WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
101

Region Midtjylland

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Akutafdelingen AUH (Genopslag)

Aarhus

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge til Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Vil du stå i spidsen for uddannelse i en af landets største akutafdelinger og sætte retning for, hvordan vi udvikler både yngre læger og speciallæger i en kompleks klinisk hverdag?

Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital søger en engageret og strategisk tænkende uddannelsesansvarlig ledende overlæge med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling og kombinerer uddannelsesledelse, personaleansvar og klinisk arbejde i en afdeling med høj faglighed, stor uddannelsesaktivitet og et ambitiøst forskningsmiljø.

Uddannelse som en integreret del af kerneopgaven

I Akutafdelingen er uddannelse ikke blot et supplement, men en forudsætning for høj kvalitet i patientbehandlingen. Vi prioriterer opgaven højt og afsætter både tid og ressourcer til uddannelse.

Som uddannelsesansvarlig ledende overlæge får du det overordnede ansvar for at:

  • sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse 
  • i samarbejde med uddannelsesteamet at udvikle og implementere uddannelsesstrategi på tværs af hele afdelingen 
  • integrere uddannelse i den daglige kliniske drift og arbejdstilrettelæggelse 
  • understøtte en stærk læringskultur med supervision, feedback og refleksion 

Du refererer i uddannelsesmæssige spørgsmål til afdelingsledelsen og har et selvstændigt ansvar for at sikre, at gældende krav og retningslinjer for lægelig videreuddannelse efterleves.

En strategisk og organisatorisk nøglefunktion med fokus på uddannelse, forskning og udvikling

Du bliver en central aktør i at sikre, at uddannelse tænkes ind i alle niveauer af afdelingens arbejde.

Det indebærer blandt andet ansvar for at:

  • sikre at uddannelsesprogrammer er opdaterede og implementerede 
  • organisere introduktion, vejledning og karriereudvikling for yngre læger 
  • sikre systematisk kompetencevurdering og progression 
  • integrere uddannelseshensyn i vagtplanlægning og klinisk arbejde 
  • følge op på evalueringer og iværksætte forbedringstiltag 
  • Sikre udviklingen af et robust vejlederkorps

Du bidrager samtidig til hospitalets og regionens uddannelsesindsats gennem deltagelse i relevante råd, udvalg og netværk.

Du vil samtidig spille en aktiv rolle i at styrke og synliggøre forskningsaktiviteten i afdelingen i tæt samarbejde med Center for Akutforskning, herunder:

  • understøtte koblingen mellem klinik, uddannelse og forskning 
  • fremme forskningsinteresse blandt yngre læger og bidrage til rekruttering til forskningsforløb 
  • medvirke til at udvikle en kultur, hvor forskning og kvalitetsudvikling er en naturlig del af klinisk praksis 
  • indgå i eller understøtte forsknings- og udviklingsprojekter afhængigt af din profil

Uddannelse på tværs, også for speciallæger

Vi arbejder målrettet for at uddannelse omfatter hele lægegruppen.

Du får derfor, sammen med de øvrige ledende overlæger, en vigtig rolle i at:

  • skabe rammer for løbende faglig udvikling blandt speciallæger 
  • styrke kollegial supervision og videndeling 
  • sikre at uddannelse er en integreret del af hverdagen, også i en travl drift 
  • udvikle en fælles faglig standard på tværs af afsnit og funktioner 

Ledelse og samarbejde

Du indgår i afdelingens ledelsesteam og har personaleansvar for yngre læger i tæt samarbejde med de øvrige ledende overlæger.

Du arbejder tæt sammen med:

  • afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge (UAO)
  • de uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL)
  • det tværfaglige uddannelsesteam 
  • funktionsledere og afdelingsledelse 

Sammen sikrer I, at uddannelse, drift og arbejdsmiljø understøtter hinanden i en afdeling med høj kompleksitet og stort patientflow.

Som ledende overlæge har du et delegeret ansvar for personale, drift, kvalitet og udvikling i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.

Klinisk funktion og vagt

Du har en aktiv klinisk funktion og er en synlig speciallæge i front.

Stillingen indebærer deltagelse i en døgndækkende vagtfunktion sammen med afdelingens øvrige speciallæger, hvor du bidrager til modtagelse, stabilisering og behandling af akutte patienter.

Vi søger en ledende overlæge der

  • Er speciallæge i akutmedicin 
  • Har stærk interesse for og erfaring med lægelig uddannelse 
  • Har ledelseserfaring eller tydeligt ledelsestalent 
  • Har pædagogisk indsigt og kan arbejde systematisk med kompetenceudvikling 
  • Kan skabe engagement, struktur og følgeskab 
  • Trives i en kompleks organisation med mange samarbejdsflader 
  • Har gennemført vejlederkursus vedrørende lægelig videreuddannelse samt regionens kursus for uddannelsesansvarlige overlæger, eller er indstillet på at gennemføre disse snarest og senest indenfor 1 år efter tiltrædelse i funktionen

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forskningsprojekter, publikationer eller vejledning

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i udviklingen af uddannelse i en stor akutafdeling 
  • Et miljø med højt ambitionsniveau og dedikerede ressourcer til uddannelse 
  • Tæt samarbejde med et aktivt forskningsmiljø i Center for Akutforskning
  • Mulighed for at præge både strategi, kultur og klinisk praksis 
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde i uddannelsesteamet
  • Et engageret ledelsesteam 
  • En afdeling med høj faglighed, bred klinisk eksponering og stor udviklingskraft 

Om Akutafdelingen

Aarhus Universitetshospital er regionens største akuthospital. Akutafdelingen modtager patienter fra et område med 400.000 borgere og er traumecenter for hele regionen. Afdelingen består aktuelt af skadestue, traumecenter, Akut Voksenmodtagelse med i alt 40 senge, Akut Børnemodtagelse, Akut Psykiatrisk Modtagelse, Hospitalsvisitation, Center for Voldtægtsofre og Center for Akutforskning.

  • Traumecenteret modtager akut kritisk syge patienter og traumepatienter på højt specialiseret niveau. Desuden varetager Traumecenteret beredskabsfunktion ved storulykker, koordinering af meldte patienter på vej og akutsygehusets sengekapacitet
  • Skadestuen modtager og behandler akut opståede skader og rummer tillige lægevagtens call center og konsultation
  • Akut Voksenmodtagelse modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter til korttidsindlæggelse
  • Akut Børnemodtagelse modtager akut kritisk syge børn under 18 år - der er tilknyttet børnelæger i modtagelsen
  • Akut Psykiatrisk Modtagelse modtager patienter der har brug for akut psykiatrisk hjælp – der er tilknyttet psykiatere i modtagelsen
  • Hospitalsvisitationen visiterer alle akutte patienter til Aarhus Universitetshospital

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.

Vil du være med til at udvikle fremtidens akutlæger?

Kontakt specialkonsulent Jeannie Rumph på 7845 0299 eller på jearum@rm.dk for stillingens funktionsbeskrivelse eller kontakt cheflæge Lubna Kokholm på 2424 2198 eller på lubraf@rm.dk hvis du vil høre mere om stillingen; vi giver gerne en kop kaffe og tager en uforpligtende snak om mulighederne hos os.

Ansøgningsfrist: 2. august 2026
Samtaler: 20. august 2026


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Psykolog til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH - Skejby. Fastansættelse 37 timer/ugen, pr. 1. oktober.

Aarhus

Vil du være en del af et af landets mest specialiserede behandlingstilbud til børn og unge med alvorlige spiseforstyrrelser og arbejde tæt med familier og netværk i behandlingsforløb?  

Vi søger en psykolog, der motiveres af at arbejde med længerevarende terapeutiske forløb med børn/unge/familier og tæt samarbejde med professionelle netværk omkring familien. 

Om klinikken 

Klinikken varetager sammen med Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af børn og unge med moderate til svære spiseforstyrrelser.  

Vi er en klinik fordelt på to matrikler i Region Midtjylland med et stort team i Skejby (AUH) og et mindre i Gødstrup (RHG). Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Skejby, men vi arbejder tæt sammen i hverdagen omkring fælles patientforløb, supervision, undervisning, personalemøder mv. 

Klinikken er præget af høj faglighed, vedvarende udviklingsfokus og en lang tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser.  

Behandlingsmetoden er primært familiebaseret behandling (FBT), hvor familien ses som den vigtigste ressource; og behandlingen støtter familiens muligheder for at hjælpe barnet ud af spiseforstyrrelsen. Man skal indstille sig på at arbejde ambulant med alvorligt syge børn/unge og deres familier i et terapeutisk felt, der kan være præget af høj emotionalitet men også altid udviklingsmuligheder. 

I den ambulante behandling er der et tæt samarbejde med vores sengeafsnit, pædiatrien, den øvrige børne- og ungdomspsykiatri, bosteder samt kommunale aktører. 

Vi arbejder tværfagligt og har følgende faggrupper ansat: psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, diætist, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut. Uanset faggruppe deler vi alle glæden ved et tæt og humoristisk arbejdsfællesskab, hvor vi er i konstant bevægelse, men hvor vi også forstår værdien af at reflektere sammen for at kunne bevare roen og skabe udvikling. 

Som psykolog i PKS skal du: 

  • Selvstændigt varetage længerevarende behandlingsforløb med familier, hvor barnet har en alvorlig spiseforstyrrelse 
  • Udrede for spiseforstyrrelser, herunder psykopatologisk screening og vurdering af komorbiditet hos børn og unge 
  • Sikre og koordinere samarbejde med professionelle netværk omkring familien, herunder afholde netværksmøder 
  • Bidrage til faglig udvikling og kompetenceudvikling i psykologgruppen og i afsnittet 
  • På sigt varetage intern og ekstern supervision samt undervisnings- og rådgivningsopgaver afhængigt af dine kompetencer 

Vi forventer, at du 

Er uddannet cand.psych. og gerne er færdig med klinisk praksisuddannelse  

Har interesse for, og gerne erfaring med, udredning og behandling af særligt spiseforstyrrelser men også et bredt spektrum af emotionelle, kognitive, relationelle og adfærdsmæssige problemstillinger 

  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du er åben og loyal i samarbejdet 
  • Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt 
  • Har et højt fagligt engagement og interesse i komplekse problemstillinger 
  • Er fleksibel og samarbejdsorienteret i tværfaglige sammenhænge 
  • Tager medansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø 
  • Kan bevare ro, overblik og faglig refleksion i komplekse behandlingsforløb. 

Hos os møder du 

  • Grundig introduktion og mentorordning 
  • Kontinuerlig supervision og tæt kollegial sparring på dine arbejdsopgaver 
  • Et arbejdsfællesskab med højt specialiseret behandling baseret på tværfagligt samarbejde 
  • Et engageret og fagligt kvalificeret behandlerteam 
  • Et afsnit og en kollegagruppe, der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø 
  • En dynamisk og medinddragende kultur med fokus på behandlingskvalitet og kompetenceudvikling.  
  • Mulighed for deltagelse i undervisning og temadage  

Ansøgning og kontakt 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende specialpsykolog Anette Hollesen anette.hollesen@ps.rm.dk, tlf. 2133 7088 eller psykologfaglig koordinator Josephine Maria Brandstrup JOSEBR@rm.dk, tlf. 2364 5863 

Ansøgningsfrist: 4. august 2026 kl. 12.00  
Ansættelsessamtaler forventes gennemført: 11. august 2026  

 Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - Aarhus Universitetshospital  


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)   

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.    
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.    
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.   

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.    

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.   

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden   

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vikar for afdelingslæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Hepato-Pancreato-Biliær-kirurgi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en etårig stilling som vikar for afdelingslæge ledig til besættelse i perioden 1. januar 2027 til 31. december 2027.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du sammen med det øvrige HPB-team, skal kunne varetage udredning og behandling af patienter med primært maligne lidelser i lever, pancreas og galdeveje.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har nogen erfaring med varetagelse af de hyppigste lidelser inden for HPB-kirurgi. Det gælder både den kirurgiske tilgang, men også erfaring med hele patientforløbet vil være en fordel. Det vil blive lagt vægt på evnen til at kunne indgå i et team samarbejde omkring de ofte komplekse patienter, både blandt teamets øvre læger, men især tværfagligt. HPB er et forskningstungt speciale og tidligere forskningserfaring vil blive vægtet højt

Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mave-tarmkirurgiske område, inklusive de højt specialiserede funktioner, som er organiseret i teams. Herudover varetager afdelingen på hovedfunktionsniveau, et bredt udsnit af generelle kirurgiske lidelser i mave-tarmkanalen samt alle akutte funktioner. Endvidere indgår afdelingen i varetagelsen af Vestdansk Blødningscenter og Traumeteamet. Akut- og Traumefunktionen er organiseret i eget Akutte kirurgiske team.

Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi. 

Afdelingen har en stor forskningsaktivitet, som ledes af afdelingens to professorer. Der vil således være gode muligheder for forskning.

Vagtfunktionen vil på ansættelsestidspunktet være 13-skiftet tilstedeværelsesvagt, med to-holds drift på hverdage og 1-holdsdrift på lørdag-søndage og helligdage. Herudover er der en 13-skiftet dagtjeneste kl.  9-15 lørdag-søndage samt helligdage.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve på tlf. 2325 1468 eller på mail uffescho@rm.dk eller til overlæge Anders Knudsen på tlf. 3059 5123 eller mail andeknud@rm.dk. Se også stillings- og funktionsbeskrivelse her

Ansøgningen samt relevante bilag skal være modtaget senest den 1. august 2026

Ansættelsessamtale stiles mod afholdelse i august måned efter aftale.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vikar for afdelingslæge i kirurgi inden for kolorektal kirurgi, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en speciallæge med betydelig klinisk erfaring indenfor kolorektal kirurgi til et 2-årigt vikariat i perioden 1. november 2026 til 31. oktober 2028. 

Om jobbet

I denne stilling vil du blive en integreret del af afdelingens kolorektale team og bidrage til både den daglige drift og den faglige udvikling.

Du vil i perioden skulle dække funktioner for vores nuværende afdelingslæger i kolorektal-teamet, hvor du blandt andet vil deltage i afdelingens funktioner for CRS-kirurgi, HIPEC, primære rektum cancere og IBD. 

Dertil vil du sammen med kolorektal-teamet dække ambulatorie og stuegangsfunktion, og du skal deltage i afdelingens vagtforpligtelse med bagvagter på lige fod med de andre speciallæger.

Du vil have god mulighed for at udvikle dig som specialist indenfor det kolorektale fagområde. 

Aarhus Universitetshospital er et universitetshospital med undervisningsforpligtelse for medicinstuderende og kirurger i både introduktions- og hoveduddannelse samt fellows og kommende specialister inden for avanceret, kolorektal cancerkirurgi. Der er også mulighed for at engagere sig i forskningsprojekter, herunder arbejde på ph.d.-niveau og deltagelse i afdelingens store forskningsmiljø.

Vagtforpligtelse

Du vil være del af et 13-skiftet bagvagtslag med vagt på tjenestestedet.

Kvalifikationer

Vi søger en speciallæge i kirurgi med bred erfaring inden for kirurgisk behandling af kolorektale sygdomme, både cancer og IBD. Du skal have solid erfaring med selvstændig behandling og udvikling af området, og gerne være certificeret kolorektal kirurg eller i gang med at blive det.

Erfaring med forskning på ph.d.-niveau er en fordel, da vi lægger stor vægt på at bidrage til den faglige udvikling både nationalt og internationalt.

Vi forventer, at du har

  • Interesse for og erfaring indenfor kolorektal kirurgi
  • En engageret tilgang til at udvikle og optimere patientforløb
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde i tværfaglige teams
  • Motivation og evner for at bidrage i afdelingens kolorektale forskning

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de syv lægekompetenceområder.

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger og dokumentation af egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte cheflæge Uffe Schou Løve på mail: uffescho@rm.dk eller på telefon 2325 1468. Der henvises også til stillings- og funktionsbeskrivelsen for stillingen.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt senere i august måned efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Tandlægestillinger - Tandplejen Aarhus

Aarhus

  • Faste stillinger
  • Vikarstillinger (4-12 måneder)
  • Tandlæge med kliniklederfunktion til børneafdelingen på IOOS 
  • Tandlæge med mulighed for kombination med arbejdsdage i Voksentandplejen
  • Tandlæge til Specialtandplejen for børn og unge  


Om jobbet:
Vil du være med til at gøre en forskel for tandsundheden blandt byens børn og unge?

Tandplejen Aarhus søger lige nu dygtige og engagerede tandlæger til vikarstillinger, faste stillinger og stilling med kliniklederfunktion samt tandlæge til de mest sårbare borgere i Voksentandplejen og Specialtandplejen for børn og unge. Det er muligt at søge deltids- såvel som fuldtidsansættelse.

Du bliver en del af et stærkt hold, og sammen med kompetente kolleger arbejder du for at give børn og unge i alle aldre en mulighed for at passe godt på deres tænder resten af livet.

Du bliver tilknyttet et af vores fire lokale distrikter af tandklinikker for børn og unge. Lige nu søger vi tandlæger i flere distrikter.
 


Din profil:
Som tandlæge:

  • mestrer du tandlægefagets kerneopgaver
  • har du gode relationskompetencer
  • kommunikerer du respektfuldt både i forhold til kollegaer og patienter
  • har du en sundhedspædagogisk tilgang i dit arbejde og hjælper dine kollegaer
  • er du fleksibel og rummelig i forhold til kollegaer og en omskiftelig hverdag
  • er du engageret og tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde
  • bidrager du til et godt arbejdsmiljø
  • har du sans for at yde høj service og faglighed til vores mange forskellige patienter og deres pårørende.

Som tandlæge med kliniklederfunktion ser vi desuden gerne, at:

  • du har mod på at tage ansvar for at løse dagligdagens udfordringer i en afvekslende hverdag
  • du kan kommunikere og omsætte ledelsens visioner og beslutninger, så de giver mening og sætter retning for den faglige opgaveløsning
  • du kan medvirke til at fremme en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads med god trivsel og høj social kapital
  • du er motiveret for at udvikle dig inden for ledelse.

Du kan læse hele stillings- og funktionsbeskrivelsen her: tandplejenaarhus.dk/jobitandplejen



Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et alsidigt job med:

  • arbejdssted i et eller flere af tandplejens distrikter
  • faglig sparring (som tandlæge med kliniklederfunktion kommer du til at indgå i et lederteam i det distrikt, du bliver en del af, og på tværs af Tandplejen)
  • løbende kompetenceudvikling
  • gode kollegaer
  • fokus på værdier og arbejdsmiljø



Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser.
Du er også meget velkommen til at kontakte tandlæge og distriktsleder Anne Bilø Hansen abhan@aarhus.dk eller tandlæge og distriktsleder Gunilla Mejlhede Thomsen gumej@aarhus.dk eller leder af voksentandplejen Janne Eriksen erjan@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Skriv tydeligt i din ansøgning, om du søger stillingen som tandlæge eller som tandlæge med kliniklederfunktion, og om du har et ønske om at arbejde i et bestemt distrikt eller på en bestemt klinik.

Ansøgningsfrist:  søndag 9. august 2026
Samtaler afholdes: torsdag 13. august 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.



Om os
Tandplejen Aarhus betjener cirka 85.000 børn og unge i alderen 0-21 år. Derudover sørger vi for tandpleje til cirka 3.000 voksne med særlige behov. Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
 


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vi søger en ledende overlæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital (AUH) pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen er knyttet til den samtidigt opslåede stilling som klinisk lærestolsprofessor i gynækologi og obstetrik ved Aarhus Universitet (AU): [INDSÆT LINK TIL AU-OPSLAG] 

Jobbeskrivelse 

Som klinisk lærestolsprofessor ved Kvindesygdomme og Fødsler bliver du en del af afdelingsledelsen og indgår i et tæt samarbejde med cheflægen, chefjordemoderen og chefsygeplejersken om at sikre høj faglig kvalitet, forskning og udvikling inden for kvinders sundhed. Rollen forbinder forskning, klinik og ledelse i en afdeling med stor faglig bredde og væsentlig samfundsmæssig betydning. 

Som klinisk lærestolsprofessor har du det overordnede ansvar for forskningsledelsen på tværs af afdelingens faggrupper og subspecialer. Du arbejder for at skabe stærke forskningsmiljøer og udvikle samarbejder mellem Aarhus Universitetshospital, hospitalerne i Region Midtjylland, Aarhus Universitet og nationale samt internationale samarbejdspartnere.  

En central opgave bliver at skabe tæt sammenhæng mellem forskning, patientbehandling og organisatorisk udvikling. Du understøtter forskning, der tager afsæt i kliniske udfordringer og patienternes behov, og som bidrager til udviklingen af fremtidens tilbud inden for gynækologi, obstetrik og reproduktiv sundhed. Det omfatter blandt andet digitale løsninger, sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer samt forskning i forebyggelse, social ulighed i sundhed og patientoplevet kvalitet. 

Du får desuden en vigtig rolle i udviklingen af afdelingens næste generation af forskere. Du identificerer og udvikler forskertalenter, skaber attraktive karriereveje og sikrer gode rammer for forskning på alle akademiske niveauer. Vi forventer, at du har solid erfaring med vejledning af ph.d.-studerende og motiveres af at understøtte yngre forskeres faglige udvikling og selvstændige karriereforløb. 

Endelig forventes du at spille en central rolle i arbejdet med ekstern forskningsfinansiering. Du har blik for fundraising og strategiske partnerskaber og arbejder målrettet for at tiltrække forskningsmidler, der kan styrke afdelingens forskningsmæssige ambitioner og skabe gode rammer for forskning og udvikling inden for kvinders sundhed. 

Kvalifikationer 

Vi søger en speciallæge i gynækologi og obstetrik med professorbedømt forskningsniveau og en stærk national og international forskningsprofil. Du har erfaring med at lede og udvikle forskningsmiljøer og har blik for, hvordan forskning integreres og implementeres i praksis. 

Som fagperson har du et bredt udsyn og interesse for udviklingen af både gynækologi, obstetrik og reproduktiv sundhed. Du arbejder relationelt og samarbejdsorienteret og formår at skabe tillid på tværs af faglige miljøer og organisatoriske grænser. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ekstern forskningsfinansiering og udvikling af tværgående forskningsinitiativer. Ledelseserfaring er ligeledes en fordel. 

Om AUH og Kvindesygdomme og Fødsler 

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital med stærke faglige miljøer og tæt samarbejde med Aarhus Universitet samt nationale og internationale partnere. Med mere end 12.000 medarbejdere er vi en af landets største og mest komplekse sundhedsorganisationer – og samtidig en organisation med betydelig innovationskraft og et tydeligt ledelsesfokus på at forme et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Som afdelingsleder ved AUH indgår du i et strategisk ledelsesrum med reel mulighed for at præge udviklingen. 

Kvindesygdomme og Fødsler varetager udredning og behandling af gravide og fødende samt patienter med gynækologiske sygdomme. Afdelingen arbejder i specialiserede teams inden for føtalmedicin, akut obstetrik, medicinske sygdomme i graviditet, almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og gynækologisk kræft. I 2025 varetog vi 4.800 fødsler, 13.400 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg. 

Afdelingen har cirka 425 engagerede og fagligt stolte medarbejdere og omfatter senge- og familieafsnit, fødeafsnit, klinikker, Aarhus Jordemoderpraksis og Familieambulatoriet. Vi varetager alle højt specialiserede funktioner undtagen fertilitet og samarbejder tæt på tværs af AUH, regionalt og tværsektorielt. Samtidig er vi en forsknings- og uddannelsesaktiv afdeling med professorer, forskere og studerende og en stærk tradition for at koble klinik, forskning og uddannelse. 

Hos os møder du et stærkt fællesskab med lavt hierarki, kort afstand mellem ledelse og medarbejdere og en udtalt tværfaglig kultur. Vi har høje ambitioner og arbejder målrettet med kreative og bæredygtige løsninger. Læs mere om afdelingen her

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse 

Som klinisk lærestolsprofessor bliver du en del af AUH’s afdelingslederkreds og hospitalets strategiske ledelsesfællesskab. Det indebærer et medansvar for at udvikle hospitalet med fokus på sammenhængende patientforløb og et tværgående helhedsperspektiv. Du refererer til sundheds- og hospitalsledelsen. Du kan læse mere om det formelle ledelsesansvar i AUH Ledelsesmodel og Aftale om kliniske professorer på sundhedsområdet i Regin Midtjylland

Arbejdstiden fordeles som udgangspunkt med 50% forskning og universitære opgaver og 50% klinik, mens opgaver i afdelingsledelsen fordeles ligeligt mellem de to ansættelser. Du ansættes som ledende overlæge på AUH, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen forudsætter gyldig autorisation og tilfredsstillende børneattest. 

Forud for ansættelsen gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kompetencer inden for de syv lægeroller. Kompetencerne dokumenteres i det skema, der indgår i den elektroniske ansøgningsportal. 

Du bedes samtidig søge stillingen som klinisk lærestolsprofessor i gynækologi og obstetrik ved Aarhus Universitet (AU): [INDSÆT LINK TIL AU-OPSLAG]. Efterfølgende ansættelse i stillingen som ledende overlæge forudsætter, at du af Institut for Klinisk Medicin, AU, indstilles til det tilknyttede kliniske lærestolsprofessorat. 

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt slutningen af 2026. Mellem første og anden samtalerunde udarbejdes en personprofil, som du efterfølgende modtager individuel tilbagemelding på. 

Tiltrædelse er den 1. februar 2027 eller efter aftale. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør på AUH Mette Bærentsen (mebaer@rm.dk / 5129 0175) eller cheflæge ved Kvindesygdomme og Fødsler Jannie Dalby Salvig (jannsalv@rm.dk / 2461 3389). 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vi søger en ledende overlæge ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital (AUH), pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er knyttet til den samtidigt opslåede stilling som klinisk lærestolsprofessor i Neurologi ved Aarhus Universitet (AU): [INDSÆT LINK TIL OPSLAG] 

Jobbeskrivelse 

Som klinisk lærestolsprofessor ved Neurologi bliver du en del af afdelingsledelsen og indgår i et tæt samarbejde med cheflægen og chefsygeplejersken om at sikre fagligt relevant neurologisk behandling af højeste kvalitet – i balance, i udvikling og i samarbejde. Din rolle forbinder forskning, faglighed og ledelse og er både strategisk og klinisk forankret. 

Sammen med dine ledelseskolleger sætter du strategisk retning med tydelige faglige prioriteringer. Du er en aktiv drivkraft i udviklingen af afdelingens faglige profil, bl.a. gennem specialeplanlægning og opbygning af fremtidens neurologiske kompetencer. Du bidrager til at fremme et forskningsmiljø præget af psykologisk tryghed, professionel dialog og arbejdsglæde. 

Du har det overordnede ledelsesansvar for afdelingens forskningsaktiviteter og står i spidsen for en tværgående forskningsenhed. Du prioriterer forskning, der er klinisk anvendelig og rettet mod hele patientforløbet – fra tidlig indsats til højt specialiseret behandling. Med struktur og overblik sikrer du sammenhæng i afdelingens samlede forskningsindsats på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. 

Sundhedsreformens bevægelse mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen forudsætter forskning, der rykker tættere på borgernes hverdag. Du spiller en central rolle i at omsætte denne bevægelse til praksisnær forskning inden for neurologien. Demensområdet er ét aktuelt eksempel, hvor behovet for hurtigere, differentieret udredning og tidlige forebyggende indsatser stiller krav til ny viden. Du bidrager til at dokumentere og udvikle sådanne indsatser med blik for populationsansvar, sundhedskompetence og lighed i behandling. 

Kvalifikationer 

Du er speciallæge i neurologi med en markant forskningsprofil og dokumenteret erfaring i at lede klinisk forskningsaktivitet. Du evner at omsætte forskning til praksis og har blik for, hvordan forskningsmiljøer styrkes organisatorisk og fagligt. 

Det er en fordel, hvis du har en formel lederuddannelse. Har du det ikke, forventes det, at du har vilje til at lære ledelsesfaget. Du har organisatorisk forståelse og arbejder værdibaseret med afsæt i tillid, ansvarlighed og generøsitet. 

Din ledelsesstil er lyttende, inddragende og understøttende. Du arbejder for fælles løsninger, kommunikerer klart og troværdigt og skaber følgeskab gennem åbenhed og dialog. Du balancerer ambitioner og ansvar med blik for både trivsel og faglig udvikling. 

Om os 

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital med stærke faglige miljøer og et tæt samarbejde med AU og internationale partnere. Her arbejder mere end 12.000 medarbejdere i stærke fællesskaber på tværs af fag, og som leder får du en tydelig rolle i at styrke samarbejde, retning og kvalitet. 

Vi udvikler morgendagens sundhedsvæsen sammen med vores samarbejdspartnere og arbejder aktivt for ligestilling af mentale og fysiske sygdomme, et styrket sektorsamarbejde og patientnære løsninger. Vi er en attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling gennem forskning, uddannelse og innovation. Hos os får du mulighed for at præge AUH’s udvikling og bidrage til et sammenhængende sundhedsvæsen. 

Om afdelingen 

Neurologi på AUH er blandt landets største og mest specialiserede neurologiske afdelinger. Afdelingen varetager en lang række højt specialiserede funktioner, herunder behandling af stroke, multipel sklerose, epilepsi, bevægeforstyrrelser, demenssygdomme, hovedpine, neurogene smertetilstande og sygdomme i rygmarv, nerverødder og muskler. Desuden har afdelingen særlig ekspertise i behandling af patienter med komplekse fysiske og psykiske handicap. 

Afdelingen er en del af Dansk Neuroforskningscenter. Vi har en stærk forskningsprofil og publicerer årligt omkring 150 videnskabelige artikler. Her arbejder 75 læger, hvoraf 47 er speciallæger, samt kliniske professorer og ph.d.-studerende, der bidrager til en højt profileret og internationalt anerkendt forsknings- og undervisningsindsats. Forskningen er en central drivkraft for den kliniske udvikling og kvalitet. 

Læs mere om os her: Neurologi

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse 

Som klinisk lærestolsprofessor bliver du en del af AUH’s afdelingslederkreds og hospitalets strategiske ledelsesfællesskab. Det indebærer et medansvar for at udvikle hospitalet med fokus på sammenhængende patientforløb og et tværgående helhedsperspektiv. Du refererer til sundheds- og hospitalsledelsen. Du kan læse mere om det formelle ledelsesansvar i AUH Ledelsesmodel og Aftale om kliniske professorer på sundhedsområdet i Regin Midtjylland

Arbejdstiden fordeles som udgangspunkt med 50% forskning og universitære opgaver og 50% klinik, mens opgaver i afdelingsledelsen fordeles ligeligt mellem de to ansættelser. Du ansættes som ledende overlæge på AUH, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen forudsætter gyldig autorisation og tilfredsstillende børneattest. 

Forud for ansættelsen gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kompetencer inden for de syv lægeroller. Kompetencerne dokumenteres i det skema, der indgår i den elektroniske ansøgningsportal. 

Du bedes samtidig søge stillingen som klinisk lærestolsprofessor i neurologi ved Aarhus Universitet (AU): [INDSÆT LINK TIL AU-OPSLAG]. Efterfølgende ansættelse i stillingen som ledende overlæge forudsætter, at du af Institut for Klinisk Medicin, AU, indstilles til det tilknyttede kliniske lærestolsprofessorat. 

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af 2026. Mellem første og anden samtalerunde udarbejdes en personprofil, som du efterfølgende modtager individuel tilbagemelding på. 

Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller efter aftale. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lægefaglig direktør ved AUH, Charlotte Birkmose Rotbøl på chaboe@rm.dk / 2211 0207 eller cheflæge ved Neurologi, Trine Tandrup, på trinlamm@rm.dk / 7845 4240. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIAKONHØJSKOLEN I ÅRHUS

Underviser i socialpædagogik og natur & friluftsliv til Diakonhøjskolen

Aarhus

Diakonhøjskolen søger underviser til professionsbacheloruddannelsen i Diakoni og socialpædagogik til besættelse 1. september eller 1. oktober 2026.

Vi søger en kollega, der kan matche det meste af nedenstående:


Dine opgaver

  • Undervisning indenfor kerneområdet socialpædagogik og natur & friluftsliv

  • Undervisning, studievejledning og praktikbesøg i tilknytning til uddannelsens praktikforløb

  • Vejledning i forbindelse med undervisning, projektarbejde og opgaveskrivning

  • Eksamination af studerende på professionsbachelorniveau 

  • Deltagelse i uddannelsens højskolemiljø


Din baggrund

  • Du har en relevant kandidatuddannelse

  • Du brænder for natur & friluftsliv og har relevante færdigheder til at undervise og vejlede andre

  • Du har praksiserfaring – gerne indenfor det pædagogiske område

  • Du har kendskab til- og lyst til at arbejde ud fra Diakonhøjskolens værdigrundlag


Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med engagerede kollegaer og et godt fællesskab mellem ansatte og studerende

  • Fuldtidsstilling

  • Ansættelse fra 1. september eller 1. oktober 2026

  • Løn og ansættelsesforhold i.h.t. gældende lovgivning  

  • Gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdet og undervisningen


Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV til ansoeger@diakonhojskolen.dk senest fredag den 7. august kl. 12.00. Skriv ”Natur & Friluftsliv” i emnefeltet.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Jacob Zakarias Eyermann, tlf. 40847458 i uge 27 eller viceforstander Susanne Kristophersen, tlf. 41728605 i uge 30 og 31. Der afholdes samtaler i uge 34.


Fakta om Diakonhøjskolen

Diakonhøjskolen er en selvejende uddannelsesinstitution, der i mere end 100 år med afsæt i det kristne livs- og menneskesyn har uddannet til diakonalt omsorgsarbejde. Diakonhøjskolen udbyder en professionsbacheloruddannelse i Diakoni og socialpædagogik i samarbejde med Professionshøjskolen VIA UC.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PURAS ApS

Arkitekt med interesse for den fulde proces fra skitse til færdigt bygningsværk

Aarhus

Til vores kontor i Aarhus søger vi en arkitekt med stærke designmæssige og tekniske kompetencer, der kan skabe, udvikle og drive projekter fra skitse til myndighedsprojekt i samarbejde med tegnestuens konstruktører og øvrige underrådgivere.

Arbejdsstedet er primært Aarhus, men med mulighed for periodisk ophold på vores satellitkontor i Agger, Vestjylland.

Hvem er du?

For os er personlig drivkraft, ansvarsfølelse og evnen til at føre opgaver sikkert i mål vigtigere end anciennitet. Du kan derfor være nyuddannet eller erfaren, så længe du arbejder selvstændigt, påtager dig rollen i at repræsenterer PURAS udadtil, tager ejerskab for vores projekter, trives med ansvar, og ikke mindst holder fokus på opgaven og den mængde arbejde det kræver for at frembringe god arkitektur.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet arkitekt med faglig integritet.
  • Har erfaring med Revit og Lumion. Har du erfaring med andre visualiseringsprogrammer, er det også en fordel.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har en stærk rådgivningsprofil og evner at omsætte kundens behov til arkitektoniske løsninger.
  • Har interesse for eller erfaring med projektledelse.
  • Har indsigt i de tekniske, konstruktive og byggefaglige forhold, der danner grundlag for det færdige bygningsværk, eller et udpræget ønske om at opbygge denne indsigt.
  • Ønsker at udvikle dig fagligt og personligt.
  • Har en proaktiv tilgang og evner at skabe fremdrift i projekter.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et fagligt stærkt team på 6 medarbejdere, hvor samarbejde, kvalitet og engagement er centrale værdier.

Vi arbejder med projekter, hvor arkitekturen følges hele vejen fra de første idéer til den færdige bygning. Vi prioriterer kvalitet frem for volumen og lægger vægt på grundig projektering, stærk koordinering og tæt dialog med bygherrer, myndigheder og underrådgivere.

Hos os får du mulighed for at få reel indflydelse på projekterne og være tæt på beslutningerne.

Vi tilbyder

  • Et fagligt udfordrende job med stor variation i projekttyper og skala.
  • Mulighed for at arbejde med både nybyggeri, transformation og restaurering.
  • Et mindre team med korte beslutningsveje og stor indflydelse på hverdagen.
  • Tæt sparring og gode muligheder for faglig udvikling.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt engagement.
  • Klar mulighed for at blive en af PURAS’ nøglemedarbejdere.
  • Løn og ansættelsesvilkår iht. dine kvalifikationer og erfaring.

Ansøgning

Vi vil gerne høre, hvem du er, hvad der motiverer dig fagligt, og hvilke erfaringer du bringer med dig.

Send din ansøgning, CV samt eventuelt portfolio, anbefalinger og for nyuddannede relevante eksamenspapirer/karakterark til: ss@puras.dk.  

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Sarup på ss@puras.dk (tlf. 29850775).

Ansøgningsfrist er den 31. juli 2026, men vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Forventet opstart er den 10. august eller 1. september 2026 – eller efter nærmere aftale.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. 

De bedste hilsner. Søren Sarup og PURAS architecture holdet. 

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Overlæge til onko/hæmatologi, Røntgen og Skanning afsnit 7, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

En stilling som overlæge med funktion i Afsnit 7 Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men vi arbejder med en ny fælles vagtstruktur, så det kan ændre sig, ligesom det er muligt at indgå en aftale om vagtarbejde.
Du skal indgå i afsnittets onko -og hæmatologigruppe, der bl.a. har et tæt samarbejde med Kræftafdelingen, Stråleterapien, PET-Centret og Blodsygdomme.  Vi dækker alle modaliteter indenfor onko- og hæmatologisk radiologi. Der vil være mulighed for at indgå i afsnittets øvrige subområder efter kompetencer og interesse.
Du har brede radiologiske kompetencer inden for de forskellige modaliteter.  Ultralydskompetencer er ikke et krav, men arbejde i UL er muligt, såfremt det ønskes.

Røntgen og Skanning har en stor uddannelsesforpligtelse. Vi har et stort ansvar for uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover uddanner afdelingen radiografer og sundhedsadministrative koordinatorer. 
Som overlæge skal du derfor have gode relationelle og kommunikative kompetencer og se det som en stor del af hverdagen at indgå i supervision, uddannelse og undervisning. 
Der er mulighed for hjemmearbejdsstation og som udgangspunkt i gennemsnit en ugentlig hjemmearbejdsdag. 
Du skal arbejde sammen med afsnittets øvrige 32 speciallæger, hvoraf 10 primært har opgaver i onko- og hæmatologigruppen. Dertil et skiftende antal uddannelseslæger. Gruppen har et bredt engagement i faglig udvikling og undervisning inden for subspecialet. Der er et godt arbejdsmiljø og der lægges vægt på både fordybelse og humor i en travl hverdag.

Om Røntgen og Skanning

Røntgen og Skanning er samlet på Aarhus Universitetshospital i Skejby og er en af landets største radiologiske afdelinger. Røntgen og Skanning er opdelt i 4 afsnit med lokale afsnitsledelser med personaleansvar. De 4 afsnitsledelser indgår i en fælles ledergruppe under ledelse af en fælles afdelingsledelse. Det betyder, at du som overlæge skal se på Røntgen og Skanning som en samlet helhed og skal kunne indgå i et større fagligt fællesskab med henblik på at understøtte patientforløb, afdelingens samlede drift og have blik for kolleger i andre afsnit. Det giver også mulighed for at opnå nye kvalifikationer efter interesse og aftale. 
Vi er nu ca. 380 ansatte, heraf ca. 87 speciallæger. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udfører over 200.000 undersøgelser årligt (505.000 procedurer), heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og uden-regionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Vi er i tæt samarbejde med de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt de øvrige radiologiske afdelinger i regionen. Herudover har afdelingen formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt klinisk med Institut for Retsmedicin.

Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø i en stor forskningsenhed, ledet af en klinisk lærestolsprofessor se linket her: https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/rontgen-og-skanning/forskning/#1129623

AUH's strategiske ambition, som også er vores, har 3 overskrifter
    Vi ser det hele menneske 
    Vi har den højeste faglighed
    Vi skaber resultater gennem samarbejde
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Ledende overlæge, Lasse Nørgaard tlf. 2362 5247, lassnoer@rm.dk eller ledende overlæge Annette Midtgaard tlf.: 2326 0254, annmig@rm.dk

Du kan læse mere om krav til stillingen i Stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest samt autorisation.

Hvis ovenstående har din interesse, så glæder vi os til din ansøgning 
Ansøgningsfrist: 16. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: primo september 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling