WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
899

Steno Diabetes Center Copenhagen

Ledende overlæge til børn og unge på Steno Diabetes Center Copenhagen

Herlev

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en speciallæge i pædiatri til en stilling som ledende overlæge med funktionsansvar for børn og unge med diabetes.

Vores fælles målsætning er at styrke:

  • Brugeroplevelsen og kvaliteten af diabetesbehandlingen på SDCC.
  • Sammenhængen mellem børn og voksenklinik, så at der ikke opleves overgangsfaser.
SDCC har i 2024 initieret et behovsstyret moderne ambulant forløb, som løbende er under udvikling og forbedring. Du vil i fællesskab med afdelingsledelsen, være med til at udvikle afdelingens behandlingstilbud. Du vil i samarbejde med den pædiatriske oversygeplejerske, tilrettelægge arbejdet i børne-unge teamet.

Med fokus på udvikling af personcentrerede og innovative patientforløb får du ansvar for udvikling og implementering af initiativer der skal forbedre kvaliteten af den kliniske behandling.

Vi lægger vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø og forventer derfor, at du engagerer dig i intern undervisning samt at udvikle, afvikle og implementere nye udviklingsprojekter.

Kvalifikationer
Den rigtige kandidat til stillingen er:

  • speciallæge i pædiatri
  • fagligt velfunderet med erfaring i behandling af diabetes på et niveau der svarer til Dansk Pædiatrisk Selskabs fagområdeuddannelse.
  • har dokumenteret forskningserfaring indenfor diabetes
Herudover forestiller vi os, at du har interesse og erfaring som mentor og supervisor og interesse for undervisning.

Om SDCC
SDCC er organiseret i fem enheder: Afdelingen for Diabetesbehandling, Afdelingen for Klinisk og Translationel Forskning, Afdelingen for Kvalitet og Udvikling, Afdelingen for Vidensformidling og Kompetenceudvikling og Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme & Samfundet.

I Afdelingen for Diabetesbehandling kommer du til at arbejde sammen med ca. 170 andre dedikerede medarbejdere som er organiseret i teams: type 1, type 2 og andre diabetesformer samt kliniske specialistteams ansvarlige for børn og unge, personlig medicin, øjenklinik, fodklinik og ernæringsterapi.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, kliniske forskere samt udviklingsprojekter i sundhedsfremmeforskningen prioriteres og værdsættes højt.

Vi har igangsat talrige supplerende behandlingsinitiativer med fokus på kvalitetsudvikling af eksisterende behandlingstilbud samt afprøvning af nye behandlingskoncepter til personer med diabetes.

SDCC fokuserer på uddannelse i såvel type 1 som type 2 diabetes og tilstræber bred forståelse og tilegnelse af kompetencer i justering og anvendelse af diabetesteknologi.

Løn og ansættelsesforhold
Som ledende overlæge ansættes du i henhold til overenskomst indgået imellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.

Information
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte cheflæge Frederik Persson tlf. 2751 2622.

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning udformet i overensstemmelse med beskrivelse af de 7 lægekompetencer, CV samt dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser. Ansøgningen sendes via linket.

Ansøgningsfristen er d. 26.11.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge.48/49.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 12.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.



Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ALLE OMRÅDER, HQ

Ledelses- og HR-Udviklingskonsulent – Udvikl ledelseskulturen og skab varig effekt i hele DSB

Høje-Taastrup

Kunne du tænke dig at have indflydelse på DSB’s HR-udviklingsagenda?

Tænk nu, hvis det er dig, som bidrager til ledelses- og kulturudviklingen samt trivsel på tværs af en stor samfundsbærende organisation – med kolleger, der deler viden og vil hinanden det godt?

Velkommen til teamet i HR Udvikling Vi er 16 engagerede kolleger, der blandt andet arbejder med ledelses- og medarbejderudvikling, employer branding, E-læring, kursusadministration og trivselsmålinger.

Vi prioriterer faglighed, sparring og ordentlighed. Vi tror på, at dygtige ledere og medarbejdere med høj trivsel og performance skaber værdi for DSB og vores kunder – og den ambition driver vores HR-udviklingsagenda.

Du bliver en del af vores konsulentteam, der udvikler og gennemfører initiativer og koncepter for ledelses- og medarbejderudvikling. Vi arbejder tæt sammen, deler metoder og hjælper hinanden.


”Jeg er altid blevet mødt af en organisation, der tager imod en med åbne arme, oprigtighed og nysgerrighed i forhold til, hvordan et givent HR-initiativ kan skabe værdi hos dem.

Vi er en afdeling med høj grad af psykologisk tryghed, der sparrer fagligt med hinandens projekter for at gøre dem bedre.

Som arbejdsplads er DSB et sted, hvor jeg har kunnet arbejde ambitiøst og målrettet med HR Udvikling og skabe synlige resultater uden at gå på kompromis med min tid og overskud til familien.”


Fortæller Nanna Wenøe Henriques, HR Udviklingskonsulent.


Om jobbet og dine opgaver Du får en strategisk vigtig rolle i at forbedre vores ledelseskraft og KLAR-kultur. (KLAR står for kundefokus, løsninger, ansvar og retning.)

Du initierer projekter inden for kulturel forandring, leder- og talentudvikling, trivsel og engagement samt mangfoldighed og inklusion.

Du arbejder tæt med ledere i vores direktørområder og på tværs af organisationen. Du bidrager til fornyelse ved at generere idéer, lytte, teste muligheder og omsætte dem til enkle, anvendelige koncepter.

En typisk arbejdsdag kan starte med, at du forfiner en kommende lederworkshop, og sikrer, at øvelserne rammer de rigtige adfærdsmål. Om formiddagen faciliterer du en session med en afdeling, hvor formålet er afdelingens samarbejde med udgangspunkt i gruppens Insights-profiler.

Efter frokost mødes du med interne partnere om udvikling af et nyt koncept for vores employee experience og talentudvikling.

Du runder dagen af med analyse af data, som skal indgå i et nyt kulturprojekt.

Samlet set bliver du ansvarlig for at

  • designe, gennemføre og facilitere ledelsesworkshops og -programmer
  • bidrage målrettet til kulturudvikling og forankring af KLAR
  • udvikle nye koncepter inden for ledelses- og organisationsudvikling
  • implementere, følge op og forbedre vores koncepter og udviklingsprogrammer
Hvem er du? Du kommer måske fra konsulentbranchen eller en lign. organisation som vores, hvor du arbejder med ledelses- og organisations udvikling og forandringsledelse.

Du motiveres af at skabe mærkbar effekt gennem solide løsninger, der kan skaleres i en stor organisation. Det betyder også, at du har en præcis eksekvering- og leveranceevne samt evnen til ikke at fortabe dig i detaljer.

Du skal kunne tænke store tanker og skabe fornyelse, og samtidig formår du at konvertere det til konkrete handlinger.

Du trives med at facilitere grupper, udfordre vaner respektfuldt og omsætte data og indsigter til konkret adfærd.

Du vil få en høj grad af eksponering for ledere, såvel som medarbejdere på alle niveauer, og derfor er det vigtigt, at du er god til at danne relationer og let kan interagere med vores interessenter.

Når du underviser, formidler du komplekst stof enkelt, så alle kan bruge det i praksis.

Samarbejde er vigtigt for dig, og derfor bruger du dine relationelle evner til at skabe tillid hos ledere og medarbejdere.

Vi forventer, at du kommer med

  • en relevant kandidatuddannelse inden for HR, organisationsudvikling eller lign.
  • 3 års erfaring eller mere med leder- og kulturudvikling fra konsulentbranchen eller en større, kompleks organisation
  • en uddannelse som proces konsulent og erfaring med facilitering
  • viden om begreber som kulturel forandring, leder- og talentudvikling, trivsel og engagement samt mangfoldighed og inklusion
  • en naturlig og kyndig tilgang til IT og AI
  • gode engelskkundskaber i skrift og tale
Hvad tilbyder DSB?
  • Gatis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 25. november 2025.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Ann Marie Jakobsen på tlf. 2468 1717.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og en case.

Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-LM1


Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

LEMO-Recruitment ApS

PROJEKTLEDER ELLER BYGGELEDER TIL ERHVERVSBYGGERI

Viborg

PROJEKTLEDER/BYGGELEDER TIL SJÆLLAND

KT Erhvervsbyg A/S mangler dig, der har Projektleder-/Byggeledererfaring med Erhvervsbyggeri i totalentreprise. 

Kan du håndtere mange forskellige opgaver, informationer etc. i løbet af din arbejdsdag? 

Så har du lige nu en helt unik mulighed for at bruge din byggefaglighed hos en af de førende aktører indenfor Erhvervsbyggeri i Danmark.

KT Erhvervsbyg A/S er i fortsat vækst og har derfor et højt organisatorisk aktivitetsniveau. 

Igennem tiden er der opnået en høj specialisering i at bygge alle former for erhvervsbyggeri, fra flotte domiciler og førende bilhuse til funktionelle produktions- og lagerfaciliteter. 

STILLINGEN 

Med udgangspunkt fra byggesites på Sjælland får du mange spændende udfordringer. I samarbejde med vores agile projektafdeling i Give arbejder du tæt sammen med vores professionelle team af ingeniører og konstruktører.

Du har dokumenteret erfaring med projekt-/byggeledelse med byggerier i totalentreprise, hvor du med succes har medvirket til projekternes fulde gennemførsel. 

Søger du jobbet som Projektleder/Byggeleder, ligger din styrke således i at koble flere års praktiske erfaringer med motiverende teamledelse og en "hands on" indstilling til at finde gode løsninger i byggeriet. 

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Du har en håndværksmæssig baggrund, og muligvis en videregående uddannelse som bygningskonstruktør. 

Du har gerne AMK uddannelsen, og har du kendskab til DGNB og BREAM certificeringerne, er det et ekstra plus. 

Du er nysgerrig af natur og er fagligt opsøgende. Hertil er du udpræget løsningsorienteret, og du er god til at skabe og vedligeholde relationer. 

Du finder det inspirerende og motiverende at være med fra start til slut i et projekt til alles tilfredshed. Og så drives du af din lyst til at skabe resultater i en virksomhed i udvikling. 

På det personlige plan nyder du godt af din vedholdenhed, der gør dig handlekraftig og giver dig dine meningers mod. Humør og åbenhed er vigtige elementer i din dagligdag, hvor der er plads til eget initiativ.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER 

Du har:

  • Evnen til at drive en byggeplads med sikker hånd, så tiden og økonomien holdes på sporet

  • Gode forhandlingsevner og evner at sparre med såvel underentreprenører som bygherrer og rådgivere

  • Sans for økonomi og godt købmandsskab

  • Gode kommunikationsevner i såvel skrift som tale, da dokumentation er en vigtig del i vores projekter

  • Indgående kendskab til AB18 og eventuelt ABT18

KT ERHVERVSBYG A/S TILBYDER:

  • Alsidige arbejdsopgaver og masser af ansvar

  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet, en uformel og positiv tone og fagligt dygtige kolleger

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

  • Mulighed for at blive en del af vores succes og fortsatte vækst

  • Attraktiv gage iht. kvalifikationer 

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS.

Er du blevet nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Henvendelser vedrørende stillingen eller KT ERHVERVSBYG A/S, rettes til LEMO Recruitment, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk

ANSØGNING

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Noter dig venligst at vi holder samtaler løbende, og derfor lukker for stillingen når vi har den rette kandidat.

Da diversitet i organisationen vægtes højt, opfordres alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk i øvrigt at eventuelle ansøgninger/CV modtaget uden om vores rekrutteringsportal (f.eks. via mail eller LinkedIn) af hensyn til GDPR ikke besvares, og at disse slettes uden bekræftelse. 

OBS! Desværre oplever vi også indimellem, at svarmails fra os kan havne i et spamfilter. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os. 

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

POULSEN ApS

Finance and Payroll Specialist til STEA

Vejen

Engesvang, med mulighed for hjemmearbejde

STEA har i mere end 20 år været blandt Nordeuropas førende leverandører af træemballage. Med selskaber i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland arbejder vi hver dag for at skabe effektive, bæredygtige og værdiskabende løsninger for vores kunder.

Vi søger for STEA en Finance and Payroll Specialist, der vil være med til at styrke deres økonomifunktion og sikre høj kvalitet i alle processer.

Dine ansvarsområder

  • Ansvarlig for opfølgning på debitorer og kreditorer
  • Koordinering af finansafdelingens daglige opgaver i tæt samarbejde med Finance Manager
  • Ansvarlig for lønadministration
  • Medvirken til at videreudvikle processer, rutiner og rapportering

Dine nøgleopgaver bliver

  • Hands-on registrering og bogføring af bilag samt intern koordinering i økonomiafdelingen
  • Udarbejdelse af diverse afstemninger og perioderapporter
  • Assistance til Finance Manager i forbindelse med revision, herunder ansvar for egne regnskaber
  • Controlling og økonomiske analyser til brug for ledelse og forretning
  • Administrative og ad hoc-opgaver i afdelingen
  • Udarbejdelse af løn for både 14-dages lønnede og funktionærer samt support til medarbejdere i HR-relaterede spørgsmål

Kendskab til Business Central og Visma er en fordel, men ikke et krav.

Som profil er du kendetegnet ved

  • Regnskabsfaglig uddannelse (f.eks. merkonom, revisorassistent, finansøkonom eller lignende)
  • Minimum tre års erfaring fra en lignende stilling
  • Stærke kompetencer inden for bogholderi, controlling og løn
  • Struktureret, ansvarsbevidst og analytisk med sans for detaljer
  • En teamplayer, der trives med samarbejde på tværs og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

Hos STEA bliver du en del af et engageret og erfarent team, hvor kvalitet og samarbejde er nøgleord. Der lægges vægt på ordentlighed, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Søg stillingen på www.POULSEN-job.dk

Du skal blot sende dit motiverende CV til os. For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

En introduktionsstilling på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Frederiksberg Hospital

København

En introduktionsstilling i arbejdsmedicin, nr. 1309559-86-i-03, opslås til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Afdelingen varetager udredning af patienter med formodede arbejdsbetingede sygdomme, patientrådgivning om erhvervs- og helbredsforhold, formidlingsopgaver samt forskning. Afdelingen er en del af Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Afdelingen er tilknyttet Københavns Universitet og bidrager til undervisning af medicinstuderende. Stillingen er vagtfri.

Det daglige arbejde indebærer individuel udredning og rådgivning af henviste patienter vedr. arbejdsmiljøforhold. Udredningen af patienter med psykiske problemstillinger foretages i samarbejde med afdelingens psykologer, der varetager stressreduktionsbehandling. Udredning i øvrigt sker ofte i samarbejde med andre hospitalsafdelinger og instanser indenfor arbejdsmiljøområdet, bl.a. Arbejdstilsynet. I patientarbejdet indgår også arbejdspladsbesøg. Afdelingen er i stigende grad involveret i miljømedicinske problemstillinger affødt af de senere års øgede opmærksomhed på forurening af det omgivende miljø med stoffer som PCB og PFAS.

En vigtig opgave for afdelingen er formidling af arbejdsmiljøviden, bl.a. til andre læger, til arbejdsmiljøprofessionelle samt til ansatte og tillidsfolk. Det samme gælder formidling og risikokommunikation inden for det miljømedicinske område.

Der er gode muligheder for at blive introduceret til og involveret i forskning. Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet indenfor reproduktion og gravides arbejdsmiljø, miljømedicin, psykisk arbejdsmiljø, bevægeapparatssygdomme, sygefravær og rehabilitering.

Du får indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, men samtidig at du har gode evner for samarbejde. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og forsøger i høj grad at prioritere den enkeltes interesser, så du selv får mulighed for at præge din fremtid hos os. Der er gode muligheder for at fordybe sig og få tingene løst til bunds. Vi har et godt uddannelsesmiljø med 7-9 uddannelseslæger. Der er et tæt samarbejde mellem uddannelseslægen og vejleder, med daglig supervision og rig mulighed for læring.

Yderligere oplysninger om afdelingen kan findes på www.arbejdsmedicinsk.dk . Oplysninger om uddannelsen til speciallæge i arbejdsmedicin kan findes på det videnskabelige selskabs hjemmeside www.dasam.dk.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Uddannelsesansvarlig Overlæge Ellen Bøtker Pedersen 3863 5567 eller 2444 3015 eller til Cheflæge Jane Frølund Thomsen 38 63 55 69 eller 2514 6210.

Ansøgningsfrist søndag d. 23. november. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag d. 27. november om eftermiddagen.





Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Professionshøjskolen UCN

Pædagoguddannelsen i Hjørring søger en engageret timelærer til undervisning og vejledning i skole- og fritidsspecialiseringen

Hjørring

Har du lyst til at blive en del af en uddannelse med fokus på høj faglig kvalitet, studiemiljø og pædagogik? 

Så er denne stilling som timelærer måske noget for dig. Vi søger en timelærer, der har erfaring med og lyst til at undervise og vejlede pædagogstuderende i vores skole- og fritidsspecialisering. 

Dine opgaver:

Vi søger en timelærer til Pædagoguddannelsen, som har lyst til at indgå i et engageret og fagligt velfunderet kollegialt fællesskab. 

Opgaverne er varierende og kan tilpasses dine kompetencer og interesser, men vil typisk omfatte undervisning og vejledning inden for skole og fritid. 

Det er en fordel, hvis du har bredt kendskab til Pædagoguddannelsen og herunder pædagogers grundfaglighed. 

Vi ønsker os en timelærer, der har erfaring fra skole og fritidspædagogisk praksis og fx er eller har været ansat i en SFO.

Vi har brug for en fleksibel og fagligt stærk underviser, der trives med forskelligartede opgaver, og som kan bidrage aktivt til udviklingen af uddannelsen.

Hvem er du?

Vi lægger vægt, på at du:

  • Har en relevant professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau – gerne indenfor det sociologiske område. 
  • Har erfaring med skole og fritidsområdet – gerne fra pædagogisk praksis
  • Har undervisnings- og/eller formidlingserfaring
  • Er optaget af at skabe værdi gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning
  • Kan tilrettelægge og gennemføre opgaver med stor selvstændighed.
  • Bidrager til et kollegialt miljø med videndeling, gensidig hjælp og fokus på trivsel og faglig udvikling

Hvem er vi?

Pædagoguddannelsen i Hjørring er kendetegnet ved et stærkt kollegialt og udviklingsorienteret miljø, hvor vi brænder for de studerende, studiemiljøet og en stærk faglig uddannelse. 

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med holdånd, hvor vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs og er optaget af hinandens ve og vel.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der er tale om en midlertidig timelærerstilling på 3 år med forventeligt ca. 200 timer om året. Timerne er varierende og aftales periodevis under hensyntagen til modulernes placering og skemalægning.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Tjenestestedet er på Campus Skolevangen i Hjørring. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2026. 

Yderligere oplysninger:

Ansøgningsfrist er mandag den 1. december 2025.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført fredag den 19. december 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesledere: Anne Lohman på mail: aal@ucn.dk eller telefon 72690349.

Læs mere om Professionshøjskolen UCN på www.ucn.dk og studieordningen.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kold College

Kold Tekniske Gymnasium søger timelærere i engelsk, dansk, samfundsfag og kemi

Odense

Du har mulighed for at blive en del af et HTX-gymnasium i Odense. Vi søger to engagerede timelærere til at undervise i engelsk, dansk og kemi på gymnasialt niveau. Undervisningen foregår på Kold Tekniske Gymnasium. Stillingerne er på henholdsvis fuldtid og 20 -25 timer om ugen.

Du vil primært undervise på HTX-uddannelsen, men en del af undervisningen vil også være på EUX-uddannelser på Dalum Landbrugsskole og på Kold College ved Mad og Oplevelser og ved Kolds jordbrugsafdeling.

Fakta om jobbet

Som lærer på Kold Tekniske Gymnasium bliver du en del af et lærerteam på 22 lærere, som er kendetegnet ved et stort engagement i eleverne så vel som i skolens udvikling. Du planlægger selv dine undervisningsforløb, men har gode muligheder for at sparre med de øvrige lærere – især på det pædagogiske område.

Skolens fundament er på samme tid moderne og frit, krævende og inspirerende. Vi stiller krav til os selv, til undervisningen og til eleverne. Pædagogisk tager undervisningen udgangspunkt i Kold Colleges pædagogisk-didaktiske grundlag, som karakteriseres ved en levende undervisning, klare læringsmål og en tilgang til undervisningen som afspejler, at ”vi vil og kan mere”.

Elevernes læring er altid i centrum, og det er derfor afgørende, at du er interesseret i – og tager ansvar for at skabe gode rammer for- og relationer til eleverne. Foruden at besidde faglig professionalisme forventer vi således også, at du er en dygtig og engageret formidler, ligesom du til enhver tid er en positiv rollemodel for eleverne.

Er jobbet noget for dig?

Du har eller er i gang med en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau eller andet tilsvarende niveau (master). Du er fagligt dygtig og brænder for at videreformidle din viden til eleverne.

Du ser klasserumsledelse som en spændende udfordring og forstår at tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger. Du har en positiv tilgang til faglige og pædagogiske udfordringer og trives i en afvekslende hverdag. Undervisningserfaring eller pædagogisk uddannelse er en fordel, men ikke et krav for at komme i betragtning til jobbet.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for Akademikere i staten.

Der er tale om ansættelse fra januar 2026 og til og med juni 2026, med mulighed for forlængelse.

Interesseret?

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning via skolens hjemmeside med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer snarest muligt og senest den 28. november 2025.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Rektor Mette Bernsdorf på tlf. 2159 8102 eller mail: mbe@koldcollege.dk.

Kold College opfordrer alle interesserede med relevant ansøgerprofil til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold.

Kold College

På Kold College har du muligheden for at være med på en fantastisk vækstrejse, hvor Kold skal være endnu mere synlig i dag og vi skal sammen vise omverdenen de mange karrieremuligheder og potentialer, der ligger i vores uddannelser i spektret fra jord til bord. Vi tilbyder en levende skoledag for dig, 135 kolleger og ca. 4000 mennesker årligt inden for Jordbrug, Fødevarer, Proces og Naturvidenskab. Vores kultur er præget af stærk sammenhold, stærk faglighed og viljen til at ville.

Vi er Nordens eneste Mejeri Skole og uddannelserne til kok, bager, konditor, ernæringsassistent, tjener, dyrepasser, landmand, gartner, anlægsgartner og skovtekniker er i synlig vækst – dette takket være en tydelig vækststrategi og en bæredygtig vedkommende dagsorden inden for det Grønne såvel som Fødevareområdet.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

EUC Sjælland

Undervisere i matematik og fysik til HTX Køge

Køge

Er du vild med ligninger, laboratorier – og livlige unge mennesker?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en eller flere undervisere med kompetencer inden for matematik, fysik og/eller erhvervsinformatik til vores EUX-hold på HTX-afdelingen i Køge.
Der er tale om tidsbegrænsede stillinger, og vi er åbne for både deltid og fuldtid – afhængig af dine fag og ønsker.

Om stillingen

Som underviser hos os får du mulighed for at arbejde med EUX-elever, der kombinerer det bedste fra to verdener:
De tager en erhvervsuddannelse og en studentereksamen på én gang. Det er unge, der både kan lide det praktiske og det teoretiske – og som har brug for lærere, der kan vise, hvordan de to ting hænger sammen.

Du vil

  • undervise engageret og skabe undervisning, der motiverer og udfordrer
  • bidrage til elevernes faglige og sociale trivsel gennem gode relationer
  • indgå i samarbejde med kolleger om projekter og tværfaglige forløb.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er fagligt stærk og brænder for at formidle dit stof på en levende måde
  • har kendskab til fagenes bekendtgørelser og mål
  • kan lide en hverdag med teenagere og stor energi.

Har du pædagogikum, er det en fordel – men det er ikke et krav.

Om os

HTX Køge er en del af EUC Sjælland og ligger på Campus Køge.
Vi er en mindre skole med en uhøjtidelig kultur, stærkt kollegialt fællesskab og høj faglighed.
Hos os hjælper vi hinanden, griner sammen – og gør os umage for, at både elever og ansatte trives. Som ny lærer får du en mentor, og der er altid kolleger, man kan sparre med over en kop kaffe (eller en ligning).

Praktisk

  • Ansættelse: fra 1. januar 2026
  • Ansættelsesform: tidsbegrænset, efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC-organisationerne eller cirkulære om timelønnet undervisning.
  • Kontakt: Rektor Nynne Afzelius – helst på sms 41 26 21 37 eller mail nyaf@eucsj.dk

EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.

Ansøgning:

Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/ og benyt ”Søg jobbet”-funktionen nederst i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: mandag d. 24. november 2025 kl. 12.00

Vi afholder løbende samtaler.

EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.

EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Jurist til vandteamet

København

Synes du, at det lyder spændende at arbejde med en sektor i rivende udvikling, der har stor bevågenhed fra både borgere og politikere? Og kan du se dig selv i et job, hvor du har stor indflydelse på lovgivningen og reguleringen af de danske vandselskaber med bl.a. det formål at sikre rammerne for en effektiv vandsektor, som bidrager til klimasikring og den grønne omstilling? Så er stillingen som jurist i Energistyrelsens affalds- og vandenhed måske noget for dig!

Om os Vandsektoren er en grundpille i det danske samfund og spiller samtidig en afgørende rolle ift. at sikre vores samfund mod konsekvenserne af klimaforandringerne.

I vandenteamet har vi ansvaret for den økonomiske og organisatoriske regulering af vandselskaberne. Dermed har vi ansvaret for at skabe rammerne for en effektiv og grøn vandsektor, der kan bidrage til at indfri de politiske ambitioner på klima- og miljøområdet, uden at forbrugerne betaler unødigt meget for det.

For tiden arbejder vi med at betjene Vandreguleringsudvalget, som skal udstede anbefalinger til en fremtidig økonomisk regulering af sektoren, og inden længe påbegyndes implementeringen af anbefalingerne - dette arbejde kommer du som vores nye jurist til at spille en central rolle i.

Du bliver en vigtig del af et team på 7 medarbejdere, der består af dygtige og erfarne jurister, teknikere, økonomer og generalister. Vi har en uformel tone, mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det, og fokus på en god work-life balance.

Om stillingen Som jurist i på vandområdet skal du indgå i det løbende regelarbejde sammen med jurister, teknikere og økonomer om at udvikle fremtidens politik og regulering på vandområdet.

Dit primære ansvarsområde bliver at udvikle og skrive ny lovgivning, helt fra de første konturer tegnes, til at udarbejde lovforslag og at følge op i form af bekendtgørelser og vejledningsarbejde. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • bidrage til at udtænke nye muligheder for reguleringen af vandsektoren, f.eks. ifm. understøttelsen af Vandreguleringsudvalgets arbejde
  • bidrage til og stå i spidsen for lov- og bekendtgørelsesarbejde
  • have løbende dialog med eksterne- og interne interessenter
  • besvare juridiske spørgsmål om lovgivningen og gældende regler fra vandselskaber, interesseorganisationer og advokater
  • Løbende ministerbetjening, herunder besvarelse af henvendelser fra Folketinget, kommuner m.v.
Om dig For at opnå succes i jobbet er det afgørende, at du trives i en hverdag, hvor du skal samarbejde med kollegaer, der har forskellige faglige kompetencer, og samarbejdspartnere fra branchen og andre ministerier. Det er derfor vigtigt, at du har stærke samarbejdsevner.

Endvidere lægger vi vægt på, at du har en stærk gennemslagskraft i dialogen med vores forskellige samarbejdspartnere, herunder særligt i forbindelse med situationer, hvor der skal træffes beslutninger.

Vi forestiller os, at du er uddannet jurist, samt at du har interesse for og erfaring med lovarbejde.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • arbejder struktureret og formår at bevare overblikket over komplekse problemstillinger
  • har forståelse for politiske processer
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, hvor retningen kan skifte, og pludseligt opståede sager kan rydde bordet
  • har interesse for forsyningssektoren
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med regulering af forsyningssektoren og/eller selskabsret.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som konsulent.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Eskil Lykke Jacobsen på telefon +45 33 95 08 11.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 23. november 2025.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Gigthospital

Introduktionsstillinger

Sønderborg

Introduktionsstillinger
Pr. 1. marts 2026 er der to 1-årige introduktionsstillinger til besættelse med delt forløb mellem Dansk Gigthospital, Sønderborg og Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland.

Stilling A: Første del 6 måneder Dansk Gigthospitalet, Sønderborg. Anden del 6 måneder Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland.

Stilling B: Første del 6 måneder Dansk Gigthospitalet, Sønderborg. Anden del 6 måneder Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland

Dansk Gigthospital
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen. Gigthospitalet varetager den reumatologiske funktion for Region Syddanmark, og modtager patienter med såvel inflammatoriske som ikke-inflammatoriske lidelser.

Hospitalet har 28 senge og behandler årligt ca. 750 patienter i stationært regi og har derud over ca. 26.500 ambulante ydelser/år indbefattet biologisk behandling, DXA skanninger og ultralydsfunktion.

Hospitalet fungerer som et offentligt sygehus med både ambulante og elektive patientforløb under indlæggelse tillige med akut funktion, tilsyn og rådgivning. Dertil kommer de dertilhørende uddannelses-, forsknings- og kvalitetsmæssige forpligtigelser. Hospitalet er omfattet af frit sygehusvalg og modtager således reumatologiske patienter fra hele landet til såvel stationær som ambulant udredning og behandling.

Dansk Gigthospital har en veludviklet og kvalificeret opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er desuden en mangeårig erfaring med tæt tværfagligt klinisk samarbejde i den reumatologisk rehabilitering af patienter med komplekse reumatologiske problemstillinger under indlæggelse.

Gigthospitalet har egen forskningsenhed, som er tilknyttet gennem aftaler med Region Syddanmark og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SDU). Forskningsenheden har tilknyttet 3 professorer hvoraf 1 er forskningsleder med tilknytning til inflammatoriske gigt og bindevævslidelser og 2 er rehabiliteringsprofessorer.

Lægestaben udgøres af 7 overlæger, 7 reservelæger, heraf 1 hoveduddannelsesstilling og 2 introduktionsstillinger.

Forvagten indgår i 7 skiftet vagt med tilkald fra bolig og understøttes af reumatologiske speciallæger i døgnbemandet beredskabsvagt. Der er fokus på det gode læringsmiljø med supervision og vejleder, samt undervisning til alle yngre læger.

Vi kan tilbyde:

  • Introduktionsprogram og løbende supervision og undervisning i det daglige arbejde.
  • Et arbejde med mulighed for at opnå betydelig erfaring med et bredt spektrum af reumatologiske sygdomme, differentiel diagnostik samt reumatologisk rehabilitering. Forløbet kan for interesserede kvalificere til senere hoveduddannelsesforløb i specialet intern medicin reumatologi på Dansk Gigthospital, Sønderborg.
  • Et arbejde med mulighed for at tilegne sig færdigheder i ledpunktur og UL undersøgelsesteknik, samt erfaring med osteoporose og DEXA- scanninger
  • Generelle intern medicinske kompetencer opnås som følge af delt stillingsforløb med Medicinske Sygdomme SHS og kan kvalificere til senere hoveduddannelse i alle øvrige intern medicinske specialer.
  • Mulighed for deltagelse i forskning for interesserede.
  • At være behjælpelig med bolig.
  • Medicinske Sygdomme
  • I Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland arbejder vi målrettet på at skabe et dynamisk og innovativt fagligt miljø, hvor patienten er i centrum. Vi tror på, at et højt niveau af engagement, faglighed og professionalisme er til gavn for vores patienter og deres pårørende. Det understøtter vi blandt andet ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt i afdelingen. Samtidig sætter vi fokus på sammenhængende patientforløb, patient- og pårørendeinddragelse.
Medicinske sygdomme, Sygehus Sønderjylland varetager følgende funktioner, fordelt på 3 matrikler:

  • Endokrinologi
  • Nefrologi inkl. hæmodialyse
  • Lungemedicin
  • Gastroenterologi
  • Geriatri
  • Onkologi
  • Palliation (med selvstændigt sengeafsnit)
  • Daghospital i Tønder
  • Medicinsk Modtagelse Sønderborg
Funktionstiden vil primært foregå på Sønderborg matriklen.

Introduktionslægen deltager i forvagt med mulighed for afprøvning af superviseret bagvagtsfunktion i forløbet. Der er bagvagt i tilstedeværelsesvagt hele døgnet på begge matrikler.

Vores tilbud

  • Bred intern medicinsk uddannelse. Afdelingen har i øjeblikket hoveduddannelsesforløb i nefrologi, lungemedicin, endokrinologi, geriatri og almen medicin samt dele af hoveduddannelsen i akut medicin, reumatologi og kardiologi
  • Mulighed for individuel tilpasning af forløb afhængig af interesser.
Vi forventer, at du

  • besidder gode samarbejdsevner
  • er fleksibel, energisk og engageret
  • deltager i kvalitetssikring af behandlingen
Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner i Danmark og FAYL.

Uddannelsesprogrammer kan rekvireres ved henvendelse til:
Dansk Gigthospital:
Uddannelsesansvarlig klinisk sekretær Jette Madsen Thiesen, tlf. nr.: 73654210 eller Uddannelsesansvarlig overlæge Rannveig Gildberg-Mortensen, RGildberg-Mortensen@danskgigthospital.dk

Medicinske Sygdomme:
Uddannelsesansvarlig overlæge Thomas.raffnsoe.hoeg@rsyd.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte Cheflæge Afshin A. Christiansen, telefon 73654040, AAChristiansen@danskgigthospital.dk eller på www.gigthospitalet.dk
eller Cheflæge Frans Brandt Kristensen, telefon 79973010, frans.brandt.kristensen@rsyd.dk

Motiveret ansøgning og CV skal fremsendes senest 28. november 2025.




Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling