WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
246

S/I Idrætsfritidsinstitutionen Skjold - FC

Pædagog/medhjælper søges til den fedeste fritidsklub på Østerbro

København

Vil du være den voksne, børnene glæder sig til at møde hver dag?

Hvem er vi?

Fritidsklubben Skjold er en aktiv, kreativ og nærværende fritidsklub på Østerbro for børn i 4.–7. klasse. Vi er en selvejende institution, og hos os er fællesskab, bevægelse og kreativitet i centrum. Vi er en mindre fritidsklub med ca 150-185 børn indmeldt.

Vi tilbyder daglige obligatoriske aktiviteter, der fremmer trivsel, sundhed og relationer mellem børnene. Derudover arrangerer vi jævnligt ture og events – fx besøg i Tivoli, bowling, kreative værksteder og en årlig koloni.

Vores personalegruppe består af syv engagerede medarbejdere med forskellige kompetencer og baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at skabe en varm, tryg og sjov klubhverdag, hvor alle børn bliver set, hørt og trives.

Hvem søger vi?

Vi søger en engageret medarbejder til en stilling på ca. 25 timer om ugen, som har lyst til at blive en vigtig del af børnenes hverdag.

Hos os er det vigtigste ikke, om du er ekspert i kreative aktiviteter eller har en bestemt faglig profil. Vi leder efter en voksen, der har lyst til at være sammen med børn, en som kan skabe stærke relationer og sætte spændende aktiviteter i gang.

Du trives med at være aktiv sammen med børnene – hvad enten det er samarbejdslege, boldspil, kreative projekter eller bare en god snak over et brætspil. Du er nysgerrig, initiativrig og har mod på at prøve nye idéer af.

Dine arbejdsopgaver:

Som en del af personalegruppen bliver du en aktiv medspiller i børnenes hverdag, hvor du både er med til at planlægge, igangsætte og deltage i aktiviteter.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og gennemførelse af klubbens daglige aktiviteter.

  • At skabe fællesskaber gennem leg, bevægelse og kreative projekter.

  • Ansvar for indkøb, struktur og vedligeholdelse af klubbens nuværende og kommende kreative aktiviteter

  • At understøtte børnenes egne idéer og initiativer.

  • At deltage i ture, arrangementer, som kan ligge om aftenen og den årlige koloni.

  • At være en nærværende voksen, der bidrager til et trygt og positivt klubmiljø.

  • På sigt deltage i netværksmøder med skolen og blive kontakt voksen for en klasse

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogmedhjælper – det vigtigste er, at du brænder for arbejdet med børn.

  • Er god til at skabe relationer og møder børnene med nysgerrighed, humor og anerkendelse.

  • Har lyst til at planlægge og gennemføre aktiviteter, hvor børnene er aktive deltagere.

  • Har interesse for kreative aktiviteter, kan formidle det til børn og mod på at lære nye teknikker og idéer.

  • Har energi og lyst til at spille bold, lege, spille brætspil og generelt bare være en aktiv del af børnenes hverdag.

  • Er initiativrig, struktureret og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.

  • Har lyst til at bidrage til et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

Hvorfor vælge Skjold?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor idéer bliver til virkelighed. Vi tror på, at de bedste aktiviteter skabes af engagerede medarbejdere, og derfor får du stor frihed til at udvikle dine egne idéer og sætte dit præg på hverdagen, og vi glæder os til at høre, hvad du brænder for.

Vi leder ikke efter den perfekte medarbejder – vi leder efter den rette kollega. Hvis du kan se dig selv i beskrivelsen, håber vi, du har lyst til at sende en ansøgning.

Det praktiske:

  • Stilling: Ca. 25 timer om ugen.

  • Arbejdstid: Primært mandag til fredag i tidsrummet kl. 12.00–17.00. Der forekommer aftenarrangementer og ture.

  • Opstart: 17.august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

  • Ansøgningsfrist: 1.august

  • Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 + 33, men forbeholder os retten til at indkalde løbende, hvis vi modtager de rette ansøgninger.

Ansøgning + cv:

Send din ansøgning og dit CV til Christian Welin Ahler på rk0r@kk.dk. (bemærk det er et 0 nul)

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialrådgiver til Modtagelsen i Din Sociale indgang Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

København

Er du stærk i rådgivning, have overblik og den gode, første kontakt med familier?
Så har vi jobbet til dig. Enheden Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK) i Din Sociale Indgang Børn (DSI) søger en socialrådgiver til telefonisk vejledning via vores hovedtelefon og oprettelse af underretninger – 24-timers vurderinger. Du får desuden ansvar for at sikre, at posten i vores hovedpostkasse bliver sendt videre til den rette modtager.

Om stillingen
Du vil blive ansat i Modtagelsen, som er en del af afdelingen Styrket Modtagelse, hvis formål er at screene underretninger og handle der, hvor der ikke allerede er en kendt sag. Vi er de første, borgerne møder, og det er os, der vurderer, hvad de næste skridt i sagen skal være, og så har vi ansvaret for at handle i akutte sager med mistanke om mistrivsel, vold og seksuel krænkelse.

Dine hovedopgaver vil være at

  • besvare hovedtelefonen og give råd og vejledning til borgere og samarbejdspartnere
  • modtage mundtlige underretninger
  • oprette 24-timers vurderinger og vurdere disse
  • ansvar for hovedpostkassen og sikre mails videresendes til rette modtager
  • bidrage til den øvrige opgaveløsning i Styrket Modtagelse
Modtagelsen består af dig og en erfaren medarbejder, derudover vil resten af teamet, som har andre kerneopgaver, hjælpe, hvis der er travlt eller ferie.

I alt er der i Styrket Modtagelse ansat 15 socialrådgivere, en familierådgiver, to studentermedhjælpere, en teamleder og en afdelingsleder.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver og har kendskab til lovgivningen på området og har erfaring med myndighedsarbejde
  • formår at bevare overblikket og manøvrere i situationer, hvor man aldrig ved, hvem der ringer, og du skal kunne have is i maven, når det hele spidser til
  • er nysgerrig i din tilgang til borgerne og kan tænke kreativt og utraditionelt
  • er i stand til at konfliktnedtrappe i svære telefonsamtaler med borgere
  • trives med rutineprægede opgaver, er struktureret og kan være i en travl hverdag, hvor der altid er en opgave mere, som venter
  • er en holdspiller, som indgår i og bidrager til arbejdsfællesskabet i Styrket Modtagelse ved at dele din viden og byde dig til
  • sætter pris på en uformel omgangstone
Vi tilbyder
I Styrket Modtagelse bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi brænder for en hurtig juridisk, korrekt og socialfagligt velfunderet behandling af de bekymringer, som vi modtager om børn og unge i vores område. Du kan desuden se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi kommer hinanden ved, sparrer med hinanden, hjælpes ad.

Vi har på mange måder et unikt socialt sammenhold i enheden. Du vil få rig mulighed for en masse sjove og uformelle snakke med dine kolleger – hvad enten det er over frokosten i vores kantine eller til et af de fælles arrangementer, som vores personaleforening afholder med jævne mellemrum.

Om DSI VVK
Du bliver ansat i en stor børne-/familieenhed bestående af ca. 220 medarbejdere. Vi er lokaliseret i en levende og aktiv bydel, og vi samarbejder bredt med boligsociale helhedsplaner, frivillige aktører og andre superkræfter i lokalområdet.

Enheden rummer omtrent 90 myndighedssagsbehandlere, som bl.a. udformer undersøgelser, laver handleplaner, iværksætter foranstaltninger og laver opfølgninger. Herudover består enheden af kontaktpersoner, familiebehandlere mv. Du bliver således en del af et stort fællesskab, hvor der både er plads til at vidensdele og udfordre hinanden i de faglige drøftelser.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt med start snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
DSI Børn Valby – Vesterbro – Kongens Enghave har adresse på Hanne Warmings plads 6 i København. Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte teamleder Louise Møller Poulsen på 23 65 93 66 eller afdelingsleder Rikke Winckler 29 11 65 32.

Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.

Søg via linket senest tirsdag den 18. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 24. august i tidsrummet kl. 09-15.00.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagoger til vågen nattevagt på nyt børne- og ungehjem på Glucksvej – Kom til åbent hus tirsdag den 11. august kl. 14.00-18.00

København

Vil du være med til at skabe trygge nætter og en stærk faglig kultur fra begyndelsen?

Vi etablerer et kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år, hvor barn, familie og fagprofessionelle arbejder tæt sammen om udvikling og nye muligheder.

Vi søger socialpædagoger til vågen nattevagt, der kan indgå i et fagligt fællesskab med fokus på relationer, nysgerrighed og samarbejde – også i nattetimerne, hvor ro, overblik og tilstedeværelse er afgørende.

Det er vigtigt for os at understrege, at nattevagten ikke er en “passiv vågen funktion”, men en pædagogisk og relationsbåret indsats, hvor der kan opstå behov for nærvær, støtte og faglige vurderinger i løbet af natten.

Vi bygger samtidig en kultur, hvor børn, unge, familier og medarbejdere indgår i forpligtende fællesskaber, fordi vi ved, at udvikling skabes i fællesskab.

Kom til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingerne eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om stillingerne, den faglige tilgang og møde ledelsen. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Om arbejdet
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale og følelsesmæssige udfordringer.

Som vågen nattevagt er din opgave at skabe tryghed, overblik og ro i huset samt kunne reagere fagligt og omsorgsfuldt, hvis de unge har behov for støtte i løbet af natten.

Du arbejder selvstændigt i nattevagten, men er aldrig alene i akutte situationer. Der er en pædagog i rådighedsvagt, som kan tilkaldes ved behov.

Vi søger dig, som

  • er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund
  • har interesse for døgnområdet og arbejdet med udsatte børn og unge
  • kan skabe tryghed, ro og relationer – også om natten
  • kan bevare overblik og handle fagligt i pressede situationer
  • trives i selvstændigt nattearbejde med ansvar
  • samarbejder naturligt med familie, netværk og kolleger
  • ønsker faglig udvikling og aktivt bidrag til fællesskabet
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en tydelig faglig retning og stærkt kollegialt fællesskab
  • fokus på relationer, familiearbejde og tværfagligt samarbejde
  • høj prioritering af supervision og kompetenceudvikling
  • en selvstændig vågen nattevagtsfunktion med ansvar for ro, tryghed og pædagogisk tilstedeværelse
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Stillingerne er på fuld tid som vågen nattevagt. Arbejdstiden er tilrettelagt som en fast rullemodel, hvor man typisk arbejder én uge og har én uge fri (ulige/lige uger). Der er tale om to stillinger til at dække funktionen.

Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Arbejdsstedet er Glucksvej 2, 2450 København SV.

Mere information
Har du spørgsmål, kontakt tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig – Københavns Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset baggrund.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Samtaler afholdes i uge 34 og 35.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til vuggestuen i Den Grønne Planet

København

Vi søger en pædagog til vuggestuen. Vi lover ikke stille dage, men vi kan love meningsfulde dage.

I Den Grønne Planet synes vi, at pædagogiske medarbejdere har verdens vigtigste og dejligste job.

Derfor søger vi heller ikke hvem som helst, men en dygtig medarbejder, der passer ind i vores skønne hus, hvor den pædagogisk praksis er præget af omsorg, nærvær, kærlighed og Marte Meo.

Vi søger en pædagog til vuggestuen, som har mod på at arbejde med Marte Meo, leg og kærlighed og som er frisk på en

Den Grønne Planet er en kommunal integreret institution 0-6 år og en del af Amager Klynge F. Vi er en lille institution i et stort hus, så vi har skøn meget plads og indrettet os med flere aktivitetsrum. Vi er fordelt på to etager med to vuggestuegrupper i underetagen med egen udgang til legeplads og to børnehavegrupper på 1. sal med børnekøkken og krea-rum.

Vi kan tilbyde dig gode kollegaer med lyst til faglig udvikling. Derfor er det også vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Vi ser børnene og er med dem i deres oplevelser. Vi gør alt, hvad vi kan for, vi kan være i mindre grupper og på denne måde sikre en større mulighed for opmærksomhed til det enkelte barn.

Vi arbejder med Marte Meo som en integreret del af hverdagen. Vi har Marte Meo terapeuter ansat, og du vil blive tilbudt et introduktionsforløb, så du kan komme godt ind i opgaverne.

Vi kan tilbyde

  • Amagers dejligste børn
  • Marte Meo introduktion og undervisning
  • Medbestemmelse og medindflydelse
  • Selvstændige arbejdsopgaver
  • Sjove, glade og professionelle kollegaer
  • Fleksibilitet og lydhørhed
Du kommer til at arbejde med

  • Marte Meo
  • Nærvær og omsorg i hverdagen
  • Struktur og overblik
Vi forventer, at du

  • Deltager aktivt og tager ansvar for at forme og fastholde de pædagogiske processer, vi er i gang med
  • Er imødekommende og stabil og fleksibel
  • Har et synligt anerkendende og positivt livssyn i tilgangen til børn og voksne
I Den Grønne Planet bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores pædagogiske praksis sammen. Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af voksne, der trives, har indflydelse og møder hinanden med respekt. Vi ønsker, at både børn og medarbejdere glæder sig til at komme hver dag.

Lyder det som en stilling for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på mellem 34-37 timer om ugen.

Du kan få mere at vide om Den Grønne Planet på vores hjemmeside eller ved at kontakte pædagogisk leder Maria Crowley på 24 85 66 22.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Børnehuset Fælleden

Pædagog søges til Børnehuset Fælleden

København

Bliv pædagog i Børnehuset Fælleden - hvor naturen er vores legeplads 🌿

Vil du være med til at skabe Københavns bedste selvejende institution - og en hverdag, hvor nærvær, leg og natur går hånd i hånd?
Og hvor du som pædagog har reel indflydelse på både hverdagen og den pædagogiske retning?

Så er det måske lige dig, vi leder efter.

Vi søger lige nu:

☼       2 pædagoger til vuggestuen

☼       1 pædagog til børnehaven

🌳Hvem er vi?

Børnehuset Fælleden er en integreret, selvejende institution fra 2019 - med Amager Fælled lige uden for døren som vores udvidede legeplads.

Her er naturen ikke et tema - det er en del af vores hverdag.

Vi arbejder målrettet med:

☼       Natur og udeliv

☼       Fri for mobberi

☼       ICDP

☼       Leg som fundament for læring og trivsel

Vi er ca. 40 engagerede medarbejdere, der prioriterer samarbejde, arbejdsmiljø og faglig udvikling højt.
Vi udvikler løbende vores praksis sammen og er nysgerrige på, hvordan vi kan blive endnu bedre – både for børnene og for hinanden.

🌳 Hvad kan du glæde dig til?

☼       En fast stilling (gerne med start snarest - men vi venter gerne på den rigtige)

☼       En hverdag i enten vuggestue eller børnehave, hvor leg, relationer og fællesskaber er i fokus

☼       Et stærkt teamsamarbejde med plads til sparring og refleksion

☼       Medindflydelse på pædagogisk praksis og struktur

☼       En tydelig og struktureret hverdag med ugeplaner og SMTTE

☼       Dedikeret tid til forberedelse

Og ja - vi har også:

☼       gratis kaffe, te og kakao

☼       flyverdragt og termotøj til udelivet

☼       massagestole (fordi arbejdsmiljø også er vigtigt i praksis)

🌳 Hvem er du?

Du er uddannet pædagog - og vigtigst af alt:

☼       Du brænder for børns trivsel, udvikling og relationer

☼       Du trives i naturen og ser muligheder i udeliv

☼       Du kan reflektere over din praksis og arbejde fagligt bevidst

☼       Du er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet

☼       Du møder børn, forældre og kolleger med nærvær og engagement

☼       Og du ved, at de bedste dage ofte opstår midt i legen, hvor du selv er deltagende

🌳 Hvorfor vælge os?

Hos os får du ikke bare et job - du bliver en del af et hus, hvor:

☼       vi arbejder med tydelig struktur og retning

☼       vi udvikler vores praksis sammen

☼       og hvor der er plads til både faglighed og menneskelighed

🌳Vil du være med?

Vi afholder samtaler løbende - så send din ansøgning allerede i dag til:
ansogning@bohufa.dk

Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en rundvisning og få en fornemmelse af huset og stemningen i hverdagen.

Læs mere om os her: Børnehuset Fælleden

Vi glæder os til at høre fra dig 🌻

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Skovtours – skab meningsfulde weekendoplevelser for unge med udviklingshæmning (13-timers stilling)

København

Har du lyst til at skabe meningsfulde weekendoplevelser for unge med udviklingshæmning?
Kan du kombinere faglighed, nærvær og fællesskab med lysten til at tage på tur?

Så er du måske vores nye pædagog i Skovtours.

Hos Skovtours tilbyder vi aflastning for hjemmeboende unge i alderen 12-25 år med udviklingshæmning – primært Downs syndrom. Vores tilbud foregår på farten, hvor vi sammen skaber trygge, udviklende og sjove weekendfællesskaber. Det kan være i et sommerhus på Sjælland, på sheltertur i Skåne eller på oplevelser i storbyen. Fælles for alle ture er, at relationer, ungdomsliv og gode oplevelser er i centrum.

Vi søger en pædagog, der kan være en tydelig og tryg voksen og samtidig være med til at skabe et ungdomsmiljø, hvor de unges interesser og ressourcer er i fokus. Måske brænder du for musik, madlavning, gaming, sport, friluftsliv eller kreative aktiviteter og har lyst til at bringe det i spil sammen med de unge.

Vi forestiller os, at du

  • er fagligt nysgerrig og pædagogisk reflekteret
  • møder unge mennesker med respekt, nærvær og anerkendelse
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • bevarer overblikket i en hverdag, hvor rammerne kan ændre sig
  • trives med både relationsarbejde og praktiske opgaver
Arbejdet hos os spænder bredt. Du er med til at planlægge og gennemføre weekendforløbene og deltager i alt fra madlavning og aktiviteter til støtte, omsorg og pædagogisk arbejde med de unge.

Arbejdstid
Stillingen er en gennemsnitlig 13-timers stilling. Arbejdet er primært samlet på 12 weekendforløb om året, hvor du arbejder fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 14.00. Derudover indgår personalemøder, fleksible arbejdstimer og rådighedsvagter i henhold til vores lokalaftale. Den samlede årsnorm svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 13 timer.

Det betyder, at du ikke arbejder hver uge, men indgår i planlagte weekendforløb hen over året. Derfor er det vigtigt, at du trives med weekendarbejde og med en arbejdsform, hvor rammerne skifter.

Vi forventer, at du

  • har kørekort (Kategori B)
  • har lyst til at indgå aktivt i både det pædagogiske arbejde og de praktiske opgaver omkring weekenderne
I din ansøgning vil vi gerne høre om

  1. Hvad er din største styrke i arbejdet med unge mennesker?
  2. Hvad brænder du for, og hvordan kan du bringe det i spil sammen med vores målgruppe?
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og rammerne for lokal løndannelse. Vi indhenter referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores koordinator Morten på 26 77 46 92. Du kan læse mere om Skovtours her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagoger til børnehaven i Børnebastionen

København

Tid til at blive til nogen … (Pia Olsen Dyhr).

Børnebastionen er et hyggeligt, lille og integreret dagtilbud med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper på Christianshavn lige ud til Volden, som er et stort grønt område med flere legepladser. Lige nu er der to ledige pædagogstillinger i børnehaven (en på hver stue), og hvis du brænder for at gøre en forskel for børn, så er det måske dig, vi leder efter.

Når du træder ind ad døren i Børnebastionen, bliver du mødt af en flok glade, ivrige og nysgerrige børn, som har ventet på, at du kom, fordi du er god til at lege, du fortæller nogle sjove historier og du giver de bedste krammere. Og så har du en engels tålmodighed, når det gælder om at støtte dem i at være selvhjulpne.

I børnenes øjne er du superstar – og det er du faktisk også i dine kollegers, idet du er kompetent og autentisk. Du er inspirerende at være sammen med og du er god til at improvisere, når dagen pludselig ser anderledes ud, fordi der fx er sygdom på stuen. Forældrene er også glade for dig, fordi du altid er nærværende, har et glimt i øjet og tid til at fortælle lidt om, hvordan dagen har været.

For os er legen essentiel. Det legende univers er altafgørende for børnenes trivsel og udvikling. Derfor er vi meget optagede af at indrette alle hjørner og kroge til steder, hvor man kan lege – både ude og inde. Vi arbejder med voksenstyrede rollelege for at give børnene de bedste legekompetencer. Vi inddrager styrede rollelege i handleplansforløb for børn i udsatte positioner.

Mad og måltider er omdrejningspunktet i Børnebastionen. Vi arbejder med 'Madro' og laver madaktiviteter på stuerne på ugentlig basis. Hos os bestemmer børnene selv, hvad de vil lægge på deres tallerken og i hvilken rækkefølge, de vil spise deres mad. Under måltidet taler vi med hinanden om de ting, vi har lavet i løbet af dagen eller pludselig blev optaget af. Den voksne bliver siddende ved bordet og har primært fokus på at inkludere alle børnene i dialogen.

Vi arbejder systematisk med Low Arousal-lege, som styrker børnenes kerne og giver dem mere ro i kroppen, så de kan fokusere på de relationer, de har, og de fællesskaber, de er en del af.

At blive set som den man er, er det vigtigste for både børn og voksne. Derfor leder vi efter en pædagog, der frem for alt kan være nærværende og mærke, hvornår nogen har brug for et knus, en hånd, hjælp til at finde ind i en leg, hjælp til at finde sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet.

I Børnebastionen er der tid til at forberede og planlægge aktiviteter, samtaler og andre opgaver, idet vi holder stuemøder én gang om ugen og også indimellem har tid til et stuemøde på de månedlige p-møder. Ved større opgaver (fx statussamtaler), bliver der afsat tid til forberedelse. Vi arbejder systematisk med TOPI og overleveringsredskaber i Aula.

Børnebastionen er en del af Indre By/Østerbro Klunge A på Christianshavn, som består af Børnehuset på Holmen, Børnebastionen, Krudthuset, Blikfang og Smørklatten.

Kan du se dig selv som en del af vores arbejdsplads, så send en motiveret ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelser i børnehaven på minimum 35 timer om ugen. Hvis du ønsker fuld tid, er det også en mulighed. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan læse mere på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mette Fjordside på 21 54 43 25, hvis du har spørgsmål eller vil på en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 30. juli 2026
Vi holder jobsamtaler løbende samt tirsdag den 4. og onsdag den 5. august om formiddagen.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SOFIEGÅRDENS VUGGESTUE

Pædagog med hjertet i vuggestuelivet søger til Sofiegårdens Vuggestue

København

Da en af vores pædagoger har valgt at gå en helt anden vej, søger vi en ny kollega, der både kan tage vare på det, der fungerer godt, og samtidig være med til at sætte sit præg på hverdagen i vores vuggestue.

Bemærk: Stillingen er betinget af intern besættelse af en anden stilling i institutionen.

Vi holder til i Sofiegården på Christianshavn og har omkring 43 af byens skønneste vuggestuebørn. Vi er ca. 17 engagerede og autentiske medarbejdere, som brænder for vuggestuelivet. Vi er en selvejende institution under Børneringen, hvor faglighed, nærvær, humor og fællesskab går hånd i hånd.

Hos os tænker vi stort om de små. Vi lægger vægt på både børns og voksnes trivsel og planlægger hverdagen, så den understøtter vores pædagogik. Samtidig værner vi om nærværet, relationerne og de små øjeblikke, som er med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for både børn og voksne.

For os handler et godt samarbejde om både faglighed og personlighed. Vi søger derfor en kollega, der tager ansvar, er nysgerrig på sin egen praksis og bidrager positivt til fællesskabet.

Stillingen er på 28-30 timer om ugen. Vi har åbent mandag til fredag kl. 7.00-16.45 og har ikke sommerferielukket.

Som pædagog i Sofiegården forventer vi, at du

  • brænder for vuggestuelivet og har masser af humor

  • er bevidst om dit pædagogiske grundlag og kan sætte ord på dine refleksioner

  • er nysgerrig på egen praksis og har lyst til fortsat udvikling

  • tager ansvar og bevarer overblikket i den daglige pædagogiske praksis

  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter

  • er mødestabil og fleksibel

  • har gode samarbejdsevner.

Hos os får du

  • en arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø

  • medbestemmelse og medansvar

  • plads til faglige refleksioner og udvikling

  • en institution, hvor nærvær, relationer og børnenes trivsel er omdrejningspunktet

  • en månedlig fridag.

Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og relevante bilag, så snart du er klar.

Har du lyst til at opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kontakte leder Maja på 5210 6596 eller 35258@buf.kk.dk eller Lotte (stuepædagog) 5210 6593 for en rundvisning eller en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Rådgiver til børnegruppen hos Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg

København

Vil du være en del af et ambitiøst team, der kan lide at tænke kreativt og ikke synes vores familier skal passe ind i kasser? Og vil du samarbejde på tværs og skabe bæredygtige løsninger for udsatte børn og unge i Københavns Nordvestkvarter? Så er det måske dig, vi søger.

Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg (DSI NB) distrikt Tagensbo-Holberg søger en ny dygtig og engageret rådgiver til vores børnegruppe. Som rådgiver i børnegruppen vil du primært arbejde med børn i alderen fra 0-10 år og deres familier og gravide, der kan have behov for særlig støtte.

Lidt om os
Distriktet Tagensbo-Holberg er en afdeling i DSI NB. Vi er et stort hus med syv afdelinger, hvor de fem af afdelingerne hver især tager sit geografiske udgangspunkt omkring to skoler og er tværfagligt sammensat. Vores opdeling gør, at vi har et tæt samarbejde med de skoler og andre samarbejdspartnere, der ligger i vores distrikt og kender hinanden godt. Derudover har vi vores eget foranstaltningshus samt vores styrkede modtagelse.

I DSI NB er vi optagede af at udvikle os og tænke anderledes i, hvordan vi støtter vores børn og unge til bedst muligt at opnå deres potentiale. Vi ønsker at finde bæredygtige løsninger, som fungerer og også er der, når vi ikke længere er til stede i børnenes og de unges liv. Løsningerne skal findes omkring borgernes dagligdag og målet er, at borgerne bliver en del af almenfællesskaberne fremfor at stå udenfor. Vi arbejder løsningsfokuseret og med høj inddragelse, og har siden 2024 haft en medarbejder, der sammen med sine kollegaer har haft fokus på at udvikle en masse visuelle redskaber til at støtte vores dygtige rådgivere i samtaler med vores børn og unge.

I Tagensbo-Holberg er vi ca. 30 medarbejdere, tværfagligt sammensat, med høje ambitioner, som går op i at finde gode, spændende og kreative løsninger på komplekse problemstillinger – vores familier skal ikke passe ind i en kasse. Vi kan lide at arbejde i makkerskaber, at arbejde tæt sammen med vores udførekollegaer og lokalsamfundet, og er optagede af, at vores børn, unge og deres forældre har en god oplevelse, når de har brug for støtte fra os som forvaltning. Vi vægter deres retssikkerhed højt og ønsker, at vores børn og unge også forstår, hvad der foregår, når de er i kontakt med os. Der er højt til vores faglige loft og plads til nytænkning og projekter.

Vi har desuden et stort fokus på, hvordan vi skaber en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og høj trivsel og synes, at det at kunne grine sammen også er vigtigt.

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant baggrund
  • gerne har erfaring med myndighedsarbejdet og gerne med området for udsatte børn og unge
  • tænker innovativt og i muligheder og tør være kreativ
  • kan arbejde selvstændigt og fælles – systematisk og tværfagligt – og som bruger sine kolleger til sparring
  • har gode samarbejdsevner
  • kan planlægge og strukturere sit arbejde, så både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
  • kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere, at planer må ændres, når dagen ender anderledes end forventet
  • proaktivt søger mod at tilegne sig nye kompetencer og hjælper andre med at udvikle deres
Det er et plus, hvis du har erfaring eller interesse for børn med diagnoser, da autismeområdet er en forholdsvis ny del af vores målgruppe efter omstrukturering i Københavns Kommune i 2025.

Vi tilbyder

  • et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
  • et arbejdsmiljø, der er opmærksom på såvel den enkeltes trivsel som gruppens
  • et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor man kan byde ind med nye tanker og med højt til loftet
  • et grundigt oplæringsforløb tilpasset netop dit behov
  • en bred vifte af materiale til at understøtte dig i børneinddragelse
  • en arbejdsplads præget af socialfagligt engagement og sociale arrangementer
  • kantineordning, som er kåret til Danmarks bedste i 2021
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller før.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingen kan du kontakte teamleder Lise Vinten 51 83 80 71 eller afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted på 51 18 57 30.

Ansøgningen skal være på én side og CV vedlægges.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13. august 2026 om formiddagen.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Husumvold Menighedsbørnehave og vuggestue S/I

Pædagog til børnehaven i Husumvold – et sted med hjerte, historie og plads til at være barn.

København

Husumvold er en selvejende institution med stærke traditioner, høj faglighed og et fællesskab, hvor børn får lov til at være børn. Vi er optaget af leg, nærvær og stærke fællesskaber og søger en engageret pædagog til børnehaven.

Vores hus og store naturlegeplads bærer præg af, at blive brugt – hver eneste dag. Her finder man togbaner og huler, der måske stadig står fra formiddagens fantasileg, gryder og pander i sandkassen, grene, sten og naturmaterialer, som er blevet en del af børnenes projekter, og cykler eller vogne, der venter på næste tur.

Vi arbejder med et bredt læringsbegreb og kan se det udfolde sig både i sjove kreaprojekter, dagens rutiner med nærvær og omsorg, vandpytter og bålmad og fordybede samtaler med kolleger og forældre.

Vi tror på, at...

  • børn lærer bedst gennem leg og nysgerrighed.

  • selvstændighed udvikles, når børn får tid til at prøve selv.

  • tillid skaber robuste og livsduelige børn.

  • fællesskab, sang og traditioner er en vigtig del af hverdagen.

  • gode relationer mellem børn, forældre og medarbejdere er fundamentet for vores arbejde.

Hos os møder du engagerede kolleger, en aktiv forældregruppe og et hus med masser af historie og sjæl. Vi samarbejder tæt om hverdagen, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en arbejdsplads med en tydelige værdier og pædagogisk retning.

  • stor indflydelse på hverdagen.

  • et stærkt kollegialt fællesskab.

  • gode traditioner – blandt andet morgensang, fællesskaber og den årlige koloni for de ældste børn.

  • en kultur præget af tillid, humor og engagement.

Vi håber, at du...

  • er uddannet pædagog.

  • er nærværende og anerkendende i mødet med børn.

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter samarbejde.

  • har lyst til at være en aktiv del af vores fællesskab.

Kan du se dig selv i Husumvold, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling