WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
246

Københavns Kommune

Engagerede og anerkendende pædagogmedhjælpere til Damperen på Vesterbro

København

Da flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere skal ud og rejse eller i gang med studie, er chancen her nu for, at du kan blive en del af et fantastisk arbejdsfællesskab. Vi søger pædagogmedhjælpere til vores børnehave og vuggestue med opstart den 1. september 2026.

I børnehaven søger vi en ”flyver”, som fast kan indgå som pædagogmedhjælper i et team på i alt syv medarbejdere.

I vuggestuen søger vi en pædagogmedhjælper, som kan indgå fast på en stue med to andre medarbejdere samt en ”flyver”, som fast kan indgå som pædagogmedhjælper i et team på i alt syv medarbejdere.

Damperen er en integreret institution med 84 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn. Damperen er en del af Klynge D og er beliggende på Eskildsgade 7 og 17 på Vesterbro.

Vuggestuen holder til i store lyse lokaler fordelt på tre etager i Eskildsgade 7. Vi har mange kvadratmeter i et stort hus, så der er fokus på at arbejde i små grupper og bruge alle ledige rum.

Derudover har vi tre skønne legepladser med fokus på det lille barns motoriske udvikling og sanser.

Børnehaven holder til i Eskildsgade 17 i et fredet hus med snørklede kroge og mange kvadratmeter. Her er der en tilhørende udendørs legeplads i den gamle hestestald samt en lille legeplads foran institutionen.

Vores udflytter ”Galoppen” kører til Ishøj Landsby. Her har vi endnu et skønt og stort hus. Her er fokus på at bruge udearealet mest muligt, både på vores naturgrund og i nærmiljøet.

Børn og pædagogisk personale skiftes mellem at være i vores udflytter og på Vesterbro med et 2-ugers rul.

Som medarbejder i Damperen kan du forvente

  • høj faglighed
  • godt kollegialt samarbejde på tværs af grupper
  • velkomstmateriale, så du bliver ”klædt” på til jobbet som pædagogmedhjælper
  • godt samarbejde afdelingerne i mellem – bl.a. i barnets overgang fra vuggestue til børnehave
  • godt forældresamarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling og overgange
  • godt samarbejde med tværfaglig support
  • et samlet hus afdelingerne imellem, hvor børns trivsel er et fælles ansvar
  • at blive mødt respektfuldt og anerkendende
Vi ønsker kollegaer, der

  • har særligt lyst til at arbejde med de 1-3 årige eller 3-6 årige
  • møder børnene anerkendende og er nysgerrig på deres intentioner
  • har lyst til at lære noget om børns udvikling og trivsel
  • har mod på og lyst til at lade sig udfordre fagligt og personligt i samarbejdet med kollegaer
  • bidrager til og aktivt støtter op om Damperens pædagogiske værdigrundlag
  • har gode kommunikative kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt, men også på tværs af huset og i tæt samarbejde med kollegaer
  • anerkender nødvendigheden af struktur og systematik som ramme for god trivsel og udvikling hos børnene
  • bevarer overblikket
  • kan navigere i en hverdag som pædagogmedhjælper i et team som ”flyver”
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogiske leder Ditte Grønne på 20 48 22 03.

Du skal tilkendegive, om du søger i vores børnehave eller vuggestue.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 33 og 34.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Nabohusets børnehave – bliv en del af et udviklende og inkluderende fællesskab med bl.a. basispladser

København

Brænder du for at skabe de bedste muligheder for alle børn – også dem med særlige behov? Tror du på, at børn gør det godt, hvis de kan, og trives du i et miljø, hvor udvikling, nærvær og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye pædagog i Nabohuset.

Om Nabohuset
Nabohuset er en 0-6 års institution i Valby. Her prioriterer vi fællesskab, udvikling og et inkluderende børnemiljø højt – både for børn og medarbejdere. Vi har fire børnehavestuer og seks vuggestuegrupper. I børnehaven har vi seks pladser til børn på basisplads. Vores fysiske rammer er moderne og inspirerende – blandt andet med børnebibliotek, eventyrrum og motorikrum – og vi udvikler dem løbende i takt med børnenes og fællesskabets behov.

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder for, at alle børn – uanset forudsætninger – får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette lykkes kun i tæt samarbejde med børnenes forældre og gennem et miljø præget af engagement, autenticitet og respekt for hinanden. Vi møder alle med nysgerrighed og åbenhed for forskellige perspektiver.

Vi organiserer hverdagen i mindre grupper og anvender bl.a. specialpædagogiske redskaber til at støtte børns deltagelse i fællesskabet. Udvikling, nærvær, forudsigelighed og genkendelighed er nøgleord, og vi sikrer, at alle børn får mulighed for at udfolde sig i et trygt og stimulerende miljø.

Din rolle og dine opgaver
Som pædagog hos os bliver du en central del af arbejdsfællesskaber på flere niveauer – både i stuen, i teams, på enheden og i klyngen. Vi bakker op om aktiviteter og traditioner på tværs og deltager aktivt i relevante tværgående og tværfaglige sammenhænge.

Du vil bl.a. få ansvar for at

  • Planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere pædagogiske forløb – f.eks. via SMTTE-model, handleplaner og ugeplaner til forældre på Aula
  • Skabe rammer for leg og læring, hvor børnene udfordres på deres nærmeste udviklingszone – bl.a. gennem gruppeaktiviteter, også på tværs af huset
  • Sikre kollegial vidensdeling, sparring og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Reflektere over egen og andres praksis og opsøge relevant viden
  • Være nysgerrig og engageret i at udvikle egne faglige kompetencer
  • Give følgeskab til beslutninger fra udvalg og LokalMED
  • Støtte og vejlede pædagogmedhjælpere, studerende og nye medarbejdere
  • Være aktiv i mødevirksomhed og dialog, også om de svære emner – og både give og modtage feedback
Forældresamarbejdet
Samarbejdet med forældrene er afgørende for børnenes trivsel og udvikling. Du vil derfor også

  • Være ansvarlig for den daglige kontakt og dialog med forældre – gennem Aula, møder og samtaler
  • Give vejledning og sparring i forhold til det enkelte barns behov
  • Sikre en tryg og meningsfuld introduktion og opstart af nye børn og deres familier
Vi ønsker, at du

  • Er uddannet pædagog
  • Er tydelig, nærværende og kan skabe trygge relationer til børn, forældre og kolleger
  • Kan arbejde systematisk og reflekterende – og er nysgerrig på at udvikle både praksis og egne kompetencer
  • Har interesse for sprog, relationer, inklusion – og gerne motorik og sanseunderstøttende lege
  • Vægter stabilitet, fleksibilitet og har en god portion humor
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med engagerede og professionelle kolleger, der løfter sammen
  • En tydelig ledelse og rammer, hvor du får indflydelse på udviklingen
  • En hjemmearbejdsdag til pædagogisk forberedelse hver 3. uge
  • Faglig udvikling og sparring
  • Et fokus på arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med opstart den 1. september 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med LFS og Københavns Kommunes tillæg.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsen.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen på 29 62 58 64 eller Lene Sørensen på 23 69 73 17. Læs mere på Nabohuset (aula.dk) eller følg os på Instagram: Nabohuset_i_valby.

Ved ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 6. august 2026
Samtaler afholdes den 10. august 2026.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til Børnehaven Slottet – er du den voksne, børnene husker?

København

Du ved... den voksne, der sætter sig på gulvet uden at kigge på uret. Den voksne som ikke taler hen over hovedet på børnene. Den voksne, der kan fordybe sig i en leg om drager, bygge den samme hule for tredje dag i træk og stadig synes, det er verdens bedste idé. Den voksne der ved, at børn udvikler sig bedst, når de bliver mødt med ro, nysgerrighed og omsorg – og ikke skældud.

Hvis du kan genkende dig selv, så læs videre.

Velkommen til Slottet
Midt på Østerbro ligger en stor gammel villa. Her bor 60 nysgerrige børn, masser af grin, et engageret personale og en hverdag, hvor relationer kommer før rutiner.

Vi er en lille børnehave, og det kan mærkes. Her kender alle børn alle voksne. Vi hjælper hinanden på tværs af stuerne. Ingen går alene med en udfordring, og ingen er “bare kolleger”. Vi lykkes sammen.

Hos os er det ikke vigtigst, om du har arbejdet 20 år eller blev færdig som pædagog i går. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for børn – hver eneste dag.

Det kommer du til
Vi tror på, at gode rammer skaber gode relationer.

Derfor arbejder vi blandt andet med

  • børnene i mindre grupper så meget som muligt
  • inspirerende legezoner, der inviterer til fordybelse
  • tydelige rutiner, hvor børnene inddrages aktivt
  • voksne, der er nærværende rollemodeller – både i handling og sprog
  • en skældud-fri kultur, hvor omsorg og respekt er udgangspunktet
Vores pædagogiske fundament bygger på Pär Nygrens omsorgsteori, og du bliver selvfølgelig klædt godt på til vores måde at arbejde på.

Hos os får du
Ikke bare en arbejdsplads – men et arbejdsfællesskab.

Du får kolleger, der deler deres erfaringer, hjælper, når dagen driller, og som både kan grine højt og tage de faglige refleksioner alvorligt.

Du får tid til planlægning, stuemøder og faglig sparring.

Du bliver tilknyttet en fast stue, men er samtidig en del af hele huset. Vi hjælper hinanden, fordi børnene har glæde af at kende alle voksne – og fordi vi tror på, at stærke fællesskaber også gælder de voksne.

Vores ønsker til dig

  • du er uddannet pædagog
  • du nysgerrig på din egen praksis
  • du har blik for både fællesskabet og det enkelte barn
  • du har lyst til at udvikle dig sammen med os
Resten skal vi nok finde ud af sammen.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen.

Vi har åbent mandag til fredag fra kl. 7.15 til 17.00, så du skal kunne indgå i både åbne- og lukkevagter.

Vi håber, du kan starte hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Skal vi mødes?
Hvis du sidder og tænker “Det her lyder faktisk som et sted, jeg kunne se mig selv,” så vil vi meget gerne høre fra dig.

Ring gerne til pædagog med ledelsesfunktion Tina Rasmussen, hvis du har lyst til en uforpligtende snak. Hun kan kontaktes fra uge 32 på 21 56 97 41.

Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Samtaler forventes at blive afholdt den 12. august 2026.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ildsjæl og nærværende pædagog til Haraldsgårdens minihave

København

Drømmer du om en institution med høj faglig kvalitet, ca. 80 procent uddannede, god normering, faglig sparring og indflydelse på din pædagogiske praksis?

Så er minihaven med en utrolig engageret personalegruppe måske noget for dig.

Vi har skemalagt forberedelsestid og stuemøder, så du altid kan være på forkant.

I øjeblikket har vi to pædagoger på barsel, så derfor er der to pædagoger og en pædagogmedhjælper eller en sporskiftestuderende på hver stue.

Som arbejdsplads ser vi os selv som attraktiv, fordi vi som selvejende institution både har fantastiske fysiske rammer, en sund økonomi, tydelig ledelse, en virkelig god normering og mange fagligt dygtige kollegaer at sparre med. Vi har et lavt sygefravær, gode trivselsrapporter og rigtig fine tilsynsrapporter.

Hvem er du?
Om du er pædagogisk assistent, nyuddannet eller har erfaring som pædagog er ikke afgørende. Den væsentligste forudsætning er, at du har gejst, og at din drivkraft er faglighed samt nærvær i relationerne.

Er i to, der ønsker at skifte arbejdsplads, siger vi også velkommen til jer begge.

Ønsker du sporskifte, er du også velkommen til at søge.

Minihaven
En unik lille afdeling med højt til loftet, en masse natur og udeliv, gode kollegaer og mange muligheder for at arbejde på tværs både af stuer og i huset.

I vores minihave er børnene de store vuggestuebørn og små børnehavebørn. Vi har fire stuer med 12-15 børn per stue, tre medarbejdere per stue, en flyver og en afdelingsleder i afdelingen.

Minihaven har en fantastisk naturbase på vores egen matrikel. Her er et lille kolonihavehus, her laves naturaktiviteter, lege, bålmad, m.m., og der er alle muligheder for at udfolde udelivet, og det bruges hele tiden, hele året.

Minihaven har også to skønne kolonihaver i byoasen i Guldbergsgade. Vi cykler på vores ladcykler med 4-6 børn i hver cykel, og vi er her så ofte, som vi kan og gerne hele dagen.

Vi har både ladcykler og en minibus, adgang til Strejf og alle muligheder for at dyrke natur og udeliv.

Velkommen til dig
Er du blevet nysgerrig, og vil du være med til at lave noget, der på mange måder er anderledes, end du kender det fra andre institutioner? Brænder du for at have fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring? Ønsker du et arbejde, hvor du har indflydelse, får indsigt, og hvor du har alle muligheder for at præge fremtiden, så er dette job måske dit? Du vil blive en del af en stue og et team sammensat af pædagoger med forskellig erfaring, så du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på strukturen, fagligheden og pædagogikken på stuen.

Du får ledelse tæt på
På hver afdeling er der en afdelingsleder, der udelukkende har ledelsestid, og derfor tid til at sparre med dig, udvikle fagligheden og deltage i forældresamarbejdet.

Ønsker du at arbejde i vores døgntilbud?
Hvis du ønsker det, vil det være muligt at blive en del af vores dagpædagoger i vores døgntilbud.

Her har du en aftenvagt (kl. 13.00-20.00) hver 4. uge, weekendvagt hver 8. uge og derefter erstatningsfri mandag og tirsdag. Du har mulighed for at arbejde i vores lukkeuger/lukkedage/helligdage, og dermed får du mere fleksibilitet i forhold til, når du selv ønsker ferie.

Du får tillæg for at være dagpædagog i Natsværmeren, som vores døgntilbud hedder.

Haraldsgårdens DNA
Målet er det bedste børneliv, midlet er et godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, engagement, nærvær og høj faglighed. Vi nytænker grundværdierne i handling, og vi er altid villige til at justere, hvis der er behov for det.

Vi tager altid udgangspunkt i barnets perspektiv. Vi er nysgerrige, faglige og omsorgsfulde.

Vi er en certificeret idrætsinstitution, og du opkvalificeres derfor i idræt, krop og bevægelse samt børneyoga i løbet af din ansættelse.

Vores anden profil er Natur og udeliv, og denne profil skal i fokus de kommende år.

Vi er inspireret af Marte Meo og arbejder ud fra principperne i hverdagen.

Vuggestuens afdelingsleder er uddannet Marte Meo-terapeut, og derfor vil du have mulighed for sparring og feedback i dit arbejde både via samtaler og video. Det bliver alle glade for, Marte Meo fokuserer nemlig på det, der fungerer og det positive i relationerne.

Vi stiller høje faglige og personlige krav til vores kommende kollegaer, vi griber ikke dagen, men arbejder struktureret og fokuseret med handleplaner og læreplaner, og inden for de rammer skaber vi rum for leg og spontanitet. Haraldsgården er mere end et job, det er en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og fremdrift er kodeord.

Personalegruppen
Vi er en dynamisk og kreativ personalegruppe på godt 60 medarbejdere, der tager ansvar for hinanden og vores arbejdsmiljø/-glæde, og som sætter nærvær, åbenhed og samarbejde højt. Vi er villige til forandring og prioriterer pædagogisk struktur, der skaber forudsigelighed for alle. Vi holder fast i traditioner og er samtidig åbne for nye tiltag. Vi er en socialt engageret personalegruppe, har mange fælles arrangementer, DHL, fester og fredagsøl eller -sodavand.

Vi er uddannelsesinstitution og modtager pædagogstuderende i alle afdelinger.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer om ugen og er til besættelse snarest.

Vi søger en fastansat med tiltrædelse, når det passer dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter glædende regler og overenskomst.

Arbejdstid mellem kl. 6.00-17.00.

Vi er en røgfri institution, og der må ikke ryges i arbejdstiden. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en sms til leder Trine Mortensen på 24 94 01 78, så kontakter hun dig.

Vi har rundvisning tirsdag den 11. august kl. 15.00. Vi kan pga. ferie ikke rundvise andre dage.

Læs mere på vores hjemmeside.

Vi beder dig vedhæfte ansøgning med dokumentation for uddannelse og referencer samt CV.

Søg via linket senest fredag den 21. august 2026
Vi afholder løbende samtaler.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Klubmedarbejder til Bryggergårdens Fritids- og Juniorklub (9-13 år), Fritidscenter Indre Valby (26 timer ugentligt)

København

Er du interesseret i at styrke vores klubtilbud systematisk og målrettet?

På grund af et stigende børnetal i fritidscenteret søger vi en medarbejder til fritidsklubben i Bryggergården, Angelgade 2, 1765 Kbh. V. Der er tilknyttet ca. 150 børn, der fortrinsvis kommer fra Europaskolen, hvilket indebærer, at du skal beherske dansk og engelsk både i tale og skrift.

Blandt andet med afsæt i KIDS, en metode til at undersøge og udvikle den pædagogiske kvalitet, søger vi i en ny kollega med en høj faglighed, der arbejder aktivt og nysgerrigt med dannelsen af fællesskaber og stærke relationer, med et særligt fokus på vores pigegrupper.

Du skal besidde en masse energi, evne til refleksion og engagement indenfor fællesskabende legeaktiviteter.

Arbejdstiden er mandag kl. 13-17, tirsdag kl. 13.30-20.30, onsdag og torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-17. I skoleferierne holder vi åbent fra kl. 9-16.

Vi vægter også ture ud af huset, overnatninger, kolonier og særarrangementer højt.

På Bryggergården stræber vi efter at skabe trygge rammer, hvor børnene, gennem fællesskab og nærvær, lærer at mestre livet og udvikle sig som hele mennesker.

Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et UngeVærk og underværk og et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave, Sluseholmen og Vesterbro og modtager primært børn fra de nærliggende skoler.

Fritidscenter Indre Valby er en del af fritidsklyngen VVK, som dækker de kommunale 10-17 års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.

Du vil opleve

  • at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegaer og ledelse også forventes, at der tages ansvar og at aftaler bliver overholdt, og opgaver bliver løst
  • en mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engageret og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del i at udvikle og afvikle disse
  • et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen. Dette understøttes også af kurser og temadage
Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, tager ansvar for den frihed vi har og vigtigst af alt; at vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden, og at humoren er på plads.

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling med en arbejdstid på 26 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte så hurtigt som muligt. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Inden ansættelse indhenter vi referencer (husk at skrive referencer i ansøgningen) samt børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte pædagogisk leder René Norqvist Hansen på 3071 7681 mellem kl. 9-16 eller pædagog med ledelsesfunktion Brage Alexander Moan på 2335 8933 mellem kl. 10-17. Du kan også besøge Bryggergården på Angelgade 2, 1765 Kbh. V.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Samtaler finder sted torsdag den 20. august mellem kl. 17-20 på Sjælør Boulevard 149, 2500 Valby. Vi indkalder til samtalerne mandag den 17. august inden kl. 17.00.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Storken lander snart – vi søger derfor barselsvikarer til Ungeteamet i det Specialiseret Handicapområde, Din Sociale Indgang – City-Østerbro

København

Vil du være en del af Ungeteamet og være med til at støtte børn og unge med handicap – med faglighed, nærvær og respekt for familiernes hverdag?

Om Specialiseret Handicap
Du bliver en del af en engageret afdeling, der består af fire teams: HKY, Hjemmetræningsteamet, Børneteamet og Ungeteamet.

Afdelingen varetager myndighedsopgaver inden for det specialiserede børne- og ungeområde og har fokus på at skabe helhedsorienterede og bæredygtige løsninger for børn, unge og familier med særlige behov. Vi lægger vægt på faglig sparring, tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både faglig udvikling og humor i hverdagen.

Vores målgruppe er børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom som fx kræft eller erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse.

Specialiserede Handicap er bydækkende, dvs. vi dækker hele Københavns Kommune.

Din rolle som rådgiver i Ungeteamet
I DSI City-Østerbro leverer vi socialfaglig støtte efter Barnets Lov til børn, unge og familier i udsatte positioner og med funktionsnedsættelser.

Som børne- og ungerådgiver på myndighedsområdet inden for det specialiserede handicapområde, bliver du en vigtig del af indsatsen for børn og unge med varige funktionsnedsættelser og deres familier. Du får ansvar for myndighedsopgaver efter Barnets Lov og Serviceloven, herunder handicapkompenserende ydelser, afdækning, vurdering af støttebehov, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning på støttende indsatser.

Dit arbejde tager afsæt i barnets perspektiv og sker i tæt samarbejde med familien og relevante fagpersoner omkring barnet. Stillingen kræver både faglighed, nysgerrighed og evnen til at balancere myndighedsrollen med en anerkendende og tillidsfuld tilgang i samarbejdet med vores familier.

Vi arbejder med metoden ICS (Integrated Children´s System), der bygger på inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket og har fokus på ressourcer og problemer og en helhedsorienteret tilgang.

Om Ungeteamet
Ungeteamet har myndighedsansvaret for unge med handicap fra 12-18 år og overgangen til voksenlivet.

Ungeteamets kerneopgave er at støtte unge med handicap i overgangen til voksenlivet og sikre ungdomsuddannelse og beskæftigelse med inddragelse i fællesskabet. Dette indebærer et øget fokus på koordinering, inddragelse og fastlæggelse af fælles mål som kontinuerligt evalueres for at sikre en effektiv opfølgning på indsatsen.

Vores mål er, at der bliver lagt en god plan, så den unge kommer godt ind i voksenlivet og kan tilbydes den rette støtte, når den unge fylder 18 år eksempel i form af ungestøtte, et botilbud eller pædagogisk støtte i hjemmet.

Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet og har handicapfaglig viden – men du kan også være nyuddannet, da vi sørger for oplæring.

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • møder den unge og familierne ligeværdigt og nysgerrigt i et samarbejde, som bygger på lovgivningen, politisk fastsatte sagsfrister og god forvaltningsskik
  • kan arbejde systematisk og struktureret med forudsigelige deadlines samt uforudsigelige opgaver
  • har gode kommunikationsevner, kan arbejde inddragende og kan se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver
  • har en løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, har erfaring med eller viden om ICS-metoden, er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde i en organisation, der altid er under forandring
  • har mod til at træffe beslutninger og stå på mål for dem – med blik for barnets bedste
Vi tilbyder dig

  • en spændende arbejdsplads i landets største kommune, hvor vi har høj faglig viden om handicap- og myndighedsområdet, herunder brede muligheder for faglig støtte til opgaveløsningen og kompetenceudvikling
  • fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde (dog efter oplæring)
  • introprogram, oplæring, mentor og fast supervision
  • dygtige, engagerede, kreative og modige kollegaer i nogle ambitiøse teams, som prioriterer det gode humør og samarbejde i en travl hverdag
  • en nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
Om Din Sociale Indgang – City-Østerbro
DSI - City-Østerbro er én af fem områdeenheder på det specialiserede børne- og ungeområde i København.
Vi er en del af Ét SOF, hvor myndighedsenheder, lavtærskeltilbud og borgerrettede indgange i 2025 er samlet, så københavnerne har ét sted at henvende sig for at få hjælp.
Hos os er ca. 170 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vi er organiseret i tre myndighedsafdelinger – Børneliv (0–13 år), Ungeliv (14–23 år) og Specialiseret Handicap (bydækkende) – samt vores Styrket Modtagelse og Familiehus.

Vi ønsker at være kendt for

  • et tæt og insisterende samarbejde med børn, unge og familier
  • høj kvalitet i sagsbehandlingen
  • et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne partnere
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om to barselsvikariater med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Begge stillinger er på 37 timer ugentligt.

Vi er beliggende i Svendborggade 5, København Ø.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse.

Der bliver indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan besættes.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Karina Kragerup på 2916 6910 eller børne- og ungerådgiver Natasha Frederiksen på 2172 6542.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Bliv socialfaglig koordinator og styrk den faglige udvikling på vejlederområdet i Socialforvaltningen

København

Brænder du for faglig udvikling i socialpsykiatrien i forhold til de borgere, der har behov for § 85 støtte? Er samarbejdet en af dine bedste spidskompetencer, og drives du af udvikling i krydsfeltet mellem faglig sparring, udviklingsopgaver, koordinering og praksis? Motiveres du af at understøtte medarbejdere og ledelse i arbejdet med at skabe de bedste rammer for borgerne i deres vej mod at mestre hverdagen.

Så er det måske dig, vi søger som socialfaglig koordinator i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (CABS).

En central rolle i udviklingen af socialpsykiatriens § 85-indsats
Som socialfaglig koordinator bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre høj faglig kvalitet i vores socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 85. Du får en central rolle i at omsætte faglige ambitioner til praksis og understøtte en indsats, der bygger på rehabilitering, systematik, borgerinddragelse og dokumenteret kvalitet.

Du samarbejder tæt med tilbudsledere, afdelingsledere, vejledere, myndighedsområdet og øvrige samarbejdspartnere på tværs af centeret og Socialforvaltningen.

Samtidig indgår du i et tæt fagligt makkerskab med centerets socialfaglige koordinator på handicapområdet. Sammen understøtter I den daglige faglige drift og den fortsatte udvikling af området gennem kvalitetsarbejde, implementering af nye tiltag, kompetenceudvikling, dokumentationspraksis og tværgående indsatser.

Stillingen er nyoprettet, og du får derfor en særlig mulighed for at præge både funktionen, samarbejdsfladerne og den fortsatte udvikling af den socialfaglige kvalitet på området.

Dine opgaver

Du vil blandt andet

  • Være faglig sparringspartner for ledere og medarbejdere på socialpsykiatriområdet.
  • Understøtte implementering af faglige metoder, tilgange og udviklingsinitiativer.
  • Kvalificere dokumentationspraksis i DOMUS og sikre sammenhæng mellem indsatsmål, delmål og dokumentation.
  • Bidrage til kvalitetssikring af dokumentation og understøtte en systematisk og lovmedholdelig praksis.
  • Trække, analysere og formidle data til brug for faglig opfølgning, kvalitetsudvikling og styring.
  • Udarbejde og vedligeholde faglige vejledninger, arbejdsgange og redskaber.
  • Planlægge og facilitere faglige møder, temadage og læringsaktiviteter.
  • Samarbejde med centerets socialfaglige koordinator på handicapområdet om fælles faglige indsatser og kvalitetsudvikling.
  • Bidrage til implementering af ny viden, lovgivning og faglige metoder i praksis.
Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant professionsbacheloruddannelse – gerne suppleret med en relevant videreuddannelse.
  • Har erfaring fra socialpsykiatrien og indgående kendskab til målgruppen.
  • Har erfaring med kvalitetsudvikling, dokumentation, implementering eller faglig understøttelse.
  • Har blik for nye evidensbaserede metoder og kan præsentere disse for leder og medarbejdere.
  • Har et stærkt socialfagligt fundament og høj faglig integritet.
  • Trives i en rolle med sparring, koordinering og faglig vejledning.
  • Kan skabe følgeskab og stærke samarbejdsrelationer uden formelt personaleansvar.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse sammenhænge.
  • Er nysgerrig på ny viden og motiveres af at omsætte den til praksis.
  • Kan balancere drift, kvalitetssikring og udvikling.
  • Er tydelig i din kommunikation og møder andre med respekt og ordentlighed.
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af et fagligt ambitiøst område med engagerede kolleger og ledere, der arbejder for at skabe meningsfulde og virkningsfulde indsatser for borgerne. Du får muligheden for at sætte dit faglige præg på vores område fra starten af den nye organisering.

Som socialfaglig koordinator får du en central rolle i arbejdet med at styrke kvaliteten i vores § 85-indsatser. Du bliver en vigtig sparringspartner for både medarbejdere og ledelse og får stor indflydelse på udviklingen af den faglige praksis.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde, engagement og ordentlighed samt gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling.

Om Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig
CABS er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Pr. 1. september 2026 samler vi socialpsykiatri- og handicapområdet i en fælles § 85-organisering. Det betyder, at nye medarbejdergrupper, ledelsesteams og faglige fællesskaber skal skabe en fælles retning og et stærkt fundament for den videre udvikling af området.

Centeret består af to tilbudsledere, fire afdelingsledere, to socialfaglige koordinatorer og mere end 100 vejledere, som tilsammen støtter omkring 1.850 borgere.

Borgergruppen omfatter mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder autisme, erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og psykiske lidelser. Dit primære fokus vil være socialpsykiatriområdet og borgere med psykiske lidelser, ofte kombineret med sociale udfordringer og i nogle tilfælde misbrugsproblematikker.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Vi indhenter referencer og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Tilbudsleder Christine Pehrson på 21 66 47 04
  • Tilbudsleder Diana Johansen på 51 62 97 08
  • Tilbudsleder Paul Buhl Jørgensen på 51 77 93 91
  • Socialfaglig koordinator Rikke Møller Eriksen på 29 74 23 81.
Søg via linket senest tirsdag den 25. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. og 28. august 2026.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To kontaktpersoner til Thorupgården på Nørrebro

København

Thorupgården opnormerer – har du lyst til at blive én af vores nye kolleger?

Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud på Nørrebro med fire specialiserede områder. Vi tilbyder pladser efter servicelovens § 107 og § 108. I de kommende år udfases § 108-pladserne gradvist, hvilket betyder, at målgruppen og opgaverne ændrer sig. Fremadrettet vil der være et øget fokus på socialfaglige indsatser, støtte til udvikling og rehabilitering samt borgernes trivsel og mestring.

Om Thorupgården og vores organisering
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud med fire specialiserede områder. På tværs af huset arbejder vi recovery-orienteret med fokus på trivsel, udvikling og støtte til hverdagsmestring. Opgaverne omfatter relationsarbejde, koordinering af borgerforløb og tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et tværfagligt team med både social- og sundhedsfaglige medarbejdere, hvor samarbejde, faglig refleksion og fælles ansvar er i centrum.

I Område 1 bor 34 borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale udfordringer i alderen 18-55 år. Vi er en stabil og velfungerende afdeling, der vægter et godt arbejdsmiljø og høj faglighed.

Vores faglige tilgange
Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret samt med TBT (traume-bevidst tilgang) og har fokus på subjektivt oplevet livskvalitet under opholdet på Thorupgården. Målet er at støtte den enkelte i at leve et mere selvstændigt liv og hjælpe så mange som muligt videre til en bolig med mindre støtte og til at være en del af civilsamfundet.

Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes aktuelle livssituation, zone for nærmeste udvikling, behov og ønsker.

Sådan kan en hverdag se ud
Som kontaktperson på Thorupgården arbejder du tæt sammen med borgere med komplekse psykiske og sociale udfordringer. Du støtter den enkelte borgers trivsel, udvikling og vej mod større selvstændighed gennem relationsarbejde, koordinering og faglige indsatser. Samtidig formår du at bevare overblikket, balancere omsorg med tydelighed og navigere i en hverdag præget af skiftende behov.

Dine vigtigste opgaver og ansvar bliver at

  • have det overordnede ansvar for egne kontaktborgeres forløb – herunder udarbejdelse, opfølgning og justering af individuelle planer
  • yde daglig socialpædagogisk og praktisk støtte – fx støtte til personlig pleje, struktur, økonomi og deltagelse i aktiviteter
  • understøtte borgernes recovery og udvikling mod et mere selvstændigt liv
  • sikre korrekt og fagligt kvalificeret dokumentation samt løbende evaluering af indsatsen
  • koordinere og samarbejde med pårørende, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere
  • bidrage aktivt til den daglige drift, herunder medicinhåndtering, aktiviteter og et velfungerende tværfagligt samarbejde
Vi forestiller os, at du

  • har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse som fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialpædagog
  • gerne har erfaring fra socialpsykiatrien eller et tilsvarende område
  • er fagligt velfunderet og bidrager aktivt til et stærkt tværfagligt samarbejde
  • er nysgerrig på egen praksis og indstillet på løbende refleksion og evaluering
  • motiveres af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme for et godt liv
  • trives i en hverdag med kompleksitet og ser det som en mulighed for faglig udvikling
Du formår at bevare håbet og humøret i hverdagen og kan tænke kreativt samtidig med, at du står på din faglighed som omdrejningspunktet for dit arbejde.

Vi tilbyder
Som institution i socialpsykiatrien har vi et højt ambitionsniveau i arbejdet med botilbuddets kerneopgave – til gavn for både borgere, medarbejdere og ledelse. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser og komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer, hvor recovery, rehabilitering og den enkelte borgers udviklingspotentiale er omdrejningspunktet.

Hos os får du

  • et fagligt ambitiøst og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på høj kvalitet i den socialpsykiatriske indsats
  • mulighed for at arbejde helhedsorienteret med borgere med komplekse udfordringer, hvor relationen, borgerinddragelse og udvikling er centrale elementer
  • et tæt tværfagligt samarbejde med borgere, kollegaer, ledelse, koordinatorteam og eksterne samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge den faglige retning og være med til at udvikle fremtidens socialpsykiatriske indsats
  • et arbejdsmiljø præget af nysgerrighed, refleksion, imødekommenhed og godt humør
  • løbende supervision og faglig sparring
  • gode muligheder for kompetenceudvikling gennem kurser og efteruddannelse, herunder NADA, TBT, LA2, medicinhåndtering samt Recovery og Rehabilitering.
Der er gratis parkering i aflåst kælder og mulighed for træning i arbejdstiden i et nyopført træningslokale.

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for de nævnte faggrupper og stillingens indhold.

Vi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor din arbejdstid vil ligge i dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse.

Stillingerne ønskes besat henholdsvis den 1. oktober og den 1. november 2026. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, og vi beder dig oplyse referencepersoner.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Område 1 Yasmin Khoshkar Aavad på 2184 4187 eller koordinator Zara’a Abed på 2112 4752.

Læs mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside

Har du lyst til at blive en del af Thorupgården, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælpere til Børnehuset 8TALLET i Ørestaden

København

Genopslag

Vi søger pædagogmedhjælpere til vores vuggestue.

Du kan skabe relationer til børn og forældre. Du kan lide at lege og går gerne foran i legen og guider børn ind i legefællesskaber.

Du er nysgerrig på den pædagogiske praksis, effekten af din egne handlinger og opsøger sparring fra både kolleger og ledelse.

Du har øje for de små ting i dagligdagen, som gør en verden til forskel for børnene.

Du er optaget af gode arbejdsfællesskaber, hvor en gensidig ansvarlighed for børnehuset er i fokus.

Hvorfor vælge 8TALLET?
I Børnehuset 8TALLET kan vi give Ørestads børn en hverdag med græs på knæene, jord under neglene og lommerne fyldte af små naturfund.

Vi er optaget af, at vores rutiner og struktur er meningsfulde og skaber den bedste ramme for børnene. Vi er udvikler vores pædagogiske læringsrum, så de skaber muligheder for gode børnefællesskaber med vores naturprofil i fokus.

Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab med engagerede kolleger, god stemning og blik for hinanden.

I 8TALLET er vi på Pædagogisk Faglig Udviklingsplan. Det betyder, at vi arbejder målrettet med kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det gør vi via fokus på temaer som dokumenteres og evalueres. Vi er rigtig godt på vej.

Vi har 10 børn i vuggestuegrupperne og 18 børn i børnehavegrupperne med tre medarbejdere på hver stue.

Du får ledelse og faglig sparring tæt på med to pædagogiske ledere samt pædagog med ledelse og pædagogisk teamkoordinator.

Om Børnehuset 8TALLET
Vi er en nyere institution fra 2011, som bor i stueetagen af bygningen 8TALLET i Ørestad. Her har vi udsigt til Kalvebod Fælled, og der er fem minutters gang fra Vestamager Metrostation.

Vi har fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. I vores hus har vi et stort fællesrum og flere aktivitetsrum, hvor vi kan fordele os ud i mindre grupper.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Stillingerne er på 35-37 timer om ugen og med start den 1. september 2026 eller efter aftale.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Kom forbi til rundvisning og hør om mulighederne i 8TALLET ved at ringe til pædagogisk leder Ann Maria Skov på 21 33 24 35 eller skriv på R616@kk.dk.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte et CV.

Søg via linket senest ondag den 12. august 2026
Samtaler afholdes løbende.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog eller pædagogisk assistent til flyverstilling i den lille institution Sandslottet på Amager

København

Vær med til at skabe god kvalitet om eftermiddagen i Sandslottet som flyver i hele huset.

I forbindelse med minimumsnormeringer oprettes en helt ny unik stilling i Sandslottet som flyver i huset.

Vores ønsker til dig
Du er enten uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har gerne erfaring fra både vuggestue og børnehave. Da du ikke bliver tilknyttet nogen stue fast, er det vigtigt, at du er indstillet på at skulle samarbejde med mange forskellige kollegaer i huset og være trygheds- og omsorgsgivende for mange forskellige børn.

Stillingen er ny, da vi har fået ekstra faste midler tilført i forbindelse med minimumsnormeringer og tanken er, at du skal være ekstra ressource, så flere stuer i løbet af en uge, oplever at have tre medarbejdere om eftermiddagen. Det giver mulighed for at fortsætte den høje faglige kvalitet, vi er stolte af – også om eftermiddagen, hvor en stuekollega typisk har fri. Du møder derfor hver dag fra kl. 11-16.

Vi er et hus med høj faglig kvalitet, så det er vigtigt, at du også har lyst til at bidrage til vores høje ambitioner om hele tiden at udvikle os. Du er indstillet på at bistå de faglige fyrtårne, sprogansvarlige og pædagogiske leder i deres arbejde med de udviklingsprocesser de sætter i gang – med henblik på at forbedre vores praksis. Selvom du ikke fast tilknyttes specifikke stuer, må du gerne have faglige funderet meninger og input til vores udvikling.

Vigtigst er dog, at du ønsker at arbejde med børn i daginstitution og har lyst til at gør en forskel for børnene. Du ønsker at være med til at skabe de bedste forudsætninger for et godt børneliv, hvor børnene oplever dig som omsorgsgiver og tryghedsskabende. Du forstår, hvor altafgørende dette er, for at skabe et godt pædagogisk miljø, hvor børnene trives og udvikles.

Vi leder efter dig, som har gode relationskompetencer, da det er gennem de gode barn-voksenrelationer, at du bedst kan arbejde udviklende med børnene. Du formår derfor at møde barnet netop der, hvor det er i dets udvikling.

Vi kan tilbyde godt arbejdsmiljø med høj faglighed
Som ansat i Sandslottet garanteres du en arbejdsplads, hvor vi har gensidige forventninger til hinandens engagement, bidrag og deltagelse i den faglige udvikling, og vi forventer, at du har lyst til at udvikle på vores skønne lille hus sammen med os.

Vi har to pædagoger og en medhjælper på hver stue, så der er en høj andel af uddannede kollegaer, der er med til at sætte en høj faglig barre. Du har altså mange dygtige kollegaer omkring dig, så du aldrig står alene med fagligheden.

Vi er en institution af høj faglig kvalitet, hvilket seneste pædagogiske tilsyn netop bekræfter. Her opnåede vi Vedligehold Indsats på tilsynets samtlige seks vurderingskriterier.

Hos os bliver du også en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab, der forstår vigtigheden af at indgå gode aftaler for samarbejdet – både i det helt lavpraktiske, samt når større ændringer sker i huset. Således evner vi at skabe gode forudsætninger for den høje trivsel, hvilket seneste trivselsundersøgelse (TU25) netop har vist vi har, der er altafgørende for den gode dagligdag og arbejdsglæde.

Sandslottet - en lille institution med masser af muligheder
Vi er en lille institution med 80 børn i alderen 0-6 år, som fordeler sig på to børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi bor i et nyt hus i dejlige omgivelser tæt ved Amager Strand, Lergravsparken, Kløvermarken, bibliotek og meget andet – og vi bruger gerne lokalområdets mange muligheder i vores dagligdag.

At vi er et lille hus, er kun befordrende for den tryghed børnene oplever i Sandslottet, ligesom det har stor positiv betydning for det kollegiale sammenhold og faglige fællesskab, du vil opleve i huset.

Du kan læse Sandslottets pædagogiske grundlag og læreplan på vores hjemmeside, som du med fordel kan orientere dig i forud for din ansøgning og evt. samtale: Læreplan og tilsyn | Sandslottet (aula.dk).

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på 25 timer om ugen med fast skema dagligt fra kl. 11-16, og vi håber, du kan starte den 1. september 2026 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere om stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere om Sandslottet, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Ruben Lykkegaard på 23 71 33 80 i uge 33.

Du kan også læse meget mere om Sandslottet på vores hjemmeside: www.sandslottet-kk.aula.dk

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34 og 35.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling