WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
132

Aarhus Kommune

Bliv pædagog i Vuggestuen Lærkebos velfungerende hus fra 01.08.26

Aarhus

Vuggestuen Lærkebo, en lille velfungerende institution med 3 stuer, søger 1 uddannet pædagog 1.08.26 eller hurtigst muligt herefter. 

Vi venter gerne på den rette.

Vi søger en pædagog, som har lyst til og mod på at bidrage til at udvikle det faglige fællesskab sammen med os. Om du er nyuddannet eller har erfaring, er ikke afgørende, men lysten og modet til at bidrage, lære nyt og turde øve sig er afgørende. 

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab præget af høj fagliglighed, samt stor viden og erfaring netop med aldersgruppen 0-2 år. 

Vi kan tilbyde en stilling i et velfungerende hus, hvor vi anvender struktur til at organisere os på en måde, der frigiver flest mulige ressourcer ved børnene. Vi er et mindre hus med 3 stuer, og hvor alle kender alle - børn og personale. 

At alle børn får en god dag og at det praktiske fungerer, er et fælles ansvar som vi lykkes godt med via måden vi organiserer os i samarbejdet. 

Vi arbejder stueopdelt om formiddagen og funktionsopdelt om eftermiddagen. 

Forberedelsestid er indlagt i mødeplanen, så det pædagogiske personale kan planlægge og tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet.

Sparring er højt prioriteret hos os. Dagtilbuddet har de seneste år arbejdet sammen med en dygtig psykolog. Pædagogerne på de enkelte stuer tilbydes løbende psykologisk sparring med det formål at forbedre kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børnene og samarbejdet med forældrene.

Derfor skal du vælge os

Børnene og deres udvikling er omdrejningspunktet for vores arbejde. 

Vores børnesyn bygger på, at børn skal mødes med nærvær, varme, anerkendelse og omsorg.

Vi har positive forventninger til alle børn. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan. De er forskellige og skal hjælpes på vej på forskellig vis

Vi skal understøtte børnenes selvværd og gåpåmod i bestræbelserne på at udvikle børn, der kan, vil og tør.

Vi arbejder vi hele tiden på at udvikle den pædagogiske praksis, det faglige fællesskab og på at skabe optimale læringsmiljøer for alle børn.

  • Konkret benytter vi indikatorerne i tilsynsmaterialet (Iters) og progressionsmodeller som redskaber til at udvikle praksis og opbygge et stærkere læringsfællesskab 
  • I samspillet og relationen med børnene tager vi afsæt i Marte Meo principperne samt sprogforsker Pia Thomsens sprogteknikker, Sprogtrappe samt handleunivers.
  • Vi værner om et arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed og arbejder løbende med trivsel. 

Vores forventninger til dig

Du søger stillingen hvis du er uddannet pædagog

Du søger stillingen hvis du er ægte interesseret og i din ansøger beskriver du hvad der gør at du netop søger en stilling hos os

Du har aftalt et besøg før du søger stillingen

Vi ser frem til at møde en pædagog, der har en særlig faglig interesse og nysgerrighed i forhold til 0-2-årige. 

I samspillet med børnene er du i stand til at omsætte teori til praksis, og vi forventer, at du kan veksle mellem at være den igangsættende, legende eller guidende pædagog.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er tydelig i rollen som pædagog og formår at guide husets medhjælpere. 
  • Du kan agere i et temsamarbejde på stuen og i hele huset, og du håndterer forskellige samarbejdsrelationer professionelt.
  • Du evner en åben og tillidsskabende kommunikation med personale og forældre.
  • Du arbejder målrettet og struktureret, men kan fungere og agere i uforudsigelighed.
  • Du er robust, såvel fysisk som psykisk, og møder stabilt på arbejde.
  • Du er god til at formulere dig, både mundtligt og skriftligt.  

Lidt flere fakta om os

Lærkebo er en vuggestue med 36 børn fordelt på tre stuer.

Der er pt. ansat 6 pædagoger, du bliver den 7. pædagog, 4 medhjælpere og 1 studerende. 

Vi er en del af Skejby Vorrevang Dagtilbud, der består af syv afdelinger. 

Vores fælles indsats for at udvikle dagtilbuddet sker bl.a. gennem arbejdet med den pædagogiske læreplan, Stærkere Læringsfællesskaber, Dagtilbud for alle og fælles indsatsområder som fx relationskompetencer og opkvalificering af de sprogpædagogiske læringsmiljøer.

Hvis du vil vide mere:

Du er velkommen til at kontakte os pr. telefon for spørgsmål og aftale om besøg (Annette Hein, pædagogisk leder, tlf. 23 26 52 87). 

Du kan også læse mere på vores hjemmeside


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Op til fuld tid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 19. juni 2026

Vi afholder samtaler uge 26 el 27 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Solhjem, Rudolf Steiner Vuggestue og Børnehave

Pædagog og afdelingsleder

Aarhus

GENOPSLAG

 

Solhjem søger pædagog og afdelingsleder

 

Pr. 1. september 2026 søger vi en pædagog og afdelingsleder til vores Børnehavehus. Stillingen er på 37 timer, heraf 10 timer afsat til ledelsesopgaver. Børnehavehuset er den største af Solhjems afdelinger og består af tre børnegrupper på hver omkring 20 børn. Der er et tæt samarbejde grupperne imellem.

Som afdelingsleder har du ansvaret for det pædagogiske arbejde i afdelingen samt for praktisk koordinering og personaleledelse. Du indgår desuden i Solhjems ledelsesteam sammen med 3 øvrige afdelingsledere og Solhjems leder. Ledelsesteamet har faste ugentlige møder.

Til daglig er du tilknyttet én af børnegrupperne som pædagog og indgår dér i et tæt samarbejde med børnegruppens anden pædagog samt en pædagogisk medhjælper.

Solhjem er et Rudolf Steiner dagtilbud, hvor vi har børn i alderen 1 – 6 år. Vi har 4 forskellige afdelinger: Børnehavehuset, Vuggestuen, den fuldintegrerede afdeling Vildrosen samt vores skovbørnehave Brumbasserne. Sammenlagt har vi plads til 146 børn, når vi er flest. Solhjem ligger ved skov og strand med Rudolf Steiner Skolen som nærmeste nabo.

I vores pædagogiske praksis lægger vi vægt på at skabe en tryg og genkendelig hverdag for alle børn. Vi arbejder ud fra en oplevelsesorienteret og kunstnerisk tilgang til pædagogikken, og vi værdsætter livet udenfor på alle årstider.  
Vi er et engageret kollegialt fællesskab med højt til loftet og begejstring for det pædagogiske arbejde. Vi er optaget af faglig udveksling og udvikling, som vi glæder os til at dele med vores nye afdelingsleder i Børnehavehuset.

I ansættelsen prioriterer vi kandidater med følgende kompetencer:

  • Du har erfaring indenfor målgruppen 3 – 6 år

  • Du har erfaring med ledelse af pædagogisk praksis

  • Du har erfaring med eller interesse for steinerpædagogik

  • Du har kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt

  • Du har et godt overblik og sans for praktisk koordinering

  • Du har erfaring med administrative opgaver (skemalægning, vikardækning, korrespondancer mv.)

  • Du har lyst til og forudsætninger for at indgå i Solhjems pædagogiske ledelse


Se i øvrigt vores hjemmeside: www.solhjem-aarhus.dk

For yderligere oplysninger: Tina Lauritsen, leder, på tlf. 26 19 82 95.

Send din ansøgning på mail til post@solhjem-aarhus.dk.

Ansøgningsfrist d. 2. august 2026. Tiltrædelse 1. september eller snarest derefter.

Vi afholder 1. samtalerunde i uge 32, 2. samtalerunde i uge 33.  

Indrykket:28/05/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling