WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Albertslund Kommune

Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt på vores Rehabiliteringsafdeling

Albertslund

Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt mellem 35-37 timer ugentligt 
med weekendarbejde hver 3. weekend kl. 7-15.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. 
Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 
Lige nu søger vi en social- og sundhedsassistent i dagvagt på vores Rehabiliteringsafdeling 

Vi forventer, at:

  • Du har autorisation som social- og sundhedsassistent.
  • Du har et åbent og positivt menneskesyn, et godt humør og at du kan bevare overblikket samt tålmodigheden i en, til tider travl og uforudsigelig hverdag, hvor kompleksiteten hos borgerne bliver stadigt større. 
  • Du vil være medansvarlig for, at vores dokumentation lever op til gældende retningslinjer.
  • Du har gode IT-kompetencer og kan navigere i vores omsorgsjournal.
  • At du brænder for den rehabiliterende tankegang.

 Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende arbejde med et stort ansvarsområde, hvor du vil få god sparring med sygeplejersker i dagvagten og i aftenvagten samt social- og sundhedsassistenter i både dagvagter og aftenvagter. 
  • Dygtige og engagerede kollegaer og medarbejdere, der har fokus på at højne kvalitet og selvstændighed samt inddragelse i borgernes eget liv.  
  • Løbende opkvalificering i form af uddannelse og kompetenceudvikling.

    Rehabiliteringsafdelingen har 12 midlertidige sengepladser, som lige nu er fordelt således, at 6 pladser er rehabiliteringspladser og 6 pladser er aflastningspladser. 
    Borgerne kommer hovedsageligt fra hospitalsindlæggelse, men kan også komme hjemmefra. 
    Rehabiliteringsafdelingen ligger lige nu i Sundhedshuset i Albertslund, som også huser plejeboliger, ældreboliger, genoptræningen, forbyggende team, sygeplejeklinik, praktiserende læger samt administrative medarbejdere. 

    Pr. 1. januar 2027 overgår midlertidige pladser til Regionerne, hvilket betyder, at lokationen flyttes ud af Albertslund. 
    Du vil i den forbindelse blive overdraget til Regionerne, hvor vi kommer til at høre under Amager-Hvidovre Hospital. 
    Der vil være en proces, hvor du sammen med dine kollegaer skal ønske hvilken af de 5 lokationer (Høje Taastrup, Brøndby, 2 lokationer i Hvidovre samt Tårnby), du ønsker at arbejde.

Vi håber, at du kan se dig selv i et spændende job hos os, hvor vi samarbejder om den gode arbejdsplads for kollegaer og den bedste hverdag for vores borgere. 
Stillingerne ønskes besat den 1. oktober 2026. 

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, 
Marie-Louise Kabell-Jensen på tlf. 24960609 eller på mail afx@albertslund.dk 
eller områdeleder Camilla Pedersen på telefon 22223327

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Rehabiliteringsafdelingen Albertslund kommune
Stationsporten 4 3. sal
2620 Albertslund


Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Urinvejskirurgisk Klinik – Horsens, AUH

Aarhus

Er du vores nye blæksprutte med overblik, smil og sans for mennesker?

Har du lyst til et job, hvor to dage sjældent er ens? Hvor du både er afdelingens ansigt udadtil, den, der får hverdagen til at glide, og en vigtig sparringspartner for både patienter og kolleger? Så læs endelig videre.

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores satellit i Horsens. Vi hører organisatorisk til Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, men i Horsens har vi vores egen lille enhed, hvor vi løfter i flok og kender hinanden godt.

Lige nu er vi 2,5 sekretærer i Horsens. På grund af en flytning og nye ekstra opgaver (bl.a. skrankefunktion), har vi brug for endnu en god kollega, der har lyst til at blive en del af vores hverdag.

Hvem er vi?

Vi er en afdeling med højt fagligt niveau, masser af samarbejde og en uformel omgangstone. Selvom vi er en satellit, er vi en vigtig del af patientforløbene, og vi gør os umage – både over for patienterne og over for hinanden.
Vi tror på, at en god arbejdsdag består af faglighed, hjælpsomhed, grin i kaffepausen og kolleger, der altid er klar til at give en hånd med, når det brænder på.

Hvad kommer du til at lave? 
Kort sagt: lidt af det hele. 

Du bliver blandt andet ansvarlig for:

  • At tage imod patienter i skranken med et smil og skabe en tryg og imødekommende oplevelse.
  • Telefonbetjening og koordinering.
  • Administrative sekretæropgaver (skriv, fejllister, booking mm)
  • At understøtte sygeplejerskerne med forskellige praktiske og administrative opgaver.
  • At bidrage til, at hverdagen hænger sammen – også når planen ændrer sig.

Du bliver med andre ord en vigtig del af maskinrummet. Den, der får tandhjulene til at dreje rundt, og som ofte ser løsninger, før andre opdager udfordringerne.

Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator.

