WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
246

Københavns Kommune

Pædagog til fritidsklubben Støberiet (30 timer ugentligt)

København

Vil du være den voksne, børnene glæder sig til at møde efter skole?
Til fritidsklubben Støberiet søger vi en engageret pædagog. Vi søger en kollega, der har lyst til at være en betydningsfuld voksen i børns hverdag – én, der er nysgerrig, relationsstærk og motiveret for at skabe et sted, hvor børn har lyst til at være.

Hos os er relationerne fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi tror på, at de bedste aktiviteter opstår i samspillet med børnene, og at det ofte er de små øjeblikke i hverdagen, der gør den største forskel.

Hvem er vi?
Støberiet er en fritidsklub i Sydhavnen og en del af Fritidscenter Indre Valby. Vi har børn fra 4. og 5. klasse samt en juniorklub for 6. og 7. klasse. Vi er en mindre klub med en uformel og positiv kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Her er der plads til grin, faglige refleksioner og nye idéer. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem tillid, samarbejde og lysten til at udvikle både os selv og vores fælles praksis. Vores mål er enkelt: At skabe et klubtilbud, hvor børn føler sig set, hørt og som en vigtig del af fællesskabet.

En hverdag hos os
Ingen dage er ens. Den ene dag arrangerer du en turnering i gamingrummet. Den næste er du på tur med børnene. Måske sidder du med en gruppe børn og laver kreative projekter, spiller et brætspil, hjælper med lektier eller tager en vigtig snak med et barn, der har brug for en voksen.

Vi planlægger aktiviteter, men vi giver også plads til spontanitet. Nogle af de bedste oplevelser opstår nemlig, når vi griber børnenes idéer og bygger videre på dem.

Har du en interesse, du brænder for – fx gaming, musik, sport, kreative aktiviteter, friluftsliv, madlavning eller noget helt andet – vil vi gerne hjælpe dig med at bringe den i spil. Vi tror på, at engagement smitter, og at medarbejdernes interesser er med til at skabe inspirerende fællesskaber for børnene.

Vi arbejder med kvalitet
I Fritidscenter Indre Valby arbejder vi med KIDS Klub – et forskningsbaseret redskab, der hjælper os med løbende at udvikle kvaliteten af vores pædagogiske praksis. Det gør vi gennem observation, refleksion og fælles faglige drøftelser, så vi hele tiden udvikler de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Vi håber, at du

  • er uddannet pædagog
  • brænder for relationsarbejde
  • møder børn med anerkendelse, nysgerrighed og tydelighed
  • har lyst til at sætte aktiviteter i gang – både planlagte og spontane
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig trives som en del af et stærkt team
  • har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø med humor, engagement og faglighed
Til gengæld får du

  • et engageret og hjælpsomt team med høj faglighed
  • stor frihed til at udvikle og afprøve dine egne idéer
  • gode muligheder for sparring og faglig udvikling
  • en hverdag fyldt med variation, relationer og meningsfulde aktiviteter
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde, humor og arbejdsglæde vægtes højt
  • mulighed for at gøre en reel forskel for børn og unge – hver eneste dag
Praktiske oplysninger
Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 12-17.00, men der vil være variation i forbindelse med møder, arrangementer og juniorklubaften. Derudover deltager du i

  • ugentlige personalemøder fra kl. 10.00
  • ugentlige teammøder fra kl. 11.00
  • en ugentlig juniorklubaften frem til kl. 20.00
Du vil primært være tilknyttet fritidsklubben (4.-5. klasse), men vil også indgå i juniorklubben én aften om ugen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at komme forbi og opleve stemningen på Støberiet, er du meget velkommen til at kontakte Kristian Jensen på 23 72 15 10/TD5R@kk.dk (Kristian holder ferie i ugerne 30, 31 og 32) eller Anita Lene Hansen på 21 55 04 01/BQ1V@kk.dk.

Vi håber, at du har lyst til at sende os din ansøgning og vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at møde vores måske kommende kollega på Støberiet.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder samtaler torsdag den 20. august (i uge 34).

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgivere til både fast stilling og vikariat i Børneliv i Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK)

København

Vi løfter de mindste børns trivsel og brænder for at skabe trygge børneliv for de mest udsatte småbørn.

Hvis du vil være med til det, og ønsker at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner for socialt arbejde og tværfagligt samarbejde, så er det måske dig, vi søger.

Vi har en sjælden mulighed for at ansætte to børne- og ungerådgivere til vores team af dygtige børne- og ungerådgivere i afdelingen Børneliv i Din Sociale Indgang Børneområdet Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (DSI VVK). Der er tale om en fast stilling og et vikariat.

Om Børneliv og vores arbejde
I myndighedsgruppen i Børneliv bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab bestående af engagerede rådgivere, to teamledere og en afdelingsleder. Vi arbejder fortrinsvis med de mindste børn i alderen 0-7 år, og vores mål er at skabe positive forandringer for dem gennem helhedsorienterede indsatser.

Vores arbejde med de mindste børn giver os en særlig mulighed for at sætte ind før bekymringerne stiger, hvor vi med den rette indsats kan forebygge og afhjælpe mistrivsel. Vi arbejder med mange forskellige problemstillinger – alt fra misbrug eller psykisk sårbarhed hos forældrene til vold i nære relationer og begyndende spiseforstyrrelse, social tilbagetrækning eller diagnoser (typisk inden for autismespektrum) hos barnet.

Det betyder også, at der er mulighed for at dygtiggøre sig inden for et eller flere områder, som man har særlig interesse for. Selvom børnene er små, arbejder vi aktivt med at få inddraget barnets perspektiv i vores arbejde ligesom vi også arbejder for at inddrage netværket omkring børnene og familierne.

Børneliv er en afdeling i DSI VVK, som er en ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. I VVK er vi ca. 200 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Om stillingerne
Vi søger børne- og ungerådgivere, der har lysten og ambitionerne til at være med til at løfte de mindste børns trivsel. Det er både børn i udsatte positioner og børn, der har en autismediagnose.

Du vil få ansvaret for et antal børnesager, som du i tæt samarbejde med familierne, dine kolleger og resten af husets mange kompetente fagpersoner vil arbejde for at skabe en positiv udvikling i. Du vil skulle arbejde tæt sammen med daginstitutionerne, sundhedsplejerskerne, PPR, daginstitutionssocialrådgiverne og de øvrige fagpersoner, som leverer direkte støtte til familierne, og som alle bidrager til at skabe en helhedsorienteret indsats med afsæt i børnenes hverdag og familiens situation.

Dine vigtigste opgaver vil være

  • At sagsbehandle efter reglerne i Barnets Lov med fokus på både risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn i udsatte positioner og børn med autismediagnoser.
  • At sikre inddragelse af barnets egen stemme eller på anden vis sikre barnets perspektiv i sagsbehandlingen.
  • At samarbejde med forældre og netværk om, hvordan vi bedst hjælper og støtter dem og til at støtte børnene.
  • At behandle underretninger, udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser.
  • At iværksætte støtte og træffe afgørelser herom.
  • At følge op på effekten af støtten og justere indsatserne ved behov.
  • At være tovholder for den koordinerende indsats i sagerne, herunder indgå i et tæt professionelt samarbejde med andre fagpersoner.
Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller har en lignende relevant uddannelse.
  • Du har interesse for – eller erfaring med – at arbejde med børn i udsatte positioner og/eller børn med autisme og deres familier.
  • Du har stærke relationskompetencer, som du bruger aktivt til at skabe alliancer med familierne og deres netværk om at skabe forandring for børnene.
  • Du har kendskab til lovgivningen på det specialiserede børneområde og kan arbejde struktureret med sagsbehandling.
  • Du er samarbejdsorienteret både internt og eksternt med fokus på, at en vigtig del af din rolle som rådgiver er at mobilisere og sætte retning for andre fagpersoners arbejde med at skabe forandring for familierne.
Du er indstillet på en til tider hektisk hverdag, hvor du kan være nødt til at afvige fra det planlagte, når situationen kalder på det.

Som person er du en holdspiller, der kender dig selv og som ved, hvor du kan hjælpe andre, og hvor de kan hjælpe dig. Du er ambitiøs på egne og børnenes vegne, men formår også at glæde dig over det, du når, når tiden bliver for knap.

Det får du hos os
I DSI VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Hos os står du ikke alene med sagerne. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for sagsbehandlingen, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden. Du kan forvente god faglig sparring fra kollegaer og ledelse samt supervision.

Vi har fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har lang torsdag og en kortere fredag.
Stillingerne er til besættelse den 1. september eller senest den 1. oktober 2026.

Der er tale om en fast stilling og et vikariat frem til den 31. maj 2027.

Ansættelserne er i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT, og efter principperne om Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og referencer.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingerne eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Stine Lethan på 20 12 29 56 eller teamleder Carina Mohr på 24 64 38 03.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 21. august 2026.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Bliv pædagogmedhjælper i Børnehuset Bodils vuggestue eller børnehave – Et hus med høje ambitioner for børnene

København

Vil du være en del af et fagligt stærkt hus, hvor leg, læringsmiljøer og trygge relationer er omdrejningspunktet for hverdagen?

Lige nu søger vi to pædagogmedhjælpere, som har lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, fælles retning og høje ambitioner på børnenes vegne.

I Bodil arbejder vi ud fra et fælles fagligt fundament med fokus på tryghed, leg, læring og stærke børnefællesskaber. Vi arbejder med Tryghedscirklen, 'rum og læring' og en legende pædagogik, hvor de voksne aktivt deltager i børnenes lege og hjælper alle børn ind i fællesskabet. Det betyder blandt andet, at vi er på gulvet, ved byggeklodserne, i rollelegen eller inde i iskiosken ude på legepladsen. Vi arbejder bevidst med læringsmiljøerne og har blandt andet vores eget 'Leg-otek', hvor stuerne kan hente ny inspiration og skabe spændende tematiserede legemiljøer.

I både vuggestuen og børnehaven skal du have fokus på de nære relationer, de små udviklende øjeblikke og børnenes tilknytning. Du skal også have fokus på at arbejde med mangfoldige børnefællesskaber, sproglig udvikling og børn i udsatte positioner.

Hos os bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed og en varm omgangstone. Vi prioriterer at klæde nye medarbejdere godt på.

Vi leder efter dig, som

  • er fagligt nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at udvikle dig sammen med andre
  • tror på, at stærke arbejdsfællesskaber skaber de bedste betingelser for børnene, og du bidrager aktivt til fælles løsninger
  • møder børn med varme, respekt og tydelighed, er optaget af deres intentioner og kan se værdien i en pædagogik, hvor vi guider og aldrig skælder ud
  • har lyst til at blive ansat i et stort hus, hvor vi samarbejder på tværs om vores fælles opgave med børnene
Om Børnehuset Bodil
Børnehuset Bodil er et stort og levende hus med fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper fordelt på tre etager. Vi har en stor grøn legeplads med gode muligheder for fordybelse, bevægelse og leg. Vi er et attraktivt hus med et stærkt omdømme, engagerede familier og en medarbejdergruppe i alle aldre. Hos os løfter vi opgaven sammen på tværs af huset – altid med børnenes trivsel, udvikling og læring som fælles mål.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi kan aftale færre timer. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingerne, kan du kontakte Gitte Kjølby på 61 14 20 26.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgiver til HKY-teamet i Din Sociale Indgang City/Østerbro (barselsvikariat)

København

Vil du gøre en mærkbar forskel for børn med funktionsnedsættelser og deres familier?
Motiveres du af stærkt kollegialt samarbejde, god service og muligheden for at skabe tryghed og sammenhæng for familierne?
Og trives du med det ansvar og de faglige vurderinger, der følger med myndighedsrollen?

Så er det måske dig, vi søger.

Din Sociale Indgang City/Østerbro
Din Sociale Indgang (DSI) på City/Østerbro har ansvaret for indsatsen for udsatte børn, unge og familier, samt børn og unge med funktionsnedsættelse i København – med det formål at sikre børns trivsel på bedst mulig måde.

Din Sociale Indgang (DSI) på City/Østerbro, er inddelt i flere områder: Styrket modtagelse, Børneliv, Skoleliv, Ungeliv, Familiehuset og det specialiserede handicapteam.

Om stillingen
Du bliver en del af teamet for handicapkompenserende ydelser til børn/unge og deres familier (HKY), som ligger under området: Det specialiserede Handicapteam.

Vi er et hyggeligt team på otte børne- og ungerådgivere, en teamleder og en faglig koordinator, hvor vi prioriterer hinandens trivsel meget højt. Det er altafgørende for at kunne udføre vores arbejde godt.

Vi har specialiseret os indenfor tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse efter barnets lov §§ 86, 87 og 88, som vi er superdygtige til. Vi behandler ligeledes klager og hjemvisninger fra Ankestyrelsen. Til september 2026 vil vi derudover begynde at behandle sager om afløsning og aflastning efter barnets lov § 90, jf. servicelovens § 84.

Vores målgruppe er forældre til børn og unge mellem 0-18 år med en længerevarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Vi bestræber os hele tiden på at udvikle os og blive bedre til det vi laver. Og selvom vores kerneopgaver 'kun' omfatter få bestemmelser, er lovgivningen kompleks, hvorfor vi i teamet bruger meget tid på daglig faglig sparring med hinanden. Herudover afholder vi faglige møder hver uge, hvor alle faglige problemstillinger (store som små), er velkomne.

Alle nyansatte kommer på et introduktionskursus, hvor tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse m.m. vil blive grundigt gennemgået.

Arbejdet i HKY indebærer primært skriftlig sagsbehandling, hvor vi bruger meget tid på at indhente oplysninger fra familierne, men også fra diverse samarbejdspartnere (skoler, PPR, institutioner, hospitaler mfl.). Herudover skriver vi mange afgørelser, hvor vi vægter gode socialfaglige vurderinger.

Vi har oftest telefonisk kontakt med familierne, men der kan også være personlige møder og stillingtagen til inddragelse af barnet.

Vi sidder med vores egne sagsstammer, der giver os mulighed for at opbygge en god relation til de borgere vi behandler sager for.

Herudover bestræber vi os på at have et tæt samarbejde med de børne- og ungerådgivere, der har ansvaret for den resterende del af barnets lov, som sikrer at borgerne får en helhedsorienteret rådgivning. Vi skal derfor også kunne vejlede familierne om, hvilke muligheder og støtte, der kan være – udover tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse.

Hvem søger vi?
Vi søger en god kollega, som

  • værdsætter et godt kollegaskab, hvor man kan gå til hinanden, når man har brug for hjælp.
  • har tålmodighed og hjertet på det rette sted
  • ikke er bange for at stille 'dumme' spørgsmål
  • ikke behøver at have erfaring, men er engageret i målgruppen
  • er uddannet socialrådgiver eller lignende
  • kan udtrykke sig godt på skrift
  • arbejder struktureret – holder af to do-lister
  • kan trives i rollen som myndighedssagsbehandler
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder

  • grundig indføring i arbejdsopgaverne i HKY
  • daglig faglig sparring
  • fokus på høj faglig kvalitet
  • et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden
  • faglige møder hver uge
  • en faglig portal med relevant faglig viden og grundige arbejdsgange, som løbende opdateres
  • flekstid
  • fokus på trivsel
  • hjemmearbejde op til to dage ugentligt (hvis driften tillader det)
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT. Barselsvikariatet er en fuldtidsstilling og til besættelse den 1. september 2026 eller snarest muligt. I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi udvidet straffe- og børneattest og referencer. Vi holder til i Svendborggade 5 i København Ø.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialfaglige koordinator Karina Beck Jensen på 29 67 41 29 eller teamleder Elisa Hansen på 24 76 53 29.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper søges til Børnehuset Regnskovens Børnehave

København

Vi søger en pædagogmedhjælper til børnehaven.

Vi søger dig, som

  • er nærværende og fagligt funderet
  • er selvstændig, fleksibel, har overblik og gåpåmod
  • bidrager og reflekterer over egen og Regnskovens pædagogiske praksis
  • vil arbejde med sprog og bevægelse, da vi har særligt fokus på sprogarbejdet, fordi vi har en del sprogudfordrede børn, og vi sprogtester alle 3- og 5-årige – bevægelse er en del af vores dagligdag, og har været det i en del år
  • evt. godt kan lide at spille og synge musik
  • kan lide at lege med børn
  • er indstillet på at arbejde i tidsrummet kl. 06.45- 17.00
Børnehuset Regnskoven er en kombineret institution med en vuggestue med plads til 48 børn, en børnehave med plads til 60 børn, en basisgruppe med immunsvage børn med plads til otte børn og 32 stabile voksne kvinder og mænd i alle aldre. I vuggestuen er der to pædagoger og to medhjælper på hver stue. Arbejdstiden er fordelt mellem kl. 06.45-17. Der afholdes 12 aftenmøder og et weekendseminar om året.

Vi forsøger hele tiden at udvikle os, samtidig med at fortsætte det som vi er gode til. Dette både på stuen, hvor det er den nære relation og dagligdagen, der er i centrum. Vi holder ugentlige stuemøder og månedlige afdelings- eller fællesmøder.

Vi er dagligt udenfor i al slags vejr. Vi arbejder efter en fast ugeplan, da vores oplevelse er at både børn og voksne trives i en fast struktur. Dog er der altid plads til ændringer. Ugeplanen indeholder alle former for aktiviteter som ture, kreative dage, sproglige og motoriske aktiviteter m.m.

Børnehuset Regnskoven er en del af Nord Klynge G på Bispebjerg.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt fra den 10. august 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Dyval på 20 58 08 07. Da vi forventer en del ansøgninger, er det desværre ikke muligt at komme på for besøg til en rundvisning rundt i huset.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til Forfatterhuset

København

Vil du arbejde i et børnehus, hvor der er varme, høj faglighed og betydningsfulde relationer?

I Forfatterhuset arbejder vi bevidst med ReMida-materialer og børnesynet fra Reggio Emilia-pædagogikken i et tæt velfungerende teamsamarbejde.

I Forfatterhuset går der i alt 170 skønne børn i alderen 0-6 år fordelt på fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og to grupper kombineret af store vuggestuebørn og små børnehavebørn (vuggehave). Vores hus er stort og moderne med mange muligheder. Indendørs har vi både værksted og bibliotek. Udendørs har vi legepladser i mange niveauer, hvor der er mulighed for motoriske aktiviteter og stille aktiviteter i mindre grupper.

Vi søger to uddannede pædagoger, der kan arbejde 37 timer om ugen. Den ene stilling er i vores vuggestue og den anden i vores børnehave. Stillingerne er med ansættelsesstart den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Du kan også læse mere om Forfatterhuset på vores hjemmeside samt se vores lille film på Hvem er vi? | Forfatterhuset (aula.dk)

Vi vægter relationer, nærvær og et godt arbejdsmiljø
Vi er et dynamisk hus med rig mulighed for udvikling og indflydelse. Hvis vi selv skal sige det, er der en varm og behagelig ånd i huset, som mærkes på den gode stemning og energi.

I Forfatterhuset vægter vi relationen og nærværet til børnene højt og mestrer ro og fordybelse. Det betyder, at vi både arbejder selvstændigt med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger.

Vi arbejder målrettet på at gøre Forfatterhuset til børnenes hus, hvor vi giver børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag med et rigt læringsmiljø.

ReMida og Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag – vi elsker at tilbyde et legende og kreativt læringsmiljø.

Vi har arbejdet målrettet med at opbygge en kultur og et arbejdsfællesskab, der er imødekommende, reflekteret og pædagogisk velbegrundet.

Vi øver os på at blive endnu skarpere i vores organisering, så vi over hele dagen er fordelt i de tre roller: flyver, omsorgsgiver og fordyber.

Og nu lidt om dig
Du vil være den rigtige kollega for os, hvis du

  • er åben for andres perspektiver
  • ser dig selv som en relationskompetent voksen/kollega
  • er både struktureret og selvstændig i dit arbejde både med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger – i Forfatterhuset arbejder vi nemlig tæt sammen, og vi anser hinanden som inspirerende samarbejdspartnere, som vægter fagligheden højt
  • er god til at koordinere pædagogiske processer, herunder planlægning af månedsplaner og overordnede temaer
  • er initiativrig, bl.a. ved at sætte spændende aktiviteter/projekter i gang i en legende tilgang, hvor børnenes initiativer inddrages, og hvor du vægter, at alle børn har mulighed for deltagelse
  • er deltagende i evaluering og faglig sparring – i Forfatterhuset gør vi en dyd ud af at evaluere og sparre på en hensynsfuld og lærerig måde
En klynge med et tæt og målrettet samarbejde
Forfatterhuset udgør Nørrebro/Bispebjerg Klynge C sammen med Børnehuset Urtehaven, Kernehuset, Guldsmeden, Hulahophuset og Kastaniehuset.

I klyngen arbejder vi tæt og målrettet sammen med bl.a. EPPSE-forskningens anbefalinger for højkvalitet og med at skabe en fælles evalueringskultur og en kultur for professionel feedback.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og er ledige fra den 1. oktober 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Løn er i henhold til gældende overenskomst.

Forfatterhuset har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.00-16.30 og fredag fra kl. 07.00-16.00.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Blæhr Anthonsen på 24 66 41 68 for at aftale et besøg eller stille spørgsmål.

Hvis du synes, at stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og pædagogisk uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder løbende samtaler.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialrådgivere til HUF 2 og UPA 2 på voksenområdet i Din Sociale Indgang

København

Vil du arbejde med helhedsorienteret myndighedssagsbehandling og koordinere indsatser, der understøtter borgernes udvikling og selvstændighed?

Vi søger tre socialrådgivere til HUF 2 og UPA 2 på voksenområdet i Din Sociale Indgang. Der er tale om en fast stilling og to barselsvikariater.

I HUF 2 og UPA 2 arbejder vi med voksne i alderen 30+. Afdelingerne har forskellige målgrupper, men arbejder begge med helhedsorienteret sagsbehandling. Vi behandler nye ansøgninger og følger op på eksisterende indsatser i tæt dialog med borgerne og deres netværk.

Om HUF 2
I HUF 2 arbejder vi målrettet med voksne på 30+ med

  • fysiske funktionsnedsættelser
  • erhvervet hjerneskade
  • udviklingshæmning
HUF er en forkortelse for hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser.

Vi arbejder blandt andet med støtte efter servicelovens §§ 82, 85, 96, 97, 98, 100, 103, 104, 105, 107, 108, 117a og 118.

På ansøgningsområdet har vi fokus på rettidighed, hjemmelsgrundlag og sikring af borgerens rettigheder. Vi følger med i nye principafgørelser og lærer af vores afgørelser, når de hjemvises fra Ankestyrelsen.

Vi lytter til borgerne og til, hvad den enkelte borger ønsker for sit liv og søger efter løsninger, der tilgodeser dette.

Om UPA 2
I UPA 2 arbejder vi målrettet med voksne på 30+ med

  • psykiske vanskeligheder
  • udsathed
  • autismespektrumforstyrrelser
UPA er en forkortelse for udsathed, psykiske vanskeligheder og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder blandt andet med støtte efter servicelovens §§ 82, 84, 85, 97, 103, 104, 105, 107 og 108.

Vi lytter til, hvad den enkelte borger ønsker for sit liv og forsøger sammen med borgeren at finde løsninger, der tilgodeser dette.

Din rolle som sagsbehandler
Som sagsbehandler kommer du til at arbejde med helhedsorienteret sagsbehandling og koordinering af indsatser, der understøtter borgernes udvikling og selvstændighed.

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • at rådgive og vejlede borgere og deres pårørende
  • at gennemføre voksenudredninger
  • at behandle ansøgninger og træffe afgørelser om støtte efter serviceloven
  • at udrede og vurdere borgerens behov, blandt andet ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • at udarbejde borgerens plan i samarbejde med borgeren og relevante aktører
  • at følge op på eksisterende indsatser
  • at koordinere det tværgående samarbejde og henvise til relevante tilbud
Vi søger dig, der

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • kan omsætte lovgivning og faglige vurderinger til tydelige og begrundede afgørelser
  • møder borgere og pårørende respektfuldt, empatisk og professionelt
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket over forskellige sager, frister og samarbejdsflader
  • har blik for borgerens samlede livssituation og kan koordinere indsatser på tværs
  • kommunikerer klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et fagligt engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at løse komplekse sager og skabe gode løsninger for borgerne.

Vi tilbyder

  • løbende sparring med faglige koordinatorer og kolleger
  • mulighed for faglig udvikling og fordybelse
  • et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne aktører
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer faglig refleksion, kvalitet og borgerinddragelse
  • introduktion til arbejdsopgaverne og målgruppen
  • kolleger, der lægger vægt på både faglighed, samarbejde og en god arbejdsdag
Vi arbejder for at følge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal med sagsstammer på cirka 65 borgere pr. sagsbehandler.

Ansættelsesvilkår
Vi søger tre socialrådgivere med tiltrædelse den 1. september 2026:

  • én socialrådgiver til en fast stilling i Voksen HUF 2
  • én socialrådgiver til et barselsvikariat i Voksen UPA 2 med forventet varighed til den 11. juni 2027
  • én socialrådgiver til et barselsvikariat i Voksen UPA 2 med forventet varighed til den 8. november 2027
Alle tre stillinger er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdsstedet er Telehuset, Borups Allé 43, 2200 København N. Arbejdspladsen ligger tæt på metro ved Nuuks Plads, S-tog ved Fuglebakken Station og gode cykelforbindelser.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Cathrine Gerdes Madsen på 24 79 49 38 fra den 29. juli 2026.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogfaglig medarbejder til forebyggelse, udvikling og trivsel for udsatte unge hos VIFU Forebyg (barselsvikariat)

København

Brænder du ligesom os for at gøre en forskel for socialt udsatte unge? Bliver du glad ved at bidrage til en meningsfyldt dagligdag for unge udsatte i samarbejde med fagligt engagerede kollegaer i et levende arbejdsmiljø med plads til humor? Finder du samtidig arbejdsglæde ved fleksibel og selvstændig tilrettelæggelse af opgaver?

Så er det dig, vi søger.

Om jobbet
Der er tale om en stilling, hvor du har 30 timer på matriklen og syv timer som kontaktperson. Stillingen er hos VIFU Forebyg, og du kommer til at arbejde her på anbringelsesafdelingen, hvor vi har fem unge anbragt. Vi arbejder forebyggende med tilbud om en hurtig, fleksibel og målrettet indsats til unge og deres familier. Indsatsen består af kontaktperson, familiebehandling og ventilplads i meningsfyldte kombinationer. Vi arbejder for at forebygge anbringelse og sikre udvikling og trivsel ved at skabe stabilitet. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i de problemstillinger, familien og den unge står i her og nu.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • kontaktpersonsopgaver i form af hjælp til fritidsaktiviteter, studietilbud og job
  • forældrekontakt, der fylder en stor del, hvor opgaver som at sikre skolebesøg, tandlægebesøg, lægebesøg, konflikthåndtering og vejledning af forældre i forhold til skabe struktur i dagligdagen og forhåbentlig en mere stabil hverdag for den unge
  • kontakt til andre eksterne som myndighed, studievejleder, foreningsliv m.m. i samarbejde med forældre
Vi tilbyder
VIFU er en udfordrende og spændende arbejdsplads med alsidige arbejdsopgaver, såvel praktiske som pædagogiske. Der er fortløbende supervision med supervisor både i forhold til personale og sagssupervision. Indsatsen er organiseret i døgnramme med de gældende overenskomstaftaler, der er på døgnområdet. Du må påregne aften-/weekendarbejde med rådighedsforpligtelse. Arbejdstiden på institutionen ligger alle dage i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 23.00, hvor størstedelen af vagterne ligger i tidsrummet kl. 15.00-23.00. Der er indlagt en høj grad af fleksibilitet i arbejdstiden, hvilket betyder, at der er en forventning om selvstændig planlægning og strukturering af indhold og tid ift. egne sagsforløb. Vi tilbyder en stilling i en dynamisk, fleksibel institution, hvor der er fokus på faglighed og stabil drift med masser af udviklingspotentiale. Dine kollegaer er en gruppe af fagligt dygtige, engagerede og uddannede pædagoger med en tilgang, der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed for at skabe et stærkere fællesskab. Vi arbejder ud fra en systemisk narrativ pædagogisk praksis i arbejdet med udsatte unge. Metodisk er familiearbejdet bundet op på individuelle tilgange til den enkelte familie og er således ikke stringent, men mangfoldigt.

Om dig
Vi søger enten en pædagog, socialpædagogfaglig eller medhjælper, der matcher følgende:

  • trives i arbejdet med de unge og deres familier
  • har erfaring fra lignende arbejde og/eller målgruppe
  • har et udvidet kendskab til dokumentation i et fagsystem og ved, at kravet om dokumentation afspejler sig i en god skriftlig kommunikation til både kollegaer og samarbejdspartnere
  • arbejder med stort engagement og ansvarlighed i forhold til opgaverne og målgruppen
  • udviser selvstændighed og initiativ i rollen som ansvarlig for familieindsats og som kontaktperson
  • arbejder konsistent med det øvrige team af socialpædagoger og holder fast i målene for indsatsen
  • er indstillet på skiftende arbejdstider og weekendarbejde
  • bidrager løsningsorienteret og konstruktivt med høj faglighed i udviklingen af det pædagogiske arbejde
  • er robust i konfliktsituationer – både i forhold til de unge, familierne, medarbejderne og samarbejdspartnerne
  • har kørekort (ikke et krav)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen løbende frem til og med den 30. juni 2027 med tiltrædelse den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til pædagogisk overenskomst. Lønnen fastsættes inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet udvidet børne- og straffeattest.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Anders Prakvid Christiansen på 24 59 55 80, hvis du har spørgsmål.

Læs mere om Udsatte og kriminalitetstruede unge | Udsatte unge (kk.dk) og VIFU Forebyg | Udsatte unge (kk.dk).

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til vuggestuen i Vanløse Børnegård – kom og leg med os

København

Har du lyst til at være med til at udvikle børns nysgerrighed ift. leg og læring?
Er du en pædagog på jagt efter et veldrevet dagtilbud (evt. nyuddannet eller uddannet indenfor få år siden) og på jagt efter et godt sted at arbejde?

Så kunne Vanløse Børnegård godt være stedet for dig.

Om Vanløse Børnegård
Vanløse Børnegård er en integreret 0-6-års institution med 100 børn fordelt på tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi har til huse i et stort toetagers hus, har gode legepladser og bålhytte samt en indendørs sal. I vores baghave ligger Damhusengen og Damhussøen, som vi bruger året rundt.

Vanløse Børnegård er kendetegnet ved at være et dagtilbud af høj kvalitet, der arbejder efter samme mål i en legende tilgang til læring. Sammen lægger vi grundstenene til et børneliv, hvor børn trives, dannes og udvikler sig i tæt samarbejde med børnenes forældre.

Se mere i denne video om at være ansat i Vanløse Børnegård.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder struktureret med vores pædagogik og målrettet med den styrkede læreplan – vores ugeplan og læringsmål tager afsæt i læreplanstemaerne
  • et arbejdsmiljø, hvor vi gør meget ud af, at her skal være godt at være og hvor personalets trivsel har høj prioritet – vores trivselsundersøgelse fra 2025 viser stor trivsel på vores arbejdsplads
  • et aktivt arbejdsliv, hvor udeliv, vandpytter og opdagelse af kriblekrabledyr er højt prioriteret
  • et stærkt teamsamarbejde med stuemøder, feedbackkultur, afdelings- og personalemøder samt forberedelsestid, som giver os de bedste forudsætninger for at skabe gode læringsmiljøer og høj pædagogisk kvalitet i børnehøjde
  • en arbejdsplads med mulighed for mentorordning samt udvikling og sparring i samarbejde med dygtige kolleger og ledelse tæt på
Vi forventer, at du

  • vil være med til at planlægge aktiviteter, der fordrer børns læring, udvikling og trivsel
  • er uddannet pædagog
  • er aktivt deltagende og nærværende med både børn, forældre og kolleger
  • besidder empati og omsorg og formår at skabe sammenhæng og mening gennem hele dagen
  • er bevidst om at kommunikere klart og tydeligt og kan indgå i arbejdsfællesskab med flere faggrupper
  • både indendørs og udendørs vil eksperimentere og nysgerrigt undersøge verden sammen med børnene
  • griner og skaber stemninger, som giver anledning til leg og læring
  • er begejstret for pædagogik og vil være med til at udvikle og evaluere vores pædagogiske læringsmiljøer
Her har du mulighed for at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor der er plads til at være ny, så hold dig ikke tilbage med at søge.

Vanløse Børnegård er en del af Nord Klynge K, hvor Rødkilde Børnehus, Landsbyen og Grøndalen er vores tætte samarbejdspartnere. Vores mål er høj kvalitet i vores enheder, så alle børn har et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på leg, trivsel, dannelse og læring.

Praktisk information
Vanløse Børnegårds åbningstid er kl. 06-17.00. Du skal kunne møde i dette tidsrum, men vi er mange om at dække åbningstiden. Vi har til huse i det skønneste område i Vanløse, tæt på det grønne og væk fra de store veje. Vi har fri parkering af bil og cykel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt (vi er også interesseret, hvis du ønsker et lavere timetal). Vi håber, at du kan starte den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Kontakt pædagogisk leder Hanne Grønbech på 30 50 46 12/hagroe@kk.dk, hvis du har spørgsmål eller vil komme på besøg, inden du søger. Vi henviser også til vores læreplan på vores hjemmeside. Hvis du ønsker en rundvisning, kan du ringe til os efter den 3. august pga. sommerferie.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 15. september 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til KKFO Villa VAS, Vigerslev Allés Skole

København

Vil du være en del af vores dejlige KKFO?

Vi er en stor dejlig KKFO, som søger en pædagog til en stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi har de sødeste børn og de dejligste faciliteter, nu mangler vi bare en pædagog til vores 3. årgang.

Om jobbet
Du bliver en del af et team af pædagoger og lærere, ca. halvdelen af din arbejdstid er i skolen og resten i vores KKFO. Du skal være med til at give vores 3. årgang det bedste sidste år, inden de skal i klub, og du må derfor meget gerne være frisk på idéer til netop den aldersgruppe. 3.årgang har deres egne lokaler på Villa VAS, kaldet Mini-klubben, som de selv er med til at indrette og have indflydelse på.

Vi er et stort hus med ca. 300 børn, alle skolens børn fra 0-3 klasse, og ca. 22 voksne. Her er 13 uddannede pædagoger og derudover en flok friske medhjælpere. Vi har mulighed for mange forskellige aktiviteter, vores lokaler er funktionsopdelte og rummer blandt andet bibliotek, træværksted, tegne og spillerum, byggerum, legorum og ikke mindst et aktivt og velfungerende køkken, hvor der hver eftermiddag er café og et vegetarisk måltid til vores børn.

Vi har et kæmpe udeareal, som står overfor en større renovering. Det glæder vi os til, for vi er meget ude og børnene elsker det.

Du kan være ny-uddannet eller erfaren, bare du har et positivt børnesyn og er imødekommende og åben overfor børn, forældre og nye kolleger.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker den besat pr. 1. september 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Birgitte Rechendorff på 2423 0184 eller jg50@kk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 32.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling