WorkWithUs
close-button
Aarhus
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
870
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
130 ledige stillinger i Skanderborg lige nu

Skanderborg Fællesskaberne

Faglig leder med sundhedsfaglig baggrund til Baunegården

Skanderborg

Faglig leder med sundhedsfaglig baggrund til Baunegården - en del af Skanderborg Fællesskaberne

Er du passioneret omkring det sundhedsfaglige og trives du i at skulle styrke den sundhedsfaglige indsats for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau? Kan du sætte den faglige retning med tydelighed, handlekraft og en tilgang, der inspirerer? Og kan du samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger? Hvis dette lyder som dig, er du måske vores nye faglig leder for det sundhedsfaglige område.

Kort om stillingen
På Baunegården har vi et stort ønske om at videreudvikle på et stærkt fagligt fundament, som vi har brugt de sidste par år på at etablere og som vores snart tidligere sundhedsfaglig leder har igangsat. Vi søger derfor en ny faglig leder, med sundhedsfaglig baggrund, til at styrke samarbejdet om den fælles opgave med at levere den rette støtte og indsats for borgerne på det specialiserede område. Som faglig leder for det sundhedsfaglige kommer du til at arbejde tæt sammen med den faglige leder for det socialfaglige område.

Som faglig leder vil den primære opgave bliver at koordinere og lede den faglige retning i afdelingen. Derfor er det vigtigt, at du formår at skabe rammer og kan opbygge samarbejdsrelationer på tværs, så medarbejdernes faglighed kan bringes i spil i samarbejde med og omkring borgerne, samt kunne varetage ledelsen på afdelingens møder.

Du vil ind imellem også skulle understøtte og samarbejde med vores andre afdelinger i Skanderborg Fællesskaberne om den faglige retning.

Du vil referere til afdelingslederen på Baunegården.

Din rolle
Som faglig leder forventer vi, at du ”går foran” og er opdateret på ny faglig viden i forhold til vores målgruppe. Du skal være velfunderet i den recovery-orienterede rehabiliteringspraksis, VUM 2.0, LA2, og hele den sundhedsfaglige praksis og dokumentation. Det forventes at du har forståelse og kendskab til lovgivningen omkring SEL §83 og §85 samt SUL §138. Samt at du kan bringe din faglige viden i spil og aktivt understøtter ledelse og medarbejdere i brugen af de faglige tilgange. Du vil i perioder skulle være stedfortrædende for afdelingslederen og det er en fordel hvis du har forståelse for det grundlæggende i vagtplanlægning, da vi understøtter hinanden ved ferie afvikling.
Vi lægger vægt på, at du:
  • sikkert kan påtage dig fagligt ledelsesansvar
  • har stærke kompetencer til at arbejde og lede tværfagligt samarbejde
  • kan træffe selvstændige beslutninger inden for de aftalte rammer
  • har en bred sundhedsfaglig erfaring
  • trives med at have en stor berøringsflade
  • kan omsætte stedets teoretiske ramme til praktiske og bæredygtige tiltag
  • kan sætte tydelig retning og formidle de forventninger, der er til opgaveløsningen
  • kan indgå og planlægge fagligudviklingssamtaler med personalet.

Din person
Det er en fordel hvis du har en baggrund som sygeplejerske eller har anden sundhedsfaglig baggrund med viden og praksis fra sygepleje. Vi lægger særligt vægt på, at du kan inspirere medarbejderne fagligt og udviklingsmæssigt, herunder skabe følgeskab og motivation for faglig udvikling. Derudover er det vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og har et godt overblik.

Du skal søge denne stilling, hvis du vil være en del af et ledelsesteam med en afdelingsleder og en faglig leder for det socialfaglige, der insisterer på det forpligtigende arbejdsfællesskab, og hvor vi i teamsamarbejdet har fokus på at lykkes i helheden og i samspil med andre – opad, nedad, udad og på tværs af afdelinger.

Du skal også søge stillingen, hvis du ønsker en dagligdag i tæt samarbejde med fagligt, dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel.
Vi sørger for den bedste start for dig med en grundig introduktion og rig mulighed for sparring.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor
  • trivsel vægtes højt og vi ser det som et fælles ansvar
  • der er plads til nytænkning og personlig- og fagligudvikling
  • vi arbejder tværfagligt og gør brug af hinandens kompetencer
  • sjov og godt humør er noget, der er gennemgående i vores hverdag
  • vi blandt andet har sundhedsordning med Falck Healthcare.

Baunegården, Skanderborg Fællesskaberne
Baunegården er et døgntilbud i socialpsykiatrien som er organiseret under Skanderborg Fællesskaberne, Baunegården består af to afdelinger, hvor af den ene er borgere med langvarigt botilbud og den anden er en midlertidigbolig med kortere visiteret ophold.

Vi arbejder ud fra lovgivning, SEL §83, SEL §85 og SUL §138.

Vi er ca. 65 ansatte, og tværfaglig sammensat af socialfaglige, sundhedsfaglige og terapeutfaglige medarbejdere.

Skanderborg Fællesskaberne
Skanderborg Fællesskaberne rummer handicap- og socialpsykiatriindsatser fordelt i hele Skanderborg Kommune. Vi prioriterer fællesskabet og tanken om, at man er en del af noget større. Vores organisation er under udvikling og i bevægelse hele tiden. Vi arbejder i store og små fællesskaber, hvor vi støtter det enkelte menneskes udvikling og trivsel. Det hele og betydningsfulde menneske mødes, ses og høres i Skanderborg Fællesskaberne af en stærk faglighed, hvor fokus er på den enkeltes behov, ressourcer, håb og drømme. Fællesskaberne har en samlet ledergruppe på 8 ledere, som understøtter opgaverne rundt i hele organisationen.

Læs mere om Skanderborg Fællesskaberne på vores hjemmeside her

Praktiske oplysninger
Ønsker du flere oplysninger omkring stillingen kan du rette henvendelse til afdelingsleder Line Damgaard på mobil 24 26 90 57 (send gerne sms på forhånd) eller mail line.steffensen.damgaard@skanderborg.dk eller faglig leder Mette Wolff på mobil 20 41 23 55 (send gerne sms på forhånd) eller mail Mette.Mariager.Wolff@skanderborg.dk

Line holder ferie frem til den 10. august.

Stillingerne ønskes besat den 1. oktober 2026.

Stilling er en fast og på 37 timer.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Den 14. august 2026 kl. 23.59

Bliver du indkaldt hører du fra os den 17. august, da vi forventer at første samtale allerede bliver afholdt onsdag den 19. august og anden samtale den onsdag den 26. august fra kl. 12:30. Du vil inden anden samtale få tilsendt en case.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team økonomi/administration SOH

Administrativ medarbejder til Genoptræningsvisitationen

Skanderborg

Administrativ medarbejder til Genoptræningsvisitationen i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap

Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap søger en medarbejder til at løse administrative opgaver, primært i tilknytning til vores Genoptræningsvisitation. Derudover vil der være andre administrative opgaver du skal understøtte i Fagsekretariatet i samarbejde med øvrige administrative kollegaer.

På genoptræningsområdet bliver din opgaver primært:
  • at sikre at de administrative og økonomiske opgaver håndteres i journalsystemer
  • at understøtte skriftlige korrespondancer med borgere og samarbejdspartnere
  • besvare telefoniske henvendelser fra borgerne og samarbejdspartnere

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde og sparring med vores genoptræningskonsulent omkring opgaveløsningerne i hverdagen.

Vi leder efter en medarbejder der er skarp og effektiv i løsningen af en række administrative opgaver. Du skal være god til at kommunikere og have lyst og evne til at sætte dig ind i borgerens situation, så vi hjælper borgeren bedst muligt.

I Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap skal du bidrage til øvrige administrative opgaver som eksempelvis regningsbetaling, håndtering af abonnementer og devices, m.m.

Du kan i høj grad selv tilrettelægge dine opgaver, men vil også indgå i et bredt samarbejde med genoptræningskonsulenten og kollegaer.

Vi forestiller os, at du har
  • en relevant administrativ uddannelse (kontoruddannelse, administrationsbachelor eller lignende) og gerne erfaring fra en administrativ sundhedsfaglig sammenhæng

Som person
  • er du serviceminded
  • har du gode kommunikative evner i forhold til borgere og samarbejdspartnere og kan understøtte borgers gang i kommunen
  • er du god til at styre processer i samarbejde med andre, så der sikres fremdrift og målet nås
  • er du en god kommunikator som er tydelig og præcis både mundtligt og skriftligt
  • er du imødekommende og med godt humør
  • skal du trives med opgaver af systematisk og rutinemæssig karakter

Vi tilbyder
  • Et engageret fagligt miljø
  • Mulighed for at bidrage til områdets og afdelingens udvikling
  • Tætte samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder og organisationer
  • En afdeling hvor humøret er højt og hvor vi er opmærksomme på hinanden
  • Muligheden for at gøre en forskel.
Stillingen er organiseret i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap hos Afdelingen Økonomi og Administration. Vi er en afdeling på 13 medarbejdere, hvor der løses mange forskelligartede opgaver på sundheds, omsorgs og handicapområdet - for eksempel lønadministration, systemadministration, betaling af regninger, boligforening, puljehåndtering, opkrævning af servicebetalinger hos borgere, telefonbetjening og meget andet.

Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Løn- og ansættelsesmæssige vilkår forhandles efter HK’s gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Nærmere oplysninger om stillingen
Spørgsmål rettes til afdelingsleder for afdelingen Økonomi og Administration Tina Ølgaard på telefon 23 28 22 60 eller til leder af genoptræningsvisitationen Lisbet Birkelund Schjødt telefon 40 22 64 41.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 12 august 2026.

Ansættelsessamtaler finder sted den 17. august 2026 på Skanderborg Fælled.

Ved eventuel ansættelse indhentes referencer samt straffeattest.

Vi opfordrer til, at du orienterer dig om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk
I Skanderborg kommune har vi en vision Mennesker møder Mennesker

Læs mere om Skanderborg Kommune

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Virksomheder i Aarhus kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.