Men mindst lige så vigtigt er det, at du:

  • møder mennesker med et smil og naturlig imødekommenhed
  • trives med mange forskellige opgaver i løbet af dagen
  • kan bevare overblikket, når telefonen ringer, patienten står i skranken, og en kollega lige har brug for din hjælp
  • arbejder selvstændigt, men elsker at være en del af et team
  • er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en lille sekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden og har stor tillid til hinandens kompetencer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en varieret hverdag med stor kontakt til både patienter og kolleger
  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til grin
  • gode kolleger, der gerne deler viden og hjælper hinanden
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen af vores funktion i Horsens
  • en arbejdsplads, hvor din indsats bliver set og værdsat.

Skal du være en del af holdet?
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi glæder os til at møde dig – og måske er det netop dig, der bliver vores nye kollega. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Winnie Nielsen på tlf. 3063 0339. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Er du sekretæren med struktur som superkraft?

København

Brænder du samtidig for godt kollegaskab og møder andre med et smil, så passer du helt perfekt hos os…

Vi søger en kollega med sundhedsfaglig baggrund – det kan både være lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller sundhedsservicesekretær – til vores sekretærteam bestående af 13 dygtige kollegaer, som er fordelt på hele afdelingen.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt sammenhold og en kultur præget af tillid, respekt og engagement. Vi er et velfungerende og erfarent team, som anerkender hinandens styrker ved vidensdeling og erfaring. Vi hjælper hinanden, så ingen står alene med en udfordring.

Du får en nærværende ledelse, der er tæt på driften, understøtter udvikling og skaber de bedste rammer for både faglig kvalitet og trivsel. Du får gode muligheder for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit præg på opgaveløsningen.

Vi ønsker at byde velkommen til en kollega, der arbejder selvstændigt, tager initiativ og bevarer overblikket – også når hverdagen er travl. Du er struktureret i din opgaveløsning, indgår naturligt i et tæt samarbejde og har fokus på at finde gode løsninger. Samtidig er du nysgerrig, fleksibel og har masser af empati og et positivt sind.

Vores arbejdsgange er i rivende udvikling, og nye opgaver dukker hele tiden op, så du skal have lyst til at være med i udviklingsprocesserne og mene, at forandringer kun er et bump på vejen frem.

Din hverdag bliver i vores store ambulatorie, hvor du sammen med dit team på 7, har ansvaret for, at hverdagen hænger sammen.

Du bliver tovholder for vores behandlerafsnit, som fysisk ligger i en anden bygning. Her får du en central rolle i den daglige koordinering af både de faste læger samt de læger, der går på tværs af afsnit.

Dit administrative ansvar ligger i opgaver som booking, afslutning af patientbesøg samt øvrige registreringsopgaver. Derudover har du ansvaret for callcenterets daglige drift – med en fokuseret telefontid mellem kl. 9.00 og 11.00 på alle hverdage – og du skal deltage i afsnittets møder.

Hele teamet dækker lugefunktion alle hverdage, og vi lægger vægt på en fleksibel arbejdsform, hvor alle bidrager til den daglige drift og hjælper hinanden ved ferie, sygdom og andre driftsmæssige behov.

Rammerne om hverdagen er noget ganske særligt. Vi holder til i en af de smukke pavilloner omgivet af grønne områder og en blomstrende have, som bidrager til en rolig og indbydende atmosfære – til glæde for både patienter og medarbejdere, som gerne nyder frokosten i haven.

Yderlige oplysninger
På Neurologisk Afdeling udreder og behandler vi patienter med neurologiske sygdomme. Stillingen er på 37 timer og byder på en stor tværfaglig kontaktflade, da vi har flere daghospitaler, ambulatorier og sengeafsnit.

Så, hvis dette lyder interessant for dig, så skynd dig at sende os din ansøgning, for stillingen er allerede ledig.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til ledende lægesekretær Kamilla Bjerre på telefon 3863 5253 eller mail kamilla.bonde.bjerre@regionh.dk

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. august 2026 – og vi glæder os til at møde lige dig.

Bemærk, at vi holder samtaler i uge 35.

Løn- og ansættelsesvilkår: For ansættelse som lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator, eller sundhedsservicesekretær gælder overenskomsten for løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale – 32.09.1

Følg os på Instagram: neurologien_paa_bispebjerg





Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til vuggestuen i Æblehaven på Østerbro

København

Æblehaven søger en uddannet pædagog, der sammen med de andre i afdelingen skal sikre, at vores gode kvalitet og struktur vedligeholdes.

Vi er en lille hyggelig vuggestue med 60 børn fordelt på fem stuer. Vi har to afdelinger, den ene er i Fåborggade og den anden i Svendborggade – dog i samme lange bygning. Vi har også to store, separate legepladser. Æblehaven har en sund økonomi, som prioriteres til personale. Det afspejles ved, at vi bruger studerende ud over normeringen, og at vi i hver afdeling har fastansat to flyvere.

Vi ligger fem minutters gang fra metroen, og er lettilgængelig med det offentlige.

Æblehavens bygning er arkitekttegnet, men om det er en flot bygning, har delte meninger. Det er en ældre bygning – med en masse små finurlige rum, så vi har god mulighed for opdeling af børn i små grupper. Vi har el-ladcykler til de længere ture, mulighed for arbejdstøj, og derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne eller massage i vores massagestol. Og så har vi kageordning. Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær. Både over for børn, men også i vores arbejdsfællesskab.

Vi forventer noget af dig, lige som du sikkert også har nogle forventninger til os
Vi forventer bl.a., at du

  • finder tryghed i rollen som uddannet pædagog, hvor vi forventer, at du er en rollemodel i forhold til kolleger uden uddannelse
  • er en pædagog med masser power, elsker arbejdet med små børn og kan se børns behov og tilsidesætte dine egne
  • er ikke bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for dine kollegers praksis
  • kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene og gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine
  • ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag med tydelige rammer for børnene
  • trives i at arbejde selvstændigt med en lille gruppe børn
  • formår at være positiv – også i travle perioder
  • byder ind i vedligeholdelsen af det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder

  • mentorordning – du kastes ikke bare ud i det – vi har en plan
  • strukturerede voksne, hvor vi regner med hinanden
  • at vi har et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse (du bliver sat ind i vores teoretiske tilgang)
  • en helt fast grundstruktur i huset, men altid med mulighed for forandringer
  • stuemøder til planlægning
  • ugentlige fællesmøder med bl.a. evaluering, snak om børn og planlægning af aktiviteter på tværs
  • 10 personalemøder om året, hvoraf der på hvert 2. møde er afsat tid til stuemøde
Og så til den ærlige snak
Der er massiv pædagogmangel, særligt i København, og vi har lige så store udfordringer som andre institutioner. Vores ønske er at have to pædagoger på hver stue, men mangler stadig lidt, før vi er i mål. Men vi har udover vores pædagoger superdygtige medhjælpere og pædagogiske assistenter, som er faste og stabile.

Vi venter gerne på den rette, for det er nemlig ikke alle, der er naturtalenter, når det drejer sig om omsorg. Og det er kun dem, der elsker at være sammen med de mindste børn, der er plads til hos os.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026. Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 07-17.00 og vi forventer, at du både kan åbne og lukke. Vores fredag kører i treugers rul. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Se vores hjemmeside og evt. vores Instagramprofil, eller ring til pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42. Se evt. også vores lille film.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til Kofoedsminde

Lolland

Personale søges til Kofoedsminde afd. Stevns og Rødby

Vil du være med til at skabe struktur, udvikling og livskvalitet for mennesker med særlige behov, så søger Kofoedsminde- nye medarbejder med baggrund inden for det pædagogisk eller social- og sundhedsassistenter.

Om stillingen:

Du bliver den del af et kompetent og tværfagligt stærkt team på vores 17 afdelinger. Her bor voksne udviklingshandicappede med retslige foranstaltninger. Vores beboer har klare drømme og mål for deres liv- og du vil blive en vigtig støtte i deres rejse.

Vi arbejder struktureret og målrettet med afsæt i individuelle handleplaner, faglig refleksion og et anerkendende menneskesyn.

Dine arbejdsopgaver:

  • Skabe og vedligeholde professionelle relationer med afsæt i tillid, respekt og struktur.
  • Understøtte beboernes dagligdag og personlige udvikling gennem pædagogiske og sundhedsfaglige metoder
  • Arbejde forebyggende og deeskalerende i forhold til beboernes psykiske og adfærdsmæssige udfordringer, hvor du vil skulle kunne håndtere situationer, hvor beboerne kan være kede af det, frustrerede eller udadreagerende, på en professionel og empatisk måde.
  • Dokumentere faglige observationer og udvikling i samarbejde med kolleger og ledelse
  • Bidrage aktivt til et fagligt stærkt miljø med fokus på udvikling og tværfaglig sparring.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog eller SSA – eller har erfaring fra lignende stillinger.
  • Er rummelig, psykisk robust, stabil og professionel også i pressede situationer.
  • Er reflekterende og fagligt nysgerrig – og bidrager til et kollegialt fællesskab, hvor læring og udvikling prioriteres højt

Om Kofoedsminde: Kofoedsminde er en landsdækkende, specialiseret sikret døgninstitution for voksne udviklingshandicappede, som er domsanbragt. Vi har både sikrede og åbne afdelinger samt beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Vi har afdelinger både på Stevns og i Rødby, på alle afdelingerne arbejder vi med fokus på udvikling og trivsel for beboerne inden for de rammer vi har tilrådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Som medarbejder på en sikret institution får du sikringstillæg jf. overenskomsten.

Ansøgning:

Vil du være en del af Kofoedsminde, og hjælpe vores beboer til en bedre hverdag? Så send din ansøgning og CV via nedenstående link.


Samtalerne vil blive afholdt i uge 34 og 35.

Læs mere om Kofeodsminde på vores hjemmeside.


Kofoedsminde- Et sted, hvor faglighed og medmenneskelighed går hånd i hånd.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Kofoedsminde

Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshandikappede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Tre natmedarbejdere til 10-timers vagter, stor selvstændighed og mange sammenhængende fridage – bliv en del af Natbasen i socialpsykiatrien

København

Natbasen udvider medarbejdergruppen, fordi vi i de kommende år skal understøtte flere borgere og samtidig styrke den social- og sundhedsfaglige indsats i nattetimerne. Vi søger social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere.

Mange af borgerne har tidligere kunnet klare sig med begrænset støtte om natten, men flere har i dag behov for tryghed, vejledning og faglige vurderinger i tidsrummet mellem kl. 22-08.00. Derfor søger vi nye kolleger, der har lyst til at bringe deres social- eller sundhedsfaglige kompetencer i spil i et specialiseret socialpsykiatrisk tilbud.

Om Natbasen
Natbasen er et veletableret tilbud i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed, der yder støtte til centrets § 105-botilbud og øvrige tilknyttede tilbud.

Støtten ydes både telefonisk og ansigt til ansigt med udgangspunkt i en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang. Natbasen har base på Bellahøjvej 44 i København NV, men yder støtte til tilbud i flere bydele, hvorfor der stilles bil til rådighed.

Vi er i gang med at udvikle Natbasen til en hybridfunktion, hvor medarbejderne både indgår i nattevagten på Kollektivhuset og yder støtte på tværs af flere tilbud gennem telefonisk rådgivning, tilsyn og udkørende indsatser. Natbasens åbningstid er kl. 22-08.00 alle ugens dage.

Om jobbet
Du indgår i et samarbejde med engagerede og erfarne kolleger med et højt fagligt niveau samt medarbejdere på de tilbud, der er tilknyttet Natbasen. Derudover samarbejder du med eksterne aktører som hospitaler, læger, psykiatri, politi og andre relevante samarbejdspartnere.

Hos os får du stor selvstændighed og høj grad af indflydelse på din arbejdsdag. Vi arbejder i 10-timers nattevagter, hvilket giver mange sammenhængende fridage og en god balance mellem arbejde og fritid.

'Anerkendelse begge veje, medbestemmelse, meningsfyldte opgaver, tid til at tale om opgaver, gode kolleger, plads til nye ideer og tillid-respekt', social- og sundhedsassistent, Hamide.

Vi lægger vægt på faglig kvalitet, engagement og ansvarlighed. I samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere er det vigtigt, at du bidrager aktivt til at finde løsninger og omsætter din faglighed til handling. Dokumentation ser vi som en vigtig del af jobbet og som et redskab til læring, udvikling og forbedring af indsatsen.

Om dækningsområdet og målgruppen
Natbasen understøtter flere tilbud i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed. Borgerne bor i egen bolig med individuel lejekontrakt og modtager støtte efter servicelovens bestemmelser.

Målgruppen er borgere fra 25 år og opefter, som har forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelser, der kan være kombineret med angst, depression og eventuelt misbrug af rusmidler.

Mange af borgerne klarer store dele af hverdagen selv, men kan have behov for støtte, tryghed, vejledning eller faglige vurderinger i nattetimerne.

Som led i opnormeringen forventer vi at understøtte flere borgere med behov for støtte om natten. Derfor styrker vi nu den social- og sundhedsfaglige indsats for fortsat at kunne tilbyde en kvalificeret og recoveryorienteret støtte.

Vi søger dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent og sygeplejerske eller har anden social eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • har interesse for socialpsykiatrien og mennesker med psykiske og sociale udfordringer
  • ønsker at bidrage til en høj faglig kvalitet i indsatsen omkring borgerne
  • ser værdien i fyldestgørende dokumentation og kan inddrage et læringsperspektiv
  • benytter dig af – og tilbyder – faglig sparring som en naturlig del af arbejdet
  • finder det fagligt spændende at arbejde med komplekse social- og sundhedsfaglige problemstillinger
  • kan bevare ro, overblik og handlekraft i uforudsete situationer
  • møder borgere, kolleger og samarbejdspartnere med respekt og professionalisme
  • har gode IT-kompetencer
  • gerne har erfaring med elektronisk dokumentation og FMK, men det er ikke et krav
Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Er du nyuddannet, hører vi også gerne fra dig. Uanset erfaring sørger vi for et grundigt introduktionsforløb, oplæring og en mentor, der hjælper dig godt ind i opgaverne og arbejdsfællesskabet.

Vi tilbyder
Hos Natbasen får du et meningsfuldt arbejde med stor selvstændighed og mulighed for at gøre en reel forskel for borgere med psykiske og sociale udfordringer. Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder tværfagligt og værdsætter faglig sparring, refleksion og samarbejde. Vi prioriterer, at du kommer godt fra start, og derfor tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, oplæring og en mentorordning. Derudover tilbyder vi supervision, personalemøder, kompetenceudvikling og kurser samt mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Natbasen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 22-08.00 alle ugens dage. Du arbejder i 10-timers vagter efter gældende vagtplan med fem vagter den ene uge og to vagter den anden uge, hvilket giver mange sammenhængende fridage. Mødestedet er på Bellahøjvej 44 i København NV. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026. Ved tilbud om ansættelse indhenter vi reference. Derudover indhentes straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne afdelingsleder Helle Clemmensen på 40 48 62 05. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ansvarshavende social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Skjulhøjgård

København

Har du lyst til at tage ansvar, bringe din faglighed i spil og gøre en reel forskel for ældre menneskers hverdag?
Til plejehjemmet Skjulhøjgård søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til aftenvagt, som vil være med til at skabe tryghed, livskvalitet og nærvær for vores beboere. Her får du mulighed for både at udvikle dig fagligt og være en del af et stærkt fællesskab.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et moderne, selvejende plejehjem med 40 beboere fordelt på tre etager. Skjulhøjgård ligger centralt i Vanløse med gode transportmuligheder og hyggelige omgivelser med have, terrasser og orangeri.

Du kan forvente en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, et godt arbejdsmiljø og kolleger, der værdsætter samarbejde og humor i hverdagen. Vi sørger for en grundig introduktion, så du føler dig tryg i rollen som ansvarshavende. Samtidig får du mulighed for at præge både arbejdsgange og kvaliteten i plejen.

Arbejdsopgaver
Som ansvarshavende social- og sundhedsassistent i aftenvagt vil du have en central rolle i den daglige drift. Du skal blandt andet

  • sikre høj faglig kvalitet i pleje og omsorg
  • have overblik og koordinere opgaver i aftenvagten
  • varetage sundhedsfaglig dokumentation
  • indgå i tæt samarbejde med kolleger og pårørende
  • bidrage til beboernes trivsel og livskvalitet gennem nærvær og faglig indsats
Profil
Vi forestiller os, at du er uddannet social- og sundhedsassistent og motiveres af arbejdet med ældre mennesker. Derudover genkender du dig selv i følgende

  • er fagligt stærk og nysgerrig på udvikling
  • trives i samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • finder mening i at skabe gode liv for beboerne
  • vægter dokumentation og kvalitet i dit arbejde højt
Om Skjulhøjgård som arbejdsplads
Skjulhøjgård er et selvejende plejehjem opført i 1998 og moderniseret i perioden 2011-2014. I dag fremstår vi som et lyst og velfungerende plejehjem med eget produktionskøkken og gode fysiske rammer.

Hos os er beboeren altid i centrum. Vi arbejder ud fra den enkeltes behov og lægger stor vægt på respekt, selvbestemmelse og livskvalitet. Stemningen er præget af nærvær og fællesskab, og vi ser os selv som en slags familie, hvor der er plads til forskellighed og individualitet.

Som medarbejder bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd, og hvor din indsats gør en synlig forskel hver dag.

Du kan læse mere om Skjulhøjgård her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i aftenvagt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026. Du refererer til afdelingsleder Camilla Murgia. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Murgia på 29 21 31 39.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedsfaglige kolleger til det socialpsykiatriske botilbud Kollektivhuset – vil du arbejde relationelt, selvstændigt og med recovery i praksis?

København

Kollektivhuset udvider medarbejdergruppen, fordi vi i de kommende år skal understøtte flere borgere med behov for social- og sundhedsfaglig støtte. Vi søger derfor flere nye kolleger til løbende ansættelse. Der er mulighed for ansættelsesstart den 1. oktober, 1. november eller 1. december 2026 samt den 1. januar 2027. Vi søger social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere. Stillingerne er på fuld tid med arbejdstid i tidsrummet kl. 08-22.00 og weekendvagt hver 4. weekend.

Derfor trives vi i Kollektivhuset
'Medindflydelse og fleksibilitet er helt afgørende for mig, så jeg både kan være der i mit privatliv og kan møde borgernes individuelle behov og gribe mulighederne, når de opstår', Tue, tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent.

Fleksibilitet er noget medarbejderne selv fremhæver som en af de største fordele ved at arbejde i Kollektivhuset. Hos os får du stor selvstændighed og mulighed for at sætte din faglighed i spil i hverdagen.

Som kontaktperson planlægger du i høj grad dine opgaver sammen med borgeren og får derfor stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din arbejdsdag. Vi arbejder ud fra en arbejdsplan, men mange opgaver aftales og planlægges i samarbejde med borgerne og med hensyn til arbejdsfællesskabet. Derfor trives du med frihed under ansvar og med selv at koordinere og strukturere dine arbejdsopgaver.

Aktiviteter er en vigtig del af indsatsen i Kollektivhuset. Vi bruger blandt andet sociale aktiviteter, motion, natur- og friluftsliv til at understøtte borgernes recovery og trivsel. Har du særlige interesser eller kompetencer, som kan komme borgerne til gavn, vil vi gerne bringe dem i spil.

Om teamet
I Kollektivhuset får du 21 dygtige kolleger inklusive ledelsen. Vi har en stor aldersspredning i teamet og ser det som en styrke, at vi kommer med forskellige erfaringer og faglige baggrunde.

Vi er et team med stort T. Vi sparrer med hinanden om både det gode og det svære, og trækker aktivt på den samlede viden i medarbejdergruppen. Derfor er det vigtigt, at vi møder hinanden med respekt og hjælper hinanden på tværs af fagligheder.

Du vil indgå i samarbejde med social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, sygeplejersker, ergoterapeuter og pædagoger. Derudover samarbejder vi med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere som sagsbehandlere, hospitaler, læger, psykiatrien og Natbasen.

Vi bruger ikke vikarer, men hjælper hinanden på tværs af teamet. Det betyder, at du bliver en del af et stabilt arbejdsfællesskab med faste kolleger. Den oplevelse deles af mange i medarbejdergruppen. Som Cemile, der er tillidsrepræsentant og pædagog, fortæller: 'Jeg føler mig aldrig alene med en svær problemstilling. Der er altid mulighed for sparring og støtte fra kolleger og ledelse'.

Om jobbet
Kollektivhuset arbejder med kontaktpersonsordningen. Tilgangen er rehabiliterende og recoveryorienteret med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer. Vi arbejder metodisk med Den Motiverende Samtale og social færdighedstræning.

Som kontaktperson støtter du borgeren i at tage ansvar for eget liv og skabe de forandringer, der giver mening for den enkelte. Arbejdet består blandt andet i at støtte borgeren med praktiske opgaver som rengøring, indkøb og lægebesøg samt kontakt til myndigheder, uddannelse, beskæftigelse og øvrige aktiviteter.

Vi stiler efter høj faglig kvalitet og engagement. Vi har respekt for borgerens egne valg, men bidrager også med nye perspektiver og alternative muligheder, når vi vurderer, at det kan styrke borgerens udvikling og trivsel. Dokumentation er en vigtig del af arbejdet og et centralt redskab til læring, udvikling og tilpasning af indsatsen omkring den enkelte borger.

Aktiviteter som en del af indsatsen
Aktiviteter spiller en central rolle i vores rehabiliterende arbejde. Mange af vores borgere oplever uro og angst, og derfor tilbyder vi aktiviteter, der er lette at deltage i og som understøtter fællesskab, struktur og trivsel.

Vi har blandt andet socialt samvær i vores café, havegruppe og NADA-café. For de mere aktive borgere tilbyder vi blandt andet svømmegruppe, motionstilbud i Grøndalscenteret og friluftsaktiviteter med ture og overnatning i naturen. Vi udvikler løbende nye aktiviteter, og har du særlige interesser eller kompetencer, som kan komme borgerne til gavn, vil vi gerne bringe dem i spil.

Vi klæder dig godt på
Vi søger både nyuddannede og erfarne kolleger. Når du starter hos os, får du et grundigt introduktionsforløb og tilknyttes en mentor, som hjælper dig godt ind i opgaverne og arbejdsfællesskabet. Vi tilbyder løbende supervision, faglig sparring og kompetenceudvikling. Vi arbejder medicinpædagogisk med borgerne, og alle relevante medarbejdere gennemfører derfor et obligatorisk medicinkursus.

Hvis du ikke tidligere har gennemført recovery- og rehabiliteringsmodulet på Københavns Professionshøjskole, planlægger vi sammen, hvornår det passer bedst.

Om Kollektivhuset og målgruppen
Kollektivhuset/Bellahøj III består af to boligopgange med 72 beboerlejligheder. Borgerne har egen bolig og individuel lejekontrakt og modtager støtte efter servicelovens bestemmelser.

Vores målgruppe er borgere fra 25 år og opefter, som har forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelser, der kan være kombineret med angst, depression og eventuelt misbrug af rusmidler. Borgerne klarer mange dele af hverdagen selv, men har behov for støtte til at fastholde eller udvikle deres muligheder for at leve et selvstændigt liv. Som led i opnormeringen forventer vi at understøtte flere borgere med behov for støtte i hverdagen, og derfor styrker vi nu medarbejdergruppen.

Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet. Det skal være trygt at gå på arbejde, og vi foretager risikovurderinger og tilpasser vores indsats, når det er nødvendigt.

Vi søger dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller socialrådgiver
  • har interesse for socialpsykiatrien og mennesker med psykiske og sociale udfordringer
  • trives både med selvstændigt arbejde og ansvar, samt faglig koordinering og tilrettelæggelse med kolleger
  • kan planlægge, koordinere og strukturere din arbejdsdag i samarbejde med borgerne
  • finder det fagligt spændende at arbejde med komplekse borgerforløb
  • ser værdien i fyldestgørende dokumentation og kan inddrage et læringsperspektiv
  • benytter dig af – og tilbyder – faglig sparring som en naturlig del af arbejdet
  • kan bevare ro og overblik i udfordrende situationer
  • har gode IT-kompetencer
Erfaring med elektronisk dokumentation og kendskab til FMK er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelse, arbejdstid og vilkår
Vi søger flere nye kolleger. Der er mulighed for ansættelsesstart den 1. oktober, den 1. november eller den 1. december 2026 samt den 1. januar 2027. Du kan i ansøgningen angive, hvilken opstartsdato, der passer bedst for dig. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 08.00-22.00 med dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 4. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse indhenter vi reference efter nærmere aftale med kandidaten. Derudover indhenter vi straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne daglig koordinator på 33 17 69 00. Læs mere om Kollektivhuset her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 17. august 2026

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sygeplejerske til attraktiv vagtfri stilling i Socialforvaltningen

København

Vi leder efter en erfaren sygeplejerske, som har lyst til at være sundhedsfaglig rådgiver for ledere og pædagogisk personale på botilbud i Københavns Kommune. Stillingen er fuldtid uden vagter og med stor fleksibilitet i hverdagen. Er det dig, vi leder efter?

Hvem er vi?
Vi er Boformer til Borgere med Handicap (BBH), som består af 21 botilbud for borgere med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelse eller kognitiv funktionsnedsættelse – en del med komorbiditet. Fælles for alle borgerne er, at de har et forholdsvis højt funktionsniveau. Derfor vil du også have en vis direkte borgerkontakt, men primært rådgiver du medarbejdere og ledere på tilbuddene.

Langt størstedelen af de ansatte på botilbuddene er pædagogisk uddannede. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde i tværfaglige miljøer og sætter pris på de perspektiver, andre fagligheder kan give.

Du bliver en del af
Vores tværfaglige team og indgår i centrets daglige drift og faglige udvikling. I teamet sidder bl.a. to andre sygeplejersker samt en projektansat sygeplejerske, og sammen har I ansvaret for den sundhedsfaglige understøttelse af tilbuddene.

Med stillingen får du mulighed for at udvikle dig fagligt og sparre med kolleger og fagfæller. Du får stor indflydelse på egen opgaveportefølje og organiseringen af arbejdet, og du vil møde mange varierede problemstillinger, som skal håndteres.

Hvad skal du lave?
Du skal understøtte det sundhedsfaglige arbejde på botilbuddene, så medarbejdere og ledelse bliver klædt på til at efterleve sundhedslovgivningen og sikre patientsikkerheden på § 107-, § 105- og § 108-botilbud.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • vejlede, rådgive og støtte medarbejderne i det sundhedsfaglige arbejde med borgerne og give sparring på sundhedsfaglige problemstillinger
  • kvalificere den sundhedsfaglige dokumentation gennem bl.a. undervisning og oplæring af medarbejdere og gennem audits
  • assistere ledere og medarbejdere ved netværksmøder og ind- og udskrivningssamtaler i regionen
  • understøtte sammenhængen mellem borgernes forskellige behandlingstilbud i kommune og region, støtte op om aftaler og sikre en tværfaglig koordinering i sagerne
  • medvirke til at udvikle den sundhedsfremmende indsats i BBH og sikre, at vi lever op til gældende lovgivning og retningslinjer for området
  • iværksætte relevante behandlinger og søge nye veje og samarbejder i behandlingssystemet, når det gavner borgeren
Hvem er du?
I BBH har vi først og fremmest fokus på kerneopgaven og borgerne, men vi sætter også en ære i at have et positivt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs af fagligheder og opgaver. Det er derfor vigtigt, at du er en holdspiller, og at du vil bidrage positivt i fællesskabet.

Mere formelt leder vi efter dig, som

  • er uddannet sygeplejerske med nogle års erfaring
  • har en faglig ballast, du gerne vil dele ud af – og som du fx har fået af at arbejde i psykiatrien eller med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser
  • har bred viden om somatiske og psykiatriske problemstillinger og har kendskab til autismespektrumforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser og komorbiditet
  • befinder dig godt i rollen som faglig rådgiver og formidler, og som kan omformulere din viden til mennesker, der ikke har samme faglige kendskab, som dig selv
  • er initiativrig og trives i en hverdag, som er varieret, og hvor du selvstændigt skal planlægge og løse dine opgaver
  • har gode samarbejdsevner og tænker kreativt, når konventionelle metoder svigter
  • ligesom os har store faglige ambitioner om at videreudvikle organisationen og fagligheden til gavn for borgerne
  • har lyst til – på sigt – at indgå i et tæt samarbejde med vores psykiater og koordinere henvendelser fra medarbejdere samt planlægge og deltage i hans samtaler med borgerne
Det praktiske
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde og et tværfagligt kollegaskab med høj trivsel.

Stillingen er primært arbejde i dagtimerne hverdage. Der kan dog være enkelte sene eftermiddage i forbindelse med møder og samarbejde med borgere og medarbejdere.

Det tværfaglige team har base på Kapelvej på Nørrebro. Her holder det tværfaglige team til, når vi ikke er ude på tilbuddene for at understøtte ledelse og medarbejdere.

Boformer til Borgere med Handicap er en del af Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer i Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi er en organisation bygget på principper for medstyre, hvilket betyder, at du har reel medbestemmelse, og vi forventer, at du vil være aktivt med til at forme arbejdspladsen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse indhenter vi reference og straffeattest.

Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig og vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske/sundhedsfaglig konsulent Liset Holse på 51 68 05 66 (træffes fra den 10. august) eller mail ZW4X@kk.dk, eller tilbudsleder Lotte Daugaard på 27 13 26 15 (træffes frem til den 7. august) eller mail E798@kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. august 2026.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Erfaren projektleder til Center for Digitalisering

København

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og motiveres du af at arbejde med digitalisering og AI i et område i hastig udvikling?
Så kan du være den projektleder/programleder vi søger til Center for Digitalisering. Her får du mulighed for at drive spændende projekter på sundheds- og omsorgsområdet og er med til at identificere og udvikle nye digitale løsninger – bl.a. med AI.

Digitaliseringen i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning (SUF) er i rivende udvikling. Sundheds- og omsorgsområdet er præget af en række store nationale og tværsektorielle programmer og projekter, hvor Center for Digitalisering spiller en central rolle og vi har brug for dig.

Om os
Center for Digitalisering er placeret i SUF i Københavns Kommune. Vi er ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Vi servicerer SUF's ca. 10.000 medarbejdere, og samarbejder nationalt, regionalt og tværkommunalt om nye digitale løsninger til medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Vi er en stor organisation med mange forskellige arbejdsområder, hvor koordinering og samarbejde er nøgleordene.

Om stillingen
Du bliver ansat i Afdeling for Digitale Projekter med ca. 20 ansatte, men vil have brede samarbejdsflader både i vores center, forvaltningens andre centre samt øvrige forvaltninger i vores kommune. Vi arbejder ofte med projekter både tværkommunalt og på tværs af sektorer, så du vil ligeledes opleve at skulle samarbejde på tværs af andre kommuner og sektorer, alt efter hvilke projekter, du er involveret i.

Alt efter din baggrund, interesser og erfaring, kan du som projektleder hos os få ansvar for forskellige typer af digitaliseringsprojekter og vi forventer, at du kan drive projekter hele vejen fra udbud til implementering.

Kunstig intelligens til understøttelse af kerneopgaverne er en ambitiøs satsning i SUF og vi ser store potentialer for at værdiskabelse med AI i forvaltningen. På sigt vil du få mulighed for at være med til at identificere og modne AI-initiativer i samarbejde med kolleger og ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • drive og implementere IT- og digitaliseringsprojekter, gennem alle faser fra start til slut og til aftalt tid, kvalitet og økonomi – alt efter din erfaring, kan du ligeledes varetage rollen som programleder
  • lede og styre projektdeltagere samt facilitere møder, styregrupper og workshops mv.
  • sikre gode samarbejdsrelationer og løbende interessenthåndtere og kommunikere med relevante interessenter, herunder kommunale aktører, leverandører og styregrupper
Du kommer ligeledes til at navigere i en stor og kompleks organisation med mange interessenter og er med til at sikre balance mellem innovation, drift, jura, datasikkerhed og politiske prioriteringer.

Om dig
Vi forventer, at du

  • mindst har tre års erfaring med projektledelse (IT) og gerne i en offentlig kontekst
  • har erfaring med – eller mod på – programledelse
  • har solid erfaring med projektværktøjer og gerne med agil projektledelse
  • gerne har interesse for eller faring med AI
  • motiveres af at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt og målrettet til forskellige målgrupper
  • kan samarbejde effektivt med kolleger på alle niveauer i organisationen
  • har viden og erfaring fra sundhedsområdet eller det kommunale sundheds- og omsorgsområde (er en fordel)
  • har viden om digital infrastruktur, gerne i national kontekst (er en fordel)
Vi tilbyder

  • et udfordrende job i en stor organisation med højt til loftet og fladt hierarki
  • mange eksterne samarbejdspartnere herunder kommuner og regioner
  • en dagligdag præget af højt tempo, skarpe deadlines, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
  • kompetente og erfarne kolleger, der gerne samarbejder og deler viden
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsessted: Borups Allé i København N.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Rye Sørensen på 21 18 77 18.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling