WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Hjemmeværnskommandoen

Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen i Hjemmeværnskommandoen

Vordingborg

Kan du lide at arbejde med uddannelse, øvelser samt udvikling og ønsker at arbejde på strategisk niveau, hvor kompleksiteten forstærkes af, at der primært arbejdes med uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet? Vil du være med til at styrke Hjemmeværnets kampkraft? Så er det måske netop dig vi søger i Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen.

Om os
Uddannelsesafdelingen er organisatorisk forankret i Hjemmeværnsstabens Operationsdivision i Vordingborg. Afdelingen består af 15 medarbejdere og en chef. Afdelingens primære funktion er, at fastlægge den strategiske retning for og koordination af Hjemmeværnets nationale og internationale uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt samarbejde med civile myndigheder.

Om stillingen
Du indgår i et team af faglige sagsbehandlere inden for uddannelses- og øvelsesområdet, hvor din stilling bidrager til udvikling-, støtte til opbygning- og vedligeholdelse af Hjemmeværnets operative kapaciteter. Stillingen har i udgangspunktet særligt fokus på didaktik, 21st centry skills, artificial intelligence, simulation, uddannelsesplatforme og uddannelsesfora. Du deltager i arbejdet med tilsyn, målkontrol, inspektioner, certificering, analyser og lessons identified, lessons learned processer. Du vil også indgå i uddannelsesafdelingens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelsesaktiviteter nationalt og internationalt samt uddannelsesaktiviteter for Hjemmeværnskommandoens Operative Stab. Derudover har du et tæt samarbejde med Hjemmeværnets operative myndigheder, Hjemmeværnsskolen og Forsvarsakademiet. Du vil ad hoc indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper. Du får mulighed for at arbejde med strategi, udviklingsskitser, analyser, direktiver, notater, sags- og beslutningsoplæg i relation til dine sagsområder.

Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket og balancere hverdagens opgaver i et drifts- og udviklingsperspektiv. Desuden vil dine opgaver kræve en vis detailindsigt og tværfaglig koordination. I stillingen er det dig, som selvstændigt varetager sagsbehandlingen af dine opgaver. Du er ansvarlig for, at alle processer i forbindelse med direktivgivning til underlagte myndigheder, herunder koordinering såvel internt som eksternt er overholdt, og du er ligeledes ansvarlig for, at al øvrig kommunikation i relation til dine sagsområder gennemføres. Opgaveporteføljen i dagligdagen og din funktion når staben er aktiveret, vil blive endeligt fastlagt når den rette kandidat er valgt.

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i ind- og udland både for dig der ønsker et vertikalt eller horisontalt karriereforløb. Vores virksomhedskultur er præget af en uformel, men respektfuld omgang med hinanden, hvor vi ønsker at skabe og fastholde arbejdsglæde og sammenhængskraft. Dit faste tjenestested er i Vordingborg, med meget fleksible muligheder for hjemmearbejde, samt arbejde fra myndighedstjenestesteder.

Om dig
Du har uddannelses-, planlægnings- og eventuelt øvelseserfaring fra tidligere stillinger. Du er skarp til at analysere, direktivgive, rapportere og kommunikere i skrift og tale. Du har sans for detaljen, er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser. Du magter vekslende opgaver og problemstillinger, der kræver overblik. Du kan samarbejde på flere forskellige niveauer og med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en uddannelsesinstitution, frivilligt arbejde og/eller Forsvaret herunder evt. som personel af reserven. Det er ønskeligt, at du har viden om Hjemmeværnet eller Forsvaret og du skal som en del af din on-boarding være indstillet på at deltage i en del af hjemmeværnets grundlæggende uddannelse af ca. 100 timers varighed for at opnå aktuelt kendskab til Hjemmeværnets frivillige soldater, materiel og uddannelsesniveau.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen oberstløjtnant Bjarne Bladt Hansen på telefon 7282 0031 eller mobil 2025 3064.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026 og samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vil du være med til at udvikle og understøtte driften i Borgernær Sundhed på mulighedernes hospital i Gødstrup?

Herning

Sundheds- administrativ medarbejder Borgernær sundhed

Vores helt nye afdeling tager afsæt i sundhedsreformen og skal drive de opgaver som vi overtager fra kommunerne; sundheds- og omsorgspladserne, akutsygeplejen samt den patientrettede forebyggelse. 

Opgaven starter rigtigt til 1. januar 2027, hvor vi skal overtage driften af 7 lokationer i 6 kommuner (Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Struer, Lemvig og Ringkøbing-Skjern = sundhedsområde Vestjylland) samt 250 medarbejdere.

Vi søger dig der ønsker at spille en central rolle i denne store opgave. 

Afdelingen skal være i drift 1. januar 2027, men afdelingsledelsen er ansat – og nu mangler vi dig

Der er mange forberedelser vi gerne vil sikre bedst muligt, så vi er klar til at forsætte den store opgave som kommunerne selv indtil nu har løst.

Du får en central rolle i at understøtte og sparre med afdelingsledelsen. Du kommer til at arbejde med organisering/organisation, udvikling og ikke mindst understøttelse af driften. Din opgaveportefølje vil være bred og varieret, og vil helt sikkert udvikle sig over tid. Vores nærmeste samarbejdspartnere er kollegaerne i almen praksis, kommunerne og på hospitalet. 

Dine primære opgaver fra starten:

  • Medvirke til sammenhæng mellem den øvrige stab på hospitalet og afdelingens opgaver.
  • Understøtte afdelingsledelsen ved at opsøge, formidle og strukturere viden og data indsamlet på tværs. 
  • Understøtte selve opgaveoverdragelsen for de steder og opgaver vi overtager
  • Udarbejde præsentationer, oplæg og analyser.
  • Understøtte onboarding og rekruttering til Borgernær sundhed
  • Koordinere aftaler og kalender samt understøtte program, referat og andet i forbindelse med afholdelse af møder og arrangementer
  • Understøtte opbyggelsen af en ny MED organisation
  • Udarbejde, drive og følge op på plan for dele af overdragelse af opgaverne

Din profil:

  • Du er strategisk og systematisk – og kan få det hele til at lande i praksis
  • Du har en relevant administrativ eller sundhedsadministrativ uddannelse
  • Du har erfaring fra arbejde i sundhedsvæsenet
  • Du arbejder relations dannende og har gode kommunikations-, samarbejds- og koordineringsevner
  • Du kan skabe overblik, formidle og beskrive komplekse problemstillinger
  • Du kan arbejde selvstændigt, prioriterer og afslutter opgaver.
  • Du har handlekraft, engagement og initiativ.

Vi tilbyder 
Pionerånd, generøsitet og ikke mindst et spændende job med mulighed for udvikling. En stilling i en helt særlig organisation, med et særligt godt etableret samarbejde med vores samarbejdspartnere. 250 kollegaer på 7 lokationer, når vi når til 1. januar 2027

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2026. Du får primært arbejdssted i Gødstrup, men vil også skulle være til stede på vores 7 lokationer efter behov.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Ansøgningsfristen er senest den 11. august 2026 og ansættelsessamtaler afholdes den 18, 19 og 20. august 2026 

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte os med henblik på spørgsmål 

Chefsygeplejerske Helle Haunstrup, helle.haunstrup@goedstrup.rm.dk , 22 38 18 73

Cheflæge Troels Niemann, troels.niemann@goedstrup.rm.dk, 30 70 90 12


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Plejehjemmet Rosenvang søger sosu-assistent i fortrinsvis dagvagt

Aarhus

Om jobbet:

Plejehjemmet Rosenvang søger en ny kollega, som har lyst til at være medskaber af det vigtigste i verden – nemlig, at gøre en forskel i et andet menneskes liv. 

Vi søger således en uddannet sosu assistent med dansk autorisation til vores dejlige plejehjem. 

Stillingen er primært i dagvagt og med 2 weekendvagter på 6 uger. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. 

Kandidatens profil:

Vi søger en sosu assistent som kan genkende sig selv i nogle af følgende beskrivelser: 

  • Du har lyst og evne til at bidrage med at sikre kvalitet og indhold i den enkelte beboers hverdagsliv  
  • Du besidder en positiv energi og tænker sjældent i ”jeg plejer” 
  • Du ser positivt på læring – du vil gerne dele ud af din viden og også selv blive klogere
  • Du ser altid person før sygdom og du kan samarbejde tæt med beboer; deres familier; mono- og tværfaglige kollegaer m.fl.
  • Du har et godt fagligt og personligt ståsted og vil betegne dig selv som et ordentligt menneske. 
  • Du har andre personlige og professionelle kompetencer, som vi glæder os til at høre om og ikke mindst til at opleve.

Derfor skal du vælge os:

  • fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, som er fyldt med skønne beboere, deres familier og dygtige kollegaer.

Du vil således blive introduceret til en hverdag med stjernestunder, faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, en god stemning og meget mere. 

  • Fordi vi har fokus på det gode læringsmiljø for vores elever såvel som for vores øvrige personaler, som du både bidrager til og bliver en naturlig del af.
  • Fordi vi ikke bruger eksterne vikarer, så der er altid kendte personaler omkring beboerne.  
  • Fordi der er stor fleksibilitet i vagtplanen, så arbejdsliv og privatliv skal passe sammen. 
  • Fordi du har gratis parkering og Bus 2A stopper lige udenfor. 

Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle – vi sikrer god introduktion. 

Vi arbejder med Personcentreret Omsorg og vi glæder os til at introducere dig for denne omsorgsfilosofi og til hvordan vi arbejder med den.    

Rosenvang har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem i hverdagen. 

Vi har stor interesse for at deltage i projekter og for at prøve nye ting af, hvis det gir mening for beboerne og/ eller for os. 

Vi tager pt. også del i projektet ”Samværd - Generationer på tværs”, hvor den samme gruppe beboere og de samme børnehavebørn mødes og udvikler relationer mm. 

Vores dokumentation foregår i Cura og vi arbejder efter Forløbsmodellen.

Om afdelingen:

Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bla Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af Lokalcenter Rosenvang, hvor der er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – hver lejlighed har egen altan. Vi har endvidere en fælles sansehave og et stort orangeri. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1 oktober 2026 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Forstander Karin Jørgensen tlf 51576977  mail kajor@aarhus.dk.  eller 

Viceforstander Britt Madsen tlf 41872249 mail Britt@aarhus.dk. eller 

AMIR og sosu assistent Helene Sørensen tlf 41873861 mail Hels@aarhus.dk

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 25. august 2026. 
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest 28. august 2026. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hj.gruppe Aften og Nat

Timelønnede afløsere søges til udekørende hjemmepleje på Strynø i Hjemmeplejen Gruppe Aften og Nat

Langeland

Ikke alle arbejdspladser ligger for enden af en vej – nogle begynder ved strandkanten på en lille ø

Her starter arbejdsdagen med en færgetur, havudsigt og et ø-samfund, hvor mennesker stadig kender hinanden ved navn. Hvor hjemmepleje ikke handler om at skynde sig videre til den næste adresse, men om at være nærværende hos de mennesker, der har brug for dig.

Vi søger timeafløsere – både faglærte og ufaglærte – som har lyst til at blive en del af et lille, stærkt fællesskab, hvor ingen dage er helt ens, men hvor én ting altid er den samme: Det menneskelige kommer først.

På en lille ø bliver relationer noget særligt. Her bliver du hurtigt en del af lokalsamfundet, og din indsats gør en forskel, som både kan mærkes og ses. Du bliver ikke bare en medarbejder – du bliver en del af et fællesskab.

Overnatning på øen
At arbejde på Strynø er ikke helt som at møde ind alle andre steder.

Øens færgeafgange betyder, at vagterne kræver, at du overnatter på Strynø, medmindre du selv bor på øen. Derfor stiller Langeland Kommune en tjenestebolig til rådighed, så du kan slappe af mellem dine besøg.

Mange af vores medarbejdere beskriver netop det som noget helt særligt. Når dagens arbejde er slut, sænker roen sig over øen. En aftentur langs vandet, stilheden, stjernehimlen og følelsen af at være langt væk fra hverdagens travlhed er en oplevelse, man ikke finder mange andre arbejdspladser.

For nogle er det en praktisk løsning.

For andre er det et lille frirum.

Vi leder efter dig, der måske er:
  • Social- og sundhedshjælper
  • Sygeplejestuderende
  • Social- og sundhedselev
  • Eller ufaglært med lyst til at lære og interesse for at arbejde med mennesker

Erfaring er en fordel – men den vigtigste egenskab er, at du møder mennesker med respekt, omsorg og nysgerrighed.

Vi skal nok hjælpe dig godt i gang

Vi tilbyder
  • Ansættelse som timelønnet afløser
  • Vagter efter behov med stor fleksibilitet
  • Grundig oplæring og støtte fra dygtige kolleger
  • En arbejdsplads med høj faglighed og masser af hjerte
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Tjenestebolig i forbindelse med vagter, hvor overnatning er nødvendig

Har vi fanget din interesse, så send os din ansøgning. Uanset om du har mange års erfaring eller blot lyst til at prøve kræfter med et meningsfuldt arbejde.

Løn og ansættelse
Ansættelse som timelønnet afløser uden fast vagtplan.
Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Der udbetales løn pr. præsteret arbejdstime.

Lønnen fastsættes efter individuel forhandling med udgangspunkt i Overenskomst for social- og sundhedspersonale.

Timelønnen forventes at ligge mellem 157 og 201 kr. pr. time (ekskl. pension), afhængigt af uddannelse og erfaring.

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og almindeligt kørekort (kategori B).

Praktisk information
  • Ansøgningsfrist: 1. september 2026
  • Samtaler: Der holdes løbende ansættelsessamtaler
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Spørgsmål?
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malinda Genia Møllmann, Gruppeleder for Hjemmeplejen Gruppe Aften og Nat:
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Strynø, hvor nærvær, fællesskab og ø-liv går hånd i hånd.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Registreringskonsulent til Data og Digitalisering, Staben ved Midt- og Vestsjællands Hospital

Holbæk

Vi søger en registreringskonsulent med specialviden om registreringspraksis

Vi søger en registreringskonsulent (lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator) med solid erfaring inden for registreringspraksis, som ønsker at bringe sin faglige viden i spil på et organisatorisk niveau. Du får mulighed for at bidrage til høj kvalitet i registreringen og skabe værdi for patienter, klinikere og ledelse.

Som registreringskonsulent understøtter du korrekt og ensartet registrering på tværs af organisationen. Du formidler din viden gennem undervisning, rådgivning og sparring og omsætter komplekse regler og retningslinjer til praksisnære løsninger.

Om stillingen

Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle og ensrette registreringspraksis på tværs af MVH. Du arbejder på tværs af psykiatri og somatik med fokus på patientrettigheder, korrekt indberetning til Landspatientregisteret (LPR), vedligeholdelse af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) samt rettidig og valid registrering.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor videndeling, sparring og tværgående samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

  • Vejlede kliniske afdelinger og stabsfunktioner om regler og retningslinjer for registrering og indberetning til Landspatientregisteret, herunder patientrettigheder, kræftpakkeforløb og maksimale ventetider.
  • Vedligeholde og kvalitetssikre Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) samt rådgive om anvendelse af organisationsdata.
  • Planlægge og gennemføre undervisning samt bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Formidle komplekse registreringsregler og krav på en letforståelig og praksisnær måde.
  • Deltage i udviklings-, implementerings- og forbedringsinitiativer på registreringsområdet.
  • Samarbejde med kliniske afdelinger, ledelse og øvrige stabsfunktioner om høj registreringskvalitet.
  • Bidrage til struktur, overblik og fremdrift i registreringsrelaterede indsatser.
  • Understøtte en fælles retning for registreringspraksis i tråd med hospitalets mål og prioriteringer.
  • Facilitere MVH's registreringsnetværk og repræsentere MVH i regionale og tværregionale fora.

Hvem er du?

Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og har mange års erfaring fra en tilsvarende funktion med registreringspraksis, sundhedsdata og rådgivning på organisatorisk niveau. Du har indgående kendskab til Sundhedsplatformen (SP) og forståelse for de kliniske, administrative og ledelsesmæssige konsekvenser af korrekt registrering.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har indgående specialviden om registreringspraksis, patientrettigheder og indberetning til Landspatientregisteret.
  • Har dokumenteret erfaring med administration, udvikling og vedligeholdelse af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Erfaring med SOR er en forudsætning for stillingen.
  • Har erfaring med undervisning og kompetenceudvikling og kan formidle komplekst, regelstyret stof klart og praksisnært.
  • Kommunikerer åbent, troværdigt og med gennemslagskraft og kan understøtte forandringer gennem en løsningsorienteret tilgang.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og trives i et tæt fagligt samarbejde.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere sikkert på tværs af faggrupper.
  • Kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter og skiftende rammer.

Om os

Data- og Digitalisering er en tværgående stabsenhed på MVH med arbejdssted på Slagelse Sygehus. Vi understøtter hospitalets kliniske og administrative områder med data, registrering, digital udvikling og informationsstyring på tværs af somatik og psykiatri.

Enheden er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt kollegaskab og en uformel omgangstone. Vi prioriterer sparring, videndeling og tværfagligt samarbejde og lægger samtidig vægt på det sociale fællesskab og et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, flextid og indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Vi arbejder for en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og hjælper hinanden med at lykkes som team.

Ansøgning og kontakt

Send dit CV sammen med en kort ansøgning senest 16/08-2026 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler 27/08-2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Data og Digitalisering, Ulrik Krøyer på tlf. 93 57 00 11 eller mail ulkr@regionsjaelland.dk i uge 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Visitationen Sundhed og Ældre

Visitator med lyst til udvikling og tværfagligt samarbejde

Horsens

Området Visitation, korte og akutte borgerforløb søger en erfaren visitator til vores visitatorgruppe.
Stillingen er som udgangspunkt på 34 timer/ugl. med tiltrædelse d. 1. oktober 2026.
Visitationen i Sundhed & Ældre står midt i en spændende tid, hvor vi blandt andet er i fuld gang med at implementere den nye ældrelovs værdier og bestemmelser, udvikle visitatorrollen og sammen med den øvrige organisation finde nye veje for fælles opgaveløsning. Vi søger derfor en visitator, der har lyst og kompetencer til at deltage aktivt i den proces.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af:
  • Sagsbehandling efter hhv. Ældreloven og Serviceloven, eksempelvis vedr. helhedspleje, personlig pleje og praktisk hjælp, ordning om selvudpeget hjælper, plejeorlov, korttidspladser, ældre- og plejeboliger m.v.
  • At træffe lovmedholdelige afgørelser, der tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv og formidles gennemsigtigt og forståeligt for borgeren
  • Præcis og rettidig dokumentation
  • Tilstedeværelse i hjemme- og sygeplejen ca. 1-2 x ugl.
  • Deltagelse i tværfaglige møder i de faste teams
  • Facilitering og relationel koordinering omkring rehabiliterende og tværfaglig tilgang, helhed- og sammenhæng i indsatser, inddragelse af pårørende samt andre relevante aktører m.v.
  • Sparring omkring retning og muligheder i det enkelte borgerforløb

Vi ønsker, at du:
  • har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • har kendskab til den fælleskommunale dokumentationsmetode, Fælles Sprog 3
  • mestrer at kommunikere, så borgere, pårørende og samarbejdspartnere oplever sig mødt og hørt - også i pressede situationer
  • evner at skabe overblik og samle nødvendige oplysninger i komplekse sager og situationer
  • har lyst til og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation

Ved udvælgelsen af kandidater vil der specielt blive lagt vægt på:
  • Myndighedserfaring og uddannelse som visitator
  • Erfaring fra området
  • Selvstændighed og evne til selvtilrettelæggelse
  • Gode kommunikations- og samarbejdskompetencer
  • Evnen og lysten til at træffe afgørelser i komplekse situationer
  • Løsnings- og mulighedsfokus
  • Lysten til at udvikle egne og gruppens kompetencer til gavn for helheden

Vi kan tilbyde:
  • En spændende stilling i et område med stort fokus på kvalitet, faglighed og udvikling
  • Et opgave-flow, der både fordrer effektivitet og fordybelse
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Målrettet introduktion og oplæring
  • Fleksible arbejdsvilkår

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du henvende dig til:
Projektleder Anette Schjødt Nyvang: asn@horsens.dk, tlf. 76292161 eller
Daglig leder af Visitationen Camilla Lodahl: holm@horsens.dk, tlf. 7629 3684.

Løn og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst for visitator i selvtilrettelæggende stilling.

Ansøgningsfrist: søndag d. 23. august 2026

Samtaler vil finde sted: onsdag d. 26. august 2026

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Psykologer til behandlingsklinik for unge med angst og depression i Region Østdanmark

København

Vil du være med til at hjælpe unge mennesker med at bevare styringen over deres eget liv og forebygge mere alvorlig psykisk lidelse?

Region Østdanmark etablerer en ny, innovativ behandlingsklinik for unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst og depression. Klinikken får fysisk base i København og tilbyder primært online behandling, så unge i hele regionen kan få hurtig og fleksibel behandling af høj kvalitet.

Der etableres regional forskning, så erfaringerne med behandlingen af de unge i klinikken systematiseres. På sigt kan der være mulighed for at bidrage til/ indgå i forskningsopgaver.

Vil du have indflydelse på udviklingen af den nye regional behandlingsklinik?

Der skal opbygges et godt lærings og udviklingsorienteret miljø i klinikken.

Vi skal have etableret et godt fagligt fællesskab, hvor vi i tillid kan lære sammen og af hinanden. Der etableres trygge rammer for behandlingen med kliniske konferencer, undervisning og supervision.

-Måske er du på sigt nysgerrig efter at blive teamleder?

Du får mulighed for at være med til at forme klinikkens behandling, og implementere et nyt modulbaseret transdiagnostisk behandlingstilbud, som tager udgangspunkt i den unges problematik og præferencer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Visitation og behandlingsplanlægning
  • Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag i gruppe og individuelt, fortrinsvist online
  • Udviklingsarbejde i relation til klinikkens opstart og etablering samt løbende udviklingsarbejde ift. faglig kvalitet og organisering
  • Afhængigt af dine interesser, erfaringer og kompetenceniveau vil undervisningsopgaver og supervision

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion med kompetencegivende undervisning inden for kognitiv adfærdsterapi samt ift. psykoterapeutisk online behandling.
  • At blive en del af en stærk psykologfaglig arbejdsplads med fokus på psykoterapeutisk behandling af høj kvalitet
  • Gode muligheder for at sætte dit præg på etableringen af nyetableret klinik.
  • Gode rammer både fysisk, fagligt og socialt. Vi ønsker at have en tryg lærings- og feedbackkultur, hvor vi er nysgerrige, anerkendende og optaget af at blive dygtigere sammen.
  • Kompetencegivende supervision og efteruddannelse
  • Gode faglige udviklingsmuligheder.

Hvem er søger vi?

  • Cand. Psych. Autoriseret psykolog
  • Cand. Psych med klinisk praksisuddannelse
  • Cand.psych. specialist i psykoterapi, voksen
  • Psykoterapeutisk uddannelse indenfor en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme eller solid erfaring indenfor en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme er en fordel
  • Gerne psykiatrisk erfaring
  • Gerne online erfaring

Derudover, at du er:

  • udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde med løbende udvikling og forbedring
  • nysgerrig, engageret og har humor
  • fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
  • du har gode samarbejdsevner

Om klinikken

Målet med den nye klinik er at tilbyde unge borgere med let til moderat angst og depression let og hurtig adgang til behandling af høj kvalitet, for dermed at forebygge forværring af lettere psykiske vanskeligheder. Tilbuddet skal med sit forebyggende formål være med at sikre, at unge borgere kan modtage hurtig behandling tilpasset deres behov, således at den unge kan opretholde tilknytning til uddannelse eller arbejde og bevare sociale relationer.

Den nye klinik er forankret på Midt- og Vestsjællands Hospital, men kommer til at dække alle unge borgere i hele Region Østdanmark.

Klinikken vil fysisk være placeret i København, og vil hovedsagelig tilbyde online behandling til borgerne. Klinikken vil være placeret i midlertidige lokaler i København i forventeligt det første år, hvorefter klinikken vil flytte til permanente lokaler i København.

Klinikken vil ved opstart have daglig åbningstid fra kl. 8:00-16:30 tre dage om ugen, mens de øvrige to dage er til kl. 20.00. På sigt arbejdes mod en åbningstid i tidsrummet fra kl. 8:00-20:00, så der er mulighed for fleksible arbejdstider.

Implementeringen af behandlingstilbuddet sker gradvist og tilpasses løbende ud fra de erfaringer, som opnås med den nye type tilbud og med målgruppen.

Ansættelsesforhold

Ansættelse: 1. november 2026 – 37 timer.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner/Dansk Psykolog Forening.

Ansøgningsfrist: 12. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Interesseret?

Yderlige oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte B. Moltke tlf. 24813144 eller e-mail bimol@regionsjaelland.dk

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest.


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

SOSU-assistent til Sifsgård plejehjem, fortrinsvis i dagvagt

Aarhus

Vi søger en faglig dygtig SOSU-assistent i blandede vagter men fortrinsvis dagvagt. På henholdsvis 2. eller hver 3. weekend.

Din profil:
Vi forestiller os, at du:

  • Tager ansvar – både for dine egne opgaver og for helheden omkring beboeren
  • Arbejder roligt og struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er en god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er nysgerrig på din faglighed og har lyst til at udvikle dig
  • Trives i det tværfaglige samarbejde

Og vigtigst af alt:
Du kan – og vil – se det hele menneske. Også når det kræver tid, nærvær og relation.
 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Helhedspleje og omsorg med udgangspunkt i beboerens ønsker og behov
  • Observation og opfølgning på beboernes trivsel og tilstand
  • Dokumentation og bidrag til faglig kvalitet i plejen
  • Deltagelse i det tværfaglige samarbejde
  • Inddragelse og dialog med pårørende
  • Arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i hverdagen

(Som assistent vil du derudover have opgaver relateret til medicinhåndtering efter gældende kompetencer)


Derfor skal du vælge os:
Hos os arbejder vi med en klar faglig retning, hvor vi:

  • Har fokus på beboernes hele livssituation
  • Reagerer på ændringer i trivsel og sundhed
  • Planlægger og tilpasser plejen med udgangspunkt i det, der er vigtigt for den enkelte
  • Understøtter livsglæde, aktiviteter og det gode hverdagsliv
  • Skaber tryghed – også i den sidste tid

Vi tror på, at høj faglighed og menneskelig varme går hånd i hånd.


Hos os betyder livskvalitet noget

Vi ønsker, at vores beboere:

  • Oplever livsglæde i hverdagen
  • Deltager i meningsfulde aktiviteter
  • Føler sig set, hørt og respekteret

Plejen skal understøtte det liv, der leves – ikke overtage det.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Et fagligt stærkt og engageret fællesskab
  • En arbejdsplads med ansvar og indflydelse
  • Plads til refleksion og udvikling
  • En hverdag med både kompleksitet og nærvær
  • Gode kolleger, højt humør og et stærkt kollegaskab

Vi har en klar ambition om, at vores beboere mødes med den bedste og mest omsorgsfulde pleje – hver dag.


I din ansøgning må du meget gerne forholde dig til følgende:

  1. Hvordan arbejder du med at skabe livskvalitet og tryghed i hverdagen for beboere?
  2. Giv et eksempel på, hvordan du bidrager til et godt samarbejde i teamet.
  3. Hvordan håndterer du en travl dag, hvor ikke alt går som planlagt?


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. september 2026 eller hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Charlotte Petersen, 24832449, achp@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 31. august 2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Beredskabskonsulent til Midt- og Vestsjællands Hospital

Holbæk

Er du en struktureret koordinator, der kan bevare overblikket i krydsfeltet mellem hospitalet, regionen og vores eksterne partnere? Vi søger en beredskabskonsulent, der både kan drive de interne processer og sikre den røde tråd til det nationale beredskab.

På Midt- og Vestsjællands Hospital leder vi efter en praktisk anlagt kollega, der kan fungere som det administrative og koordinerende anker i vores beredskabsarbejde. Du bliver bindeleddet, der sikrer, at vores planer ikke kun fungerer internt, men også spiller sammen med omverdenen.

Dine opgaver

Din hverdag består af en kombination af interne driftsopgaver og ekstern koordinering. Du bliver "maskinrummet", der får de forskellige led i beredskabet til at hænge sammen.

  • Sekretær for Beredskabsrådet: Du forbereder dagsordener, skriver referater og sikrer systematisk opfølgning på rådets beslutninger.
  • Regional koordination: Du står for den løbende kontakt og koordinering med den regionale beredskabsorganisation i Region Sjælland.
  • Samarbejde med kommuner: Du er kontaktpunkt og koordinator i forhold til vores eksterne samarbejdspartnere, herunder kommunerne i vores optageområde.
  • Nationalt udsyn: Du holder dig løbende orienteret i nationale beredskabsplaner og retningslinjer fra myndighederne, så vores lokale planer altid er tidssvarende.
  • Vedligeholdelse af planer: Du opdaterer actioncards, telefonlister og instrukser, så de altid afspejler den aktuelle virkelighed og de eksterne krav.
  • Praktisk planlægning: Du styrer logistikken omkring øvelser – fra invitationer og lokaler til indsamling af evalueringer.
  • Kommunikation: Du sørger for, at beredskabsinformation er let tilgængelig på intranettet og formidlet klart til afdelingerne.

Om dig

Du er en dygtig administrator med blik for både den lille detalje og de store sammenhænge.

  • Baggrund: Du har gerne erfaring med og/eller en uddannelse inden for beredskabsplanlægning i det offentlige (f.eks. fra en kommune, region, styrelse eller beredskabsenhed).
  • Struktur: Du er systematisk og følger dine opgaver helt i mål.
  • Formidling: Du er en stærk formidler, der kan omsætte komplekse regionale og nationale planer til konkrete lokale handlinger.
  • Samarbejde: Du er udadvendt og trives med at bygge bro til samarbejdspartnere i både kommuner og region.
  • IT: Du er fortrolig med Office-pakken og trives med at navigere i administrative systemer og databaser.
  • Engagement: Du er nysgerrig på beredskabsområdet og formår at holde dig opdateret på nye nationale krav og standarder.

Vi tilbyder

En central koordinerende stilling med en bred kontaktflade både i og uden for hospitalet. Du får en nøglerolle i at sikre, at Midt- og Vestsjællands Hospital er en integreret og robust del af det samlede danske beredskab.

Vi er fysisk placeret i Slagelse, og du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi lægger stor vægt på kollegial sparring, og har fokus, både på den enkeltes, og på teamets og enhedens udvikling. Det er en stilling med høj grad af indflydelse og ansvar på et hospital i rivende udvikling. Du får muligheden for at præge fremtidens sundhedsvæsen i Midt- og Vestsjælland i tæt samarbejde med engagerede kolleger og en ambitiøs ledelse.

Inden for aftalte rammer tilbyder vi mulighed for fleksibilitet i planlægning af arbejdstid og hjemmearbejde.

Ansøgning og kontakt

Send dit CV sammen med en kort ansøgning senest 30/08-2026 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler 07/09-2026 og eventuelle 2. samtaler 10/09-2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder, Rune Tofft-Kruse på tlf.: 21 96 70 47 eller mail: rtof@regionsjaelland.dk, fra uge 32 eller chef for Data og Digitalisering, Ulrik Krøyer på tlf.: 93 57 00 11 eller på mail: ulkr@regionsjaelland.dk fra uge 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt til Demensplejehjemmet Skipper Klement i Svenstrup

Aalborg

Hej

jeg er Jens med demens, - men jeg er også Jens imens

Det er sådan, vi ser beboerne på Skipper Klement – vil du arbejde sammen med vores mange Jens’er og Jensine’er giver Demensplejehjemmet Skipper Klement dig nu muligheden for at komme og arbejde sammen med os. 

Da en af vores social- og sundhedsassistenter går på efterløn, vil vi derfor gerne invitere dig til at søge en stilling her hos os, hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent, dygtig til og interesseret i demens. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med demens i alle dens former.

Du skal have det mindset i dit arbejde, at det er demenssygdommen, der skaber vores beboeres adfærd, og det er den vi arbejder ud fra.

Du skal være interesseret i at arbejde i ren nattevagt med weekend i ulige uger. 

I Senior og Omsorg er du sammen med dine kolleger med til at hjælpe borgerne til at leve en selvstændig tilværelse. Det gør du i samarbejde med borgeren, borgerens netværk og andre, der har en indflydelse på borgerens liv, hvilket passer rigtigt godt til vores måde at arbejde på.

Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads

Demensplejehjemmet Skipper Klement er et hjem med 50 pladser for mennesker med forskellige problemstillinger inden for demens. De er sammensat af 38 faste pladser og 12 midlertidige demenspladser.

Der arbejdes grundlæggende ud fra Tom Kitwood, som udgør vores pædagogisk individuelle tilgang for dem, der bor her. Vi har et miljø, som giver mennesker med demens mulighed for et ligeværdigt, sjovt og indholdsrigt liv, og for at bevare eller højne deres funktionsniveau i så lang tid som muligt. Vi arbejder hele tiden med hverdagshabilitering.

Efteruddannelse i demens prioriteres højt.
 
Hos os er det lige så stor værdi at have tid til at læse højt fra avisen eller holde i hånd, som det er at give sonde eller dosere medicin. Vi er her hos os alle ligeværdige – både beboere, medarbejdere og ledelsen.
 
Vi har tre medarbejdere i nattevagt.

Vores arbejdsforhold bliver højt prioriteret af både os selv, og vores ledelse. Derfor forstår vi vigtigheden i at passe på hinanden. Vi når vores opgaver i det daglige, og vi har forståelse for hinandens små særheder.

  • I nattevagt arbejder vi 7-7 og hver anden weekend
  • Vi er 3 nattevagter hver nat og er arbejder 23-07.
  • Timetal er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men kan være mindre hvis du ønsker det, dog mindst 30,25 timer ugentligt.
  • Ansættelse vil være fra den 1. oktober eller efter aftale. Der er indlagt tid til en god introduktion til dig.
  • Der er et fast teammøde med vores leder hver torsdag morgen
  • Der er tale om en fast stilling. 

Vi er en arbejdsplads, der hele tiden er i bevægelse, og derfor er vi også altid forandringsparate, når der er behov for det. Vi arbejder efter langsigtede strategier, som vi selv er med til at fastlægge gennem vores MED-udvalg, så vi ved, hvor vi er på vej hen, og vi vægter kommunikation i alle led på vores arbejdsplads højt. Og ikke mindst ved vi, at vi hele tiden kan blive endnu bedre til det vi gør, end vi er i dag.

Vi glæder os til din ansøgning, både hvis du snart er uddannet, nyuddannet eller har masser af erfaring.

Dine primære opgaver

  • At sørge for, vores beboere får en god, tryg og hyggelig nat, da der altid skal være liv på vores plejehjem, samt være med til at sikre en høj sundhedsfaglig kvalitet i vores arbejde.

Faglige kompetencer

  • At du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • At du har et godt overblik og vil tage ansvar.
  • At du har interesse for - og synes demens som fagområde er spændende.
  • At du er god til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre i teamet.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde i vores dokumentationssystem CURA, ellers lærer vi dig det.

Arbejdsstedets adresse: Runddyssen 289, 9230 Svenstrup

Ansøgningsfrist: 21 august 2026

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Jakob Thøgersen på tlf. 9931 3214, assisterende leder Charlotte Storgaard på 99313203 eller assisterende leder Ann Andersen på tlf. 9931 3201 for at høre mere stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår


Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling