WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
246

KOLLEKTIVHUSETS BØRNEHAVE

pædagogmedhjælper søges til orlovsstilling

København

Er du den voksne, der kan få et barn til at grine – og samtidig skabe tryghed, nærvær og udvikling?

Kollektivhuset Bella søger en PAU eller pædagogmedhjælper (32-34 timer) til vores vuggestuegruppe Mummierne – med tiltrædelse snarest muligt.

Hos os er leg ikke en pause fra læring – leg er læring. Vi tror på, at de bedste dage skabes af voksne, der tør være nysgerrige, fjollede, nærværende og fagligt engagerede.

 Hvem er vi?

 Kollektivhuset Bella er en selvejende integreret daginstitution med 72 børn, smukt beliggende i en grøn oase i Brønshøj.

 Vi har en stærk faglig profil med en kultur, hvor samarbejde, udvikling og omsorg for både børn og kolleger går hånd i hånd.

 Du bliver en del af Mummierne – vores yngste vuggestuegruppe med 14 børn i alderen 0-2 år. Her bliver du en del af et engageret team bestående af to pædagoger og to medhjælpere, som hver dag skaber et trygt, kærligt og inspirerende miljø for børnene.

 Vi leder efter dig, som…

 * brænder for at skabe trygge og inkluderende børnefællesskaber.

* elsker at lege, undres, synge, fjolle og være aktiv sammen med børnene.

* møder børn med varme, nærvær og anerkendelse.

* har lyst til at bidrage til faglige refleksioner og udvikling.

* tager ansvar, bevarer overblikket og hjælper til, når hverdagen bliver travl.

* ser værdien i et tæt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.

 Det kendetegner vores pædagogik

 Hos os arbejder vi ud fra nogle klare værdier:

 * Leg er omdrejningspunktet for børns læring, udvikling og trivsel.

* Alle børn skal opleve at være en værdifuld del af fællesskabet.

* Børn mødes af voksne, der er omsorgsfulde, nærværende og skaber trygge rammer.

* Vi fejrer succeser sammen med børnene og støtter dem, når noget er svært.

* Vi giver børn medbestemmelse og styrker deres demokratiske dannelse.

* Vi prioriterer et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med familierne.

* Pædagogisk kvalitet er noget, vi arbejder med – hele dagen, hele året.

 Hos os får du

* Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden og spiller hinanden gode.

* Dygtige kolleger, der deler viden, sparrer og udvikler praksis sammen.

* En arbejdsplads med høj faglighed, humor og plads til personlighed.

* Mulighed for at bringe dine idéer, interesser og kompetencer i spil.

* En kultur, hvor nye initiativer bliver taget godt imod, og hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger og pædagogmedhjælpere til Rugvej-Vindsuset i Brønshøj

København

Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor børn trives, leger og hører til?

Rugvej-Vindsuset søger engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere til både vores vuggestue i Brønshøj og vores udflytterbørnehave i Nærum.

Vi søger de rette mennesker til at være en del af vores arbejdsfællesskab og sammen med os løfte den vigtige opgave omkring børnene. Derfor hører vi gerne fra både uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der har lyst til at bidrage med engagement, nysgerrighed og faglighed. Det vigtigste for os er, at du er optaget af at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene.

Hos os er børnene i centrum
Vi tror på, at børn udvikler sig gennem trygge relationer, leg og stærke fællesskaber. Derfor er vi optagede af, hvordan vi som voksne skaber de bedste betingelser for, at alle børn oplever at høre til, får mulighed for at deltage i legen og udvikler sig i samspil med andre.

Vi tror ikke, at børn kun udvikler sig, fordi vi laver aktiviteter med dem. De udvikler sig, når de møder nærværende voksne, får lov til at fordybe sig i legen og oplever, at de har en betydningsfuld plads i fællesskabet.

Vi tror på, at god pædagogik ikke handler om at finde én rigtig metode, men om at udvikle den pædagogiske dømmekraft, så vi kan træffe de bedste beslutninger i mødet med det enkelte barn og fællesskabet.

Omsorg, leg og pædagogisk nærvær er fundamentet for vores arbejde. Vi er optagede af at udvikle en praksis, hvor børn mødes med nysgerrighed, anerkendelse og høje faglige ambitioner.

Vi er stolte af, at både vores pædagogiske tilsyn og KIDS-vurderinger peger på en høj pædagogisk kvalitet. Samtidig tror vi på, at kvalitet aldrig er noget, man bliver helt færdig med.

Derfor har vi i år et særligt fokus på de voksnes rolle i børns leg. Vi undersøger, hvordan vi kan skabe flere deltagelsesmuligheder, understøtte børnefællesskaber og være nærværende medspillere i legen, når børnene har brug for os.

To huse – én fælles kultur
Rugvej-Vindsuset består af en vuggestue i Brønshøj og en udflytterbørnehave i Nærum. Vi er en institution i udvikling, hvor vi de seneste år har arbejdet målrettet på at skabe én fælles kultur på tværs af de to huse. Selvom rammerne er forskellige, deler vi fælles ledelse, fælles faglige ambitioner og en fælles forståelse af, hvad god pædagogik er.

Allerede nu er vi sammen om morgen- og eftermiddagstimerne, hvor børn og medarbejdere mødes på tværs. Det giver børnene flere kendte voksne, skaber en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og styrker vores fælles faglighed.

Naturen er en vigtig del af hverdagen i begge huse. I vuggestuen bruger vi vores store legeplads og de grønne områder omkring Utterslev Mose, mens udflytterbørnehaven har skoven, Dyrehaven og stranden lige i nærheden. Vi bruger naturen aktivt som ramme for leg, nysgerrighed, bevægelse og fællesskaber året rundt.

En institution med plads til både nærvær og faglig udvikling
Rugvej-Vindsuset er en integreret institution med i alt 110 børn. Vuggestuen har 44 børn fordelt på fire stuer, og udflytterbørnehaven har 66 børn fordelt på tre stuer.

Vi er organiseret med dobbeltledelse, hvor både vuggestuen og udflytterbørnehaven har deres egen pædagogiske leder. Vi tror på, at nærværende pædagogisk ledelse gør en forskel. Derfor prioriterer vi, at ledelsen er tæt på hverdagen, tilgængelig for sparring og med til at udvikle den pædagogiske kvalitet sammen med medarbejderne.

Som medarbejder bliver du en del af et stort fagligt fællesskab med mange forskellige kompetencer. Det giver gode muligheder for sparring, videndeling og faglig udvikling, samtidig med at relationerne til både børn, kolleger og ledelse er tæt på.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til udvikling
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har en god portion humor
  • nærværende pædagogisk ledelse med to pædagogiske ledere tæt på den daglige praksis
  • Faglig sparring og kompetenceudvikling
  • fast forberedelsestid til pædagoger
  • mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • en arbejdsplads, hvor vi tror på, at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for børnenes trivsel
  • vi tror på, at høj pædagogisk kvalitet skabes, når medarbejdere får mulighed for at reflektere over deres praksis, lære af hinanden og have indflydelse på den retning, institutionen udvikler sig i
  • ansættes du i udflytterbørnehaven, arbejder du som udgangspunkt i en 4-dages arbejdsuge med en ugentlig fridag
Vi håber, at du

  • har lyst til at arbejde med børn og skabe trygge relationer
  • er nysgerrig og kan se verden fra børnenes perspektiv
  • trives i et forpligtende arbejdsfællesskab
  • ser værdien i leg, natur og stærke børnefællesskaber
  • har lyst til at udvikle både dig selv og den pædagogiske praksis sammen med dine kolleger
Som pædagog bliver du en del af vores faglige udvikling og får ansvar for den pædagogiske praksis. Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag og det tætte samarbejde omkring børnene.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi søger både uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere til faste stillinger med start 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for dialog om timetallet med den rette kandidat.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere eller komme forbi og opleve stemningen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder for vuggestuen Kira Mia Hayes på mail ih1x@kk.dk eller pædagogisk leder for udflytterbørnehaven Merete Varntoft Jørgensen på mail zw8j@kk.dk.

Når du sender din ansøgning, må du meget gerne skrive, om du bedst ser dig selv i vuggestuen eller i udflytterbørnehaven. Er du åben for begge dele, hører vi også gerne det.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogiske medarbejdere til vuggestuen i De Syv Have

København

Har du lyst til at være med til at lege, lære og skabe magiske øjeblikke i vuggestuen i De Syv Have?

Da to af vores unge medarbejdere har valgt at vende tilbage til studielivet efter sabbatår i vores dejlige hus, søger vi nu to nye pædagogiske medarbejdere til vuggestuen – klar til at tage fat på dagen.

Derudover søger vi en medhjælper, der kan arbejde to dage om ugen, mandag og tirsdag, hvor en af vores faste medarbejdere skal studere. Denne stilling er på 15 timer om ugen, og gælder indtil vores medarbejder er færdig med sit sidestudie.

Er du den type medarbejder, der ser legen som en seriøs affære – både når det gælder børns udvikling og din egen faglige rejse? Så kunne du være den, vi leder efter. Her i De Syv Have handler det ikke kun om børns leg, selvfølgelig er det en vigtig del, men vi har også masser af plads til at lege med idéer, udvikle vores faglige kompetencer og samarbejde på tværs.

Hvad siger vores nuværende medarbejdere om at arbejde her?
Lama, der har været en del af teamet i over 10 år, siger: "Jeg elsker arbejdsmiljøet her. Det er både hyggeligt og professionelt, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi altid støtter hinanden."

Sara, der har været hos os i to et halvt år, siger: "At være den voksne, der skaber tryghed for børnene i vuggestuen, er en kæmpe mission for mig. Og så får jeg masser af muligheder for faglig udvikling. Det gør, at vi hele tiden bliver bedre sammen."

Så hvad søger vi?

Vi leder efter medarbejdere, der

  • Nyder at være en aktiv del af børnenes verden – både i legen og i deres hverdag.
  • Kan skabe tryghed og overskud, selv når der er gang i den – og det er der jo af og til.
  • Er nysgerrig, kreativ og klar på at dele idéer og blive udfordret fagligt.
  • Er god til at samarbejde – både med kollegaer og forældre.
Hvad tilbyder vi?

  • Pædagoger på alle stuer, og så er der mulighed for faglig sparring med to pædagogiske ledere. Vi hjælper hinanden på alle måder.
  • En arbejdsplads med masser af trivsel – både for børn og voksne. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og stærke kollegiale fællesskab.
  • Forberedelsestid for pædagoger hver uge, så du får tid til at få idéerne ned på papir og få dem til at spille.
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling gennem planlægnings- og refleksionsmøder samt arbejdsfællesskaber i klyngen. Her lærer vi af hinanden og har det sjovt samtidigt.
  • Et pædagogisk fællesskab, hvor vi arbejder med anerkendende følgeskab og udvikling af pædagogisk praksis – vi er nysgerrige og åben for nye idéer.
  • En pædagogisk praksis med fokus på leg, bevægelse, sprogudvikling og social læring, og vi finder på sjove ting hele tiden.
  • Introprogram for nye medarbejdere i klyngen.
Løn- og ansættelsesforhold
De to faste stillinger er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Vikarstillingen er på 15 timer om ugen.

Vi håber, du kan starte 1. september eller gerne før.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattester samt referencer.

Er du nysgerrig?
Ring til pædagogisk leder Martin Grindsted på 30 51 55 97 eller Roger Radin på 24 75 09 38 for en uforpligtende snak eller en rundvisning. Du skal bare lige forberede dig på, at vi er supervenlige.

Er du mere nysgerrig på os? Find os på Facebook, Instagram og LinkedIn på Klynge I Brønshøj-Vanløse og vores hjemmeside.

Du kan finde os på Gerlevvej 3, 2700 Brønshøj.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi holder samtaler løbende.





Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faglig nysgerrig pædagog til børnehavegruppe i vores skønne institution Børnehuset Scandiagade

København

Da en af vores dygtige kollegaer skal stoppe, søger vi en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dejlige børnehus.

Vi er en integreret daginstitution med omkring 28 år på bagen, som ligger lige i smørhullet mellem haveforeningerne ved Tippen og det gamle Sydhavnen, kun få minutters gang fra metrostationen på Mozarts Plads.

Hos os har vi plads til 102 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi kan tilbyde en stilling i en børnehavegruppe i et veletableret hus med et godt personalesammenhold, stærkt arbejdsfællesskab og et velfungerende forældresamarbejde. Du vil blive en del af en rummelig, kærlig og sjov personalegruppe, hvor vi giver hinanden sparring, støtte og plads, hvor det er okay at fejle og lære deraf, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vores opland er præget af mangfoldighed, og vi har børn fra alle samfundslag og mange verdensdele – noget, vi ser som en styrke. Børnefællesskabet på tværs af stuer og aldre er stærkt hos os, og vi understøtter det bl.a. ved at organisere mange fælles aktiviteter på tværs af huset. Vi arbejder med inddragelse af børnene i alle vores processer og aktiviteter.

Indenfor har vi gode fællesområder, hvor vi kan lave alverdens aktiviteter sammen med børnene. Fx har vi et børnekøkken, hvor vi inddrager børnene i madlavningen og lader dem få fingrene i bolledejen.

Vi får ofte at vide, at vores institution ligner en kolonihave, og det er nok ikke helt ved siden af. Vi har i hvert fald skønne, grønne udeområder, hvor vi både har plads til klassiske legeredskaber, højbede, træer og frugtbuske, naturværksted, hemmelige huler – og små afgrænsede haver bag huset, hvor børnegrupperne kan lave aktiviteter i fred og ro. Vi har også et shelter og en stor bålplads, som vi flittigt bruger til at lave mad sammen med børnene.

Vi arbejder målrettet med natur og udeliv i dagligdagen. Det kommer fx til udtryk i vores ugentlige naturfredag, hvor vi i fællesskab på tværs af huset skaber en dag med aktiviteter, mad over bålet og fællesspisning. Vores nærområde består bl.a. af Tippen og Valbyparken, Stejlepladsen og Fiskerihavnen, Børnenes Dyremark og kulturhuset Karens Minde – grønne og kulturstærke områder, som vi har stor glæde af.

Vi forventer, at du kan møde alle børn i øjenhøjde og kan justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Vi forventer, at du kan reflektere over egen praksis, og at du bidrager aktivt til vores fælles udvikling og arbejdsfællesskab med fokus på det stærke fællesskab for både børn og voksne. Vi forventer, at du er robust, stabil og faglig stærk med en nysgerrighed i forhold til at udvikle praksis i samspil med dine kollegaer.

Vi er et hus fyldt med muligheder, så om du brænder for sprogarbejde, vil bidrage til udviklingen af vores naturtema, drømmer om at være fagligt fyrtårn eller noget helt andet, så har du muligheden for indflydelse på eget arbejde her hos os.

Så hvis du kan noget og vil noget – sammen med os – så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Vores åbningstid er kl. 7.00-17.00.

Stillingen er i en børnehavegruppe og er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for at tilrettelægge timetallet, så det passer til dig og dit liv i øvrigt.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Trine Bro Rasmussen på 40 45 08 25 (dog undtaget af ferie, som afholdes i uge 28, 29, 30 og 32)

Du kan også læse mere på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder løbende samtaler, forventeligt i uge 34.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til både at varetage undervisning i en børnehaveklasse og til at varetage pædagogiske aktiviteter i KKFO'en på Skolen på Islands Brygge

København

Genopslag

Bliv en del af et engageret team med fokus på mangfoldige børnefællesskaber og tæt samarbejde – vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel for børn.

Om stillingen
Din hovedbeskæftigelse vil ligge i KKFO'en. Ansættelsesgraden i KKFO/skole er 54,4/45,6. Du skal forvente at møde ind i skolen kl 8.00 to morgener om ugen, og du skal ligeledes forvente, at der er 1-2 dage på KKFO'en til kl 17.00.

Timerne i skolen er to-voksen tid sammen med børnehaveklasseleder eller overgangspædagog. I har et ugentligt møde til at planlægge undervisningen.

Som udgangspunkt er al undervisning, hvor der er to medarbejdere til stede, planlagt efter principper for co-teaching.

Både i skole og KKFO arbejder vi i lodret struktur, hvilket betyder, at du kommer til at arbejde i et team med kolleger, der alle arbejder i samme spor fra børnehaveklasse til 3. klasse. Der arbejdes tæt sammen omkring det enkelte barn og klasserne som helhed, ligesom hvert spor i skole og KKFO deler lokaler og fællesarealer.

I KKFO'en udgøres dit team af syv kolleger, og I arbejder sammen om børnene i eget spor. I et spor er der ca 100 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse.

På KKFO'en arbejdes der i selvstyrende teams i tæt samarbejde med KKFO-ledelse og ligeledes i samarbejde med de øvrige afdelinger i KKFO'en.

Skolen og KKFO'en er 6-sporet, og der er i løbet af året forskellige pædagogiske opgaver på tværs af spor. Ligeså har vi fælles møder for alle medarbejdere, vi har årlige traditioner for hele KKFO'en, og vi planlægger og samarbejder også på tværs af sporene i hverdagen omkring særlige aktiviteter.

Hvad kan du forvente?

  • Engagerede kolleger der brænder for skole og fritidspædagogik
  • Målrettet arbejde med pejlemærker, pædagogiske notater, planlægning med udgangspunkt i det helhedsorienterede børnesyn, mangfoldige børnefællesskaber, masser af aktiviteter og tilbud til børnene og et tæt samarbejde med forældrene omkring dette
  • Plads til nye idèer, visioner og nye spændende tiltag
  • Stærkt teamsamarbejde
  • En hverdag præget af nærvær og samvær med børn og kolleger
Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet pædagog eller PAU
  • Du har måske erfaring indenfor skole og fritid – enten i praksis eller som linje og fordybelse på seminariet
  • Du brænder for at gøre en forskel for børn i skolealderen
  • Du trives i at skulle arbejde både selvstændigt med mål og indsatser, men samtidig også indgå i et forpligtende samarbejde omkring den fælles kerneopgave
  • Du har masser af gåpåmod og flair for at se muligheder og ressourcer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til ny løn og gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte KKFO-leder Pernille Østergård på 23 72 73 79 eller på mail pernio@kk.dk.

Læs mere om både skole og KKFO.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Har du lyst til at være pædagog på Rødkilde Skole på toppen af København? (barselsvikariat)

København

Vil du være en del af et engageret team af børnehaveklasseledere og pædagoger, der arbejder fælles om tre klasser?

Rødkilde Skole søger pr. 1. oktober 2026 en uddannet pædagog til et barselsvikariat 32 timer ugentligt.

Teamet omkring børnehaveklassen arbejder sammen om fælles årsplan og den daglige undervisning samt sikrer, at alle børn trives og får forudsætningerne for at kunne klare sig godt i deres videre skoleforløb.

Samarbejdet omkring fællesskabet og det enkelte barn sker i et tæt samarbejde med pædagoger fra skolens KKFO. Der er i et vist omfang pædagoger fra KKFO'en med i skolen, tillige med at der i den daglige overlevering fra skole til KKFO er et fokus på, at alle børn får en hel og sammenhængende dag.

Din primære ansættelse vil være i børnehaveklasseteamet og med daglige timer i KKFO'en.

Rødkilde Skole ligger højt i et naturskønt område med udsigt over hele København. På grund af skolens helt fantastiske beliggenhed er der gode muligheder for at trække undervisningen udendørs i nærmiljøet.

På Rødkilde Skole samarbejder vi om elevernes læring, i skoleåret 2026-27 har vi et særligt fokus på Co-teaching, og ser gerne du har erfaring med dette.

Vi vægter fællesskabet og faglighed højt, og vi møder hinanden, elever og forældre med tillid og omsorg. Vi ser kreativitet som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces. Hverdagens søde, sjove og svære oplevelser deler vi med hinanden og gerne i en humoristisk tone.

Vi har et stærkt fælles fokus på at skabe gode, udviklende og inkluderende læringsmiljøer og ser årgangsteamet som afgørende for at lykkes med dette. Vi arbejder undersøgende og afprøvende i læringsmiljøet gennem analyse, refleksion og aftaler om indsatser, som teamet arbejder med.

Vi forventer, at du er

  • didaktisk stærk inden for børnehaveklassens fagområder
  • relationelt stærk og ser børnenes ressourcer
  • villig til at udvikle læringsmiljøet og klasseledelsen omkring årgangen
  • en teamplayer, der sætter dine kompetencer i spil i forhold til årgangens samarbejde om elevernes læring og trivsel
  • analyserende og reflekterende over egen og teamets praksis
  • lige så nysgerrig på egen læring, som på teamets og elevernes læring
  • visionær og ser fordelene i at samarbejde om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningens indhold og elevernes læringsudbytte
  • villig til at bidrage med at udvikle skolens faglige fællesskaber inden for vores fagteamsamarbejde
Derudover forventer vi, at du ser samarbejdet imellem KKFO og skole som afgørende og betydningsfuldt for elevernes trivsel og læring.

Synes du, at vi lyder som en spændende arbejdsplads – så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Mere information
Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. stillingen, så er du velkommen til at kontakte souschef Mette Andersen Weldon på 27 64 83 82.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog/pædagogisk medarbejder til børnehaven i Trylleskoven i Valby

København

Vil du være med i et fantastisk arbejdsfællesskab med dygtige kolleger?
Vi søger en pædagog eller pædagogisk medarbejder til børnehaven i vores børnehus Trylleskoven i Valby.

Vi søger en pædagogisk medarbejder, som

  • er engageret, nysgerrig, ansvarlig, fleksibel og stabil
  • tør gå foran og vise vejen for dine kolleger ift. at være nærværende og anerkendende i interaktion med alle – børn, forældre og kolleger
  • stiller store krav til din egen og andres pædagogiske faglighed både i teori og praksis, og kan arbejde systematisk med refleksion og dokumentation
  • kan arbejde systematisk, metodisk og reflekterende
  • kan formulere dig skriftligt og mundtligt
  • kan bidrage aktivt til det stærke arbejdsfællesskab med kolleger, og kan tilføre nye tanker og ideer til at udvikle pædagogik og faglighed
  • forstår vigtigheden af at skabe gode læringsmiljøer for børnene, og forstår betydningen af gode læringsmiljøer
  • ser samarbejde på tværs af huset som en styrke, og kan indgå i den daglige praksis i hele huset
  • ser en spændende udfordring i arbejdet med sprogudvikling hos børn fra flere forskellige kulturelle baggrunde og med forskellige sproglige udgangspunkter
  • er empatisk og omsorgsfuld i relationsarbejdet
  • forstår vigtigheden af et godt forældresamarbejde
Vi har høje faglige forventninger til hinanden, men vi forventer ikke, at du er lige stærk i alle punkter. Du kan ligeledes forvente, at vi tager os godt af dig i din opstart.

I Trylleskoven er vi et selvstændigt arbejdende team af pædagoger og medhjælpere med masser af humor og godt humør. Vi er blandet ift. køn, alder, uddannelse, erfaring m.m. Vi arbejder med ugeplaner, som altid læner sig op ad det læreplanstema og sprogtema, vi
arbejder med. Vi arbejder målrettet med refleksion, hvor vi bl.a. arbejder med praksisfortælling. Derudover anvender vi Læreplanstræet, Sprogtrappen og TOPI (tidlig indsats), som alle er pædagogiske redskaber, der skal sikre, at alle børn er i trivsel og udvikler sig, som de skal.

Vil du være med i et fantastisk arbejdsfællesskab med dygtige kolleger?
Desuden arbejder vi med at optimere børnenes overgange, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem/skole.

Børn og ansatte er glade for vores legeplads og vi arbejder ligeledes med at udvikle legepladsen til et pædagogisk rum.

Vi prioriterer den åbne dialog og samarbejdet med forældrene meget højt. Det er en forudsætning for, at vi kan udføre vores arbejde bedst muligt i et fælles ansvar for barnet. Derudover prioriterer vi, at du er god til at lege med børnene og finder det vigtigt for
børnenes udvikling.

Vi forventer, at du er idé- og initiativrig og ikke mindst er fuld af gåpåmod og godt humør.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026. Vores åbningstid er kl. 07-17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information kontakt da pædagogisk leder Nick Havsager Carstensen på 61 46 21 00/rx3d@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Samtalerne finder sted i uge 33.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Fritidsinstitutionen ved Holbergskolen

København

Kunne du tænke dig at arbejde i skønne rammer?
Vil du indgå i et tæt og forpligtende samarbejde mellem KKFO og skole?
Vil du være del af en spændende indskoling i udvikling?
Og er du uddannet pædagog med interesse for og lyst til meningsfuld praksis med indskolingens børn?

Så læs videre. Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling med funktion som primær-/skolepædagog – vi ønsker os en kollega, der vil understøtte den gode og meningsfulde praksis i indskoling og KKFO.

Vi søger til KKFO'en ved Holbergskolen en kompetent kollega, der vil deltage aktivt i et udviklende og spændende skole- og fritidsmiljø for børn. Dit fokus skal være på rollen som primærpædagog i en 1. klasse og derudover i vores KKFO-afdeling, Drivhuset. Vi søger selvfølgelig det helt rette match, så vi sammen kan gøre Holberg endnu bedre. Vi er en skole og KKFO med høj trivsel både blandt børn og medarbejdere. Dvs. vi søger et dygtigt menneske, der vil noget med børn til en fast stilling pr. 15. september 2026. Vi ved, at det nok er en smule optimistisk – og venter derfor gerne på den rette.

KKFO Holberg ligger i Emdrup i Københavns Kommune. Vi er placeret lige ved Utterslev Mose med yderst gode faciliteter både inde og ude. Skole- og fritidsdel indgår i et tæt samarbejde om børnenes dannelse, trivsel, udvikling og læring. Vi glæder os på Holbergskolen/i KKFO Holberg endvidere over vores meget flotte trivselsmålinger fra både børn og personale, der udtrykker stor tilfredshed gennem børnenes hele dag. Der går ca. 640 børn på Holbergskolen (tre spor), hvor lige omkring 260 af børnene er tilknyttet KKFO'en.

Det gode børneliv handler for os om tryghed, medansvar og det at være del af et forpligtende fællesskab. Det er herigennem vi udbygger læring og udvikler børnenes kompetencer. Vores faglige fællesskab udspringer af pædagogikken, der altid er vores førsteprioritet i praksis med børnene. En praksis, der er refleksiv, og hvor vi planlægger, udfører og udvikler sammen.

Vi lægger stor vægt på det tætte og forpligtende samarbejde mellem skole og KKFO. Vi dygtiggør os sammen i vores fælles opgaver og i overgangene i børnenes liv. Vi arbejder på at sikre børnenes perspektiver og deltagelse i alle gøremål – hele dagen. Vi er optagede af læringsmiljøer gennem praksis og er pt. i gang med sammen at organisere alt det spændende, der er i gang i både i KKFO og skolen. Det er i samspillet og gennem dialogen, vi i teamet og som helhed på skolen skaber resultaterne. Vores fundament er moderne metoder og klassiske dyder.

Vi arbejder seriøst med opgaven
Vi har nemlig det vigtigste job i verden. Er du uddannet pædagog? Har du fagligheden på plads? Står du fast – også når det blæser? Og har du lysten og evnerne til at varetage opgaven med at understøtte børnenes trivsel og udvikling? Så skal du skynde dig at kontakte os.

Vi ønsker os en engageret og dygtig kollega, der besidder overblik, er anerkendende, fagligt reflekterende, positivt indstillet og som brænder for praksis med indskolingens børn både på skolen og i KKFO'en gennem meningsfulde relationer og aktiviteter. I vores arbejde med og om børnene vægter vi respekten og rummeligheden for både børnene og for hinanden højt. I sidste ende er det vores mål at sikre børnenes glæde ved at lære og udvikle sig både i skolen og i fritiden. Vi kan godt lide at sige, at 'her er højt til loftet'.

Du vil – udover at være fast del af vores KKFO-afdeling Drivhuset – blive tilknyttet som primærpædagog i en 1. klasse (ca. 11 timer om ugen). På Holberg følger vi børnene, så når året i klassen afrundes, vil du følge med børnene i overgangen til 2. klasse og videre frem.

Overblik og aktiv deltagelse er forudsætninger for at kunne agere i vores daglige praksis. Til gengæld kan du forvente dygtige og refleksive kolleger samt tillid, ærlighed og gensidighed i opgaveløsningen. Sparring, refleksion og plads til aktivitet i et miljø, hvor du også kan lære nyt, er en selvfølge. Vi forventer naturligvis, at du tager ansvar for dine opgaver og følger de ting til dørs, som du sætter i gang. Vi vægter et højt kommunikationsniveau både via Aula og selvfølgelig gennem dialog.

Kan du agere i både det store og det lille fællesskab? Mener du, barnets tegn på tryghed og trivsel er spændende praksiselementer? Og har du lysten og evnerne til at arbejde i et fantastisk miljø i udvikling? Så er Holbergskolen lige noget for dig.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse den 15. september 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Kaspar Petersen på 51 84 43 00/ui55@kk.dk. Vi tjekker mail og telefon løbende i sommerferieperioden. Vi har åbent sommeren igennem og vil meget gerne både vise rundt i vores skønne rammer og fortælle meget mere om stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at afvikle dem i første halvdel af august måned, når vi alle er tilbage fra sommerferie.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælpere til faste stillinger i Drivhuset og Skrænten til KKFO Holberg på Holbergskolen

København

Kunne du tænke dig at arbejde i skønne rammer i et hus med høj børne- og personaletrivsel?
Indgå i et tæt og forpligtende samarbejde i KKFO og skole?
Være del af en spændende KKFO i udvikling?
Og har du interesse for og lyst til meningsfuld praksis med de 5-10-årige?

Så læs videre. Vi søger et par dygtige kolleger, der vil deltage aktivt i et udviklende og spændende fritidsmiljø for børn, hvor leg og aktiv deltagelse er fundamentet for læring og barnets stemme er et vigtigt element i pædagogikken.

KKFO Holberg (Fritidsinstitutionen ved Holbergskolen) søger dygtige pædagogmedhjælpere, der vil noget med børn
Vi er del af Holbergskolen, der ligger i Emdrup i Københavns Kommune. KKFO'en er placeret lige ved Utterslev Mose med gode faciliteter både ude og inde. Vi går op i at skabe det bedste læringsmiljø ud fra husets rammer. Der er i KKFO'en indskrevet ca. 260 børn i alderen 5-10 år. Vi består af to afdelinger, der ligger på hver sin matrikel med ca. 500 meters afstand: Drivhuset (0.-1. klasse) og Skrænten (2.-3. klasse).

Vi lægger vægt på, at du er en engageret og aktiv profil. Og har du flair for rollespil, træarbejde eller idræt/bevægelse, er det lige det, børnene ønsker sig.

Det gode fritidsliv handler for os om tryghed, medbestemmelse, medansvar og et forpligtende fællesskab. Det er herigennem, vi udbygger læring og udvikler børnenes kompetencer. Vores faglige fællesskab udspringer i pædagogikken, der altid er vores første prioritet i praksis med børnene. En praksis, der er refleksiv, og hvor vi planlægger, udfører og udvikler sammen. Vi arbejder med udgangspunkt i KIDS-fritid og har fokus på den gode dag for alle børn samt den enkelte medarbejders rolle og planlægning heri.

Vi dygtiggør os sammen i vores fælles opgaver og overgangene i børnenes liv. Vi arbejder på at sikre børnenes perspektiver og deltagelse i alle gøremål – hele dagen. Vi er optagede af KKFO'ens læringsmiljø gennem praksis, og er hele tiden i gang med at dygtiggøre os i KKFO'ens rutiner og indretning. Det er i samspillet og gennem dialogen vi – i teamet og som helhed – skaber resultaterne. Vores fundament er moderne metoder og klassiske dyder.

Vi arbejder seriøst med opgaven
Vi har nemlig det vigtigste job i verden. Står du fast – også når det blæser? Kan du udføre spændende og udfordrende aktiviteter med læring og fokus på indhold i børnenes fritid? Så skal du skynde dig at kontakte os. Vi ønsker os engagerede og dygtige kolleger, der besidder overblik, er anerkendende og positivt indstillede. Vi kan godt lide at sige, at 'her er højt til loftet'. Der vil evt. være mulighed for at supplere din ansættelse med vikartimer i skolen og periodevis at have højere timetal.

Du kan forvente dygtige og refleksive kolleger samt tillid, ærlighed og gensidighed i opgaveløsningen. Dialog, refleksion, plads til aktivitet samt et miljø, hvor du også kan lære nyt, er en selvfølge.

Vi vægter et højt kommunikationsniveau bl.a. via Aula. Det er naturligvis også en selvfølge, at du tager ansvar for dine opgaver og følger de ting til dørs, som du sætter i gang. Så har du lysten og evnerne til at arbejde i et miljø i udvikling, hvor du kan være med til at præge din praksis, så er KKFO Holberg lige noget for dig.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 23-24 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Kaspar Petersen på 51 84 43 00/ui55@kk.dk. Vi tjekker mail og telefon løbende i sommerferieperioden.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at afvikle dem i første halvdel af august måned, når vi alle er tilbage fra sommerferie.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog – skab en tryg hverdag for mennesker med demens på Center for Demens – Lindehusene

København

Brænder du for relationsarbejde og demens?
Vil du bruge din pædagogiske og menneskelige kompetencer til at skabe en meningsfuld hverdag for borgere med demens gennem daglig pleje og aktiviteter?

Så ring eller send din ansøgning nu!

Vi leder efter en pædagog, som har lyst til at bruge sin faglighed til at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker over 65 år, der lever med demens. Her handler det om den meningsfulde hverdag og den gode relation, og som pædagog er din menneskelige indsigt lige så vigtig som din pædagogiske værktøjskasse.

Center for Demens – Lindehusene ligger på Indre Nørrebro og rummer tilbud til Københavnere med demens i alle sygdommens faser, herunder træning, rådgivning og aktivitetscenter samt plejeboliger for mennesker med demens under og over 65 år.

På Afdeling B bor 32 beboere over 65 år på særligt skærmede demenspladser, og det er dem, du skal være med til at støtte til en meningsfuld og tryg hverdag gennem daglig pleje og aktiviteter.

Ring til afdelingsleder for Afdeling B Tinna Juel Madelung Haagensen tlf. 27 10 91 33 fra den 21. juli (uge 30) eller til afdelingsleder for Afdeling A Louise Arnholtz tlf. 27 10 91 49 i ugerne op til, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi søger dig, som

  • er uddannet pædagog og brænder for (eller er nysgerrig på) demensområdet
  • er rolig, tydelig og relationsstærk i mødet med mennesker
  • kan skabe struktur i komplekse situationer
  • kommunikerer anerkendende og samarbejder bredt
  • trives i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • ønsker at prioritere at skabe meningsfulde aktiviteter med beboerne
Hvis du har erfaring fra tidligere arbejde med borgere med demens, er det naturligvis en fordel. Vi sørger for grundig introduktion til opgaverne som tager udgangspunkt i fx individuel og personcentreret omsorg (Tom Kitwood), som man skal ønske at arbejde aktivt med.

Hvad bliver dine primære opgaver?

  • varetage pleje, omsorg og arbejder målrettet med relationer, tryghed og trivsel
  • udarbejde og følger op på socialpædagogiske handleplaner
  • understøtte kolleger i det pædagogiske arbejde
  • være med til at forebygge og håndtere uforstående og udadreagerende adfærd
  • samarbejde tæt med pårørende om den enkelte beboers livssituation
  • bidrage til struktur og overblik i hverdagen
Du bliver en vigtig del af et tværfagligt fællesskab, der tæller social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en socialpædagog og en demensfaglig sygeplejerske. Du refererer til afdelingsleder Tinna Juel Madelung Haagensen.

Center for Demens – Lindehusene
Center for Demens – Lindehusene blev etableret i 2019 og er siden udviklet med tilbud for mennesker med demens under og over 65 år, som spænder bredt fra tidlig indsats for borgere i eget hjem til plejeboligerne i De Gamles By på Nørrebro.

Udover specialiserede tilbud til borgere og pårørende, understøtter centeret arbejdet med demens på forvaltningens øvrige enheder og opsamler og formidler viden om demens.

Vores fælles kerneopgave er at understøtte muligheden for at leve et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende med afsæt i en personcentreret og rehabiliterende tilgang.

Læs mere om Center for Demens.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen primært i dagvagt og med weekendvagt hver 3. uge. Øvrige vagter efter aftale. Vi håber, du kan starte pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt. Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelse.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling