WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.180

Køge Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt i Lokalteam Hastrup

Køge

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores helhedsindsats i lokalteam Hastrup. Der er vagt hver 3. weekend. Vi holder til på Gymnasievej 8 i Køge, hvor vi kører ud fra.

Så har du gode samarbejdsevner, humor og høj faglighed – så ansøg stillingen i dag.

Om jobbet

I Lokalteam Hastrup arbejder vi med helhedspleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem. Vi arbejder målrettet på, at den enkelte borger kan leve det gode liv fyldt med livsglæde og tryghed. Det gør vi bl.a. ved tage udgangspunkt i den enkelte borger og inddrage den enkelte borgers familie i et konstruktivt samarbejde.

Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der kommer rundt om hele behovet hos en fast grupper af borgere. Du skal bl.a. arbejde med:

  • Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
  • Overdragede sygeplejeopgaver som medicindosering, sårpleje, stomi mm. Opgaverne afstemmes i henhold til din kompetencevurdering.
  • Opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse
  • Opfølgning på SUL-indsatser
  • Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.

Du skal have mod på at blive lært op i nye sygeplejefaglige opgaver, så vi løbende kan sikre dig nye kompetencer og faglig udvikling.

Når du starter hos os, får du et introforløb, der er tilpasset dine kompetencer. Du vil også få en makker tilknyttet i det første stykke tid.

Om Lokalteam Hastrup

I Lokalteam Hastrup er vi ca. 54 fastansatte medarbejdere, og består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter samt faste afløsere, elever og studerende. Vi bor centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.

De enkelte miniteams tilrettelægger selv opgaver og kørelister, så den enkelte borger oplever at der kommer færre medarbejdere i hjemmet. Vi har også flere velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen – herunder digitaltræning og skærmbesøg.

Hos os lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og godt fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når noget er svært – for det giver ro og overskud, som kan mærkes i plejen. Samtidig har vi fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv.

Vi er et cykeldistrikt, og du skal derfor kunne cykle og have din egen cykel. Vi har elcykler, der kan lånes til vores lange ruter. Du får masser af frisk luft i løbet af arbejdsdagen, når du cykler rundt til borgerne.

Hvem er du

Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.

Derudover er det et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med at arbejder som social- og sundhedsassistent, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Du er den helt rette til jobbet, hvis du kan:

  • Se sig selv som medlem af et tværfagligt team, hvor alle faggrupper bidrager aktivt.
  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.

Det er vigtigt, at vores nye kollega vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag. Derudover skal du være loyal over for de fælles beslutninger, som vi tager i teamet.

Ansøgning, vilkår og kontakt

Stillingen er fortrinsvis i dagvagt med vagt hver 3. weekend. Vi tilbyder op til 37 timer, men hører gerne om dine ønsker til timetal.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest søndag den 16. august 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft CV og ansøgning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2026.

Du vil møde ind på Gymnasievej 8, 4600 Køge, hvorfra du kører ud til borgerne.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Helle Wehrs på mail: helle.wehrs@koege.dk eller telefon 56 67 67 45.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Lokalteam Hastrup

Køge

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores helhedsindsats i Lokalteam Hastrup. Der er vagt hver 2. weekend i lige uger. Vi holder til på Gymnasievej 8 i Køge, hvor vi kører ud fra.

Så har du gode samarbejdsevner, humor og høj faglighed – så ansøg stillingen i dag.

Om jobbet

I Lokalteam Hastrup arbejder vi med helhedspleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem. Vi arbejder målrettet på, at den enkelte borger kan leve det gode liv fyldt med livsglæde og tryghed. Det gør vi bl.a. ved tage udgangspunkt i den enkelte borger og inddrage den enkelte borgers familie i et konstruktivt samarbejde.

Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der kommer rundt om hele behovet hos en fast grupper af borgere. Du skal bl.a. arbejde med:

  • Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
  • Overdragede sygeplejeopgaver som medicindosering, sårpleje, stomi mm. Opgaverne afstemmes i henhold til din kompetencevurdering.
  • Opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse
  • Opfølgning på SUL-indsatser
  • Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.

Du skal have mod på at blive lært op i nye sygeplejefaglige opgaver, så vi løbende kan sikre dig nye kompetencer og faglig udvikling.

Når du starter hos os, får du et introforløb, der er tilpasset dine kompetencer. Du vil også få en makker tilknyttet i det første stykke tid.

Om Lokalteam Hastrup

I Lokalteam Hastrup er vi ca. 54 fastansatte medarbejdere, og består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter samt faste afløsere, elever og studerende. Vi bor centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.

De enkelte miniteams tilrettelægger selv opgaver og kørelister, så den enkelte borger oplever at der kommer færre medarbejdere i hjemmet. Vi har også flere velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen – herunder digitaltræning og skærmbesøg.

Hos os lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og godt fællesskab. Vi hjælper hinanden – også når noget er svært – for det giver ro og overskud, som kan mærkes i plejen. Samtidig har vi fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv.

Hvem er du

Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har dansk autorisation.

Derudover er det et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med at arbejder som social- og sundhedsassistent, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Du er den helt rette til jobbet, hvis du kan:

  • Se sig selv som medlem af et tværfagligt team, hvor alle faggrupper bidrager aktivt.
  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.

Det er vigtigt, at vores nye kollega vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag. Derudover skal du være loyal over for de fælles beslutninger, som vi tager i teamet.

Ansøgning, vilkår og kontakt

Stillingen er på 28 timer i fast aftenvagt, men vi kan tilbyde op til fuld tid i øvrige vagtlag, hvis du ønsker det. I stillingen arbejder du i 3-2 rul med weekendvagt i lige uger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest søndag den 16. august 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2026.

Du vil møde ind på Gymnasievej 8, 4600 Køge, hvorfra du kører ud til borgerne.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Helle Wehrs på mail: helle.wehrs@koege.dk eller telefon 56 67 67 45.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vestre Fængsel

Danmarks Fængsler søger en overlæge med speciale i almen medicin og koordinatorfunktion til Fængselskreds Øst – styrk sundheden bag murerne

København

Ved første øjekast lyder det måske utraditionelt, men jobbet som overlæge er både spændende, varieret og meningsfuldt. Her kombinerer du din medicinske ekspertise med en vigtig samfundsopgave – at sikre sundhed og lige adgang til behandling for en ofte overset patientgruppe.

Vi tilbyder en hverdag, hvor du får tid til kerneopgaven, fleksibilitet i arbejdet og faste arbejdstider. Du bliver en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab og får mulighed for at præge og udvikle sundhedsindsatsen i en kompleks kontekst, hvor din indsats har stor betydning.

Det er ikke bare et job – det er en mulighed for at gøre en forskel dér, hvor det virkelig tæller.

Dine ansvarsområder

Som overlæge i Fængselskreds Øst bliver du daglig koordinator for lægegruppen. Du får ansvar for implementering af kvalitetsstandarder og sikring af den daglige drift i lægegruppen på Vestre fængsel samt effektiv onboarding af nye læger, hvor der pt. er 4 læger, som overvejende er yngre læger. Dit fokus vil være at skabe sammenhæng, struktur og kvalitet i det sundhedsfaglige arbejde samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, trivsel og udvikling blandt lægerne. Funktionen vil også dække læger på områdets øvrige matrikler. Du vil have en faglig bagvagtsfunktion for fængselskredsens yngre læger.

Stillingen omfatter desuden patientkontakt og kliniske opgaver, der er sammenligneligt med arbejdet i almen praksis. I denne funktion vil du varetage almenmedicinske opgaver som konsultationer, vurdering og behandling af akutte og kroniske lidelser samt forebyggende helbredsindsatser. Du vil få en central rolle i at sikre et højt og ligeværdigt tilbud for vore patienter.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med øvrigt sundhedspersonale og fængslets øvrige faggrupper, hvor du spiller en vigtig rolle i at sikre en helhedsorienteret sundhedsindsats tilpasset de særlige forhold, der gælder i et fængselsmiljø.

Om dig

Har du lyst til ovenstående, ønsker vi af dig at du:

  • Er speciallæge i almen medicin eller har anden relevant klinisk speciallægeuddannelse.
  • Er faglig stærk, alsidig, og tager ansvar for dine opgaver, og du har det ikke svært ved at træffe beslutninger.
  • Kan skabe følgeskab og motivere andre gennem tydelig kommunikation, faglig integritet og en samarbejdende tilgang.
  • Har blik for helheden og interesse for at få ting til at spille i praksis.
  • Har organisatorisk tæft og synes om at lære fra dig.
  • Har gerne erfaring med – eller interesse for – misbrugsbehandling og psykiatri
Vi tilbyder

Vi ønsker, at du trives både inden for og uden for fængslets mure. Vi tilbyder derfor:

  • En spændende og alsidig hverdag med fokus på kerneopgaven.
  • Faste arbejdstider og god balance mellem arbejde og fritid.
  • En engageret lægegruppe, der har vore patienters bedste på sinde, og som sætter pris på faglig sparring og udvikling.
  • Meningsfuldt arbejde med patienter, der værdsætter din indsats.
  • Et sikkert arbejdsmiljø præget af tryghed og godt samarbejde.
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger fra flere faggrupper, præget af faglighed, humor og en uhøjtidelig omgangstone.
  • Faglig sparring og vidensdeling med kollegaer på tværs af Fængselskreds Øst.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen som overlæge ønskes besat hurtigst muligt og besættes på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, hvor stillingen lønmæssigt er indplaceret svarende til løngruppe 1 i rammeaftalen. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover blive aftalt kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Vestre Fængsel, Vigerslevvej 1D, 2450 København SV. I ferier og ved sygdom kan der være behov for fremmøde på fængselskredsens øvrige matrikler.

Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer om ugen, som vil være i dagstid. Der er ikke aften- eller weekendarbejde.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Om os

Sundhedsenheden i Fængselskreds Øst spænder vidt. Vi har klinikker på alle institutioner i Østdanmark, fra Helsingør Arrest til Storstrøm Fængsel over arresten på Bornholm. Nogle klinikker er bemandet med sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale dagligt, andre på ugentlig basis.

Ansøgningen

Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget senest søndag den 2. august 2026.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Kongen.

Samtaler vil blive afholdt i uge 32 eller indpasset kandidatens ferie.

Ved yderligere oplysninger eller spørgsmål til stillingen, kan du kontakte cheflæge i Sundhedsenheden i Fængselskreds Øst Ditte Skovdal på telefon 7255 5331.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.



Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vi udvider vores onkologiske sengeafsnit – vil du være med?

Roskilde

I oktober 2026 flytter Klinisk Onkologisk Afdeling til det nye universitetshospital i Køge. I den forbindelse udvider vi vores onkologiske sengeafsnit og søger sygeplejersker, som vil være med til at definere rammerne for kræftbehandling i regionen fremadrettet.

Måske er du nyuddannet? Måske har du mange års erfaring? Uanset hvor du er i dit arbejdsliv, håber vi, at du leder efter det samme som os: Et sted, hvor høj faglighed, medmenneskelighed og fællesskab går hånd i hånd.

Du har du har mulighed for at blive en del af afdelingen allerede nu og være med på rejsen mod Køge.

Alle patientforløb er særlige og kan gøre indtryk:

En yngre kvinde med fremskreden brystkræft ønsker ikke at tale om, at døden nærmer sig. Hun håber stadig, at der findes en anden forklaring på hendes symptomer.

Det er et krævende forløb. Ikke fordi vi mangler faglig viden, men fordi vi står midt i spændingsfeltet mellem patientens håb og den virkelighed, vi kender som professionelle. Det kendetegner vores komplekse patientgruppe.

Ingen står alene med opgaven. Vi sparrer med hinanden og deler ansvaret. Også kolleger, der ikke er direkte omkring patienten, byder ind med deres erfaringer og refleksioner. Det giver ro – både fagligt og menneskeligt. Den oplevelse siger meget om, hvem vi er.

Vi tror ikke, at de bedste patientforløb skabes af enkeltpersoner. De skabes af kolleger, der hjælper hinanden, tør spørge om hjælp og deler både viden og ansvar.

Derfor trives mange hos os

Hos os arbejder vi med en personcentreret tilgang, hvor mennesket altid er i centrum – både patienter, pårørende og kolleger. Vi tror på, at høj faglighed går hånd i hånd med nærvær, respekt og tryghed.

Vi prioriterer fællesskabet lige så højt som den faglige udvikling. Vi hjælper hinanden, skaber plads til refleksion og ved, at humor og gode kolleger gør en forskel – også på de svære dage.

Det stærke tværfaglige samarbejde er en del af vores kultur. Vi er stærkest, når vi løfter i fællesskab.

Din hverdag

Du bliver en del af et onkologisk sengeafsnit med stor faglig bredde, hvor du møder patienter med blandt andet lunge-, bryst-, gynækologisk samt mave- og tarmkræft – og fremover også hoved-halskræft.

Patienterne indlægges blandt andet til:

  • Medicinsk kræftbehandling
  • Behandling af komplikationer og bivirkninger
  • Palliativ og terminal pleje

Du bliver tilknyttet et fast diagnoseteam, men vi samarbejder tæt på tværs. Vi har et integreret dagafsnit, en studie-unit, faste udskrivningskoordinatorer og flere ressourcepersoner og kliniske sygeplejespecialister, som understøtter den faglige kvalitet.

Som ny bliver du fulgt tæt af to onboarding-sygeplejersker, der koordinerer dit introduktionsforløb gennem det første år.

Hos os får du et stærkt fællesskab, høj faglighed og gode muligheder for udvikling!

Vi sørger for, at du kommer godt fra start

Ingen forventer, at du kan det hele fra første dag.

Derfor tilbyder vi blandt andet:

  • Et individuelt on-boardingforløb med mentorer.
  • 6 ugers introduktion
  • 1 års on-boarding forløb
  • Introduktion til alle diagnoseteams + dagafsnittet
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling fortrinsvis i det første år
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Nærværende og inddragende ledelse
  • Debriefing og defusing efter svære patientforløb fx. med vores præst
  • Udskrivningskoordinatorer som faste sparringspartnere
  • Dialog om vagtplanlægning – ønskeplan
  • Fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et dynamisk arbejdsmiljø

Vi søger dig, som er:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Er nysgerrig på specialiseret onkologisk sygepleje
  • Tager ansvar og bidrager til fællesskabet
  • Møder patienter, pårørende og kolleger med respekt og omsorg
  • Har lyst til at udvikle dig – både fagligt og menneskeligt
  • Ønsker at bidrage til fremtidens kræftbehandling

Erfaring med onkologi eller palliation er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være en del af vores fællesskab.

Praktisk

Stillingen er på 30-37 timer om ugen med skiftende vagter og weekendarbejde enten hver 2., 3. eller 4. weekend. Vi har forskellige vagttyper og muligheder for fremmøde.

Vi planlægger vagterne i dialog med dig, fordi vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om at få privatlivet til at hænge sammen.

Har du lyst til at lære os at kende?

Du er meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til et uformelt besøg.

Oversygeplejerske Nina Vedel Jensen på telefon 47 32 43 83

I ugerne 29-31 kan afdelingen kontaktes på 47 32 49 40.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og glæder os til at høre fra dig.

Løn efter gældende overenskomst OK26

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde

Roskilde

Vil du være med til at forme fremtidens psykiatri, og ikke bare være en del af den?

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd?

Så er det måske lige præcis dig, vi mangler på Ø1 stuen.

Hvem er vi?

Ø1 stuen er et intensivt lukket psykiatrisk afsnit med plads til 13 patienter. Vi modtager voksne patienter med blandt andet skizofreni, svære psykoser, depression, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser.

Men vigtigere end diagnoserne er måden, vi arbejder på.

Hos os er relationen kernen i behandlingen. Vi arbejder recovery-orienteret med høj grad af patientinddragelse og med fokus på at skabe trygge, sammenhængende forløb, også når det er svært.

Vi er et afsnit i udvikling, hvor vi:

  • arbejder i faste tværfaglige teams
  • har fokus på nedbringelse af tvang
  • styrker samarbejde, struktur og fælles retning

Kort sagt: vi bygger noget, der skal give mening, både for patienter og personale

Hvad møder du hos os?

Du møder et afsnit, hvor:

  • vi tager hinanden seriøst, både fagligt og menneskeligt
  • vi hjælper hinanden i hverdagen (også når det går stærkt)
  • vi prioriterer god stemning, humor og en ordentlig omgangstone
  • vi starter vagten med overblik og fælles retning

Vi er en blanding af erfarne og nyere kollegaer, og vi er gode til at lære fra os.

Her er der plads til at være ny, stille spørgsmål og udvikle sig i et trygt miljø.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Mentorordning ved opstart
  • Mulighed for specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
  • Kurser i relationer og deeskalering
  • Hyppig supervision ved psykolog
  • Daglig sparring i teamet
  • Indflydelse på arbejdsgange og udvikling
  • Et stærkt fællesskab, også socialt


Vi ved godt, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen og det forsøger vi aktivt at understøtte.


Hvem er du?

Vi leder efter den rigtige kollega!


Vi forestiller os, at du:

  • er nysgerrig og har lyst til at lære
  • kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • har mod på at arbejde med komplekse patienter
  • har lyst til at være med i arbejdet med at nedbringe tvang


Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.

Vi skal nok lære dig op.

Kom og mærk det selv

Du er meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg, det giver langt mere end et opslag.

Har du behov for flere oplysninger, kan du kontakte oversygeplejerske Kimmie Frandsen på tlf. 9356 9838.


Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, eller efter aftale.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsfrist 01.09.26

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.

Lønnen fastsættes efter Ny Løn-princippet på baggrund af kvalifikationer, funktioner og på sigt resultater.


Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.



Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Social- eller Sundhedsfaglig medarbejder til Team Birkeparken

Silkeborg

Vil du være en del af socialpsykiatrien, hvor høj faglighed og et godt arbejdsmiljø er i fokus?

Team Birkeparken søger en social- eller sundhedsfaglig medarbejder på fuldtid, som skal starte 1. oktober, på grund af at vores gode kollega har valgt at gå på efterløn.

Din uddannelsesbaggrund kan være f.eks. ergoterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog eller social- og sundhedsassistent.

 
Om Team Birkeparken og Social, psykiatri og rusmiddel-sektionen

Team Birkeparken består af 15 medarbejdere og arbejder inden for et bredt felt af socialpsykiatriske indsatser. 

Teamet rummer stor kompleksitet i opgaveløsningen og arbejder med mange forskellige indsatser. Vi leverer socialfaglig støtte ved borgere som bor i eget hjem efter SEL §85 og i Botilbuddet Birkeparken efter SEL §107&108.

Botilbuddet Birkeparken har 13 (snart 14) lejligheder og tilbuddets målgruppe er borgere mellem 18-65 år. Beboernes diagnoser er primært almene psykiatriske og sociale problematikker såsom skizofreni, personlighedsforstyrrelse, depression, angst og nedsat socialt funktionsniveau. Ligeledes kan misbrug være en del af problemstillingen. Beboerne vil som oftest have behov for pædagogisk støtte og til medicinhåndtering. Tilbuddet er ikke døgndækket. 

 
Lidt om vores arbejde 

Vores opgaver er mangfoldige og vi arbejder løbende på at udvikle vores rehabiliterende tilgang og det gode liv for borgerne. 

Vi tilrettelægger indsatserne med fokus på recovery-orienteret rehabilitering og borgerens ressourcer, og ud fra princippet om mindst mulig indgriben i borgerens liv. 

Borgeren skal opleve, at vi yder den rette støtte på det rigtige tidspunkt med det formål, at borgeren bliver mest muligt selvhjulpen og uafhængig af støtten. Støtten til borgere i eget hjem foregår både digitalt, i grupper, ved individuel kontakt hvor borgerne kommer til os eller vi kommer til dem.

Vi samarbejder med andre afdelinger - fx med den regionale psykiatri, myndighed samt andre aktører for at skabe de mindst indgribende og mest sammenhængende tilbud. Borgerperspektivet er afgørende i forhold til alle indsatser og enhver opgaveløsning. 

Vi arbejder aktivt og løbende med at udvikle kvaliteten af vores indsatser - og organisationskulturen er blandt andet kendetegnet ved høj grad af forandringsparathed og højt fagligt ambitionsniveau.

 
Hvem er du? 

Vi søger en faglig kompetent medarbejder, der:

  • Kan arbejde med komplekse social – og sundhedsfaglige opgaver omkring den enkelte borger. Derfor er flair for koordinering og understøttelse af de forskellige indsatser en vigtig del af kerneopgaven
  • Har en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse; gerne med erfaring fra psykiatrien
  • Er psykisk robust og kan reflektere over egen praksis
  • Har gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge indsatsen i forhold til borgere med forskelligartede behov; alene eller i team 
  • Har humor, en positiv tilgang og aktivt vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har kørekort
 
Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os får du: 

  • Fagligt dygtige, positive, humoristiske og engagerede kollegaer
  • Ordentlige arbejdsvilkår i et velfungerende hus
  • Et fællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for det gode arbejdsmiljø og hele tiden stræber efter at blive bedre til vores arbejde
  • Et job, hvor du bliver udfordret og kan gøre en forskel
  • Høj grad af medindflydelse og selvbestemmelse
  • Et varieret og udfordrende job i et roligt og hyggeligt hus
  • Et arbejde, hvor du bliver dygtigere, fordi vi prioriterer løbende kompetenceudvikling, kollegial intervision og supervision. Indenfor det første år vil vi bl.a. tilbyde dig et 6 dages kursus i psykopatologi. 
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at forme og præge udviklingen

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingen er fuldtid, og arbejdstiden er primært i dagtimer, med arbejde hver 6. weekend (kl. 8-16:00) og ca. en aftenvagt om ugen (til kl. 19:45) samt en morgenvagt ugentlig fra kl. 7:30.)

Tjenestestedet er med udgangspunkt i Botilbuddet Birkeparken, Silkeborg.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Tina Hyllested, på telefon 40 35 82 75 (træffes indtil d. 24/7), medarbejder Marianne Steenholt på telefon 21 29 79 30 eller funktionsleder Pernille Vibjerg Bech på telefon 21 43 90 78(træffes ikke ml. 16/7-5/8). Du er velkommen til at lægge en besked til os, så ringer vi tilbage snarest muligt.

Ansøgningsfrist tirsdag den 18. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes tirsdag den 25. august 2026 

Tiltrædelse: Torsdag d. 1. oktober 2026

Du bedes notere i ansøgningen, hvis du har særlige ønsker til arbejdstid.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hedensted Kommune

Hjemmeplejen Midt i Hedensted Kommune søger Social- og sundhedsassistent med vejlederfunktion.

Hedensted

Vi søger en ny kollega i en fast stilling fortrinsvis i dagvagt, men også til enkelte aftenvagter. Timetallet kan fx være 30 timer om ugen. Men vi er åbne for både flere eller færre timer. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026, men gerne før.

Om jobbet og opgaverne

Vores team ønsker en kollega, som brænder for arbejdet med borgerne i eget hjem. Som ønsker at arbejde efter værdierne i den nye ældrelov med fokus på helhedspleje, selvbestemmelse for borgerne og tillid til medarbejdernes faglighed.


Vi søger en Social- og Sundhedsassistent som har vejlederuddannelsen eller som har lyst til at tage uddannelsen. I Hedensted kommune vægter vi arbejdet med elever og studerende højt og man vil indgå i et team af oplæringsvejledere med stort engagement. 

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet SSA
  • Er oplæringsvejleder eller har mod på at tage uddannelsen
  • Kan se løsninger og muligheder og har mod til at tænke på nye måder til gavn for borgerne.
  • Har et godt overblik og kan prioritere opgaver.
  • Er selvstændig, handlekraftig og sætter sin faglighed højt.
  • Udviser ansvar, fleksibilitet og stabilitet.
  • Medvirker til et godt og positivt arbejdsmiljø og har en anerkende kommunikation.
Derfor skal du vælge os

Vi er ved at udvikle social- og sundhedsassistentens rolle i vores teams. Du vil derfor blive tilknyttet et SSA-team, hvor man har indflydelse på planlægning af ruter, mulighed for faglig udvikling og mulighed for en masse sparring. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder Sidsel Ottosen på tlf. 30 53 59 66 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 16/7 2026. Samtaler vil foregå i uge 32.

Om os

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at holde eller udvikle sit funktionsniveau. Derfor arbejder vi ud fra 5 pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Vi arbejder med Fajlfri kultur med fokus på en frisættende tankegang. Læs mere om dette på kommunens hjemmeside.

I Social Omsorg er der stor fokus på sygeplejerskernes opgaver og organisering. Vi ønsker at imødegå et stigende omfang af komplekse sygeplejeopgaver og sikre - ved hjælp af diverse faglige grupper - at kunne løse opgaverne på et højt fagligt niveau.

Hvis stillingen har vakt din interesse er du også velkommen til at kigge forbi – og du er velkommen til at møde teamet inden du søger. 

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hedensted Kommune

Er du vores nye kollega? Bofællesskabet Rugmarken søger to nye kollegaer med pædagog- eller socialfaglig uddannelsesbaggrund

Hedensted

"En arbejdsplads, hvor vi sætter trivsel  og indflydelse højt i en alsidig hverdag"

Om jobbet og opgaverne

På Rugmarken søger vi to nye kollegaer, der vil bidrage til at sætte samarbejde, faglighed og teamengagement højt. 

I bofællesskabet Rugmarken bor 14 mennesker i alderen 28 til 39 år, der alle har individuelle behov for støtte, pleje og omsorg i deres daglige liv; herunder at skabe struktur og gennemføre praktiske og personlige opgaver. Beboerne har både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og derfor generelt brug for støtte til de fleste gøremål i dagligdagen. 

Vores kerneopgaveforståelse og måden vi arbejder på, tager afsæt i recovery-orienteret rehabilitering, fordi vi mener, at alle mennesker i videst muligt omfang, skal kunne opnå deres ønsker, håb og drømme. Vi arbejder ud fra den neuropædagogiske metode, fordi vi ved, at det betyder noget for beboernes selvstændighed og trivsel, at vi har øje for og kan hjælpe dem med at bruge egne ressourcer, til at nå deres mål. Støtten tilrettelægges derfor ud fra den individuelle beboeres mål og perspektiv på, hvad der skal indgå, for at hverdagen bliver meningsfuld.

Personalegruppen består af et velfungerende hold medarbejdere med forskellige fagligheder og kompetencer. Vi arbejder i teams, men holder fokus på at være én medarbejdergruppe, der arbejder ud fra de samme principper og værdier, både når det handler om dagligdagen, og når vi gør noget ekstra for at udvikle vores faglighed. 

På Rugmarken har medarbejderne plads til at bruge deres faglige dømmekraft, fordi vi mener at refleksion, dialog og samarbejde, giver de bedste løsninger og den højeste grad af trivsel – hos medarbejdere såvel som hos beboere. I den forbindelse arbejder vi med at styrke en frisættelseskultur – Fajlfri frisættelse. En kultur, der bygger på mod, tillid og faglighed - og hvor det er okay at fejle og lære at gøre tingene på nye måder. Du kan læse mere om vores frisættende bevægelse på Fajlfrifrisættelse.

På videoen her, kan du høre vores pædagog Mads, fortælle om Rugmarken: https://app.skyfish.com/shared-link/ohtsizk5

Arbejdstiden fordelt på morgen-, dag- og aftentimer. Du skal forvente at arbejde hver tredje weekend.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du

  • er har en socialfaglig baggrund, fx pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller anden relevant uddannelse og erfaring
  • er god til at danne relationer
  • har kendskab til neuropædagogisk tilgang eller vil være interesseret i at lære herom
  • kan arbejde struktureret med beboernes mål 
  • vil kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver (med oplæring)
  • vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde er i centrum
Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os fordi

  • vi er en flok kollegaer, der prioriterer at indsatserne skal give mening – du vil derfor se vores værdier skinne igennem i det daglige arbejde
  • vi arbejder selvstændigt, men har altid hinanden til sparring og refleksion
  • vi prioriterer supervision for den faglige kvalitet og samarbejdets skyld
  • vi holder af at finde på kreative løsninger, fordi det gør hverdagene sjovere og fordi vi opnår mere af det rigtige 
  • vi har sundhedsordning med mulighed for brug af fysioterapi, kiropraktik m.m.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Yderligere information kan fås hos leder Eva Riber Thomsen på tlf. 21 63 09 43.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest d. 14. august 2026. Du er meget velkommen til også at vedlægge relevante referencer. 

Vi håber på at kunne ansætte snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

På Bofællesskabet Rugmarken bor 14 voksne med forskellige fysiske og psykiske udfordringer. Medarbejdergruppen består af 15 personer samt vikarer. 

Læs mere om Bofællesskabet Rugmarken på vores hjemmeside Bofællesskabet Rugmarken | Hedensted Kommune.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lejre Kommune

Hvalsø Plejehjem søger erfaren social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til fast dagvagtsstilling

Lejre

Hvalsø Plejehjem søger erfaren social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til fast dagvagtsstilling

 

Vil du være en del af et plejehjem, hvor faglighed, nærvær og fællesskab går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger.

På Hvalsø Plejehjem er vi optaget af at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere. Med den nye ældrelov som fælles afsæt arbejder vi med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og livshistorie. Vi tror på, at høj faglighed, kontinuitet og stærke relationer skaber den bedste pleje.

Hvalsø Plejehjem er en del af Lejre Kommune, som er kendt for stærke fællesskaber, grøn profil og fokus på livskvalitet for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder ud fra kommunens værdier om nærvær, ansvar og ordentlighed – værdier, der præger vores hverdag og samarbejde.

Du bliver ansat på Hvalsø Plejehjem, men får din daglige base i et mindre, fast team, hvor I sammen har ansvar for en gruppe beboere. Det giver nærhed, kontinuitet og et godt kendskab til både beboere, pårørende og kolleger.

Vi er en engageret medarbejdergruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte medarbejdere. Derudover arbejder vi tæt sammen med rengøringspersonale, ernæringsassistenter og terapeuter, fordi vi ser alle faggrupper som en vigtig del af kerneopgaven. Sammen brænder vi for at skabe en værdig og meningsfuld hverdag for vores beboere.

Vi tilbyder

En grundig introduktion til huset og dine opgaver. Et stærkt fagligt fællesskab med gode kolleger, der hjælper hinanden. En nærværende og synlig ledelse, som er tæt på hverdagen, prioriterer dialog og sparring og har fokus på både faglig udvikling og medarbejdertrivsel. Mulighed for faglig og personlig udvikling. Et arbejdsmiljø præget af humor, psykologisk tryghed, tillid og åben dialog. En arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, udvikling og trivsel. Velfærdsteknologi i form af Sensio RoomMate- Tryghedssensor

 

Om stillingen

Fast dagvagtsstilling på 30-37 timer om ugen. Arbejde hver 2. weekend. Arbejdstider tilrettelægges så vidt muligt med hensyn til balance mellem arbejdsliv og privatliv. Ansættelse på Hvalsø Plejehjem med tilknytning til et mindre, fast team.

Vi søger dig, som

Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og har erfaring fra ældreområdet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

Har lyst til at arbejde ud fra den nye ældrelovs intentioner om helhedspleje, selvbestemmelse og stærke relationer. Er fagligt engageret og sætter en ære i at levere pleje af høj kvalitet. Er empatisk og møder mennesker med respekt og nærvær. Arbejder selvstændigt og tager ansvar. Bevarer ro og overblik – også når hverdagen byder på forandringer. Bidrager positivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø. Er fortrolig med eller har lyst til at arbejde digitalt og kan formulere dig godt på dansk, både mundtligt og skriftligt.

Dine opgaver

Varetage pleje og omsorg for beboere i tæt samarbejde med dit team (kontaktpersonsordning). Udføre sygeplejefaglige opgaver som medicinhåndtering, triage og sårpleje (for social- og sundhedsassistenter). Indgå i tværfagligt samarbejde med SOSU-kolleger, sygeplejersker, terapeuter, ernæringsassistenter og læger. Deltage aktivt i beboernes hverdag, aktiviteter og sociale liv. Skabe gode relationer til beboere og pårørende gennem nærvær og dialog. Dokumentere i omsorgssystemet Nexus. Medvirke til oplæring af elever som praktisk vejleder – eller have lyst til at uddanne dig til det.

Det er en fordel, hvis du

Har erfaring fra plejehjem eller hjemmepleje. Har kendskab til Nexus. Har interesse for demens, psykiatri, palliation eller akutsygepleje. Er – eller ønsker at blive vejleder.

Løn og ansættelse

Løn efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Tiltrædelse pr. 1/9
Vi afholder samtaler 24/8-26

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Maria Andreasen på telefon 40 22 92 06.

Du er også velkommen til at aftale en tid til et uformelt besøg. 

Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen som en del af fællesskabet på Hvalsø Plejehjem.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odsherred Kommune

Palliation og rehabilitering - SSA til aftenvagt i Lysningen

Odsherred

Lysningen i Odsherred søger en social og sundhedsassistent til fast aftenvagt (15.00-23.00).

Her arbejder vi med palliative og rehabiliterende borgerforløb. Så hvis du finder det spændende, så kom og vær en del af et fagligt fællesskab, hvor der altid er mulighed for sparring med kollegaerne.

Lysningen - en ny og spændende arbejdsplads

Lysningen er en ny enhed under opbygning, og vi har på nuværende tidspunkt 8 sengepladser åbne. I løbet af efteråret udvider vi til 12 sengepladser: målet er 6 palliative og 6 rehabiliterende pladser. Så er du frisk på at være med på rejsen og deltage i arbejdet med at bygge et nyt sted, så kom og vær med. Rejsen fortsætter ind i 2027, hvor vi forventer at vores pladser konverteres til omsorgspladser hørende under Region Sjælland. Vi er på vej mod en spændende fremtid, hvor der er mulighed for at sætte sit præg på arbejdspladsen og vi søger dig, der vil være med på rejsen!

Dine arbejdsopgaver

- Palliativ og rehabiliterende pleje og støtte til borgere med komplekse behov

- Samarbejde med tværfagligt team om planlægning og gennemførelse af pleje og behandling

- Dokumentation og opfølgning på borgernes forløb

- Deltagelse i møder og udvikling af afdelingen

Vi forventer

- Social- og sundhedsassistentuddannelse

- Erfaring med palliativ og rehabiliterende pleje og omsorg

- Evne til at arbejde selvstændigt og i et team

- God til kommunikation og samarbejdsevne

- Empatisk og holistisk tilgang til borgerne

- Medansvar i at vi Lykkes som team

Vi tilbyder

- En spændende og meningsfuld arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og trivsel

- Mulighed for at være med til at udvikle vores enhed

- Tid til den enkelte borger

- Supervision

- Faglig sparring i hverdagen i teamet der kun består af Sygeplejersker og Social og sundhedsassistenter

Og så er der ikke langt til…

Lysningen ligger lige ved rute 21, så vejen hertil er hurtig og lige ud af landevejen, så du har mulighed for at kombinere arbejde og liv i en af Danmarks smukkeste egne.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, er du velkommen til at sende din ansøgning og/eller til at kontakte Birgitte Bjerre, Teamleder, tlf.: 25229969, hvis du har brug for at høre lidt mere.

Der vil være ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for individuel tilpasning. Der vil ved ansættelse blive indhentet en strafffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling