WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
246

Københavns Kommune

Familiebehandler til nyt børne- og ungehjem på Glucksvej – Kom til åbent hus tirsdag den 11. august kl. 14.00-18.00

København

Vil du være med til at skabe sammenhæng omkring den unge og familien?

Vi etablerer et nyt kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år med mulighed for ungestøtte efter Barnets Lov frem til det 23. år.

Indsatsen er helhedsorienteret og intensiv, hvor den unge, familien og de professionelle omkring dem arbejder sammen om at skabe udvikling og nye muligheder. Vi modtager både planlagte og akutte anbringelser, og samarbejdet med familien er en central del af indsatsen.

Vi søger en familiebehandler, der vil indgå i et fagligt fællesskab med fokus på relationer, nysgerrighed og samarbejde som grundlag for praksis.

Kom til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingen eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om tilbuddet, møde ledelsen og få indblik i den faglighed og kultur, vi er ved at opbygge. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Vi møder
Vi møder børn, unge og familier med en forståelse af, at de ikke er problemet – de viser problemet.

Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, hvor vi er optaget af at forstå sammenhængen mellem den unges livsarenaer og de mennesker, der er en del af deres liv.

Forandring skabes i relationer og i samarbejde med de mennesker, der fortsat skal være en del af den unges hverdag.

Vi ser
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale og følelsesmæssige udfordringer – med mulighed for ungestøtte frem til 23 år.

Mange unge har erfaringer med utryghed, brud i relationer og mistrivsel. Nogle lever med selvskadende adfærd, misbrug eller kriminalitet og har behov for stabile voksne og tydelige rammer.

Vi arbejder tæt sammen med familie, myndighed, skole, psykiatri og øvrige samarbejdspartnere for at skabe retning og sammenhæng i indsatsen.

Vi skaber sammenhæng
Som familiebehandler arbejder du med at skabe sammenhæng mellem den unge, familien og de professionelle omkring dem.

Dit arbejde foregår på tværs af arenaer – i familien, omkring den unge og i samarbejdet med skole, myndighed og øvrige fagpersoner.

Du bidrager til at

  • skabe fælles forståelse af den unges udfordringer og ressourcer
  • støtte familien i at indgå aktivt i den unges udvikling
  • sikre sammenhæng mellem indsatser og faglige perspektiver
Du samarbejder tæt med socialrådgivere, psykologer og socialpædagoger om at skabe en fælles retning for indsatsen.

Vi søger en familiebehandler, der

  • er uddannet pædagog, socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse med terapeutisk eller familiefaglig overbygning
  • har erfaring med familiebehandling og arbejdet med udsatte børn, unge og familier
  • har viden om psykiatri, traumer og komplekse familieforløb
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i tværfagligt samarbejde
  • ser familien som en central del af den unges udvikling
  • ønsker at bidrage aktivt til et fagligt fællesskab
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en tydelig faglig retning og et stærkt tværfagligt fællesskab
  • ekstern supervision, kompetenceudvikling og faglig sparring
  • en fleksibel arbejdsdag med stor selvstændighed
  • en ledelse med fokus på nærvær, kvalitet og udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Arbejdstiden er fleksibel og tilrettelægges efter opgaverne. Der må forventes arbejde i dag- og aftentimer samt lejlighedsvis i weekender.

Arbejdsstedet er Glucksvej 2, 2450 København SV.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Samtaler afholdes i uge 34 og 35.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til Øresundsskolen

København

Genopslag

Vil du gøre en reel forskel i børns hverdag – sammen med engagerede kollegaer?

På Øresundsskolen tror vi på, at udvikling starter i relationen. I det trygge møde, i de små sejre og i en hverdag, hvor struktur, nærvær og fællesskab går hånd i hånd.

Vi søger derfor pædagoger, der brænder for specialpædagogik, og som har lyst til at skabe meningsfulde dage for børn med særlige behov – både i skole og KKFO.

Hvem er vi?
Øresundsskolen ligger på Ydre Østerbro og er et specialtilbud under folkeskolen for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

I skoleåret 2026/2027 har vi 140 elever fordelt på 16 klasser fra 0.-10. årgang og et stærkt fællesskab af 156 engagerede medarbejdere bestående af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Hos os er høj faglighed, tværprofessionelt samarbejde og fælles ansvar ikke bare ord – det er fundamentet for vores hverdag. Skole og KKFO hænger tæt sammen både pædagogisk og organisatorisk, så eleverne oplever genkendelighed, tryghed og sammenhæng gennem hele dagen.

Vi er stolte af vores elevgruppe, vores tætte forældresamarbejde og et kollegialt fællesskab præget af humor, faglig nysgerrighed og lysten til hele tiden at udvikle os sammen.

Pædagog på Øresundsskolen
Som pædagog bliver du tilknyttet en fast klasse, hvor du får en vigtig rolle i elevernes hverdag, trivsel og udvikling. Du lærer børnene at kende – deres styrker, behov, små signaler og store fremskridt.

Når klokken bliver 15.00, bliver du en del af vores gangfællesskab i KKFO’en, hvor eftermiddagen fyldes med aktiviteter tilpasset børnenes individuelle behov og interesser.

Det kan være

  • kreative værksteder
  • mindfulness og sansestimulerende aktiviteter
  • motorikbaner i gymnastiksalen
  • cykelture
  • spil og sociale fællesskaber
  • musik, fællessang og bål
  • høvdingebold og bevægelsesaktiviteter
Vi ønsker at skabe et fritidstilbud, hvor børnene får mulighed for at danne relationer på tværs og oplever glæden ved at være en del af et fællesskab.

En hverdag med struktur, relationer og mening
Fælles for vores elever er, at de har brug for tydelige, forudsigelige og trygge rammer – men på hver deres måde. Derfor er struktur og genkendelighed en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.

Har du erfaring med visuel struktur eller alternative kommunikationsformer, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og til at være en del af en specialpædagogisk praksis, hvor vi sammen skaber udviklende og meningsfulde rammer for børnene.

Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 8.15 til 17.00.

Formiddagene bruges blandt andet på forberedelse, pædagogmøder og faglig sparring samt understøttende undervisning (UUV).

Fra middag og resten af dagen er du tæt sammen med eleverne i samarbejde med lærere og pædagogmedhjælpere. Når skoledagen slutter, tager KKFO’en over, og her får du en central rolle i at planlægge og skabe aktiviteter, der både giver mening, udvikling og gode oplevelser for børnene.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog
  • er nysgerrig på specialpædagogik
  • har lyst til at arbejde med alternative kommunikationsformer
  • kan skabe tydelige og trygge rammer for børnene
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er initiativrig og kan sætte aktiviteter i gang
  • trives i samarbejde og bidrager til fællesskabet
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan dokumentere børns udvikling og progression i samarbejde med klassens lærer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi håber, du kan starte 1. oktober 2026 – men har du mulighed for at begynde tidligere, er det også en mulighed.

Stillingerne er på 34 timer ugentligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Du kan læse mere om Øresundsskolen på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Camilla B. Hansen på 20 27 33 86 eller mail yu46@kk.dk.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026
Vi holder samtaler løbende, og vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Boligrådgivergruppen søger socialfaglig boligrådgiver, der vil være med til at forebygge at udsatte borgere mister deres bolig

København

Brænder du for det boligsociale arbejde, og vil du være med til at gøre en indsats for at forebygge at udsatte borgere mister deres bolig?

Så er vi på udkig efter dig.

Boligrådgivergruppen er så heldig, at vi fortsat opnormeres, så hvis du vil være med til at gøre en forskel for udsatte borgere, som er i risiko for at miste deres bolig, skal du læse videre her.

Hvem er vi
En bolig er basen, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe. Boligrådgiverne leverer en kortvarig indsats for socialt udsatte borgere, som er i risiko for at miste deres bolig. Boligrådgiverindsatsen er desuden en brobyggende indsats, hvor der skabes sammenhænge mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund.

Vi er pt. 21 boligrådgivere i teamet.

Boligrådgiverne er indgangen til kommunen for den almene boligsektor – efter aftale om kontaktpersonordning mellem BL Kreds 1 (Danmarks almene boliger) og Københavns Kommune.

Som boligrådgiver bliver du del af en afdeling med stort engagement og bred socialfaglig erfaring.

Boligrådgiverindsatsen er en del af Housing First, som også omfatter CTI, ICM, Modificeret ACT og ACT. Alle indsatserne har det fælles formål at understøtte borgere i at bo i egen bolig. Housing First-metoderne arbejder helhedsorienteret og individuelt med afsæt i recoverytænkning. Boligrådgiverindsatsen adskiller sig ved at være en kortere indsats med et særligt fokus på rådgivning af både borgere, og interne og eksterne samarbejdspartnere. Indsatserne har høj politisk prioritet og bevågenhed.

Som boligrådgivere arbejder vi blandt andet med følgende opgaver

  • Fastholdelse af borgere i egen bolig, som er udsættelsestruede på grund af adfærd eller boligens stand. Opgaverne består bl.a. i at afdække de problemer, der er omkring borgeren og boligen samt bistå med løsninger. Vi bistår også ved fogedudsættelser.
  • Servicere almene boligafdelinger i København med råd og vejledning i forhold til socialt udsatte beboere
  • Assistere boligselskaberne i forbindelse med renoveringsprojekter og genhusning af udsatte borgere
  • Indslusning af boliganviste borgere til egen bolig i form af støtte til diverse praktiske opgaver i forbindelse med indflytningen
Lidt om dig
Du har en socialfaglig uddannelse, fx pædagog, socialpædagog eller socialrådgiver og har gerne bred erfaring med målgruppen. Du har kendskab til sociallovgivningen, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra det boligsociale område.

Selvom der er tale om et meget selvstændigt arbejde, er gode kommunikations- og samarbejdsevner en vigtig forudsætning. Du skal kunne indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige medarbejdergrupper i kommunen samt være i dialog med repræsentanter fra den almene boligsektor, regionens socialfaglige medarbejdere, det civile samfund og andre relevante aktører omkring opgaveløsningen.

Vi håber, at du

  • har erfaring med, eller interesse for at arbejde i borgernes hjem
  • har erfaring med borgere i målgruppen og viden om psykisk lidelse og forbrug af rusmidler
  • kan se dig selv opsøge borgere i boliger, som kan bære præg af mislighold, skadedyr og uhygiejniske forhold
  • er interesseret i det boligsociale område
  • trives med en uforudsigelig hverdag med akutte opgaver
  • kan bevare en professionel og rådgivende tilgang i mødet med borgere med et højt konfliktniveau
  • kan se fordele ved mange forskellige tværfaglige samarbejdspartnere og er i stand til at koordinere imellem dem
  • har gode kommunikationsevner og flair for skriftlig dokumentation
  • er tålmodig og vedholdende i den opsøgende kontakt
  • kan tænke alternativt og komme med kreative løsningsforslag
Vi tilbyder

  • et spændende og afvekslende job med høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen, herunder flekstid.
  • en sagsstamme på cirka 25 borgere
  • interessante og stabile kolleger med stor personlig og faglig diversitet, der deler viden i et væk, kan lide en god diskussion, og som er gode til at passe på hinanden
  • en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og kompetenceudvikling er i fokus
  • motion i arbejdstiden – vi er bydækkende og cykler mellem opgaverne
  • du bliver en del af Housing First, hvor flere indsatser for udsatte og/eller tidligere hjemløse borgere er blevet samlet under et tag, og som er i rivende udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår 
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne. 

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – dog ikke efter overenskomst for akademikere. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.

Vi bor på Sundholmsvej 22, 2300 Københavns S.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi privat straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål kan du kontakte boligrådgiverne Kaspar på 40 28 57 41 og Lina på 24 67 07 99 samt afdelingsleder Sofia Pecorelli på 24 52 68 74.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialfaglig medarbejder til Kvindeherberget Bocentret Sundholm (1-årigt vikariat)

København

En af vores dygtige kollegaer skal på orlov, så vi mangler en til at udfylde nogle store sko.

Bocentret er Københavns Kommunes herberg for kvinder. Vi har plads til 49 beboere, og vores målgruppe er sårbare, socialt udsatte hjemløse kvinder, der ofte har problemer i form af psykiske udfordringer samt større eller mindre forbrug af rusmidler.

Vi er et skærmet tilbud og tilstræber at skabe trygge rammer for en stabiliserings- og udredningsproces, således den enkelte kvinde bliver i stand til at klare sig bedst muligt i relevant boligform efter endt ophold på Bocentret.

Vi søger en ny kollega, der er personligt og fagligt rustet til arbejdet med borgere, der er i en udsat og følelsesmæssigt sårbar situation.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at arbejde på udsatteområdet
  • har lyst til at arbejde med kvinder, der kendes ved at have komplekse problemstillinger i form af rusmiddelbrug samt psykiatriske og andre sundhedsmæssige udfordringer
  • er skriftligt og mundtligt velformuleret, da dokumentationen er med til at sætte den høje faglige standard og sikre en samlet indsats
  • er god til at arbejde struktureret, men samtidig kan navigere i hektisk aktivitet
  • er en god kollega, der vil bidrage til psykologisk tryghed på arbejdspladsen
  • har faglig baggrund som enten pædagog eller socialrådgiver
Vi tilbyder

  • engagerede kollegaer og godt samarbejde med øvrige tilbud på Sundholm
  • et arbejde, der giver rum for faglig udvikling
  • personalemøder og supervision
  • en afvekslende hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden
  • en høj grad af sparring, så man aldrig står alene med opgaver
  • en hverdag, hvor Low Arousal er grundlaget for hele vores indsats
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen fordelt på dag og aften samt hver 3. weekend.

Tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation.

Du skal være opmærksom på, at nogle beboere har husdyr – både hunde og katte.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Pernille Stefansen på 22 94 25 34 den 5. eller 6. august mellem kl. 10.00-12.00.

Vi skal have din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Søg via linket senest søndag 9. august 2026
Vi planlægger at holde samtaler 13. og 14. august 2026.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til Fritidsinstitutionen ved Øster Farimagsgades Skole (27 timer ugentligt)

København

Her er muligheden for dig, der brænder for arbejdet med børn i aldersgruppen 6-10 år. Du kommer til at arbejde på en velfungerende skole centralt beliggende i område Indre By/Østerbro. Fritidsinstitutionen har daglig adgang til musikfaglokaler og fantastiske idrætsfaciliteter.

Skolens etablerede fritidsinstitution er fysisk placeret på skolen og et nærliggende fritidshjem. Vi har ca. 220 børn og ca. 22 pædagogiske ansatte. Skolen har i alt ca. 70 pædagogiske ansatte, 700 dygtige elever og deres forældre.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • kan være igangsættende, aktivt deltagende og med rette humør og energi skabe et godt miljø omkring sig
  • skal have et menneskesyn, som bygger på, at forskellighed er en styrke
  • ser muligheder i et tæt samarbejde med pædagoger og lærer, og der vil dagligt være en tæt overgang fra skole til fritid – dine ugentlige arbejdstider vil typisk være én dag kl. 10-17.00 og resten af dagene kl. 12-17.00
  • gerne har institutionserfaring og er god til at skabe overblik i en hverdag med mange indtryk og opgaver
  • har visioner i forhold til at skabe et trygt og udfordrende læringsmiljø for vores børn i et tæt samarbejde med skolens fritidsinstitutionsleder og øvrige medarbejdere
  • tænker kreativt og har et anerkendende menneskesyn, som du også udlever i dagligdagen
Vi tilbyder

  • børn, der hver dag vil modtage dig med åbne arme, og et miljø hvor du bliver fyldt med gode relationer og anerkendelse for dit engagement
  • en fritidsinstitution, der har et tæt samarbejde med skolen
  • en ugentlig arbejdsdag, hvor mødetiden ligger kl. 10-17.00
  • et engageret personale og en engageret forældrekreds
  • et godt arbejdsmiljø med en professionel og humoristisk tilgang til arbejdet
  • spændende fysiske rammer med adgang til faglokale og fantastiske idrætsfaciliteter
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 27 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen ved at kontakte fritidsinstitutionsleder Kasper Burholt på 21 16 96 87 (dog ikke i uge 31).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Ansættelsessamtaler til stillingen vil finde sted senest i uge 33.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pallesvej 22-30 søger pædagoger til botilbud for mennesker med autismespektrumforstyrrelse og/eller udviklingshæmning

København

Botilbuddet Pallesvej 22-30 søger to pædagoger til længerevarende botilbud for voksne borgere med autismespektrumforstyrrelser og/eller udviklingshæmning.

Vi er organiseret i NORA og en del af Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB). Botilbuddet er i gang med en faglig omstilling, hvor vi i stigende grad arbejder med mennesker med autismespektrumforstyrrelser.

Vi ligger ved Amager Strand, som vi bruger aktivt i hverdagen til gåture, aktiviteter og ro i nærmiljøet.

Om botilbuddet
Pallesvej 22-30 er et §105 botilbud med 27 borgere fordelt i to teams. Borgerne har et relativt højt kognitivt funktionsniveau, men har behov for pædagogisk støtte til at mestre hverdagsliv, struktur og sociale sammenhænge.

Flere borgere har også komorbide lidelser som ADHD, OCD, bipolar lidelse eller angst.

Vores faglige tilgang
Vi arbejder ud fra neuropædagogiske principper, Low Arousal og KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis).

Vi er optagede af

  • at tage udgangspunkt i relationen til borgeren
  • at arbejde målrettet med udviklingsplaner og indsatsmål
  • at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
  • at støtte borgerne i at udvikle større selvstændighed.
Vi arbejder i medstyrende teams, hvor vi sammen har ansvar for planlægning, faglig udvikling og opgaveløsning.

Om jobbet
Som pædagog bliver du en del af et team, der arbejder tæt omkring borgernes hverdag og udvikling.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • støtte borgerne i mestring af eget liv
  • støtte struktur og overblik i daglige gøremål i egen bolig
  • støtte deltagelse i beskæftigelse, uddannelse og sociale fællesskaber
  • ledsagelse til fx psykiatri, møder og aktiviteter
  • arbejde med udviklingsplaner og mål i tæt samarbejde med borgerne.
Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng mellem borgernes ressourcer og behov, så de kan leve et så selvstændigt liv som muligt.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger
  • introduktionsforløb og struktureret oplæring
  • en varieret hverdag med tæt borgerkontakt
  • medstyrende teams med høj grad af indflydelse
  • fokus på trivsel, fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • løbende faglig sparring og vidensdeling.
Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du måske den pædagog, vi søger

  • Jeg er uddannet pædagog og motiveres af at arbejde med voksne med autismespektrumforstyrrelse og/eller udviklingshæmning
  • Jeg ønsker at støtte borgere i at bruge deres ressourcer psykisk, socialt og fysisk til at skabe en meningsfuld hverdag
  • Jeg kan støtte borgere i at skabe struktur og overblik over daglige gøremål i egen bolig samt i forhold til uddannelse/beskæftigelse og sociale netværk
  • Jeg kan arbejde selvstændigt, og det er naturligt for mig at tage ansvar i mit arbejde
  • Jeg ved, at dokumentation er vigtigt – ikke kun som et lovkrav, men fordi det er borgernes liv, vi arbejder med
  • Jeg trives i et miljø, hvor samarbejde, vidensdeling, sparring og dialog er en naturlig del af hverdagen.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med start 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Der arbejdes i skiftende dag- og aftenvagter samt hver 3. weekend. Der kan forekomme arbejde på helligdage, som fordeles i teamet.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende pædagogisk overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Betinna Roed på 51 42 92 12.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026
Samtaler afholdes løbende.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Altankassens vuggestue

København

Er du pædagog? Og vil du være med til at give vores yngste et trygt og udviklende hverdagsliv tæt på Amager Fælleds grønne områder? Trives du med samarbejde, struktur, spontanitet og pædagogisk udvikling – og har du lyst til at blive en del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores vuggestueafdeling, som kan starte 1. september 2026 eller snarest derefter, da en af vores dygtige medhjælpere har besluttet sig for at starte på pædagoguddannelsen.

Arbejdstiden kan aftales til mellem 32 og 37 timer om ugen.

Om Altankassen
Vi er en stor integreret institution med 150+ børn i alderen 0-6 år fordelt på seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf to grupper kører til et udflytterfællesskab i Dragør.

Altankassen ligger tæt på Metroen og Amager Fælled og er omgivet af mange dejlige grønne områder, offentlige legepladser og kulturelle tilbud.

På Amagerfælledvej fordeler vi os på tre etager i et hus, som vi deler med en anden institution, der ligger i stuen.

Vi har rigtig gode indendørs faciliteter med en stor sal, klatre/tumlerum, gode gangarealer og store, lyse stuer. Udendørs har vi en fantastisk legeplads med store, gamle træer, bålplads, bold- og hockeybane og gode muligheder for leg.

I Nyttehaven har vi ligeledes gode indendørs/udendørs faciliteter og ligger tæt på skov, eng og strand.

Om vuggestuen
Vuggestuen har seks stuer, som er fordelt med tre stuer på hver sin etage. Hver etage udgør sit eget team, men vi arbejder også på tværs af de to teams.

På hver stue har vi 12 børn og foruden det faste personale på stuerne har vi en flyver, som dækker ved ferie, sygdom, møder og kurser.

Vi har en godt indarbejdet struktur og et godt arbejdsfællesskab i vuggestuen, hvor man som en naturlig del af hverdagen hjælper hinanden (og også børnehaven og omvendt, når det er påkrævet).

Vi arbejder med ugeplaner, men lader ikke planerne styre os. Det kan være nødvendigt i en travl hverdag at være fleksibel og der skal også være plads til spontanitet.

Faste aktiviteter på tværs af alle stuer er storegruppe, to rytmikhold og vores sal og tumlerum.

Der er faste stuemøder en time hver 14. dag og tid til planlægning/andet arbejde ind imellem og på afdelings- og p-møder.

Om os
Vi arbejder kontinuerligt med at skabe et godt arbejdsmiljø, og vi har flere medarbejdere, som har søgt tilbage til Altankassen efter at have været væk fra institutionen.

I den pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i Tryghedscirklen og arbejder desuden med Madliv, BOB og leg/legemiljøer på tværs af hele institutionen.

Vi har fokus på den gode relation og tryghed som grundlag for al udvikling og læring.

Vi lægger vægt på, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået hver dag.

Vi tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone og arbejder med børnenes selvhjulpenhed og med at se intentionen bag børnenes ageren, for at kunne hjælpe alle børn til at indgå på bedst mulig vis i små og større børnefællesskaber.

Vi arbejder differentieret og kontinuerligt ud fra barnets/børnegruppens udvikling og behov gennem hele dagen.

Altankassen har to ledere, som prioriterer at være nærværende i praksis og deltager på alle stuemøder.

Altankassen er en del af Amager Klynge C, som består af seks institutioner.

Vi forventer, at du

  • er mødestabil, fleksibel og god til at samarbejde
  • kan give omsorg, være nærværende og samtidig bevare overblikket
  • kan arbejde med pædagogik i både rutinesituationer, aktiviteter og leg
  • er struktureret og kan planlægge og gennemføre pædagogiske forløb
  • er en tydelig og retningsangivende voksen uden at være irettesættende
  • har kendskab til de styrkede læreplaner, Sprogtrappen, SMTTE og TOPI
  • kan reflektere over egen praksis
  • har humor og kan lide hverdagen – også når der skal løbes stærkt
Vi kan tilbyde

  • en personalegruppe, som er mangfoldig i forhold til køn, alder og anciennitet
  • en institution med stor samarbejdsvilje og et godt arbejdsmiljø
  • en institution med god balance mellem voksenstyrede aktiviteter, lege, rutiner og børnenes selvinitierede leg
  • en institution med anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i Tryghedscirklen
  • faste stue-, afdelings- og personalemøder
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Vi håber, du kan starte den 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 7.00 og 17.00 – dog er der personalemøder, forældremøder og lignende, som ligger efter kl. 17.00.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Du kan kontakte pædagogisk leder Anne Müllertz på 51 22 47 39 for spørgsmål eller besøg, inden du søger stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning og holder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagoger til Københavns Kommunes nye børne- og ungehjem Glucksvej

København

Vil du være med til at etablere et nyt børne- og ungehjem og være med til at forme en stærk faglig kultur fra begyndelsen?

Vi etablerer et kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år. Indsatsen er helhedsorienteret og intensiv, hvor barn, familie og fagprofessionelle samarbejder om at skabe udvikling og nye muligheder.

Vi søger socialpædagoger, der vil indgå i et fagligt fællesskab med fokus på relationer, nysgerrighed og samarbejde som grundlag for praksis.

Vi arbejder ikke kun med at etablere et nyt tilbud – vi er samtidig i gang med at opbygge en kultur, hvor børn, unge, familier og medarbejdere indgår i forpligtende fællesskaber, fordi vi ved, at udvikling skabes i fællesskab.

Kom til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingen eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om stillingen og den faglige tilgang samt møde ledelsen og stille spørgsmål. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Vi møder
Vi møder børn og unge med den forståelse, at de ikke er problemet – de viser problemet.

Vi ser ikke adfærd som modstand. Vi ser den som en invitation til sammen at undersøge det, vi endnu ikke har forstået.

Det betyder, at vi møder adfærd med nysgerrighed frem for hurtige konklusioner. Vi undersøger de erfaringer, relationer og livsbetingelser, som barnets eller den unges handlinger er et svar på.

Vi ved, at udvikling sjældent begynder med et svar. Den begynder i en relation, hvor den unge mødes af en voksen, der bliver ved med at være nysgerrig, nærværende og vedholdende.

Vores faglige udgangspunkt bygger på en transdisciplinær forståelse, hvor vi arbejder på tværs af fagligheder, sektorer og relationer. Ingen profession kan alene skabe den udvikling, et barn eller en ung har brug for. Derfor udvikler vi løsninger sammen med barnet, familien og de mennesker, der er en del af den unges liv.

Vi ser
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer.

Mange har oplevet en opvækst præget af utryghed, ustabile relationer eller gentagne brud. Flere har haft vanskeligheder i skole, fællesskaber eller familien og kan reagere med mistrivsel, konflikter, tilbagetrækning, misbrug, kriminalitet eller psykiske vanskeligheder.

Den unge kan have behov for tydelige voksne, stabile rammer og støtte til at skabe struktur i hverdagen, fastholde skole eller uddannelse, udvikle sociale relationer og styrke kontakten til familie og netværk.

Vi ved, at de største forandringer sjældent opstår i mødelokalet. De opstår i hverdagen – i relationer, i konflikter og i de små øjeblikke, hvor en voksen bliver ved med at være der.

Vi udvikler
Vi ved, at ingen profession alene kan skabe den udvikling, et barn eller en ung har brug for.

Derfor arbejder vi tæt sammen med familie, myndighed, skole, behandlingspsykiatri og den unges netværk. Familien er ofte den vigtigste blivende relation, og derfor er familiearbejdet en integreret del af indsatsen.

Vi arbejder for, at den unge bevarer eller genopbygger tilknytning til skole, uddannelse, fritidsliv og fællesskaber. Samtidig prioriterer vi supervision, kompetenceudvikling og fælles faglig refleksion, fordi vi ved, at stærk praksis udvikles i fællesskab.

Som medarbejder bliver du en del af et fagligt miljø, hvor vi hele tiden udvikler os – ikke kun for at blive dygtigere, men for bedre at forstå de børn og unge, vi arbejder med.

Vi søger
Vi søger socialpædagoger, der ønsker at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab og en kultur, hvor vi udvikler praksis sammen.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse
  • har erfaring med, eller interesse for, døgnområdet og arbejdet med udsatte børn og unge
  • kan skabe trygge, tydelige og vedholdende relationer
  • kan bevare roen, når den unge mister sin
  • ser samarbejdet med familie, netværk og skole som en naturlig del af arbejdet
  • trives i et miljø med refleksion, faglig sparring og tværfagligt samarbejde
  • har lyst til faglig udvikling og til at bidrage aktivt til fællesskabet.
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en arbejdsplads med en tydelig faglig retning
  • et stærkt fokus på relationer, familiearbejde og tværfagligt samarbejde
  • høj prioritering af uddannelse, supervision og faglig udvikling
  • et engageret kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at blive dygtigere
  • en ledelse med fokus på nærvær, kvalitet og udvikling
  • døgnvagter og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og indebærer døgnvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Arbejdssted: Glucksvej 2, 2450 København SV

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026.
Samtaler afholdes i uge 34.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk konsulent til team Visitation og Tilsyn i Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

Vil du gøre en forskel for børn og unge på specialområdet?
Vil du skabe de bedste rammer for børn og unge med særlige behov?
Og har du erfaring med visitationsarbejdet?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye pædagogiske konsulent og visitator i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Efter syv år har en af vores dygtige kolleger valgt at prøve kræfter med nye udfordringer – og nu leder vi efter den helt rigtige profil til vores team. Hvis du er struktureret, målrettet og har erfaring med visitationsarbejde, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Hos os får du

  • et engageret og fagligt stærkt team, der brænder for at gøre en forskel
  • varierede opgaver og masser af spændende udfordringer
  • mulighed for faglig og personlig udvikling i Danmarks største forvaltning
  • et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen
  • gode muligheder for at sætte dit præg på opgaverne
Dine opgaver bliver blandt andet

  • at visitere børn og unge til specialskoler i København
  • løbende dialog og samarbejde med forældre, skoler, PPR og andre samarbejdspartnere
  • at understøtte og sparre om sagsarbejdet i visitationsteamet
  • at deltage i udviklingsopgaver, hvor vi sammen løfter specialområdet
  • at bidrage til et stærkt, samarbejdende og inkluderende miljø på tværs af fagligheder
  • at understøtte og implementere den nye strategi om 'mangfoldige børnefællesskaber' – læs mere her
Vi forestiller os, at du

  • har en relevant uddannelse, fx lærer, psykolog, socialrådgiver eller lignende og gerne med erfaring fra praksis
  • trives i myndighedsrollen og samtidig kan navigere i, at rollen er under forandring hen mod en mere rådgivende og lyttende funktion
  • kan navigere i en politisk styret organisation
  • arbejder struktureret, selvstændigt og effektivt – uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger
  • kan navigere sikkert i lovgivningen på det specialpædagogiske område og bringe din viden i spil i visitationen
  • har en skarp pen og kan formidle komplekse sager på en let og forståelig måde
  • sætter pris på faglig sparring og ser værdien i fællesskab
Praktisk info
Stillingen er placeret i teamet Visitation og Tilsyn, som er en del af Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Visitation og Tilsyn løser en række supportopgaver indenfor specialområdet til de Københavnske skoler. Visitation og Tilsyn har ligeledes ansvaret for de centrale visitationsudvalg på 0-5-års området og skoleområdet. Din daglige base bliver på Gyldenløvesgade i København V – tæt på Vesterport station og Københavns Rådhus.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte faglig chef Ulrikke von Tangen Rothe på 23 34 09 60 (ferie uge 29-31), pædagogisk konsulent Jan Bertelsen på 23 35 79 06 (ferie uge 29-32) eller specialkonsulent Sanne Kaiser på 23 81 46 19 (ferie uge 30-33). Læs mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026
Vi holder samtaler mandag den 17. og torsdag den 20. august og evt. 2. samtaler tirsdag den 25. august.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Slettegården

Pædagog til lille børnehave (genopslag)

København

Uddannet pædagog søges

Pædagog 35 timer

Vi er en lille børnehave i Vanløse som søger en ny pædagog til vores hus.

Vi er en selvejende institution, som er en del af Nord klynge 7. Vi har FOBU som paraplyorganisation. Vi har til huse i en ejendom hvor to lejligheder er slået sammen. Vi har vores egen dejlige legeplads og børnehaven har eksisteret i mere end 80 år.

Hvis du i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale kan være med til at vedligeholde den ”nye styrkede læreplan”, har øje for kerneopgaven, vægter den pædagogisk kvalitet højt og kan bevare overblikket i en til tider stresset hverdag, så er det dig vi søger.

Vi arbejder med sprogtrappen, så har du kendskab til denne gør det bestemt ikke noget 😊 Vi er desuden uddannelsesinstitution, som både har PAU studerende og pædagogstuderende i deres første praktik.

Vi lægger vægt på at du har et positivt livs- og menneskesyn. Derudover skal du være omsorgsfuld, anerkendende og inkluderende, da dette er vigtigt i forhold til børne- og forældrerelationen. Det er vigtigt for os, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og følger barnets spor.

Som pædagog skal du være med til at videreudvikle det pædagogiske arbejde i børnehaven, bidrage med nye ideer og arbejde med dokumentation og læreplaner.

Vi har:

  • En velfungerende børnehave med 23 børn.

  • Et godt og nært samarbejde med forældre og bestyrelse.

  • Gode fysiske rammer, både ude og inde.

  • Et godt samarbejde med andre institutioner i området.

  • Et aktivt miljø med høj faglig integritet og stolthed.

  • En alsidig hverdag, hvor vi tager børns frie leg alvorligt.

Vi søger:

  • En åben og engageret person, der værdsætter team-ånd og samarbejde.

  • En pædagog der holder af den pædagogiske udfordring med børnene.

  • En fleksibel person med overblik, som kan fungere som sparringspartner til det øvrige pædagogiske personale.

Vi søger stillingen besat fra 01-09-2026

Løn efter overenskomst.

Ansøgningsfrist 01. august med ansættelsessamtaler i uge 32

Ansøgning vedlagt C.V sendes til:

lv54@kk.dk

Har du ikke hørt fra os i løbet af uge 32 er det fordi du ikke er kommet i betragtning til stillingen.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling