WorkWithUs
close-button

Ballerup Kommune

Pædagogisk leder til Børnehuset Globen

Ballerup

Pædagogisk leder til Børnehuset Globen i Distrikt Hedegården

Vi står over for et generationsskifte i ledelsesteamet i Distrikt Hedegården, hvor to ud af distriktets syv pædagogiske ledere går på efterløn og en søger nye veje.

Vi søger nye kræfter, som med engagement og faglighed vil være med til at videreføre og videreudvikle det solide pædagogiske og ledelsesmæssige fundament, vi har opbygget sammen. Dette skifte er en spændende mulighed for at bringe nye perspektiver og idéer ind i samarbejdet – i et stærkt fællesskab præget af tillid, faglighed og fælles retning.

Første led i et generationsskifte
Denne stilling som pædagogisk leder i Globen er første mulighed i forbindelse med det generationsskifte, Distrikt Hedegården står midt i.

Inden længe følger to yderligere pædagogiske lederstillinger:

  • én i Børnehuset Birkegården
  • én i Indslusningsgruppen Sesam

Hold øje – de næste muligheder slås op snart

Børnehuset Globen
Globen er et stort og moderne dagtilbud med plads til 48 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, fordelt på fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores fysiske rammer både inde og ude er rummelige, lyse og funktionelle – og giver os rige muligheder for at skabe inspirerende og differentierede læringsmiljøer.
Vi prioriterer, at både leg, bevægelse og kreative aktiviteter får plads i hverdagen – og vi bruger aktivt vores udeområder som en naturlig del af det pædagogiske miljø. Vores praksis er kendetegnet ved nærhed og struktur – med blik for det enkelte barn i fællesskabet.
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor faglighed, refleksion og samarbejde går hånd i hånd med en varm og åben kultur. Det er vigtigt for os, at vores ledelse er tydelig, tilgængelig og engageret – og at du som leder bidrager til en fælles pædagogisk retning, der skaber tryghed, udvikling og kvalitet i børnelivet.

I Globen møder du en sammensat og fagligt stærk personalegruppe med mange forskellige kompetencer og erfaringer. Vi er cirka 24 faste medarbejdere – herunder pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere – fordelt på fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi arbejder med udgangspunkt i nærhed og faglig fordybelse i de enkelte grupper, samtidig med at vi arbejder på tværs, hvor det giver mening.
Vi er kendetegnet ved et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode, tager ansvar for kerneopgaven og deler viden og erfaringer. Vi lægger vægt på en respektfuld og åben kultur med plads til forskellighed og faglig refleksion.

Hos os er det naturligt at:

  • Samarbejde tæt og fleksibelt i teamet
  • Være nysgerrig på egen og andres praksis
  • Skabe læringsmiljøer med fokus på både omsorg, leg og udvikling
    Støtte hinanden, både fagligt og menneskeligt
  • Vi værdsætter fagligt engagement, mod på udvikling og evnen til at skabe struktur og ro i børnenes hverdag. 

Som kommende leder vil du opleve en medarbejdergruppe, der gerne tager ansvar, men også efterspørger tydelighed, retning og sparring i opgaveløsningen.

Globens børne- og forældregruppe afspejler områdets mangfoldighed – og vi ser netop denne forskellighed som en styrke. Vi lægger vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med familierne og oplever ofte, at vi bliver inviteret ind i nære relationer. Det giver mulighed for ægte partnerskab om barnets udvikling og trivsel, hvor gensidig respekt og forståelse er i centrum. Vi stiller høje krav til os selv for at sikre nærhed og kvalitet. 

To pædagogiske ledere – et stærkt makkerskab
I Globen er der to pædagogiske ledere, som arbejder tæt sammen om ledelsesopgaven i huset. Det giver mulighed for faglig sparring, fælles ansvar og bedre fordeling af opgaver – og sikrer samtidig, at ledelsen er synlig og nærværende i hverdagen. De to ledere supplerer og støtter hinanden i både drift, udvikling og personaleledelse, og den tætte dialog skaber tydelighed og retning for hele huset.

Ledelse – en fælles indsats
At være pædagogisk leder i Distrikt Hedegården kræver både fagligt engagement og stærke relationelle kompetencer. Du vil være tæt på praksis i eget Børnehus og i lige så høj grad blive en vigtig del af distriktets fælles ledelsesteam og helhedstænkning. Stillingen rummer derfor både en nærværende opgave i eget børnehus og en aktiv rolle i det brede ledelsesfællesskab på tværs i distriktet. Læs videre og se, om du kan se dig selv i opgaven – og i distriktets fælles pædagogiske og ledelsesmæssige rejse.

Distriktets pædagogiske tilgang
Vi arbejder systemisk og med udgangspunkt i Ballerup Kommunes Børn- og Ungepolitik. Vi øver os i at anvende en Neuroaffektiv tilgang og er inspireret af Theraplay og NUSSA. Det relationelle og det trygge nærvær er fundamentet for vores pædagogik.

Om Distrikt Hedegården
Distriktet består af fire børnehuse og den kommunale dagpleje. Børnehusene hver har deres særpræg og fordeling af børnegrupper. Vi oplever at det er en styrke at være et fælles distrikt med ca. 90 ansatte og fælles ledelse. Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, holde fælles p-møder, sociale arrangementer, skovuger for alle de kommende skolebørn samt andre fælles tiltag, hvor der er fokus på udvikling, faglighed og vidensdeling, men også mulighed for at hygge sig og mødes med de kollegaer man ikke ser til dagligt.

Sammen afholder vi workshops, uddannelsesdage og kurser med fokus på at blive bedre pædagoger.

Forventninger til ledelse
Personlig profil
Du er en engageret ildsjæl med lyst til at ”blande dig” i alt hvad der sker i dit børnehus, distriktet og lokalmiljøet. Du er nuanceret, rummelig og interesseret i de mennesker du omgiver dig med, dette såvel børn, forældre og personale. Du ønsker at gøre en positiv forskel i folks liv, understøtte deres ressourcer og går ikke af vejen for at afsøge nye muligheder og udvide grænserne for gængs praksis. Du kan adskille egne værdier fra andres. Relations arbejde falder dig let - du skaber naturligt kontakt til forældre og samarbejdspartnere, er et kendt ansigt i alle kroge af huset og kender børnene ved navn.

Personaleledelse
Som personaleleder er du tillidsvækkende og troværdig. Du har tillid til dine medarbejdere og tager ansvar for det gode arbejdsmiljø. Du har en god balance i mellem at uddelegere og tage ansvar, lytte og sætte retning, se muligheder og ”sætte hælen i”. Du er god til at skabe samspil mellem de enkelte medarbejdere. Du har fokus på at medarbejderne trives med kerneopgaven og har de nødvendige kompetencer til at kunne løfte opgaven. Du er bevidst om, at du arbejder i en politisk styret organisation og evner at omsætte politiske beslutninger, så de får gennemslagskraft i dit børnehus. Dette er også gældende i forhold til distriktets fælles beslutninger. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, så du kan formidle og sikre et højt informationsniveau. Du har styr på tingene, har overblik og står for ”sikker drift”.

Faglig ledelse
Du har et solidt fagligt fundament og er optaget af pædagogisk udvikling. Du mener noget om pædagogik og det gode børneliv og forstår at lede ind i det praktisk pædagogiske felt. Uden at være en fast del af den pædagogiske hverdag, formår du alligevel at være synlig og nærværende. Du skaber, gennem undren og anerkendende spørgsmål, ”tilpas forstyrrelser” der er med til at fastholde refleksion og udvikling af praksis.

Distriktsledelse
Du har lyst til at være ”en del af noget større” – et stort fagligt og forpligtende fællesskab hvor du både løfter alene, i flok eller sammen med din ledelsesmæssige makker. Du har som leder et stort råderum i forhold til driften af dit børnehus, men deler stort og småt med distriktslederen og de pædagogiske ledere på de ugentlige ledermøder. Distriktets ledelsesteam arbejder tæt sammen og leder også på tværs af distriktets børnehuse og dagplejen – det betyder at du vil komme omkring i distriktet, ”får siddet ved alle kontorborde” og blive inddraget i driften af fællesskabet. Vi elsker at skabe udvikling og er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan blive bedre. Du kan se kvaliteten i at distriktet har fælles pædagogiske metoder, teori og materialevalg og vil være en aktiv bidrager til den fortsatte udvikling.

For at søge stillingen hos os er det en forudsætning at du har erfaring med 0-5 års området samt personaleledelse.

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Distriktsleder Anette Lykke på telefon 4477 1848 eller distriktets souschef og pædagogisk leder i Globen Christel Faaborg på tlf. 4477 1639.

Der vil efter aftale være mulighed for at besøge institutionen.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk 

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. januar eller hurtigst muligt herefter.

Samtaler afholdes i uge 51.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 12. december 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
160
Få flere jobtilbud
Array

Ballerup Kommune

Pædagogisk leder til Indslusningsgruppen Sesam

Ballerup

 Generationsskifte I ledelsesteam i Distrikt Hedegården.

Distrikt Hedegården søger pædagogisk leder til Indslusningsgruppen Sesam

Vi er midt i et generationsskifte i ledelsesteamet i Distrikt Hedegården, hvor to ud af distriktets syv pædagogiske ledere går på efterløn og en søger nye veje. Det betyder, at vi søger nye kræfter, som med engagement og faglighed vil være med til at videreføre og videreudvikle det solide pædagogiske og ledelsesmæssige fundament, vi har opbygget gennem årene. Vi ser dette skifte som en spændende mulighed for at bringe nye perspektiver og idéer ind i samarbejdet – i et stærkt fællesskab præget af tillid, faglighed og fælles retning.

Stillingen i Globen er allerede slået op – og nu følger anden mulighed:

Indslusningsgruppen Sesam søger en ny pædagogisk leder til en meningsfuld og specialiseret opgave midt i fællesskabet.

Vi søger nye kolleger, der kan bidrage med faglighed, nærvær og ledelsesmæssigt mod – og som har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi skaber retning sammen.

Hold øje – tredje og sidste rekrutteringsrunde følger snart, når Birkegården slår deres stilling op.

Dine vigtigste opgaver

  • Denne stillinger er en kombinationsstilling, hvor du både har ledelsesansvar for Indslusningsgruppen Sesam og det særlige tilbud Spiren – og samtidig varetager en funktion som kommunal to-sprogs konsulent for småbørnsområdet. Det giver dig mulighed for at arbejde tæt på praksis, samtidig med at du spiller en vigtig rolle i den tværgående indsats for flersprogede børn og deres familier i hele kommunen. 

Ledelse – en fælles indsats:

  • At være pædagogisk leder i Distrikt Hedegården kræver både fagligt engagement og stærke relationelle kompetencer. 
  • Du vil være tæt på praksis i eget Børnehus og i lige så høj grad blive en vigtig del af distriktets fælles ledelsesteam og helhedstænkning. Stillingen rummer derfor både en nærværende opgave i eget børnehus og en aktiv rolle i det brede ledelsesfællesskab på tværs i distriktet. Læs videre og se, om du kan se dig selv i opgaven – og i distriktets fælles pædagogiske og ledelsesmæssige rejse.

Distriktets pædagogiske tilgang

  • Vi arbejder systemisk og med udgangspunkt i Ballerup Kommunes Børn- og Ungepolitik. Vi øver os i at anvende en Neuroaffektiv tilgang og er inspireret af Theraplay og NUSSA. Det relationelle og det trygge nærvær er fundamentet for vores pædagogik.

Dine kompetencer
Personlig profil:

  • Du er en engageret ildsjæl med lyst til at ”blande dig” i alt hvad der sker i dit børnehus, distriktet og lokalmiljøet. 
  • Du er nuanceret, rummelig og interesseret i de mennesker du omgiver dig med, dette såvel børn, forældre og personale. 
  • Du ønsker at gøre en positiv forskel i folks liv, understøtte deres ressourcer og går ikke af vejen for at afsøge nye muligheder og udvide grænserne for gængs praksis. 
  • Du kan adskille egne værdier fra andres. Relations arbejde falder dig let - du skaber naturligt kontakt til forældre og samarbejdspartnere, er et kendt ansigt i alle kroge af huset og kender børnene ved navn.

Personaleledelse:
Som personaleleder er du tillidsvækkende og troværdig. 

  • Du har tillid til dine medarbejdere og tager ansvar for det gode arbejdsmiljø. 
  • Du har en god balance i mellem at uddelegere og tage ansvar, lytte og sætte retning, se muligheder og ”sætte hælen i”. 
  • Du er god til at skabe samspil mellem de enkelte medarbejdere. 
  • Du har fokus på at medarbejderne trives med kerneopgaven og har de nødvendige kompetencer til at kunne løfte opgaven. 
  • Du er bevidst om, at du arbejder i en politisk styret organisation og evner at omsætte politiske beslutninger, så de får gennemslagskraft i dit børnehus. Dette er også gældende i forhold til distriktets fælles beslutninger. 
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, så du kan formidle og sikre et højt informationsniveau. 
  • Du har styr på tingene, har overblik og står for ”sikker drift”.

Faglig ledelse:

  • Du har et solidt fagligt fundament og er optaget af pædagogisk udvikling. 
  • Du mener noget om pædagogik og det gode børneliv og forstår at lede ind i det praktisk pædagogiske felt. Uden at være en fast del af den pædagogiske hverdag, formår du alligevel at være synlig og nærværende. 
  • Du skaber, gennem undren og anerkendende spørgsmål, ”tilpas forstyrrelser” der er med til at fastholde refleksion og udvikling af praksis.

Distriktsledelse:

  • Du har lyst til at være ”en del af noget større” – et stort fagligt og forpligtende fællesskab hvor du både løfter alene, i flok eller sammen med din ledelsesmæssige makker.
  • Du har som leder et stort råderum i forhold til driften af dit børnehus, men deler stort og småt med distriktslederen og de pædagogiske ledere på de ugentlige ledermøder. Distriktets ledelsesteam arbejder tæt sammen og leder også på tværs af distriktets børnehuse og dagplejen – det betyder at du vil komme omkring i distriktet, ”får siddet ved alle kontorborde” og blive inddraget i driften af fællesskabet. Vi elsker at skabe udvikling og er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan blive bedre. 
  • Du kan se kvaliteten i at distriktet har fælles pædagogiske metoder, teori og materialevalg og vil være en aktiv bidrager til den fortsatte udvikling.

For at søge stillingen hos os er det en forudsætning at du har erfaring med 0-5 års området samt personaleledelse.

Det får du hos os 
Sesam er et unikt almenpædagogisk dagtilbud med en særlig opgave: at understøtte sårbare familier med minoritetsbaggrund – typisk nyankomne flygtninge, familiesammenførte eller emigranter – i at finde fodfæste i det danske samfund.

I Sesam arbejder vi med:

  • Styrkelse af forældrenes evne til at støtte deres børns trivsel og udvikling
  • Inddragelse af forældre som aktive medspillere i børnenes hverdag
  • Udvikling af forældres deltagelsesmuligheder som borgere i Danmark


Pladser i Sesam tildeles via visitation, hvor vi på baggrund af samtaler vurderes familiens samlede situation. Mange familier har komplekse livsomstændigheder, herunder krigstraumer, psykiske lidelser, lavt uddannelsesniveau og socioøkonomiske udfordringer.

Vi har en god normering og et stærkt tværfagligt samarbejde, og Sesam er en politisk prioriteret del af Ballerup Kommunes integrationsindsats.

Personalegruppen i Sesam:
Sesams personalegruppe er mangfoldig, fagligt stærk og præget af høj trivsel og samarbejde. 

  • Vi arbejder tæt sammen og udnytter hinandens viden og ressourcer 
  • Trives med faglig sparring og tydelig ledelse
  • Tager ansvar for relationen til både børn og forældre
  • Har lyst til faglig udvikling og mod på at afprøve nyt
  • Skaber struktur og arbejder målrettet med mål og metode
  • Vi ser forældrenes ressourcer og inddrager dem naturligt i hverdagen. 

Hvem er vi
Om Distrikt Hedegården:
Distriktet består af fire børnehuse og den kommunale dagpleje. Børnehusene hver har deres særpræg og fordeling af børnegrupper. Vi oplever at det er en styrke at være et fælles distrikt med ca. 90 ansatte og fælles ledelse. Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, holde fælles p-møder, sociale arrangementer, skovuger for alle de kommende skolebørn samt andre fælles tiltag, hvor der er fokus på udvikling, faglighed og vidensdeling, men også mulighed for at hygge sig og mødes med de kollegaer man ikke ser til dagligt.

Sammen afholder vi workshops, uddannelsesdage og kurser med fokus på at blive bedre pædagoger.

Vi er en røgfri institution og ryger ikke i åbningstiden.

Vi indhenter referencer og børneattester på personer, der ansættes i dagtilbud. 

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Distriktsleder Anette Lykke på telefon 4477 1848, Distriktets souschef og pædagogisk leder i Globen Christel Faaborg på telefon 4477 1639 eller pædagogisk leder Dorit Coleman på telefon 2522 8021.

Der vil efter aftale være mulighed for at besøge institutionen. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2026.

Første samtale vil blive afholdt den 3. december 2025.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 28. november 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Kapacitetsansvarlig LUFT ved Forsvarets Materiel - og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Ballerup

Vil du være med til at styrke det danske forsvar mod hybride trusler fra luften og i det maritime domæne? Antallet og kompleksiteten af hybride trusler stiger konstant, så vi har brug for flere dygtige ingeniører der kan bidrage til opbygningen af forsvaret mod hybride trusler, og den digitale transformation der understøtter Forsvarets evne til at gennemføre Multi-Domain Operations

Om os
Vi er en sektion i Forretningsområde i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vores arbejde har stor betydning for Forsvarets enheder og myndigheder, og vi samarbejder tæt med både interne og eksterne partnere samt industrien.

Vi søger lige nu flere teknisk og analytisk dygtige profiler til projekter og driftsopgaver omkring kommando-, kontrol- og data display systemer, der anvendes af hhv. Flyvevåbnets og Søværnets kapaciteter, og bidrager til overvågning af det danske luftrum, og i det maritime domæne.

De systemer vi opstiller og de serviceydelser, vi tilbyder, anvendes operativt døgnet rundt i både nationale og internationale missioner. Ud over leverancen til de operative brugere skal vi også sikre, at disse systemer kommer med i den digitale transformation, og bliver klar til at indgå i Multi Domaine Operationer.

Vi er et team af erfarne, engagerede ingeniører og teknikere, der arbejder på tværs af fagområder i en afvekslende hverdag. Vi værdsætter en uformel omgangstone og professionalisme. Vi prioriterer vidensdeling og høj faglighed, og derfor tilbyder vi efteruddannelse og kompetenceudvikling. Vi er en forholdsvis ny sektionen, så du vil få mulighed for at bidrage til etableringen af et team hvor samarbejde og sammenhold er nøgleord.

Om stillingen
Stillingerne forudsætter at du har motivation på at arbejde med både daglige driftsopgaver, såvel som komplekse projektopgaver, samt håndtere forskelligartede opgaver.

Du vil komme til at arbejde som systemansvarlig inden for Forsvarets landbaseret kommando og kontrolsystemer (C2) hvor vi understøtter flyvevåbnet og søværnet.

Afhængig af din profil kan du komme til at arbejde inden for et eller flere af følgende områder.

  • C2 systemer til Søværnet eller Flyvevåbnet, MDO-integration, netværksdesign
  • AI og avancerede data analysesystemer
  • Fælles for alle stillinger er du kommer til at arbejde med teknisk kravspecificering, projektering, gennemførelse af anskaffelser og driftsopgaver i relation til den Flyvevåbnets eller Søværnets landbaserede overvågning samt rådgivning inden for kapacitetscenterets opgaveportefølje
  • Du får en bred kontakt til beslutningstagere, brugere, vedligeholdelsesorganisationen såvel som eksterne leverandører.
  • Vi arbejder med tværorganisatoriske projekter, og implementerer systemer, hvori der indgår meget it, på tværs af Forsvaret, og i relation til NATO-systemer og netværk.
  • Du tilbydes et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag, Du skal påregne rejseaktiviteter i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.
Stillingen indebærer koordinering med brugere gennem analyser og dialog omkring de operative digitale kapaciteter, herunder Joint Command and Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance i en Multi-Domain Operations kontekst. En grundlæggende forståelse for informationssikkerhed og netværksarkitektur er en forudsætning for at få succes i stillingen.

Af øvrige opgaver som du kommer til at arbejde med i hverdagen, kan nævnes:

  • Deltagelse i projektarbejde ved kapacitetsopbygning, hvor du får en bred kontaktflade til resten af Forsvaret
  • Foretage fremdriftsrapportering og øvrig kommunikation af opgaveløsning
  • Udbygge relationer og repræsentere ved nationale og internationale konferencer, mødefora og symposier, så du kan holde dig opdateret og bidrage aktivt i dialogen med myndigheder, kunder, leverandører og andre interessenter
  • Udførelse af dokumentation og sagsbehandling, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger og referater i vores journaliseringssystem.
Om dig
Som akademisk medarbejder har du uddannelse eksempelvis som ingeniør og erfaring inden for et eller flere af følgende områder: Kommando og Kontrol systemer (C2), Radarsystemer, Efterretnings systemer, Kunstig Intelligens og Machine Learning (AI/ML), NATO-kommunikations standarder og Doktrin.

Vi leder efter videns-medarbejdere med en struktureret tilgang, som er dygtig til at løse opgaver og anvende informationsteknologi effektivt. Du behersker både dansk og engelsk på et højt teknisk niveau, både mundtligt og skriftligt.

Du er orienteret mod løsninger, struktureret og har evnen til både at arbejde i grupper og på egen hånd. Hverdagen kan ændre sig, hvorfor du skal kunne navigere og trives i en hverdag, hvor opgaver og fokusområder kan ændre sig ud fra skiftende prioriteter.

Du bidrager med nye idéer og er indstillet på at samarbejde på tværs af organisationen. Da koordinering og rådgivning er en stor del af jobbet, er det vigtigt, at du er imødekommende og serviceminded.

Erfaring fra en stilling i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og militæroperative område, enten inden for eller uden for Forsvaret, er en fordel, men ikke et krav.

Grundlæggende forståelse for informationssikkerhed er en forudsætning for at udvikle og implementere løsningsdesigns.

Det er vigtigt, at du er indstillet på at tilegne dig ny viden og formidle den effektivt i rollen som systemansvarlig, rådgiver og koordinator.

Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bjerregaard Hansen på telefon 7281 4000.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Cindy Møller Larsen på telefon 3266 5187.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025. Samtaler forventes i forlængelse heraf. Vi udvider vores kapacitet, og har i øjeblikket flere ledige stillinger. Stillingerne er i det værns fælles kapacitetscenter MDO og C2 er faste stilling og er til besættelse 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Pædagog til Børnehuset Regnbuen

Ballerup

Kunne du tænke dig at arbejde med neuroaffektiv pædagogik, så skal du kigge på denne stilling hos os. Vi er nemlig i fuldgang med at øve os i dette, hvilket betyder vi i Distrikt Hedegården har et stort fokus på den gode tilknytning og det relationelle arbejde.

Vi søger flere pædagoger på op til 37 timer, til både vuggestue og børnehave i Børnehuset Regnbuen. Kom og vær med til at gøre en forskel sammen med os andre.

Dine vigtigste opgaver

  • Skabe trivsel og udvikling for børnene.
  • Bidrage med faglighed og godt humør.
  • Styrke forældresamarbejdet.
  • Være en positiv rollemodel for børn og kolleger.

Dine kompetencer

  • Har øje for det enkelte barn og kan se det store i det små.
  • Kan arbejde både som holdspiller og selvstændigt.
  • At kunne reflektere over den pædagogiske praksis og finde mulighed for udvikling.
  • Har en pædagogisk uddannelse.
  • Kan arbejde struktureret og stadig være fleksibel i tanke og handling.
  • Være åben og respektfuld i forældresamarbejdet.

Det får du hos os

  • Vi er et lille hus hvor der er tæt til leder og kollega. Vi er pt. i gang med at renoverer huset og har for nyligt fået ny pædagogisk leder hvilket naturligt betyder vi er i gang med at se på vores praksis.
  • Vi er en del af et distrikt, der prioriterer faglighed og kompetenceudvikling højt. 
  • Vores udgangspunkt er systemisk, og vi har ambitioner om at arbejde Neuroaffektiv. Sammen afholder vi workshops, uddannelsesdage og kurser med fokus på at blive bedre pædagoger.
  • Vi står lige foran, at skulle i gang med et opkvalificeringsprojekt sammen med Absalon som indeholder både undervisning og sparring tæt på praksis.

Hvem er vi
Vi er med i projekt Sammen og børn, hvor vi har fordybet os i at lave fællesskaber sammen med forældrene omkring børnene. Det har ført til, at en stor del af personalegruppen er uddannet gennem Susan Hart i blandt andet kurset: Forældre på alle strenge og Theraplay. Enkelte er også i gang med at lære og inddrage arbejdet med Nussa metoden i hverdagen. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontaktepædagogisk leder, Eva Mikkelsen på telefon 2041 384.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025, eller hurtigst muligt derefter.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingerne er på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 28. november 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Pædagog til vuggestuen hos Valhalla i skoven

Ballerup

Når du starter hos os, kommer du ind i et hus, der i bogstavelig forstand ligger i skovkanten af Hareskoven.

Citat fra en tidligere ansøger:

 ” Jamen I ligger i skoven… Hvor er det en vild placering”

Her er du en del af en arbejdsplads, der bevidst bruger vores naturlegeplads, som med masser af luft og plads åbner for oplevelser og fordybelse, selv for de mindste børn i vores skønne børnehus. 

Vi får ofte at vide af vores forældre, at huset har en rar stemning. Dette understøttes med store lyse lokaler, som er rare at arbejde i. Men vi kan ikke gøre det uden vores altid imødekommende og smilende kollegaer. Et positivt mindset betyder meget for os, og det ønsker vi, at du kan bidrage med.

Dine vigtigste opgaver   

  • At skabe glæde, grin og begejstring i dit samvær med vuggestuebørnene.
  • At bidrage til et rummeligt og anerkendende børneliv med fleksible læringsmiljøer, hvor alle børn kan være med.
  • At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter og lege ud fra de pædagogiske læreplaner med fokus på små grupper, der understøtter børneperspektivet.
  • At skabe overblik og tager ansvar for den pædagogiske hverdag på tværs af stuerne.
  • At fastholde fokus på kerneopgaven gennem pædagogisk evaluering og løbende planlægning.

Dine kompetencer

  • Din tilgang til børnene er lattermild og nærværende. Du har en grundfæstet tro på, at alle børn kan lykkes, og gør det bedste de kan, i enhver given situation.                         
  • Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse. Har en faglig tilgang der præget af systematik og nysgerrighed, når du planlægger og evaluerer den pædagogiske praksis. 
  • Du er god til at arbejde sammen med dine kollegaer, så I bliver fælles om at holde fokus på barnets intentioner frem for dets umiddelbare handling. 
  • Du har lyst til og interesse for at arbejde med vuggestuebørn, og har en faglig ambition med fokus på at skabe dannelse, nærvær og en god dag for alle vores børn.

Det får du hos os

  • Optimale muligheder for at du som pædagog kan have fokus på blandt andet motorik og natur – vi arbejder med forskellige temaer hen over året.
  • Vores pædagogiske hverdag er præget af faste rutiner, hvilket skaber genkendelighed i hverdagen for vuggestuebørnene.
  • Tid til egen pædagogisk forberedelse, ugentlige stuemøder, tæt sparring med PPR, uddannelsesdage i eget hus og på tværs af distriktet. 
  • Et velfungerende samarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om.
  • To flyvere, der altid kan gå ind og støtte op, der hvor der er brug for det – dette giver ro i hverdagen.
  • En personalegruppe med høj pædagogandel, god fordeling af køn, alder og anciennitet. Og så har vi en god social kapital. 
  • En leder tæt på, der giver plads til gode ideer og forslag fra dig, og med et fokus på at fastholde vores lave sygefravær (vi er en leder i vuggestuen og en i børnehaven).

Børnehuset Valhalla er et eftertragtet børnehus med 88 børnehavebørn og 46 vuggestuebørn. Hver dag gør vi os umage for at bruge en pædagogik, hvor børnene udfordres, bevæges og forundres i trygge og nære relationer.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Mette Lyng på telefon 2916 0533.

Du kan læse mere om institutionen og distriktet på vores hjemmeside https://ballerup.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.21

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen den 1. januar eller 1. februar 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 28. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Ballerup Byvej

Kalder alle supersælgere! Circle K Ballerup Byvej søger deltidssælgere på 8 timer

Ballerup

Kære fremtidige kollega.

Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig?  

At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob. Os der arbejder her er vilde med det, og spørger du en af vores uundværlige sælgere om hvorfor, vil de bl.a. nævne: Selvstændighed, fleksibilitet og ansvar.  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:    

  • Har en sælger gemt I sig, motiveres af salg og kan levere en service lidt ud over det sædvanlige  

  • Kan bevare overblikket og humøret, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft. Også selvom der er lang kø  

  • Har en interesse for at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til, at lave de lækreste sandwich og de bedste burgere.  

  • Forstår vigtigheden af, at vores kunder får den bedste oplevelse når de besøger os. Dette indebærer også at butikken, kundetoilet og forplads er ren og pæn.   

  • Du forstår betydningen af, at arbejde i et team, hvor alle er afhængige af- og stoler på, at hver løfter sit. Og til tider er villig til at give lidt ekstra.  

Hvad kan I tilbyde mig?  

Vi er en dynamisk, handlingsorienteret organisation, hvor vi arbejder sammen som ét team. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt og engagerer os ikke i politik eller bureaukrati. Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. 

Det er altafgørende at du har lysten og motivationen til at lære nye ting, udvikle dig og bidrage til vores ”one-team” kultur. Hvis du har ambitionen om at bygge en karriere, får du unikke muligheder i Circle K, så længe du har den motivation der skal til.    

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med yderst attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du bl.a. få medarbejderrabat på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i vores butikker. 

Derudover tilbyder vi:  

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring  

  • Fordelagtige lønninger og forskudttidstillæg 

  • Og ikke mindst, Danmarks bedste kollegaer  
     

Så hvis du vil have et job, hvor du kan være med til at give vores kunder den bedste oplevelse, udvikle dig og blive en del af et fantastisk team på Circle K Ballerup Byvej, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager Søren Nakskov Olsen på tlf. nr.: +45 44 97 02 21

Antal timer: 

Ca. 8 timer om ugen fordelt på hver anden weekend samt 1 ugentligt aftenvagt i hverdagen.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: 

Løbende 

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.  

Vi glæder os til at høre fra dig.

På vej i den rigtige retning - vil du være med?  

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Autolakerer – Forsikringssager | København-området

Ballerup

Om virksomheden

Vores kunde er en moderne skade- og lakvirksomhed, der samarbejder med alle større forsikringsselskaber og private kunder.

Virksomheden er kendt for sit effektive koncept, hvor skader udbedres hurtigt og professionelt – ofte inden for 2 timer, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du bliver en del af en afdeling i KBH området, hvor fællesskab, læring og faglig udvikling går hånd i hånd med moderne værktøj og klare processer.


Om stillingen

Som autolakerer / skadetekniker får du en vigtig rolle i det daglige arbejde med klargøring, spartling, lakering og færdiggørelse af biler – alt sammen med fokus på høj kvalitet og effektiv udførelse.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, hvor I løser opgaverne som et hold – og altid har kunden i centrum.

Der tilbydes grundig oplæring og intern træning, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.


Dine arbejdsopgaver

  1. Udbedring af kosmetiske og mindre skader på biler
  2. Af- og påmontering, opretning, spartling og lakering
  3. Efterbehandling og kvalitetskontrol af færdige biler
  4. Samarbejde med kolleger for at overholde tidsfrister og standarder
  5. Bidrage til et positivt og effektivt teammiljø
  6. Kundekontakt efter behov (hvis du har flair for det)



Kvalifikationer (den ideelle kandidat)

  1. Uddannet autolakerer, skadetekniker eller pladesmed
  2. Erfaring fra værksted eller karrosseri er en fordel
  3. Teamplayer med god kommunikation og samarbejdsevne
  4. Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst – også under tidspres
  5. Læringsparat og nysgerrig – du vil gerne udvikle dig fagligt
  6. Forstår og taler dansk


Virksomheden tilbyder

  1. Fast stilling (funktionæransættelse) i et moderne værksted
  2. Fast vagtplan og forudsigelig hverdag
  3. Pensions- og sundhedsordning
  4. Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og stærk holdånd
  5. Løbende træning og oplæring i nye processer og teknikker
  6. En virksomhed med flad struktur og fokus på trivsel


Praktisk info

  1. Arbejdssted: Værksted i Københavnsområdet
  2. Stillingskode: J1 – skriv det i emnefelt ved ansøgning


Lyst til jobbet?

  1. Send CV til Glostrup-M@jobteam.dk eller ring på 21541034 — samtaler holdes løbende, og vi venter på det rigtige match


Har du ikke et CV klar?

Så send os blot en kort mail om, hvem du er, og hvad du kan – vi hjælper gerne med resten.


Hvorfor er virksomheden ikke nævnt i annoncen?

Da vi fungerer som en ekstern rekrutteringspartner for virksomheden, holder vi virksomhedsnavnet anonymt i den indledende fase af processen.

Når der er gensidig interesse, får du naturligvis fuld information om virksomheden, jobbet og arbejdspladsen.

Samtidig er du som kandidat også anonymiseret overfor virksomheden, indtil du selv siger go for, at vi må videregive dine oplysninger.

Det sikrer fortrolighed, tryghed og en fair proces for begge parter.

Følg linket her & se hvad en af vores kandidater siger om os!

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Koncernfælles forretningsansvarlig for Standardarbejdsplads

Ballerup

Digitalisering og it-understøttelse bliver stadig vigtigere i Forsvaret, resten af koncernen og samfundet i øvrigt. Hvis du vil være med til at påvirke udviklingen af vores anvendelse af standard arbejds-pc, er her muligheden for at få det koncernfælles forretningsansvar for Standardarbejdspladsen og derigennem både sætte den strategiske retning og implementere små som store ændringer i dagligdagen.

Om os

Vi har det koncernfælles forretningsansvar i Forsvarsministeriets koncern for en række af de standard it-services, som bliver anvendt bredt. Dette omfatter bl.a. almindelige arbejds-pc’er, mail, koncernens ESDH-system og mobiltelefoni. Vi er en blanding af militære og civile medarbejdere og har i det daglige bred kontakt med både den interne it-leverandør (Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI), brugernes forretningsrepræsentanter ude i myndighederne og lejlighedsvist også andre dele af samfundet.

Fælles for os er, at vi brænder for den forretningsvendte del af it-området og arbejdet med at skabe et bedre grundlag for, at brugerne får gode it-oplevelser i deres dagligdag. Vores omgangstone er uformel, og der er højt til loftet. Vi støtter hinanden efter behov og muligheder og bidrager dermed til, at vi alle kan få så god en arbejdsdag som muligt.

Vores sektion er en del af afdelingen for Proces- og Digitalisering, hvor vi er en del af et fagligt fællesskab med fokus på forretningsprocesser, digitalisering og automatisering.

Vi er placeret i FMI’s hovedkontor i Ballerup og har hver især stor fleksibilitet i vores tilrettelæggelse af vores individuelle arbejdsdage, hvorfor der også vil være dage hos Cyberdivisionen i Hvidovre og dage, hvor du kan arbejde hjemmefra. Vi lægger vægt på de muligheder for daglig interaktion i sektionen som fx Teams og videomøder giver os, og bruger dem til at understøtte den fleksible dagligdag.

Om stillingen

Standardarbejdspladsen i Forsvarsministeriets koncern er en stor og kompleks it-service. It-servicen understøtter hele koncernen lige fra sagsbehandling i departementet, til materielindkøb, regnskab og personelforvaltning ved myndighederne og helt ud til den operative indsættelse af soldater i kongeriget og resten af verden. Du skal som koncernfælles forretningsansvarlig drive udviklingen i balance mellem nye it-muligheder, sikkerhed og mangeartede krav fra forretningen.

Du skal oparbejde og udvikle en forretningsforståelse sammen med de repræsentanter for brugerne, der sidder i myndighederne i koncernen og derigennem bl.a. løse følgende opgaver:

  • Drive den fortsatte udvikling af it-servicen i koncernen og sikre, at alle interessenter bliver inkluderet og repræsenteret i drøftelserne omkring udviklingen.
  • Repræsentere forretningen ifm. implementering af ny software og opgradering af eksisterende standardsoftware.
  • Være koncernfælles forretningsansvarlig for Standardarbejdspladsen, som bl.a. omfatter forskellige typer af arbejds-pc’er, standardsoftware, herunder mail og kalender, samt print og kopi m.v.
  • Være ansvarlig for at området overholder gældende lovgivning, herunder interne og eksterne retningslinjer og krav fra fx Forsvarets Efterretningstjeneste.
  • Yde rådgivning til andre it-serviceområder, ledelsen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og brugere fra andre myndigheder.
Sektionschef Anders Overballe siger om stillingen ”Dit ansvarsområde som forretningsansvarlig bliver omdrejningspunktet for it-servicen i hele koncernen. Der er mange forskelligrettede interesser, der skal tøjles, og ind imellem hasteopgaver samtidig med, at du skal sætte den strategiske retning for området. Det kræver, at du har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt og turde træffe beslutninger, men du står ikke alene. Som chef prioriterer jeg, at vi har det rart i sektionen, yder faglig sparring og hjælper hinanden, når der er behov.”

Opgaverne i sektionen er mangeartede, og du vil ikke kun skulle fokusere på dit eget område, men indgå i løbende dialog med dine kollegaer i sektionen og andre fagområder uden for sektionen og afdelingen. It-området er generelt i rivende udvikling, og de kommende år sker der en række ting, som vil kræve, at du kan balancere den operative forståelse, de organisatoriske praksisser og generelle konsekvenser af nye teknologier.

Om dig
Du har en akademisk baggrund og har ideelt erfaring som sagsbehandler i en større virksomhed, hvor du fx har været med til, at lave omsætningen mellem teknologiske problemstillinger og forretningsmæssige processer og krav.

For at trives i stillingens rolle, er du nysgerrig på Forsvaret og vores andre myndigheders virke og opgaver, således at du kan forstå disse og forholde dem, til både dit eget fagområde og resten af sektionens fagområder.

Du skal trives i, at balancere imellem mange hensyn og kunne komme med estimater på kommende udviklingsområder, og hvordan de mange hensyn bliver påvirket af udviklingen.

Du er kommunikativ og analytisk stærk - både i skrift og tale, og du formår at balancere forskellige interessenters behov gennem diplomatisk dialog samtidig med, at du holder målet skarpt for øje.

Du vil især blive glad for stillingen, hvis du formår at dyrke samarbejdsrelationer, mellem såvel civile som militære kollegaer og andre interessenter, inden for it-området og derigennem formår at skabe udvikling og forandring.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontaktoplysninger og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Anders Overballe på telefon 6187 1816. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfrist er den 30. november 2025. Der vil blive indkaldt til samtaler umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Sektionschef til Uddannelsessektionen ved Personelkommandoen

Ballerup

Vil du være med til at forme og udvikle fremtidens uddannelser og kompetenceudvikling i Forsvaret samt sætte dit præg på det militære uddannelsessystem? Vi tilbyder en spændende stilling som sektionschef for en sektion med fokus på kvalitet, digitalisering, moderne didaktik og sammenhæng i Forsvarets uddannelsestiltag.

Om os
Du bliver sektionschef for en relativt nyoprettet sektion i Center for Tiltrækning og Udvikling i Personelkommandoen. Vores mål er at være medskabende til sammenhængende uddannelser og udviklingstiltag, der understøtter Forsvarets langsigtede behov.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor:

• Innovation og samarbejde vægtes højt.
• Du bliver en del af et fagligt dygtigt og socialt engageret team på ca. 8 kollegaer, når fuldt bemandet.
• Du får høj grad af frihed til at udvikle og implementere sektionens initiativer.
• Du får fleksible rammer, som muliggør en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Sektionen er stadig under opbygning, og du vil få stor indflydelse på bemanding, opgaver og retning fremadrettet i en sektion, der er kendetegnet ved høj faglighed og en uformel kultur.

Om stillingen
Som chef får du det daglige ledelsesansvar for en sektion med faglige eksperter på hvert deres område. Du spiller en vigtig rolle i at balancere faglige visioner med realistiske målsætninger i en tid, hvor udvikling af fremtidens uddannelsesarkitektur i Forsvaret og verden omkring os er central for at opbygge de kompetencer Forsvaret har brug for i fremtiden.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

• Personelkommandoens tovholder på en række forligsprojekter indenfor uddannelsesområdet.
• At sikre høj kvalitet og udvikling af de uddannelsesområder som sektionen arbejder med, herunder sikre gennemsigtighed og sammenhæng mellem Forsvarets øvrige relaterede uddannelsesspor, gennem moderne metoder og digitalisering.
• Faglig sparring og skabelse af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og motivation i tæt samarbejde med centerledelsen.
• Tæt samarbejde med andre ressortområder i Personelkommandoen til understøttelse af sektionens opgaver.
• At udvikle broen mellem bemandingssystem og uddannelsesmuligheder til gavn for den enkeltes karriereplanlægning.
• At deltage i arbejdsgrupper på tværs af koncernen.
• At bidrage med faglig sparring og idéer, der øger niveauet på uddannelsesområdet.
• At understøtte centerchefen i udviklingen af et sundt og motiverende arbejdsmiljø.

Derudover tilbyder vi:

• Mulighed for at påvirke uddannelsesområdet i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
• Arbejde med forligsinitiativer og nye initiativer, der understøtter de konstant stigende forventninger til et hurtigt voksende Forsvar.
• Mulighed for at udfordre og udvikle dine kompetencer inden for uddannelsesverdenen.

Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund og er typen der nyder at analysere dig ned i en opgave og finde svar på komplekse spørgsmål. Du forstår at definere strategiske målsætninger, der tilgodeser Forsvaret som helhed men tager hensyn til uddannelsesaftagernes individuelle behov. Du sætter faglighed højt og forstår behovet for samspil mellem forskellige kompetencer og fagligheder. Du har gerne erfaring med uddannelse i Forsvaret fra tidligere stilling.

Du forstår at bruge dit netværk til at skabe tyngde i opgaven, og ved at du er en brik i en større helhed, hvor gensidig afhængighed er et grundlæggende vilkår og en styrke.

I travle tider beholder du roen og fokuserer på kerneopgaven, og er klar til at yde den ekstra indsats, når situationen kræver det.

Vi tilbyder dig:

• En stilling, hvor du kan fremme udviklingen i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
• Mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i innovative projekter inden for såvel som uden for Forsvaret.

• Udviklingsmuligheder gennem kurser og efteruddannelse.
• Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommandørkaptajn Sune Lund, ved Personelkommandoen på telefon 3266 5007 eller Major Michael Jedig Jensen, ved Personelkommandoen på telefon 2529 7559.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Ved Personelkommandoen på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM PERSONELKOMMANDOEN
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Giv lyd, billede og stemme til Danmarks forsvar – vi har brug for en, der kan affyre content!

Ballerup

Er du klar til at rykke ud på den digitale frontlinje og fortælle historierne om de mennesker, der holder Danmark trygt?

Personelkommandoen i Ballerup søger en kreativ, handlekraftig og struktureret Content Creator til et barselsvikariat, der kan skyde skarpt med kameraet, fange øjeblikket og formidle det med nerve og nærvær på vores digitale kanaler.

Om os

Du bliver en del af Center for Koordination og Udvikling, hvor vi samler Forsvarets HR-initiativer, koordinerer større bevægelser og sætter retningen.

Her får du base i kommunikationssektionen – et lille, dedikeret team på seks specialister, hvor presse, journalistik, kreativitet og strategisk tænkning står i paradeformation.

Vi arbejder tæt, tænker hurtigt og får idéerne ud af depotet og i aktion.

Arbejdet er meningsfuldt, tempoet varieret, og du får mulighed for at sætte dit aftryk på Forsvarets kommunikative ansigt – både internt og eksternt.

Om stillingen

Som vores nye Content Creator bliver du en vigtig del af kommunikationens ”landtropper”. Din mission bliver at producere, formidle og dokumentere historier fra Forsvarets virkelighed – om menneskene bag uniformerne.

Du kommer blandt andet til at:

  • Producere ærlige snapshots fra soldater- og medarbejderlivet, fx i form af levende portrætter
  • Fortælle historier, der skaber stolthed og indsigt – med tekst, grafik og video
  • Styrke vores digitale kanaler med løbende vedligeholdelse og opdateringer
  • Tage ud i felten og dokumentere øjeblikke, når de sker
  • Indgå i en robust kommunikationsenhed, der løfter HR-området og støtter hinanden på tværs
  • Samarbejde bredt – for i Forsvaret kæmper vi som ét hold, med én mission
Du vil også indgå i ad hoc-kommunikationsopgaver, når kollegerne har brug for et ekstra sæt hænder. Og har du viden om trends, formater og nye digitale værktøjer – særligt til sociale medier – er det et klart plus.

Om dig

Du behøver ikke være fuldt specialist – vi lærer dig gerne op, hvis du har gnist, nysgerrighed og masser af gåpåmod.

Men vi forestiller os, at du har:

  • En relevant og kreativ uddannelse inden for kommunikation, medier, film, foto, journalistik, visuel design eller digital indholdsproduktion
  • Interesse for digitalt indhold i tekst, video og grafik – og gerne praktisk erfaring
  • Kendskab til Adobe Creative Cloud, Canva, Piktochart samt både iOS og Windows
  • Evnen til at spotte og formidle den gode historie
  • En selvkørende, positiv og kreativ arbejdsstil
  • Mod til at prøve nyt og bevæge dig i ukendt terræn
  • Tryghed i at arbejde i et politisk styret miljø
  • Masser af teamånd og ro i pressede situationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eller kendskab til Forsvaret – både fordi du forstår vores verden, og fordi du lettere kan se de historier, der fortjener at blive fortalt.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Giolla-Møller på mail fps-tgm@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Mathias Fønskov på 3266 5657.

Ansøgningsfristen er den 27. november, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter. Tiltrædelse sker snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Hos os tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Der er tale om et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt og senest fra 1. januar 2026. Vikariatet løber frem til 1. januar 2027 med mulighed for forlængelse.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier.

Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle – lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Akademisk medarbejder søges til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Ballerup

Er du interesseret i at tage del i EU's forsvarsdimension i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

Motiveres du af et dynamisk internationalt miljø, hvor networking, samarbejde og kvalitet er nøgleordene? Så er du måske på vej til et spændende job i Materieldirektørens kontor hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.

Om os

Med krigen på det europæiske kontinent er forsvarspolitikken rykket helt op på EU's politiske dagsorden. Vi søger derfor nu en engageret og dygtig fuldmægtig, der skal være med til at bidrage til den fortsatte udvikling af EU's forsvarsdimension med særlig fokus på materiel- og forsvarsindustrisamarbejde samt implementeringen af Readiness 2030 dagsordenen.

Materieldirektørens kontor spiller en central rolle i koordinationen og rådgivningen vedrørende dansk deltagelse i det internationale forsvarsmaterielle samarbejde. Vi er dedikerede til at betjene Materieldirektøren og understøtte Forsvarets internationale mål på et strategisk niveau.

Vi arbejder for at sikre at samarbejde og dialog med internationale mødefora styrkes til gavn for såvel Forsvaret som for vores fælles sikkerhed. Som kollega vil du blive en del af et team, der bidrager til at fremme forsvarssamarbejde og dialog i EU-regi. EU-teamet varetager et bredt spektrum af opgaver inden for det Europæiske Forsvarsagentur, herunder international forsyningssikkerhed i EU-regi, det permanente strukturerede samarbejde, EU-lovgivningsarbejde samt implementeringen af Kommissionens Readiness 2030 dagsorden.

Vi er et lille team med en solid holdånd. Vi lærer af hinanden. Vi er seriøse omkring varetagelsen af danske interesser og vi arbejder for at sætte danske aftryk på internationale løsninger.

Vi har gode muligheder for at arbejde hjemmefra, og vi tror på, at fleksibilitet er vigtigt for at opnå en optimal balance mellem arbejds- og privatliv.

Om stillingen

I EU-teamet kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver – fra håndtering og koordination af tværministerielle høringer, til konkret mødeforberedelse og mødedeltagelse i Bruxelles og i Danmark. Du vil få et selvstændigt ansvar for at drive samarbejdet omkring forsyningssikkerhed i EU videre. Du vil også få stor indflydelse på policy udviklingen for at sikre, at EU står rustet til de sikkerhedspolitiske udfordringer. Der er god mulighed for at få indsigt i et spændende område i rivende udvikling med storpolitisk og international bevågenhed. Du vil få stor mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningerne.

Der kan forventes en del rejseaktivitet både internationalt og nationalt.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en akademisk uddannelse.
  • Har relevant erhvervserfaring eksempelvis fra en lignende stilling på styrelses- eller ministerieniveau.
  • Har erfaring med arbejdet omkring international forsyningssikkerhed og forsyningskæder og/eller har studeret internationale forhold om forsyningssikkerhed i forsvarsindustrien.
  • Har indgående kendskab til EU's processer.
  • Har kendskab til EU's forsvarspolitiske dagsorden, herunder gerne det materielfaglige spor.
  • Har internationalt netværk blandt EU-institutionerne i Bruxelles.
  • Er dygtig til at udtrykke dig både mundtligt og skriftligt samt behersker engelsk.
Det er nødvendigt, at du kan tage ansvar og effektivt jonglere med forskelligartede opgaver samtidigt.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Torben Engen på telefon 5072 5506 eller EU Teamleder Lars Jensen på telefon 5177 9059.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Pædagogisk leder til Børnehuset Globen

Pædagogisk leder til Børnehuset Globen i Distrikt Hedegården

Vi står over for et generationsskifte i ledelsesteamet i Distrikt Hedegården, hvor to ud af distriktets syv pædagogiske ledere går på efterløn og en søger nye veje.

Vi søger nye kræfter, som med engagement og faglighed vil være med til at videreføre og videreudvikle det solide pædagogiske og ledelsesmæssige fundament, vi har opbygget sammen. Dette skifte er en spændende mulighed for at bringe nye perspektiver og idéer ind i samarbejdet – i et stærkt fællesskab præget af tillid, faglighed og fælles retning.

Første led i et generationsskifte
Denne stilling som pædagogisk leder i Globen er første mulighed i forbindelse med det generationsskifte, Distrikt Hedegården står midt i.

Inden længe følger to yderligere pædagogiske lederstillinger:

  • én i Børnehuset Birkegården
  • én i Indslusningsgruppen Sesam

Hold øje – de næste muligheder slås op snart

Børnehuset Globen
Globen er et stort og moderne dagtilbud med plads til 48 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, fordelt på fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores fysiske rammer både inde og ude er rummelige, lyse og funktionelle – og giver os rige muligheder for at skabe inspirerende og differentierede læringsmiljøer.
Vi prioriterer, at både leg, bevægelse og kreative aktiviteter får plads i hverdagen – og vi bruger aktivt vores udeområder som en naturlig del af det pædagogiske miljø. Vores praksis er kendetegnet ved nærhed og struktur – med blik for det enkelte barn i fællesskabet.
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor faglighed, refleksion og samarbejde går hånd i hånd med en varm og åben kultur. Det er vigtigt for os, at vores ledelse er tydelig, tilgængelig og engageret – og at du som leder bidrager til en fælles pædagogisk retning, der skaber tryghed, udvikling og kvalitet i børnelivet.

I Globen møder du en sammensat og fagligt stærk personalegruppe med mange forskellige kompetencer og erfaringer. Vi er cirka 24 faste medarbejdere – herunder pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere – fordelt på fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi arbejder med udgangspunkt i nærhed og faglig fordybelse i de enkelte grupper, samtidig med at vi arbejder på tværs, hvor det giver mening.
Vi er kendetegnet ved et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode, tager ansvar for kerneopgaven og deler viden og erfaringer. Vi lægger vægt på en respektfuld og åben kultur med plads til forskellighed og faglig refleksion.

Hos os er det naturligt at:

  • Samarbejde tæt og fleksibelt i teamet
  • Være nysgerrig på egen og andres praksis
  • Skabe læringsmiljøer med fokus på både omsorg, leg og udvikling
    Støtte hinanden, både fagligt og menneskeligt
  • Vi værdsætter fagligt engagement, mod på udvikling og evnen til at skabe struktur og ro i børnenes hverdag. 

Som kommende leder vil du opleve en medarbejdergruppe, der gerne tager ansvar, men også efterspørger tydelighed, retning og sparring i opgaveløsningen.

Globens børne- og forældregruppe afspejler områdets mangfoldighed – og vi ser netop denne forskellighed som en styrke. Vi lægger vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med familierne og oplever ofte, at vi bliver inviteret ind i nære relationer. Det giver mulighed for ægte partnerskab om barnets udvikling og trivsel, hvor gensidig respekt og forståelse er i centrum. Vi stiller høje krav til os selv for at sikre nærhed og kvalitet. 

To pædagogiske ledere – et stærkt makkerskab
I Globen er der to pædagogiske ledere, som arbejder tæt sammen om ledelsesopgaven i huset. Det giver mulighed for faglig sparring, fælles ansvar og bedre fordeling af opgaver – og sikrer samtidig, at ledelsen er synlig og nærværende i hverdagen. De to ledere supplerer og støtter hinanden i både drift, udvikling og personaleledelse, og den tætte dialog skaber tydelighed og retning for hele huset.

Ledelse – en fælles indsats
At være pædagogisk leder i Distrikt Hedegården kræver både fagligt engagement og stærke relationelle kompetencer. Du vil være tæt på praksis i eget Børnehus og i lige så høj grad blive en vigtig del af distriktets fælles ledelsesteam og helhedstænkning. Stillingen rummer derfor både en nærværende opgave i eget børnehus og en aktiv rolle i det brede ledelsesfællesskab på tværs i distriktet. Læs videre og se, om du kan se dig selv i opgaven – og i distriktets fælles pædagogiske og ledelsesmæssige rejse.

Distriktets pædagogiske tilgang
Vi arbejder systemisk og med udgangspunkt i Ballerup Kommunes Børn- og Ungepolitik. Vi øver os i at anvende en Neuroaffektiv tilgang og er inspireret af Theraplay og NUSSA. Det relationelle og det trygge nærvær er fundamentet for vores pædagogik.

Om Distrikt Hedegården
Distriktet består af fire børnehuse og den kommunale dagpleje. Børnehusene hver har deres særpræg og fordeling af børnegrupper. Vi oplever at det er en styrke at være et fælles distrikt med ca. 90 ansatte og fælles ledelse. Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, holde fælles p-møder, sociale arrangementer, skovuger for alle de kommende skolebørn samt andre fælles tiltag, hvor der er fokus på udvikling, faglighed og vidensdeling, men også mulighed for at hygge sig og mødes med de kollegaer man ikke ser til dagligt.

Sammen afholder vi workshops, uddannelsesdage og kurser med fokus på at blive bedre pædagoger.

Forventninger til ledelse
Personlig profil
Du er en engageret ildsjæl med lyst til at ”blande dig” i alt hvad der sker i dit børnehus, distriktet og lokalmiljøet. Du er nuanceret, rummelig og interesseret i de mennesker du omgiver dig med, dette såvel børn, forældre og personale. Du ønsker at gøre en positiv forskel i folks liv, understøtte deres ressourcer og går ikke af vejen for at afsøge nye muligheder og udvide grænserne for gængs praksis. Du kan adskille egne værdier fra andres. Relations arbejde falder dig let - du skaber naturligt kontakt til forældre og samarbejdspartnere, er et kendt ansigt i alle kroge af huset og kender børnene ved navn.

Personaleledelse
Som personaleleder er du tillidsvækkende og troværdig. Du har tillid til dine medarbejdere og tager ansvar for det gode arbejdsmiljø. Du har en god balance i mellem at uddelegere og tage ansvar, lytte og sætte retning, se muligheder og ”sætte hælen i”. Du er god til at skabe samspil mellem de enkelte medarbejdere. Du har fokus på at medarbejderne trives med kerneopgaven og har de nødvendige kompetencer til at kunne løfte opgaven. Du er bevidst om, at du arbejder i en politisk styret organisation og evner at omsætte politiske beslutninger, så de får gennemslagskraft i dit børnehus. Dette er også gældende i forhold til distriktets fælles beslutninger. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, så du kan formidle og sikre et højt informationsniveau. Du har styr på tingene, har overblik og står for ”sikker drift”.

Faglig ledelse
Du har et solidt fagligt fundament og er optaget af pædagogisk udvikling. Du mener noget om pædagogik og det gode børneliv og forstår at lede ind i det praktisk pædagogiske felt. Uden at være en fast del af den pædagogiske hverdag, formår du alligevel at være synlig og nærværende. Du skaber, gennem undren og anerkendende spørgsmål, ”tilpas forstyrrelser” der er med til at fastholde refleksion og udvikling af praksis.

Distriktsledelse
Du har lyst til at være ”en del af noget større” – et stort fagligt og forpligtende fællesskab hvor du både løfter alene, i flok eller sammen med din ledelsesmæssige makker. Du har som leder et stort råderum i forhold til driften af dit børnehus, men deler stort og småt med distriktslederen og de pædagogiske ledere på de ugentlige ledermøder. Distriktets ledelsesteam arbejder tæt sammen og leder også på tværs af distriktets børnehuse og dagplejen – det betyder at du vil komme omkring i distriktet, ”får siddet ved alle kontorborde” og blive inddraget i driften af fællesskabet. Vi elsker at skabe udvikling og er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan blive bedre. Du kan se kvaliteten i at distriktet har fælles pædagogiske metoder, teori og materialevalg og vil være en aktiv bidrager til den fortsatte udvikling.

For at søge stillingen hos os er det en forudsætning at du har erfaring med 0-5 års området samt personaleledelse.

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Distriktsleder Anette Lykke på telefon 4477 1848 eller distriktets souschef og pædagogisk leder i Globen Christel Faaborg på tlf. 4477 1639.

Der vil efter aftale være mulighed for at besøge institutionen.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk 

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. januar eller hurtigst muligt herefter.

Samtaler afholdes i uge 51.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 12. december 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Ballerup Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 12 December 2025

Kontaktperson

Anette Lykke

4477 18481

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling