WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Attrives

Stabil og omsorgsfuld SSA søges til respiratorisk overvågning hos ung kvinde i Birkerød

Rudersdal

Vi søger en social- og sundhedsassistent (SSA), der trives med nattevagter og ønsker at indgå i et engageret team omkring en ung kvindes trivsel og velvære.

Kvinden bor på bostedet Rude Skov og har diagnosen cerebral parese. Hun modtager natlig CPAP-behandling, hvor din primære opgave vil være at sikre tryg og korrekt respiratorisk overvågning.

Arbejdsopgaver
  • Respiratorisk overvågning i 9-timers nattevagter
  • Observation og håndtering af respiratorisk udstyr
  • Samarbejde med bostedet og pårørende
  • Du vil blive grundigt oplært i både den respiratoriske behandling og borgerens individuelle rutiner.
Arbejdstider

Vagter af 9 timers varighed (kl. 22.00–07.00)

Dit faste 6-ugers rul:

Rul 1: fredag, lørdag og søndag

Rul 2: mandag, tirsdag og søndag

Rul 3: friuge

Rul 4: mandag, tirsdag, fredag og lørdag

Rul 5: onsdag og torsdag

Rul 6: tirsdag, fredag og lørdag

Det forventes, at teamet er selvdækkende ved sygdom og ferie - der kan derfor være flere vagter i disse perioder.

Oplæring og certificering

Du tilbydes:

  • 2–3 oplæringsvagter i hjemmet
  • Efterfølgende certificering via Respirationscenter Øst (RCØ)
  • Løbende støtte og sparring fra områdeleder og erfarne kollegaer
Om dig

Vi søger en SSA, der:

  • Trives med at arbejde tæt sammen med én borger
  • Er fleksibel og motiveret for at lære nyt
  • Er omsorgsfuld, tålmodig og ansvarsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner
  • Erfaring med respiratorisk pleje er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på nærvær og relation
  • Grundig oplæring i respiratorisk behandling
  • Et trygt og positivt arbejdsmiljø
  • Fast 6-ugers vagtplan med stabil struktur
  • Løn og ansættelsesvilkår efter FOA-overenskomst
  • Fast sundhedsfaglig områdeleder
  • Gode parkeringsforhold
Hvem er Olivia Danmark ? 
  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag

📍 Arbejdssted: Rude Skov, Birkerød
📅 Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgning og kontakt

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når det rette match er fundet. Send derfor gerne din ansøgning snarest muligt.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Alexandra Magersholt på telefon 30 14 28 66 eller mail: agm@oliviadanmark.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Mariagerfjord Kommune

Søger du en meningsfuld nattevagt?

Mariagerfjord

Vi søger dig der er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent og som evner struktur og bevarer det fulde overblik, når de andre sover.

På Plejecenter Myhlenbergparken har vi to ledige stillinger som nattevagt, med mulighed for medindflydelse på egen vagtplan. Start den 1. oktober 2026 eller snarest muligt. 

Du vil komme til en arbejdsplads hvor…. 

  • Beboeren altid er i centrum 
  • Vi tilstræber en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen og arbejder fokuseret med personcentreret omsorg
  • Det tværfaglige samarbejde og dialogen vægtes højt
  • Vi ser en styrke i hinandens forskelligheder 
  • Vi har fokus på at alle er ansat til- og bidrager til faglighed og fagligt samarbejde 

På Myhlenbergparken bliver du en del af et fast nattevagtsteam. Vi ser en stor vigtighed i, at du får et godt introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine personlige og faglige kompetencer. At du får en start, hvor du føler dig tryg i de opgaver, du skal udføre.

Vi søger dig der:

  • Trives med at arbejde selvstændigt og i fællesskabet
  • Er god til skabe overblik og bevare roen i udfordrende og komplekse situationer
  • Tager initiativ, reflekterer og er aktiv i faglig sparring
  • Vægter humor og ærlighed højt
  • Du skal være villig til at lære ”nye trin”, da vi er optaget af faglig udvikling
  • Du har kendskab til og er fortrolig med IT eller mod på at lære det. Vi arbejder i omsorgssystemet KMD Nexus
  • Du kan skabe gode, konstruktive relationer til beboere, pårørende og kolleger

Søg stillingen: 

Ansøgning vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via Emply Rekrutteringssystemet (linket nederst på siden) senest søndag den 9. august 2026 kl. 23:59

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 12. august 2026.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. 

Der indhentes straffe, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Yderligere oplysninger

Plejecenterleder Anne-Sofie Frimor på tlf. 21442297 eller pr mail anfri@mariagerfjord.dk 

Du er også velkommen til at komme forbi og få en kop kaffe eller en kold Pepsi max og en rundvisning.

Om Plejecentret Myhlenbergparken

Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores 55 beboere. 

I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet ”Fremtidens plejecentertilbud”, der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.

Læs mere her: https://www.mariagerfjord.dk/Borger/Aeldre/Plejecentre/Myhlenbergparken


Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rosenlund Plejeboliger

Sygeplejerske til Demensenhed Rosenstien, Rosenlund Plejeboliger

Gladsaxe

Vil du være med til at sætte standarden for demensfaglig kvalitet og personcentreret omsorg i praksis?
På Rosenstien søger vi en fagligt ambitiøs sygeplejerske med solid viden og interesse for demensområdet. Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods principper for personcentreret omsorg, hvor hvert menneske ses som et helt menneske.

Rosenstien er en enhed for 56 beboere med moderat til svær demens, hvor hverdagen formes med udgangspunkt i beboerens livshistorie, ressourcer og ønsker. Vi arbejder systematisk med beboerkonferencer, faglig refleksion, tværfagligt samarbejde og løbende kompetenceudvikling af medarbejdergruppen.
Rosenstien er inddelt i 8 små leve-bo-miljøer med 7 beboere i hver.

Som musikplejecenter arbejder vi målrettet med musik som et fagligt redskab til at skabe trivsel, kontakt og livskvalitet for vores beboere. Musikken bidrager til at styrke relationer, skabe ro i svære situationer og understøtte identitet og livshistorie hos mennesker med demens.

Udover at være tilknyttet Rosenstien, arbejder vi på Rosenlund som et fælles hus, hvor sygeplejerskerne dækker ind for hinanden ved fravær mm. Du vil blive introduceret til de forskellige huse på Rosenlund som en del af din introduktion.

Vi er i gang med at indføre en duo-ledelsesstruktur, hvor to ledere deler det ledelsesmæssige ansvar. Som sygeplejerske er du tilknyttet Rosenstien med 56 beboere 5 sygeplejersker, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, en udviklingssygeplejerske samt en demensvejleder hvilket giver gode muligheder for løbende sparring.

Dine opgaver
Som sygeplejerske får du en nøglerolle i at sikre og udvikle kvaliteten i den sygeplejefaglige indsats.
Du skal
  • Være med til at sikre høj kvalitet i pleje og behandling af beboere med demens – med respekt for den enkeltes livsverden
  • Være faglig rollemodel og vejleder for kolleger i SOSU-gruppen og bidrage til at løfte det fælles refleksionsniveau
  • Identificere og håndtere komplekse og palliative forløb i tæt samarbejde med læge, terapeuter og pårørende
  • Understøtte kvalitetssikring af sygeplejefaglig dokumentation og implementere faglige retningslinjer
  • Deltage i faglig sparring og udviklingsarbejde i samarbejde med husets udviklingssygeplejerske og demensvejleder

Vi forventer, at du
  • Er uddannet sygeplejerske gerne med erfaring fra demensområdet
Har et stærkt fagligt fundament i personcentreret omsorg og evner at omsætte teori til praksis
  • Kan arbejde selvstændigt, analytisk og med blik for både det enkelte menneske og helheden
  • Har erfaring med vejledning og faglig sparring og bidrager til kollegaers udvikling på sundhedslovsområdet.
  • Trives i et miljø, hvor refleksion, etik og udvikling er en naturlig del af hverdagen
  • Er en tydelig, rolig og tillidsvækkende fagperson, der formår at skabe tryghed i samarbejdet med både beboere, pårørende og kolleger

Vi tilbyder
  • En stilling på op til 37 timer ugentligt, primært dagvagter
  • Weekendvagt minimum hver 12 weekend (kl. 10.00-20.00) Der er for tiden få aftenvagter på et 12 ugers rul, der arbejdes på at stillingen bliver uden aftenvagter og weekendvagter, undtaget ved dækning af kollegaers fravær i forbindelse med ferie og andet.
  • Et stærkt tværfagligt miljø med fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter og demenskoordinator
  • Faglig sparring og sygeplejefagligt forum for videndeling og kvalitetssikring
  • Ekstern supervision og mulighed for faglig opkvalificering
  • En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor vi tør udvikle, afprøve og lære sammen

Om Rosenlund Plejeboliger
Rosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem enheder med forskellige profiler: somatisk, demens samt yngre psykisk og socialt udsatte borgere og en aflastningsafdeling.
Rosenlund plejecenter er et musikplejecenter hvorfor meget af hverdagen drejer sig om musik. Der er ansat 3 musikterapeuter til at være med til at løfte denne opgave.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter overenskomst med DSR samt principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte daglig leder Michael Thrane på telefon 23 46 41 58 eller Forstander Christina Thorén Lilliedal på telefon 24 25 22 49.

Ansøgningsfrist 10. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33/34.
Ansættelse 1. oktober 2026, eller efter aftale.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen

HR-konsulent til Planlægning, Strategi og Organisation i Cyberdivisionen

Hvidovre

Kan du analysere og formidle komplekse problemstillinger med en strategisk tilgang?

Har du en generel robust viden omkring HR og evner du at bringe den i spil til at skabe helhedsorienterede løsninger og strategiske indsatser?

Vi søger en erfaren udviklingskonsulent til vores HR-team i Cyberdivisionen, der kan bidrage til strategisk kompetenceudvikling og -styring samt talentudvikling.

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og gøre en forskel, er det dig, vi leder efter.

Om os

Cyberdivisionen understøtter det danske Forsvars arbejde for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark gennem udvikling, vedligeholdelse, drift og forvaltning af it-systemer, infrastruktur og -services. Vi er én af Danmarks største offentlige It-organisationer med mere end 700 medarbejdere, der leverer it til alle dele af Forsvaret.

Cyberdivisionen indtager en central og afgørende rolle i Forsvarets igangværende og omfattende omstilling, særligt med at understøtte koncernens digitale transformation.

Planlægning, Strategi og Organisation er en del af den centrale stabsfunktion i Koordinationsafdelingen. Sektionen består af to teams – et strategiteam og et HR-team.

HR-teamets hovedopgaver omfatter alle typer af opgaver inden for HR, herunder rekruttering, ansættelser, on-boarding og kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en spændende stilling med faglige udfordringer, gode kolleger og gode muligheder for indflydelse. Vores arbejdsplads har et godt arbejdsmiljø, og fremmer en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Der er gode muligheder for hjemmearbejdsdage.

Om stillingen

Du bliver en del af HR-teamet med ansvaret for opgaver relateret til strategisk HR. Du vil samtidig indgå i teamets øvrige opgaveløsning. Begge dele sker i tæt samarbejde med dine kolleger og med en bred kontaktflade med kolleger på tværs af organisationen – herunder afdelinger, sektioner, ledelse og direktion.

Stillingen giver et bredt spænd af opgaver, hvor du for eksempel møder faciliteringsopgaver, yder konsulentbistand, analyserer komplekse problemstillinger, udarbejder og formidler beslutningsoplæg og er tovholder på større initiativer. Du har stor indflydelse, ansvar for egne opgaver og en spændende hverdag tæt på ledelsen og den aktuelle politiske dagsorden.

Der er tale om koordinering af opgaver, hvor du opnår tætte relationer med forskellige samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du samarbejder effektivt og inddragende, er diplomatisk og står fast, når det gælder.

Der er tale om en 37 timers stilling med fast arbejdssted i Hvidovre.

Om dig

Vi forestiller os, at du er god til at analysere komplekse problemstillinger og facilitere dem til konkrete løsninger. Samtidig er du klar til at indgå i et mindre team, hvor samarbejde, sparring og videndeling vægter højt.

Du kan genkende følgende i din profil:

  • en relevant uddannelse inden for HR
  • strategisk og organisatorisk forståelse
  • arbejder effektivt og involverende
  • udadvendt, opsøgende og tager initiativ
  • en løsningsorienteret tilgang med viljen og evnen til at tage ansvar for den samlede opgaveløsning
  • evne til at samarbejde og opbygge relationer på alle niveauer og evnen til at navigere i en omskiftelig hverdag
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en it-organisation og/eller en lignende stilling. Kendskab til Forsvaret og Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Planlægning, Strategi og Organisation, Danni Wulff på telefon 2931 5130.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er søndag den 2. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 32 og 33.

Stillingen er til besættelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Planlægningsassistent til Forsyningen – Sjællands Universitetshospital Roskilde

Roskilde

Vil du være med til at sikre en velfungerende forsyning?


Forsyningen i Region Sjælland søger en planlægningsassistent på 37 t/uge til en spændende og alsidig stilling, hvor du bliver en vigtig del af den daglige koordinering af forsyningsopgaverne på hospitalet.

Som planlægningsassistent er du med til at sikre, at afdelingerne modtager de varer, de har brug for, og at Forsyningens arbejdsgange fungerer effektivt. Du får en varieret hverdag med mange kontaktflader, hvor samarbejde, kvalitet og service er i fokus.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med Forsyningens medarbejdere, hospitalets afdelinger og dine kolleger på de øvrige matrikler.


Dine arbejdsopgaver

Du vil blandt andet få ansvar for at

  • Besvare telefon- og mailhenvendelser fra hospitalets afdelinger
  • Koordinere den daglige planlægning ved sygdom og fravær i samarbejde med kolleger
  • Følge op på udsolgte varer og have dialog med afdelingerne
  • Arbejde aktivt med at reducere madspild og optimere lagerbeholdninger
  • Gennemføre kvalitetskontroller og dokumentere resultater
  • Introducere og oplære nye medarbejdere og timelønnet vikarer i gældende arbejdsgange
  • Deltage ved menukortskift, lagerjusteringer og andre planlagte driftsopgaver
  • Indgå i telefonvagter efter gældende vagtplan, og dækning af telefonvagter og øvrige opgaver (dag, aften og weekend) ved fraværet af kollega
  • Indgå i opgavevaretagelsen i Forsyningen ved behov

Du vil desuden indgå i et tæt samarbejde med planlægningsassistenterne på de øvrige matrikler, og der kan derfor forekomme arbejdsopgaver på andre matrikler.


Vi søger en kollega, der

  • Arbejder struktureret og har sans for planlægning
  • Kan bevare overblikket – også når der er travlt
  • Er serviceminded og trives med mange daglige kontaktflader
  • Kommunikerer tydeligt og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
  • Har flair for IT- og administrative systemer
  • Bidrager positivt til samarbejdet
  • Har kørekort (kategori B) og adgang til bil, da der kan forekomme arbejde på flere matrikler

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med stor grad af selvstændighed
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og løbende forbedringer
  • Mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange og processer i Forsyningen.


Arbejdstid

Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 08.00-22.00, hvor der indgår telefon- og aftenvagter efter vagtplan.

Derudover indgår weekendvagt hver 6. weekend, hvor telefon og mail passes hjemmefra i tidsrummet kl. 09.00-22.00. Der kan være behov for sporadisk fremmøde.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 24. august 2026 og start dato er den 1. oktober 2026.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Region Sjælland og FOA /husassistent 3401.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Nanna Wenzelsen på tlf. 93 569482, enten i uge 30 eller uge 33.

Vil du vide mere om os:

www.regionsjaelland.dk/servicemenu/om-os/organisation/produktion-lager-og-transport

www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-regionsjaelland

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler, AUH

Aarhus

Kan du forestille dig at blive en del af et helt særligt speciale, hvor både kompleksitet og familiedannelse er i højsæde, og at blive en del af en faglig stærk og engageret personalegruppe der kæmper for at give nybagte familier den bedste start? 
Så er Barselsafsnittet på AUH - stedet for dig. 

I Barselsafsnittet søger vi nye kollegaer med opstart pr. 1. oktober 2026, eller efter aftale. 

Der søges til 2 faste stillinger, samt mulighed for vikariat af minimum 6 måneders varighed.

Om Barselsafsnittet 

Som sygeplejerske/jordemoder hos os, ansættes du i barselsafsnittet og har primært vagter her. I takt med du får øget kendskab til afsnittets patienter og kompleksitet, får du samtidig mulighed for at kombinere arbejdet med funktioner i familieafsnittet og vores efterfødselsklinik. 

Barselsafsnittet rummer 22 stuer og på Familieafsnittet 10 stuer, som bemandes døgnet rundt. 

Vores efterfødselsklinik håndterer alt akut kontakt med nybagte familier i de første levedøgn, denne funktion er bemandet i dag- og aftentimer, hvor vi også kører ud til hjemmebarselsforløb. 

Vores arbejdsdag består af en bred diversitet og kompleksitet i opgaver. Her er et meget højt flow der stiller krav til et godt overblik, en interesse for det normale såvel som det komplicerede barselsforløb. Og ikke mindst tværfaglig - og tværsektorielt samarbejde der fordrer gode samarbejdsevner og fleksibilitet. 

Vi har mange studerende og vi ser det som en vigtig opgave at medvirke til gode uddannelsesforløb. 

Vi sætter en stor ære i at være et fagligt fyrtårn i såvel svangre omsorgens kerneopgaver samt de komplekse og krævende obstetriske behandlinger. Vi venter ikke på at fremtidens svangre omsorg sker af sig selv, men er aktive i målrettet at være med til at skabe den. Dine idéer, nysgerrighed og din viden kan derfor også løbende være med til at udvikle vores afdeling og fremtidens barselsforløb. 

Vi ser det som essentielt at arbejde aktivt for en et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor en normal hverdag med højt tempo, mange forskelligartet opgaver, stort flow og høje krav også rummer mulighed for hjernepauser, kollegial sparring og oplevelsen af at vi er sammen om opgaven. Et kendetegn for afdelingen er et stort fællesskab og interesse for hinanden samt stor faglig stolthed.  

Aktuelt 

I kvindesygdomme og fødsler arbejder vi aktuelt med en bred vifte af forbedringer og transformation såvel fagligt som organisatorisk. Vi er optagede af at blive en bevidst udviklende organisation, hvor man som medarbejder har udviklingsmuligheder og kan se sig selv i mange år. 

Lyder det som noget for dig, kan vi tilbyde 

  • passion for det individuelle og fagligt meningsfulde patientforløb 
  • et spændende speciale med stort fagligt engagement, politisk bevågenhed og ambitioner 
  • indflydelse på arbejdsmiljøet, arbejdsgange og processer 
  • godt humør og et stærkt sammenhold på tværs af enheder i en stor organisation 
  • en arbejdsplads, der er optaget af udvikling både fagligt og organisatorisk 
  • en afdeling, hvor vi arbejder med trivsel, motivation og udvikling i medarbejdergruppen 
  • et højt tempo og stort flow af patienter.

Vi ønsker en ny kollega, der 

  • har en stærk faglig profil og som har hjerte for arbejdet med barselspleje, og drømmer om at understøtte det normale i særligt komplicerede og sårbare forløb. 
  • gerne vil levere høj faglig kvalitet – og ønsker at arbejde tværfagligt 
  • kan reflektere over egen praksis og har lyst til innovation og udvikling 
  • kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold 
  • er stabil og kan bevare overblik i en afdeling med høj kompleksitet og højt flow 
  • gerne har erfaring inden for barselspleje, svangre omsorg eller neonatal pleje – men det er ikke et krav. 

Er du jordemoder er der mulighed for at indgå i et nyt set-up, hvor vi afprøver delestilling mellem fødegang og barselsafsnittet, over en 2-årig periode.  

Her skal man arbejde skiftevis i en 6 ugers periode i barselsafsnittet efterfølgende 6 ugers periode på fødegangen, men med primær ansættelse i Barselsafsnittet.  

Hvis du ikke er kendt i barselsafsnittet på AUH vil det kræve ca. 3-4 mdr. på fuld tid i barselsafsnittet, før man kan søge ind i en delt stilling.  

Skriv gerne i din ansøgning, hvis dette kunne have interesse. 

Om Kvindesygdomme og fødsler som overordnet afdeling 

Kvindesygdomme og Fødsler varetager omsorgen for gravide, fødende og barslende samt behandling af patienter inden for det gynækologiske speciale. Vi varetager gynækologiske funktioner inden for almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og onkologisk gynækologi. Årligt har vi ca 5.000 fødsler, knap 10.000 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg. 

I Kvindesygdomme og Fødsler er vi 370 fagligt stolte, engagerede og innovative medarbejdere. Hele afdelingen rummer fire senge- og familieafsnit med samlet 56 pladser, et fødeafsnit med 12 fødestuer og 10 klinikker. Derudover er Aarhus Jordemoderpraksis og Familieambulatoriet med regional funktion også en del af vores afdeling. Disse funktioner har til huse i særskilte lokaler og har begge satellitfunktioner. 

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, som bliver tilrettelagt under hensyntagen til dine ønsker. Du skal forvente ca. otte aften-/nattevagter på fire uger. Weekendvagter kan ønskes svarende til hver 2. weekend i 8 timers vagter og når man er oplært, kan hver 3 weekend i 12 timers vagter ønskes. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist d. 14. August 2026.

Samtaler afholdes d. 24. August 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Radiograf til Afdeling for Kæbekirurgi

København

Er du radiograf og har du lyst til at arbejde i et højt specialiseret miljø, hvor faglighed, samarbejde og patientkontakt går hånd i hånd? Hos os bliver du en del af et spændende og specialiseret univers, hvor vi på internationalt niveau arbejder med udredning og behandling af alt fra alvorlige infektioner og medfødte misdannelser til kræft og komplekse tilstande i tand, mund og kæbe.

I Afdeling for Kæbekirurgi er vi stolte af vores høje faglighed, men lige så stolte af vores kultur. Her samarbejder vi tæt på tværs af faggrupper, deler vores viden og møder hinanden med tillid, åbenhed og respekt.

Din hverdag hos os Som radiograf får du en varieret og spændende hverdag på tværs af vores tre ambulatorier: 2002, 2003 og 3003. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af klinikassistenter, sygeplejersker, sekretærer, tandplejere, tandlæger og kæbekirurger.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Ortopantomogrammer
  • Røntgencefalometriske optagelser
  • CBCT-scanninger
  • 3DMD scanninger
Du arbejder med både børn og voksne patienter og får en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i vores billeddiagnostik. Det indebærer også kvalitetssikring af udstyr og optagelser samt undervisning og sparring med kolleger fra andre faggrupper.

Cirka halvdelen af din arbejdstid vil være i afsnit 2003, hvor du møder patienter med børneleddegigt til ambulante undersøgelser.

Vi tilbyder dig Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab med fokus på udvikling og kvalitet:

  • Grundig introduktion til specialet og individuel oplæring tilpasset dine kompetencer
  • Et højt fagligt niveau og en kultur med ansvar, engagement og fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Synlig ledelse og en afdeling, der kontinuerligt arbejder med udvikling, samarbejde og kommunikation
  • En hverdag med spændende opgaver og gode kolleger, der vil hinanden og patienterne det bedste
Vi leder efter dig, der
  • Har lyst til at fordybe dig i det kæbekirurgiske speciale
  • Trives i mødet med patienter, også i korte forløb, og formår at skabe tryghed hurtigt
  • Kommunikerer klart og imødekommende og bidrager til en anerkendende patientoplevelse
  • Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper
  • Motiveres af en rolle, hvor du er afdelingens eneste radiograf og får stor selvstændighed
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er ledig til besættelse pr.1/10 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Nærmere information om stillingen kan fås ved kontakt til oversygeplejerske Rikke Brøndum tlf. 3545 6271 eller mail: rikke.broendum.02@regionh.dk (ferie uge 29-31) eller til chefsygeplejerske Camilla Kjærulff tlf. 3545 4127 eller mail: camilla.kjaerulff@regionh.dk (ferie uge 30-32).

Kontakt os gerne og kom meget gerne forbi til en kop kaffe, hvor vi kan fortælle dig lidt mere om os, afdelingen og jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Radiografer og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MIDTVEST IT A/S

Frisk salgsassistent som er klar på nye udfordringer

Herning

Salgsressourcer til vores Herning afdeling.                                            

MidtVest IT A/S blev fusioneret med FLC Danmark primo 2026. Vi har en strategi om at vokse og dertil sker der enkelte tilpasninger i Herning, derfor søger vi en erfaren salgskonsulent / kunderådgiver, som er klar til at gribe stafetten fra vores nuværende kollega, som går på pension. Vi har allerede et godt team af erfarne konsulenter, men vi mangler dig – en målrettet salgsprofil, der kan tage ansvar primært for eksisterende kunder, men med lyst til nye kunder. Udgangspunkt er at sikre et fortsat værdiskabende og tillidsfuldt samarbejde med kunderne.

Hvad handlerjobbet op?                                                                       

· Frihed til at påvirke hverdagen – i Herning er vi et mindre team på p.t. 6 – snart 7 kollegaer. Godt humør og et tæt samarbejdet er en vigtig del af hverdagen. Du vil få mulighed for at påvirke hverdagen.

· Et stærkt salgsteam i ryggen – du kommer ikke til at stå ikke alene med ansvaret for kunderne, idet 2 kollegaer i Herning også arbejder med salg, ligesom vi arbejder tæt sammen med salgsteamet i Aarhus.

· Vores værdier betyder alt – Vi er ikke en virksomhed, der har presser kunder til hurtige handler, men har fokus på værdiskabende salg/samarbejde i alt, hvad vi gør. Vi vægter vores relation til kunder højt, hvor tillid og ordentlig er en vigtig del af samarbejdet, hvilket skaber langsigtede relationer.

· Markedsføringsbudget til rådighed – Der er afsat midler til markedsføring, som primært varetages fra vores afdeling i Aarhus (FLC Danmark). Vi har løbende tilgang af nye kunder, som du også får ansvaret for. Har du erfaring med markedsføring, så kan du påvirke denne proces.

Dine primære opgaver                                                                          

· Modtage opkald og udarbejde tilbud, når kunder har brug for nyt udstyr eller løsninger.

· Oprette ordrer/projekter og afstemme indkøb.

· Afholdelse af årsmøder med ”dine” kunder.

· Arbejde tæt sammen med afdelingslederen i Herning.

· Identificere, opsøge og lukke nye kunder gennem netværk, kold kanvas, sociale medier og markedsføringsaktiviteter.

· Evt. bestilling af varer samt varemodtagelse.


Vi er et godt match, hvis du …                                                              

· Har erfaring med salg af IT samt services til B2B, gerne med et solidt kendskab til MS 365, MSP/MSSP (managed services og IT-sikkerhed).

· Kan dokumentere erfaring og gode resultater.

· Trives i en selvstændig rolle, hvor du får mulighed for at påvirke det, som er nødvendigt for, at du kan realisere forventet ”succes”.

· Har erfaring med Microsoft-løsninger / IT løsninger og produkter generelt.

· Ønsker at arbejde i en virksomhed, der har fokus på at rådgive kunder fremfor at presse et salg igennem.

· Har lyst til at arbejde i en mindre med meget dynamisk virksomhed, hvor alle arbejder tæt sammen om at opnå fælles succes.

· Er tillidsvækkende som person og sætter en ære i at gøre tingene ordentligt.

Hvad tilbyder vi dig hos MidtVest IT / FLC Danmark?

Vi har maksimal fokus på loyalitet, som betyder alt for os i alle henseender. Det gælder samarbejdet med vores medarbejdere, men også kunder, leverandører og producenter.

· Teamwork og vidensdeling med kolleger samt udvikling af nye kompetencer.

· Fejring af mærkedage og fødselsdage (mærkedag er den dag man er startet).

· Særlig fejring af jubilæer med loyalitetsbonus hvert 5. år. (1.000 kr. pr. år)

· Sociale arrangementer flere gange årligt (bowling, pool, shuffle, middage etc.)

· Rimelig fleksibilitet i forhold til mødetider og arbejdssted (hjemmearbejde).

· Fælles ”hygge” til morgenmad hver fredag, frokostordning.

· Attraktiv løn og pensionsordning.

· Flad organisation, hvor du kan påvirke din egen hverdag og gøre en forskel.

· Afdelinger i Aarhus og Herning.

Vi er en Managed Service (and Security) Provider (MSSP), som har rødder tilbage til 1990. Vores kunder er danske erhvervsvirksomheder, som anvender forskellige infrastrukturmiljøer (Cloudbaserede, hostede samt on-premise). Vores kunder har mellem 2-500 bruger. Vi har flere kendte vækstvirksomheder blandt vores kunder. Vi servicerer vores kunder med alt fra rådgivning, design og implementering til drift, support og løbende vedligeholdelse. Det stiller krav til en konstant udvikling af nye services og løsninger. Vi har professionelle systemer.

Vi arbejder målrettet på at give vores kunder en positiv oplevelse og skabe rammerne for loyalt samarbejde, som har medført at flere virksomheder har valgt os som deres faste IT-samarbejdspartner af IT-løsninger og service igennem +30 år. Derfor er det vigtigt for os, at medarbejdere efterlever vores værdisæt FLASH i hverdagen. Læs mere om FLC Danmark / MidtVest IT og FLASH.

Ansøgning og spørgsmål om jobbet:                                                     

Ansøgning: Send din ansøgning og CV til peter@midtvest-it.dk … eller giv os et kald for at høre mere.

Frist og start: Vi evaluerer og afholder løbende samtaler. Start hurtigst muligt.

Kontakt: Peter Jørgensen,

 Alle ansøgninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR-reglerne.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

GENOPSLAG - Er du social og sundhedsassistent og søger du fast aftenvagt med hjerte og faglighed? Engparken har jobbet til dig!

Ikast-Brande

Vi søger dig til en aftenvagtsstilling på 30 timer pr. uge, med weekendarbejde hver anden weekend, med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er kl. 14.00 - 22.00 eller 15.00 - 23.00

Om Engparken

Engparken er et plejecenter i Brande med 45 plejeboliger. Plejecentret blev opført i 1998 og byder på lyse, venlige og velindrettede boliger. Vi har fokus på det gode hverdagsliv og skaber trygge rammer, der tilgodeser den enkelte beboers behov. Med et aktivt daghjem og mange frivillige tilbyder vi et miljø med nærvær og fællesskab.

Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, hvor beboerens livshistorie og behov er i centrum. Vores tilgang er rehabiliterende, med fokus på at støtte beboernes aktivitet og selvstændighed.

Din rolle

Du vil indgå i et team, hvor du har ansvar for en mindre gruppe beboere sammen med en fast kollega, og du vil samarbejde tæt med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeut og øvrige medarbejdere. Pårørende inddrages som vigtige samarbejdspartnere.

Dine nøgleopgaver vil blandt andet være:

  • At yde personlig pleje og omsorg med fokus på respekt og værdighed
  • At støtte borgernes aftenrutiner og sikre tryghed
  • At observere og reagere på ændringer i beboernes tilstand
  • At dokumentere plejen korrekt i vores systemer
  • At samarbejde med øvrige faggrupper for at sikre helhedsorienteret pleje
  • At bidrage til et godt og roligt aftensmiljø, hvor beboerne føler sig set og hørt

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Har erfaring med ældrepleje og personlig pleje
  • Er ansvarsbevidst, empatisk og fleksibel
  • Kan bevare roen og overblikket i travle situationer
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart med både beboere, pårørende og kolleger
  • Er motiveret for at skabe trygge og værdige aftener for vores beboere
  • Har lyst til at arbejde i aftenvagt

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du kan vise og udvikle dine faglige kompetencer – både i praksis og i refleksion
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger, beboere, frivillige, køkken- og servicepersonale, sygeplejersker, ergoterapeut og ledelse
  • Fokus på kompetenceudvikling og personlig vækst
  • Et arbejdsmiljø præget af godt humør, ansvarlighed og hjælpsomhed
  • Løn efter gældende overenskomst

Vil du vide mere?

Kontakt leder Pamathy Sivapalasundaram på telefon 21 59 92 90. Jeg holder sommerferie i uge 30+31+32

Vi ansætter løbende og besvarer alle ansøgninger.

Ansøgningsfrist: 21. september 2026

Bemærk: Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer med mulighed for fuldtid, som kan drøftes ved samtalen.

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på "Ansøg" og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

GENOPSLAG - Er du social og sundhedshjælper og søger du fast aftenvagt med hjerte og faglighed? Engparken har jobbet til dig!

Ikast-Brande

Vi søger dig til en aftenvagtsstilling på 30 timer pr. uge, med weekendarbejde hver anden weekend, med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er kl. 14.00 - 22.00 eller 15.00 - 23.00

Om Engparken

Engparken er et plejecenter i Brande med 45 plejeboliger. Plejecentret blev opført i 1998 og byder på lyse, venlige og velindrettede boliger. Vi har fokus på det gode hverdagsliv og skaber trygge rammer, der tilgodeser den enkelte beboers behov. Med et aktivt daghjem og mange frivillige tilbyder vi et miljø med nærvær og fællesskab.

Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, hvor beboerens livshistorie og behov er i centrum. Vores tilgang er rehabiliterende, med fokus på at støtte beboernes aktivitet og selvstændighed.

Din rolle

Du vil indgå i et team, hvor du har ansvar for en mindre gruppe beboere sammen med en fast kollega, og du vil samarbejde tæt med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeut og øvrige medarbejdere. Pårørende inddrages som vigtige samarbejdspartnere.

Dine nøgleopgaver vil blandt andet være:

  • At yde personlig pleje og omsorg med fokus på respekt og værdighed
  • At støtte borgernes aftenrutiner og sikre tryghed
  • At observere og reagere på ændringer i beboernes tilstand
  • At dokumentere plejen korrekt i vores systemer
  • At samarbejde med øvrige faggrupper for at sikre helhedsorienteret pleje
  • At bidrage til et godt og roligt aftensmiljø, hvor beboerne føler sig set og hørt

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har erfaring med ældrepleje og personlig pleje
  • Er ansvarsbevidst, empatisk og fleksibel
  • Kan bevare roen og overblikket i travle situationer
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart med både beboere, pårørende og kolleger
  • Er motiveret for at skabe trygge og værdige aftener for vores beboere
  • Har lyst til at arbejde i aftenvagt

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du kan vise og udvikle dine faglige kompetencer – både i praksis og i refleksion
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger, beboere, frivillige, køkken- og servicepersonale, sygeplejersker, ergoterapeut og ledelse
  • Fokus på kompetenceudvikling og personlig vækst
  • Et arbejdsmiljø præget af godt humør, ansvarlighed og hjælpsomhed
  • Løn efter gældende overenskomst

Vil du vide mere?

Kontakt leder Pamathy Sivapalasundaram på telefon 21 59 92 90. Jeg holder sommerferie i uge 30+31+32

Vi ansætter løbende og besvarer alle ansøgninger.

Ansøgningsfrist: 21. september 2026

Bemærk: Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredstillende privat straffeattest

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer med mulighed for fuldtid, som kan drøftes ved samtalen.

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på "Ansøg" og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling