WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
246

Københavns Kommune

Socialpædagoger til målrettet indsats med anbragte unge i alderen 15-23 år på Hybelinstitutionen i København

København

I Hybelinstitutionen søger vi nye socialpædagogiske kolleger, som skal hjælpe med at løfte en spændende opgave med anbragte unge. Vi søger nye kolleger til vores enheder på Vesterbro, Nordvest, Brorson-Nørrebro og Granbo. Vi søger både til faste stillinger og vikariater af ca. 10 måneders varighed.

Vi rekrutterer samlet
Vi gennemfører én fælles ansættelsesproces. Her vil vi lære dig at kende og præsentere enhederne, så vi sammen kan matche dine ønsker og kompetencer med den bedst egnede enhed. Det er vigtigt for os, at du oplever valget af enhed som gennemsigtigt og trygt, så vi sammen finder den bedste løsning. Du bliver ansat i Hybelinstitutionen, men er tilknyttet én fast enhed med samme leder og kolleger.

Hybelinstitutionen som arbejdsplads
Hybelinstitutionen er Danmarks største anbringelsesenhed for mere end 100 unge fordelt mellem seks enheder. De unge bor i flere forskellige boformer, men primært bor de i selvstændige boliger i lokalmiljøet.

Vi er i Hybelinstitutionen meget optaget af at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til grin og gode snakke. Da vores arbejde kræver, at vi kan stå i vanskelige følelsesmæssige situationer, er det vigtigt for os at skabe trygge og rare arbejdsfællesskaber. Vi forventer, at alle gør deres bedste i alle typer af samarbejder, hvad end det er med de unge, deres familier og netværk, myndighed eller med kolleger. Vi stiller os til rådighed for hinanden, og gør plads til hinandens forskelligheder og perspektiver. Vi har rum og tid til at stille kritiske spørgsmål til vores egen pædagogiske praksis, da vi tror på, at det gør vores samarbejde med og omkring de unge endnu bedre. Samarbejdet med de unge og deres familier, kolleger samt myndighed er noget, vi hverken kan eller vil melde os ud af.

I Hybelinstitutionen arbejder vi med en høj grad af medledelse, hvor tillid og samhørighed er to vigtige elementer. Vi står aldrig alene i de unges liv, men vi rykker tæt sammen, både når de unge oplever succeser og når de har udfordringer i livet. Vi er gavmilde med at videreformidle vores viden og faglighed, men også gavmilde ind i vores kollegaskaber. På alle vores enheder tror vi på, at vi bliver bedre i arbejdet med de unge, hvis vi går glade på arbejde, og hvis vi trives på arbejdspladsen.

Vi vægter faglighed højt, hvad end det sker igennem efteruddannelse, faglige dage, supervision eller en pædagogisk drøftelse i vores evalueringsrum. Vi vægter din trivsel og arbejdsmiljø højt og ser gerne, at du har gjort dig nogle overvejelser om, hvordan du bedst trives på en arbejdsplads, så vi sammen kan få det til at ske.

Vi ønsker os nye kolleger, der har

  • en stærk tro på den enkelte unge, deres familie og netværk
  • blik for intentionen bag den umiddelbare adfærd og kan italesætte dette overfor unge, kolleger og samarbejdspartnere
  • mod på at insistere og være vedholdende i samarbejdet med den unge
  • evnen til at være ansvarsbevidst, fleksibel og kan agere som koordinatorer i den unges liv i samarbejdet med mange forskellige aktører
  • gode samarbejds- og relationskompetencer i arbejdet med de unge og deres familier, kolleger og ungerådgivere
  • gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • et tydeligt billede af at se sig selv i et 1:1-arbejde med afsæt i et tæt og fagligt arbejdsfællesskab
Vores målgruppe
Hybelinstitutionen varetager indsatser for unge i aldersgruppen 15-23 år, fordelt på flere enheder og lokaliteter i byen. De unge bor enten i selvstændige boliger tæt på vores enheder, deleboliger, døgntilbud, opgangs- og bofællesskaber m.m. Fælles for vores unge er, at de ønsker sig et godt liv med nære relationer, job, aktiv fritid, en god bolig og en familie. De unge kan være udfordrede på at opnå dette, idet de på forskelligvis har oplevet omsorgssvigt under deres opvækst. Flere unge har således haft erfaringer med en ustabil og utryg opvækst, hvor misbrug, vold, sygdom og/eller overgreb har fået alvorlig betydning for deres udvikling.

Er du interesseret i at vide mere om Hybelinstitutionen som arbejdsplads, så tryk her og læs vores jobprofil.

Informationsmøde
Vi inviterer til et informationsmøde, hvor vi ønsker at vække din nysgerrighed for os ved at præsentere, hvad vi tænker om os som arbejdsplads og vores faglighed, hvem er vores målgruppe, hvordan vores institution arbejder tværfagligt, samt hvordan vi er organiseret i enhederne. Mødet er helt uforpligtende, og du vil hverken blive vurderet eller udspurgt. Tilmeldingen sker ved enten at sende en SMS eller ringe til afdelingsleder Frederik Haugaard Nikolajsen på 20 35 35 53. Informationsmødet afholdes på vores enhed på Amagerbro tirsdag den 11. august 2026 kl.16.00 i Portugalsgade 10, kælderen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen, og vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for pædagogisk personale. Lønnen fastsættes indenfor rammerne af lokal løndannelse. Der ydes tillæg for hel eller delvis egen tilrettelæggelse af arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne hos afdelingslederne Lotte Malm (tlf. 40 44 84 66) og Lisette Petersen (tlf. 51 40 90 98) i uge 28 og 29, Frederik Haugaard Nikolajsen (tlf. 20 35 35 53) og Freja Josephsen (tlf. 23 32 93 74) i uge 30, 31 og 32.

Vedlæg venligst CV, uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 24. og tirsdag den 25. august med mulighed for en 2. samtale onsdag den 26. august.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Koordinerende rådgiver til Housing First-teamet – vil du gøre en forskel for mennesker på vej mod en ny start?

København

Vil du gøre en forskel for mennesker på vej mod en ny start?
Brænder du for at støtte mennesker, der har oplevet vold i nære relationer, til et trygt og selvstændigt liv i egen bolig?
Og motiveres du af at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret med komplekse problemstillinger hos både voksne og børn?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i koordinerende rådgiverteam under Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig.

Om stillingen
Til vores erfarne team søger vi en engageret koordinerende rådgiver med stærke sociale kompetencer og hjertet på rette sted. Som en del af Københavns Kommunes Housing First-tilbud arbejder vi målrettet med at støtte borgere, der står over for store forandringer i livet – i denne afdeling særligt i overgangen fra krisecenter til egen bolig. Vi tror på, at alle har potentiale for forandring, og derfor arbejder vi både recoveryorienteret og individuelt tilpasset.

Hos os får du

  • et alsidigt og meningsfuldt arbejde, hvor du er tæt på borgerne og ser forskellen, du gør
  • en arbejdsplads, hvor supervision, faglig sparring og kollegialt fællesskab er i fokus
  • fleksibilitet og medbestemmelse i din hverdag, så du kan skabe balance og få indflydelse
  • mulighed for at samarbejde med mange forskellige aktører og udvikle nye løsninger
  • en arbejdsplads, der sætter mangfoldighed og respekt for den enkelte højt
Dine opgaver vil bl.a. være at

  • støtte og guide borgere i alt fra bolig og økonomi til børn, sundhed og netværk
  • koordinere og brobygge til relevante offentlige og frivillige indsatser omkring den enkelte borger
  • styrke tværfagligt samarbejde med både myndigheder, civilsamfund og kolleger
  • være med til at udvikle vores Housing First-indsats gennem faglig udvikling og nytænkning
Vi forestiller os, at du

  • har en relevant socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, socialpædagog eller lignende)
  • har erfaring med at arbejde med både voksne og børn, der har været udsat for vold
  • brænder for at gøre en forskel og har lyst til at tænke i nye løsninger
  • trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med andre instanser
  • bidrager til et åbent og inkluderende arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med en arbejdstid på 37 timer pr. uge, hvor arbejdstiden primært er i dagtimerne, men vi forventer fleksibilitet. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst (ikke akademikeroverenskomst, aflønning indenfor rammerne af lokal løndannelse). Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. oktober 2026. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer. Arbejdsstedet er på Sundholmsvej 22 i København S.

Vil du vide mere?
Ring gerne til afdelingsleder Tine Hoff på 20 44 54 96 indtil den 31. juli og koordinerende rådgiver Maj Vestergaard på 23 29 67 54 fra den 10. august for en uforpligtende snak om jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 25. og onsdag den 26. august.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnebyen Vandværket søger engageret pædagog til børnehavegruppe med børn på basispladser

København

Brænder du for at være med til at skabe de bedste rammer for børn med behov for tæt guidning? Er du engageret, faglig og positiv?

Så vil denne stilling måske være noget for dig.

I Vandværket skal vi i gang med en proces, hvor vi skal have vores børn på basispladser ud på de almene stuer. Vi har tre børnehavestuer. Vi har plads til otte børn på basispladser. Vi har ikke alle børnene endnu, men forventer at de kommer i løbet af efteråret.

Vi har brug for en pædagog, som har lyst og kompetencer til at være en del af denne implementering.

Som arbejdsplads ser vi os selv som attraktiv, fordi vi har fantastiske fysiske rammer både ude og inde, mange fagligt dygtige kollegaer at sparre med og ugentlige stuemøder.

Børnene på vores basispladser har brug for tæt guidning for at udvikles og trives i deres dagligdag. Vi arbejder ud fra et anerkendende og helhedsorienteret menneskesyn, som har fokus på at mindske udsatte positioner i børnegruppen gennem voksenstyrede aktiviteter og en tydelig struktureret dagligdag.

Alle børnene på basisplads er tilknyttet en børnehavestue. Du skal derfor se dig selv som primærpædagog for vores basisbørn, men samtidig også som pædagog på en børnehavestue.

Vi ønsker et tæt samarbejde børnehavegrupperne imellem for at skabe de bedste udviklingsmuligheder i et inkluderende miljø.

Som pædagog er du en del af den samlede personalegruppe i Vandværket, og du skal derfor ikke blot brænde for specialpædagogikken, men du skal også ønske at være en del af almeninstitutionen med alt det pædagogiske arbejde, der findes her.

Hvem er du?
Du motiveres af at arbejde inkluderende i spændet mellem det normale og det særlige. Du kan se og finde muligheder og er ikke bange for at afprøve nye ting i arbejdet med børnene, så vi bliver klogere og nogle gange overraskede over de succesoplevelser, det skaber.

Du har fokus på at arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone og dermed skabe rutiner, tryghed og aktiviteter, der styrker det enkelte barn. Du formår at udtrykke dig skriftligt og mundtligt i samarbejdet med forældre, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Om du er nyuddannet eller har erfaring som pædagog er ikke afgørende. Den væsentligste forudsætning er, at du har gejst, og at din drivkraft er faglighed samt nærvær i relationerne, og du brænder for arbejdet med børn med særlige behov.

Velkommen til dig
Er du blevet nysgerrig, og vil du være med til at lave noget, der på mange måder er anderledes, end du kender det fra andre institutioner? Brænder du for at have fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring? Ønsker du et arbejde, hvor du har indflydelse og får indsigt, så er dette job måske dit?

Målet er det bedste børneliv. Midlet er et godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, engagement, nærvær og høj faglighed.

Du får mulighed for at være med til at præge struktur, dagligdag og pædagogik sammen med glade og faglige kollegaer.

Om os
Vi er en stor integreret institution med både børnehave, vuggestue, basispladser og international afdeling. Vi har separate legepladser og generelt rigtig meget plads både inde og ude, så der er god mulighed for opdeling af børn i de mange rum. Vi har en stor sal, som stuerne benytter på skift. Vi har flere funktionsindrettede rum, hvilket giver god mulighed for at dele børn i mindre grupper gennem dagen.

Om Tivoliklyngen
Tivoliklyngen består af Børnebyen Vandværket, Børnebyen ved Glyptoteket og Månehuset. Vi er en samling af daginstitutioner i skønne København, Indre By, med børn i alderen 0-6 år. Vi har afdelinger med vuggestue- og børnehavegrupper, en døgnåben afdeling, børn i basispladser samt internationale grupper. Den fysiske placering for afdelingerne er i Tietgensgade og i Studiestræde. Alle afdelinger ligger tæt på Hovedbanegården og Tivoli i nyrenoverede og historiske bygninger med masser af sjæl og varme samt gode legepladser/legemuligheder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og er til besættelse pr. 1. september 2026.

Arbejdstid mellem kl. 7:00-17:00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter glædende regler og overenskomst.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder Pernille Bærentzen på 26 28 37 16.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagog til det lille botilbud Skellet i Valby

København

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for unge voksne med Downs syndrom og lettere udviklingshæmning, så de kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv?

På Skellet søger vi en engageret socialpædagog, der brænder for relationsarbejde, faglig udvikling og et tæt samarbejde med både borgere, kolleger og pårørende.

Hos os bliver du en del af et lille botilbud med høj faglighed, stor indflydelse og et stærkt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden på tværs af opgaver og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab med borgerne. Den lille organisation giver korte beslutningsveje, stor mulighed for at præge hverdagen og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, tillid og humor går hånd i hånd.

Om Skellet
Skellet er et botilbud i hjertet af Valby for unge voksne i alderen 21-37 år med Downs syndrom og lettere udviklingshæmning, som bor i egne lejligheder og klarer de fleste af hverdagens gøremål selv.

Vores opgave er at støtte den enkelte borger i at leve et så selvstændigt liv som muligt gennem beskæftigelse, netværk, fritidsaktiviteter og udvikling af sociale og personlige kompetencer.

Borgerne har i forskellig grad behov for støtte til at mestre eget liv. Derfor tager vi altid udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer, styrker og behov og arbejder ud fra en anerkendende, rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang.

Vi ser de pårørende som en vigtig samarbejdspartner og en værdifuld ressource, der bidrager med viden om borgeren. Samarbejdet bygger på dialog, respekt og borgerens ret til selvbestemmelse.

Din hverdag hos os
Som socialpædagog bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du vil have en rolle som både vejleder, brobygger og problemløser, hvor du støtter borgerne i at udvikle deres ressourcer og skabe de bedst mulige rammer for et selvstændigt liv.

Dine opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet

  • pædagogisk støtte og vejledning i dagligdagen
  • relationsarbejde og motivation
  • dokumentation og opfølgning på den pædagogiske indsats samt administrative opgaver som en vigtig del af den samlede indsats
  • tæt samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • praktiske og huslige opgaver sammen med borgerne som en naturlig del af hverdagen
Hos os arbejder vi ikke med traditionelle kontaktpersoner. Hele teamet tager ansvar for alle borgere, så vi sikrer høj faglig kvalitet, fleksibilitet og hurtig støtte, når behovet opstår. Samtidig giver det gode muligheder for sparring, vidensdeling og fælles udvikling af vores pædagogiske praksis.

Om dig
Du er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse.

Derudover forestiller vi os, at du

  • arbejder struktureret og trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • er nærværende, tålmodig og god til at skabe professionelle relationer med stor respekt for det enkelte menneskes livssituation
  • trives i rollen som vejleder, brobygger og problemløser
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tæt teamsamarbejde
  • tager ansvar, viser initiativ og bidrager positivt til både samarbejdet og arbejdsmiljøet
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og tænker kreativt i forhold til, hvordan opgaverne bedst løses – sammen med kolleger og borgere
  • ser dokumentation og administrative opgaver som en vigtig del af den pædagogiske indsats
  • er fortrolig med digitale arbejdsværktøjer
Derfor skal du vælge Skellet
Vi er et team på syv engagerede kolleger, der arbejder med Medstyre. Det betyder, at vi sammen har ansvar for både den pædagogiske praksis og udviklingen af arbejdspladsen.

Medstyre betyder også, at teamet i fællesskab tager ansvar for en række administrative opgaver, blandt andet vagtplanlægning, medicin, økonomi og arbejdsmiljø. Derfor søger vi en kollega, der trives med selvledelse, ansvar og fælles beslutninger, og som har lyst til aktivt at bidrage til både den faglige og organisatoriske udvikling.

Vi tror på udvikling gennem samarbejde, nysgerrighed og kompetenceudvikling og tilbyder derfor blandt andet

  • et lille botilbud med korte beslutningsveje
  • høj faglighed, tæt sparring og engagerede kolleger
  • stor medbestemmelse og medansvar
  • gode muligheder for kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelse
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og humor
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Du indgår i skiftende dag-, aften- og natterådighedsvagter samt arbejde hver tredje weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende pædagogisk overenskomst. Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.   

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Christensen fra uge 33 på 26 25 96 35.

Du kan også læse mere om Skellet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 18. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Røde Kors

Global MHPSS Advisor

København

Global MHPSS Advisor 

MHPSS in migration, displacement and emergency settings 

Are you an experienced Mental Health and Psychosocial Support (MHPSS) professional with a passion for advancing evidence-based MHPSS practice in humanitarian settings? Danish Red Cross (DRC) is looking for a Global MHPSS Advisor to provide technical expertise, capacity development, and quality assurance to the Red Cross Red Crescent National Societies (RCRC NSs) delivering MHPSS interventions in migration, displacement and emergency settings.

About the position and the assignments  

You will be based at the Danish Red Cross HQ in Copenhagen and will be part of the Health Team in the Technical Quality and Impact Unit of the International Department. The Health Team comprises technical advisors within health and mental health and psychosocial support, and it ensures that the requisite capacities are in place to provide timely and relevant assistance and advice to DRC-supported programmes and operations. 

As a member of the Health Team, you will be working under the line management of the Health Team Lead and will also work closely with other colleagues at the DRC HQ and Regional and Country Offices (COs), as well as with NSs staff and volunteers, predominately in Africa and MENA regions. You will also collaborate with the colleagues from the International Federation of the Red Cross Red Crescent (IFRC) and the International Committee of the Red Cross (ICRC). The position does not have programme management responsibilities but supports programmes through technical accompaniment, mentoring, and quality assurance.

Your main responsibilities will be to:

  • Support the development and periodic review of strategies, policies, and technical frameworks, with a specific focus on MHPSS in migration, displacement and emergency settings.
  • In close collaboration with relevant Humanitarian Diplomacy (HD) colleagues, support policy influencing through advocacy and HD efforts.  
  • Provide evidence-based technical advice and quality assurance to National Societies and DRC Country Office teams, both remotely and onsite, to strengthen the design, implementation, adaptation, and continuous improvement of MHPSS interventions in migration, displacement and emergency settings.
  • Develop and/or support development, adaptation and rolling out of technical guidelines, models, tools, standard operating procedures (SOPs), and training materials to meet operational needs. 
  • Support National Societies in assessing technical capacity needs, and in designing and implementing capacity-strengthening plans, including trainings, coaching, mentoring, and technical supervision. 
  • Support the integration of MHPSS, where appropriate, across other sectors, particularly health, disaster preparedness and response, protection, climate, and livelihoods. 
  • Provide technical support and quality assurance for the design and implementation of MHPSS assessments, baselines, endlines, reviews and evaluations. 
  • Contribute to the development and monitoring of MHPSS quality indicators and support programme teams in using monitoring findings to improve MHPSS interventions.
  • Support and, where appropriate, lead the development of MHPSS project proposals aligned with donor requirements and DRC strategic priorities and technical standards. 
  • Undertake MHPSS surge/deployments in support of DRC bi-lateral operations and wider RCRC Movement responses, including multilateral deployments with the ICRC and the IFRC.  

Your profile

We are looking for an experienced MHPSS professional with at least five years with humanitarian and development organisations. You hold a master's degree, or equivalent experience, in MHPSS, social sciences, or another relevant field. You have sound technical and strategy advisory skills within MHPSS in migration, displacement and emergency settings. You have proven experience developing and adapting technical guidance, tools and training materials, as well as designing and facilitating capacity-development initiatives for staff and volunteers of partner organisations. 

You have experience supporting assessments, technical reviews, evaluations, and the development of quality assurance processes for MHPSS interventions. You are an excellent facilitator and communicator with strong interpersonal and cross-cultural skills. You work collaboratively, are well organised, and are able to manage multiple priorities while meeting deadlines. You are willing and able to undertake field missions, including emergency deployments, with travel of up to four months per year. Professional working proficiency in both English and French is required. Experience of working for the International RCRC Movement is considered an asset. 

We offer

A job with meaning with an opportunity to improve the lives of the most vulnerable people around the world. We furthermore offer a unique opportunity to influence strategic development and mainstreaming of NCDs into health operations in humanitarian settings.

The position is a full-time position - 37 working hours per week. The position is 12 months with possibility for extension.

Salary and employment conditions are in accordance with Danish Red Cross’s collective bargaining agreement with HK and AC, depending on experience and qualifications. The position is based at the Danish Red Cross headquarters in Copenhagen, and the salary package does not include reallocation to Denmark, family or housing allowances.

Your future workplace

The International Red Cross and Red Crescent network is the largest humanitarian network in the world, with a presence and activities in almost every country. All Red Cross and Red Crescent activities have one central purpose: to help those who suffer, without discrimination, whether during conflict, in response to natural or man-made disasters, or due to conditions of chronic poverty. Our work is guided by seven fundamental principles: humanity, impartiality, independence, voluntary service, unity, and universality. 

DRC’s international department’s approx. 300 staff supporting RCRC NSs with planning and implementing humanitarian and development interventions in some of the most challenging contexts in 20 countries across Africa, MENA, Asia, and Europe.

We offer a meaningful work at a purpose-driven workplace with truly engaged colleagues. We focus on professional challenges, well-being and a flexible organising of your work life. All of us contribute to a great work environment and colleagueship. 

Application and further information

For any specific questions about the position, please contact us at zesd@rodekors.dk subject “Global MHPSS Advisor 2026”.

Interviews will take place in the second part of August with an expected start date as soon as possible and no later than 15 September 2026. 

We look forward to receiving your application and CV no later than 10 August 2026. Application and CV in English are accepted only through our online recruitment system. Applications made by email will not be reviewed.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper/flyver til Urtehavens skønne vuggestue og børnehave midt på Nørrebro

København

Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab, hvor samarbejde og fælles ansvar er i højsædet? Har du nogle særlige interesser og kompetencer, så får du rig mulighed for at sætte dem i spil hos os.

Vi søger en flyver til vores vuggestueafdeling og en medhjælper til vores børnehave. Vi ønsker os en kollega, der kan navigere i ikke at være tilknyttet en fast stue, og som kan være i børnehøjde – både med det lille vuggestuebarn og børnehavebarn.

Som flyver i Urtehaven skal du have en god portion fleksibilitet, da din arbejdsdag både kan være på forskellige stuer og på tværs af afdelingerne, men også på en stue over en længere periode i forbindelse med fx ferie.

Hvorfor vælge os?
Vi ser det store i det små, for det er i de små magiske øjeblikke, at den største udvikling sker. Når et barn for første gang rækker hånden ud, finder modet til at prøve selv eller møder dig med et smil, der fortæller, at det føler sig trygt. Vi gør det samme hver dag – leger, trøster, synger, udforsker og skaber trygge rammer – men vi ser altid noget nyt.

Derfor er barnets trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder altid omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. Vi indretter vores læringsmiljøer både ude og inde, så de inspirerer til leg, nysgerrighed, fordybelse og fællesskab, og vi tror på, at de bedste udviklingsbetingelser opstår, når børn mødes af nærværende voksne, der ser deres ressourcer og følger deres initiativer. Vi er et hus med et rigtig godt samarbejde, vi har mange uddannede pædagoger, og mange medarbejdere har arbejdet her længe – derfor tør vi godt sige, at vi er et godt sted at være. Vi er to pædagogiske ledere, så vi kan lede tæt på fagligheden og praksis.

Vi ved desuden, at en god modtagelse er vigtig, når man starter i et nyt job. Vi sørger for, at du kommer godt fra start og har en samtale med en af lederen inden for de første tre måneder.

Om Urtehaven
Urtehaven er en integreret institution med to huse, som ligger lige ved siden af hinanden og har en dejlig børneflok i alderen 0-6 år. I vuggestuen er vi 15 medarbejdere og 60 børn, og i børnehaven er vi 12 medarbejdere og 88 børn.

Vi bor centralt på Nørrebro i De Gamles By, og vi har skønne udearealer at boltre os på og en legeplads med træer og planter, så vi kan inddrage naturen i hverdagen, få jord under neglene og tumle i græsset. Vi bor i byen, og det gør vi stor brug af.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 35 timer om ugen med ansættelse snarest muligt.

Har du lyst til at høre mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Claes Martinson på 23 66 26 06. Læs også gerne mere om os på vores hjemmeside.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til vores dejlige, lille børnehave i Tyttebøvsen (215146)

København

Vi arbejder med mangfoldige børnefællesskaber med børn i alderen fra 3-6 år. Vi har tre børnehavestuer med cirka 16 børn på hver stue, hvor de seks pladser er basispladser.

Vi leder efter dig, der er optaget af samspil og relationer, og som kan give vores børn en hverdag med omsorg, leg og glæde i strukturerede og trygge rammer. Vores pædagogiske arbejde er præget af genkendelighed og fast struktur, hvor den vigtigste opgave er at skabe tryghed, omsorg, trivsel og udvikling for børnene.

Vores basispladser er til børn, der har brug for ekstra støtte i hverdagen, hvor vi har et udvidet samarbejde med forældre samt eksterne samarbejdspartnere med udgangspunkt i en handleplan for barnet i forhold til barnets trivsel og udvikling.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog, brænder for at gøre en forskel for børn og står stærkt i din faglighed.

Det er ikke afgørende, om du har erfaring, eller om du er nyuddannet pædagog. Hvis du har det rette børnesyn og interesse for området, kan vi sagtens oplære dig, så du bliver klædt godt på til opgaven.

Det rette børnesyn betyder for os, at du skal være imødekommende og anerkendende over for både børn og forældre, og at du formår at fokusere på intentioner og behov. Det er vigtigt, at du er en tydelig voksen, rummer børnenes følelser og tager ansvar for den positive relation.

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig et sjovt, vigtigt og meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag er med til at hjælpe børnene med at forstå sig selv, deres identitet og deres plads i fællesskabet.

Vi har ugentlige stuemøder, forberedelsestid til møder og skriftligt arbejde. Der er desuden god mulighed for at få løbende sparring og vejledning omkring det pædagogiske arbejde.

Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab i Tyttebøvsen, hvor personalet består af ansatte i alle aldre, nogle med meget erfaring og andre nye, hvor samarbejdet på tværs af stuerne er positivt og rigtig godt. Dine kollegaer er engagerede og ambitiøse. Vi tilbyder også en mentorordning i starten af ansættelsen, hvor alle spørgsmål er velkomne, og vi oplærer dig.

Om Tyttebøvsen
Tyttebøvsen ligger på Amager og er en del af Amager Klynge C. Vi bor tæt på både bus, metro, Amager Fælled og en god cykeltur fra Amager Strand. Vi er et dejligt hus med masser af plads og egen stor legeplads. Derudover bruger vi meget af lokalområdet og Amager Fælled.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fastansættelse med opstart den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vi håber, du kan starte snarest muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller vil høre mere om Tyttebøvsen, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Charlotte Hansen på 29 44 18 82 fra den 3. august 2026.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til Øresundsskolen

København

Genopslag

Vil du gøre en reel forskel i børns hverdag – sammen med engagerede kollegaer?

På Øresundsskolen tror vi på, at udvikling starter i relationen. I det trygge møde, i de små sejre og i en hverdag, hvor struktur, nærvær og fællesskab går hånd i hånd.

Vi søger derfor pædagoger, der brænder for specialpædagogik, og som har lyst til at skabe meningsfulde dage for børn med særlige behov – både i skole og KKFO.

Hvem er vi?
Øresundsskolen ligger på Ydre Østerbro og er et specialtilbud under folkeskolen for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

I skoleåret 2026/2027 har vi 140 elever fordelt på 16 klasser fra 0.-10. årgang og et stærkt fællesskab af 156 engagerede medarbejdere bestående af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Hos os er høj faglighed, tværprofessionelt samarbejde og fælles ansvar ikke bare ord – det er fundamentet for vores hverdag. Skole og KKFO hænger tæt sammen både pædagogisk og organisatorisk, så eleverne oplever genkendelighed, tryghed og sammenhæng gennem hele dagen.

Vi er stolte af vores elevgruppe, vores tætte forældresamarbejde og et kollegialt fællesskab præget af humor, faglig nysgerrighed og lysten til hele tiden at udvikle os sammen.

Pædagog på Øresundsskolen
Som pædagog bliver du tilknyttet en fast klasse, hvor du får en vigtig rolle i elevernes hverdag, trivsel og udvikling. Du lærer børnene at kende – deres styrker, behov, små signaler og store fremskridt.

Når klokken bliver 15.00, bliver du en del af vores gangfællesskab i KKFO’en, hvor eftermiddagen fyldes med aktiviteter tilpasset børnenes individuelle behov og interesser.

Det kan være

  • kreative værksteder
  • mindfulness og sansestimulerende aktiviteter
  • motorikbaner i gymnastiksalen
  • cykelture
  • spil og sociale fællesskaber
  • musik, fællessang og bål
  • høvdingebold og bevægelsesaktiviteter
Vi ønsker at skabe et fritidstilbud, hvor børnene får mulighed for at danne relationer på tværs og oplever glæden ved at være en del af et fællesskab.

En hverdag med struktur, relationer og mening
Fælles for vores elever er, at de har brug for tydelige, forudsigelige og trygge rammer – men på hver deres måde. Derfor er struktur og genkendelighed en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.

Har du erfaring med visuel struktur eller alternative kommunikationsformer, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og til at være en del af en specialpædagogisk praksis, hvor vi sammen skaber udviklende og meningsfulde rammer for børnene.

Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 8.15 til 17.00.

Formiddagene bruges blandt andet på forberedelse, pædagogmøder og faglig sparring samt understøttende undervisning (UUV).

Fra middag og resten af dagen er du tæt sammen med eleverne i samarbejde med lærere og pædagogmedhjælpere. Når skoledagen slutter, tager KKFO’en over, og her får du en central rolle i at planlægge og skabe aktiviteter, der både giver mening, udvikling og gode oplevelser for børnene.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog
  • er nysgerrig på specialpædagogik
  • har lyst til at arbejde med alternative kommunikationsformer
  • kan skabe tydelige og trygge rammer for børnene
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er initiativrig og kan sætte aktiviteter i gang
  • trives i samarbejde og bidrager til fællesskabet
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan dokumentere børns udvikling og progression i samarbejde med klassens lærer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi håber, du kan starte 1. oktober 2026 – men har du mulighed for at begynde tidligere, er det også en mulighed.

Stillingerne er på 34 timer ugentligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Du kan læse mere om Øresundsskolen på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Camilla B. Hansen på 20 27 33 86 eller mail yu46@kk.dk.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026
Vi holder samtaler løbende, og vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Idrætsinstitutionen Blækspruttens søger pædagog til vores vuggestue eller børnehave del.

København

Har du lige færdiggjort din uddannelse, eller har du masser af erfaring, og brænder du for at understøtte børns leg, trivsel, og udvikling.

Så har du mulig for at blive en del af et team, der brænder for det samme.

Blæksprutten er en integreret institution i to afdelinger med 36 vuggestue- og 44 børnehavebørn.

Vi søger en kollega med fagligt stærke kompetencer, der har overblik og som arbejder anerkendende med både kollegaer, børn og forældre. Du er god til at skabe positiv kontakt og derigennem danne tætte relationer til børnene. Du vægter grin og kram højt, også når vi har travlt. Du har lyst til, sammen med os, at skabe en god stemning på stuen og resten af huset.

Vi arbejder på tværs af stuerne, vi vægter fællesskabet højt og dækker ind for hinanden, da ingen skal stå alene. Dette er samtidigt med til skabe et trygt miljø for børn og forældre, som kender de voksne og de andre børn.

Vi har en stor legeplads, med bålhus, fodboldbane og mange legemiljøer. Vi har gode indendørsfaciliteter med plads til leg og bevægelse. Vi har hertil gode forbindelser til Amager Fælled, stranden og andre grønne områder, som også giver børnene gode muligheder for sanse- og naturoplevelser.

Vi har et særligt fokus på pædagogisk idræt både i hverdagen, i faste forløb hver uge på tværs af stuerne og i større projekter. Vi sender løbende medarbejdere på kurser i pædagogisk idræt.

Vi kan tilbyde

  • Et hus med et godt arbejdsmiljø, hvor der er trivsel og arbejdsglæde.
  • Et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor børnene kan udvikle sig.
  • Et fokus på brug af pædagogisk idræt i arbejdet med børnene.
  • Et særligt fokus på børns læring og udvikling gennem pædagogiske aktiviteter i mindre grupper.
  • Ugentlige stue- og samarbejdsmøder, som giver mulighed for fælles refleksion og planlægning.
  • Daglig planlægning og ressourcefordeling.
Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog og er i stand til at omsætte din faglighed til praksis.
  • Har erfaring med, eller interesse for, arbejdet med leg og bevægelse.
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter.
  • Bidrager med faglige refleksioner i dit team og personalegruppen.
  • Ser vigtigheden i det positive forældresamarbejde og kan varetage forældresamtaler.
  • Er kreativ, engageret, selvstændig og kan tage initiativ.
  • Er ansvarsfuld, robust og stabil.
  • Bidrager aktivt til et sundt og positivt arbejdsmiljø og samarbejdskultur.
  • Er en aktiv deltager i vores hus.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse med det samme eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit CV og eventuelt relevante uddannelse og kursusbeviser.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning, kan du kontakte Blækspruttens pædagogiske leder Kristian Winther Hertz på 20 34 96 47 eller mail: D59C@kk.dk.

Søg via linket senest lørdag den 1. august 2026

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog- eller socialfaglig kollega til helhedsorienteret indsats for socialt udsatte unge i projekt Ny Start

København

Din Sociale Indgang – Brønshøj-Husum-Vanløse, Ny Start søger en ny kollega til tiltrædelse 1. oktober 2026.

Lidt om os
Ny Start er en lokalt forankret kriminalpræventiv indsats, der arbejder socialpædagogisk og relationelt med uroskabende og kriminalitetstruede unge i alderen 12-25 år. Indsatsen baserer sig grundlæggende på anonym og frivillig rådgivning og vejledning. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Om projektet
Det er en helhedsorienteret indsats, som beskæftiger sig med unges udfordringer, typisk indenfor familie, skolegang, beskæftigelse, fritidsinteresser, kriminalitet og misbrug. Desuden fokuseres der på tæt samarbejde med lokale aktører, herunder de lokale folkeskoler, de boligsociale projekter, ungdomsklubber, 18+ centre, Københavnerteamet, frivillige foreninger, nærpolitiet og SSP samt kolleger fra Din Sociale Indgang – Brønshø-Husum-Vanløse.

Arbejdsområde
Som medarbejder i Ny Start vil du gennem socialpædagogiske arbejdsmetoder og via rådgivning og vejledning være i tæt dialog med kriminalitetstruede unge og arbejde med disse om løsninger på de mange forskelligartede udfordringer, der følger med et vanligt som usædvanligt ungdomsliv.

Arbejdsmetoderne inkluderer

  • brobygning mellem forskellige indsatser i lokalområdet
  • mulighed for at arbejde mere fokuseret med den enkelte unge eller ungegrupper i forløb, som de unge frivilligt kan vælge til
  • lommepengeindsatser, hvor vi ansætter de unge på mindre arbejdshold til konkrete arbejdsopgaver med henblik på at have et fælles tredje til at øge trivsel og fremme muligheder inden for uddannelse og beskæftigelse
  • understøttelse af de lokale folkeskoler – vi har fx flere projekter, hvor vi samarbejder med skolerne om at løse konkrete udfordringer, der relaterer sig til trivslen i skoletiden
Arbejdsopgaverne kan være omskiftelige og bliver hovedsageligt skabt ved dit eget initiativ og med udgangspunkt i dine ressourcer og færdigheder. Vigtigst i arbejdet er den gode kontakt til de unge. De er forskellige. Deres situationer er forskellige, og deres problematikker er forskellige. Vi forventer ikke, at du er lige god til det hele, men vi forventer, at du kan bede om at få hjælp og sparring fra dine kolleger.

Dine kvalifikationer
Vi søger en ny kollega til bydelen Tingbjerg med pædagogisk eller socialfaglig baggrund og med erfaring i arbejdet med udsatte unge. Du skal være resilient og selvstændig i dit arbejde og både kunne skabe kontakt til nye ungegrupper og kunne hjælpe dem med at forstå og løse deres udfordringer.

Du skal være indstillet på en omskiftelig hverdag, hvor udfordringerne ikke altid er til at forudse. Dette betyder også, at vi arbejder på tidspunkter, der ikke altid falder inden for den almindelige arbejdstid.

Du skal både ville og kunne arbejde med at opbygge langsigtede relationer til de unge og hjælpe dem, der kun på kort sigt har brug for hjælp og støtte.

Du bliver en del af et team med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde herunder folkeskolelærer, kok, glarmester, pædagogisk antropolog og flere socialpædagoger. Ydermere har vi kompetencer indenfor konfliktvejledning, mentalisering, ungdomspædagogik samt håndværk og design. Vi har forskellige tilgange til arbejdet, men det, der binder os sammen, er, at vi brænder for at gøre en forskel for børn og unge i områderne.

Forankret i Din Sociale Indgang – Brønshøj-Husum-Vanløse
Vi holder til på Brønshøjvej i Brønshøj i fine lokaler og med en fantastisk frokostordning. Vi er dog langt fra bundne til denne matrikel i arbejdet. På tværs af hele huset er vi ca. 180 medarbejdere, fem afdelingsledere og en områdechef, der alle brænder for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i København.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. oktober 2026. Ansættelse og aflønning vil ske inden for rammene af lokal løndannelse og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation; dog ikke efter overenskomst for akademikere.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ny Start-medarbejderne Yunus Cetiner på 21 20 51 46 eller Frederik Nylev Jørgensen på 24 94 67 04.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 19. august.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling