WorkWithUs
close-button

Region Midtjylland

Omsorgsmedhjælpere søges til Fenrishus

Aarhus

Omsorgsmedhjælper søges til Fenrishus

Mon du befinder dig imellem 2 studieperioder og ikke helt ved hvad du skal bruge dit sabbatår på?
Har du mod på faglige udfordringer og udvikling blandt ganske særlige børn og unge, og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig. 

Hvem er vi:
Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og omsorgsmedhjælpere i et stærkt tværfagligt miljø.

Børnene og de unge er i alderen 0-25 år, med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Alle børn og unge er kørestolsbrugere, de har ikke talesprog, og benytter i stedet alternativ supplerende kommunikation (ASK).

Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af delmål for det enkelte barn og unge ud fra den kommunale handleplan. Vi arbejder pædagogisk og sundhedsfagligt gennem delmål, sansemotorik, aktiviteter og lejringer. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til børnene og de unge, hvor deres færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. I det daglige arbejde har vi fokus på at skabe relationer til børnene og de unge, da det er gennem vores samspil, at deres udviklingsmuligheder understøttes. 
 
Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nærvær, omsorg og åbenhed er nøgleordene
  • et meningsfyldt arbejde, med skønne beboere, gode kollegaer, og dage der aldrig er ens
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag
  • individuel oplæring

Forventninger til dig:
Vi er på udkig efter en medarbejder, der har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling og der sammen med de øvrige medarbejdere kan håndtere udfordrende situationer, samtidig med, at du skaber tryghed og udviser omsorg for både børnene og de unge, samt forældre og kolleger.

Det er vigtigt at du er omstillingsparat, da du kommer til at hjælpe dine kommende kollegaer med forflytninger og andre opgaver, der kræver at I er to om opgaven. Det vil derfor være nødvendigt, at du har lyst til at arbejde på flere afdelinger.
 
Du vil komme til at samarbejde tværfagligt med de øvrige faggrupper, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed.
 
Som medarbejder på Fenrishus arbejder du professionelt med børn og unge med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske. 
 
Du skal være i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene. Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og de unge og deres forældre, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne.
 
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.
Medsend CV hvorpå der er påført relevant erfaring og evt. uddannelse.

Om SBU:
SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Ansættelse og arbejdstid:
Ansættelse senest pr. 1. januar 2026 eller aftale, meget gerne før. Stillingen er på 32 timer.

Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter dag/aften og weekendvagter.

Ansættelsen er et vikariat, der løber fra d. 1. januar til d. 31. august 2026.

Ansøgningsfrist: 15. december 2025 kl. 23.59.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Danske Regioner.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf.: 2343 8525, eller afdelingsleder Anne Mæng på tlf.: 9117 9404.

Læs mere om SBU her - eller se filmen om Fenrishus her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
750
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

Cheflæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland

Aarhus

Vil du være med til at sikre hurtig udredning og behandling af børn og unge med psykiske udfordringer - baseret på højeste faglighed? Og drømmer du samtidig om at udvikle en mere integreret og helhedsorienteret indsats, hvor relevante aktører arbejder tættere sammen om det enkelte barn? Så er det dig, vi søger som ny cheflæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland.


Stillingen som cheflæge ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter. Ved årsskiftet bliver Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling organisatorisk en del af Aarhus Universitetshospital (AUH). Som cheflæge vil du derfor referere til hospitalsledelsen og indgå i den samlede afdelingslederkreds på AUH. Du bliver en del af afdelingens tværfaglige afdelingsledelse sammen med chefsygeplejersken og en ny, tredje afdelingsleder med sundhedsfaglig baggrund.
  

Jobbeskrivelse
I Region Midtjylland har vi høje ambitioner for børne- og ungdomspsykiatrien. Med afsæt i 10-års planen for en stærkere psykiatri arbejder vi målrettet for, at børn og unge med psykiske udfordringer hurtigere får adgang til kvalificeret udredning og behandling. Det kræver nye løsninger, nye samarbejdspartnere og en mere integreret indsats. Som cheflæge får du en nøglerolle i at omsætte planens potentiale til praksis og sikre, at indsatserne møder børnene tidligere og tættere.


En central opgave for dig bliver at styrke integrationen mellem psykiatri og somatik med blik for både det fælles og det særegne. Du skal være med til at udvikle samarbejdet med de somatiske børneafdelinger i hele Region Midtjylland og bidrage til reel ligestilling mellem psykiske og somatiske sygdomme. I dette arbejde er du både faglig brobygger og strategisk sparringspartner. Samtidig bliver du en drivkraft i det tværsektorielle samarbejde, hvor du videreudvikler relationerne til almen praksis, kommunale aktører og bosteder og medvirker til at etablere fælles patientforløb og nye samarbejdsmodeller. Det kræver strategisk overblik, organisatorisk forståelse og evnen til at repræsentere psykiatrien i et bredere sundheds- og samfundsperspektiv.


Et væsentligt fokusområde er sammenhængen mellem afdelingens ambulante og stationære aktivitet og den måde, vi organiserer os på tværs af matriklerne i Aarhus, Gødstrup og Viborg. I tæt samspil med afdelingens afsnitsledelse bidrager du til at skabe retning for faglige prioriteringer. Du arbejder for en organisering, hvor patientens forløb er styrende, og hvor samarbejdet på tværs af matrikler og fag er velfungerende og tillidsfuldt.


Samtidig har du en vigtig rolle i at sætte strategisk retning for forskningen i afdelingen. Sammen med afdelingens kliniske lærestolsprofessor understøtter du et forskningsmiljø præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og kliniknær relevans. Med din forståelse for patientnære behov bidrager du til at styrke sammenhængen mellem forskning og omsætning til forbedrede patientforløb. Du bringer lægefaglig føling ind i ledelsesrummet og fastholder tæt kontakt til det kliniske arbejde.


Afslutningsvis har du som en del af afdelingsledelsen ansvar for at sikre et bæredygtigt og attraktivt arbejdsmiljø i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Du får en nøglerolle i at tiltrække og fastholde dygtige fagprofessionelle. Sammen med ledergruppen sætter du retning for trivsel, livsfasepolitik og kompetenceudvikling. Du leder motiverende og inkluderende med fokus på engagement, faglig udvikling og arbejdsglæde. I din tilgang vægter du MED-samarbejdet som en central ramme for involvering og dialog, og du bruger det aktivt til at sikre bæredygtige beslutninger i organisationen.


Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, alternativt voksenpsykiater med interesse og erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri. Du har en solid faglighed, som du formår at bringe i spil i en kompleks organisatorisk og politisk virkelighed. Du har gerne ledererfaring fra klinik- eller afsnitsledelse. Vi ser gerne, at du har gennemført en formel lederuddannelse eller ønske om at tage én.


Du har strategisk blik, sætter en tydelig retning og skaber følgeskab gennem en inddragende og dialogbaseret ledelsesstil. Samtidig har du blik for den langsigtede udvikling og evnen til at omsætte nationale og regionale dagsordener til konkret, lokal praksis. Som cheflæge er du en tydelig rollemodel, der leder med ansvarlighed og integritet. Du lytter aktivt, stiller reflekterede spørgsmål og justerer retningen, når det er nødvendigt. Din ledelse bygger på åbenhed og gensidig respekt, og du skaber følgeskab ved at involvere og engagere både medarbejdere og samarbejdspartnere i meningsfulde forandringer.


Som cheflæge forventes du at være synlig og til stede på tværs af afdelingens matrikler og at arbejde aktivt for at skabe ensartede rammer og stærke samarbejdsrelationer i hele regionen.


Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland udreder og behandler børn og unge med moderat til svær psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Afdelingen fungerer som én samlet enhed med behandlingstilbud i Aarhus, Gødstrup og Viborg – og bliver ved årsskiftet en del af Aarhus Universitetshospital. Vi rummer både højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner og hovedfunktioner, og behandlingen foregår primært ambulant, men vi har også døgntilbud i form af sengeafsnit. Afdelingen er tværfagligt funderet og arbejder helhedsorienteret med inddragelse af barnets eller den unges familie, netværk og relevante samarbejdspartnere på tværs af sektorer.


Afdelingen består af otte kliniske afsnit, en forskningsenhed og et sundhedsadministrativt afsnit. Den faglige struktur er organiseret omkring fire hovedområder: Småbørn, skolebørn, unge og spiseforstyrrelser. I 2024 modtog vi knap 5.000 henvisninger og havde kontakt med cirka 8.000 børn og unge i Region Midtjylland.


Vi er omkring 600 medarbejdere fordelt på læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og øvrige faggrupper. Sammen brænder vi for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare børn og unge i regionen. Vores medarbejdere er dybt engagerede, ser det meningsfulde i deres arbejde og bidrager hver dag med høj faglighed og omsorg til et fælles mål: at styrke børn og unges mentale trivsel og udvikling.


Læs mere om os her: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.


Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse 
Som afdelingsleder ved AUH refererer du til hospitalsledelsen og indgår i hospitalets samlede ledelsesstruktur. Du kan læse mere om det formelle ledelsesansvar i AUH Ledelsesmodel og stillingsbeskrivelsen for ledere i Region Midtjylland. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og regionale lederudviklingsforløb, der understøtter både din personlige og faglige udvikling.


Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stil ansøgning, CV og relevante bilag til hospitalsledelsen på AUH. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.


Forud for ansættelse i en speciallægestilling gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kompetencer inden for de syv lægeroller. Kompetencer dokumenteres i skemaet, som er en del af den elektroniske ansøgningsportal.
 

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest herefter. Ansøgningsfristen er den 27. november 2025. Første samtalerunde finder sted den 3. december (aften), og kandidater, der går videre, inviteres til anden samtalerunde den 12. december. Samtalerne afholdes i Aarhus. Mellem de to samtaler udarbejdes en personprofil, som du får individuel tilbagemelding på. Til anden samtale kan der indgå en ledelsescase, som vi beder dig forholde dig til.


Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lægefaglig direktør på AUH Michael Braüner Schmidt på mischm@rm.dk / 2728 1196. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at være en del af ledelsen ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling tager chefsygeplejerske Camilla Havsteen gerne en uformel snak med dig. Du kan kontakte hende på camhav@rm.dk / 2115 3523.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PP Cargo ApS

Lastbil chauffør søges til dag/nat arbejde

Aarhus

Hej,

Vi i PP Cargo søger 2 erfarne, ansvarsbevidste chauffør til enten dag eller nat kørsel.

Chauffør til forvogns kørsel søges.

- Krav

* Ren straffeattest

* min. kørekort / C-C1 til Lastbiler/forvogne

* Dansk / Engelsk talende

* Stabil og møder til tiden

* loyal og kan tage ansvar og beslutninger på egen hånd

* Imødekommende og er klar på at lærer nye mennesker og kollegaer at kende.

- Hvad du kommer ind til

* Stabilt Team med godt kemi

* Dygtige og hjælpsomme kollegaer

* Gode arbejdsforhold

Beliggenhed (Risskov/Skanderborg)

Skriv meget gerne til mig her på

Ppcargo@outlook.dk

Eller giv et kald på 28849826 for at hører nærmer.

Mvh

Jamal ElMasri

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Friplejehjem Slet

Social- og sundhedsassistent

Aarhus

SOSU-assistent til aftenvagt på Aarhus Friplejehjem Slet

Har du lyst til at opleve aften hyggestunder sammen med beboerne på Aarhus Friplejehjem i Slet? 

Er du SOSU-assistent? Har du en høj faglighed? Og elsker du at sove længe?

Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en aftenvagt på 30-37 timer til et fast team af gode og erfarne kollegaer. 

Som beboer på Aarhus Friplejehjem Slet skal man opleve nærhed, omsorg og hjertevarme.

Aarhus Friplejehjem Slet er et moderne plejehjem med fokus på høj faglighed og samarbejde, og hvor vi møder hinanden med ligeværdighed og respekt. 

Grundværdierne i vores pleje er nærhed, omsorg, rummelighed og individualitet, og vi inspirerer til at leve livet med respekt for den enkeltes ønsker og behov for aktivitet og fællesskab.

Matcher ovenstående dine grundværdier, så send os din ansøgning. Vi glæder os til at læse den

Vi forventer at du:

  • med fagligheden forrest varetager pleje- og omsorgsopgaver på et højt niveau og sætter en ære i at gøre det med ordentlighed, respekt og værdighed for beboerne 
  • finder glæde i at være tæt på beboere og pårørende og holder af at tilbringe din arbejdstid sammen med beboerne.
  • kan skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboerne og bidrage til den gode stemning på hjemmet.
  • er fleksibel, serviceminded og har lyst til at arbejde tværfagligt. Kender du til at arbejde efter Forløbsmodellen er det skønt; alternativt lærer du det her. 
  • tager del i at planlægge og koordinere dagens opgaver for dig selv og dine kolleger.
  • ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation og vil bidrage til at skabe en samarbejdende kultur med afsæt i de værdier, hjemmet bygger på.

Du kan forvente af os at:

Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil bidrage til fællesskabet på et moderne friplejehjem og være med til at gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads. Vi deltager alle i måltidsfællesskabet, og hjemmet bærer præg af ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for det gode arbejdsmiljø.

Du vil få stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst professionelt på hjemmet. Vi har stor fokus på faglighed og videndeling, og vi vægter åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.

Vi har sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 30-37 timer med arbejdsweekend hver 2. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Julie Rye på mobil 29 26 36 31 eller mail: jar@diakon.dk 

Ansættelsessted er Aarhus Friplejehjem Slet, Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg.

Ansøgningen med relevante bilag sendes via link her fra siden. 

Ansøgningsfrist: Fredag den 21. november 2025. Samtaler afholdes løbende. 

Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale.

Læs mere om Aarhus Friplejehjem Slet her eller find os på Facebook 

http://www.diakonhjem.dk/aarhus-friplejehjem

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Randersvej, Aarhus N

Kalder alle Natteravne! Circle K Randersvej i Århus søger en nattesælger på 24 timer

Aarhus

Kære fremtidige kollega 
  

Lad os sige det som det er. At arbejde som nattesælger hos os er ikke for alle. Men vi tror det er noget for dig! 
  

Os som arbejder her er vilde med det, og hvis du spørger en af vores uundværlige nattesælgere, hvorfor de elsker at arbejde ved Circle K, kan det ofte koges ned til 3 ord: Frihed, fleksibilitet og selvstændighed. 
  

For at trives i netop denne stilling skal du nemlig først og fremmest forstå hvad det vil sige at arbejde med frihed under ansvar. Da du primært står alene i butikken når du er på arbejde, har du ansvaret for at det hele spiller i løbet af natten, så vores kunder oplever service i verdensklasse, får serveret lækker mad og får den bedste oplevelse i butikken. Din rolle og dit arbejde som nattesælger vil være altafgørende for at butikken kan køre optimalt resten af dagen. 
  

Og vi er ikke et sekund i tvivl om, at det er en rolle du kan påtage dig! 
  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:  
 

  • Er en rigtig natteravn, der bare arbejder bedst når vi andre ikke gør. Erfaring med tidligere nattearbejde er derfor et plus! 

  • Kan lide at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til at ligge en dyd i at smøre de lækreste sandwich og lave den bedste burger. 

  • Kan holde hovedet koldt, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft 

  • Har en smule rengøringsvanvid, eller blot forstår at vores kunder får den bedste oplevelse med et rent toilet og en ren butik 

  • Motiveres af at yde fantastisk kundeservice og ved hvad der skal til for at vores kunder får det bedst mulige pit-stop når de er på farten om natten 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Hos Circle K er der plads til alle! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på, og vi arbejder altid samme som One team! 
 

Det er altafgørende at du har lysten og motivationen til at lære nye ting, udvikle dig og bidrage til vores ”one-team” kultur. Hvis du har ambitionen om at bygge en karriere, får du unikke muligheder i Circle K, så længe du har den motivation der skal til. 
 

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du blandt andet få gode medarbejderrabbatter på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i
alle vores butikker. Derudover tilbyder vi: 
 

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring! 

  • Fordelagtige lønninger og nattillæg  

  • Og ikke mindst, Danmark bedste kolleger! 

  

Så hvis du vil have et job, hvor du har fri om dagen men ejer natten, så send os din ansøgning med det samme, og så lover vi dig, at du bliver en del af et fantastisk team på Circle K Århus.

Hvis du har spøgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Store Manager Betina Kammacher på tlf: 86 16 31 01.

Antal timer:  
Ca. 24 timer om ugen med mulighed for flere timer i perioder.

7/7 vagtplan med start dag onsdag aften fra kl 23-06:30. 
  

Ansøgningsfrist og tiltrædelse:  
Løbende 

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.  

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. 

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Skanderborgvej, Aarhus C

Salgsdrevet Assistant Store Manager med karriereambitioner - Circle K Skanderborgvej, Aarhus

Aarhus

Er du klar til at bygge (videre) på dine kompetencer inden for ledelse i en hverdag med salget som omdrejningspunkt? Og vil du være med, når vi arbejder videre med vores bæredygtighedsstrategi mod en endnu mere klimavenlig verden? Så læs endelig med her.

Du kender os sikkert som stedet, hvor du gør et hurtigt stop, lynoplader din elbil eller stiller sulten. Men vi er meget mere end det. Hos Circle K er vi en familie og nu drømmer vi om et nyt familiemedlem, der motiveres af salget og de gode relationer til både kunder og medarbejdere.

Vores fire grundlæggende værdier One Team, Do The Right Thing, Take Ownership, Play To Win afspejler den kultur, du bliver en del af. De er et udtryk for, at vi går op i mennesker, at vi lykkedes sammen og tager ansvar – og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Er det en kultur, du kan se dig selv i?

Har du ambitionerne? Så har vi planen
Vi drømmer om at høre fra dig, der har en baggrund inden for salg, og som drages mod tankerne om at lede dygtige og engagerede medarbejdere. Måske har du allerede beskæftiget dig med ledelse, måske er det helt nyt for dig. Sammen med dig skræddersyr vi et karriereuddannelsesforløb, så du bliver klædt godt på til rollen. Du kan læse mere her: karriereuddannelsesforløb

Som Assistant Store Manager vil din hverdag indebære:

  • Fokus på salgsindsatser: Det er ingen hemmelighed, at vi sætter vores kunder og deres behov i centrum. Sammen med din Store Manager administrerer du salgskonkurrencer, som motiverer teamet og som møder vores kunders ønsker. Vi er sammen om at tage ansvar for kunden.

  • Praktiske opgaver: Du trives med de daglige praktiske opgaver i en travl butik. Vi arbejder som One Team, og du er gerne frontfigur, når I bestiller varer, fylder produkterne på hylderne og sørger for, at butikken er rengjort og indbydende.

  • Ledelse og udvikling af teamet: Du bliver en del af et fantastisk team. Sammen med din Store Manager, bidrager du til, at alle kolleger trives og udvikler sig - både fagligt og personligt. Og så er det din ledelsesstil, der tiltrækker og engagerer de bedste medarbejdere.

  • Fokus på retningslinjer for fødevaresikkerhed: Håndtering af food vil desuden være et stort omdrejningspunkt i din hverdag. Det er derfor et plus, hvis du allerede har erfaring med at arbejde med food og overholde retningslinjer for fødevaresikkerhed.

Vi lærer dig naturligvis alt om vores koncept og værdier, så du er klædt på til driften i en Circle K butik.

Bliv en del af et team, hvor vi tager ansvar – både lokalt og globalt

Som international virksomhed har vi et særligt fokus på de klimavenlige valg. Vi er derfor stolte over at invitere dig ind i et team, hvor vi arbejder for, at elbiler, flydende el og biobrændstoffer er tilgængelige og effektive. Vi ved, at de får en afgørende rolle i den bæredygtige fremtid, som vi allerede har sat kursen mod.

Selvom vi træder frem på den internationale scene, er det familiære og nærværende lige så vigtigt for os. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og dem vil vi gerne passe godt på. Derfor er det en selvfølge for os at kunne tilbyde alle ansatte sundhedsforsikring.

Med struktur og teamånd arbejder vi mod en fælles bæredygtig fremtid
Din baggrund kan se ud på mange måder, og mest af alt er vi nysgerrige på dig som menneskeOg med din salgserfaring, er vi allerede rigtig godt på vej. Måske har du erfaring fra detailhandlen eller restaurationsbranchen, og måske ved du en ting eller to om convenience. Overrask os endelig.

Din personlighed er derimod ret vigtig for os. Vi vil meget gerne høre fra dig, der trives med ansvar, og som har en høj moral og etik – du kan ganske enkelt lide at gøre tingene ordentligt.

På vej i den rigtige retning - vil du være med?
Har vi netop beskrevet dig og dine ambitioner? Så send dit CV til os via linket.

Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Store Manager Kevin Mojabi på tlf.:  86 14 06 16

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende.

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos Circle K er der plads til alle, og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. Det vigtigste for os er, hvordan du er som menneske, og vi opfordrer derfor til, at du ikke sætter billede på dit CV.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

House of Leads ApS

📞 Mødebooker / Telemarketing – Vi søger dig, der skaber kontakt

Aarhus

Om os

Hos House of Leads skaber vi ikke blot kampagner — vi skaber bevægelse. Vi hjælper virksomheder med at tage plads, rykke holdninger og vinde markedsandele via stærke relationer, skarp strategi og målbare resultater.
Når vi ringer ud, repræsenterer vi ikke blot et budskab — vi repræsenterer et brand, en fortælling, og vi gør det med respekt, ægthed og kvalitet.

Hvem er du?

Du trives med at tage telefonen og skabe kontakt. Du ved, at ethvert opkald er en mulighed — ikke et pligtløft — og du har mod på at lave forskel med dine ord. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med telemarketing, mødebooking eller opsøgende salg

  • Evner at tale professionelt og empatiske – du lytter og spørger

  • Er selvkørende, struktureret og initiativrig

  • Motiveres af mål og har lyst til at præstere

  • Har stærke kommunikative evner (dansk + evt. andet sprog)

Dine opgaver

Som mødebooker bliver du en nøglespiller i vores B2B-teleafdeling:

  • Booke møder med potentielle kunder for vores team

  • Foretage opsøgende opkald og skabe reel dialog

  • Sikre korrekt registrering og opfølgning i CRM

  • Samarbejde med salgs- og marketingteams hos vores kunder

  • Bidrage med input til scripts og optimering af processer

Hvad tilbyder vi?

  • En fast grundløn, der giver tryghed

  • Et stærkt, professionelt team, hvor åbenhed, sparring og udvikling er i fokus

  • Moderne arbejdsrammer og mulighed for selv at sætte sit præg

  • Kompetenceudvikling og mulighed for karriere i en ambitiøs virksomhed

Sådan ansøger du

Send dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller:

  1. Hvorfor du vil være mødebooker hos House of Leads

  2. Hvad du tidligere har opnået i en lignende rolle

  3. Hvordan du arbejder for at skabe værdi gennem dialog

Vi behandler løbende ansøgninger, så send gerne din inden for de næste par uger. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RCKT ApS

Researchere som interesserer sig for rekruttering til RCKT Talent Acquisition (RCKT), Aarhus

Aarhus

Har du interesse i rekruttering og Employer Branding? Er du studerende på Aarhus Universitet og ønsker du at opnå relevant erhvervserfaring? Er du god til at tale med mennesker og har du lyst til at blive en del af iværksættermiljøet i Incuba Katrinebjerg?

Hos RCKT er vi løbende på jagt efter talentfulde studerende, der skiller sig ud fra mængden, og har ambitioner om at opnå erfaring inden for rekruttering og employer branding.

RCKT er grundlagt af erfarne mennesker med 20 års erfaring fra rekruttering. Med fokus på virksomheder inden for it/teknik og den grønne omstilling hjælper RCKT med rekruttering af både specialister og ledere. Særligt i Aarhus og Østjylland.

Om stillingen

Som Studenter Reseacher vil du blive kastet ud i den virkelige verden fra første dag.

Du kan forvente følgende:

  • Ansvar (sammen med konsulenten) for udvalgte rekrutteringsopgaver

  • Analyse af behov og definering af kandidatprofil

  • Udarbejdelse af stillingsopslag

  • Udarbejdelse at search strategi via annoncering og sociale medier 

  • Udvælgelse af kandidater

  • Koordinering og mødeplanlægning med kandidater

  • Referencetagning

I RCKT har vi stor interesse og indsigt i Employer Branding. Dette er et emne vi løbende taler med vores kunder omkring. Du vil potentielt være med til at lave Employer Branding undersøgelser på den lidt længere bane.

Hvem søger vi?

Vi søger dig som har en stor interesse i rekruttering og en faglig baggrund, der sætter dig i stand til at være sparringspartner internt og eksternt.

Det er et krav, at du er studerende på Aarhus Universitet på mindst 5. semester og allerede nu ved, at du ønsker at læse kandidat. En studieretning i strategi og ledelse, HRM eller lignende er at foretrække.

Som person trives du i et performancebaseret miljø og du motiveres af finde de helt rigtige kandidater, som gør en forskel for dine kunder. Du er analytisk og får energi af at løse opgaver, hvor det også kræver, at du er nødt til at tænke kreativt og ud af boksen.

Engelsk og dansk både skriftligt og mundtligt er nødvendigt.

RCKT tilbyder

Dette er muligheden for den ambitiøse studerende, som ønsker at oparbejde relevant erhvervserfaring, der har stor værdi i fremadrettede karrieremuligheder.

RCKT er den del af it-miljøet i Incuba Katrinebjerg, hvor der løbende afholdes spændende arrangementer, som du naturligvis også får mulighed for at deltage i.

Som udgangspunkt er stillingen 6-8 timer om ugen med mulighed for flere timer over tid.

Vi er interesseret i 2-3 studerende.

Sådan søger du

Hvis dette er en stilling for dig, er du velkommen til at sende et motiveret cv samt relevante uddannelsesbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicholai Johannsen på 30364951 eller nj@rckt.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opstart snarest muligt.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Business College

Underviser i virksomhedsøkonomi til HHX-gymnasiet, Aarhus Business College

Aarhus

Aarhus Business College søger en underviser i virksomhedsøkonomi til HHX-gymnasiet i Risskov.

Virksomhedsøkonomi er et centralt samfundsvidenskabeligt fag på HHX, hvor eleverne arbejder med virksomheders økonomiske beslutninger og adfærd i en markedsorienteret økonomi. Faget kobler teori og praksis og giver eleverne indsigt i, hvordan virksomheder fungerer i samspil med omverdenen – både økonomisk, strategisk og organisatorisk.

Vi søger en underviser med en relevant videregående uddannelse, fx cand.merc. eller tilsvarende og gerne med erhvervserfaring. Du har solid viden inden for erhvervsøkonomiske kernefag og metodefag, og du kan formidle komplekse sammenhænge på en engagerende og tilgængelig måde for unge mennesker.

VI FORVENTER  

  • at du gennem praksisnær undervisning kan skabe rammerne for, at vores elever kan tilegne sig viden og kompetencer i fagene  
  • at du er dygtig til at formidle og har gode it-kompetencer  
  • at du er nysgerrig på din egen rolle i undervisningen og ser muligheder frem for begrænsninger  
  • at du er i stand til at dele og bidrage ind i et fagligt miljø i konstant udvikling, hvor engagement, idérigdom, humor og anerkendelse er i højsædet  
  • at du har gode samarbejdsevner og kan indgå konstruktivt i alle relationer  
  • at du kan indgå i et stærkt forpligtigende fællesskab med dine kollegaer   

FAGLIGE KVALIFIKATIONER  

  • du har eller er i gang med at afslutte en kandidatuddannelse  
  • 2 års relevant erhvervserfaring (i de erhvervsrettede fag)  
  • erhvervet pædagogikum er en fordel men ikke en betingelse  

Du har viden og færdigheder inden for flere af følgende områder:

  • Ledelse og organisation: virksomhedens omverden, kultur, etik, beslutningsprocesser og strategisk ledelse
  • Regnskab og økonomistyring: årsregnskab, regnskabsanalyse, omkostningsteori, investering og budgettering
  • Afsætning: marketing management, købsadfærd, segmentering, positionering og handlingsparametre
  • Innovation: innovative processer og forretningsudvikling
  • IT, statistik og metode: anvendelse af digitale værktøjer og metoder til informationsindsamling og analyse
  • Mikro- og makroøkonomi: forståelse og anvendelse af økonomiske teorier og modeller
  • Strategi og logistik: strategiske analyser, supply chain management og finansiel/managerial accounting

ANSÆTTELSE  

Der er tale om en tidsbegrænset deltidsstilling efter gældende overenskomst. Der kan være tale om både fuldtids- og deltidsansættelser på sigt. Som underviser på Aarhus Bussiness Colllege, HHX-gymnasiet i Risskov indgår du i faglige teams, hvor undervisningen evalueres og udvikles i fællesskab. Vi lægger vægt på et studiemiljø med høj faglighed, trivsel og samarbejde – både blandt elever og medarbejdere. Du får stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og mulighed for at præge undervisningen og skolens udvikling.

ANSØGNING  

Skriftlig ansøgning skal være skolen i hænde senest mandag d. 24. november 2025. Vi holder løbende samtaler. Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge stillingen. Upload din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag via https://aabc.dk/om-aabc/jobs/.  

OM OS  

Aarhus Business College er en af landets største handelsskoler, som i 160 år har uddannet både unge og voksne inden for det merkantile felt.   

Under Aarhus Business College hører blandt andet byens største gymnasium – HHX-gymnasiet - med afdelinger i Viby og Risskov. På EUX-gymnasiet i Viby og på vores afdelinger i Skåde og Odder udbyder skolen den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Business, EUD Business, kurser & efteruddannelse, erhvervsrettet 10. klasse og hovedforløbet på de merkantile uddannelser.  

Derudover er Aarhus Business College værtsskole for Videncentret Merkura

SPØRGSMÅL? 

Yderligere oplysninger kan fås hos rektor Michael Jensen (caje@aabc.dk)

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Vil du være med til at styrke borgernes selvbestemmelse og skabe et meningsfuldt hverdagsliv? Vi søger en sygeplejerske der brænder for at arbejde recovery-orienteret og som vil være med til at sætte borgeren ved roret i eget liv.

Aarhus

Om jobbet:

Vintervej er en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV). Vi arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at borgeren skal være ved roret i eget liv. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabiliterende, og vi har et stærkt fokus på at understøtte borgernes håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet.

Vi arbejder også ud fra EDEN-principperne, som handler om at ”forbedre oplevelsen af velbefindende for ældre mennesker og de, som drager omsorg for dem. Dette gøres ved at skabe et levested, hvor enhver kan gro, så livet er værd at leve”. Vi arbejder til stadighed for at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Vi søger en ny kollega til en fast stilling på 37 timer med en fast arbejdstid fra mandag til fredag i fortrinsvis dagvagt, men kalder opgaven på det, forventer vi at du kan være fleksibel i dine mødetidspunkter.

Din profil:

Vi søger en kollega, der:

  • Ansvarlig for bestilling og dosering af medicin samt opdatering af medicinskemaer og vejledninger. Udfører på opgaven sammen med ass.
  • Vejledning, oplæring og uddelegering (inkl.. kompetenceskemaer) af medicinopgaver til ikke sundhedsfagligt personale.
  • Tovholder på lægekontakt, herunder årlige helbredstjek.
  • Ansvarlig for palliativ pleje og behandling, herunder kontakt til læge og evt. palliativt team. Herunder også overblik over IGVH-ordinationer.
  • Tovholder på komplekse diabetes-forløb, herunder insulinbehandling inkl.. oplæring i insulin-givning samt reaktion ved farlige udsving, herunder glukagon-givning.
  • Sårpleje ved komplekse sår samt oplæring og vejledning af ass. heri.
  • Deltage i plejeopgaver med henblik på relevante observationer, herunder vejledning af ikke sundhedsfagligt personale omkring hygiejne.
  • Tilsyn med og vejledning omkring kateter, stomi samt sjældnere forekommende sygeplejeopgaver (f.eks. ilt, sondeernæring…)
  • Ansvarlig for sundhedsfaglig dokumentation, herunder tilsyn af kvaliteten af andre personalegruppers sundhedsfaglige dokumentation.
  • Tilsyn, TOPS og vurdering ved akut sygdom eller tilskadekomst (f.eks. beboere, der er faldet).
  • Undervisning af små og store personalegrupper i relevante temaer.
  • Deltage på personalemøder. Gruppe-p-møder ad hoc.
  • Kontakt til pårørende vedrørende sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Deltage i tværgående sundhedsnetværk.
  • Være opsøgende på ny viden og lovgivning.
  • I samarbejde med praktikvejleder, medvirke ved oplæring og undervisning af ass.-elever.
  • Samarbejde med ergoterapeut omkring relevante problemer, f.eks. dysfasi.
  • Bidrage positivt ind i fællesskabet som en kollega, der arbejder for at fremme tværfaglighed og samarbejde, herunder også være nysgerrig på pædagogiske metoder.


Derfor skal du vælge os:

  • Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med recovery-orienteret rehabilitering. Det betyder, at vi dagligt understøtter borgerne i at tage roret i eget liv – med udgangspunkt i deres håb og drømme
  • Vi er en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt værdigrundlag med udgangspunkt i Fælles Fagligt Fundament
  • Vi har en kultur, hvor borgerens perspektiv er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid (OBS alle stillinger på socialområdet på vores institutioner skal som udgangspunkt slås op som fuldtidsstillinger uanset faggruppe. (slettes inden publicering)

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke From på telefon +4541858872.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er D. 23-11-25. Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 27. november 2025

Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

23-11-2025

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Bliv en del af et stærkt team og specialisér dig i spiseforstyrrelses- og depressionsbehandling

Aarhus

Bliv en del af et stærkt team og specialisér dig i spiseforstyrrelses- og depressionsbehandling. 

Brænder du for at arbejde i et specialiseret sengeafsnit, hvor kompleks sygepleje, høj faglighed og udvikling er i fokus? Så er denne stilling noget for dig. 

Vi søger en engageret og kompetent sygeplejerske eller SOSU-assistent til vores sengeafsnit for patienter med spiseforstyrrelser. 

Vi kan nu tilbyde to barselsvikariater på Sengeafsnit 6 i psykiatrien med tiltrædelse d. 1/2-26 eller før efter aftale. Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter men overvejende nattevagter. Der må forventes weekendarbejde skiftevis hver 3. og 2. weekend i 8 timers vagter. Det betyder weekendarbejde 5 ud af 12 weekender.

Hvem er vi? 
Vi er et skærmet sengeafsnit som blev etableret for et år siden med fokus på specialiseret behandling af patienter med spiseforstyrrelser, hvor patientforløbene ofte er komplekse og intensive. Der er plads til 16 patienter i alt, hvor det primære speciale er spiseforstyrrelser, og subspecialet er behandling af patienter med depression og angst. 

Hos os får du mulighed for at arbejde i et krydsfelt mellem psykiatri og somatisk behandling, hvor din faglighed og omsorg er afgørende for en sårbar patientgruppe. 

Vi har et tæt samarbejde med patienterne og deres pårørende, og arbejder ud fra en forståelse af spiseforstyrrelsen som et symptom på et underliggende følelsesmæssigt ubehag. Vores mål er at støtte patienterne i at tage nye valg og skabe et behandlingsmiljø uden brug af tvang. 

For at sikre høj faglighed og trivsel tilbyder vi løbende kompetenceudvikling gennem undervisning, supervision og teammøder. Her er der plads til faglige drøftelser, refleksion og sparring i et trygt miljø. 

På Sengeafsnit 6 vægter vi sammenhold og et godt arbejdsmiljø højt. Vi tror på, at et stærkt team skaber den bedste behandling for patienterne og det bedste arbejdsliv for personalet. Vi har et stort fokus på et stærkt socialt fællesskab både på og uden for arbejdspladsen. Uanset om det er en uformel kaffepause, en fælles aktivitet efter arbejde eller en sjov fredag aften, prioriterer vi trivsel og fællesskab, så vi sammen kan skabe en arbejdsplads, hvor vi glæder os til at møde ind hver dag. 

Hvem er du? 

Måske er du sygeplejerske eller SOSU-assistent med erfaring i psykiatrien? I så fald får du rig mulighed for at byde ind med dine kompetencer og bidrage til at udvikle afsnittet fagligt.

Måske er du nyuddannet og interesserer dig for det psykiatriske speciale? I så fald glæder vi os til at læse din ansøgning og tale med dig om, hvordan vi kan give dig en god faglig oplæring.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, skal vi nok tage godt imod dig. Du får et individuelt tilpasset introduktionsprogram afhængig af dine faglige og personlige kvalifikationer og tildelt en mentor, du kan spare med.

Dagligdagen på S6 

Som sygeplejerske hos os vil du have en central rolle i patientforløbene og fungerer som kontaktperson for en eller flere indlagte patienter. Dine daglige opgaver vil blandt andet omfatte deltagelse i spisegrupper, samværstid samt eventuel medvirken i gruppeforløb, såsom kreative aktiviteter, fysioterapi eller samtalegruppe. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor vi vægter faglig sparring og respekt for hinandens kompetencer højt. Her arbejder vi tæt sammen om at sikre den bedste behandling for vores patienter og anerkender betydningen af forskellige faglige perspektiver.


For at understøtte din faglige udvikling tilbyder vi løbende supervision i samarbejde med dine kollegaer, hvilket sikrer både læring og psykologisk tryghed i hverdagen. Hvis du er ny i psykiatrien, vil du desuden få tilknyttet en mentor og have mulighed for sparring én gang i måneden for at understøtte din faglige udvikling.

Vi prioriterer kompetenceudvikling og tilbyder en bred vifte af kurser og videreuddannelser, der understøtter din karriere inden for psykiatrien. Du vil have mulighed for at specialiserer dig gennem kurser i blandt andet kognitiv adfærdsterapi, behandling af selvskade og spiseforstyrrelser, psykopatologi samt NADA-akupunktur. Deltagelse i kurser og efteruddannelser planlægges i samråd med dig, så det matcher dine interesser og udviklingsmål.

Har vi vakt din interesse, og vil du vide mere? 

Ved evt. spørgsmål ang. stillingen kan ledende overlæge Kirsten Keller kontaktes på 24965145 og/eller ledende ergoterapeut Dana Ahmad på 61151373.

Du kan læse mere om Sengeafsnit 6 på nedenstående link:

Sengeafsnit 6 som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner

Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 7/12-25 og ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 50.

Vi gælder os til at læse din ansøgning!

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

MIN-Friskole – Midt i Norddjurs – Søger skoleleder

Norddjurs

”Klokken er 7.50 og det ringer ind til time. Henne ved gyngerne står Mads der har fået næseblod sammen med Frida, som prøver at stoppe det med sin kjole. Imens du er på vej hen for at redde Fridas kjole og Mads’ næse, ringer din mobil. Det er Mette, som ikke kan komme på arbejde, da hendes datter har kastet op i bilen.

favourite-job-icon Gem

Omsorgsmedhjælpere søges til Fenrishus

Omsorgsmedhjælper søges til Fenrishus

Mon du befinder dig imellem 2 studieperioder og ikke helt ved hvad du skal bruge dit sabbatår på?
Har du mod på faglige udfordringer og udvikling blandt ganske særlige børn og unge, og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig. 

Hvem er vi:
Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og omsorgsmedhjælpere i et stærkt tværfagligt miljø.

Børnene og de unge er i alderen 0-25 år, med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Alle børn og unge er kørestolsbrugere, de har ikke talesprog, og benytter i stedet alternativ supplerende kommunikation (ASK).

Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af delmål for det enkelte barn og unge ud fra den kommunale handleplan. Vi arbejder pædagogisk og sundhedsfagligt gennem delmål, sansemotorik, aktiviteter og lejringer. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til børnene og de unge, hvor deres færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. I det daglige arbejde har vi fokus på at skabe relationer til børnene og de unge, da det er gennem vores samspil, at deres udviklingsmuligheder understøttes. 
 
Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nærvær, omsorg og åbenhed er nøgleordene
  • et meningsfyldt arbejde, med skønne beboere, gode kollegaer, og dage der aldrig er ens
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag
  • individuel oplæring

Forventninger til dig:
Vi er på udkig efter en medarbejder, der har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling og der sammen med de øvrige medarbejdere kan håndtere udfordrende situationer, samtidig med, at du skaber tryghed og udviser omsorg for både børnene og de unge, samt forældre og kolleger.

Det er vigtigt at du er omstillingsparat, da du kommer til at hjælpe dine kommende kollegaer med forflytninger og andre opgaver, der kræver at I er to om opgaven. Det vil derfor være nødvendigt, at du har lyst til at arbejde på flere afdelinger.
 
Du vil komme til at samarbejde tværfagligt med de øvrige faggrupper, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed.
 
Som medarbejder på Fenrishus arbejder du professionelt med børn og unge med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske. 
 
Du skal være i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene. Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og de unge og deres forældre, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne.
 
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.
Medsend CV hvorpå der er påført relevant erfaring og evt. uddannelse.

Om SBU:
SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Ansættelse og arbejdstid:
Ansættelse senest pr. 1. januar 2026 eller aftale, meget gerne før. Stillingen er på 32 timer.

Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter dag/aften og weekendvagter.

Ansættelsen er et vikariat, der løber fra d. 1. januar til d. 31. august 2026.

Ansøgningsfrist: 15. december 2025 kl. 23.59.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Danske Regioner.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf.: 2343 8525, eller afdelingsleder Anne Mæng på tlf.: 9117 9404.

Læs mere om SBU her - eller se filmen om Fenrishus her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Midtjylland

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 15 December 2025

Kontaktperson

Ulla Monrad Jensen

234385251

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling