WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Silkeborg Kommune

Pædagog til Gjessø Børnehus

Silkeborg

I Gjessø børnehus kommer der flere små til, og derfor skal vi fra januar i gang med at udvide. Det betyder, at vi fra d. 01.02.26 har brug for en ekstra pædagog i vores vuggestue. I børnehuset arbejder vi tæt sammen mellem vuggestue og børnehave, og det har en stor værdi, at vi alle hjælper hinanden med opgaverne i hverdagen. 
 

”En plads til alle”
Børnehuset er en del af Gjessøs Børn, der er Silkeborg Kommunes eneste landsbyordning. Gjessøs Børn rummer både vuggestue, børnehave, skole, klub og SFO under fælles bestyrelse og fælles ledelse.

Grundtanken i Gjessøs Børn er den røde tråd, der sikrer gode og trygge overgange og sammenhænge. Fællesskabet har en stor værdi, og vi prioriterer traditioner på tværs. Bl.a. den ugentlige tradition med fælles morgensang med skolen skaber trygge relationer på tværs af alder.

Ansvarlighed, respekt, nærhed og nysgerrighed er nøgleord for os i Gjessø, og vi er præget af et stort engagement og mange initiativer.

Vi er et mindre børnehus som består af ca. 70 børn i alderen 0-6 år og 13 voksne.

Vi har skønne børn, og vi har forældre der bakker op, og som vi ser som vores vigtige samarbejdspartnere.

Vi ligger placeret i smuk natur og har en stor alsidig legeplads som vi bruger hver eneste dag. 

Vi søger en pædagog, der vil være med til:

  • at præge en hverdag i forandring og bidrage til vores værdisæt og pædagogiske praksis
  • at være reflekterende og nysgerrig på praksis
  • at bidrage til et professionelt teamsamarbejde
  • at arbejde anerkendende, nærværende og have et skarpt blik for børneperspektiver
  • at se det værdifulde i legen og derigennem understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling
  • at være med til at videreudvikle det allerede gode forældresamarbejde
  • at se det værdifulde i at være en landsbymodel

Vi forventer, at du:

  • arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kolleger
  • selvstændigt og sammen med kolleger kan reflektere over egne og fælles værdier, faglighed og praksis
  • brænder for at udvikle pædagogisk praksis, sammen med kolleger
  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt i både små og store fællesskaber
  • ser forældre som en ressource i at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 01.02.26. Har ovenstående vakt din interesse, så skynd dig at sende en ansøgning.
 

Du kan læse mere om Gjessøs Børn på hjemmesiden: Gjessøs Børn

Du kan også se vores video Gjessøs børn - video

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Gry Sand Bøgh på tlf. 91 16 68 79

Ansøgningsfrist torsdag den 4. december 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 11. november 2025 fra kl. 14.30   
 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KiF Aarhus

Fodlænkeafdelingen Aalborg, tjenestested i Aarhus, søger et antal medarbejdere til nyoprettede stillinger

Aarhus

Er du god til at arbejde med mennesker og har lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?

Som led i udvidelsen af fodlænkeordningen pr. 1. februar 2026 – en del af den kommende strafreform 2026-2029 – tilføres fodlænkeafdelingen i Aalborg nye ressourcer. Vi søger derfor engagerede og ansvarlige kolleger til nyoprettede faste fuldtidsstillinger med opstart den 1. februar 2026. Stillingerne indgår i fodlænkeafdelingen i Aarhus samlede vagtstruktur med både hverdags-, weekend- og helligdagsvagter.


Dine opgaver

  • Udarbejdelse af egnethedsvurderinger og sagsbehandling i forbindelse hermed
  • Iværksættelse af afsoning
  • Kontrol og tilsyn med personer, der afsoner fængselsstraf i eget hjem
  • Socialfagligt arbejde omkring klienters problemstillinger under afsoning
  • Diverse afgørelser under afsoningen – herunder om løsladelse
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. kommuner, misbrugscentre m.m.
  • Skiftende arbejdstider, herunder vagter uden for normal arbejdstid

Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller har lignende relevant uddannelse
  • Du er fagligt velfunderet og kan bevare roen i konfliktsituationer
  • Du har brugt din uddannelse i praksis
  • Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, herunder at lave vurderinger
  • Du formulerer dig sikkert og præcist såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har flair for og evner sagsbehandling
  • Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel og anerkendende i din tilgang til andre
  • Du er indstillet på en travl hverdag
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider (aften/nat/weekend/helligdage – herunder jul/nytår)
  • Du har kørekort

Vi tilbyder

  • Gode og erfarne kolleger
  • Et interessant arbejdsfelt
  • Faglig vejledning
  • Et arbejde, hvor du kan være med til at præge hverdagen
  • Supervision og sundhedsordning
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt humør på arbejdspladsen

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet for overenskomstansatte er Danmarks fængsler og for tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Nordjyllands arrester og tilsyn, Fodlænken Aalborg, Lyngvej 3, 9000 Aalborg. Dit primære arbejdssted vil dog være Paludan Müllersvej 82, 8210 Aarhus.

Stillingerne er på 37 timer.


Hvem er vi?
Fodlænkeenheden forestår afsoning af fængselsstraf i eget hjem i Midt- og Nordjylland med udkørsel fra Aalborg, Holstebro og Aarhus. Enheden består aktuelt af 37 medarbejdere, omfattende socialrådgivere, fængselsbetjente og administrativt personale, samt 2 enhedsledere. Arbejdet udføres i dette tværfaglige team, hvor der er et tæt samarbejde om alle afsonere.

Fodlænken Aalborg hører organisatorisk under Nordjyllands arrester og tilsyn.


Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 21. november 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 2. december 2025. Samtalerne afholdes på Paludan Müllersvej 82 2 sal, 8210 Aarhus.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fodlænkeenheden ved enhedsleder Lærke Lauritzen på tlf. 7255 8950 eller Enhedschef Mette Olesen på tlf. 7255 7624.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Genopslag: VI SØGER DIG, DER ER VUGGESTUEPÆDAGOG HELT IND I KNOGLERNE! OG VIL VÆRE EN DEL AF EN VUGGESTUE, DER ER AMBITIØSE OG HAR HAFT ET RIGTIG GODT TILSYN

Aarhus

Tumlehøjen søger en pædagog i vuggestuen til et barselsvikariat på 37 timer, med ønske om opstart hurtigst muligt.

Tumlehøjen er en del af Tovshøj Dagtilbud der består af syv integrerede institutioner. Vi ligger i et udsat boligområde og vores opgaver afspejler dette. Der er fokus på høj faglig kvalitet, tidlig indsats, udvidet forældresamarbejde, sprog, selvregulering og trivsel.

Tumlehøjens motto og ambition for børnene er ”En god dag hver dag- resten af livet” det er et motto, som du skal kunne se dig selv have som dit primære fokus hver dag. Vi ved at det har betydning for børnene, at de er omgivet af nærværende og engagerede voksne i deres vuggestueliv og det insisterer vi på.

Vi er stolte af, at vores seneste pædagogiske tilsyn – det lovpligtige tilsyn, som alle daginstitutioner gennemgår – har givet meget positive tilbagemeldinger. Tilsynet fremhævede vores trygge og nærværende læringsmiljø, den gode struktur i hverdagen og den varme relation mellem børn og voksne. Det er en anerkendelse af det solide pædagogiske arbejde, der hver dag udføres på stuen, og vi fortsætter med at bygge videre på de styrker, som blev fremhævet i rapporten.

I Tumlehøjen bestræber vi os på, at børnene oplever os som deres største fans – vi vil dem, forstår dem og hjælper dem ’over broen’ når de udfordres. Tumlehøjen er en hyggelig integreret institution med 50 børn, fordelt på to vuggestuer og to børnehavestuer. Vi har en mission om en stærk professionel samarbejdskultur både internt og mellem grupperne. Vi gør flittig brug af vores Marte Meo terapeut og vores faglige vejledere når vi skal justere og styrke vores praksis. Vi har et særligt fokus på sprogarbejde, og inddrager forældrene ved, blandt andet, at tilrettelægge hjemmebesøg og forældreforløb, så vi har et udvidet forældresamarbejde. Vi har et tæt samarbejde med vores forældre, og deres oplevelse af Tumlehøjen er meget betydningsfuld for os, da vores opgave er at få dem til at lykkes.

Din profil:
Tumlehøjen søger en pædagog, der:

  • har  tålmodighed, nærvær og blik for de små fremskridt. Møder børn og voksne med smil, varme og nærvær. 
  • der er fagligt dygtig og ambitiøs, og kan være med til at understøtte trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • som har lyst og mod på opgaven med udvikling af egen faglighed, samt med et børnesyn som er præget af en tilgang, hvor du som voksen tager ansvar for relationen.
  • som ser relationen som kernen i al pædagogisk arbejde.
  • der trives i et struktureret og legende miljø, som kan arbejde systematisk og videns baseret med pædagogiske omsorgsmiljøer.
  • der har gode samarbejdsevner og et godt overblik.
  • der er skriftligt velformuleret og som minimum er nysgerrig på at arbejde med at arbejde med og lave handleplaner.
  • der kan tilrettelægge tiltag for det enkelte barn og for en børnegruppe.
  • der har en positiv tilgang til verden.

Vil du være med til at gøre en forskel for børn i udsatte positioner, er du måske vores nye vuggestuepædagog.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • En struktureret hverdag, hvor det prioriteres at dele børnene op i mindre grupper med henblik på at skabe gode læringsmiljøer for børnene, samtidig er der plads til gode ideer og spontanitet.  
  • Et hus der emmer af god stemning og rar atmosfære samt en imødekommende personalegruppe, der besidder en god portion humor.  
  • Vores fysiske rammer giver masser af muligheder: Vi har flere gode rum til leg og læring – og en stor, inspirerende legeplads, hvor fantasien kan få frit spil. 
  • Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og har en inkluderende tilgang, hvor alle børn føler sig som en vigtig del af fællesskabet. 
  • Hos os bliver du ikke "bare" barselsvikar. Du bliver en vigtig del af et hus, hvor faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. 
  • Et dagtilbud med høje faglige ambitioner.

I Tumlehøjen vil du møde kollegaer som er passionerede og fagligt dygtige. Du vil møde nogle mennesker som arbejder åbent og ærligt med fokus på at spille hinanden gode. Samt en pædagogisk leder, der er tæt på og er aktivt deltagende i det pædagogiske arbejde blandt andet i forhold til børnetid, stuemøder og ikke mindst fagligt kvalificeret sparring med personalegruppen.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan med fordel orientere dig via vores hjemme side på: Den Integrerede Institution Tumlehøjen 

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Johanne Aymergen Eskesen, på telefon nummer 23399242 eller på mail ejoa@aarhus.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at arrangere et besøg i Tumlehøjen. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  21-11-2025
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til specialklasserækken på Kirkebjerg Skole

København

Kan du give kærlige, ærlige og forudsigelige rammer for elever med særlige behov? Og har du stor interesse for specialpædagogik? Så er du måske vores nye kollega til indskolingen i vores skønne specialklasserække.

Vi søger en til to kollegaer, der er uddannet pædagog og vil være med til at videreudvikle vores specialtilbud i et stærkt teamsamarbejde og læringsfællesskab. Hos os ligger kerne- og udviklingsopgaven både i en understøttende rolle i skolen og i fritidsdelen, som igangsætter af fritidspædagogiske aktiviteter og at videreudvikle vores KKFO-tilbud. Derudover skal du være gennemgående voksen hen over dagen og indgå i et tæt samarbejde i et klasseteam, pædagogteam for KKFO'en og bredt på tværs af klasserne i klasserækken.

Vi forventer, at du

  • skal være rollemodel for børnene, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for børnenes læring
  • har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med visualisering, tydelighed og struktur – herunder TEACCH-inspirerede arbejdsmetoder og brugen af piktogrammer mv.
  • ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
  • har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdet med forældrene
  • har blik for de muligheder vi har, ved at ligge på en almen skole, har lyst og kan se mulighederne i at give børnene deltagelsesmuligheder i et alment tilbud, både i skolen og i KKFO'en
Det er ikke afgørende, om du har erfaring med at arbejde med børn diagnosticeret inden for autismespektret og ADHD – men det er altafgørende, at du har lysten til det.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har stor respekt for den omvæltning det er at starte et nyt job, og i særdeleshed, hvis det også er med en målgruppe, man ikke før har arbejdet med. På Kirkebjerg Skole er der både praksisnær kompetenceudvikling og god sparring og støtte i det tætte teamsamarbejde, så du bliver godt klædt på og ikke står alene.

Du vil møde dygtige, engagerede kollegaer, og du vil have mulighed for at være med på vores rejse i udviklingen af vores specialklasserække. Specialklasserækken har kun syv år på bagen, så der er rig mulighed for indflydelse, gode ideer og ansvar.

På Kirkebjerg Skole er du en del af specialklasserækken, men samtidig også en del af Kirkebjerg Skoles fællesskab.

Arbejdstiden vil planlægges i tidsrummet 7.00-17.00 med en morgenåbner og en lukker. Du skal forvente at din primære arbejdstid vil være i KKFO’en.

Mere om os
På Kirkebjerg Skole er fællesskabets grundværdi trivsel – den personlige, den relationelle og den faglige. Her er højt til loftet, og vi byder dine gode ideer velkommen og hjælper med at føre dem ud i livet. Vi har bl.a. indført både udeskole og skoleskak på initiativ fra vores engagerede pædagoger og lærere.

Specialklasserækken fungerer som et helhedstilbud, hvor faste lærere og pædagoger udgør et team omkring børnegruppen, og hvor pædagogerne indgår i både skole- og fritidsdel.

Kirkebjerg Skole har både en almen skole og en specialklasserække med i alt ca. 960 elever. Vi søger hele tiden mulighederne og potentialerne i den fælles skole med mange kompetencer og faglige områder.

Klasserækken har omkring 75 børn fordelt på 0.-9. klassetrin. Vi modtager børn inden for autismespektret og ADHD. Vi fokuserer på at fremme det enkelte barns ressourcer og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er 37 timer om ugen. Der er også mulighed for deltid. Start 1. januar 2026.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonas Dehn på 33 66 14 40.

Du kan læse mere om Kirkebjerg Skole her: Kirkebjerg Skole (aula.dk)

Udover din ansøgning skal du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egedal Kommune

Socialrådgiver/socialformidler til Egedal Jobcenters aktivitetsparate borgere og uddannelsesparate unge

Egedal

Vil du være med til at udvikle fremtidens beskæftigelsesindsats – hvor én medarbejder følger borgeren hele vejen?
Brænder du for at arbejde med mennesker, som har brug for støtte, struktur og motivation for at komme tættere på job eller uddannelse? Har du blik for både borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets muligheder – og motiveres du af at skabe sammenhæng i indsatsen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en jobkonsulent, der varetager både myndighedsarbejdet, mentoropgaven og den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate borgere over og under 30 år samt uddannelsesparate unge. Stillingen bliver ledig, fordi en af vores dygtige kolleger har fået nye opgaver i centret.

En rolle i udvikling
Vi står foran en reform, der forandrer beskæftigelsesområdet markant. Det betyder, at vi både skal holde fast i det, der virker og turde udvikle nyt. Hos os bliver du en del af en indsats, der er i bevægelse, og hvor vi sammen gentænker, hvordan vi bedst skaber motivation og progression hos den enkelte borger.

I Egedal arbejder vi målrettet på at minimere sagsbehandlerskift og skabe én samlet kontaktperson for borgeren. Vi tror på, at kontinuitet og relation skaber bedre resultater. Derfor bevæger vi os i en retning, hvor medarbejderen kan varetage alle elementer af indsatsen – fra myndighedsopgaven til virksomhedsrettet indsats og mentorstøtte. Du skal derfor se dig selv som en væsentlig del af løsningen i samarbejdet med den enkelte borger. Det er desuden vigtigt at bemærke, at vi i Egedal kommune arbejder med den ressourceorienterede samtale som en del af vores metodiske fundament. 

Vi står midt i en spændende forandringsproces, hvor vi gentænker opgaver og metoder. Derfor får du en fleksibel stilling, der tilpasses løbende, så vi sammen kan skabe de bedste løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Afholde visitationssamtaler og sikre en god start på borgerens forløb
  • Varetage myndighedsarbejdet og sikre en helhedsorienteret indsats
  • Støtte og motivere borgere i at tage næste skridt mod job, uddannelse eller udvikling
  • Arbejde med realistiske jobmål, strategiske delmål og lønnede timer som aktive virkemidler
  • Etablere og vedligeholde kontakt til virksomheder og skabe konkrete beskæftigelsesmuligheder
  • Følge op på indsatser og fungere som mentor for borgere, der har behov for tæt støtte
  • Sikre kontinuitet og fremdrift i borgerens forløb gennem et sammenhængende arbejde
  • Dokumentere forløb og udvikling med fokus på kvalitet og progression
  • Bidrage til at udvikle nye arbejdsformer og metoder i lyset af den kommende reform

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant uddannelse og erfaring
  • Har erfaring med borgere med komplekse problemstillinger og evner at skabe tillidsfulde relationer
  • Kan se dig selv i en rolle, hvor du både er myndighedsperson, virksomhedskonsulent og mentor
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet og lyst til at arbejde virksomhedsrettet
  • Trives med at have overblik og ansvar for hele borgerens forløb
  • Arbejder ressourceorienteret, motiverende og målrettet
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og samarbejdsorienteret
  • Har gode kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt
  • Har gode IT-kundskaber og gerne erfaring med Fasit

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udviklende job, hvor du følger borgeren hele vejen og ser effekten af din indsats
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og et stærkt tværfagligt fællesskab
  • Sparring og opbakning fra både ledelse og kolleger
  • En kultur med plads til faglighed, humor og forskellighed
  • Gode muligheder for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er forankret i afdelingen Job og Ressourcer, som er placeret i Center for Kultur, fritid og arbejdsmarked. Vi er 17 dedikerede medarbejdere – jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og mentorer, der arbejder tæt sammen om at skabe udvikling og resultater for borgerne.

Vil du være med?
Send din ansøgning og dit CV senest den 23. november 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. november 2025 på Egedal rådhus. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jonas Dall på tlf. 2180 5089, eller Fagkoordinator Lotte Svilling på tlf. 2028 1934 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fagligt engageret socialpædagog med stærke refleksive evner til bostedet Ny Ellebjerg

København

Brænder du – ligesom os – for faglighed, etik, beboernes selvbestemmelsesret, samarbejde og et godt arbejdsmiljø? Og er du uddannet pædagog?

Hvis du kan svare ja til begge dele, så læs videre.

På Ny Ellebjerg er der sjældent ledige stillinger, men på 1. sal på Bostedet Ny Ellebjerg er der pr 1. januar 2026 en ledig 37-timers stilling, da vi har mulighed for at opnormere på bostedet.

Lidt om os
Bostedet Ny Ellebjerg ligger i Valby – lige ved København Syd station og metro. Vi er et botilbud for voksne borgere med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Her bor 26 beboere fordelt på to etager, og du vil blive en del af teamet på 1. sal, hvor der bor 12 borgere. På etagen lægger vi vægt på at skabe struktur, tydelighed og trygge rammer, da beboerne ofte bliver udfordrede af mange sanseindtryk på én gang.

Beboerne er i alderen 31–76 år og har alle en betydelig og varig nedsat funktionsevne. De trives bedst med nærværende medarbejdere, der kan skabe ro og overblik, er tydelige i kommunikationen, og hjælper med at strukturere hverdagen. Alle har deres egen lejlighed i et moderne byggeri fra 2014, og beboernes selvbestemmelse og stemme er en central del af vores arbejde. Vi inddrager dem i flest mulige beslutninger, der påvirker deres liv og trivsel.

Vi har flere fælleskøkkener og dejlige fællesarealer, blandt andet to store tagterrasser, som vi bruger flittigt i sommerhalvåret. Vi laver selv mad sammen med beboerne, fordi det skaber fællesskab, hjemlighed og hygge i hverdagen.

Faglighed og samarbejde
Vi arbejder ud fra princippet om det professionelle samarbejde. Alle i huset bidrager med både faglighed og samarbejde/kommunikation. Ingen er kun ansat til at levere faglighed. Vi lægger vægt på konstruktiv dialog og tæt samarbejde, så vi sikrer de bedste vilkår for borgerne.

Det pædagogiske arbejde tager altid afsæt i den enkelte beboers ønsker, ressourcer og støttebehov. Borgerperspektivet er altid i centrum, og vores personlige præferencer træder til side for beboerens behov.

Vores metoder bygger blandt andet på neuropædagogisk viden, empowerment og anerkendende tilgang. Vi arbejder teambaseret, hvor selvstyring, uddelegering af opgaver og ansvar er en naturlig del af samarbejdet.

Vi prioriterer også refleksion og faglig udvikling gennem supervision, temadage og kurser. En god balance mellem professionalitet, ansvarlighed, glæde, humor og kollegial omsorg er vigtig for os, og vi ønsker, at alle bidrager med deres unikke kompetencer til fællesskabet.

Et godt arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø skaber vi sammen – hver dag. På Ny Ellebjerg har vi et stærkt kollegialt samarbejde, fordi vi ved, at vi kun kan yde vores bedste for borgerne, når vi trives på arbejdet. Derfor prioriterer vi faglig sparring, kollegial omsorg og fælles ansvar.

Humor, respekt og en god tone er en naturlig del af vores hverdag. Vi støtter hinanden, og vi tror på, at arbejdet skal være både sjovt, lærerigt og meningsfuldt. Selvfølgelig har vi udfordringer ligesom alle andre, men med et trygt og støttende kollegialt fællesskab kommer vi altid igennem dem.

Vi har en arbejdsplads med høj faglighed og etik, gode kolleger, en god atmosfære og et tæt samarbejde baseret på tillid.

Vi tilbyder

  • En velfungerende arbejdsplads med høj trivsel
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Grundig introduktion med mentorordning
  • Mulighed for kurser og videreuddannelse
  • En dialogbaseret og tillidsfuld kultur
  • Stabile arbejdsforhold med lav personaleudskiftning
  • Fleksible arbejdsplaner, hvor det er muligt, for at skabe balance og trivsel
Vores ønsker til en kommende kollega
Først og fremmest skal du brænde for at være med til at gøre en forskel for bostedets beboere, og det skal give mening for dig at være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet socialpædagog
  • Er fagligt funderet og velreflekteret i forhold til sine kompetencer
  • Har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne
  • Forstår styrken i at samarbejde med andre, som har en anden faglig tilgang
  • Har neuropædagogisk viden eller har lyst til at tilegne sig viden herom via videreuddannelse
  • Kan sætte ord på praksis og observationer fra hverdagen, både igennem den daglige dokumentation men også i statusskrivelser, ansøgninger m.m.
  • Kan reflektere over egen praksis og bidrage til videreudvikling af de fælles faglige tilgange
  • Trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor hurtige beslutninger sommetider er nødvendige
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt herefter.

Du vil arbejde gennemsnitligt 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider, fordelt på både dag- og aftenvagter, samt arbejde hver 2. weekend.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem FOA, LFS og Københavns Kommune.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer fra tidligere eller nuværende arbejdsgivere.

Kan du se dig selv som et godt match til ovenstående beskrivelse, vil vi med glæde modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til, efter aftale, at besøge bostedet og få en fornemmelse af stedet. Kontakt afdelingsleder Malene Damsholt på 33 17 21 93 eller 40 35 42 97 for at aftale nærmere eller høre mere om stillingen.

Vi vil gøre opmærksom på, at du skal vedhæfte uddannelsesbevis og CV for at komme i betragtning.

Der vil som led i ansættelsesprocessen blive indhentet to referencer fra tidligere ledere samt straffeattest.

For at sikre inddragelse af beboerne, vil der for hver indkaldt ansøger blive afholdt to samtaler; en hos ansættelsesudvalget, bestående af medarbejdere og ledelse, og en bestående af en gruppe af bostedets beboere.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Samtalerne vil finde sted torsdag den 11. december på bostedet.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Vikar til Boffen Hvidovregade

Hvidovre

Bofællesskaberne i Hvidovre søger timelønnede vikarer til Bofællesskabet Hvidovregade

Har du lyst til et spændende og afvekslende job med skiftende arbejdstider, alsidige opgaver, gode kollegaer og fantastiske beboere, så er du måske vores nye timelønnede vikar.

Hvem er vi

Voksen Handicap i Hvidovre består af 3 bofællesskaber og en klub for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller erhvervet hjerneskade. Vi er ca. 35 fastansatte medarbejdere, som primært er pædagogisk uddannet.

Det er vigtigt for os, at beboerne har mest mulig indflydelse på eget liv - i trygge rammer. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i værdierne: Meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Vi søger et antal timelønnede vikarer, der kan arbejde på alle tider af døgnet – dag, aften og nat.

I Bofællesskabet Hvidovregade, bor der 4 mennesker med fysiske og mentale handicaps, som har brug for støtte og pleje hele døgnet.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Samvær og aktiviteter med beboerne
  • Hjælp til personlig pleje, såsom toiletbesøg, bad, tandbørstning etc.
  • Praktiske opgaver som madlavning, indkøb, rengøring
Hvem er du

  • Du har lyst til at arbejde med mennesker og det falder dig let at yde omsorg og se andre menneskers behov.
  • Du har respekt for den enkeltes integritet og besidder en etisk ansvarlighed.
  • Du har interesse i at arbejde pædagogisk og lyst til at yde personlig pleje.
  • Du er indstillet på at arbejde alene og kan på egen hånd træffe beslutninger i pressede situationer.
  • Du er fleksibel og har mulighed for at træde til med kort varsel.
Derudover lægger vi vægt på:

  • at du evner at sætte aktiviteter i gang og skabe relationer til beboerne
  • at du kan kommunikere tydeligt såvel i tale som på skrift
  • at du har en positiv tryghedsskabende tilgang andre mennesker
Vi tilbyder

  • En meget alsidig hverdag med mangeartede opgaver og gode udfordringer
  • Gode rammer og udfoldelsesmuligheder
  • Vi har en masse dejlige borgere og kollegaer, samt en god og positiv stemning.
Ansøgning

Stillingen er som timelønnet vikar, hvilket betyder, at du ikke har et fast skema og ikke ansættes i et bestemt timetal. Du tilbydes løbende vagter, ved ferieafholdelse, sygdom etc.

Er dette noget for dig, så send os dit cv og en kort beskrivelse af dig selv, samt hvorfor du er den rigtige til dette job.

Vi afholder samtaler og ansætter løbende.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Lena B Svendsen lbv@hvidovre.dk tlf: 51587832 eller Faglig Koordinator Cecillie Milton Tidmand E-mail cti@hvidovre.dk tlf: 41517402




Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Harløse Skole

Pædagogisk vejleder til specialskole pr. 1. februar 2026

Hillerød

Harløse Skole søger pr. 1. februar 2026 en pædagogisk vejleder til vores vejlederteam.
Stillingen er på 37 timer

Harløse Skole i Hillerød er en specialskole for ca. 80 børn i 0-10.kl. Børnene er normalt begavede og har alle en autismediagnose. En del har også andre diagnoser, eksempelvis ADHD, angst etc.

Vi har brug for en pædagogisk vejleder med lyst til at deltage i udviklingen af vores pædagogiske praksis med engagement og tydelighed baseret på viden om autisme.

Elevernes komplekse problemstillinger forstås i en tværfaglig kontekst. Derfor arbejder det pædagogiske personale tæt sammen med skolens vejlederteam, som du bliver en del af.

Kernen i vejlederteamet består af dig og 2 andre pædagogiske vejledere.
Vejlederteamet har derudover tilknyttet 1 psykolog (2dg) og en 1 logopæd (1dg)
Læse-, dysleksi, og matematikvejlederfunktionerne varetages af lærere som primært er tilknyttet en klasse.

Vi ønsker en pædagogisk vejleder der, ud over den daglige sparring med personalet omkring vores elever, også vil kunne varetage nogle af flg. funktioner:
  • Koordinering og prioritering af vejlederteamets opgaver og opgaveløsning
  • Individuelle forløb med elever
  • Tovholder i komplicerede processer, ofte med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere
  • Interne kurser på skolen i samarbejde med det øvrige vejlederteam
  • Omsætte observationer til pædagogiske handlemuligheder
  • Indgå i et tæt og udvidet forældresamarbejde

Det er nødvendigt:
  • At du har en grunduddannelse som lærer eller pædagog samt relevant efteruddannelse, gerne på diplom eller kandidatniveau.
  • At du har erfaring fra autismeområdet og er interesseret i fortsat at fordybe dig heri
  • At du er åben og indstillet på at lære af stedets erfaringer og elevernes udspil
  • At du er en teamspiller der kan give og modtage konstruktiv feedback

Om vejlederteamet:
  • Vi hjælper hinanden med at bringe hver vores faglige kvalifikationer ind i den tværfaglige opgaveløsning
  • Har en hverdag med mange bolde i luften. Vi arbejder selvstændigt, men prioriterer en tæt sparring med hinanden om vores mangeartede opgaver

Ring gerne til viceskoleleder Merete Camilla Nilsson 72 32 76 20 for at høre nærmere om stillingen.

Send ansøgning, uddannelsesbevis, CV samt dokumentation for tidligere beskæftigelse senest onsdag den 10. december 2025 kl. 23.59. Ansættelsessamtalerne finder sted mandag den 15. december 2025 i tidsrummet ml. kl. 12-16.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KiF Aalborg

Fodlænkeafdelingen i Aalborg søger faglig koordinator

Aalborg

Som led i udvidelsen af fodlænkeordningen pr. 1. februar 2026 – en del af strafreformen 2026-2029 – opnormeres fodlænkeafdelingen i Aalborg med nye faste stillinger. Vi søger derfor en faglig koordinator til at understøtte afdelingens faglige og organisatoriske udvikling.

Om stillingen
Som faglig koordinator bliver du en central nøgleperson i afdelingens daglige drift og udvikling. Du refererer til enhedsledelsen og arbejder tæt sammen med afdelingens faglige enhedsledere samt øvrige kollegaer i Aalborg, Aarhus og Holstebro. Stillingen indebærer som udgangspunkt ikke vagtforpligtelse eller deltagelse i turnus, men det kan forekomme ved sygdom. Primære arbejdsopgaver er fokus på understøttelse af den faglige og almene drift, struktur, vidensdeling og koordinering på tværs af enhederne.

Du vil blandt andet bidrage til udvikling og implementering af faglige standarder, opfølgning på kvalitet i sagsbehandlingen, opfølgning på driftsmål på ugentlig basis, daglig koordinering af driftsopgaver, herunder optimering af teamstrukturens opgavevaretagelse, samt understøttelse af fælles mødefora. Du bliver et vigtigt bindeled mellem ledelse og drift og spiller en aktiv rolle i at sikre sammenhæng, læring og kontinuerlig faglig udvikling.


Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx socialrådgiver eller tilsvarende
  • har solid erfaring fra arbejde i Danmarks Fængsler eller lignende myndighedsorganisation gerne erfaring i rollen som faglig koordinator
  • har stærke samarbejdsevner og formår at skabe faglig retning og tillid i en travl hverdag
  • kan arbejde systematisk, kommunikere klart og holde overblik i komplekse processer
  • har lyst til at bidrage til en kultur præget af læring, kvalitet og fælles ansvar
  • er indstillet på at have tilstedeværelse på fodlænkeenhedens tre matrikler

Vi tilbyder
en nyoprettet stilling med stort fagligt handlerum og mulighed for at præge udviklingen

  • et tæt samarbejde med afdelingernes faglige ledere og engagerede kolleger
  • en organisation i udvikling med fokus på kvalitet, trivsel og faglig stolthed
  • grundig introduktion, sparring og løbende kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med højt engagement, tværfagligt samarbejde og stærkt kollegaskab
Hvem er vi?
Fodlænkeenheden forestår afsoning af fængselsstraf i eget hjem i Midt- og Nordjylland med udkørsel fra Aalborg, Holstebro og Aarhus. Enheden består aktuelt af 37 medarbejdere, omfattende socialrådgivere, fængselsbetjente og administrativt personale, samt 2 enhedsledere. Arbejdet udføres i dette tværfaglige team, hvor der er et tæt samarbejde om alle afsonere.

Fodlænken Aalborg hører organisatorisk under afdelingen Nordjyllands arrester og tilsyn, som også indbefatter Tilsynsafdeling Aalborg samt flere arrester.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.


Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 21. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 3. december 2025.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.

Arbejdsstedet er Fodlænken Aalborg, Lyngvej 3, 1, 9000 Aalborg.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Du skal til en eventuelt samtale medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.


Yderligere spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås hos enhedsleder Tina Stage på tlf. 72 55 74 29, enhedsleder Lærke Lauritzen på tlf. 72 55 89 50 eller enhedschef Mette Olesen på tlf. 72 55 76 24.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gudhjem børnehave og vuggestue

Pædagogisk assistent søges til Gudhjem Natur

Bornholm

Er du nærværende i din tilgang til børn og ønsker at udvikle din faglighed? Så er det lige dig vi mangler!

Vi søger en uddannet Pædagogisk Assistent der kan være med til at bringe værdi, trivsel og udvikling til vores yngste vuggestuebørn i Gudhjem Natur – allerede fra 1. januar 2026 eller snarest her efter!

Vi er en lille integreret institution med både vuggestue og børnehave. Vi er placeret i de smukkeste omgivelser på toppen af Gudhjem, med udsigt til havet fra legepladsen, og vi har bl.a. skoven i Gråmyr lige rundt om hjørnet. Vi lægger stor vægt på at være udendørs, da vi ønsker at give vores børn rig mulighed for at spejle sig i naturen. I vuggestuen har vi en pædagogik der lader børnene udvikle sig i deres eget tempo med en støttende hånd fra os voksne. Vi har et stort fokus på selvhjulpenhed og fællesskab støttet af nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag tager afsæt i naturen med et tæt samarbejde med aktørerne i lokalsamfundet i Gudhjem. Der ud over ønsker vi at skabe et kreativt og legende afsæt i børnene med udgangspunkt i at støtte børnene i udviklingen af deres fantasi.

Vi kan i Gudhjem vuggestue tilbyde dig et kollegialt samvær med god kommunikation, daglig faglig sparring om at være støttende i børnenes trivsel, og en legende tilgang til faget. De nuværende voksne i vuggestuen er organiserede og strukturerede, støttende og meget nærværende for hinanden og for børnene. De er især gode til at følge børnenes spor, planlægge spændende aktiviteter og anderledes dage der inddrager naturen, samt relationel tilknytning til både børn og forældre.

Vi ønsker af vores kommende kollega:

  • At du har lyst til at være en bidragende del af vores hus
  • At du er uddannet pædagogisk assistent
  • At du evner at skabe tryghed og se det enkelte barns behov fx ved at stå for indkøringer af nye børn
  • At du er fagligt funderet og sætter det i spil dagligt, både mundtligt og gennem handlinger
  • At du kan tænker over egen praksis og er åben for feedback
  • At du kan bevare ro og overblik i travle eller udfordrende situationer
  • At du bidrager til et godt arbejdsmiljø og fællesskab
  • At du har lyst til at tilrettelægge aktiviteter inde og ude med et afsæt i naturen

Hvis dette lyder som noget du har lyst til at være en bidragende del af, så skal du endelig ikke tøve med at søge stillingen!

Åbningstiden i institutionen er fra 6.16-16.30 mandag til torsdag, og fredag fra 6.15-16.00. Man må forvente både åbne og lukkevagter i løbet af en uge. Derudover er der hver måned et skemalagt personalemøde fra 16.30-19.30, samt 1-2 pædagogiske lørdage om året.  

Du er velkommen til at kontakte Faglig pædagogisk leder, Anna, hvis du vil høre nærmere om stillingen eller evt komme og besøge os. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

24-11-2025

Ansættelsesdato

01-01-2026

Kontaktperson

faglig pædagogisk leder
Anna Sofie Christensen
56924411 / 21787292

Arbejdssted

Gudhjem børnehave og vuggestue
Gudhjemvej 107, 3760 Gudhjem

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling