WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
101

JobOtto Rekruttering

Projektleder til boligbyggeri og byggemodning i Lund ved Horsens.

Aarhus

Projektleder til boligbyggeri og byggemodning
Heibæk Entreprenør A/S

Brænder du for at drive byggeprojekter fra idé til virkelighed – og vil du være med til at gøre tingene anderledes? Hos Heibæk Entreprenør får du en central rolle i opbygningen af vores forretning og mulighed for at sætte dit præg på fremtidens projekter.

Om stillingen
Vi søger en erfaren projektleder med stærk baggrund inden for egenproduktion, boligbyggeri og byggemodning. Du vil få ansvaret for dine egne projekter, hvor du sikrer, at de gennemføres effektivt, økonomisk og i høj kvalitet.

Du bliver en nøgleperson i organisationen og vil arbejde tæt sammen med både interne teams, samarbejdspartnere og bygherrer.

Dine primære opgaver
Ledelse og styring af projekter fra start til aflevering
Sikre fremdrift, økonomi og kvalitetssikring på projekterne.
Planlægning og opfølgning på tidsplaner, budgetter og ressourcer
Sikre korrekt udførelse af KS, indmålinger, og opmålinger.
Koordinering af egenproduktion samt underentreprenører
Dialog med kunder, rådgivere og myndigheder
Identifikation og håndtering af risici i projekterne
Bidrage til tilbudsarbejde og udvikling af nye projekter

Om dig
Du har solid erfaring som projektleder – gerne fra entreprenørbranchen
Du har dokumenteret erfaring med egenproduktion, boligbyggeri og byggemodning
Du er struktureret og stærk i både økonomi- og projektstyring
Du er en tydelig leder, der kan skabe overblik og sikre fremdrift
Du er god til at samarbejde og kommunikere med alle byggeriets parter
Du trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt

Vi tilbyder
En central rolle i en virksomhed i udvikling
Ordentlige forhold og løn efter kvalifikationer.
Stor indflydelse på projekter og arbejdsmetoder – frihed under ansvar.
Mulighed for at være med til at opbygge og forme organisationen
En hverdag med ansvar, frihed og korte beslutningsveje.

Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende.

Send ansøgning og CV til jog@jobotto.dk – Eventuelle spørgsmål rettes til Jens Otto Grabau, Jobotto Rekruttering, 2022 9736.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Universadvokater I/S

Jurastuderende til advokatfirma i hjertet af Aarhus

Aarhus

universadvokater søger en jurastuderende til vores kontor midt i Aarhus. "Advokatstuderende" er stillingsbetegnelsen.

Vi er en lille snes studerende og 25-30 medarbejdere i alt på vores kontorer i Aarhus og Svendborg. Der er højt til loftet, stemningen er glad og uhøjtidelig; arbejdsmoralen og det faglige niveau i top.

Du skal helst ikke være længere end midtvejs i studiet.

Send din ansøgning og dit CV, gerne med eventuelle anbefalinger.

Vi gennemfører samtaler med udvalgte ansøgere, efterhånden som vi modtager ansøgningerne.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

CAPAX RECRUITMENT ApS

Fertility Specialist

Aarhus

Employment: Full-time or Part-time (3 days/week)
Start date: As soon as possible
International applicants from EU countries are encouraged to apply.

Join one of Denmark’s leading private fertility clinics

Sellmer Fertility Clinic is an established and highly specialised private fertility clinic located in the heart of Aarhus, Denmark. They provide evidence-based fertility treatment in a modern, patient-centred environment, helping individuals and couples realise their dream of becoming parents.

Due to continued growth and an increasing patient demand, they are looking for an experienced Fertility Specialist to join our clinical team.

Whether you are seeking a permanent position or a flexible part-time opportunity alongside your current role, we would like to hear from you.

The Opportunity

This is an exciting opportunity to become part of a highly skilled multidisciplinary team where quality of care, collaboration and professional development are central to everything we do.

Unlike many fertility clinics, our clinical setup allows for an excellent work-life balance:

  • Flexible working arrangements and no work at the weekends.

  • Modern private clinic with highly experienced teams

  • Opportunity to influence clinical development

For candidates with the right experience and ambitions, there may also be the opportunity to develop into a Responsible Physician role in the future.

Your Responsibilities

As a Fertility Specialist, you will be responsible for delivering high-quality fertility care throughout the patient journey, including:

  • Conducting consultations with IVF and IUI patients, including fertility assessments and evaluation of pregnancy potential.

  • Planning and managing ovarian stimulation protocols for IVF and IUI treatment.

  • Performing ultrasound examinations and follicular monitoring.

  • Performing hysterosalpingo-contrast sonography (HyCoSy/HSU).

  • Performing oocyte retrieval procedures.

  • Performing embryo transfer procedures.

  • Performing TESA procedures.

  • Diagnosing and managing fertility-related conditions, including PCOS and endometriosis.

  • Managing treatment-related complications, including infection, bleeding and ovarian hyperstimulation syndrome (OHSS).

  • Managing egg donation programmes, including donor assessment and evaluation.

  • Managing acute complications related to assisted reproductive treatment.

  • Developing and maintaining clinical treatment protocols and guidelines.

  • Interpreting laboratory results, including blood tests.

  • Performing donor approval and donor work-up in accordance with applicable regulations.

  • Contributing to the training, supervision and professional development of clinical staff.

Your Profile

We are looking for a physician who:

  • Is a licensed medical specialist within Obstetrics & Gynaecology

  • Has experience within reproductive medicine and assisted reproduction

  • Is passionate about delivering outstanding patient care

  • Works independently while contributing positively to a multidisciplinary team

  • Enjoys a collaborative, quality-focused clinical environment

  • Communicates confidently in English

Why Denmark?

Denmark is internationally recognised as one of the world’s leading countries within reproductive medicine and fertility treatment.

Living and working in Denmark offers:

  • Excellent work-life balance

  • High professional standards

  • Modern healthcare system

  • Safe society with a high quality of life

  • International working environment

The clinic also offers help with providing accommodation for the days you’ll be working at the clinic.

Interested?

If you are an experienced Fertility Specialist looking for a rewarding opportunity in one of Scandinavia’s most respected private fertility clinics, we would be delighted to have a conversation with you.

You can send your application through the apply link below

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobfit

Talent Search Consultant (studentermedhjælper)

Aarhus



Vil du lære rekruttering, search og talent sourcing i praksis? Hos JobFit hjælper vi virksomheder med at finde den arbejdskraft, de har brug for – lige fra faglærte medarbejdere til specialister og ledere. Vi oplever vækst og søger derfor en Talent Search Consultant, som vil være med til at identificere og tiltrække de rette kandidater til vores rekrutteringsopgaver.

Dette er ikke et traditionelt studiejob. Du bliver en vigtig del af vores rekrutteringsteam og får ansvar for at finde kandidater, som andre ikke finder.

Din rolle Som Talent Search Consultant bliver din primære opgave at opsøge og identificere relevante kandidater til konkrete rekrutteringsforløb.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Search og kandidatsøgning via LinkedIn Recruiter
  • Opbygning af kandidatpipelines til aktuelle og fremtidige stillinger
  • Screening af kandidater og indledende telefoniske samtaler
  • Research af brancher, virksomheder og kompetenceprofiler
  • Opdatering af kandidatdata i vores CRM- og ATS-systemer
  • Brug af AI-værktøjer til at effektivisere search- og researcharbejdet
Du bliver en central del af vores evne til at levere kvalificerede kandidater til vores kunder.

Hvem er du? Du er sandsynligvis i gang med en videregående uddannelse inden for eksempelvis business, HR, kommunikation, psykologi, marketing eller lignende.

Det vigtigste er dog ikke din uddannelse – men din nysgerrighed og evne til at finde information.

Vi forestiller os, at du:

  • Er analytisk og nysgerrig af natur
  • Kan lide at researche og finde informationer, andre overser
  • Arbejder struktureret og har øje for detaljer
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Har interesse for mennesker, karrierer og arbejdsmarkedet
  • Taler og forstår dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du:
  • Har erfaring med LinkedIn Recruiter eller LinkedIn generelt
  • Har arbejdet med rekruttering, HR eller salg
  • Har erfaring med CRM- eller ATS-systemer
  • Har interesse for AI-værktøjer og nye teknologier
Hvis du ikke har erfaring med LinkedIn Recruiter, er det vigtigt, at du har lyst til at lære, hvordan man professionelt identificerer og kontakter relevante kandidater.

Hvad tilbyder vi? Hos JobFit får du mere end blot et studiejob.

Du får:

  • Praktisk erfaring med moderne rekruttering og headhunting
  • Oplæring i LinkedIn Recruiter og professionelle search-metoder
  • Indblik i, hvordan virksomheder arbejder med rekruttering og talent acquisition
  • Mulighed for at arbejde med AI og ny teknologi i rekrutteringsprocessen
  • Fleksibilitet i forhold til dit studie
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og resultater
For de rette kandidater kan stillingen være første skridt mod en karriere inden for rekruttering, search, HR eller forretningsudvikling.

Om JobFit JobFit hjælper virksomheder med at finde den arbejdskraft, de har brug for. Vi arbejder med både rekruttering og vikarløsninger og har særligt fokus på faglærte medarbejdere, specialister og ledere.

Vi tror på, at teknologi, data og AI kan gøre rekruttering bedre – og derfor arbejder vi løbende med nye værktøjer og metoder, der kan skabe værdi for både kunder og kandidater.

Ansøgning Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til os.

Vi behøver ikke en lang ansøgning – vi vil langt hellere høre, hvorfor du synes, det er spændende at finde mennesker, opbygge netværk og identificere talenter.

Stilling: Talent Search Consultant (Studiejob)
Arbejdstid: ca. 10-15 timer ugentligt
Lokation: Aarhus / Hybrid
Start: Hurtigst muligt eller efter aftale

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Teknik og Miljø, Byrum og Byliv, Aarhus Kommune

Medborgerskab i Teknik og Miljø søger studentermedhjælper til naturteam

Aarhus

Afdelingen for Medborgerskab i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, søger en studentermedhjælper til Naturteamet.

Beskrivelse af stillingen
I Naturteamet arbejder vi med naturformidling, grønne fællesskaber og den gode naturoplevelse. Vores vision er, at flere aarhusianere engagerer sig i naturen, deltager aktivt i grønne og lokale fællesskaber, udvikler en større forståelse for naturens værdi og betydning samt oplever og nyder naturen med nysgerrighed og omtanke.

Vi arbejder derfor med at øge aarhusianernes nysgerrighed på, kendskab til og forståelse for naturen. Det gør vi gennem en række forskellige naturformidlingstiltag, et netværk af naturformidlere og -entusiaster samt transformationer i byens (grønne) rum, der skaber nye fællesskaber og anderledes oplevelser i naturen.

Til at hjælpe os med at løfte de mange vigtige opgaver søger vi en selvstændig studentermedhjælper. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægge og afvikle naturaktiviteter til naturdage på Sølyst (ca. en lørdag om måneden)
  • Stå for en engagerende tilstedeværelse på naturteamets sociale medier
  • Løbende opdatering af hjemmesiden smagpaaarhus.dk/aarhusdelernaturen.dk
  • Assistere ved forskellige typer af arrangementer, både med koordinering, praktisk hjælp og formidling
  • Ad hoc-opgaver, som opsætning af skilte mv.
De primære opgaver ligger i Naturteamet, men der kan også blive andre typer af opgaver sammen med andre kollegaer i afdelingen for Medborgerskab, fx med opdateringer i Opdag Aarhus-appen.

Om dig:
Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse. Desuden forventer vi, at du:

  • Er vild med naturen
  • Er en dygtig formidler med en smittende naturglæde, der er kan engagere andre
  • Har gode idéer til naturaktiviteter for børn og deres forældre
  • Kan kommunikere til alle målgrupper, både på skrift og i tale
  • Har et godt overblik og kan koordinere opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret med dine opgaver
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og har lyst til at lære nyt
  • Har en positiv indstilling til nye udfordringer og selv er i stand til at tage initiativ
  • Er klar på administrative opgaver
  • Ikke er bange for nye IT-systemer
  • Har kørekort
Om afdelingen for Medborgerskab:
Naturteamet er en lille enhed i afdelingen for Medborgerskab, som i alle delprojekter har fokus på at bidrage til gode lokalsamfund som rammen om det gode liv igennem en øget inddragelse af byens borgere. Medborgerskab er en dynamisk afdeling, hvor værdier som fællesskab, samarbejde og ’højt til loftet’ er udslagsgivende. Vi er en alsidig medarbejdergruppe med stor tværfaglighed, hvorfor du skal kunne se værdien i tværfaglige løsninger.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om stillingen, kan du på hverdage i tidsrummet kl. 9-10 (dog ikke i uge 30, 31 og 32 kontakte: Projektleder og fagkoordinator, Stine Kamstrup Knudsen, telefon 4115 0635.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper efter gældende overenskomst, og stillingen er som udgangspunkt på 10 timer om ugen.

Vi forventer, at du kan arbejde ca. en lørdag om måneden, og at du er til stede i dagstiden på kontoret i Gellerup to hverdage om ugen. Tidspunkter kan fastsættes, så det passer med dit skema. Der er også mulighed for at arbejde enkelte timer hjemmefra.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vil du med på holdet?
Så klik på ”Søg stillingen” for at udfylde og sende din ansøgning og CV senest søndag den 30. august 2026. Alle felter markeret med * skal udfyldes. Du modtager en kvittering pr. e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 3. september 2026.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Sødalsparken

Studentermedhjælper ril Business Intelligence indenfor Supply Chain

Aarhus

Studentermedhjælper til Business Intelligence indenfor Supply Chain

Kunne du tænke dig at hjælpe os med at få organiseret og udviklet vores rapporteringsløsninger? Så er stillingen som studentermedhjælper til Business Intelligence indenfor Supply Chain i Forsvarets Forsyningstjeneste måske jobbet til dig.

Om os
Du bliver en del af Analysesektionen i Forsvarets Forsyningstjeneste (FFT).

Der er ca. 600 medarbejdere ansat i FFT, fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet. Vi forsyner Danmarks soldater med alt fra snørebånd til køretøjer, hvad enten de er i Danmark eller i udlandet.

Analysesektionen er fysisk placeret i Brabrand og består af seks civile medarbejdere.

Vores team arbejder med udvikling af analyser og rapporter, udvikling og implementering af IT-løsninger, der understøtter vores driftsprocesser, hvor vores SAP-system ikke gør det - samt opfølgning på brugen vores løsninger.

Om stillingen
Første opgave er en systematisk gennemgang af de BI-løsninger, vi er ansvarlige for med henblik på at ensrette beskrivelser og dokumentation, genteste løsningerne, få tilføjet manglende data, fjerne overflødige data og evt. udarbejde et grundlag for en kommende uddannelse i brugen af løsningerne.

Du kan også komme til at udarbejde grundlaget for nye BI-rapporter eller udvikle løsninger i VBA, Power Query eller Power BI til understøttelse af forretningsprocesser.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant længere videregående uddannelse inden for Supply Chain Management - gerne tilsat noget IT og måske økonomi
  • har veludviklede brugerfærdigheder i Excel, evt. Power Query, Power Pivot og PowerBI måske har kendskab til SAP og BI
  • som person er struktureret, analytisk, vedholdende, samarbejdende og involverende
Ansættelsesvilkår
Som bachelorstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Din ansættelse som studerende er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdstid vil udgøre op til 10 timer om ugen. Hjemmearbejde er muligt.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • fra den 20. til 26. juli materielmester Jesper Ring på telefon 2370 7433
  • fra den 27. juli til 21. august specialkonsulent Rikke S. Mikkelsen på telefon 2574 3554
  • fra den 10. til 21. august sektionschef Søren Rauff på telefon 2574 3548
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Louise Goul Avnegaard på telefon 3266 5838. I uge 30 kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på telefon 3266 5657.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Forsyningstjeneste

Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttkommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Specialpsykolog til Sengeafsnit 9, Afdeling for Depression og Angst, AUH

Aarhus

Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale. 

Hvem er vi?

Afdeling for Depression og Angst er en del af AUH Psykiatrien og består af fire sengeafsnit, Psykiatriens Hus samt fem ambulante klinikker. Afdelingen har omkring 700 medarbejdere og varetager udredning og behandling af patienter med blandt andet depression, bipolar lidelse, angstlidelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser og andre komplekse psykiatriske tilstande. Der arbejdes med høj faglig kvalitet, udvikling, uddannelse og tværfagligt samarbejde på tværs af afdelingen. 

Sengeafsnit 9 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit med 24 sengepladser. Afsnittet er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt tværfagligt samarbejde og et godt læringsmiljø med fokus på udvikling, supervision og uddannelse. Vi prioriterer et tæt samarbejde mellem faggrupperne og har et vedvarende fokus på både kvalitet i patientbehandlingen og et godt arbejdsmiljø. 

Afsnittet ledes af en tværfaglig ledelse bestående af ledende overlæge, ledende specialpsykolog og oversygeplejerske, som i tæt samarbejde arbejder med faglig udvikling, kvalitet, drift og arbejdsmiljø.

Om stillingen

Vi søger en specialpsykolog, som ønsker at indgå aktivt i både den kliniske drift og den faglige udvikling af afsnittet. Du vil få en central rolle i det diagnostiske og behandlingsmæssige arbejde og vil indgå tæt i det tværfaglige samarbejde omkring patienterne. 

Stillingen indebærer blandt andet deltagelse i daglig stuegang og behandlingskonferencer, varetagelse af differentialdiagnostiske vurderinger og psykologfaglige udredninger samt psykoterapeutiske interventioner og behandlingsforløb. Herudover forventes det, at du bidrager aktivt til supervision og undervisning af personale, yngre læger og psykologer samt understøtte den faglige udvikling i afsnittet. 

Vi lægger vægt på, at du 

  • er uddannet specialpsykolog i psykiatri
  • er arbejder struktureret og med høj faglig kvalitet 
  • er trives i et tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem faggrupper
  • har interesse for undervisning, supervision og udviklingsarbejde vægtes højt. 

Vi tilbyder et velfungerende afsnit med engagerede kolleger, høj faglighed og gode muligheder for faglig udvikling, supervision og undervisning.  

Praktisk og mere information

Arbejdstiden ligger i dagstid på hverdage. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende specialpsykolog Signe Groth Renvillard eller ledende overlæge Torben Albert Devantier på tlf. 78472 220. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Studentermedhjælper med interesse for sundhedsøkonomi og sundhedsinnovation, AUH

Aarhus

AUH Innovation, Aarhus Universitetshospital

Er du studerende og vil prøve kræfter med sundhedsinnovation i praksis? Er du nysgerrig, analytisk og brænder du for at bidrage til konkrete løsninger, der gør en forskel for patienter og sundhedsprofessionelle? Så se med her!

AUH Innovation på Aarhus Universitetshospital søger en engageret studentermedhjælper med interesse for sundhedsøkonomi, sundhedsinnovation og sundhedsvæsenets udvikling.

Om os  
Hos AUH Innovation arbejder vi for at gøre klinisk innovation til en integreret del af sundhedsvæsenet. Vores formål er at understøtte processen omkring behovsdrevet innovation, der skal styrke patientforløb og understøtte sundhedsprofessionelle i en kompleks hverdag. Hos os arbejder vi altid med patienten og klinikken i centrum.

Som studentermedhjælper bliver du en del af AUH Innovation, en tværfaglig afdeling bestående af 22 medarbejdere med kompetencer inden for innovation, forskning, forretningsudvikling og projektledelse. Samtidig bliver du en del af BETA.HEALTH®, en national innovationsplatform støttet af Novo Nordisk Fonden, der arbejder for at accelerere udviklingen af forskningsbaserede sundhedsløsninger på tværs af Danmarks universitetshospitaler og regioner.

Vi arbejder netværksbaseret og tæt sammen med kliniske afdelinger og eksterne partnere. Som kolleger sparrer vi med hinanden, udfordrer og støtter hinanden i at være ambitiøse, så vi kan bidrage til, at Aarhus Universitetshospital fortsat er blandt landets førende hospitaler. Og her har vi brug for din hjælp!

Vi søger nu en studentermedhjælper, der kan bidrage til analyser og vurderinger af innovationsprojekters sundhedsøkonomiske potentiale og impact.

Dine arbejdsopgaver 
Du vil blive en del af et tværfagligt innovationsmiljø og arbejde tæt sammen med projektledere, forskere og kliniske projektteams.

Dine opgaver kan blandt andet omfatte

  • Bidrage til sundhedsøkonomiske analyser af nye sundhedsløsninger og teknologier  
  • Research og litteraturgennemgang inden for sundhedsøkonomi, implementering og værdiskabelse  
  • Understøtte vurdering af projekters potentiale for patientværdi og ressourcebesparelser  
  • Deltage i workshops, møder og aktiviteter i BETA.HEALTH®  
  • Bidrage til udviklingen af metoder til vurdering af impact og værdiskabelse

Vi forestiller os, at du

  • Er studerende på en relevant kandidatuddannelse, fx: Health Economics, Medicin med interesse for sundhedsøkonomi, Economics and Business Administration eller andre relevante uddannelser  
  • Har interesse for sundhedsinnovation og udvikling af sundhedsvæsenet  
  • Har lyst til at omsætte viden og metoder fra din uddannelse i konkrete innovationsprojekter 
  • Har analytiske kompetencer og trives med at arbejde datadrevet  
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret  
  • Er nysgerrig og initiativrig  
  • Har gode skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk  
  • Har minimum 2 år tilbage af dit studie 

Vi tilbyder 

  • Et spændende studiejob i et nationalt innovationsmiljø  
  • Tæt indblik i hvordan man arbejder med innovation i praksis, når løsninger skal give mening for patienter, klinikere og hospitalets hverdag på et af Danmarks største universitetshospitaler 
  • Et studierelevant arbejde, hvor du får mulighed for at bruge viden og metoder fra din uddannelse i konkrete opgaver med analyse, projektarbejde, workshops og formidling 
  • Et studiejob, hvor du får ansvar og bliver taget alvorligt som en del af teamet 
  • En arbejdsplads med ambitioner, uformel omgangstone og plads til at spørge, lære og prøve ting af 
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor forskellige fagligheder og perspektiver mødes omkring fælles ambitioner, og hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen 
  • Erfaring fra reelle innovationsprojekter, som kan styrke dit studie og din videre karriere, og som måske kan danne afsæt for projektopgaver, praktik eller speciale 
  • En struktureret onboarding i konkrete opgaver, projekter og organisationen. 

Ansættelsesvilkår, tiltrædelse og ansøgning 

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 12 timer ugentligt med fleksibilitet i ferie- og eksamensperioder. Timetallet er ikke fast og tilpasses i fællesskab løbende efter behov og opgaver.  
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til den gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af indskrivning på en aktuel bachelor- eller kandidatuddannelse.  

Ansøgningsfrist: Søndag d. 6. september 2026. Der afholdes fysiske samtaler d. 16.-18. september.  

Forventet start: 30. september 2026 eller snarest derefter.  

Du kan læse mere om afdelingen på AUH Innovations hjemmeside eller LinkedIn og BETA.HEALTHs hjemmeside og LinkedIn.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Sara Egsgaard Majidi på SAMAJI@rm.dk   

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ledende overlæge til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, Skejby søges pr. 1. oktober 2026

Aarhus

Ledende overlæge til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, Skejby søges pr. 1. oktober 2026  

Vil du stå i spidsen for et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit på Regionsfunktionsniveau, hvor sikkerhed, høj faglighed, kompleks patientbehandling, uddannelse og forskning går hånd i hånd? 

Vi søger en erfaren og visionær overlæge, der sammen med den nye oversygeplejerske vil tage lederskab for opbygningen af et nyt sengeafsnit, sikre tydelige rammer og retning fra start. 

Du får her en enestående mulighed for at præge kultur, faglighed, arbejdsmiljø og udvikling i et nyt afsnit.  

Det nye sengeafsnit bliver det ene af Retspsykiatrisk Afdelings to intensive udrednings- og behandlingsafsnit. Afsnittet er placeret på Aarhus Universitetshospital, bygning L. 

Afsnittet skal varetage udredning og behandling af varetægtssurrogatanbragte patienter, udfærdige mentalerklæringer for indlagte observander samt behandle og stabilisere særligt udfordrende og komplekse retslige patienter i samarbejde med almenpsykiatrien.  

Om stillingen 

Som ledende overlæge får du sammen med oversygeplejersken det overordnede ansvar for at etablere og lede afsnittet i tæt samarbejde med afdelingsledelsen samt øvrige samarbejdspartnere. 

Du bliver en nøgleperson i at: 

  • omsætte visioner til konkret praksis 
  • opbygge en stærk evidensbaseret faglig kultur 
  • sikre sikker og ansvarlig drift  
  • skabe sammenhæng mellem behandling og sikkerhed  
  • sikre et lærende undervisningsmiljø 
  • understøtte forskningen i Retspsykiatrisk Afdeling 
  • etablere bæredygtige, strukturerede relationer til samarbejdspartnere 

Vi vægter patienters og medarbejderes sikkerhed højt, og alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinjer.   

Stillingen indebærer, at man skal kunne have overblik og lede fysiske alarmsituationer.   

Dine ansvarsområder 

Du vil blandt andet få ansvar for: 

  • opbygning og udvikling af afsnittets struktur, kultur og arbejdsgange 
  • at lede og udvikle en tværfaglig medarbejdergruppe med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og fælles retning. 
  • udvikling og sikring af et sikkert og trygt behandlingsmiljø 
  • sikring af høj faglig kvalitet i observation, udredning, behandling og i dokumentation heraf 
  • at balancere drift, sikkerhed og udvikling i en kompleks hverdag 
  • implementering af deeskalerende tilgange og forebyggelse af tvang 
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – herunder med politi og Danmarks Fængsler 
  • understøttelse af sammenhængende patientforløb 
  • sikring af vejledning og undervisning af yngre læger og medicinstuderende i afdelingen  
  • bidrage til forskningen i afdelingen 

Forventninger 

Vi søger en leder, der: 

  • er speciallæge i psykiatri 
  • har ledererfaring og gerne lederuddannelse, eller er indstillet på at tage ledelsesuddannelse  
  • har solid erfaring fra psykiatrien – gerne retspsykiatri 
  • er tydelig, struktureret, beslutningsdygtig og kan uddelegere også på tværs i afdelingen  
  • kan skabe retning og overblik i en opstarts- og udviklingsfase 
  • har stærke relationelle kompetencer og kan motivere medarbejdere 
  • har blik for balancen mellem sikkerhed, behandling og omsorg 
  • trives i et miljø med komplekse problemstillinger og høje krav 
  • trives i et tværfagligt behandlingsmiljø 
  • har forståelse for og viden om lovgrundlaget for retspsykiatrien 
  • kan etablere og vedligeholde samarbejde med eksterne partnere 

Vi tilbyder 

  • En unik mulighed for at opbygge et nyt sengeafsnit  
  • En central lederrolle med mulighed for at sætte et tydeligt fagligt præg 
  • God introduktion til afdelingen og jobbet 
  • Et højt specialiseret fagligt miljø  
  • Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og faglig udvikling 
  • Et engageret lederfællesskab i den samlede afdeling  
  • Relevant efteruddannelse 
  • Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er på 37 timer/uge med deltagelse i fællesvagten på AUH 

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og Principperne for Ny Løn.  

Yderligere information kan fås ved henvendelse til cheflæge Lisbeth Uhrskov på telefon 20471382 eller cheflæge Kristian Ravlo telefon 61167110. 

Praktiske oplysninger  

Ansøgningsfrist: den 6. august   
Ansættelsessamtaler:12. og 13. august    

Du søger elektronisk via www.rm.dk   

FAKTA 
Om Retspsykiatrisk Afdeling  

Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Aarhus Universitetshospital med klinikker og sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, Skejby og Hospitalsenheden Midt. 

Med udvidelsen består afdelingen af 8 sengeafsnit, 3 klinikker samt afdelingsledelse og stab. Afdelingen varetager højt specialiseret udredning, behandling og rehabilitering af patienter med psykisk sygdom, der har begået eller er mistænkt for at have begået kriminalitet. Vi udfører endvidere godt 300 mentalobservationer årligt. 

Med afsæt i Region Midtjyllands værdi og ledelsesgrundlag arbejder vi for en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har ambitioner om et højt fagligt niveau og en kultur, der understøtter udvikling, innovation og tværfagligt samarbejde.  


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

SEGES Innovation P/S

FAGLIGT STÆRK JURIST ELLER ADVOKAT

Aarhus


Har du lyst til at blive en del af et engageret team, som løfter i flok i en varieret hverdag med mange komplekse problemstillinger. Er du jurist eller advokat med minimum 3 års erfaring, og har specialiseret dig i erstatningsret (professionsansvar), så læs med her.

Virksomheden og teamet, du bliver en del af

SEGES Innovation er en innovationsvirksomhed inden for landbrugs- og fødevareområdet. Vi er ca. 500 dygtige og dedikerede medarbejdere med kontorer i Aarhus, København og Nørre Alslev. Vi ynder at sige, at vi har en høj nørdfaktor i SEGES Innovation. Og det er vi stolte af. Vores medarbejdere repræsenterer et bredt felt af kompetencer, der sættes i spil i agrofaglige projekter, udvikling af digitale værktøjer og spændende samarbejder med DLBR, forskningsinstitutter og større virksomheder.

Som vores kollega vil du indgå som en del af vores juridiske afdeling og et kompetent team, pt. bestående af fire jurister og to sekretærer.

Kultur og værdier

Vi sætter en ære i vores opgave og ansvar: Vi værdsætter ikke kun faglig ekspertise, men også et hjerte på rette sted. Vi tror på helhedsorienterede løsninger og respektfuld kommunikation. Kulturen i afdelingen og organisationen er præget af et stærkt engagement, gode fællesskaber med stor hjælpsomhed, tillid og respekt kollegaer imellem. Virksomhedens værdier afspejler, hvem vi er, og hvordan vi agerer. Det gør vi med; Mod, Hjerte og Dybde.

Du skaber resultater i fællesskab med andre

Vi sætter en ære i at samarbejde, da vi tror på, at man i samarbejdet finder de bedste løsninger, og at det desuden gavner fælles- og kollegaskabet, som vi sætter meget højt.

Afdelingens opgaver består bl.a. i

  • Varetagelse af skadesbehandlingen for et forsikringsselskab, hvor afdelingen skadesbehandler sager om professionelt ansvar inden for landbruget: Økonomi, jura, skat, planteavl, kvægbrug og griseproduktion.
  • Varetagelse af virksomhedens juridiske opgaver, herunder GDPR, kontraktret, IT-ret, miljøret, statsstøtte og compliance.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være centreret omkring håndtering af erstatningssager om rådgiver- og erstatningsansvar inden for landbrugets retsforhold. Indledningsvis på planteavlsområdet.

Opgaven består overordnet i at træffe afgørelser i konkrete erstatningssager, hvor du skal evne at sætte dig ind i de ofte komplekse bagvedliggende regler og rådgivningspraksis, som er centrale for at træffe den rigtige afgørelse. Du kommer til at arbejde selvstændigt med egne sager og bringe dem fra opstart til afgørelse, men har adgang til sparring fra kompetente juridiske kolleger og virksomhedens øvrige faglige ressourcer.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at deltage i undervisningsopgaver, samt at løse andre juridiske opgaver for virksomheden.

Din værktøjskasse er i orden

Vi leder efter en kandidat, der:

  • Har interesse for at sætte sig ind i et nyt fagområde.
  • Er i stand til at fremkomme med fagligt velbegrundede skriftlige fremstillinger, afgørelser, og løsningsforslag.
  • Kan formidle juridiske problemstillinger på et letforståeligt sprog.
  • Er fleksibel i forhold til arten af arbejdsopgaver.
  • Kan rådgive på egen hånd og er i stand til at samarbejde på tværs af afdelinger og kompetencer med andre jurister og fagpersoner (agronomer, økonomer, ingeniører mv.).
  • Evner hurtigt at sætte sig ind i og sparre om komplekse problemstillinger.

Vi lægger vægt på, at du som menneske er positiv, en teamplayer, løsningsorienteret, struktureret, serviceorienteret og god til at skabe tillidsvækkende relationer.

Vi tilbyder
Mulighed for at arbejde i et højt fagligt og samtidig uformelt miljø, hvor vi værdsætter god trivsel og godt humør.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du vil opleve en fleksibilitet, som skaber gode muligheder for work-life-balance, samtidig med at du får mulighed for at udvikle dig til en faglig spydspids inden for dine ansvarsområder.

Virksomheden har bl.a. kantineordning, sundhedsforsikring og andre attraktive personalegoder.

Søg jobbet

Hvis dette lyder som den rigtige udfordring for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte chefjurist Peter Ledager på telefon 42420436.

Ønsket ansættelsesstart

Vi ønsker som udgangspunkt at få besat stillingen pr. 1. november 2026, men for den rette kandidat kan andet tiltrædelsestidspunkt aftales. Vi behandler ansøgninger løbende.


Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling