WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.180

Struer menighedsråd

Kirke- og kulturmedarbejder søges til Struer kirke pr 1. oktober eller snarest muligt

Holstebro

Struer kirke søger en idé- og initiativrig kirke- og kulturmedarbejder til en 30 timers stilling. Med fokus på hele Struer sogn skal du arbejde med at styrke fællesskab og livsmod blandt sognets indbyggere gennem kirkelige aktiviteter og kulturelle arrangementer.

Vi ønsker os en fleksibel person med en alsidig faglighed, f.eks. med musikalske eller andre kreative kompetencer. Vi lægger vægt på, at du kan indgå i et tæt og positivt samarbejde med præster, øvrige kolleger og menighedsråd. Vi har et godt fællesskab, hvor vi løser opgaverne i samarbejde og dialog.

Vi tilbyder en stilling med stor fleksibilitet og mulighed for at præge udviklingen i samarbejde med præster, menighedsråd og øvrige ansatte. Hen over året vil opgaverne varierer, og der vil derfor helt naturligt være skiftende arbejdstid alt efter de konkrete aktiviteter.

Struer sogn har ca. 6000 folkekirkemedlemmer og et menighedsråd på 10 medlemmer. Der er tre præster, to kordegne, hvoraf den ene er daglig leder, tre kirketjenere, en organist, og snart en kirke- og kulturmedarbejder.

Ansvarsområder og centrale arbejdsopgaver

Blandt Kirke- og Kulturmedarbejderens opgaver er:

  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter for sognets beboere i samarbejde med præsterne
  • Udvikling af kulturelle arrangementer og partnerskaber i samarbejde med Menighedsrådet, præsterne, relevante udvalg, og andre aktører i sognet
  • Koordinering af frivillige og facilitator ved arrangementer
  • Relationsarbejde og fællesskabsopbygning med sundhedsplejen, dagplejere og daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser, og netværk, som engagerer forskellige grupper i sognet
  • Administrative og PR-opgaver

Faglige kompetencer

  • Kendskab til kirkeligt liv og folkekirkens traditioner
  • Gerne erfaring med planlægning og gennemførelse af kirke- og kulturaktiviteter
  • Gode organisatoriske og kommunikative evner
  • Vilje og lyst til efteruddannelse og til at indgå i relevante faglige netværk

Personlige kompetencer

  • Glæde ved at formidle Folkekirkens budskab, værdier og traditioner
  • Empati og tryghedsskabende kontakt til mennesker i alle aldre og fra alle samfundsgrupper
  • Selvstændighed, evne til at planlægge og skabe overblik i en hverdag med mange varierende opgaver og kontakt til mange forskellige grupper
  • Kreativitet, humor og evne og lyst til at udvikle nye tiltag

Læs mere på: https://www.struer-kirke.dk/

Ansøgningsfrist: 18. august

Der afholdes samtale den 25. og 26. august i forbindelse med samtalen skal kandidaterne løse en tilstillet opgave.

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte:

Daglig leder Thorkild Borup Nielsen 40 83 28 10 (fra d. 10. august)

Personaleansvarlig Annette Kobberup Andersen 22 76 01 11

Kirkebogsførende sognepræst Dorte Bille 20 43 91 41

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Struer menighedsråd i henhold til gældende overenskomst mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirke- og kulturmedarbejdere.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.201 - kr. 439.396 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 364.731 kr. – 497.429 kr. (nutidskroner). OK-24 tillæg på 3.630,79 kr. (nutidskroner) pr. år. Der er desuden rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 36.434,45 kr. (nutidskroner).

Lønindplacering aftales mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.

Løn, rådighedstillæg og OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (30/37).

Der er 3 måneders prøvetid og der indhentes børneattest.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

SAMMEN GØR VI EN FORSKEL! @gaskir313_hvh

Hvidovre

Vi har lidt af et babyboom blandt vores kolleger, så derfor søger vi FAST sygeplejerske til afsnit 313 på Hvidovre Hospital.

Hos os får du en veletableret mentorordning, høj faglighed og et stærkt socialt fællesskab - og så kan du vælge mellem 3 forskellige weekendrul. Det kan du umuligt sige nej til



Lidt fagligt om os:

Vi er en del af Danmarks største Gastroenhed og varetager primært kirurgisk pleje og behandling af elektive patienter med sygdomme i tyk- og endetarm. Vores patienter er i alderen 18 til 100 år, og omfatter især patienter med kræft eller inflammatoriske tarmsygdomme. Vi har også patienter, der skal gennem mindre kirurgiske indgreb såsom blindtarmsbetændelse, abscesser eller som er her til udredning for tarmsygdom.

Vi arbejder efter de accelererede principper (ERAS), som vi faktisk var de første til at implementere i afdelingen, for mere end 25 år siden (nogle af os kan stadig huske det… Shhh). Dengang var vi frontløbere - og det er vi stadig.

I dag arbejder vi også målrettet med hospitalets sygeplejefaglige referenceramme (Fundamentals of Care og Familiefokuseret Sygepleje). Det betyder, at relations arbejdet og den faglige tilgang til patienten er den samme, uanset om patienten er akut eller elektivt indlagt. Det er vi meget stolte af.

Vi har vores eget sygeplejeambulatorium i afsnittet, hvor vores elektive patienter ikke blot bliver grundigt forberedt til operation, men også bliver mødt i samtalen, om hvad der er vigtigt for dem i netop deres liv og situation. To gange om ugen tilbyder vi struktureret gruppebaseret undervisning for patienter, der har fået stomi.

Hverdagen på 313 er altså alsidig. Du vil møde både stabile, planlagte forløb og ustabile patienter, der kan kræve akut operation. Vi varetager også pleje af terminale patienter, svære og eksistentielle samtaler, stomioplæring og komplekse udskrivelser. Hos os favner vi bredt, og du starter derfor din sygeplejekarriere med stærk sygeplejefaglig ballast.



Din onboarding på afsnit 313:

  • Den bedste start med fast mentorteam og grundig oplæring (ingen fast tidsramme).
  • Du er uden for normeringen, indtil vi SAMMEN vurderer, at du er klar.
  • Trygt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og løfter hinanden.
  • Sparring og refleksion er en naturlig del af hverdagen og grundlag for faglig udvikling.
  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og fællesskab fra dag ét.
  • En tydelig leder gennem hele dit forløb.
  • Relevante kurser, bl.a. Start I Sygeplejen, Godt på vej i Sygeplejen og lokal supervision for nyuddannede sygeplejersker.
Det får du også hos os:

  • 15 faglige minutter 1–2 gange om ugen.
  • Team-/tværfaglige møder.
  • Plads til at udvikle dig fagligt, og plads til dine spørgsmål og initiativer.
  • Relevante kurser fx. efteruddannelse inden for gastrokirurgisk sygepleje.
  • Mangfoldigt team med både yngre og ældre kollegaer.
  • Rummelighed, humor, faglig stolthed og engagement både på kontoret og ude hos patienterne.
  • Fællesskab også uden for arbejde: Pizzaaftener, en øl på Torvet, saunagus, middage, fester - måske dit forslag er det næste sociale arrangement?
  • Fleksibelt timetal vælg mellem 32 og 37 timer om ugen.
  • Weekendvagter hver 2., 3. eller 4. weekend (hver 4. i 12-timers vagter).


Hvem er du så?

Vi søger både nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, videbegærlig og har lyst til faglig refleksion og udvikling – og at du bidrager positivt til vores fællesskab. Du kan starte så snart det passer dig.

Lyder det for godt til at være sandt? Kig gerne med vores instagramprofil @gaskir313_hvh. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte nogle af vores nyere sygeplejersker i afsnittet. Alle startede her som nyuddannede og kan fortælle om deres oplevelse af både mentorordningen og hverdagen på afsnittet.

Rebecca: rebchr@outlook.dk

Majken: frk.mulle@gmail.com

Sarah: Sarah_159357@hotmail.com

Du kan også kontakte Oversygeplejerske Katja Balle Levring Glud katja.balle.levring.glud@regionh.dk eller assisterende oversygeplejerske Christina Theil christina.theil@regionh.dk. Tlf 38625713.

Ansøgningsfrist d. 21.august kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Kultur og Sundhed

Tandklinikassistent søges med fokus på callcenter og administration

Fredensborg

Har du lyst til at blive en vigtig del af en velfungerende tandklinik, hvor god patientkontakt og struktur går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os:
Vi er 25 engagerede medarbejdere fordelt på to moderne klinikker i Kokkedal og Humlebæk med ca. 11.000 patienter primært børn og unge, men også med omsorgstandpleje og socialtandpleje patienter. Tandregulering er i samarbejde med Helsingør Kommune. Vi arbejder i teams med en god blanding af erfarne og yngre kolleger, med høj grad af selvstændighed, høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper. Vi lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi søger en dygtig og serviceminded tandklinikassistent til en stilling på 4 dage om ugen svarende til 30 timer. Stillingen har primært fokus på telefonbetjening og administrative opgaver i vores callcenter. I perioder vil der også være behov for, at du arbejder på klinikken 1–2 dage om ugen, så du får en varieret hverdag.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i at besvare telefoner og booke patienter, håndtere henvendelser med både faglighed og imødekommenhed samt koordinere aftaler og sikre en velfungerende kalender. Derudover vil du arbejde med administrative opgaver som EDI, håndtering af mails og øvrig korrespondance, ligesom du vil samarbejde tæt med dine kolleger for at sikre gode og sammenhængende patientforløb.

Om dig:
Du er uddannet klinikassistent og har gerne kommunal erfaring med administrative opgaver. Du trives med telefonkontakt og har lyst til at arbejde med callcenterfunktioner. Som person er du imødekommende, struktureret og god til at bevare overblikket – også når der er travlt. Du er samtidig en stærk kommunikator og fortrolig med IT og administrative systemer.
Hos os får du en spændende og varieret hverdag i en moderne tandklinik med et godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger. Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver tryg i dine opgaver, og giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har fokus på høj kvalitet og en god patientoplevelse – hver gang.

Praktisk information
Ansøgningsfrist: 20. august 2026 kl. 12.00
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og relevante bilag.
Der indhentes reference fra tidligere ansættelse samt børne- og offentlig straffeattest.

Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Koch, tlf. 29 64 80 34 eller på koch@fredensborg.dk efter d. 4.8.26.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S

Mekaniker/tekniker

Norddjurs

Hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning i Auning søger vi en dygtig tekniker, der har lyst til at tage ansvar - både for bilerne og for den gode stemning på værkstedet. Du bliver en del af et stærkt team på et autoriseret værksted for Suzuki, Mazda og Isuzu, hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd med et godt grin i hverdagen.


Hvad kommer du til at skrue på (og bidrage med)?
Som tekniker i Auning bliver du en vigtig del af værkstedet, hvor dine opgaver bl.a. vil være:

  • Fejlfinding og diagnosticering på både elektriske og mekaniske systemer
  • Reparation og servicering af Suzuki, Mazda og Isuzu
  • Teknisk sparring med kolleger og samarbejde på tværs af værkstedet
  • Sikring af høj kvalitet i alt arbejde - efter både fabriks- og egne standarder
  • Bidrage til en arbejdsdag med godt humør og stærkt sammenhold

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet personvognstekniker eller mekaniker
  • Har erfaring med fejlfinding og gerne el/elektronik
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives bedst som en del af et hold
  • Er nysgerrig på ny teknologi og vil udvikle dig fagligt
  • Møder både kunder og kolleger med en positiv og professionel tilgang

Det får du hos os

  • Et moderne, autoriseret værksted med stærke mærker i ryggen
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Mulighed for efteruddannelse og certificeringer hos Suzuki, Mazda og Isuzu
  • Attraktiv lønpakke med sundhedsordning og personalegoder
  • En arbejdsplads hvor faglighed, ordentlighed og trivsel prioriteres højt

Interesseret?

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning (eller nogen overhovedet). Hvis jobbet lyder som noget for dig, så tag direkte fat i os - vi er klar på en uforpligtende snak:


Henrik Tychsen - Afdelingschef, Auning

+45 87 10 32 48 /  Henrik.Tychsen@autohus.dk


Om du ringer, skriver eller kigger forbi - det er helt op til dig. Vi glæder os til at høre fra dig.


___ 


Din nye arbejdsplads:

Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er en multibrand forhandler med 11 afdelinger i Jylland. Som ansat hos os, bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter ambitioner, ordentlighed samt passion for lokalmiljøet. Vi er stolte af vores høje serviceniveau, og du vil opleve, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Botilbud Rude Skov søger ny teraput-kollega

Rudersdal

Fysioterapeut eller ergoterapeut søges til Botilbud Rude Skov

Vi søger en fysioterapeut eller ergoterapeut til en stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest og senest den 1. oktober 2026.

Om jobbet:

Som teraput i Botidbud Rude Skov vil du komme til at beskæftiger dig med 4 primære emner. Forflytningsundervisning til medarbejderne/koordinering af forflytningsvejledernes indsats, hjælpemidler til beboerne og sensoriske profiler/aktiviteter med beboerne, samt sikring af vederlagsfri fysioterapeut (v. eksterne terapeuter).

Botilbud Rude Skov, består af tre huse med plads til 67 beboere. Der arbejdes tværfagligt omkring beboerne, målgruppen er voksne beboere med udviklingshæmning og multiple handicap.

Du vil som terapeut blive en del af et team, og du vil få kolleger fra hele botilbuddet, der har fokus på at løse kerneopgaven i en tværfaglig organisation.

Du refererer til faglig leder i botilbuddet. Din primære kontorarbejdsplads er placeret i et kontor med flere arbejdspladser.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

Hjælpemidler.

  • Små reparationer af diverse hjælpemidler
  • Ansøgning vedr. nye personlige hjælpemidler – herunder også kropsbårne hjælpemidler
  • Have kontakten til div. samarbejdspartnere og være til stede ved bl.a. afprøvning af nye hjælpemidler
  • Indkøb af nye hjælpemidler
  • Sikre årligt service af lifte, badebårer og cykler
  • Vurderinger for brug af hofteseler og sengeheste
  • Ansvarlig for buget vedr. indkøb og vedligeholdelse af hjælpemidler
  • opdatere Actioncard til Beredskapsplanen i samarbejde med SSA og arbejdsmiljørepræsentant

Forflytning.

  • Netværkskoordinator for forflytningsvejlederne i husene. Dette indebærer løbende møder og støtte til udvikling og kvalitetssikring.
  • Vejlede omkring forflytninger samt planlægge og afholde forflytningskurser efter behov – pt. ca. 8 gange årligt

Sensoriske profiler og aktiviteter med beboerne.

Du kan udarbejde sensoriske profiler, eller vil uddanne dig til det, sådan at du sammen med andre kan udarbejde disse.

Aktiviteter med beboerne planlægges med den enkelte leder i huset, og er ca. 1,5-2 timer ugentligt.

Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi vederlagsfrit

  • Når en beboer evt. udskrives med en genoptræningsplan skal du igangsætte genoptræning.
  • Igangsætte vederlagsfri fysioterapi og indhente årlige statusnotater for beboernes vederlagsfri fysioterapi
  • Tid til aktiviteter med beboerne i de enkelte huse (3 timer pr. hus pr. uge)

Din profil:

  • Du er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og du kan se dig selv i samspillet med mennesker med særlige behov
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, planlægge, strukturere og tage ansvar i arbejdet med alsidige arbejdsopgaver
  • Du har interesse og du er fagligt velfunderet og kan byde ind med dine perspektiver.
  • Du er klar til at samarbejde med både beboere, pårørende, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Du brænder for at levere en helhedsorienteret, sammenhængende og målrettet indsats med beboeren i centrum.
  • Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og til videreudvikling af Boligerne Rude Skov


Om os:

Boligerne Rude Skov ligger i det naturskønne Rude Skov og består af i alt fem huse, fordelt på et bortilbud og et plejecenter. Vi er en blandet medarbejdergruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.

Du bliver en del af en arbejdsplads, der pga. sammenlægning af flere organisationer i januar 2022 fortsat arbejder med stærkt fokus på faglighed og tværfagligt samarbejde. En arbejdsplads med professionelle og engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med målgruppen. Vi tror på, at vi lykkedes i fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer om ugen, og lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Din arbejdstid ligger på hverdage imellem kl. 7.00 og 17.00. Der kan være behov for omlægning af arbejdstid f.eks. i forbindelse med undervisning af natmed-arbejder og lign.


Ansøgning, samtale og kontakt:

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vedhæft uddannelsesbevis.

Samtaler foregår løbende,

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Falkonerklinikken København

Lægesekretær til nyopstartet klinik i Birkerød

Rudersdal

Har du styr på detaljerne, overblik i en travl hverdag og et smil i stemmen? Trives du med klassiske lægesekretæropgaver – og kan du samtidig holde styr på de større linjer i en kliniks daglige drift? Så er du måske vores nye kollega i Falkonerklinikken Birkerød. 

Om Falkonerklinikken Birkerød 

Falkonerklinikken Birkerød bliver den tredje klinik i vores netværk, som i forvejen tæller klinikker i København og Aarhus. Klinikken åbner i november, og vi sammensætter et helt nyt tværfagligt team fra bunden, med enkelte nuværende ansatte fra klinikken i København. 

Vi er en privat psykiatrisk klinik med fokus på høj faglig kvalitet, tilfredse patienter og et godt arbejdsmiljø. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største sundhedsforsikringer og tilbyder desuden forløb til privatbetalende patienter. 

I Birkerød får du mulighed for at være med helt fra starten og sætte dit præg på både kultur, arbejdsgange og den daglige drift. Klinikken etableres med nye faciliteter og et nyt, moderne patient- og journalsystem, så de administrative arbejdsgange kan bygges hensigtsmæssigt op fra begyndelsen. 

Vi ønsker at skabe en mindre, velfungerende arbejdsplads med tæt tværfagligt samarbejde, høj faglighed, efteruddannelse, socialt fællesskab og tid til fælles pauser. 

Klinikken ligger praktisk placeret i Birkerød, tæt på stationen og med gode parkeringsmuligheder. 

Hvad vi tilbyder 

  • En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge 

  • Forventet lønramme 34.400 DKK til 44.400 DKK inkl. 5% firmapension 

  • 6 ugers ferie og betalt frokostpause 

  • Frokostordning & arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring 

  • Grundig oplæring og løbende sparring 

  • Mulighed for at være med til at forme en helt ny klinik fra starten 

  • En varieret hverdag med både klassiske sekretæropgaver og koordinering af drift og arbejdsgange 

  • En central rolle i et mindre tværfagligt team med høj faglighed og stor kollegial tillid 

    Dine opgaver 

  • Overblik over patientflow og optimering af kalenderstrukturen 

  • Telefonbetjening og kontakt til patienter 

  • Journalskrivning for psykiatere og psykologer (i begrænset omfang) 

  • Booking og koordinering af konsultationer og gruppeforløb 

  • Administrative opgaver såsom materialebestilling og koordinering af den daglige drift 

  • Bidrage til at udvikle gode administrative arbejdsgange i den nye klinik 

  • Sikre, at klinikken fremstår indbydende og velfungerende 

Vi forestiller os, at du… 

  • Er uddannet lægesekretær og gerne har erfaring fra en lignende stilling 

  • Trives med ansvar og har blik for struktur og effektiv drift 

  • Er selvstændig, løsningsorienteret og har god situationsfornemmelse 

  • Har flair for både administrative opgaver, digitale systemer og menneskelig kontakt 

  • Har lyst til at være med til at bygge en ny arbejdsplads og kultur op 

  • Taler og skriver engelsk på et godt niveau, da vi har mange internationale patienter 

Sådan søger du 

Send din ansøgning og CV til job@falkonerklinikken.dk

Spørgsmål? 

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale om stillingen. 

Torben: 22 99 38 19 
Philipp: 29 64 59 39 

Ansøgningsfrist: 28.august 2026 
Planlagt dato for ansættelsessamtaler: 11. & 14. september 2026 
Planlagt ansættelsesdato: 1.november 2026 

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt til Plejehjem Byageren

Rudersdal

Vil du være den sygeplejefaglige nøgleperson i aftentimerne og gøre en forskel for både beboere, pårørende og kolleger?

På Plejehjem Byageren søger vi en engageret sygeplejerske til en nyoprettet funktion som ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt. Du får en central rolle på tværs af hele huset med fokus på sygeplejefaglig kvalitet, helhedspleje, koordinering og sammenhæng mellem dag-, aften- og nattevagt.

Om jobbet

Som ansvarshavende sygeplejerske er du den sygeplejefaglige nøgleperson i aftenvagten. Sammen med aftenens gruppekoordinator dækker du hele Byageren og sikrer koordinering, faglig sparring og sammenhæng på tværs af husets to afdelinger.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid i aftenvagt (28,51 timer/uge) med arbejdstid kl. 14.45-23.00. Vi er fleksible i forhold til vagtplanlægning og arbejdsdage, men stillingen indebærer som udgangspunkt arbejde hver anden weekend.

Du får en vigtig rolle i at sikre kvalitet og sammenhæng i beboernes forløb og være en faglig støtte for medarbejderne i aftenvagten.

Dine vigtigste opgaver
  • sikre høj sygeplejefaglig kvalitet i aftenvagten
  • koordinere og prioritere opgaver på tværs af huset
  • understøtte medicinhåndtering og dokumentation i Nexus
  • være faglig sparringspartner for medarbejderne i aftenvagten
  • sikre sammenhæng i komplekse borgerforløb
  • bidrage til trygge og værdige forløb, herunder palliation og demenspleje
  • samarbejde med beboere, familier og relevante samarbejdspartnere
  • indgå i helhedsplejen i relevant omfang
Vi søger dig, der
  • er autoriseret sygeplejerske
  • har interesse for ældreområdet
  • kan skabe overblik og prioritere i en travl hverdag
  • kommunikerer tydeligt og anerkendende
  • tager ansvar og bidrager til tryghed for beboere og kolleger
  • trives med samarbejde og koordinering på tværs
  • bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab
Derfor skal du vælge os

På Byageren bliver du en del af et velfungerende plejecenter med engagerede medarbejdere, gode relationer til beboere og familier og høje faglige ambitioner. Du får stor indflydelse på den sygeplejefaglige kvalitet og mulighed for at sætte dit præg på en ny funktion i huset. Derudover kan vi tilbyde opbakning fra en nærværende ledelse samt en tryg opstart med en god introduktion til stillingen.

Om os

Plejecenter Byageren er et moderne, lavt byggeri med masser af lysindfald og et hjemligt udtryk. Dertil kommer en dejlig skærmet have, træningsfaciliteter og en lys fællessal med plads til aktiviteter og fællesarrangementer. Vi har også en bus og en el-dobbeltcykel samt indimellem kæledyr på besøg. Der er kort afstand til motorvejen, gratis parkering og gode forbindelser til offentlig transport.

Plejecentret rummer 72 lejligheder fordelt på to afdelinger på hver sin etage. Hver afdeling har tre hyggelige leve-bo-enheder med fælles køkken, spise- og dagligstue.

Selvom vi er organiseret i to afdelinger, ser vi Byageren som ét hus, hvor ledere, gruppekoordinatorer og medarbejdere hjælper og støtter hinanden på tværs. Hele huset understøttes af sygeplejersker, ergoterapeut, sekretær, pedel og en vagtplanlægger.

#1 Vi har et stærkt borgerblik

#2 Vi har fælles mål og ansvar

#3 Vi arbejder sammen på tværs

#4 Vi bygger vores organisation på tillid

#5 Vi er ambitiøse og har mod på at prøve nyt

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge os, har vi drop-in samtaler den 25. august kl. 11-14 og den 27. august kl. 12-15. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Sander Andersen på telefon 72 68 38 53 eller afdelingsleder Anne-Marie Schlüter på telefon 72 68 38 56 (dog ikke i uge 32). Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Planlægger til hjemmeplejen i Birkerød

Rudersdal

Har du et skarpt overblik, sans for koordinering og trives med at få hverdagen til at hænge sammen? Er du samtidig uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og motiveres af at sikre den bedst mulige planlægning for både borgere og kolleger? Så er du måske vores nye ruteplanlægger i Hjemmeplejen Birkerød.

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Du bliver en del af en hjemmepleje med omkring 120 engagerede kolleger fordelt på dag- og aftenvagt. Hos os arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ufaglærte medarbejdere, planlæggere, en vagtplanlægger og tre distriktsledere tæt sammen om at skabe den bedst mulige hverdag for vores borgere.

Som ruteplanlægger bliver du en del af et velfungerende planlæggerteam, hvor samarbejde, sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen. Sammen med vagtplanlæggeren sikrer I, at den daglige drift fungerer, og at planlægningen går op – også når der sker ændringer.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed, respekt og arbejdsglæde er en del af kulturen. Hos os skal det være rart at gå på arbejde.

En arbejdsplads i udvikling

Distrikt Birkerød er ét af tre hjemmeplejedistrikter i Rudersdal Kommune, og består af seks faste dagteams samt to aftenteams.

Vi skal i sensommeren og i efteråret starte IT understøttet planlægning op. Som ruteplanlægger får du en central rolle i implementeringen af denne udvikling, og bliver en vigtig medspiller i opstarten af nye arbejdsgange.

Samtidig er vi rigtig godt i gang med implementeringen af ældreloven, og har ændret vores planlægningspraksis fra pakkeforløb til borgerforløb. Det stiller krav til fleksibilitet, overblik og tværfagligt samarbejde – og giver mulighed for at være med til at præge fremtidens hjemmepleje.

Dine opgaver

Som ruteplanlægger er du en nøgleperson i den daglige drift og bindeled mellem dine kolleger og ledelse. Du er med til at sikre, at både borgere og kolleger oplever en velfungerende hverdag.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning og løbende tilpasning af kørelister i Nexus med fokus på, at borgerne får den rette hjælp af de rette kompetencer og med optimal ressourceudnyttelse.
  • Modtagelse og håndtering af henvendelser fra borgere.
  • Daglig koordinering og tæt samarbejde med vagtplanlægger.
  • Registrering af syge- og raskmeldinger.
  • Bidrage til et stabilt, velfungerende og trygt arbejdsmiljø.
  • Deltagelse i de ugentlige triage- og tværfaglige møder.
  • Koordinere med vores praktikvejledere samt vores elevansvarlige omkring elever.

Vi søger dig, som

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Har erfaring med planlægning og koordinering – gerne fra hjemmeplejen.
  • Arbejder struktureret og har et godt blik for sammenhæng og prioritering.
  • Har erfaring med eller kendskab til Nexus.
  • Bevarer overblikket, også når hverdagen er travl og uforudsigelig.
  • Er en dygtig samarbejdspartner med gode kommunikationsevner.
  • Har flair for IT og dokumentation.
  • Trives med ansvar og tager initiativ til at finde de gode løsninger i et samarbejde med dine kolleger.
  • Kan lide et godt grin.

Derfor skal du vælge os

Hos os møder du en arbejdsplads, hvor tillid, anerkendelse, samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi hjælper hinanden – også når tempoet er højt.

Du får en varieret hverdag med stor indflydelse på den daglige drift og mulighed for at bidrage til udviklingen af hjemmeplejen i Rudersdal Kommune.

Ansættelsesvilkår

  • 37 timer pr. uge.
  • Arbejdstid i tidsrummet kl. 06.45-15.30.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.
  • Der er røgfri arbejdstid i Rudersdal Kommune.


Ansøgningsfristen er den 21. august 2026. Samtaler afholdes onsdag den 26.august 2026.


Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte distriktsleder Sophie Sundnæs på sosu@rudersdal.dk tlf: 72685243; eller du kan kontakte distriktsleder Catrine Lunn Madsen på catma@rudersdal.dk tlf: 72685239 (ferie til og med den 10/8).

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rødovre Kommune

Programleder med stærke styrings- og samarbejdskompetencer til Borgerhuset

Rødovre

Vil du stå i spidsen for at gøre visionen om et nyt Borgerhus i Rødovre til virkelighed?
Som programleder bliver du den drivende kraft bag processen frem mod ibrugtagning i 2028 – fra de store strategiske linjer til de små praktiske detaljer.

Om jobbet

I 2028 samles Rødovre Kommunes borgerrettede og administrative funktioner i Borgerhuset, der i de kommende år etableres ved siden af det eksisterende og ikoniske Arne Jacobsen-rådhus centralt i Rødovre.

Programmet omfatter en bred vifte af projekter, som tilsammen skal sikre, at Borgerhuset er klar til at blive taget i brug i 2028. Det gælder blandt andet, hvordan borgere, foreninger og øvrige brugere møder huset, hvordan huset skal fungere som fremtidig arbejdsplads for kommunens medarbejdere, kantinedrift og servicefunktioner, digitale løsninger og IT-understøttelse samt samspillet med det fysiske byggeri og anlæggelsen af huset. Din opgave bliver at have det strategiske overblik samtidig med at du har snor i i projekterne og formår at skabe sammenhæng og transparens på tværs af de mange involverede fagligheder.

Borgerhuset skal afspejle den måde, vi ønsker at være kommune på – både gennem vores arbejdskultur og i mødet med vores omverden. Som programleder skal du hjælpe os med at omsætte den ambition til virkelighed og sikre, at både processer og løsninger udvikles i tråd med principperne i Sammen om Rødovre.

De overordnede linjer for organiseringen er allerede tegnet, og flere af programmets projekter er i gang eller ved at blive beskrevet. Din opgave bliver at bygge videre på det eksisterende fundament og sikre sammenhæng, fremdrift og organisatorisk forankring på tværs af projekterne. Derudover skal du understøtte de ansvarlige ledere og sørge for, at de rette mennesker er involveret på rette tidspunkt.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i, at:
  • Sikre en tydelig rolleafklaring i programorganiseringen
  • Planlægge og facilitere programmets processer og beslutningsforløb
  • Sikre fremdrift og sammenhæng på tværs af programmets projekter og aktiviteter
  • Understøtte ledelsen med koordinering, beslutningsoplæg og opfølgning
  • Klæde ledere og nøglepersoner på til at træffe beslutninger og drive processer - både centralt og lokalt
  • Sikre, at relevante aktører involveres på rette tidspunkt
  • Udarbejde og formidle proces- og implementeringsplaner, som skaber overblik og tryghed
  • Skabe fælles forståelse af roller, ansvar, afhængigheder og milepæle
  • Være tovholder på programmets organisering og sikre ejerskab hele vejen rundt
  • Oversætte mellem fagligheder og niveauer – fra strategisk til praktisk

Du vil bruge størstedelen af din tid som programleder for Borgerhuset, og derudover vil du få ansvar for at drive øvrige strategiske opgaver i Teknisk Forvaltning.

Din profil

Vi søger en programleder, der formår at kombinere sikker styring og stærke processer med en relationel tilgang, som skaber følgeskab og tryghed. Du evner at omsætte kompleksitet til overskuelige planer, skabe fremdrift på tværs af organisationen og sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag og på rette tidspunkt. Du har en stærk organisatorisk forståelse og du er den, der sikrer sammenhæng mellem projekter, processer, beslutninger og interessenter, så organisationen hele tiden er klar til næste skridt. Vi søger dig, der:
  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har erfaring med programledelse og projektledelse samt større udviklingsprojekter
  • Ubesværet kan arbejde med styring og opfølgning
  • Har stærke relationelle og kommunikative evner
  • Er en stærk facilitator
  • Kan skabe følgeskab og fremdrift uden formelt ledelsesansvar
  • Formår at omsætte planer til en tydelig og håndterbar virkelighed
  • Har stor erfaring fra politisk styrede organisationer i en kommunal kontekst

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er uddannet programleder eller procesleder.

Derfor skal du vælge os

Du vil blive en del af det tværfaglige sekretariat, som består af 4 programledere, 1 proces- og udviklingskonsulent, 1 sociolog, 2 administrative medarbejdere og 2 jurister. Du vil være med til at bidrage til sekretariatet som en tværgående understøttelsesfunktion, hvor vi løbende sparrer og udvikler os. Du vil ligeledes komme til at tage del i, hvordan vi skaber et solidt fællesskab, hvor vi bygger videre på den høje sociale trivsel, der er kendetegnende for Teknisk Forvaltning i dag.

I hele Teknisk Forvaltning arbejder vi på tværs af fagområder og vægter et helhedsorienteret blik på alle opgaver. Vi lægger alle vægt på en god arbejdsdag med fleksible rammer, godt humør, samarbejdsvilje og interesse for udviklingen af Rødovre.

Vi tilbyder:
  • Inspirerende og politisk højt prioriterede opgaver
  • En engageret arbejdsplads med gode kolleger, stærk tværfaglighed og ledelsesmæssig opbakning
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Fleksible arbejdstider
  • Gode muligheder for at opbygge og vedligeholde netværk

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen indplaceres på niveau som konsulent med løn i forhold til kvalifikationer, efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte:

Sekretariatsleder Christina Møller Underbjerg (3076 7226)

Arbejdssted: Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77, 2610 Rødovre.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer inden onsdag d. 17. august 2026 kl 23:59.
Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Der vil blive afholdt 1. og 2. samtaler i uge 35 på Tæbyvej 77.

Om os

Rødovre Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage. I Rødovre Kommune er arbejdstiden røgfri.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Sygeplejerske til Othello plejehjem.

Fredericia

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?
Brænder du for både faglighed og menneskelighed.
Har du lyst til at være en tydelig rollemodel og bidrage til et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel, nysgerrighed og læring prioriteres højt.

Om du har mange års erfaring eller lige er trådt ud i dit første job, er ikke afgørende for os – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted, lyst til at tage ansvar og mod på at være med til at udvikle vores fælles hverdag.

På Othello plejehjem tror vi på, at tillid, dialog og nærvær er lige så vigtige værktøjer som din faglige viden. Her får du plads til at være den sygeplejerske, du gerne vil være – med mulighed for faglig sparring, udvikling og indflydelse.

Dine vigtigste opgaver                                                                                          

  • Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde, hvor du støtter beboerne i at leve et liv, der så vidt muligt afspejler deres tidligere hverdag og værdier. 
  • Du skaber rum for refleksion og dialog med både kolleger og pårørende, så vi sammen sikrer den bedste omsorg
  • Du deltager aktivt i plejeopgaver og bidrager til at skabe en tryg og værdig hverdag for beboerne gennem god pleje og omsorg
  • Du sørger for, at den sygeplejefaglige indsats bliver fulgt nøje – blandt andet gennem deltagelse i daglige morgenmøder og triage, hvor du får et grundigt indblik i beboernes forløb
  • Du arbejder målrettet på at fastholde og løfte det faglige niveau ved systematisk at anvende kompetenceskemaer som redskab i din praksis
  • Du spiller en aktiv rolle i kompetenceudviklingen af medarbejderne, så teamet konstant styrkes og kan levere omsorg og pleje af højeste kvalitet
  • Du sikrer sammenhæng og kvalitet i dokumentationen, så vi altid har en klar og opdateret oversigt over beboernes pleje og udvikling.

Dine kompetencer         

  • Du har enten solid klinisk erfaring eller er nyuddannet – vi tilbyder grundig oplæring
  • Erfaring med ældrepleje er en fordel, men ikke et krav
  • Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer med både beboere, pårørende og kolleger
  • Du formår at bevare overblikket og skabe struktur i en travl hverdag
  • Du har et naturligt engagement i at undervise og udvikle dine kolleger og andre faggrupper
  • Du mestrer – eller er klar til at lære – at håndtere kompleksiteten i den ældres livssituation og bidrager til at sikre en værdig afslutning
  • Du trives i en dynamisk arbejdsdag, hvor du jonglerer med mange forskellige opgaver samtidig
  • Du er uddannet sygeplejerske.

Det får du hos os                                                                                                                   

  • En arbejdsplads med stærkt fokus på kvalitet og faglig udvikling, hvor social kapital er fundamentet i vores daglige samarbejde. Vi prioriterer kompetenceudvikling både individuelt og i teams
  • Et arbejdsmiljø, der bygger på værdierne i Social Kapital, hvor tillid, respekt og dialog er i centrum
  • Fælles sygeplejemøder på tværs af vores 5 afdelinger, hvor vi deler viden og styrker fællesskabet
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og videreuddannelse, så du kan udvikle dig fagligt og personligt
  • Nærværende og engageret ledelse, der sammen med dig arbejder for høj trivsel. Vi skaber trygge rammer gennem gensidig respekt, omsorg og åbenhed
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Tina Anthonsen 25 74 89 73, tina.nielsen2@fredericia.dk. Send gerne en sms, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Ifølge kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid. På sigt må det forventes, at der kommer weekendvagt i begrænset omfang.

Tiltrædelse 1 september 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler
20. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
 16 august 2026

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling