam og hjælper med at sikre, at vores gæster føler sig velkomne – uanset om de besøger os til et hotelophold, en konference eller et større event.
Som afløser, træder du til, når der er behov, og hjælper med at holde en høj service og et godt flow i receptionen ved eksempelvis sygdom, ferieperioder eller når der er behov for mere bemanding.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Ind- og udtjekning af hotellets gæster
Personlig, telefonisk og online gæstebetjening
Booking af værelser og ophold
Besvarelse af spørgsmål og vejledning af gæster
Opfølgning og mersalg af hotellets produkter og oplevelser
Samarbejde med hotellets øvrige afdelinger for at sikre den bedste gæsteoplevelse
To dage er sjældent ens, og du vil opleve en hverdag med mange forskellige mennesker og opgaver.
Hvem er du?
Du:
Brænder for god service og sætter en ære i at give gæsterne en god oplevelse
Er udadvendt, smilende og trives med mange menneskelige kontaktflader
Arbejder selvstændigt og tager ansvar
Har overblik – også når der er travlt
Er fleksibel og har mulighed for at dække ferie, weekender og akutte vagter
Kan kommunikere på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
Det er en fordel, hvis du:
Har erfaring fra hotel-, receptions- eller servicebranchen
Har arbejdet med gæsteservice via telefon og e-mail
Har erfaring med bookingsystemet Spectra eller et tilsvarende hotelsystem
Det vigtigste for os er dog ikke din baggrund – men din lyst til at yde nærværende service og skabe gode oplevelser for vores gæster.
Hvem er vi?
Receptionen er hotellets hjerte og et naturligt samlingspunkt for både gæster og kollegaer.
Du bliver en del af et professionelt team, hvor vi hjælper hinanden, deler ansvaret og altid stræber efter at give gæsterne en oplevelse, der lever op til vores slogan: "Hvor ekstra er standard."
Samtidig er Trinity en arbejdsplads med stærkt fællesskab. Vi samles blandt andet til sommerfest, julefrokost og kickoff – og personaleforeningen arrangerer løbende sociale aktiviteter.
Vi tilbyder
En fleksibel afløserstilling med varierende vagter
Mulighed for både hverdags-, aften- og weekendvagter
Grundig oplæring og et stærkt team, der hjælper hinanden
En arbejdsplads med fokus på service, kvalitet og fællesskab
Løn efter aftale
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Nino Tabori Jensen.
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
Plejehjemmet Tycho Brahes Vej
Faxe
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
CaRas I/S
Sønderborg
Brænder du for at gøre en forskel i andres liv? Har du hjertet på rette sted, og vil du være med til at skabe tryghed og glæde i hverdagen for vores borgere? Så er det DIG, vi søger!
Hos CaRas Pleje og Omsorg leder vi efter social- og sundhedshjælpere, pædagoger og pædagogiske assistenter til dagvagter.
Hvem er vi?
CaRas Pleje og Omsorg er en privat leverandør af hjemmepleje under fritvalgsordningen i Sønderborg Kommune. Vi er passionerede omkring at levere pleje og omsorg af højeste kvalitet – altid med udgangspunkt i vores værdier: kontinuitet, fleksibilitet, ansvarlighed, respekt og faglighed.
Vi er et team, der lægger vægt på trivsel, udvikling og stærke relationer – både blandt vores borgere og medarbejdere.
Vi tilbyder dig:
Medindflydelse på din vagtplan, vi går i dialog
En fritvalgskonto på hele 10%
Muligheder for faglig udvikling og læring
Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til smil og støtte
En arbejdsplads i rivende udvikling med høj fokus på kvalitet
Et godt arbejdsmiljø og synlig ledelse
God oplæring, så du føler dig tryg i din rolle
Fleksibilitet i forhold til dine behov
Vi søger dig, der:
Har en relevant uddannelse som social- og sundhedshjælper, pædagog eller pædagogisk assistent
Er ansvarsbevidst, stabil og fleksibel
Har faglig stolthed og er god til at træffe beslutninger med borgeren i fokus
Kan lide at have mange bolde i luften og bevare overblikket
Har kørekort
Møder mennesket før opgaven og bidrager med godt humør i hverdagen
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning til tatiana@caras.nu hurtigst muligt. Vi ansætter løbende, og sidste frist for ansøgning er 16. august 2026. Hvis du ikke har hørt fra os inden da, er stillingen desværre blevet besat.
📞 Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70707948 (alle hverdage mellem kl. 8-15) eller skrive til os på mail.
Vil du vide mere om os?
Besøg vores hjemmeside på www.caras.nu eller følg os på Facebook og Instagram.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores hjertevarme team! ❤️
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Gentofte Kommune
Gentofte
Jobbet for dig, som elsker aftenvagten, men ikke vil alt for sent i seng. Hos os arbejder du kl. 15-22.
Lyder det som noget for dig?
Berthe er et lille plejehjem med 39 beboere. Her kender alle hinanden. Det gør, at vi har en opmærksomhed på hinanden; vi arbejder tæt sammen og har en god fornemmelse af hinanden. Selv vikarerne kender vi, da vi har et fast afløserkorps.
Du bliver en del af et team bestående af tre social- og sundhedsassistenter og to social- og sundhedshjælpere. Når du møder starter I med triagering. Her fordeler I opgaverne ud fra beboernes behov og kompleksiteten i opgaverne. Derved kan I bruge hinandens kompetencer bedst muligt, og du vil som assistent få ansvaret for de beboere, som har mere komplekse behov.
Dit arbejde gør en verden til forskel for beboerne. Du giver dem pleje, behandling og omsorg, benytter din sygeplejefaglighed til at observere og handle på ændringer i helbredet og dokumenterer det relevante. Alle fastansatte er faglærte, nogle har få års erfaring, mens andre har været her i mange år. Vi løfter hinanden fagligt og griber det vanskelige sammen. Vi har et stort fokus på beboernes selvbestemmelse, samskabelse med pårørende og ser frem til at du vil byde fagligt ind på begge dele.
Her får du en leder med højt humør, der går op i, at du kan udvikle dig fagligt og har fokus på at skabe gode rammer for teamets arbejde.
Vi forventer, du er…
…uddannet SOSU-assistent og har erfaring fra ældreområdet, plejehjem eller lignende.
Du vil sammen med de øvrige assistenter skiftes til at være ansvarshavende for vagten, når du kender afdelingen godt. Afdelingssygeplejerske, Tina, er ofte med til triagering og indimellem til noget af vagten. Men I er ofte på egen hånd. Derfor er det vigtigt, du trives med at have ansvar – sammen med dine kollegaer selvfølgelig.
Vi byder på….
Gentofte kommunes Jobløfter: Når du arbejder hos os - Gentofte Kommune
Det praktiske, kort fortalt
Jobbet er en fast stilling på 24,5 timer pr. uge i tidsrummet 15-22. Du har mulighed for at få yderligere timer i dagvagten, hvis du ønsker.
Sted: Plejehjemmet Berthe på Nymosehave (Sognevej 39, 2820 Gentofte).
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Vi håber at høre fra dig
Hvis du er SOSU-assistent, trives med ansvar og har blik for både faglig kvalitet og relationer, så håber vi rigtig meget at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er den 18.08.2026
Hvis du gerne vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Ryberg på mobil 40431895 eller på e-mail: try@gentofte.dk
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
Attrives
København
Bliv en vigtig del af 12-årige Sophias hverdag i Brønshøj
Har du lyst til at gøre en forskel for en skøn og fantasifuld pige? Vi søger en engageret og omsorgsfuld aflaster til 12-årige Sophia, som har brug for nærvær, tryghed og en voksen, der har lyst til at være en stabil del af hendes liv i mange år.
Om SophiaSophia bor med sin familie og to katte i Brønshøj. Hun elsker kreative aktiviteter som at male, tegne, modellervoks og rollelege med bamser og barbier. Når I har lært hinanden godt at kende, vil I også tage på små ture ud af huset – f.eks. i naturen, på legeplads eller til forskellige oplevelser.
Vi søger dig, der:Vagterne ligger typisk:
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Marion Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
Københavns Kommune
København
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Københavns Kommune
København
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
Region Midtjylland
Silkeborg
Om os og stillingen
Røntgen og Skanning på Hospitalsenhed Midt er en af Danmarks største radiologiske afdelinger uden for universitetshospitalerne. Efter fusionen i september 2024 har vi aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel, og vi servicerer over 241.000 borgere med et døgnbemandet radiologisk akutberedskab udgående fra Viborg.
Vi er et energisk team på cirka 30 sekretærer, der arbejder sammen på tværs af organisationen. Heraf har du fem kolleger i Brystklinikken samt 20 kolleger, der har primært arbejdssted i Viborg og 6 kolleger der har primært arbejdssted i Silkeborg.
Vores fællesskab er vigtigt, og vi sørger for at hjælpe hinanden, grine sammen og tage os tid til pauser. Her er plads til både faglig stolthed og humor. Vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde og arbejder med opgaveglidning på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver
Vi håndterer både daglige administrative opgaver og specialopgaver, og vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde.
Vi er åbne for nye idéer, og der er masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer og tage ansvar for specialopgaver, hvis det er noget, du er interesseret i.
Hos os handler det om at skabe de bedste patientforløb, men også om at støtte de fagpersoner, der står næst i linjen, når vi har gjort vores del af arbejdet.
Vi lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og et højt fagligt niveau i alt, hvad vi gør.
Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator hos os vil du også i denne stilling indgå i et primært og senere et sekundært team i Røntgen og Skanning. Det betyder en varieret hverdag med mange forskellige opgaver.
Arbejdstiden ligger dagligt mellem klokken 7.00 og 15.00, dette kan dog variere afhængigt af arbejdsfunktion. Der er ikke weekendarbejde for det administrative personale p.t. Vi fortæller gerne mere om dette til en eventuel samtale. Du vil blive varslet til at arbejde til kl. 21.30, men dette er ej heller aktuelt p.t.
Du vil have primært arbejdssted på én matrikel (Silkeborg) og kan, efter nærmere aftale, arbejde på en af de andre matrikler også.
Om dig
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Dette er et ufravigeligt krav.
Vi forestiller os, at du har en positiv tilgang til forandringer og en ægte interesse i at gøre dit bedste for patienterne, arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde. Du har evnen til at prioritere dine opgaver og skabe overblik, selv når der er travlt, og du er interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine kompetencer og kvalifikationer.
Du er åben og nysgerrig af natur og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er mødestabil og har en høj faglig stolthed. Du har let til smil, er ærlig og hjælpsom med interesse i at være en del af afdelingens sociale liv. Du har gode IT-færdigheder på brugerniveau, og har du kendskab til RIS/PACS systemet, er dette absolut en fordel, ellers lærer vi dig det.
Det tilbyder vi dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt, og hvor arbejdsmiljøet er præget af dette både monofagligt og tværfagligt. Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger. Vi tilbyder dig gode kolleger, der gerne understøtter dig i de svære processer, men som også er der for et godt grin. Du får mulighed for kompetenceudvikling, når du er oplært, samt mulighed for at tage ansvar for specialopgaver, hvis det er noget, du er interesseret i. Vi er åbne for nye idéer og værdsætter medarbejdere, der byder ind med deres tanker og perspektiver.
Du får en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov gennem vores flextidsaftale. Vi prioriterer det hele menneske og arbejder for, at du om muligt får den ferie, du ønsker. Worklifebalance er vigtig for os, og vi støtter op om regionens livsfasepolitik med mulighed for nedsat tid i kortere, afgrænsede perioder, efter aftale, samt evt. senioraftaler.
Vores onboardingprogram
Vi har et struktureret onboardingprogram, hvor du får en mentor, der hjælper dig godt i gang med arbejdet og vores systemer. Mentor følger dig den første tid rimelig tæt og generelt i en længere periode, alt afhængig af dine og vores behov. Ingen spørgsmål er forkerte, og det er netop det, din mentor kan hjælpe dig med.
Der er også opfølgende samtaler i forbindelse med onboardingprogrammet, både før ansættelsen samt efter 1, 3 og 6 måneders ansættelse og eventuelt 12 måneders ansættelse. Vi tror på, at man lærer bedst af og gennem erfarne kolleger, og vi vil gerne støtte dig i at blive en del af teamet hurtigt.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Karin Skammelsen på tlf. 2135 0649 eller lægesekretær Helle Møller-Sohn/Annette Kuby telefon 7841 7525.
Du er også velkommen til at komme forbi og se afsnittet, se hvem vi er og se din- måske - kommende arbejdsplads.
Er du klar til at blive en del af os?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, hvor humor, psykologisk tryghed og høj faglighed går hånd i hånd, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 18. august 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. august.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
Familierådgivningen 2
Skanderborg
Indrykket:20/07/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026