WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Gedvedhus

Fagligt dygtig SSA søges til aftenvagt

Horsens

Fagligt dygtig SSA med et varmt hjerte og høj faglighed søges til en stilling som aftenvagt på Gedvedhus Plejecenter per 1. oktober 2026

Gedvedhus Plejecenter er et af Horsens Kommunes mindre plejecentre med 22 faste beboere og 2 gæstepladser, og er beliggende i Gedved, hvor der er gode busforbindelser lige til døren.

Gedvedhus er et hyggeligt plejecenter, som er lyst, venligt og imødekommende, hvilket du også vil opleve er gældende for personalegruppen, beboerne, husets frivillige og vores samarbejdspartnere.

Stillingen er i fast aftenvagt, hvor du kører 5-2 fra kl. 15-23 med to dagvagter hver 4-8 uge.

Vi ønsker os en ny kollega, der vil være med til at bidrag med både faglighed og nærvær i eftermiddags- og aftentimerne.

Vi ønsker os dig, der :
* Er uddannet SSA * Kan arbejde selvstændigt, tage beslutninger og udvise handlekraft
* Er fagligt kompetent, ansvarsbevidst og personligt engageret
* Helt naturligt er fleksibel og er en ”holdspiller”
* Har en respektfuld og anerkendende tilgang til beboere, pårørende og kolleger
* Har humor og lyst til at bidrage positivt til en god kultur
* Trives med en høj grad af selvstændighed i en hverdag tæt på beboerne

Vi tilbyder:
* En grundig introduktion til beboerne, huset og dine arbejdsopgaver med udgangspunkt i den du er
* God mulighed for sparring, læring og udvikling
* Et arbejdssted hvor vi lægger vægt på fællesskabet
* En leder, hvor dine synspunkter bliver hørt – og hvor faglig og personlig udvikling er i fokus
* En arbejdsplads med høj faglighed og trivsel

Stillingen er i fast aftenvagt og er på 21 – 28 timer alt efter, hvad du ønsker.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Vil du høre mere om stillingen eller besøge Gedvedhus kontakt mig venligst.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Ansættelsessamtaler: 24. august 2026

For nærmere oplysninger kontakt daglig leder Suzannah C. C. Hansen tlf. 6162 2629

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Nytænkende og fagligt dygtig sygeplejerske til Lavsengruppen

Odense

Er du god til at samarbejde, og kan du bevare det faglige overblik? Har du lyst til at være med i et udviklende og inspirerende arbejdsmiljø? Så er det lige dig, vi har brug for som sygeplejerske i Lavsengruppen.

Har du interesse og lysten til at arbejde med mennesker der er bevilget indsatser i forløb erhvervet hjerneskade – både med de neurologiske udfordringer og de psykiatriske udfordringer størstedelen af de mennesker vi yder indsatser hos, er udfordret af samtidig med de også har flere somatiske sygdomme der kræver sygepleje faglige kompetencer.

Brænder du for at skabe gode relationer til mennesker med nedsat sygdoms indsigt og dårlig compliance så er du måske vores nye sygeplejerske i Lavsengruppen.



Din nye arbejdsplads

Lavsengruppen er organiseret i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen i forløb erhvervet hjerneskade. De mennesker vi støtter med indsatser, er udfordret af en erhvervet hjerneskade, medfødt hjerneskade og sindslidelse.



Lavsengruppen er en udekørende gruppe, og vi søger ny faglig dygtig sygeplejerske, der sammen med resten af vores dygtige medarbejdere i Lavsengruppen vil indfri visionen om at udvikle og afprøve nye veje til løsningen af kerneopgaven. Vi har opgaveløsningen i centrum og undrer os på opgaven sammen.



Lavsengruppen arbejder i faste tværfaglige teams, sammensat tværfagligt med sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter,

social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælper. Vi er på nuværende i 5 teams i Lavsengruppen og er mellem 10-15 medarbejder i de 5 teams. Du skal være indstillet på, at du sammen med dine kolleger skal være med til at finde og afprøve nye veje. Som person skal du derfor trives med at parkere "plejer" og være åben for nye arbejdsfællesskaber.



Faste tværfaglige teams giver større kvalitet og mere arbejdsglæde. Det har vi oplevet gennem implementering af faste tværfaglige teams i Lavsengruppen.



Faste tværfaglige team skal sikre, at de mennesker der får indsatser i eget hjem, oplever øget tryghed og kontinuitet.

De mennesker skal føle sig mødt af den rigtige faglige kvalitet, opleve at vi arbejder med fælles mål i deres indsatser, vi deler viden i teamet og styrker den relationel koordinering. Medarbejderne i teamet oplever en højre social kapital gennem opbygning af stærkere relationer.





Vores ambitioner

  • Høj faglighed i de faste tværfaglige teams
  • Forpligtende fokus på udvikling og afprøvning af nye modeller for samarbejde
  • Skærpet fokus på kvalitet og øget arbejdsglæde
  • Større ansvar til medarbejder
  • Skabe sammenhængende borger forløb på tværs af døgnet


Vi kan tilbyde dig

  • Et godt arbejdsmiljø os alle i mellem
  • Medinddragelse og medindflydelse på din hverdag
  • Dygtige og kompetente kolleger
  • Lydhøre leder, som ikke er bange for ny tænkning
  • Gruppen, der arbejder med faglig udvikling
  • Sparring både monofagligt og tværfagligt i teamet
  • Vi arbejder i dagvagt og weekend hver 4 uge
  • Fastansættelse og 37 timer ugentligt hvis ønskes
Med stillingen tilbyder vi unik mulighed for du kan sætte dit eget præg på udviklingen af Odense Kommunes udekørende grupper og blive en del af et fagligt velfungerende sygeplejersketeam og tværfagligheden i Lavsengruppen på tværs af alle faggrupper.



Send din ansøgning til os i Lavsengruppen og vi glæder os til at møde dig.

Vil du vide mere?
Så kontakt rehabiliteringsleder Camilla Damhave på 65 51 32 64, cdam@odense.dk eller assisterende rehabiliteringsleder Rikke Haubro på 65 51 32 64, rihh@odense.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 01.10-2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14.09-2026 kl.12:00. Vi afholder ansættelsessamtaler den 17.09-2026.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhed og Træning, Døgn

Vi mangler dig- Er du sygeplejerske og brænder for rehabilitering?

Norddjurs

Vil du have tid til at yde intensiv, målrettet og rehabiliterende sygepleje?
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor der er tid til faglig fordybelse, et stærkt tværfagligt samarbejde og tid til nærvær med den enkelte borger?
Så er du måske vores nye kollega på Døgngenoptræning Auning.

Hos os får du mulighed for at arbejde med borgere i komplekse rehabiliteringsforløb, hvor sygepleje, genoptræning og tværfaglig indsats går hånd i hånd for at støtte borgerne i at genvinde funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.

Hvem er vi?
Døgngenoptræning Auning er en specialiseret døgnafdeling med 8 midlertidige pladser. Vi modtager primært borgere direkte fra sygehus og arbejder med både almene og specialiserede rehabiliteringsforløb – særligt inden for det neurofaglige område.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, mål og ønsker for fremtiden, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem en helhedsorienteret indsats, hvor borger og pårørende inddrages aktivt i forløbet.
Vores hverdag er præget af høj faglighed, refleksion og tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ergo- og fysioterapeuter samt vores neurofaglige team med hjerneskadekoordinatorer og neuropsykolog.

Vi tilbyder
  • En fast stilling på 37 timer ugentligt.
  • Overvejende dagvagter samt weekendvagt hver 3. uge.
  • Fleksibel vagtplan med stor hensyntagen til ønsker.
  • Grundig introduktion og mulighed for faglig sparring.
  • Tid til at arbejde rehabiliterende og følge borgernes udvikling.
  • Mulighed for specialisering inden for neurorehabilitering og komplekse borgerforløb.
  • Et engageret og udviklingsorienteret tværfagligt fællesskab.
  • Stor mulighed for indflydelse på både praksis og udvikling blandt medarbejderne.

Vi søger dig, som
  • Er autoriseret sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren.
  • Har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for rehabilitering og genoptræning.
  • Trives i et tværfagligt miljø og ser styrken i forskellige faglige perspektiver.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar.
  • Har blik for sammenhængen mellem sundhedsfaglighed, rehabilitering og neuropædagogik.
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt, nysgerrighed og anerkendelse.
  • Kan se dig selv i Norddjurs Kommunes værdier: Tillid, Ordentlighed, Udvikling og Fællesskab.

Vil du være med?
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller opleve stemningen i afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Vittrup Lauridsen på telefon 21 77 27 15.
Vi inviterer gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist d. 17. august 2026
Vi holder ansættelses samtaler i uge 35

Som en konsekvens af sundhedsreformen, hvor regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser, har dette den betydning at ens ansættelsesforhold overføres til Region Midtjylland pr. 1. januar 2027.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rødovre Kommune

Teamleder til Genoptræning

Rødovre

Vil du stå i spidsen for et stærkt terapeutfagligt miljø og være med til at udvikle fremtidens genoptræning i Rødovre Kommune?

Vi søger en teamleder, der kan omsætte ambitioner til praksis, udvikle medarbejdere og sikre høj kvalitet i borgernes genoptræningsforløb.

Stillingen er nyoprettet som led i en organisatorisk udvikling, hvor vi styrker den nære ledelse. Vi ønsker mere tid til faglig sparring, tættere opfølgning på den daglige drift og bedre muligheder for at udvikle vores indsatser, samtidig med at vi sikrer stabil drift og høj faglig kvalitet.
Brænder du for ledelse, tværfagligt samarbejde og udvikling af både mennesker og organisation? Så er det måske dig, vi søger som vores nye teamleder.

Om os
Organisationen er opdelt i to afdelinger: Genoptræning og Hjælpemiddelservice. Denne lederstilling er forankret i Genoptræningen, hvor du får personaleansvar for medarbejdere i genoptræningen.
Vi arbejder med genoptræning og rehabilitering af borgere i alle aldre. Vores opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet indsatser efter Sundhedsloven, Ældreloven og Serviceloven samt en række forebyggende og borgerrettede tilbud.
Vi samarbejder tæt med kommunens øvrige afdelinger, hospitaler og almen praksis, og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen
Som teamleder bliver du en del af et engageret ledelsesteam bestående af en centerleder og en teamlederkollega. Vi arbejder tæt sammen og ser sparring, fælles refleksion og fælles ansvar som afgørende for vores succes.

Du bliver personaleleder for ca. 17 medarbejdere bestående af fysioterapeuter og ergoterapeuter i Genoptræningen. Medarbejderne arbejder inden for forskellige specialområder, men indgår i ét fælles fagligt miljø med høj grad af samarbejde, koordinering og videndeling.
Som teamleder har du en vigtig rolle i den faglige ledelse og udvikling af området. Du understøtter et stærkt terapeutfagligt miljø, hvor faglig refleksion, videndeling og løbende kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen. Du bidrager til at omsætte ny viden, evidens og politiske ambitioner til praksis og skaber rammer for høj faglig kvalitet i borgernes genoptræningsforløb.

Vi arbejder med prøvehandlinger, evaluering og løbende forbedringer frem for hurtige standardløsninger og værdsætter nysgerrighed, refleksion og læring. Genoptræningen er et fælles område, hvor opgaverne løses på tværs af lederområderne. Derfor er et tæt samarbejde i ledelsesteamet afgørende for at sikre fælles retning, sammenhængende prioriteringer og en ensartet ledelsespraksis.
Som medlem af ledelsesteamet bidrager du aktivt til den strategiske udvikling af genoptræningsområdet og til at omsætte kommunens ambitioner og politiske målsætninger til praksis til gavn for borgere og medarbejdere.

Du får ansvar for både den daglige drift og den fortsatte udvikling af genoptræningsområdet. Vi arbejder aktivt med implementering af ny lovgivning, udvikling af vores indsatser og løbende forbedring af arbejdsgange. Samtidig ønsker vi at styrke anvendelsen af data, teknologi og tværfaglige løsninger.

Dine primære opgaver
Du får blandt andet ansvar for at:
  • Udøve nærværende personaleledelse med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling.
  • Understøtte den faglige udvikling og sikre høj kvalitet i de terapeutiske indsatser gennem sparring, refleksion og systematisk arbejde med kvalitet og læring.
  • Sikre en stabil og velfungerende daglig drift.
  • Gennemføre MUS, GRUS, sygefraværssamtaler og øvrige personalesamtaler.
  • Understøtte implementering af nye arbejdsgange, udviklingsprojekter og politiske beslutninger.
  • Skabe gode rammer for tværfagligt samarbejde.
  • Bidrage til udvikling af samarbejder på tværs af kommunen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Omsætte strategier og udviklingsinitiativer til konkret praksis.

Vi forestiller os, at du har
  • Uddannelse som fysioterapeut eller ergoterapeut.
  • Solid klinisk erfaring og et godt kendskab til genoptrænings- og rehabiliteringsområdet.
  • Erfaring med ledelse og personaleansvar.
  • Interesse for ledelsesfaget og lyst til fortsat udvikling som leder.
  • Evnen til at kombinere personaleledelse og faglig ledelse og skabe engagement omkring faglig udvikling og kvalitet.
  • Evnen til at skabe struktur, overblik og retning i en kompleks hverdag.
Det er en fordel, hvis du
  • Har en diplomuddannelse i ledelse eller anden relevant lederuddannelse. Har du ikke en lederuddannelse, forventer vi, at du er indstillet på at gennemføre en diplomuddannelse i ledelse.
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Arbejder datainformeret og anvender viden som grundlag for udvikling og prioritering.
  • Har erfaring med implementering af forandringer og udviklingsprocesser.

Hvem er du som leder?
Vi søger en synlig og nærværende leder, der skaber følgeskab gennem tillid, tydelighed og respekt.
Du trives med at være tæt på medarbejderne og formår at skabe et arbejdsmiljø præget af trivsel, engagement og fælles ansvar. Samtidig kan du sætte en klar retning og skabe overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver og interessenter.
Du evner at balancere personaleledelse, faglig ledelse, drift og udvikling. Gennem dialog, sparring og involvering understøtter du et stærkt terapeutfagligt miljø, hvor læring, refleksion og kvalitet er en naturlig del af hverdagen.
Du er nysgerrig på nye muligheder og løsninger og tør udfordre vanetænkning, når det kan bidrage til bedre kvalitet, stærkere samarbejde og mere værdi for borgerne.
Du ser værdien i tæt ledelsessamarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger. Du kan skabe sammenhæng på tværs af faglige perspektiver og samarbejdsflader og arbejder relationelt med fokus på tillid, dialog og resultater.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en organisation med høj faglighed, engagerede medarbejdere og stor lyst til udvikling.
Du får:
  • Et stærkt ledelsesfællesskab med fokus på sparring, samarbejde og fælles ansvar.
  • Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens kommunale genoptræning.
  • En arbejdsplads, hvor vi tror på, at de bedste løsninger udvikles tæt på praksis.
  • Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
Har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og være med til at udvikle fremtidens genoptræning i Rødovre Kommune, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Sara Roikjær på telefon 30 76 81 61.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 2. september og 2. samtale den 17. september.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DEN SELVEJENDE INSTITUTION RYETBO

AFLØSER

Furesø

Danmarks bedste plejehjem, Ryetbo, søger timelønnet afløsere til, aftenvagt og weekendvagt med mulighed for ekstra vagter hen over sommeren. Er du sygeplejerskestuderende, assistent/ hjælper elev, eller faglært/ ufaglært med erfaring.

Kan du bestå ”TANTE-TESTEN” – vores værdigrundlag, som handler om, ”at behandle andre, som du vil behandle din egen tante, mor eller bror eller som du selv vil behandles”… og brænder du for at gøre en oprigtig forskel for ældre?

 Så er det dig vi søger!

 

Ryetbo Plejehjem i Værløse søger nye afløsere, er du sygeplejerskestuderende, assistent/ hjælper elev, meget gerne men ikke et krav.

Vi søger dig, der:

  • Vil elske at gøre en forskel for vores helt vidunderlige beboer på Ryetbo

  • Er en god kollega, og leder efter nye gode, sjove og dygtige kollegaer

  • Er fleksibel og løsnings orienteret, ser løsninger frem for begrænsninger

  • Behersker dansk både skriftligt og mundtligt

Vi er et velfungerende Plejehjem i tre etager, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne, hvis der er behov for det.

Ryetbo Plejehjem er selvejende med 108 boliger. Vi ligger tæt på offentlig transport, Værløse Bymidte og er en røgfri arbejdsplads. 

Har du lyst til at læse mere om vores værdigrundlag og om os, så kan du læse meget mere på vores hjemmeside, www.ryetbo.dk.

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, afdelingssygeplejerske Betina Lindgaard-Jensen blj@ryetbo.dk

 Ansøgning og CV sendes på mail til blj@ryetbo.dk

Ansøgningsfrist  31. juli 2026.

Der afholdes løbende samtaler.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Social- og sundhedsassistent i fast dagvagt til Demensplejehjemmet Skipper Klement i Svenstrup

Aalborg

Hej, 

jeg er Jens med demens, - men jeg er også Jens imens

Det er sådan, vi ser beboerne på Skipper Klement – vil du arbejde sammen med vores mange Jens’er og Jensine’er giver Demensplejehjemmet Skipper Klement dig nu muligheden for at komme og arbejde sammen med os. 

Vi vil derfor gerne invitere dig til at søge en stilling her hos os, hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent, dygtig til og interesseret i demens. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med demens i alle dens former.

Stillingen er med primær tilknytning til vores faste demenspladser, hvor du i samarbejde med dine kolleger skal sikre vores sundhedsfaglige niveau og skabe en god hverdag for vores beboere ud fra deres individuelle funktionsniveau.

Det er et meget spændende sted at arbejde, og du vil hver dag blive udfordret på din faglighed.

Du skal den tilgang i dit arbejde, at det er demenssygdommen, der skaber vores beboeres adfærd, og det er den vi arbejder ud fra.

Du skal være interesseret i at arbejde i ren dagvagt med arbejde hver anden weekend. 

Vi glæder os til din ansøgning, både hvis du snart er uddannet, nyuddannet eller har masser af erfaring.

Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads

Demensplejehjemmet Skipper Klement er et hjem med 50 pladser for mennesker med forskellige problemstillinger inden for demens. De er sammensat af 38 faste pladser og 12 midlertidige demenspladser.

Der arbejdes grundlæggende ud fra Tom Kitwood, som udgør vores pædagogisk individuelle tilgang for dem, der bor her. Vi har et miljø, som giver mennesker med demens mulighed for et ligeværdigt, sjovt og indholdsrigt liv, og for at bevare eller højne deres funktionsniveau i så lang tid som muligt. Vi arbejder hele tiden med hverdagshabilitering.

Efteruddannelse i demens prioriteres højt.
 
Hos os er det lige så stor værdi at have tid til at læse højt fra avisen eller holde i hånd, som det er at give sonde eller dosere medicin. Vi er her hos os alle ligeværdige – både beboere, medarbejdere og ledelsen.
 
Vi arbejder i teams, men hjælper selvfølgelig hinanden på tværs af vores fire afdelinger.

Vores arbejdsforhold bliver højt prioriteret af både os selv, og vores ledelse. Derfor forstår vi vigtigheden i at passe på hinanden. Vi når vores opgaver i det daglige, og vi har forståelse for hinandens små særheder.

  • I dagvagt arbejder vi maks. 4 dage i træk og hver anden weekend
  • Vi har fast normering alle dage, så vi er ikke færre i weekenderne.
  • Vi har en stilling med både arbejde i lige og ulige weekend
  • Der vil som udgangspunkt være ansat 4 social- og sundhedsassistenter og 4 social- og sundhedshjælpere i hvert team.
  • Der arbejdes med overlap med aftenvagt og dagvagt.
  • Timetal er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men kan være mindre, hvis du ønsker det.
  • Ansættelse vil være fra den 1. oktober eller efter aftale.
  • Der er indlagt tid til en god introduktion til dig.
  • Der er faste teammøder hver anden uge 
  • Der er faste assistent møder indlagt i din vagtplan
  • Der er tale om en fast stilling. 

Vi er en arbejdsplads, der hele tiden er i bevægelse, og derfor er vi også altid forandringsparate, når der er behov for det. Vi arbejder efter langsigtede strategier, som vi selv er med til at fastlægge gennem vores MED-udvalg, så vi ved, hvor vi er på vej hen, og vi vægter kommunikation i alle led på vores arbejdsplads højt. Og ikke mindst ved vi, at vi hele tiden kan blive endnu bedre til det vi gør, end vi er i dag.

Vi glæder os til din ansøgning, både hvis du snart er uddannet, nyuddannet eller har masser af erfaring.

Dine primære opgaver

  • At sørge for, vores beboere får en god, tryg og hyggelig hverdag, da der altid skal være liv på vores plejehjem, samt være med til at sikre en høj sundhedsfaglig kvalitet i vores arbejde.

Faglige kompetencer

  • At du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • At du har et godt overblik og vil tage ansvar.
  • At du er psykisk robust, da vores beboere har brug for din omsorg og støtte
  • At du har interesse for - og synes demens som fagområde er spændende.
  • At du er god til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre i teamet.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde i vores dokumentationssystem CURA, ellers lærer vi dig det.

Arbejdsstedets adresse: Runddyssen 289, 9230 Svenstrup

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Jakob Thøgersen på tlf. 9931 3214, assisterende leder Charlotte Storgaard på 99313203 eller assisterende leder Ann Andersen på tlf. 9931 3201 for at høre mere stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer. 

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Vi søger dig som er pædagog, social- og sundhedsassistent eller -hjælper

Odense

Brænder du for medinddragelse, at skabe trygge rammer for beboere samt pårørende og det gode kollegaskab med sparring, faglighed og højt humør? Så læs med her.

Om jobbet
Ærtebjerghaven Plejehjem søger lige nu kollegaer til vores dygtige team af medarbejdere, som hver dag yder en stor indsats for vores beboere og deres pårørende. Stillingerne er som udgangspunkt 32-37 timer ugentligt med vagt hver 2. weekend.

Om os
Ærtebjerghaven, som er beliggende i Kirkendrup i det nordlige Odense, består af 45 lejligheder fordelt på 5 bo-enheder. I centrum af plejehjemmet har vi vores dejlige sansehave, som skaber glæde og ro. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på den nye ældrelov, så vores beboere får de bedste forudsætninger for at leve det liv de ønsker.

På Ærtebjerghaven er der højt til loftet og vi værdsætter at alle bidrager med det, som de er allerbedst til. Vi giver plads til udfoldelse, faglig udvikling og vi stræber efter at skabe de bedste forudsætninger for trivsel blandt beboere og medarbejdere.

Vi er et plejehjem med stor beboertilfredshed, som udspringer af at vi har blik for beboernes tryghed og trivsel både menneskeligt, sundhedsfagligt og socialt. Vi har et godt og tæt samarbejde omkring vores beboere med pårørende, kollegaer, ledelse og andre samarbejdspartnere.

Vi tilbyder en grundig oplæring med rig mulighed for kompetenceudvikling.

Om dig
Vi ønsker, at du som ansøger:

  • Har overblik og gode koordineringsevner
  • Er god til at samarbejde og har en positiv indstilling
  • Ser dig selv som en holdspiller
  • Er en dygtig og engageret kollega, som vil bidrage til fælles faglig udvikling
  • Evner at være nærværende i mødet med beboere og pårørende
  • Byder ind i fællesskabet både fagligt og socialt
  • Har kendskab til demensområdet, og er nysgerrig på den nyeste viden
  • Har flair for IT og gerne kendskab til Nexus
Løn- og ansættelsesvilkår
Jobstart vil være 1. septemeber 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og ønsker at vide mere, skal du være velkommen til at kontakte plejehjemsleder Heidi Tange på 51 16 26 47 eller assisterende plejehjemsleder Katrine B. Kjeldsen på 21 49 51 72.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag den 21. august 2026, og der vil blive indkaldt til samtale tirsdag den 25. august 2026. Der afholdes samtaler torsdag den 27. august 2026.

Samtalerne vil blive afholdt på Ærtebjerghaven Plejehjem, Ærtebjerghaven 41, 5270 Odense N.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Vi søger dig, som er social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe den gode aften for vores beboere

Odense

Vi søger dig, som er social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe den gode aften for vores beboere

Kan du se dig selv, som den der skaber et godt og trygt miljø for vores beboere, og står du samtidig stærkt i din faglighed? Så er det dig vi skal have her hos os



Om jobbet



Start: 1.10 eller snarest derefter



Ærtebjerghaven plejehjem søger lige nu en social- og sundhedsassistent til vores dygtige team i aftenvagt, som hver aften yder en stor indsats for vores beboere og deres pårørende. Stillingen er som udgangspunkt 28-37 timer ugentligt med vagt hver 2. weekend.



Om os



Ærtebjerghaven, som er beliggende i Kirkendrup i det nordlige Odense, består af 45 lejligheder fordelt på 5 bo-enheder. I centrum af plejehjemmet har vi vores dejlige sansehave, som skaber glæde og ro. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på den nye ældrelov, så vores beboere får de bedste forudsætninger for at leve det liv de ønsker.



På Ærtebjerghaven er der højt til loftet og vi værdsætter at alle bidrager med det, som de er allerbedst til. Vi giver plads til udfoldelse, faglig udvikling og vi stræber efter at skabe de bedste forudsætninger for trivsel blandt beboere og medarbejdere.



Vi er et plejehjem med stor beboertilfredshed, som udspringer af at vi har blik for beboernes tryghed og trivsel både menneskeligt, sundhedsfagligt og socialt. Vi har et godt og tæt samarbejde omkring vores beboere med pårørende, kollegaer, ledelse og andre samarbejdspartnere.

Vi tilbyder en grundig oplæring med rig mulighed for kompetenceudvikling





Vi ønsker at du som ansøger:



  • Har overblik og gode koordineringsevner
  • Er god til at samarbejde og har en positiv indstilling
  • Ser dig selv som en holdspiller
  • Er en dygtig og engageret kollega, som vil bidrage til fælles faglig udvikling
  • Evner at være nærværende i mødet med beboere og pårørende
  • Byder ind i fællesskabet både fagligt og socialt
  • Har kendskab til demensområdet, og er nysgerrig på den nyeste viden
  • Har flair for IT og gerne kendskab til Nexus


Det praktiske

Ansøgningsfrist d. 21.8 og der vil blive indkaldt til samtale d. 25.8. Der afholdes samtaler torsdag d. 27.8

Samtalerne vil blive afholdt på plejehjemmet

Ærtebjerghaven 41, 5270 Odense N

Jobstart vil være 1.10.26 eller hurtigst muligt derefter



Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.



Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig og ønsker at vide mere, skal du være velkommen til at kontakte plejehjemsleder Heidi Tange på 5116 2647 eller assisterende plejehjemsleder Katrine B. Kjeldsen på 2149 5172





Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Bygningskonsulent

Brønderslev

Bygningskonsulent

Bygningskonsulent til Bygningsafdelingen, Ejendomsservice, Brønderslev Kommune

Er du vores kommende bygningskonsulent som kan trives i en foranderlig hverdag og god til at få tingene til at ske? Kan du samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af forvaltninger og afdelinger og skabe resultater, og sikre gode fysiske rammer i de kommunale bygninger? Så har vi et spændende og alsidigt job til dig i vores bygningsafdelingen.

Måske har du en 5-10 års erfaring som bygningskonsulent med en håndværksmæssig baggrund og en uddannelse som bygningskonstruktør, eller anden byggeteknisk baggrund.

Om jobbet

Hos os er dagene aldrig ens og opgaverne spænder vidt, lige fra mindre vedligeholdelsesopgaver til større ombygninger/nybyggeri og anlægsopgaver. Koordinering og planlægning er en væsentlig del af arbejdsopgaverne, hvor der forventes, at man kan organisere ikke blot sit eget arbejde, men også være med til at sætte retning og struktur for samarbejdspartnere på projekter. Den ene dag er du sammen med vores tekniske driftsledere, brugere og kolleger for at vurdere og afklare udfordringer i vores bygninger, eller du tager dig af det administrative for at få udfordringerne omsat til ord og handling. Den anden dag er du sammen med entreprenører og rådgiver for at sikre, at kommunen får opførte det aftalte, og du sikrer dig at økonomien passer til det, som er bevilliget. Kodeordet er at være servicemindede og kommunikerende, så det sikres, at alle er informerede og trykke ved det, der sker i udførelse såvel som ift. tidsplan. Du for en stor kontaktflade med både skole- og institutionsledere, medarbejdere, eksterne rådgivere og øvrige samarbejdspartnere. 

Om dig

  • Du er uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende med relevant praktisk erfaring, gerne indenfor en politisk styret organisation.
  • Du har erfaring med projektledelse og styring af anlægsprojekter, herunder også drift- og vedligeholdelse og udarbejdelse af udbudsmateriale. 
  • Du arbejder struktureret, er proaktiv og den der skaber overblik.
  • Du har et godt kendskab til dansk bygningslovgivning. 
  • Du har stor byggeteknisk indsigt og tegningsforståelse.
  • Du har gode kommunikationsevner såvel mundtlig og skriftlig og kan møde bygningsbrugere, leverandører mv. i øjenhøjde.
  • Du har erfaring med MS office-pakken, AutoCad, Revit og Dalux.
  • Du er ansvarsbevidst, robust og handlekraftig, er fleksibel, udadvendt og har humor og ikke lade dig skræmme af en til tider hektisk og uforudsigelig hverdag. 
  • Du har kørekort, (kørsel vil hovedsageligt være i kommunens egne biler).

Om os

  • En arbejdsplads hvor du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen, hvor vi tilbyder et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø, samt et fagligt miljø med rum for sparring og erfaringsudveksling.
  • En arbejdsplads, der tror på dialog og værdistyring samt uddelegering af ansvar for opgaverne.
  • En arbejdsplads hvor de primære opgaver er at sikre optimal drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomsportefølje som består af 170.000 m2 fordelt på 120 ejendomme, som er opdelt i 4 driftsområder med i alt 110 medarbejdere.
  • En arbejdsplads, hvor du som nævnt bliver en del af bygningsafdelingen, der består af 6 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde, fx maskinmester, bygningskonstruktør, tømrer, energikonsulent, mv.
  • En arbejdsplads hvor vi lægger højt vægt på faglighed og på den enkelte medarbejder kan udvikle sig faglig og personligt i jobbet. Vi er gode kollegaer som har fokus på trivsel samt at der skal være balance mellem arbejdsliv og familieliv.
  • Ejendomsservice holder til i Grønnegade 16 i Brønderslev.

Løn- og ansættelsesvilkår   

Stillingen er på 37 timer om ugen, og din løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om ny løn. 

Der vil forud for ansættelse blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest. 

Ansættelsesforløb 

Ansøgningsfrist er søndag den 23. august 2026 

Samtaler forventes afholdt uge 37

Tiltrædelse tidligst mulig eller senest 1. november 

Har du spørgsmål         

Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Ole Lund på telefon 99454463                                                        

Bygningskonsulent Søren Johansen på telefon 99454665                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

Har du spørgsmål         

Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Ole Lund på telefon 99454463                                                        

Bygningskonsulent Søren Johansen på telefon 99454665                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Speciallæge med interesse for trombokardiologi søges til Trombose- og AK-Center Næstved, Midt- og Vestsjællands hospital

Næstved

Er du speciallæge i kardiologi med interesse for trombokardiologi og behandling af akutte hjertesygdomme?

Så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt og forskningsaktivt miljø.

Vi har fået mulighed for at ansætte flere speciallæger og søger en engageret kollega, der ønsker at kombinere klinisk arbejde med gode muligheder for forskning og faglig udvikling.

Om stillingen

Du vil få en varieret hverdag med ambulant udredning og behandling af patienter med komplekse trombokardiologiske problemstillinger samt arbejde med akutte hjertesygdomme på vores sengeafsnit og relevant ambulant opfølgning.

Som speciallæge bliver du en del af et højt specialiseret team med tæt tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for at indgå aktivt i afdelingens forskningsmiljø, herunder med dedikeret tid til forskning.

Arbejdet ved Trombose- og AK-Centret er kendetegnet ved:

  • Godt kollegialt miljø med fokus på samarbejde og omsorg. Vi arbejder med hjertet!
  • Grundig introduktion og onboarding.
  • Forskning. Som en del af afdelingens ambition om en kultur baseret på forskning og innovation, er det vores mål at opnå en styrkeposition med forskning inden for vores fagområde.
  • Mulighed for faglig udvikling. Et tæt tværfagligt samarbejde og høj grad af faglig sparring. Vi prioriterer videreuddannelse og deltagelse i kongresser.
  • Tilfredse patienter. Hos os er patienten i centrum. Vi er stolte af, at vores patienter giver os topkarakter!

Vi søger dig, som

  • er speciallæge i kardiologi.
  • er rolig og omgængelig og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
  • er nysgerrig og brænder for dit arbejde og ønsker at dygtiggøre dig og forske inden for trombokardiologi.

Om os

Trombose- og AK-Centret i Næstved hører organisatorisk under Medicin 2, Midt- og Vestsjællands Hospital.

På Trombose- og AK-Centret brænder vi for trombose og hæmostase og det gode arbejdsmiljø. Dertil har vi en stærk ambition om at øge forskningsaktiviteten inden for vores fagområde.

Trombose- og AK-Centret varetager selvstyrende patienter i VKA-behandling. Derudover har vi et unikt tværsektorielt samarbejde med kommunerne i Region Sjælland kaldet AK-Hjemmepleje-programmet, hvor centret ved hjælp af INR-målinger foretaget ved den kommunale hjemmepleje varetager VKA hos ældre og skrøbelige.

Centret driver sygeplejerske-faciliteret undervisning af patienter i AK-behandling samt DVT/PTS-ambulatorium.

Lægeambulatorierne varetager både bred og specialiseret trombokardiologi og har et speciallægeambulatorium, hvor regionsfunktioner i trombose og hæmostase inklusive regional rådgivningsfunktion varetages.


Derfor skal du vælge Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital har vi fokus på faglighed, det tværfaglige samarbejde, kvalitet, uddannelse og forskning.

Speciallæger spiller en central rolle i både den kliniske drift og den faglige udvikling, og du bliver en del af et miljø med høj specialisering, tydelige faglige ambitioner og gode muligheder for at præge udviklingen inden for dit speciale.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, kontinuitet i patientforløb og rammer, der understøtter både klinisk arbejde, uddannelse og forskning.


Vilkår, løn og ansættelse

Du kommer til at indgå i en bagvagtsfunktion med rådighedsvagt fra bolig,

Vi har stor erfaring med at finde fleksible løsninger der giver mulighed for et bæredygtigt arbejdsliv, så kontakt os gerne til en uforpligtende samtale i forhold til hvad der kunne være muligt.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller. Hvis du søger en stilling som overlæge, vil der blive udfærdiget en faglig bedømmelse, der er afgørende for kvalifikationen som overlæge.

Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og YL/Overlægeforeningen afhængig af den stilling der søges og er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse de syv lægefaglige kompetencer.

Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om afdelingen og mulighederne kan ledende overlæge Nikolaj Nytofte på tlf. 56 51 46 10 eller konstitueret cheflæge Roman Sykulski tlf. 56 51 41 34

Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.


Ansøgningsfrist Tirsdag den 15. september 2026.

Ansættelsessamtaler forventer vi at afholde torsdag den 24. september 2026

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling