WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
84

Lægemiddelstyrelsen

Enhedschef til IT & Digital Udvikling i en styrelse med national og europæisk impact

København

En strategisk forretningsudvikler, der vil stå i spidsen for vores IT-område, hvor vi har høje ambitioner – både når det handler om ny teknologi, digitale løsninger og stabil drift.

Det er dig, vi lige nu søger.

Som vores nye enhedschef får du lov til at sætte dine visionære idéer i spil, mens du også trækker på dine evner for struktur, gode processer og samarbejde på tværs af vores hus.

Du træder ind på et spændende tidspunkt, hvor vi netop har lanceret en ny, ambitiøs digitaliseringsstratetegi og en ny organisering med fokus på moderne, fælles ledelse og tværgående samarbejde. Og hele rammen for dit arbejde er det stærke danske life science-miljø, hvor vi hver dag arbejder for effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr.

Dine primære arbejdsopgaver
Med vores nye ambitiøse digitaliseringsstratetegi moderniserer vi vores IT-arkitektur, øger digitaliseringen af processer og anvendelse af ny teknologi samt styrker datagovernance og informationssikkerhed. Det hele skal ske, mens vi sikrer levering af stabil drift til forretningen.

Det bliver dig, vores nye enhedshef for IT & Digital Udvikling, der står i spidsen for det omfattende arbejde over de næste år.

Arbejdet er forankret i din enhed med to sektionsledere og ca. 25 medarbejdere, men indebærer også et tæt samarbejde med store dele af vores organisation. I rollen får du derfor brug for dine stærke ledelsesegenskaber og blik for det gode samarbejde på tværs af vores mange fagligheder.

Du får konkret ansvar for:

  • Sikker, stabil drift og vedligehold af styrelsens IT-understøttelse

  • Udvikling af IT-arkitektur, -systemer og -services, herunder afprøvning af nye teknologier, i tæt samarbejde med organisationen

  • Styring af IT-portefølje og IT-budget

  • Leverandørstyring og tilhørende kontrakter

  • Deltagelse og engagement i IT-samarbejde på europæisk plan

  • Sekretariatsbetjening af og forperson for styrelsens Digitaliseringsboard, der prioriterer og beslutter nye IT-projekter

  • Videreudvikling af samarbejder og processer med andre enheder med henblik på at sikre smidig og effektiv understøttelse af disse

  • At være en inspirerende og dedikeret leder over for dine sektionsledere og medarbejdere og skabe struktur, fælles retning og sammenhæng i opgaverne på tværs af enheden


Som vores nye enhedschef bliver du en del af vores topledelse med direktionen og enhedschefer, hvor vi er sammen om at drive og udvikle styrelsen i samarbejde med sektions- og teamledere og medarbejdere. Her bliver du en del af vores fælles, tværgående ledelse af større strategiske dagsordenener og sager, som udspringer af vores nye organisation fra tidligere på året.

Du kommer desuden i ledelsesfællesskab med enhedschefen for Data & Dataanalyse, hvor I fælles sikrer, at vores arbejde med IT og data spiller godt sammen.

Din hverdag hos os
Du kan se frem til en meningsfuld og dynamisk hverdag i en styrelse med en vigtig samfundsmæssig opgave og med dygtige kolleger, der hjælper hinanden og samarbejder med høj faglighed og engagement.

Vi arbejder nationalt og i udpræget grad europæisk, hvilket betyder, at vores IT-landskab er komplekst, ligesom vi løbende har en række vedligeholds- og udviklingsprojekter med henblik på at sikre den rette IT-understøttelse af forretningen. Vores drift er i dag outsourcet til ekstern leverandør, og vi skal i de kommende år overgå helt eller delvist til Statens IT. Vi er samtidig ambitiøse i den videre udvikling af styrelsen til en datadrevet og digital organisation.

Opgaverne er således mangeartede og forudsætter stort forretningskendskab og tætte samarbejder med husets andre enheder.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at:

  • du har solid erfaring med at lede et IT-område, hvor både drift, udvikling og tæt samarbejde med forretningen er centrale elementer. Det vil være en fordel, hvis din erfaring er fra en offentlig myndighed

  • du har nærmere kendskab til IT-arkitektur, digitalisering og nye teknologier samt styring af eksterne leverandører

  • du kan skabe overblik over og sammenhæng i en kompleks portefølje samt omsætte strategi til konkret handling

  • du er helhedstænkende og forstår, hvordan IT kan understøtte Lægemiddelstyrelsens mission om at skabe værdi for borgere, dyr og samfund med effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr

  • du evner de forskellige ledelsesdiscipliner, herunder strategisk ledelse, faglig ledelse, driftsledelse og personaleledelse

  • du er visionær og motiveres af at lede og udvikle ledere og medarbejdere og mobilisere det bedste i dig selv og andre

  • du har stærke relationelle kompetencer og fokuserer på gode samarbejder og processer på tværs af organisationen

  • du er nysgerrig, proaktiv og initiativrig

  • du hviler i dig selv, har høj integritet, er respekterende og lyttende

  • du bidrager aktivt som en ansvarsfuld og engageret leder til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
Du vil få en central chefstilling i en organisation, der er udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst, og hvor IT og digitalisering spiller en stadig større rolle. Du vil indgå i en engageret ledergruppe og chefkreds med et stærkt fokus på fælles ledelse, udvikling og resultater.

Vi stræber efter at være en fantastisk arbejdsplads med vægt på et godt og trygt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor vi samarbejder og altid har plads til gode grin. Samtidig kan vi tilbyde en fremragende personaleforening, en skøn kantine, nem adgang med det offentlige og ikke mindst byens bedste udsigt over Islands Brygge.

Om ansættelsen
Ansættelse som enhedschef sker i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelsen sker på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Lægemiddelstyrelsen. Tjenestestedet er Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PET´s godkendelsesprocedure med henblik på sikkerhedsgodkendelse, og at du til enhver tid under ansættelsen kan opretholde denne sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til vicedirektør Sara Westengaard på 93 59 64 42.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 35 og 2. samtaler i uge 39. Der vil mellem 1. og 2. samtale blive udført test.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns VUC

Økonomichef til KVUC

København

Vil du stå i spidsen for økonomistyringen på to ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner? Vil du have et job, hvor du kan kombinere økonomi- og ledelsesfaglige udfordringer? En god økonomi er forudsætningen for, at vi kan give vores kursister og elever uddannelser, der vil forandre deres liv. Vi søger en fagligt stærk økonomichef med interesse for uddannelse til KVUC i hjertet af København.

Om jobbet
Du bliver leder for KVUC’s økonomiafdeling bestående af syv personer. Afdelingen varetager økonomifunktionen på KVUC og VUC Lyngby med en samlet omsætning på ca. 330 mio. kr. samt løn- og personaleadministration for i alt fire VUC’er. KVUC har for 5. år i træk et revisionsprotokollat uden kritiske bemærkninger.

Du vil stå for økonomistyringen af en kompleks økonomi med mange uddannelsestilbud og indtægtskilder. Den største indtægtskilde er takstfinansieret undervisning med et dusin forskellige takstområder, og en tiendedel af omsætningen er indtægtsdækket virksomhed. Afdelingen løser i samarbejde med undervisningsplanlæggerne den vanskelige opgave at prognosticere indtægterne og styre omkostningerne i en forretning, hvor kursisterne optages for et halvt år ad gangen. Det er en kompleks optimeringsopgave, som kræver omhu, struktur og gode samarbejdsevner.

Økonomiafdelingens opgaver omfatter budget og prognose, bogføring, regnskab og controlling, aktivitetsindberetning, løn- og personaleadministration, journalisering, analyse og rapportering. Afdelingen støtter de budgetansvarlige i at styre økonomien, tilvejebringer og strukturerer data, fører dialog med interne økonomiske aktører og eksterne kunder, leverandører og samarbejdspartnere, planlægger og udfører de mange opgaver i afdelingens årshjul og sikrer compliance.

Dine medarbejdere søger en leder, der planlægger arbejdet, så det fordeles bedst muligt over året, og skaber resultater gennem samarbejde og klar kommunikation. De forventer en empatisk, tillidsbaseret og lydhør ledelsesstil.

Som økonomichef bliver du en del af ledergruppen og en tæt sparringspartner for direktionen. Vi arbejder tæt sammen og har et uformelt, tillidsfuldt ledelsesmiljø med mulighed for reel indflydelse og plads til både faglig sparring, humor samt åben og ærlig dialog.

Du får en nøglefunktion på skolen, gode kolleger, en bred samarbejdsflade og opgaver med masser af mening. Med reference til ressourcechefen og i samarbejde med dine medarbejdere i afdelingen bliver dine primære opgaver at:

  • Sikre en flerårig og sammenhængende økonomistyring, budgetlægning og rapportering som fundament for KVUC’s uddannelsesopgaver. Udvikle ledelsesinformation og beslutningsgrundlag til direktion og bestyrelse. Deltage aktivt i KVUC’s strategiske udvikling – herunder i bestyrelsesmøder.
  • Lede og udvikle driften af økonomiafdelingens opgaver. Stå for sikker drift med korrekte og rettidige økonomiprocesser. Udarbejde årsregnskaber og sikre en god løbende dialog med revision, bank og myndigheder.
  • Udarbejde budgetter og prognoser og vejlede og støtte de budgetansvarlige i deres budgettering og budgetopfølgning. Udarbejde for- og efterkalkulationer for indtægtsdækket virksomhed (IDV).
  • Koordinere afdelingens professionelle og proaktive samarbejde med de mange aktører og interessenter på økonomiområdet. Løse udvalgte tværgående ledelsesopgaver som del af ledergruppen.
  • Optimere økonomiprocesserne ved styrket systemunderstøttelse og automatisering. Strukturere arbejdet og sikre resiliens med milepælsplaner, procedurebeskrivelser og opfølgning.
  • Videreudvikle og følge op på indkøbs- og kontraktstyring, likviditets- og risikostyring, dokumentation og compliance.
Ungdoms- og voksenuddannelsessektoren står overfor en stor reform, som implementeres i 2030. KVUC forventer at være en stærk uddannelsesinstitution i København efter reformen med nye uddannelsestilbud, der bygger på vores nuværende høje uddannelseskvalitet. Du bliver involveret i at skabe KVUC’s beslutningsgrundlag vedrørende uddannelsesreformen og implementere reformens bestemmelser.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer opnået på anden vis. Herudover forventer vi af dig, at:

  • Du har ledererfaring, eventuelt som erfaren projektleder. Du har gode formidlingsevner og forstår at kommunikere budskaber klart, skriftligt og mundtligt. Du har udpræget sans for samarbejde og kan samarbejde med mange forskellige mennesker og skabe fremdrift.
  • Du har dokumenterede kompetencer inden for økonomi, løn- og personaleadministration samt en systematisk og samvittighedsfuld arbejdsstil. Du har indgående kendskab til best practice for regnskabspraksis og offentlige regnskabsregler. Du er stærk i brugen af ERP-systemer, fakturahåndteringssystemer, ledelsesinformationssystemer, digitale blanketflowsystemer og Excel. Vi bruger Navision Stat, Aqoola, LDV, Power BI og SDBF.
  • Du er analytisk skarp, arbejder struktureret, har et godt overblik og samtidig styr på detaljerne. Du har forretningsforståelse og formår at koble strategi og økonomi. Du kan læse, tolke og implementere bekendtgørelser, overenskomster og andre regler.
  • Du kan vejlede og støtte dine medarbejdere og samarbejdspartnere, og du har lyst til at udvikle og forbedre metoder, kommunikation og processer i et tværgående samarbejde.
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar. Du inddrager kolleger og ledere, når det er relevant. Du tager del i driften og giver en hånd med, hvor der er brug for det.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til VUC-studieadministration, herunder bekendtgørelser, systemunderstøttelse, årshjulet, de administrative processer på en skole og det studieadministrative system LUDUS.

Om KVUC
På KVUC leverer vi uddannelser, der er livsforandrende for den enkelte og værdiskabende for samfundet. KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og mere end 6.800 kursister (2.400 årskursister). Vi tilbyder fleksible og kompetencegivende uddannelser til unge og voksne på 9.-10. klasses og gymnasialt niveau. Vores uddannelser udbydes både som holdundervisning og som individuel online-undervisning. KVUC er en selvejende uddannelsesinstitution under staten og den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet.

KVUC sikrer adgang til uddannelse og beskæftigelse til unge og voksne, der af mange forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og for hvem det at gennemføre en uddannelse kan være en stor personlig udfordring.

To år efter afsluttet HF-uddannelse fra et VUC er 9 ud af 10 i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse, særligt til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det på trods af at HF-kursisterne på VUC i højere grad har ufaglærte forældre og lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen end en gennemsnitlig ungdomsårgang, og over halvdelen er tidligere faldet fra en anden ungdomsuddannelse. Almen voksenuddannelse (AVU) er med til at forbedre almene studiekompetencer for kursister, som har en svag uddannelsesbaggrund og svag arbejdsmarkedstilknytning.

Når uddannelsesreformen er implementeret i 2030, forventer vi, at KVUC er en af de største institutioner for gymnasiale enkeltfag i Danmark.

KVUC ligger midt i København og er præget af storbyen, dens liv og befolkning. Du kan læse mere om KVUC på vores hjemmeside www.kvuc.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til chefaftalen på Børne- og Undervisningsministeriets område. Tiltrædelse 1. november 2026. Arbejdsstedet er Vognmagergade 8 i København K.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcechef Anne Nordentoft på telefon 3010 4646 eller associeret partner i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006. Grundet ferie træffes Iben bedst fra 7. august.

Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante dokumenter senest onsdag den 19. august 2026 via dette link "Ansøg"

Vi forventer at afholde 1. runde samtaler den 2. og 3. september og 2. runde samtaler den 14. september. I forbindelse med 2. samtalen vil du blive bedt om at udføre en opgave.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Skoleleder til Nordøstamager Skole – vil du stå i spidsen for næste kapitel i en skole, der vokser og udvikler sig?

København

På blot syv år er skolen vokset fra 12 elever i midlertidige lokaler til en moderne folkeskole med ca. 470 elever, godt 60 medarbejdere og et stærkt lokalt fællesskab. I de kommende år vokser skolen videre og forventer i 2030 at være en fuldt udbygget tresporet skole med udskoling og op til 750 elever. Den fortsatte vækst stiller samtidig store krav til ledelse, organisation og kultur, så skolen kan bevare sin særlige identitet, mens den bliver større og mere kompleks.

Nu søger vi en skoleleder, der kan stå i spidsen for skolens næste kapitel.

En skole med et stærkt pædagogisk ståsted
Nordøstamager Skole ligger i et lokalsamfund præget af vækst, stor mangfoldighed og nye fællesskaber. Her mødes børn og familier med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, og ambitionen er klar: Alle børn skal opleve at høre til, lære, trives og udvikle sig.

Nordøstamager Skole er bygget på et tydeligt pædagogisk fundament med et ressourceorienteret børnesyn, stærke fællesskaber og høje ambitioner på alle børns vegne. Det kommer blandt andet til udtryk gennem skolens stærke udeskoleprofil, det tætte samarbejde mellem skole og KKFO samt Københavns Kommunes ambition om at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor flere børn oplever at høre til og have mulighed for at deltage og udvikle sig.

'Du overtager ikke en færdig skole. Du overtager en skole med et stærkt fundament og et stort udviklingspotentiale. Opgaven er at bygge videre på det, der allerede fungerer godt, og samtidig skabe den retning, det lederskab og de fællesskaber, der skal til, når skolen vokser og bliver mere kompleks. Det er en sjælden mulighed for at sætte et varigt aftryk', fortæller din kommende områdechef Birgitte Flansmose.

Dine vigtigste opgaver

Som skoleleder får du det overordnede ansvar for skolens faglige, pædagogiske, organisatoriske og strategiske udvikling. Dine vigtigste opgaver bliver at

  • stå i spidsen for skolens næste udviklingsfase og opbygningen af udskolingen
  • forankre og videreudvikle skolens pædagogiske retning, udeskoleprofil og arbejdet med mangfoldige børnefællesskaber
  • skabe tydelig retning, struktur og følgeskab i en organisation i fortsat vækst
  • udvikle ledelsesteamet og styrke samarbejdet mellem skole, KKFO og medarbejdere
  • skabe tillidsfulde relationer til en engageret skolebestyrelse, til forældrene og til øvrige samarbejdspartnere
  • og, vigtigst af alt, sikre høj kvalitet i undervisningen, elevernes læring og trivsel
Hvem er du?
Du er en skoleleder, som trives med både udvikling og drift. Du kan skabe følgeskab omkring en fælles retning, samtidig med at du er nærværende over for medarbejdere, elever og forældre.

Vi forestiller os konkret, at du

  • har erfaring med skoleledelse og forståelse for folkeskolens faglige og organisatoriske vilkår
  • kan skabe følgeskab gennem forankring og udvikling
  • evner at kombinere strategisk udsyn med nærværende personaleledelse
  • arbejder struktureret og skaber retning i komplekse sammenhænge
  • kommunikerer klart og troværdigt
  • trives i samarbejdet med medarbejdere, forældre, bestyrelse og øvrige interessenter
Som person er du robust, autentisk og lyttende. Du er nysgerrig på mennesker og organisationer, og du evner at skabe ro omkring dig – også når opgaverne er komplekse, og forventningerne er mange. Endelig leder du med tydelighed, nærvær og tillid – og har mod til at træffe beslutninger, når det er nødvendigt.

“Vi har som lærere og pædagoger valgt NØA, fordi vi gerne ville være med til at bygge noget op. Derfor betyder kulturen meget for os. Vi har brug for en skoleleder, der er nysgerrig på det, vi allerede har skabt, og som samtidig kan sætte retning og samle os i det næste kapitel', fortæller lærer og tillidsrepræsentant, Peter Kragh Petersen.

Derfor skal du søge
Det er sjældent, at en skoleleder får mulighed for både at videreudvikle en velfungerende skole og være med til at forme dens fremtidige identitet.

På Nordøstamager Skole kan du

  • sætte et markant aftryk på en skole i vækst
  • bygge en udskoling op fra bunden
  • stå på et stærkt pædagogisk fundament
  • sammen med dit ledelsesteam (souschef, KKFO-leder og to afdelingsledere) lede engagerede medarbejdere med stor lyst til udvikling
  • få et stort ledelsesrum med både ansvar og indflydelse.
Endelig bliver du del af et tillidsfuldt skolelederfællesskab på Amager med 15 andre skoleledere.

Vil du være med til at skrive næste kapitel?
Nordøstamager Skole er nået langt på få år. Men skolen er ikke færdig. Der skal bygges videre på fællesskaber, faglighed, kultur og organisation. Udskolingen skal etableres, og skolen skal fastholde sin identitet, mens den fortsat vokser.

Hvis du motiveres af at samle mennesker om en fælles retning og sætte et varigt aftryk på en skole med store ambitioner, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan læse mere om stillingen i vores uddybende notat. Du er også velkommen til at ringe eller sende en sms til Bjarke Müller, rekrutteringskonsulent i Mercuri Urval, på +45 91 35 69 01, eller Birgitte Flansmose, ansættende områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen på +45 40 24 48 10 for en fortrolig baggrundssamtale.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Første samtalerunde forventes afholdt torsdag den 20. august og anden samtalerunde torsdag den 27. august. Der indgår test i udvælgelsesprocessen. 

Kort om Nordøstamager Skole

  • Folkeskole i Holmbladsgade på Amager i Københavns Kommune.
  • I skoleåret 2026/27 har skolen ca. 470 elever og ca. 60 medarbejdere.
  • En fuldt udbygget og etableret KKFO.
  • 0.-7. klassetrin fra august 2026 – og på vej mod fuld udbygning med ca. 750 elever i 2030.
  • Stærk udeskoleprofil – og tæt samarbejde mellem skole og KKFO.
  • Moderne skolebygning taget i brug i 2023.
  • Og her kan du høre vores egen skolesang.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sinnerup Vanløse

Butikschef til Sinnerup Vanløse

København

Butikschef til Sinnerup Vanløse

Brænder du for livsstil, design og ledelse - og har du lyst til at stå i spidsen for et inspirerende univers af kvalitet og æstetik i vores butik i Vanløse? Hos Sinnerup søger vi en erfaren og passioneret butikschef, der kan skabe resultater gennem nærværende ledelse, godt købmandskab og sans for detaljen.

Om Sinnerup

Sinnerup er et livsstilsunivers med fokus på design, kvalitet og oplevelser. Siden 1971 har vi inspireret kvalitetsbevidste kunder inden for bolig, møbler, mode og køkken. Med 13 butikker i Danmark og Tyskland arbejder vi hver dag for at skabe inspirerende rammer, hvor æstetik og kundeservice går hånd i hånd.

Din rolle som butikschef

Som butikschef i Sinnerup Vanløse får du det fulde ansvar for butikken og dit team. Du bliver drivkraften i at skabe en inspirerende butik, hvor både medarbejdere og kunder føler sig motiverede og velkomne. Du trives i en hverdag, hvor du er synlig på gulvet, leder gennem tillid og engagement - og sikrer, at butikken altid fremstår indbydende og salgsklar.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig ledelse, planlægning og motivering af dit team
  • Ansvar for budget, drift, lønprocent og bemanding
  • Sikre høj standard for kundeservice og visuel præsentation
  • Deltage aktivt i salget og gå forrest som rollemodel
  • Samarbejde tæt med hovedkontoret om kampagner og aktiviteter
  • Udvikle og inspirere dine medarbejdere gennem coaching og feedback

Vi forestiller os, at du

  • Har solid ledererfaring fra detailbranchen - gerne inden for livsstil, bolig eller mode
  • Er uddannet inden for handel eller detail og vant til at arbejde med nøgletal og drift
  • Motiveres af at skabe resultater gennem dit team og inspirere gennem nærvær
  • Har et stærkt visuelt blik og flair for trends, design og æstetik
  • Er engageret, ansvarsbevidst og trives med frihed under ansvar

Vi tilbyder

Hos Sinnerup bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor passion, kvalitet og udvikling går hånd i hånd. Du får frihed til at præge butikken og skabe en arbejdsplads, hvor engagement og faglig stolthed står i centrum. Vi tilbyder en alsidig hverdag med indflydelse, ansvar og mulighed for personlig og faglig udvikling.

Er du klar til at tage styringen?

Upload din ansøgning via vores ansøgningssystem nedenfor. Vi afholder samtaler løbende.

https://app.jobmatchprofile.com/egpkrd/sinnerup/a3cxm6/butikschef 


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Olesen på tol@sinnerup.com


Ansættelse: Hurtigst muligt.


Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

US - Næstved

Bliv kontorchef med ansvar for styring og systemforvaltning af Udlændinge- og Integrationsministeriets it-portefølje

København

Vil du stå i spidsen for styringen af en omfattende portefølje af forretningskritiske it-løsninger med stor betydning for samfundet? Har du desuden erfaring med at skabe retning, prioritere i kompleksitet og sikre, at strategi, økonomi, risici og leverancer hænger sammen? Så er du måske den kontorchef, vi søger til Center for It og Udvikling i Udlændingestyrelsen.


Få en central lederrolle i udviklingen af ministeriets it-portefølje
Som kontorchef får du ansvaret for porteføljestyring og systemforvaltning af Udlændinge- og Integrationsministeriets forretningskritiske it-løsninger. Du skal sikre, at ministeriets samlede it-portefølje udvikles og prioriteres på et oplyst grundlag, hvor forretningens behov, økonomi, risici, kapacitet og leverancer går hånd i hånd. Porteføljen omfatter både fælleseuropæiske it-løsninger, nationale samarbejder på tværs af myndigheder og ministeriets egne it-systemer.

Du bliver chef for kontoret ”Porteføljestyring og Systemer” i Center for It og Udvikling og får det overordnede ledelsesansvar for kontoret. Kontoret er bemandet med ca. 30 medarbejdere. Personaleansvaret deles mellem dig og kontorets enhedschef. Kontoret har ansvar for styring og forvaltning af ministeriets samlede it-portefølje og leverer ledelsesinformation og beslutningsgrundlag til ministeriets øverste ledelse.

Som medlem af ledelsen i Center for It og Udvikling bliver du en central sparringspartner i udviklingen af ministeriets samlede it-understøttelse og du vil arbejde tæt sammen med dine chefkolleger i centret, der har ansvar for forretningsanalyse, udvikling og projekter samt platforme og support.


Dine arbejdsopgaver
Som kontorchef får du det overordnede ansvar for at skabe sammenhæng mellem forretningens behov, koncernens it-portefølje og den løbende forvaltning af kritiske systemer.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • definere og implementere klare processer for porteføljestyring, systemforvaltning og prioritering af koncernens it-opgaver
  • sikre et solidt overblik over it-porteføljens værdi, risici, økonomi, kapacitet og afhængigheder samt levere ledelsesinformation og beslutningsgrundlag til ministeriets øverste ledelse
  • sikre en sammenhængende livscyklusstyring af koncernens it- systemer, herunder vedligehold, videreudvikling og forebyggelse af teknisk gæld
  • etablere stærke og tillidsfulde samarbejder med vores eksterne konsulenter og leverandører
  • deltage aktivt i styregrupper, porteføljefora og ledelsesfora
  • sikre effektiv styring af leverandører, økonomi, ressourcer og leverancer
  • lede og udvikle kontorets medarbejdere og skabe et stærkt fagligt miljø
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave, hvor it er en afgørende forudsætning for ministeriets opgaveløsning. Sammen med engagerede og højt specialiserede kolleger får du mulighed for at præge udviklingen af en kompleks it-portefølje med stor betydning for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en central lederrolle med betydelig indflydelse på ministeriets it-portefølje
  • en ambitiøs ledergruppe, hvor samarbejde, faglig sparring og nærværende ledelse er i fokus
  • engagerede og dygtige kolleger i et stærkt fagligt miljø
  • fleksible arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og fokus på trivsel
Vil du vide mere om os, så klik her.


Vi forestiller os, at du…
har en relevant akademisk uddannelse og flere års ledelseserfaring – både af drift og personale.

Derudover har du:

  • solid erfaring med porteføljestyring, systemforvaltning og styring af forretningskritiske it-systemer - gerne fra en offentlig organisation
  • erfaring med at arbejde på tværs af en større organisation med mange interessenter
  • evnen til at skabe overblik og omsætte komplekse tekniske og forretningsmæssige problemstillinger til klare beslutningsgrundlag
  • erfaring med it-governance, leverandørstyring, it-økonomi og prioritering af udviklings- og vedligeholdelsesopgaver
  • en tydelig og nærværende ledelsesstil, hvor du motiverer og udvikler medarbejdere, skaber stærke samarbejder og sikrer fælles retning
Det er en fordel, hvis du har kendskab til ITIL, den fællesstatslige model for it-systemporteføljestyring samt fælleseuropæiske projekter og EU-samarbejder på it-området.


Du er en leder med blik for det fælles
I Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder vi ud fra et fælles ledelsesgrundlag, der skaber retning og sammenhæng i vores ledelsespraksis i hele koncernen. Vi leder ud fra fire temaer: Ledelse af opgaven, ledelse på tværs, ledelse af læring og ledelse af mennesker.

Vores ledelse bygger på tydelig retning og prioritering, faglighed, videndeling og samarbejde på tværs samt en vedvarende ambition om at udvikle vores medarbejdere – både fagligt og personligt.

Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores fire ledelsestemaer. Du har blik for helheden, tager ansvar for fælles løsninger og er bevidst om, hvordan du påvirker samarbejde, motivation og trivsel – både i egen styrelse og i vores samlede koncern.


Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Marie Wessel på tlf. 22 46 59 10 eller fungerende kontorchef Kresten Bay på tlf. 24 49 30 18.


Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 9. august 2026.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 13. august samt 2. samtaler den 21. august. Der vil være et testforløb mellem første og anden samtalerunde.



Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1.

Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 37.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Dit arbejdssted er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

Som kontorchef omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer med tildeling af 11 cheffridage pr. år.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lignende til at søge stillingen.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

XIIA ApS

COO / Salgschef / Co founder

København

COO / Salgschef / Co founder til WeWaive

Vi bygger fremtiden for musikrettigheder. Vil du med?


København - preseed / seed - Co-founder

WeWaive er en tech-platform, der gør det muligt for musikere og rettighedshavere at administrere, licensere og monetisere deres musik — uden at miste kontrollen. Vi er tidligt i rejsen, og vi leder efter den person, der vil være med til at definere, hvad vi bliver.

Hvad du går ind i

WeWaive løser et reelt problem i musikbranchen: musikere mister overblikket over deres rettigheder, deals er uigennemsigtige, og det tager for lang tid at komme fra kontrakt til krone. Vi bygger infrastrukturen, der ændrer det — og vi er støttet af XIIA-koncernen, som giver os ressourcer, netværk og erfaring til at gøre det rigtigt fra starten.

Rollen

Som co-founder ejer du en kritisk del af virksomheden — produkt, vækst, tech eller forretning, afhængigt af hvem du er. Du sætter retning, træffer beslutninger og er med til at forme kultur og strategi fra dag ét. Dette er ikke en leder-stilling med en klar jobbeskrivelse. Det er en invitation til at bygge noget fra bunden.

Vi leder efter dig, der

  • Har bygget eller skaleret et digitalt produkt — som founder, early hire eller product lead

  • Forstår musikbranchen indefra: rettigheder, distributionsled, platformsdynamik, eller kunstnerøkonomi

  • Er teknisk stærk eller har bygget stærke tech-teams — vi leder ikke efter en idémager, men en bygger

  • Trives i tidlig fase: du er komfortabel med usikkerhed og finder energi i at skabe struktur ud af kaos

  • Taler dansk og er til stede i København — vi er et hands-on, fysisk team

Profiler vi søger

COO/Salgsprofiler

  • Erfaring med at bygge skalerbare platforme — gerne med SaaS, API-lag og musikteknologi

Growth / commercial co-founder

  • Stærk på go-to-market, partnerships og at åbne døre i musik- og mediebranchen

Product co-founder

  • Dyb intuition for brugeroplevelse og evne til at oversætte branchebehov til skarp produktstrategi

Equity og betingelser

Vi tilbyder en meningsfuld ejerandel. Den konkrete struktur aftales baseret på profil, bidrag og timing — men vi er seriøse: dette er en reel co-founder-rolle med reel upside, ikke en fancy titel.

Hvad XIIA bringer til bordet

  • Etableret venture builder-infrastruktur: legal, finance, ops og netværk fra dag ét

  • Aktive relationer i dansk og nordisk musikbranche via Soundmade, WeWaive og samarbejdspartnere

  • Funding og ressourcer til at komme fra idé til produkt uden at starte fra nul

  • Et founding-team der har bygget og skaleret virksomheder — og forstår, hvad det kræver

Lyder det som dig?

Send en kort besked — fortæl os hvem du er, hvad du har bygget, og hvad du ser i WeWaive. Intet krav om CV eller cover letter i klassisk forstand. Vi vil bare forstå, hvad der driver dig. Skriv til info@wewaive.com med emnelinjen "Co-founder".

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

XIIA ApS

CFO / Financial Controller

København

CFO / Financial Controller

Finansielt ankerpunkt for en voksende portefølje af selskaber


København - Fuldtid - Senior / Lead - Venture Builder

Om XIIA

XIIA er en dansk venture builder og holdingstruktur, der opbygger og driver en portefølje af selskaber inden for forbrugerservices, musik- og artisttech, B2B-salg og tidlige ventures. Vi bevæger os hurtigt, tænker langsigtet og bygger virksomheder, der rykker noget. Nu søger vi den person, der holder styr på det hele — og gør det bedre.

Rollen

Du bliver det finansielle centrum i XIIA-koncernen. Du tager ejerskab over regnskab, likviditet og rapportering på tværs af selskaberne og skaber overblik, der giver os mulighed for at træffe bedre beslutninger — hurtigere. Du arbejder tæt sammen med ledelsen og fungerer som sparringspartner på alt fra intercompany-aftaler til kapitalbevægelser og investor relations.

Dine ansvarsområder

  • Samlet finansielt ansvar for XIIA-koncernens selskaber — løbende bogføring, periodeafslutning og årsrapporter

  • Likviditetsstyring og cash flow-planlægning på tværs af porteføljen

  • Intercompany-afregninger og -aftaler, herunder korrekt dokumentation til revisor

  • Skatteoverholdelse, moms, lønadministration og indberetninger til Skat og Virk

  • Budgetlægning, forecasting og opfølgning med klare KPI-dashboards til ledelsen

  • Kapitalforhøjelser, vedtægtsændringer og øvrig selskabsretlig administration

  • Understøttelse af investor- og partnermateriale med præcise finansielle data

Det du bringer

  • Solid erfaring med regnskab og controlling — gerne fra en holdingstruktur eller multi-entity-setup

  • Stærkt kendskab til dansk selskabs- og skatteret, herunder ApS-lovgivning og Skat-indberetninger

  • Erfaring med e-conomic, Billy eller tilsvarende bogholderisystemer

  • Evnen til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en organisation, der konstant udvikler sig

  • Analytisk stærk — du ser mønstre i tallene og kommunikerer dem klart til ikke-finansielle interessenter

  • Proaktiv og struktureret: du venter ikke på at blive spurgt, du sætter dagsordenen

Øvrigt

  • Selskaber i porteføljen: 7+ aktive enheder

  • Start: Hurtigst muligt

  • Rapporterer til CEO & bestyrelsen

  • Placering: København, HQ

Det vi tilbyder

  • En central rolle med reel indflydelse — du er ikke support, du er strategisk partner

  • Tæt samarbejde med founding-teamet i en ambitiøs og uformel organisation

  • Bred eksponering på tværs af brancher, forretningsmodeller og vækstfaser

  • Konkurrencedygtig løn tilpasset erfaring og ambitionsniveau

NB. Er du nyuddannet, og klar på at udvikle dig til rollen, er vi også klar til at høre fra dig.

Klar til at tage ansvaret?

Send din ansøgning og CV til info@xiia.dk — skriv kort om, hvad der tiltrækker dig ved rollen og giv os et billede af din erfaring med multi-entity-strukturer. Vi holder samtaler løbende.


Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

OW Foods ApS

Restaurant Manager / Floor Manager søges til Red Fox Asian Express

København

Red Fox Asian Express søger en ansvarlig og energisk Restaurant Manager / Floor Manager, som både kan tage del i arbejdet på gulvet og samtidig være med til at sikre en stabil og effektiv daglig drift.

Vi ligger centralt i København tæt på Nørreport Station og serverer asiatisk fast casual food med højt tempo, god service og fokus på kvalitet.

Dine arbejdsopgaver

Som Restaurant Manager / Floor Manager bliver du en vigtig del af den daglige drift. Du skal både kunne arbejde aktivt på gulvet som tjener/servicemedarbejder og tage ansvar som leder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

§  Arbejde på gulvet med kundeservice og kasse

§  Sikre god service og en positiv oplevelse for gæsterne

§  Have ansvar for den daglige drift under dine vagter

§  Bestille varer og holde styr på lager

§  Sørge for at restauranten er ren, organiseret og klar til service

§  Oplære nye medarbejdere

§  Motivere og hjælpe teamet under travle vagter

§  Sikre at rutiner, hygiejne og kvalitet bliver overholdt

§  Håndtere mindre problemer i driften og tage ansvar, når der er travlt

§  Have overblik over åbning/lukning, forberedelse og daglige opgaver

Vi søger dig, der

§  Må gerne erfaring fra restaurant, café, takeaway eller servicebranchen (ikke et must)

§  Gerne har erfaring som floor manager, shift leader eller restaurantansvarlig

§  Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

§  Er god til mennesker og kan holde hovedet koldt i travle perioder

§  Har en positiv attitude og går forrest på gulvet

§  Kan tale dansk eller engelsk eller kineisk

§  Er fleksibel med arbejdstider, også aften og weekend

Vi tilbyder

En central arbejdsplads tæt på Nørreport

En vigtig rolle i en voksende restaurant

Ansvar og mulighed for at udvikle dig

Et ungt og dynamisk team

Gratis mad på vagt

Løn efter erfaring og aftale

Mulighed for flere timer og mere ansvar over tid

Om Red Fox Asian Express 

Red Fox Asian Express er et asiatisk fast casual koncept i København med fokus på hurtig service, god mad og en stærk gæsteoplevelse. Vi er i vækst og søger en person, der har lyst til at være med til at bygge driften endnu stærkere.

Ansøgning

Send en kort ansøgning og gerne CV til:

[redfoxexternal@gmail.com / 25143377] 

Skriv gerne lidt om din erfaring, hvornår du kan starte, og hvor mange timer du ønsker at arbejde.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Norrlyst Administration ApS

Barchef til nyt gastronomisk restaurant- og barprojekt i hjertet af København

København

Til efteråret åbner Norrlyst Koncernen dørene til et nyt ambitiøst restaurantprojekt på en af Københavns mest unikke lokationer.

Ud over restauranten skaber vi en bar med sin helt egen identitet – et sted med atmosfære, energi og kvalitet i centrum. En bar, der både står stærkt i sig selv og samtidig er en integreret del af helhedsoplevelsen.

Nu søger vi en barchef, der vil være med til at definere, udvikle og drive baren fra første dag.

Om Norrlyst Koncernen

Norrlyst Koncernen står bag nogle af Københavns mest markante restauranter og vinbarer. Fælles for vores steder er en kompromisløs tilgang til kvalitet, stærkt værtskab og et ønske om at skabe oplevelser, der føles både gennemtænkte og levende.

Vi tror på, at de bedste barer og restauranter skabes af mennesker med passion, smag og personlighed. Derfor giver vi ansvar til dem, der vil tage det, og vi skaber rammer, hvor kreativitet, faglighed og drift går hånd i hånd.

Som barchef bliver du en nøgleperson i at skabe barens identitet og sikre, at den bliver et naturligt samlingspunkt – både for restaurantens gæster og for dem, der kommer for barens egen oplevelse.

Rollen

Du får det overordnede ansvar for baren – både i forhold til drift, udvikling og gæsteoplevelse.

Du er med til at udvikle cocktailkort, vin- og drikkekoncept samt sikre, at kvaliteten og serviceniveauet er højt og konsekvent. Samtidig er du synlig i baren, hvor du sætter stemningen og er med til at skabe den energi, som gæsterne kommer tilbage for.

Du leder dit team tæt på driften og sikrer, at både struktur, værtskab og tempo spiller sammen – også når der er travlt.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring som barchef, assisterende barchef eller i en ledende rolle i en ambitiøs bar eller restaurant.

  • Har stærk faglighed inden for cocktails, vin og/eller spiritus.

  • Har et naturligt værtskab og en stærk fornemmelse for stemning og gæsteoplevelse.

  • Er kreativ og har lyst til at udvikle et bar-koncept med egen identitet.

  • Er en tydelig og motiverende leder, der får mennesker til at blomstre.

  • Arbejder struktureret og har styr på både drift, indkøb og teamledelse.

  • Trives med ansvar og motiveres af at skabe noget fra bunden.

Vi tilbyder

  • En sjælden mulighed for at være med til at forme en ny bar fra start.

  • Stor indflydelse på koncept, cocktailkort og den samlede baroplevelse.

  • Et tæt samarbejde med køkken- og restaurantledelse i et ambitiøst projekt.

  • En central rolle i en bar med potentiale til at blive en destination i sig selv.

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

  • Personalefordele på tværs af Norrlyst Koncernens restauranter og vinbarer.

Hvis du motiveres af stemning, værtskab og muligheden for at skabe en bar med karakter og identitet, vil vi meget gerne høre fra dig.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Norrlyst Administration ApS

Assisterende restaurantchef til nyt gastronomisk projekt i hjertet af København

København

Til efteråret åbner Norrlyst Koncernen dørene til et nyt ambitiøst restaurantprojekt på en af Københavns mest unikke lokationer.

Vi skaber en restaurant, hvor gastronomi, værtskab og service går op i en højere enhed. Et sted med store ambitioner, stærk kultur og en klar forventning om, at hver eneste detalje i gæsteoplevelsen skal sidde lige i skabet.

Nu søger vi en assisterende restaurantchef, der vil være tæt på driften, tage ansvar i hverdagen og være med til at sikre, at både service, struktur og stemning spiller – hver eneste dag.

Om Norrlyst Koncernen

Norrlyst Koncernen står bag nogle af Københavns mest markante restauranter og vinbarer. Fælles for vores steder er en kompromisløs tilgang til kvalitet, stærkt værtskab og et ønske om konstant at udvikle os.

Vi tror på, at stærke restauranter skabes af mennesker, der tager ansvar i hverdagen, samarbejder tæt og hele tiden vil blive bedre. Derfor giver vi plads til dem, der vil lære, udvikle sig og tage næste skridt i deres ledelsesrejse.

Som assisterende restaurantchef bliver du en vigtig del af ledelsen i front of house og får en central rolle i den daglige drift.

Rollen

Du arbejder tæt sammen med restaurantchefen og er med til at sikre, at service kører stabilt, professionelt og med høj energi – også når tempoet er højt.

Du er til stede i driften, går forrest på gulvet og er med til at sikre, at teamet arbejder som én enhed. Samtidig er du med til at udvikle rutiner, oplære medarbejdere og skabe struktur i hverdagen.

Når restaurantchefen ikke er til stede, tager du naturligt ansvaret og sikrer, at niveauet og kulturen fastholdes.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra restaurantbranchen i en rolle som supervisor, tjener, shift leader eller lignende.

  • Har ambitioner om at udvikle dig som leder i front of house.

  • Er struktureret, rolig og god til at bevare overblikket i service.

  • Har et naturligt værtskab og brænder for gæsteoplevelsen.

  • Trives med ansvar og motiveres af at få ting til at fungere i praksis.

  • Er en stærk teamplayer, der løfter både kolleger og stemningen omkring dig.

Vi tilbyder

  • En central rolle i åbningen af en ny og ambitiøs restaurant.

  • En hverdag tæt på driften med stor indflydelse på service og struktur.

  • Tæt samarbejde med restaurantchef og køkkenledelse.

  • Gode muligheder for udvikling mod en større lederrolle.

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

  • Personalefordele på tværs af Norrlyst Koncernens restauranter og vinbarer.

Hvis du har lyst til at tage næste skridt i din karriere i en restaurant med høje ambitioner og stærkt fællesskab, vil vi meget gerne høre fra dig.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling