WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
180

Forsvarsministeriet, Departementet

Kirketjener

København

Vi søger 2 kirketjenere til varetagelse af opgaver i Christiansø Kirke. Opgaverne varetages i forbindelse med de kirkelige handlinger på Christiansø. Stillingen er en deltidsstilling på gennemsnitlig 1 time pr. uge og der er ansættelsesstart den 15. december 2025.

Om os
Hvem er vi?
Øen beskæftiger ca. 20 medarbejdere, heriblandt læge, naturvejleder, havnefoged, hjemmehjælpere, håndværkere samt en gruppe løst ansatte til varetagelse af sæsonbetonede opgaver. Derudover har vi en skole hvor øens børn kan modtage undervisning af øens fire lærere.

Om Stillingen
Som Kirketjener varetager du en række praktiske og ceremonielle pligter, herunder assistance ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Dette er en række praktiske opgaver som klokkeringning og blomsteropsætning, forberedelser til arrangementer som højmesse, bryllup, og begravelse.

Du vil være i dialog med øens menighedsråd om de kirkelige handlinger og aktiviteter.

Om dig
Vi værdsætter mennesker, der trives med alsidighed og udvikling, og da hver dag bringer nye udfordringer, leder vi efter dig, der trives i at navigere smidigt gennem dem. Livet på Christiansø er præget af enkelthed i hverdagen, der giver plads til interesser og tætte bånd i lokalsamfundet.

Det er en fordel, hvis du er bosiddende på Christiansø.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Stillingen er en deltidsstilling på gennemsnitlig 1 timer pr. uge og der er ansættelsesstart 15. december 2025.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du brug for at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Christiansø Administration, Søren Thiim Andersen på telefon 2031 2913.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen ved Personelkommandoen på telefon 3266 5736.

Ansøgningsfrist er den 5. december 2025.

Din ansøgning bør indeholde en beskrivelse af dine tidligere ansættelsesforhold og opgaver.

Du søger stillingen via linket på ”Job i Forsvaret”, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Christiansø
Christiansø er Danmarks østligste øgruppe beliggende 18 kilometer nordøst for Bornholm. To af øerne (Christiansø og Frederiksø) er beboede. Der er ca. 90 fastboende. Øerne er ikke en del af den kommunale struktur, idet de ejes af staten og hører under Forsvarsministeriet, som har ansat en administrator til både at være chef for den samlede virksomhed og til at varetage en række myndighedsopgaver. Oprindeligt var øerne en søfæstning og senere et fiskersamfund, men i dag er de først og fremmest en attraktion, der hver sommer besøges af ca. 50.000 turister. Det giver os, der bor her, en ganske betydelig værtsrolle. Hovedparten af de beboere, der har job, er håndværkere ansat under Christiansø Administration til at vedligeholde anlæg, de fredede bygninger, den unikke natur og de gamle fæstningsværker.
Man kan desuden orientere sig på disse hjemmesider: christiansoe.dk facebook.com/christiansoe facebook.com/christiansoeskole





Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret pædagog som vil skabe et legende og lærerigt miljø for vores børn i Valby Vuggestue

København

Tænker du lige som os, at børn gør det godt, hvis de kan? Og er du en pædagog, som arbejder inkluderende og anerkendende for det udviklende vuggestueliv? Så ser vi rigtig meget frem til at høre netop fra dig.

Vi søger lige nu en pædagog, der brænder for at arbejde i en vuggestue med høj pædagogisk kvalitet og faglighed. Hos os får du mulighed for at præge den pædagogiske retning samt være en del af forskellige faglige netværk sammen med kollegaer, du kan sparre med, og som støtter hinanden.

Hvem er vi?
Valby Vuggestue er en 0-3 års institution med dejlig beliggenhed i et villakvarter i Valby tæt på både Valby Station og Vigerslev Station. Der er gode udflugtsmuligheder samt S-tog og bus lige om hjørnet. Vi har otte vuggestuegrupper fordelt på to etager, og alle grupper er aldersintegrerede. Vi har nogle fantastiske, unikke, fysiske rammer både ude og inde. Huset er et ældre, charmerende hus med masser af sjæl. Huset rummer desuden tre store motorikrum og en dejlig stor, indbydende legeplads, der er skabt til leg og udvikling.

I det pædagogiske arbejde prioriterer vi nærvær og relationer og organiserer derfor hverdagen ved at dele børnene op i mindre grupper. Som en del af vores daglige praksis arbejder vi med at skabe udviklende læringsmiljøer for vores vuggestuebørn, hvor alle børn skal have lige muligheder for at deltage i meningsfulde børnefællesskaber. Fagligheden er i centrum, og vi brænder for at arbejde lige præcis med de mindste børn og deres udvikling.

Som medarbejder i Valby Vuggestue får du kollegaer, der brænder for at udvikle huset både pædagogisk og som et arbejdsfællesskab. Vi er et hus med godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer det gode samarbejde og den faglige refleksion. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og du får hos os kollegaer, der støtter og hjælper hinanden.

Valby Vuggestue er en del af Klynge VVK C, som foruden os omfatter fem andre institutioner. VVK C er en organisation, der har faglig udvikling som et centralt fokus og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø med megen indflydelse på de nære arbejdsprocesser.

Den daglige åbningstid er mandag til fredag kl. 7.00-17.00.

Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at præge den pædagogiske retning. Vi har et pædagogisk udvalg, et sprognetværk, ugentlige stuemøder, månedlige personalemøder, og vi sparrer på tværs med hinanden. Dette betyder, at du i dagligdagens praksis kan fordybe dig i samværet med børnene, og du kan bruge stuemøderne til pædagogisk forberedelse. Vi arbejder i teams, og vi vægter samarbejdet med vores engagerede forældre højt. Vi samarbejder også med den tværprofessionelle support for sparring og udvikling, så vi i fællesskab får skabt de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Vi ønsker, at du

  • er uddannet pædagog
  • brænder for at arbejde med de mindste børn og deres udvikling
  • er en tydelig voksen, der er god til at skabe og understøtte relationer samt være nærværende
  • kan arbejde struktureret og skabe en forudsigelig og tryg hverdag for børnene
  • har lyst til at arbejde i en institution, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus
  • kan arbejde systematisk og reflekterende – du har lyst og evne til at observere, indsamle data og justere din praksis og egen måde at agere på
  • kan bidrage aktivt til det stærke samarbejde med kolleger, hvor vi tager ansvar for hinanden og vores fælles opgaver
  • vægter stabilitet, fleksibilitet og humor højt lige som vi gør.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med LFS. I Københavns Kommune får man et ekstra månedligt tillæg.

Opstart 1. januar 2026 eller snarest muligt. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi går også gerne i dialog om andet.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Louise Sophie Hesselberg-Røssel på 21 84 16 60.

Hvis du er nysgerrig på at læse mere om vores institution, kan du følge linket til vores hjemmeside Valby Vuggestue.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Samtaler forventes afholdt løbende.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Erfaren pædagogisk medarbejder til Drivhusets børnehave i Vanløse

København

Vil du være en del af et børnehus med rigtig godt kollegaskab, skønne børn og masser af muligheder og indflydelse? Så er du måske den nye kollega, vi mangler i Drivhuset.

Vores dygtige kollega skal læse til pædagogisk assistent, og derfor mangler vi en ny kollega til børnehavestuen Tusindfryd, som rummer 22 dejlige børn.

Du skal være med til at skabe en god og udviklende hverdag for børnene i tæt samarbejde med dine kollegaer på stuen og i resten af Drivhuset. Vi arbejder tæt sammen, og vores dagligdag er præget af sparring, samarbejde og videndeling på tværs af huset.

Du skal planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøer, som passer til børnegruppens behov, og du skal være med til at sikre, at vi overholder den struktur, vi har lavet for hverdagen.

Om dig
Vi leder efter dig, som har erfaring med at arbejde i en børnehave og ved, hvordan hverdagen ser ud, og hvordan man skaber trivsel og udvikling hos børnene.

Det er ikke afgørende, at du har en pædagogisk uddannelse – men hvis du har, får du selvfølgelig opgaver og ansvar, der passer til din erfaring og kompetencer.

Du skal være struktureret og have lyst til at arbejde ud fra en fast struktur, hvor både børn og voksne altid ved, hvad der skal ske, og hvem, der gør hvad. Du skal også kunne sætte rammer for børnene på en tydelig og omsorgsfuld måde. Derudover skal du være glad for at samarbejde.

Vi er spændte på at høre, hvad du ellers kommer med af evner og interesser. Om du kan lave ler, spille musik eller er vild med udeliv, så glæder vi os til at sætte det i spil hos os.

Vi kan tilbyde

  • Et job, hvor du får indflydelse på børnenes hverdag og den pædagogiske praksis på stuen
  • Gode kollegaer, som brænder for arbejdet med børnene, hjælper hinanden, har en løsningsorienteret tilgang og et rigtig godt fællesskab
  • Fast forberedelsestid hver anden uge, hvor du får tid til planlægning
  • Rigtig god mulighed for faglig udvikling og uddannelse, hvis du drømmer om det
Lidt mere om Drivhuset
Vi er en integreret institution, som ligger på Floras Allé i Vanløse i et hus, vi kalder Byhaven. Her har vi fire vuggestuegrupper og to børhavegrupper. Derudover har vi en udflytterbørnehave i Lille Skensved, som vi kalder Frilandshaven, hvor vi har to børnehavegrupper mere.

Vi er en relativ ung personalegruppe med masser af faglighed og gåpåmod. Vi er inspireret af Marte Meo-pædagogik, som betyder, at vi sætter lys på det, som fungerer godt, bekræfter og spejler børnene og har fokus på børnefællesskaberne.

I Byhaven har vi lyse lokaler og to store fællesrum. Udenfor har vi en skøn legeplads med boldbane, klatrestativ og meget mere, så vi har gode forudsætninger for at lave sjove og varierende aktiviteter både inde og ude.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. januar eller 1. februar 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Har vi fanget din interesse?
Så fortæller vi meget gerne mere om stillingen. Ring til pædagogisk leder Malene Palmus Hansen på 21 74 22 98. Du kan også læse mere om Drivhuset på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 9. december 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog eller psykomotorisk terapeut til Krummerne – Vil du være med til at skabe det gode børneliv i vores vuggestue eller delvise udflytterbørnehave?

København

Er du passioneret omkring de mindste børns udvikling og trivsel? Elsker du at skabe trygge rammer og give børn en god start på livet? Så er du måske den person, vi søger til vores arbejdsfællesskab.

Hvorfor vælge os?
Vi har brug for engagerede fagpersoner, der vil være med til at skabe rammerne for det gode børneliv – og børnene glæder sig til at byde dig velkommen på holdet.

Hos os får du

  • et engageret og nærværende team, der brænder for at skabe et godt børneliv
  • et fagligt velfunderet team, hvor samarbejde og sparring er en del af hverdagen
  • en arbejdsplads, hvor struktur og planlægning sikrer forberedelsestid og refleksion
  • et miljø, hvor sparring og faglig udvikling vægtes højt
  • en arbejdsplads, der værdsætter både faglighed og trivsel – for børn og voksne
Hvem er vi?
Krummerne er en integreret daginstitution på Nørrebro med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper – i alt ca. 80 børn. Vi bor i et charmerende sort træhus med en grøn og rolig gård, hvor vi har både vores egen legeplads og en lille køkkenhave, som er en aktiv del af vores pædagogik. Her planter, vander og høster børnene sammen med os, og vi følger årstidernes gang midt i byen.

Vuggestuen
I vores tre vuggestuegrupper skaber vi en tryg og genkendelig hverdag for de mindste. Her arbejder vi med nærhed, struktur og tid til fordybelse. Gennem omsorg, leg og relationer støtter vi børnenes tidlige udvikling. Vi har blik for børnenes initiativer og behov og møder dem med nærvær, nysgerrighed og respekt.

Børnehaven
Vores to børnehavegrupper fungerer som en delvis udflytterordning. Børnene skiftes til at være 14 dage hjemme på Nørrebro og 14 dage i vores naturrige udflytterafdeling i Jægerspris. Når vi er i Jægerspris, er det skov, marker og friluftsliv, der præger hverdagen. Her får børnene masser af plads, frisk luft og mulighed for at udfolde sig i naturens rammer. Vi prioriterer børnefællesskaber, leg, fordybelse og medindflydelse højt, og vi møder børnene med tydelige voksne, der skaber trygge og udviklende rammer.

Hvad kan du forvente?
Du vil opleve en synlig og nærværende pædagogisk leder, der prioriterer at være tilgængelig i hverdagen og fungerer som en aktiv sparringspartner. Vi vægter et stærkt arbejdsfællesskab og en ledelse, der lytter og tager medarbejderne alvorligt.

Hvem er du?
Vi søger en engageret pædagog, der brænder for at styrke børns trivsel og udvikling. Du har blik for børnenes initiativer og behov og møder dem med nærvær, nysgerrighed og respekt. Du har en naturlig evne til at følge børnenes spor i legen og ser med en anerkendende tilgang værdien i hvert barns bidrag – både individuelt og i fællesskabet.

Du er bevidst om, hvad kvalitet i det pædagogiske arbejde indebærer, og du ved, hvordan du kan bidrage til det i samarbejde med dine kolleger. Indlevelse og nærvær kendetegner din tilgang, og du møder børnene dér, hvor de er med respekt for deres perspektiver. Du er stolt af din faglighed og værdsætter den betydning, din pædagogiske indsats har for børnenes hverdag.

Du har gerne erfaring med både voksenstyrede aktiviteter og børneinitieret leg og formår at skabe et trygt, inspirerende og læringsrigt miljø for de mindste. Derudover vægter du et tillidsfuldt samarbejde med forældrene højt og kommunikerer tydeligt og respektfuldt.

Du er initiativrig og tager gerne teten, når det kræves. Med en proaktiv tilgang formår du at gå forrest og skabe retning i det pædagogiske arbejde – altid med børnenes perspektiv og trivsel i fokus.

Som kollega er du samarbejdsvillig og trives i et miljø, hvor humor og fællesskab spiller en vigtig rolle. Du værdsætter struktur og rutiner, samtidig med, at du ser muligheder i de udfordringer, der opstår.

Frem for alt brænder du for at skabe de bedste forudsætninger for børns liv og udvikling. Du ser dig selv som en del af et team, der i fællesskab arbejder for at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel. Sammen finder vi løsninger og ser muligheder – fordi det gode børneliv skabes i fællesskab.

Vi håber, du finder ovenstående interessant, og at du vil søge den ledige stilling her hos os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra den 1. januar 2026 – der er mulighed for tidligere opstart eller senere, hvis det er ønsket.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Aishah Olsen på 23 45 11 29.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 12. december 2025
Vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Tilkaldevikarer til Robertshøj – et botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmninger og mobilitetsnedsættelser

København

Er du på udkig efter et vikararbejde med mening? Får du energi af at gøre en forskel i andre menneskers liv, så læs videre her.

Robertshøj ligger i Ørestaden på Amager, lige ved Royal Arena og Fields – og Vestamager Metro/Ørestad er næsten vores naboer. Vi er et længerevarende botilbud efter § 105.

På Robertshøj er der plads til 30 beboere fordelt på tre etager – dvs. 10 boliger på hver etage. Vi gør meget ud af, at vores beboere har holdninger og rettigheder, som skal respekteres. Vi bestemmer derfor ikke over beboerne, men hjælper og støtter dem til at have en stemme i eget liv.

Beboerne på Robertshøj er udviklingshæmmede i let til svær grad og har samtidig et omfattende strukturbehov. De har oftest en autismespektrumforstyrrelse eller ADHD-diagnose og kan have sundhedsfaglige diagnoser som epilepsi i let til svær grad.

Disse former for tab af færdigheder giver typisk uro samt udadreagerende adfærdsmønstre. Behovet for støtte varierer fra højt til fuldstændigt støttebehov til alle dagligdagsopgaver.

Er du mon vores nye kollega?
Har du erfaring fra døgnområdet som omsorgs- og pædagogmedhjælper, er det et stort plus. Vi skal nok klæde dig godt på til opgaverne via et fastlagt introforløb.

Da vores borgere er særligt sensitive og har brug for ro, struktur og stabilitet i en genkendelig hverdag, skaber du trygge rammer med øje for den enkelte borger. Du trives i et miljø, hvor faste rutiner samt tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis. Det er et plus, hvis du samtidig har kendskab til og erfaring med Low Arousal-metoden og -teori, som vi anvender i forhold til konfliktforebyggelse.

Vi forestiller os, at du

  • har lyst til at være en del af en hverdag, hvor tryghed og struktur er vigtigt for borgerne
  • trives med faste rutiner og tydelig kommunikation
  • er nærværende, ansvarlig og har en positiv tilgang – både til beboere og kollegaer
  • kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde i et team
  • er klar på at hjælpe med personlig pleje og praktiske opgaver
Vi tilbyder

  • et meningsfuldt job med mennesker i fokus
  • moderne rammer og nødvendige hjælpemidler
  • et støttende team med faglig sparring
  • fleksibilitet ift. timer og vagtønsker
Ansættelsesforhold
Du bliver ansat som tilkaldevikar. Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vi mangler vikarer i alle vagtlag

  • dagvagt i tidsrummet kl. 6.30-15.00
  • aftenvagt i tidsrummet kl. 14.30-23.00
  • nattevagt i tidsrummet kl. 22.45-8.00
Hvis du har særlige præferencer, bedes du angive disse i din ansøgning.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så send en SMS eller ring til afdelingsleder Susanne Brunn Rasmussen på 20 22 90 69 mellem kl. 9.00-16.00.

Søg via linket senest fredag den 12. december 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagoger til styrket pædagogisk indsats hos botilbud Sundholm Pleje - barselsvikariater

København

Som socialpædagog hos Sundholm Pleje bliver du en vigtig del af en styrket pædagogisk indsats for nogle af Københavns mest udsatte borgere. Her arbejder du med mennesker, der har et aktivt forbrug af rusmidler, og du får mulighed for at bruge og udvikle din faglighed i et miljø præget af tværfaglighed, relationer og meningsfulde indsatser.

Læs med og se, om det er noget for dig.

Om os
Sundholm Pleje består af to botilbud på Sundholm: Plejekollektivet og Kollektivet. Vi har plads til 38 borgere, som er visiteret efter Servicelovens §108 – botilbud til længerevarende ophold.

Vores tilbud henvender sig til borgere, som har et aktivt, massivt og dominerende forbrug af rusmidler, herunder illegale rusmidler. Borgerens liv er præget af massive sociale problemer, psykiske problemstillinger samt kognitive og misbrugsrelaterede følgeskader.

Mange af beboerne har levet et hårdt liv på gaden, og har været lidt udenfor systemet. Sammen med beboerne søger vi at genfinde eller udvikle funktioner og færdigheder, som hjælper dem tættere på deres mål og drømme.

Arbejdspladsen er aldrig kedelig, og beboergruppen er skøn og spraglet.

Til tider kan her være et højt konfliktniveau, afhængigt af beboernes økonomiske situation, gæsteproblematikker, forbruget af rusmidler osv., og vi har derfor altid skarpt fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet.

Udover at passe godt på vores beboere, passer vi også godt på hinanden. Vi vægter fællesskabet højt, både på og udenfor arbejdspladsen.

Dine rolle som pædagog hos Sundholm Pleje
Vi vil ansætte to pædagoger, som skal være med til at løfte indsatsen til vores borgere. De fleste af dine kolleger har en sundhedsfaglig baggrund, så vi bedst muligt kan imødekomme borgergruppens behov for sundhedsfaglig støtte.

Som pædagog hos Sundholm Pleje vil du være den primære pædagog i et tværfagligt team. I teamet er vi fælles om at planlægge og støtte indsatsen til borgerne, og det er her vigtigt, at du kan bringe pædagogiske metoder i spil, særligt med en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang.

Opgaverne omhandler blandt andet

  • Pædagogisk støtte på baggrund af den indsats, vi planlægger og aftaler ud fra principperne om recovery og rehabilitering
  • Samarbejde i teamet om socialfaglige indsatser
  • Hjælp til borgerne i forhold til fx kontakt til myndigheder, læge, osv.
  • Dokumentation af indsatsen overfor den enkelte borger
  • Ad hoc-opgaver der får hverdagen til at hænge sammen
  • Og så selvfølgelig samarbejdet med kollegaerne, som dækker de andre tidspunkter af døgnet
Om dig
Du skal have en faglig baggrund som socialpædagog.

Erfaring med vores borgergruppe, som har et aktivt forbrug af rusmidler, er en stor fordel, men det kan også være, at du er nyuddannet og har været i praktik på socialområdet, eller har anden erfaring fra socialområdet. Det vigtigste er, at du ved, hvordan du kan og skal reagere, hvis en situation spidser til, og at du brænder for at arbejde med borgergruppen.

Relationen til beboerne er et bærende element i vores arbejde. Vi har lange beboerforløb, og opbygger over tid en tæt kontakt til den enkelte beboer. Nogle socialfaglige forløb og sundhedsfaglige ydelser kan kræve lange, kontinuerlige motivationstiltag. Det kræver tålmodighed og tillid.

Du bliver en del af et team på i alt 30 medarbejdere, når vi har fundet vores to nye kollegaer. Vores samarbejde er vigtigt, så du skal være indstillet på at indgå i et team, hvor du både kan bidrage og få hjælp.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om to barselsvikariater. Stillingerne er på 37 timer om ugen med arbejdstid i blandede dag- og aftenvagter. Der er weekendvagter hver 3. weekend.

Opstart fra den 1 februar 2026.

Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst for pædagoger.

Ved ansættelse vil vi indhente reference fra tidligere ansættelser, ligesom vi vil indhente straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere eller ønsker at kigge forbi og se arbejdspladsen, er du velkommen til at ringe til konstitueret tilbudsleder Luise Bak på 21 34 37 46.

Skriv i din ansøgning om dine tidligere erfaringer og vedhæft dit uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 12. december 2025
Vi indkalder og afholder samtaler løbende.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vokseværket søger uddannet pædagog eller sporskifteinteresseret medarbejder til vores skønne vuggestue

København

Drømmer du om høj faglighed, mening i hverdagspædagogikken, tid til sparring, minimumsnormeringer og struktureret arbejde i mindre grupper? så mangler vi lige præcis dig til vores vuggestue. Du kan være nyuddannet, have erfaring eller drømme om et sporskifte.

Vi er en vuggestue på Indre Østerbro med byens skønneste baghave. Vi holder af hverdagen og alle dens pædagogiske rutiner. Vi er til fredagsdisco og onsdagssjov, kartoffelmel og fingermaling, ture ud i verden og hyggestunder med en bøger på madrassen.

Vi er en del af Klynge IBØ-F og er normeret til 72 børn, fordelt på seks stuer i to huse. Dette giver to små enheder med plads til rolige rammer, som fundament for den gode udvikling i hverdagspædagogikken.

Vokseværket er beliggende på Krausesvej 4 og 17 på Indre Østerbro. Vi er 12 børn og fire medarbejdere på hver stue. Som udgangspunkt har alle medarbejdere to tidlige dage om ugen. Hver anden uge ligger den tidlige dag altid på en fredag.

Hos os kan du forvente en arbejdsplads, hvor

  • Der lægges stor vægt på tryghed, omsorg og trivsel så børnene har de bedste muligheder for læring og udvikling
  • Vi har skemalagte stue og pædagogiske planlægningsmøder og skemalagte timer til forberedelse af samtaler etc.
  • Du vil indgå i et tæt forældresamarbejde, hvor barnets udvikling er det primære
  • Personalet består af mænd og kvinder, høj og lav, gammel som ung
  • Personalet har stor medindflydelse og vi forudsætter, at du involverer dig i hverdagen
  • Hverdagen er præget af positiv energi, humor, overskud, omsorg og respekt
  • Vi arbejder målrettet og pædagogisk med Tilsynsrapporten, Den Styrkede Læreplan, TOPI og Sprogtrappen
  • Ledelsen er praksisnær, synlig og fagligt understøttende
Vi søger en pædagog, som har følgende faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er nærværende, omsorgsfuld og kan begejstres over dit arbejde
  • Du er interesseret i at være en del af vores vuggestues kultur i forhold til den pædagogiske praksis, forældresamarbejdet og personaleudvikling
  • Du hviler i dig selv og viser ægte interesse for både børn og voksne
  • Du er faglig stærk på børns udvikling og formår at omsætte din viden til praksis
  • Du har et personligt overskud og ser både personlig og faglig udvikling i at arbejde med målgruppen
  • Du har interesse i at arbejde med læringsmiljøer og kan se meningen i æstetiske børneomgivelser
  • Du er uddannet pædagog eller er interesseret i et sproskifte.
Kan du se dig selv arbejde i Vokseværket, og ønsker du at bidrage aktivt med at fastholde og udvikle vores vuggestue, så send os en ansøgning vedlagt CV.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt og til ansættelse 5. januar 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Klynge F (IBØ F), som består af otte enheder på 0-6 års området.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere arbejdssted i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at se Vokseværket kan pædagogisk leder Rikke Pallisgaard Hallberg træffes på zt29@kk.dk eller 6138 3135.

Du kan også orientere dig på vores hjemmeside www.voksevaerket-kk.aula.dk

Søg via linket senest lørdag den 6. december 2025

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HELLIGAANDSKIRKEN

Kirketjenere til Helligåndskirken på Strøget

København

Kirketjenere til Helligåndskirken på Strøget

Helligåndskirken på Strøget søger to kirketjenere på hver 31 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Det er kirketjenerens opgave at bistå med at kirken fremstår smuk og indbydende, og møde mennesker i alle livets situationer med smil og varme.
Du vil i jobbet blive en meget væsentlig del af Helligåndskirkens arbejdsfællesskab og drift.  
Du vil indgå i et velfungerende team bestående af en kirketjenerkollega og faste kirketjenervikarer, to præster, to organister, en kirkekulturmedarbejder, ni sangere, en administrationschef, foruden en masse frivillige.

Ramme- og rådighedstid, og faste og løse fridage, lægger vi i samarbejde med de to nye kirketjenere. Vi er desuden åbne overfor eventuelt lavere ugentligt timetal.

Din hverdag vil primært omfatte:

  • Klargøring, opsætning og oprydning i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter, møder og arrangementer i kirke og menighedslokaler.

  • Rengøring og vedligeholdelse af kirke, menighedslokaler, udenomsarealer og inventar.

  • Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

    Vi søger en medarbejder der er:

  • Serviceorienteret, imødekommende og venlig

  • Ansvarsbevidst, praktisk og har ordenssans

  • Selvstændig og god til samarbejde

  • Indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde og arbejde på helligdage

Lidt om Helligåndskirken

Velkommen | Helligaandskirken

Du kan læse mere generelt om kirketjenerjobbet her: https://kirketjener.dk/jobbet-som-kirketjener/hvad-laver-en-kirketjener/.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Det er en betingelse, at du har den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere eller at den gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start. Uddannelsen betales af din arbejdsgiver og er med løn.

Intervalløn aftales indenfor intervallet 318.527 kr. – 401.109 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget for en fuldtidsstilling udgør årligt 32.602  kr. (nutidskroner). Dertil er der et OK tillæg på 1.374 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske klassificering af stillingen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Kan du se dig selv i ovenstående?                                                                

Så send hurtigst muligt din ansøgning til 7002fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 4. december 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 50-51. Desuden forbeholder vi os ret til at indkalde kvalificerede ansøgere før opslagets udløb.

Ansættelse sker med en prøvetid på 3 måneder, og der vil blive indhentet referencer og straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Har du spørgsmål til ovenstående, bedes du kontakte administrationschef Pernille Grønbech:
PG@km.dk eller telefon 51342911.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Amager

Socialpædagog med interesse for psykiatrien, søges til lukket intensivt døgnafsnit B2 – som har sup speciale i psykoselidelser for patienter over 35 på Psykiatrisk Center Amager

København

Ønsker du et arbejde, hvor du kan se, at du gør en forskel gennem patienternes personlige udvikling? Vi søger en kollega til vores intensive afsnit, som ud fra en pædagogisk tilgang kan styrke vores behandling og recovery indsats.

Kunne det være dig? – Så læs med her!

Vi er et nystartet døgnafsnit siden 1. september 2025 og vi mangler nu kun få dygtige medarbejdere for at vores hold er helt samlet – så har du modet og lysten til at være med til at opstarte vores nye intensive døgnafsnit så skal du læse med her

Jobbet og din hverdag
Vi er et intensivt døgnafsnit med plads til 15 patienter over 35 år med psykoselidelser. Din kerneopgave bliver at sikre patienternes trivsel, behandling og rehabilitering.

Du vil i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker.

Du vil arbejde miljøterapeutisk med meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkelte patient hvor der er behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver:

  • Være primær kontaktperson for ca. 3-4 patienter, og etablere en tillidsfuld relation - være til stede og til rådighed
  • Observere patienternes tilstand og dokumentere symptomer samt ændringer i tilstand.
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand
  • Forebygge og håndtere konflikter, udvise ro og tryghed i akutte situationer
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi
Derudover bliver du tovholder for nogle af de tiltag der er i afsnittet - alt efter hvad du kommer med af kompetencer samt hvad du brænder for.

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og brænder for det psykiatriske speciale, du kan se det meningsfulde i komplekse menneskelige udfordringer og har lyst til at være med til at gøre en forskel.

Du hviler i dig selv, kan bevare roen og holde hovedet koldt og hjertet varmt samt rummer et vidst overskud til at vi også kan hygge os sammen som kollegaer i pausen.

Som vores nye kollega for du en central rolle i behandlingen af vores patienter, du bliver en del af et meget engageret team hvor vi sammen løfter opgaverne for at skabe det bedste behandlingsforløb.

Så skal du være med på vores hold så leder vi efter en kollega der kan håndtere alt fra akutte situationer til almindelig hverdags spørgsmål.

Hvem er vi?
Vi er ca 35 dedikerede, dygtige og tværfaglige kollegaer.

Vi er en ny personalegruppe, men fælles er at vi alle kommer fra centeret og kender hinanden på den ene eller anden måde. Vi er en social gruppe som også værner meget om den psykologiske tryghed

Hos os findes inden dumme spørgsmål, og det er vigtigt for os, at vi bruger hinanden i vores faglighed!

Vi er godt i gang med og arbejder struktureret med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Sideløbende arbejder vi også med Safewards-principperne og har generelt en recovery-orienteret tilgang og møder patienterne hvor de er.

Noget af det vigtigste for os er at nedbringe brugen af tvang samt nedsætte angst og aggressioner ved brug af beroligende metoder.

Vi kan tilbyde dig

  • At du bliver klædt godt på fra start med en mentor i afsnittet, som vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og en god start. Du får desuden et grundigt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Fokus på dine behov: Du bliver en del af en arbejdsplads der har fokus på work/life balance og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
  • Faglig udvikling: Vi tilbyder supervision og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer igennem diverse kurser og efteruddannelse. Din hverdag bliver afvekslende og spændende med mange forskellige udfordringer
  • Samarbejde med en synlig og nærværende afdelingsledelse, hvis dør altid står åben og som værdsætter dine input.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i gennemsnit og er til besættelse pr. 1. februar 2026

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter og med weekendvagter som udgangspunkt, hver 3. weekend i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.

Er du nysgerrig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sarah Wibholm via mail sarah.wibholm@regonh.dk eller mobil 20279388.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2025

Ansøgningen skal indeholde motiveret ansøgning, CV og oplysninger om autorisation og/eller uddannelsesbevis.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og de sidste bliver afholdt senest den 9. december.



Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og byder også gerne på en rundvisning og en kop kaffe.



Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Krummerne – vil du være med til at skabe gode børneliv?

København

Er du vild med leg, nærvær og børns nysgerrige verden?
Trives du i samspil med børn og voksne i et engageret fællesskab?

Så kan vi tilbyde dig en meningsfuld hverdag midt i byen med masser af hjerte, humor og faglighed.

Vi søger en medhjælper til vores vuggestue, som har lyst til at være en aktiv del af et pædagogisk fællesskab med fokus på tryghed, trivsel og relationer. Hos os bliver du en vigtig del af børnenes hverdag og får mulighed for at udvikle dig i tæt samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger.

Hvem er vi?
Krummerne er en integreret daginstitution på Nørrebro med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper – i alt ca. 80 børn. Vi bor i et charmerende sort træhus med adgang til en grøn og rolig gård, hvor vi har både vores egen legeplads og en lille køkkenhave, som børnene deltager aktivt i.

Vores børnehavegrupper skiftes til at være 14 dage hjemme på Nørrebro og 14 dage i vores naturrige udflytterafdeling i Jægerspris. Det giver børnene en alsidig hverdag og rige muligheder for læring og leg – både i byens rum og i naturens frie rammer.

I vuggestuen arbejder vi med nærvær, struktur og tid til fordybelse. Gennem omsorg og leg understøtter vi de mindste børns tidlige udvikling. Vi møder børnene med respekt, anerkendelse og blik for deres initiativer og behov.

Hvad kan du forvente hos os?
Hos Krummerne vægter vi struktur i hverdagen, faglig sparring og tydelig planlægning højt. Vi har skemalagte stuemøder og prioriterer tid til forberedelse og refleksion. Du vil blive mødt af et fagligt stærkt og hjertevarmt team, der tager godt imod nye kolleger og har øje for både børns og voksnes trivsel. Du vil opleve en synlig og nærværende pædagogisk leder, der prioriterer at være tilgængelig i hverdagen og fungerer som en aktiv sparringspartner. Vi vægter et stærkt arbejdsfællesskab og en ledelse, der lytter og tager medarbejderne alvorligt.

Hvem er du?
Vi søger en medhjælper, der er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og brænder for børns trivsel og udvikling. Du er nærværende, omsorgsfuld og har lyst til at være aktivt deltagende i børns leg og hverdag. Du har lyst til at lære og modtage vejledning fra dine kolleger – og du bidrager samtidig med dine egne perspektiver og erfaringer. Hos os tror vi på, at vi udvikler os bedst i fællesskab, hvor vi lærer af og med hinanden i en kultur præget af nysgerrighed, åbenhed og respekt. Du ser værdien i både voksenstyret aktivitet og børneinitieret leg og formår at møde børn i deres perspektiv. Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt, har lyst til at samarbejde med forældre – og du ser gerne humor og grin som en naturlig del af en god arbejdsdag.

Vi tilbyder

  • et engageret og hjertevarmt team, der brænder for at skabe det gode børneliv
  • et miljø med høj faglighed, sparring og plads til udvikling
  • en hverdag med struktur, planlægning og rum til refleksion
  • en arbejdsplads, hvor både børn og voksne trives – og hvor vi passer godt på hinanden
Har du lyst til at blive en del af Krummerne, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Aishah Olsen på 23 45 11 29.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 12. december 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til verdens bedste fritidshjem ved Strandvejsskolen (33 timer ugentligt)

København

Vi søger en erfaren pædagogmedhjælper, som kan bidrage med god energi og er klar til at byde ind i fællesskabet til vores gode KKFO og skole. Vi arbejder funktionsopdelt og vi søger en pædagogmedhjælper, der har lyst og evner til at byde ind på alle funktioner, som tæller både ude, på kreaværkstedet, i køkkenet, i en 'flyverfunktion' mv. Vi søger ydermere en profil med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med pædagoger, lærere, elever, ledelse og forældre.

Vi forventer, at du kan gennemføre et pædagogisk højt fagligt og fokuseret forløb og ligeså har kompetencer og interesse indenfor det fritidspædagogiske område, fagligt såvel som praktisk. Det er vigtigt, at du som profil kan overskue mange bolde, udvise stor fleksibilitet og samtidig have mod på at bidrage til en konstruktiv og god udvikling af pædagogikken.

På Strandvejsskolen vil du blive en del af vores fritidstilbud og vores undervisning. Vi har valgt, at vores pædagoger og medhjælperes kompetencer og muligheder får bedst værdi, når vi er sammen om udvikling af børnenes sociale og læringsmæssige færdigheder. Vi udvikler løbende vores fælles indsats med et mål om, at børnene kan mærke, at der er pædagoger, medhjælpere og lærere, som ønsker at skabe et sundt børneliv.

I dagligdagen vil du være en del af et afdelingsteam i KKFO'en og et årgangsteam på skolen. Arbejdstiden vil være primært i KKFO'en, men du vil have timer på skolen i 'stærkt samarbejde'.

Strandvejsskolens KKFO består af tre afdelinger, hvor vi forsøger at danne en rød tråd gennem de tre afdelinger, og hvor vi skaber en helhed med plads til den individuelle udfoldelse. Du bliver tilknyttet en af de tre afdelinger.

Stillingen er for dig, som

  • er en kollega, der er mødestabil, fleksibel og åben i samarbejdet med skolens og KKFO’ens medarbejdere
  • er en nærværende kollega og sparringspartner
  • sikrer et trygt og udviklende miljø for børnene
  • sikrer omsorg til det enkelte barn og gruppe
  • forstår dig på de relationelle mekanismer i det daglige arbejde
  • kan se sig selv i vores værdier og børnesyn
  • kan se værdien i 'mangfoldige børnefællesskaber'
Hvad håber vi, at du byder ind med
Vi håber, at du

  • er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
  • har øje for værdien af et tæt og forpligtende teamsamarbejde og ser arbejdet med børnene som værende en fælles opgave
  • ser spændende perspektiver i vores fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber
  • elsker at grine, og du ser din arbejdsplads som et sted, hvor man også kan hygge sig og være en del af sociale fællesskaber
Hvem er vi?
Strandvejsskolen er en folkeskole i Københavns Kommune, der ligger på Ydre Østerbro. Vi huser ca. 550 elever fra 0.-9. årgang. Som stærkt tilvalgt skole i et ressourcestærkt område har vi høje faglige ambitioner, og arbejdet med trivsel og fællesskaber er selve fundamentet for vores målsætning om at have trygge, glade og motiverede elever. Vi brænder således for at drive en skole, som baserer sig på en lærings- og evalueringskultur, der understøtter elevernes alsidige udvikling. Dette bl.a. med fokus på, at alle elever skal

  • have mulighed for at udfordre deres eget potentiale
  • have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer
  • være bevidste om og medaktører i egen udvikling
  • opleve den grundlæggende trivsel og tryghed, som understøtter fejlmodighed og nysgerrighed
Hvad kan vi tilbyde?
Vi baserer vores arbejdsfællesskab på gensidig tillid og en fast overbevisning om, at vi alle vil hinanden det bedste. Ledelse og medarbejdere er i høj grad hinandens medspillere, og alle faggrupper anses for ligeværdige og helt essentielle for vores bestræbelse på at skabe hele børn, der trives og lærer – i bred forstand.

Her til sidst skal du vide, at på Strandvejsskolen er vi glade for at undersøge, vi nyder at se ting lykkes, vi bestræber os hver dag på at leve op til vores gode ry, vi hjælper hinanden og 'rykker sammen i bussen', når det gælder. Vi husker at grine – og ikke mindst holder vi altid fokus på, hvem det hele handler om: Menneskene på Strandvejsskolen. Vil du være med?

Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.15-17.00, mandag til torsdag og fredag til kl. 16.00. Du kan få mere at vide om KKFO’en og skolen her.

Ansættelsesvilår
Stillingen er på 33 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Mere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Tore Falhof på 50 53 83 42/b86r@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.



Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling