WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Økonomistyrelsen

Erfaren udbudsjurist med lyst til at rådgive staten

København

Vil du bruge din juridiske erfaring der, hvor den gør størst forskel – på tværs af hele staten? I Statens Indkøb og Jura søger vi en erfaren udbudsjurist, der motiveres af komplekse juridiske problemstillinger, høj faglig kvalitet og rollen som betroet rådgiver for kollegaer i staten.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i hjertet af København, hvor vi arbejder tæt sammen, sparrer fagligt og leverer brugbar, præcis og løsningsorienteret juridisk rådgivning.

Hvem er vi Kontor for Statens Indkøb og Jura er en del af Økonomistyrelsen og står bag Statens Indkøbsprogram med fællesstatslige rammeaftaler, der anvendes bredt i staten.

Vi har samtidig ansvaret for Rådgivningsenheden – Statens indkøb, der er etableret i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Rådgivningsenhedens formål er at hjælpe statslige myndigheder med alle aspekter af udbudsretten. Det giver en sjælden og attraktiv opgaveportefølje, hvor du arbejder med udbud af et bredt og varieret mix af ydelser – ofte med høj kompleksitet og samfundsmæssig betydning.

Derudover yder vi intern juridisk rådgivning i Økonomistyrelsen, særligt inden for udbud, kontrakter, aktindsigt og GDPR.

Dine opgaver Som erfaren udbudsjurist får du en central rolle og høj grad af selvstændighed. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Juridisk rådgivning om indkøb, udbud og kontrakter
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbuds- og kontraktmateriale
  • Projektledelse og faglig styring af udbudsprocesser
  • Faglig sparring og mentorrolle for mindre erfarne kollegaer
  • Videndeling gennem artikler, netværk, oplæg, vejledninger og skabeloner
Har du interesse for it-ret og digitale løsninger, er der gode muligheder for faglig fordybelse eller specialisering. Økonomistyrelsen forvalter flere store fællesstatslige it-løsninger, og efterspørgslen på rådgivning om it-udbud er stigende.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med udbud og/eller kontrakter, fx fra en offentlig myndighed, et advokatkontor eller konsulentbranchen.
  • kan omsætte kompleks jura til brugbare løsninger
  • trives i rollen som faglig sparringspartner og rådgiver
  • har lyst til at dele din viden og bidrage til andres faglige udvikling
  • motiveres af at arbejde for en velfungerende og effektiv offentlig sektor
Et fagligt stærkt kontor med plads til både arbejds- og familieliv

Du bliver en del af Statens Indkøb og Jura i Økonomistyrelsen - en central aktør i det offentlige indkøbs- og udbudsmiljø. Vi arbejder tæt sammen på tværs af kontoret, styrelsen og staten og har en bred kontaktflade til både offentlige og private aktører.

Vi prioriterer samarbejde, videndeling og et godt arbejdsmiljø højt. Hos os får du et meningsfuldt job med faglige udfordringer fra første dag og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi leverer i fællesskab, deler viden på ugentlige tavlemøder og fejrer, når vi når i mål med større opgaver.

Vi laver mange opgaver, som ligner dem, du finder på et advokatkontor, hvorfor også flere af os har en baggrund i advokat- eller konsulentbranchen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsessted Vi har kontor i hjertet af København tæt ved både Kongens Nytorv og Kongens Have. Vores adresse er Landgreven 4, 1017 København K.

Læs mere om Rådgivningsenheden og nogle af dine kommende kollegaer på www.statensindkob.dk.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Christina Bagger på tlf. 2018 4771. Bemærk dog ferie fra d. 15. juli til og med d. 10. august.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du er et godt match til den konkrete stilling med CV og eventuelle bilag senest den 10. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33/34.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kok/ernæringsassistent søges til nyt børne- og ungehjem i Københavns Kommune – kom til åbent hus tirsdag den 11. august kl. 14.00-18.00

København

Kok/ernæringsassistent søges til nyt børne- og ungehjem i Københavns Kommune

Kom til til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingen eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om tilbuddet, møde ledelsen og få indblik i den faglighed og kultur, vi er ved at opbygge. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Vil du være med til at skabe et hverdagsliv, hvor børn, unge og familier oplever tryghed, fællesskab og nærvær?
Vi etablerer et nyt kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år med mulighed for ungestøtte efter Barnets Lov frem til det 23. år.

Indsatsen er helhedsorienteret og intensiv, hvor den unge, familien og de professionelle omkring dem samarbejder om at skabe udvikling og nye muligheder. Vi modtager både planlagte og akutte anbringelser, og derfor spiller hverdagen – og de mennesker, der får den til at fungere – en vigtig rolle.

Vi søger en kok/ernæringsassistent, der vil være med til at skabe et trygt og imødekommende hverdagsliv, hvor måltider, værtskab og de fysiske rammer er en vigtig del af den samlede indsats.

Vi møder
Vi møder børn, unge og familier med forståelsen af, at de små ting ofte gør den store forskel.

Et måltid, et dækket bord eller en varm velkomst kan skabe ro, genkendelighed og tryghed – særligt for unge, der har oplevet uforudsigelighed og mange brud.

Vi ser
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer.

Vi modtager både planlagte og akutte anbringelser, og hverdagen kan derfor ændre sig hurtigt. Det kræver en kollega, der kan bevare overblikket og bidrage til, at huset opleves roligt, indbydende og trygt – både for de unge, deres familier og de mange samarbejdspartnere, der kommer i huset.

Vi skaber hverdagsliv
Du planlægger og tilbereder dagens måltider, står for indkøb, varebestilling, egenkontrol og den daglige drift af køkkenet.

Samtidig er du med til at skabe et hus, hvor måltider, værtskab og hverdagsliv hænger naturligt sammen. Børn, unge, familier, samarbejdspartnere og kolleger møder dig i løbet af dagen, og dit arbejde er med til at skabe en atmosfære, hvor mennesker føler sig velkomne.

Du arbejder selvstændigt, men bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor forskellige fagligheder bidrager til den samme fælles opgave.

Vi søger dig, som

  • har en relevant faglig baggrund som kok, ernæringsassistent eller lignende
  • har erfaring med madlavning og køkkendrift
  • kan planlægge og tilberede varierede og ernæringsrigtige måltider
  • har kendskab til egenkontrol og fødevarehygiejne
  • arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblikket
  • trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • møder børn, unge, familier og kolleger med nærvær, venlighed og imødekommenhed
  • ønsker at bidrage aktivt til fællesskabet
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en arbejdsplads med en tydelig faglig retning og et stærkt tværfagligt fællesskab
  • en hverdag, hvor dit arbejde gør en forskel for børn, unge, familier og kolleger
  • gode muligheder for sparring og faglig udvikling
  • en ledelse med fokus på nærvær, kvalitet og fællesskab
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse: 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Arbejdssted: Glucksvej 2, 2450 København SV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026.
Samtaler afholdes i uge 34 og 35.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Efterretningstjeneste

Vil du være med til at sikre at nogle af FE’s mest kritiske systemer kører?

København

Er du klar til at blive en central brik i Danmarks efterretningsarbejde? Vil du arbejde med systemer, som hver dag er med til at beskytte landet? Så er du måske en af vores nye application specialists, vi søger til vores Application Management‑team.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Vores Application Management‑team består i dag af en gruppe højt specialiserede kolleger. Sammen drifter og videreudvikler vi en portefølje af kritiske systemer, som understøtter hele efterretningsprocessen. Teamet er præget af høj faglighed, et åbent og uformelt arbejdsmiljø og med sociale aktiviteter, vi har højt til loftet, men vi tager vores opgave alvorligt.

Som Application Specialist får du en hverdag fyldt med variation og udfordringer. Du vil have ansvaret for at vedligeholde, videreudvikle, teste og drifte kritiske services, så “lampen altid lyser grønt”.

Vi arbejder med en bred teknologi-stack, så du vil møde mange forskellige programmeringssprog, rammeværker og værktøjer. Du får mulighed for at anvende dine nuværende kompetencer og samtidig tilegne dig nye færdigheder. Vi varetager den daglige drift af blandt andet RHEL-baserede systemer, performance optimering og sikkerhed, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med:

• Deployment og drift af micro-services
• Ansible playbooks til konfiguration, provisioning og patch management på tværs af miljøer
• Windows‑core‑services
• MS SQL‑Server
• IIS
• PowerShell eller Apache NiFi

Det vigtigste er, at du er proaktiv, struktureret og har lyst til at sætte dig ind i nye områder og teknologier.

Vi har en god feedback-kultur og fokus på personlig udvikling, vi arbejder med frihed under ansvar. Desuden vil du få støtte i dit arbejde, så du lykkes bedst muligt. Din dagligdag vil være i Dragør, men inden for de næste par år flytter vi til FE’s nye domicil på Svanemøllen Kaserne.

Du og din baggrund er vigtig
Du behøver ikke have en baggrund inden for efterretning – vi lærer dig alt, hvad du skal vide om vores opgaver.

Det er en forudsætning for at varetage rollen, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvilken type uddannelse du har kan variere, og det kan både være på akademi-, professionsbachelor- eller kandidatniveau. Det vigtigste er at indholdet af uddannelsen har en faglig relevans.

Vi forestiller os, at du har en baggrund med afsæt i DevOps eller som udvikler, men du kan også være nyuddannet med ovenstående kompetencer. Det vigtigste er din indstilling og tilgang til arbejdet, hvor vi lægger stor vægt på din evne til at analysere komplekse driftsudfordringer, din selvstændighed og din vilje til at samarbejde på tværs af funktioner.

Det er vigtigt for os, at du er proaktiv, opsøgende og har en lyst til at sætte dig ind i nye områder, teknologier mv., som du ikke har arbejdet med tidligere. Du trives i opgaven med at sikre en stabil drift og motiveres af, at systemerne kører. Du er ikke bange for en foranderlig hverdag, hvor tingene af og til skal gå stærk.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 9. august 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 34 og 35 og stiler mod en ansættelse fra den 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 22376@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Ph.d.-stipendium: AI og avanceret billeddiagnostik til præcis kræftkirurgi

København

Afdelingen for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet søger to ph.d.-studerende til det tværfaglige AIMICS-projekt.

Er du læge med interesse for kirurgi, medicinsk teknologi og kunstig intelligens? Vil du være med til at udvikle fremtidens billeddiagnostik, der kan hjælpe kirurger med at fjerne al kræft første gang? Så har du nu mulighed for at blive en del af et internationalt forskningsprojekt i krydsfeltet mellem klinisk forskning og ingeniørvidenskab.

Det drejer sig om to treårige fuldfinansierede ph.d.-stillinger forankret ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet, mens ph.d.-uddannelsen gennemføres ved DTU som en del af Det Tekniske Universitetshospital (TUH).

AIMICS-projektet

AIMICS (AI-driven Multidimensional Imaging Platform to Improve Cancer Surgery) er et tværfagligt forsknings- og innovationsprojekt støttet af Innovationsfonden med 30 millioner. Projektets vision er at udvikle en AI-baseret platform, som under operation kan hjælpe kirurgen med at vurdere, om hele tumoren er fjernet.

Det ene ph.d.-projekt vil arbejde med avancerede billedteknologier såsom 3D-ultralyd, AI og midt-infrarød billeddannelse for at forbedre operationer ved hoved-halskræft. Det andet ph.d.-projekt vil forske i brug af mikro-CT og avancerede røntgen- og neutronteknologier (MAX IV) til at undersøge mikroskopisk tumormorfologi i 3D i kirurgiske resektater.

Som ph.d.-studerende vil du skulle varetage patientinklusion i klinisk studie og arbejde tæt sammen med ingeniør ph.d.-studerende fra DTU, der bl.a. vil forske i udviklingen af nye foundation-modeller til AI-analyser som skal bruges i projektet. Målet er at udvikle kliniske beslutningsstøttesystemer, der kan forbedre kirurgisk præcision, reducere antallet af genoperationer og forbedre patienternes behandling.

Forskningsmiljø

Du bliver ansat ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet, og indskrevet som ph.d.-studerende ved DTU Compute som en del af TUH. Projektet udføres i samarbejde mellem Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Compute, DTU Physics, DTU Electro) samt start-up-virksomheden 3Sonic.

Du vil også blive en del af forskningsgruppen SURGiC på Øre-, Næse- og Halskirurgisk & Audiologisk Klinik, Rigshospitalet, der ledes af overlæge og klinisk professor Tobias Todsen. Udover dit ph.d.-projekt forventes det også, at du er med til at varetage undervisning og afholdelse af internationale kurser såsom ”Copenhagen International Head & Neck Ultrasound Course” og ”TUH MedTech Innovation & Entrepreneurship Workshop”. Derudover forventes det også, at du vil tilegne dig kliniske færdigheder inden for ultralydsskanning og brug af nye teknologier inden for ØNH-specialet som del af dit ph.d.-forløb.

Kvalifikationer

  • Interesse for AI og det tværfaglige samarbejde mellem lægevidenskab og ingeniørvidenskab.
  • Trives i et tværfagligt miljø og bidrager aktivt til samarbejde
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
På baggrund af speciallægestoppet på Rigshospitalet vil speciallæger ikke komme i betragtning til ph.d.-stillingerne.

Ansættelse

Ansættelsen sker ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.gældende overenskomst for læger.

Forventet ansættelsesstart er 1. oktober eller efter aftale.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Overlæge og Klinisk Professor Tobias Todsen
tobias.todsen@regionh.dk / 51847468

Øre-, Næse- og Halskirurgisk & Audiologisk Klinik, Rigshospitalet
DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere:

https://innovationsfonden.dk/da/news-article/svar-ved-operationsbordet-ny-teknologi

www.surgic.dk

www.3sonic.com

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamensbevis
Ansøgningsfristen er den 15. August 2026, samtaler vil blive afholdt den 20. og 21. august 2026.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Fysioterapeut til Lindrende Behandling, Rigshospitalet

København

Fysioterapeut til Lindrende Behandling, Rigshospitalet

Vil du være med til at udvikle fremtidens specialiserede palliation?

I Lindrende Behandling på Rigshospitalet søger vi en engageret fysioterapeut, som ønsker at gøre en forskel for patienter og pårørende, der lever med komplekse symptomer og følger af livstruende sygdom.

Vi står midt i en spændende udvikling af den specialiserede palliative indsats. Med afsæt i Kræftplan V og de nationale ambitioner på området arbejder vi målrettet mod at blive smallere, dybere og mere specialiserede. Vi ønsker at styrke vores indsats til patienter med de mest komplekse palliative behov – både inden for kræftsygdomme og non-maligne livstruende sygdomme.

Derfor søger vi en fysioterapeut, der brænder for symptomlindring, funktionsunderstøttelse, livskvalitet og tværfagligt samarbejde, og som har lyst til at være med til at forme fremtidens specialiserede palliation.

Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1. november 2026. Desuden har vi et barselsvikariat på 32 timer i perioden 1. november til og med 30. april 2027.



Hvem er vi?

Lindrende Behandling er Rigshospitalets specialiserede palliative enhed. Vi arbejder tværfagligt med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, præst og sekretærer omkring patienter med komplekse fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger relateret til livstruende sygdom. Klinikken arbejder med både patienter med kræftsygdom og patienter med andre alvorlige livstruende sygdomme. [rigshospitalet.dk], [sundhedsjobs.dk]

Vi tror på, at den bedste lindring skabes i fællesskab, og den tværfaglige tilgang er kernen i vores arbejde.

Samtidig bliver du en del af et stærkt fysioterapeutisk fagmiljø på Rigshospitalet. Din ansættelse er forankret i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, hvor ledelse, udvikling og det fysioterapeutiske faglige fællesskab er samlet på tværs af hospitalets specialer. Du får dermed adgang til et stort netværk af fysioterapeutiske kolleger, høj faglig sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Kort sagt får du det bedste fra to verdener: et lille højt specialiseret palliativt team og et stort fysioterapeutisk fagfællesskab.



Om stillingen

Din kliniske hverdag vil foregå i Lindrende Behandling, hvor du indgår som en integreret del af det tværfaglige behandlerteam. Afsnittet er ambulant, med mulighed for fleksible arbejdsgange i patienternes forløb på hospitalet og hjemme. Understøttelse af både patient og pårørende er centralt.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Vurdere patienters funktionsevne, aktivitetsniveau og ressourcer
  • Bidrage til lindring af symptomer som smerter, åndenød, træthed og fysisk funktionsnedsættelse
  • Planlægge og gennemføre målrettede fysioterapeutiske interventioner, som kan være individuelle, holdtræning og/eller foregå i eget hjem
  • Understøtte patienters muligheder for deltagelse, selvstændighed og livskvalitet
  • Rådgive patienter og pårørende om fysisk aktivitet, energiforvaltning og mestring af hverdagen
  • Deltage aktivt i tværfaglige konferencer samt afklaring af mest relevante tilbud i hospitalsregi eller eksternt
  • Understøtte samarbejdet ud til landets kommuner, hospitalsafdelinger og andre samarbejdspartnere
  • Bidrage til udvikling, kvalitetsarbejde og implementering af ny viden inden for palliation


Vi søger en fysioterapeut, der

  • Er autoriseret fysioterapeut
  • Har klinisk erfaring og gerne erfaring inden for palliation, onkologi, rehabilitering, neurologi, lungemedicin eller beslægtede specialer
  • Har interesse for patienter med komplekse sygdomsforløb defineret af kompleksitet i relation til diagnose/symptomer
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt tværfagligt samarbejde
  • Er fagligt nysgerrig og motiveret for udvikling af det fysioterapeutiske område
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med eller uddannelse inden for palliation eller lymfødem



Vi tilbyder

  • En stilling i et af landets førende specialiserede palliative miljøer
  • Mulighed for at præge udviklingen af fysioterapien i den specialiserede palliation
  • Et engageret og tværfagligt fællesskab med patienten og de pårørende i centrum
  • Et stærkt fysioterapeutisk netværk på tværs af Rigshospitalet
  • Faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, refleksion, respekt og humor
  • Deltagelse i et miljø med fokus på forskning, udvikling og kvalitet


Derfor skal du vælge os

I Lindrende Behandling møder du mennesker på nogle af de mest betydningsfulde tidspunkter i deres liv. Her handler fysioterapi ikke kun om bevægelse og funktionsevne – men også om værdighed, håb, livskvalitet og lindring.

Vi søger dig, som ønsker at bruge dine fysioterapeutiske kompetencer i et højt specialiseret miljø, hvor faglig dybde, tværfagligt samarbejde og menneskelig omsorg går hånd i hånd.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Ansættelsessted

Du vil være ansat i
Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, HOC
Esther Møllers Vej 8, Opgang 85
2100 København Ø.

Dine arbejdsopgaver vil foregå i
Lindrende Behandling, Klinik 4005, CKO
Juliane Maries Vej 8
2100 København Ø



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.



Ansøgningsfrist er tirsdag den 1. september 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag og onsdag den 15. og 16. september 2026.

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte fysioterapeut Nanna Kristensen Lange tlf. 35455103, fysioterapeut Nina Høgdal tlf. 35450503 eller tillidsrepræsentant Tilde Randsborg tlf. 35458502.



Ansøgningsprocedure

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og evt. øvrige relevante dokumenter sender online via link i stillingsopslag.



Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Jurister til Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion

København

Er du jurist og trives i krydsfeltet mellem databeskyttelse og digital udvikling?

Databeskyttelsesrådgiverfunktionen i Københavns Kommune søger to skarpe jurister, der vil bidrage til høj juridisk kvalitet, lovlig og ansvarlig anvendelse af AI-løsninger og en robust databeskyttelseskultur på tværs af kommunens syv forvaltninger.

Du bliver del af en ny, uafhængig kontrol- og rådgivningsfunktion
Stillingerne er placeret i Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion (KRF) i Københavns Kommune. Det er en ny funktion, som stadig er under udvikling, og det betyder, at du får mulighed for at præge udviklingen og prioriteringerne.

KRF består af Borgerrådgiveren, Whistleblowerenheden, Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverfunktionen. KRF er organisatorisk forankret under Borgerrepræsentationen og arbejder uafhængigt af forvaltningerne.

Om Databeskyttelsesrådgiverfunktionen
Databeskyttelsesrådgiverfunktionen fører tilsyn med og rådgiver kommunens forvaltninger om databeskyttelsesretten, AI-løsninger og behandlingssikkerhed. Vi understøtter ledere og medarbejdere i kommunen i at træffe sikre og lovmedholdelige beslutninger, der beskytter borgernes data og styrker tilliden til kommunens digitale løsninger.

Du får gode kolleger, der brænder for faglighed og praksisnær rådgivning
Som medarbejder i funktionen bliver du en del af et fagligt stærkt team med seks jurister og andre specialister. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en åben og konstruktiv dialog. Hos os er der en uformel omgangstone, et stærkt arbejdsfællesskab og et godt kollegaskab.

Vi søger to profiler med samme stærke faglighed

  • Jurist med fokus på databeskyttelse, AI-løsninger og behandlingssikkerhed:
    Vi søger en specialist, der – sammen med resten af teamet – vil kunne føre tilsyn med og rådgive forvaltningerne om GDPR, AI-løsninger og konsekvensanalyser. Det betyder en hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader, hvor du kommer til at arbejde med aktuelle juridiske problemstillinger og med at omsætte lovgivning til praktiske anbefalinger, der understøtter kommunens digitale udvikling.
  • Jurist med udvidet ansvar og koordinerende rolle:
    For en mere erfaren profil vil der – udover arbejdet med tilsyn og rådgivning – være mulighed for at tage et ekstra ansvar i teamet og prøve kræfter med at koordinere teamets opgaver, sætte retning og skabe overblik som sparringspartner for både kolleger og ledelse.
Dine opgaver

  • Rådgivning om databeskyttelsesretten og AI-løsninger
  • Sparring og kvalitetssikring i forbindelse med konsekvensanalyser
  • Undervisning og oplæg om databeskyttelse, AI og relaterede juridiske emner
  • Planlægning og gennemførelse af tilsyn
  • Omsætning af ny lovgivning til konkrete anbefalinger
  • Tværfagligt samarbejde med forvaltninger, kommunens enhed for IT-sikkerhed og ledelse
Din profil
Vi forventer, at du

  • Er uddannet jurist eller erhvervsjurist
  • Har erfaring med rådgivning om databeskyttelse
  • Har interesse for eller erfaring med AI-løsninger i en GDPR-kontekst
  • Gerne har kendskab til informationssikkerhed og relevante ISO-standarder
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljen og den praktiske løsning
  • Trives i både selvstændige opgaver og tværfagligt samarbejde
  • Er en klar og sikker formidler – både skriftligt og mundtligt
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med mulighed for to faste hjemmearbejdsdage. Dit arbejdssted bliver Sundholmsvej 34, 2300 København S.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte teamets juridiske faglige leder Line Nymann Schoop på 27 14 32 60.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Der vil blive afholdt samtaler den 17. og 18. august 2026.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amgros I/S

IT leder til Forsynings- og Økonomisystemer

København

Vil du være med til at sikre mere sundhed for flere – gennem digital udvikling af Amgros?

Brænder du for ledelse, forandring og samarbejde på tværs af forretning og IT? Motiveres du af at sætte retning, skabe fremdrift og udvikle mennesker og løsninger i en kompleks organisation? Og har du erfaring med udvikling, implementering og drift af standard forsynings- og økonomisystemer, så er det dig, vi søger til rollen som personaleleder med ansvar for at sikre en stærk systemunderstøttelse af Amgros’ forsynings- og økonomiområde.

Ansvarsområder Du får en central rolle i at sætte retning for området og sikre, at Amgros’ løsninger og samarbejder understøtter organisationens mål. Du bliver en del af IT-ledelsen, der består af IT-chefen og yderligere to teamledere, og du får det ledelsesmæssige ansvar for syv medarbejdere i teamet Forsyning og Økonomi. Du bliver ansvarlig for at skabe sammenhæng mellem forretning, IT og eksterne leverandører, sikre prioritering og fremdrift i opgaverne samt understøtte udviklingen af teamet, samarbejdsfladerne og de digitale løsninger. Samtidig får du en vigtig rolle i at drive forandringer, skabe følgeskab og sikre en stabil og effektiv opgaveløsning. Amgros har et mål om i højere grad at overgå til standardsystemer. Med din forståelse for både IT og forretning bliver du en central sparringspartner, der rådgiver og vejleder om de bedste løsninger til at understøtte den fortsatte strategiske udvikling af IT i Amgros. Dine ansvarsområder
  • Lede og udvikle teamets 7 medarbejdere og sikre trivsel, motivation og tydelig retning i den daglige opgaveløsning.
  • Sætte retning og prioritere indsatser inden for forsynings- og økonomiområdet i tæt samspil med forretningen og IT-ledelsen.
  • Skabe stærke relationer og fungere som bindeled mellem forretningen, IT og eksterne leverandører.
  • Sikre stabil drift, løbende forbedringer og udvikling af områdets løsninger, herunder ERP- og supply chain-relaterede processer.
  • Drive forandringer og sikre fremdrift i initiativer, der understøtter Amgros’ strategiske mål.
  • Sikre koordinering, opfølgning og prioritering af opgaver og samarbejder på tværs af organisationen.
  • Sikre en professionel leverandørstyring og bidrage til at omsætte strategi til konkrete resultater.
Hvem er du

Du har erfaring med ledelse og med at skabe resultater gennem andre. Du er god til at sætte retning, prioritere og skabe fremdrift i en hverdag med mange interessenter og forskellige behov. Samtidig trives du i rollen som samlende leder, der formår at skabe tillid, følgeskab og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Erfaring med ledelse inden for ERP, kontraktstyring og supply chain er en fordel.

Du arbejder struktureret og har blik for både mennesker, processer og resultater. Du formår at skabe overblik, træffe beslutninger og holde fokus på det, der skaber værdi for organisationen. Det falder dig naturligt at samarbejde bredt, håndtere forskellige interesser og drive forandringer med respekt for både opgaven og de mennesker, der skal lykkes med den. Hvem er vi IT-afdelingen i Amgros spiller en central rolle i at understøtte hele organisationens digitale udvikling og drift. Vi er i alt 30 medarbejdere, og vi arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre, at Amgros og vores kunder og leverandører altid har adgang til moderne, sikre og effektive IT-løsninger.

Vi har ansvar for alt fra drift og support af systemer, netværk og applikationer til rådgivning om data, IT-sikkerhed, GDPR og kvalitetssikring. Gennem innovation, digitalisering og procesudvikling bidrager vi til at realisere Amgros’ vision om mere sundhed for flere – og sikre, at vi altid er på forkant med teknologiske muligheder og krav fra sundhedsvæsenet.

Du kan se frem til at blive en del af en afdeling med en masse energi, engagement og høj faglig stolthed. Vi passer på hinanden og samarbejder om vores fælles mål. Humøret er højt og vi værdsætter det gode samarbejde – også når der indimellem er travlt.

Som teamleder bliver du desuden en aktiv del både af IT´s ledergruppe og vores tværorganisatoriske chef- og teamledergruppe.

Hvad kan vi tilbyde?

Amgros er en spændende og alsidig arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø. Arbejdsglæde er ikke bare en del af vores DNA – det er drivkraften bag alt, hvad vi gør. Arbejdsmiljøet er uformelt og åbent, vi vægter fællesskabet højt, vi har det rigtig godt i hinandens selskab, og samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed.

Ansøgning og spørgsmål

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT chef Morten Sørensen på telefon 20284808.

Send din ansøgning og CV så hurtigt som muligt og senest 16. august 2026.



Vi glæder os til at høre fra dig!



Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kastellet

Driftsleder inden for Facility Management med fokus på rengøring og deskfunktion til Danmarks smukkeste arbejdsplads

København

Vil du stå i spidsen for en vigtig driftsfunktion på en af Danmarks mest unikke arbejdspladser? Vi søger en engageret driftsleder, der kan udvikle medarbejdere, sikre høj kvalitet og skabe en velfungerende hverdag inden for rengøring, deskfunktion og postservice på Kastellet.

Om os:
Etablissement –og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse, mindre reparationer, driftsopgaver og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses fra 28 af de største arbejdssteder i hele landet.

Vi håndterer alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Etablissementspartnerelementet i Kastellet er tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement –og Terrænkommandoen

Etablissementspartnerelementet består af i alt 35 medarbejdere med baggrund inden for administration, bygningsvedligehold, rengøring eller tekniske installationer. Alle arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal støtte til brugerne, Vores bygningsmasse indeholder kontorfaciliteter, hotelindkvartering, beboelse og møde/undervisningsfaciliteter.

I vores partnerelement varetager vi drift af Kastellet og Nyboder, samt lejede faciliteter i København

Om jobbet:
Dine primære ansvarsområder

Som driftsleder får du ansvaret for den daglige ledelse af vores medarbejdere inden for rengøring, deskfunktion og postservice. Du skaber retning, motiverer medarbejderne og sikrer, at vores serviceleverancer lever op til høje kvalitetsstandarder.

Du vil blandt andet få ansvar for at:

Udøve nærværende og motiverende personaleledelse med fokus på trivsel, udvikling og engagement.

Planlægge og afholde personalemøder, teammøder og løbende 1:1-samtaler med medarbejderne.

Sikre den daglige bemanding og effektiv planlægning af driften.

Følge op på kvaliteten af serviceleverancerne og sikre, at vores brugere oplever en professionel, imødekommende og ensartet service.

Arbejde systematisk med kvalitetskontrol, løbende forbedringer og optimering af arbejdsgange.

Sikre, at deadlines, aftaler og serviceniveauer overholdes, og tage ansvar for at følge op på opgaverne.

Samarbejde tæt med interne kunder, brugere og øvrige samarbejdspartnere for at sikre en velfungerende hverdag.

Håndtere daglige driftsmæssige udfordringer og træffe beslutninger, der sikrer en stabil og effektiv drift.

Vi søger en leder, der går forrest, kommunikerer tydeligt, skaber tillid og formår at kombinere fokus på mennesker med et skarpt blik for kvalitet, struktur og resultater.

Der vil forekomme aktivitet rundt i landet til alle etablissementerne og herved vil en del af arbejdet ligge uden for normal arbejdstid.

Om dig:
Faglige kvalifikationer

Vi forventer, at du har en stærk faglig profil og erfaring med etablissementsdrift – gerne med særlig indsigt i rengøringsområdet.

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med:

  • produktions- og driftsplanlægning
  • ledelse og udvikling af medarbejdere
  • økonomi- og budgetstyring
  • kunde- og leverandørstyring, herunder samarbejde med eksterne leverandører
  • samarbejde med offentlige myndigheder
  • planlægning, prioritering og opfølgning på den daglige drift.
Det er et krav, at du har erfaring med etablissementsdrift og kan sikre en effektiv og kvalitetsorienteret drift.

Du har en relevant faglig eller erhvervsrettet uddannelse, eksempelvis som serviceleder, suppleret med en lederuddannelse, såsom en akademiuddannelse i ledelse eller minimum fire gennemførte moduler. Alternativt har du opnået tilsvarende ledelseskompetencer gennem erfaring fra en driftsorganisation. Der kan være et uddannelseskrav forbundet med ansættelsen.

Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og er en rutineret bruger af Microsoft Office-pakken. Erfaring med SAP er en fordel.

Har du tidligere arbejdet i Forsvaret, vil det være en fordel, da kendskab til Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning og Forsvarets forvaltningspraksis vægtes højt.

Personlige kompetencer
Du er en synlig og tillidsvækkende leder, der skaber følgeskab gennem tydelig kommunikation og en anerkendende tilgang. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret, har blik for sammenhænge og processer og formår at omsætte planer til konkrete resultater.

Du bevarer overblikket i en hverdag med mange interessenter og skiftende prioriteringer og træffer de nødvendige beslutninger, også når de er vanskelige.

Samtidig er du dygtig til at skabe og fastholde gode relationer. Du samarbejder naturligt på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere og bidrager til et arbejdsmiljø præget af tillid, ordentlighed og høj faglighed.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte chef for partnerelementet Marie Surlykke Lund på telefon 4131 6952 i uge 33.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026. Samtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfristens udløb.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement –og Terrænkommandoen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.



Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Vi søger to engagerede lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet

København

Hos os går høj faglighed, stærkt samarbejde og et godt arbejdsmiljø hånd i hånd. Uanset hvilket af vores to sekretærteams du bliver en del af, får du ansvar for egne patientforløb, et tæt tværfagligt samarbejde og en arbejdsplads med fokus på udvikling, trivsel og høj faglig kvalitet.

Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og motiveres du af at koordinere patientforløb i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og andre faggrupper?

Så er du måske en af vores to nye kolleger i Afdeling for Blodsygdomme.

Din nye hverdag

Den ene stilling er i vores ambulatorium for blodkræftpatienter, hvor du bliver en del af et sekretærteam bestående af 11 sekretærer og en teamkoordinator.

Den anden stilling er i vores højt specialiserede knoglemarvstransplantationsteam, som varetager nogle af afdelingens mest komplekse patientforløb. Her bliver du en del af et mindre sekretærteam med fem sekretærer.

Fælles for begge stillinger er, at du får ansvar for egne patientforløb og bliver tilknyttet faste læger. Du følger patienterne gennem hele deres forløb og er en vigtig samarbejdspartner i den tværfaglige koordinering. Derudover indgår du i et fælles funktionsrul, som bidrager til en spændende arbejdsdag og en stabil drift.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Koordinering, planlægning og booking af patientforløb
  • Tværfaglig koordinering med læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere
  • Dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Telefonbetjening og patientkontakt
  • Administrative og sundhedsadministrative opgaver
  • Deltagelse i afdelingens fælles sekretærfunktioner
Hos os er sekretærerne en vigtig del af den samlede patientbehandling og bidrager aktivt til kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed.

Et stærkt sekretærfællesskab

Vi prioriterer både faglighed og trivsel.

Tempoet er til tider højt, men vi hjælper hinanden, deler viden og løser opgaverne i fællesskab.

Vi arbejder løbende med at udvikle vores arbejdsgange og opgavefordeling for at skabe en hverdag med høj faglig kvalitet, god trivsel og et stærkt tværfagligt samarbejde.

Vi sikrer høj kvalitet og vidensdeling gennem:

  • En velfungerende SP-nøglepersonsgruppe med en klinisk lægesekretærspecialist
  • En dedikeret teamkoordinator med fokus på drift, onboarding og faglig udvikling
  • Løbende SP-undervisning samt implementering og udvikling af nye arbejdsgange
  • Sekretærmøder, tværfaglige konferencer samt deltagelse i lokale og tværgående arbejdsgrupper, herunder MED-udvalg og arbejdsmiljøgruppen.
Vi investerer i din udvikling

Vi tilbyder et struktureret onboardingprogram, grundig oplæring, løbende faglig sparring, undervisning i Sundhedsplatformen samt gode muligheder for faglig udvikling og deltagelse i udviklingsprojekter.

Vi har fokus på arbejdsmiljø

Vi arbejder aktivt med psykologisk tryghed, feedback, læring, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring fra hospitalsvæsenet, gerne fra et ambulant speciale og kendskab til SP
  • Arbejder struktureret og har blik for sammenhængende patientforløb
  • Er fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Har en positiv tilgang til forandringer og udvikling
  • Bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab
Om Afdeling for Blodsygdomme

Afdeling for Blodsygdomme er Region Hovedstadens eneste afdeling for blodsygdomme og den største i Norden.

Afdelingen består af to sengeafsnit, tre ambulatorier, egen akutmodtagelse, blodprøvetagning og callcenter.

Vi er en internationalt anerkendt og højt specialiseret afdeling, hvor forskning og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder samtidig målrettet med udvikling af vores sekretærfaglige kompetencer og arbejdsgange, så vi sikrer høj kvalitet i patientforløbene.

Sekretærgruppen består af 33 lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer fordelt på flere teams.

Har du lyst til at høre mere?

Du er også meget velkommen til at komme forbi og hilse på os, inden du sender din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du er meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Lene Wibling Nielsen på telefon 35 45 49 23, souschef Trine Egede på telefon 35 45 95 01 eller sundhedsadministrativ leder Karina Morales på telefon 35 45 37 41.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 11. august 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes i uge 33, 34.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

OC Tandklinikker Holding ApS

Bogholder og økonomiansvarlig

København

Om OC Tandklinikker

OC Tandklinikker er den danske del af Oral Care Group, en af Sveriges ældste tandplejeudbydere, med ambitionen om at blive Nordeuropas førende kvalitetsfællesskab inden for tandpleje. Med +100 klinikker og laboratorier på tværs af Sverige, Norge, Holland og Danmark samler vi klinikker, der deler vores fokus på høj kvalitet, faglighed og klinisk frihed, og tager os af alt det omkringliggende, så tandlægerne kan koncentrere sig om patienterne. I Danmark er vi i en tidlig og hurtig vækstfase, hvor vi bygger en skalerbar platform op fra bunden.

Om stillingen

Vi overvejer at hente bogføringen hjem fra ekstern leverandør og søger en økonomiansvarlig, der vil være med til at bygge funktionen op fra bunden. Det er en bred rolle med to dimensioner, der begge er vigtige: du kører selv det driftsnære bogholderi på tværs af vores selskaber og klinikker, og du tager samtidig ejerskab over processer, systemer og organisering af funktionen, efterhånden som platformen vokser.

Du refererer til vores Finance Manager og arbejder tæt sammen med ham om rapportering, moms og periodeluk. På sigt forventer vi, at du får personaleansvaret for den næste bogholder, vi ansætter, når porteføljen kræver det.

Dine primære opgaver er:

•        Løbende bogføring samt kreditor- og debitorstyring på tværs af selskaber og klinikker

•        Bankafstemninger og betalinger

•        Momsindberetning og periodeafslutninger

•        Bogføring og afstemning af løn. Tidsregistrering og fravær håndteres automatiseret via vores driftssystem ClinicDrive, så det manuelle lønarbejde er minimalt

•        Bidrag til måneds- og årsafslutning i tæt samarbejde med Finance Manager

•        Opbygning og dokumentation af interne processer og arbejdsgange på tværs af klinikker

Du kommer desuden til at spille en central rolle i vores overgang fra e-conomic til SAP S/4HANA. Det giver dig en sjælden mulighed for at sætte et moderne ERP-setup ordentligt op fra begyndelsen.

Vi forestiller os, at du

•        Har solid erfaring som selvkørende bogholder og er tryg i den daglige drift

•        Er rutineret i e-conomic, og at erfaring med SAP er en klar fordel

•        Har styr på moms, afstemninger og periodeluk

•        Tager naturligt ejerskab over processer og trives med at bygge struktur op fra bunden

•        Arbejder struktureret, selvstændigt og præcist

•        Trives med at kombinere operationel drift med organisatorisk udvikling

Erfaring med bogføring på tværs af flere selskaber eller fra sundheds- og klinikbranchen er en fordel, men ikke et krav. Dansk er vores arbejdssprog.

Vi tilbyder

•        En nøglerolle i opbygningen af økonomifunktionen i en virksomhed i hurtig vækst

•        Reel indflydelse på processer, systemer og arbejdsgange fra dag ét

•        Et bredt og varieret job med både operativt ansvar og organisatorisk ejerskab

•        Mulighed for personalelederansvar, efterhånden som funktionen vokser

•        Et moderne, automatiseret setup frem for manuelt rutinearbejde

•        En plads i et professionelt nordisk fællesskab med høje ambitioner

•        Kontor centralt i København på Nørre Farimagsgade med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen

•        Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til HR@octandklinikker.dk. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart vi finder det rette match, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Pernille H. Christensen

26 88 52 771

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling