WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Amager og Hvidovre Hospital

Ultralydskanning af gravide. Er det noget for dig? Spændende stilling som sonograf (sygeplejerske eller jordemoder) søges til Ultralydklinikken, Gynækologisk / Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre

Fast stilling og to tidsbegrænsede stillinger

Ultralydklinikken har pga. deltagelse i projekt behov for at ansætte en sonograf i en fast stilling samt to sonografer i tidsbegrænsede stillinger. De tre stillinger er på 37 timer ugentligt, eller efter aftale. Den faste stilling og den ene tidsbegrænsede stilling er til ansættelse pr. den 1. september 2026 eller snarest derefter. Den anden tidsbegrænsede stilling er til ansættelse pr. den 01.01.2027. Begge de tidsbegrænsede stillinger er med ansættelse til og med den 31.12.2027.

Det vil naturligvis være en stor fordel, hvis du allerede er sonograf og kan ultralydskanne. Men hvis ikke, så skal vi nok lære dig op. Oplæring vil i så fald varetages af vores erfarne sonografer som mesterlære. Det vigtigste er, at du har lyst til det føtalmedicinske speciale.

Arbejdsopgaver som sonograf i Ultralydklinikken:
Dit primære arbejdsområde som sonograf er ultralydskanning af gravide. Du vil få ansvar for dit eget program med en blanding af 1., 2. og 3. trimester skanninger, i alt 8-10 patienter dagligt alt efter hvilken stue, du varetager. Det er dig, der informerer og rådgiver i forbindelse med undersøgelserne iht. vores faglige vejledninger, fx når der ved 1. trimester skanningen findes øget sandsynlighed for kromosomafvigelser. Det er derfor meget vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt.
På sigt er det også muligt at blive en del af det team, der assisterer til moderkage- og fostervandsprøver samt varetager opgaver i vores Svangerambulatorium.
Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund vil du skulle deltage i vagtarbejdet på barselsgangen, gynækologisk afd. eller fødegangen svarende til en weekendvagt ca. hver 6. uge.

Samarbejde:
Vi vægter det gode arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere spiller en vigtig rolle i at give vores gravide den bedste behandling. Vi har et godt kollegaskab og arbejder tæt sammen med vores føtalmedicinske læger og sekretærer. Vi arbejder i makkerpar og har derudover hver dag en koordinerende sonograf, som hjælper, hvor der er behov.

Kompetenceudvikling:
I afdelingen prioriterer vi udvikling og høj faglighed. En af vores sonografer varetager derfor også funktionen som udviklingssonograf. Vi har fokus på kvalitetsudvikling, opdatering af faglige vejledninger og bed side supervision. Vi afholder desuden en halv times konference dagligt med forskelligt fokus fra dag til dag. Det kan fx være gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner.
Vi prioriterer at personalet får mulighed for deltagelse i relevante kurser og nyoplærte sonografer tilbydes deltagelse i Føtalmedicinsk kompetenceudviklingsforløb efter ca. 1-2 års ansættelse.

Uddannelse og forskning:
Som universitetshospital har vi en forpligtigelse til at deltage i forskningsprojekter samt at uddanne andet sundhedspersonale. Vi har derfor både kursister i længerevarende ophold samt studerende, der er med i klinikken en enkelt dag.

Fakta om Ultralydklinikken:
Vi er et stort afsnit med ca. 24.000 ultralydsundersøgelser om året fordelt på 13 undersøgelsesstuer.
Afsnitsledelsen udgøres af oversygeplejersken i samarbejde med den ledende overlæge. Derudover er vi 20 sonografer med en bred aldersspredning, 4 sekretærer, to afdelingslæger, to overlæger og en professor.

Vi arbejder på alle hverdage. Mødetiden i dagvagt er kl. 7.45-15.15. Fra januar 2027 udvider vi med aftenvagter, hvor vi forventer at man i gennemsnit skal arbejde en aften hver 14. dag. Mødetiden i aftenvagt vil være kl. 14.45-21.30. Vi holder lukket alle helligdage. Før og efter helligdage opretter vi derfor yderligere aftenvagter og enkelte weekendvagter for at indhente de skanninger, der skulle have været foretaget på lukkedagene. Man bliver først planlagt til aftenvagt og/eller weekendvagt, når man har været sonograf i ca. et år.

Vi søger en sonograf der:

  • er føtalmedicinsk sonograf eller ønsker at specialisere sig som dette
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • kan arbejde struktureret og har sans for detaljen
  • har en høj faglighed med lyst til kontinuerligt at dygtiggøre sig fagligt
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere sig i afdelingen og bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • er anerkendende og som både kan give og modtage konstruktiv feedback/supervision
  • har gode kommunikative evner, er empatisk og forstår at lytte aktivt
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 6. august 2026.

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag d. 18. august 2026 efter kl. 14.00

Startløn for overenskomstansatte:
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du sygeplejerske vil løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Er du jordemoder vil løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med lønindplacering som jordemoder.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Vi ser frem til din ansøgning.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til ovenstående er du naturligvis meget velkommen til at ringe eller skrive til Oversygeplejerske Jette Frederiksen, tlf.: 3862 2712, mail: jette.frederiksen.01@regionh.dk



Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Hokus pokus neuropædagogikken i fokus: knus, kram og kvalitet i kerneopgaven, vil du være med?

Aarhus

I vuggestuen Pilehuset er vi på udkig efter en pædagog, der kan træde ind i vores dejlige hus, som er beliggende tæt på stranden i Risskov, og så har vi en stor legeplads med frugttræer, huler, blomster og bålhytte, hvor der er rig mulighed for at lave en masse forskellige lege 

Det er Mariehønerne eller Brumbasserne, hvor du vil være tilknyttet. På begge stuer er de gode til at regulere børnenes nervesystemer. Her finder man blandt andet børnenes hjemmelavet stamtræ, hvor de kan pege på hinandens familier. 

Vi har meget åbne døre i vores hus, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs af stuerne, da vi ser os selv som et hus og en enhed. Dertil hjælper vi hinanden, og vi kender alle hinandens børn, da den rette voksne sagtens kan befinde sig på en anden stue.

Xylofoner, frugttræer og brandbil

Vi har muligvis Aarhus største vuggestuelegeplads. Vi har lige fået en masse nye ting, hvor noget af det er lavet af smeltede fiskenet. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan børnene bruger de nye ting – Her er alle dine idéer velkomne.

Vi har flere områder, der bedst kan beskrives som kontrolleret kratlandskab. Her kan børnene løbe ind og gemme sig i både bøg, syren og hassel. Forstørrede musikinstrumenter i form af xylofoner, marimba og trommer er også at finde. Derudover har vi også vores egen kælkebakke, en stor brandbil og frugttræer.

Inde i huset kan vi f.eks. bruge lågene fra frugtsmoothie til at agerer knapper på en vaskemaskine, hvis vi har fokus på hverdagsleg og selvhjulpenhed. Men alt sammen med fokus på børneperspektivet.

I fællesrummet og stuerne generelt bestræber vi os på, at væggene ikke skal være hvide, og selv om vi er en ren vuggestue har vi også vores eget krearum, hvor vi er gode til at omdanne hverdagsting såsom tasker eller solbriller til legetøj til børnene.

Vær med til et generationsskifte

Sidst vi ledte efter en pædagog, havde dine kommende kollegaer 241-års erfaring med at være i Pilehuset, og selv om det tal stadig er meget højt, så er vi dér, hvor et generationsskifte så småt banker på døren.

Vi er meget åbne overfor nye idéer, og du må gerne sætte dit præg på, hvis du har noget, som du brænder for pædagogisk, så skal du endelig byde ind. Har du noget musisk i din pædagogik, er det bestemt et plus.

Hokus pokus – neuropædagogikken i fokus

Neuropædagogikken er vores ståsted. I Pilehuset og i dagtilbuddet generelt gør vi meget ud af arbejdet med nervesystemer. Vi ser på hvad nervesystem barnet har, og hvad nervesystem vi selv stiller til rådighed for barnet, og hvordan man tapper ind i barnet og møder barnet, der hvor det er. 
Alle børn skal have deltagelsesmuligheder. Det er ikke forventet, at du kan det hele, vi lærer og øver os også hele tiden, og det er der plads til hos os.
Der er stor opbakning til at du kan komme på uddannelse og kurser såsom hvis du vil være legekaptajn.
Derudover arbejdes der grundigt med Dagtilbud For Alle i hele dagtilbuddet.

Knus, kram og kvalitet i Kerneopgaven

I Pilehuset vægter vi en kærlig omsorg for børn og forældre, og vi øver os hver dag på at udvikle kvaliteten i løsningen af kerneopgaven.

Det gør vi ved at arbejde med øvebaner, videndeling og data opsamling.

Vi er nysgerrige sammen og udvikler os i et lærende fællesskab

Hvis du kan se dig selv i noget af ovenstående, og har lyst til at være med. Så tøv endelig ikke med at sende en ansøgning eller kontakte pædagogisk leder Kirsten Greibe på 51 83 72 30, hvis du har nogle spørgsmål.

Lidt mere om os og Strandens Dagtilbud

Pilehuset er en ren vuggestue fordelt på 4 stuer. Vi er beliggende i Risskov som en del af Strandens Dagtilbud, og der er parkering lige ved døren til både bil og cykel.
Strandens Dagtilbud har 6 afdelinger: 3 huse er integrerede institutioner og 3 huse er vuggestuer. De integrerede huse som modtager børn mellem 0 og 6 år, er DII Åtrolden, DII Julsøvej og DII Ved Åen.
Vuggestuerne der modtager børn mellem 0 og 3 år, er vuggestuen Åkanden, Vuggestuen Åhøjen og Vuggestuen Pilehuset.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 


Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirsten Greibe på telefon.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  04-08-2026
 
Vi afholder løbende samtaler.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Farmakonom til Klinisk farmaci i psykiatrien – barselsvikariat af 1 års varighed

Ballerup

Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk kollegagruppe med en ambitiøs drift og mulighed for udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser, så er vi sikre på, at barselsvikariatet som farmakonom i Region Hovedstadens Apotek med placering på Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) er noget for dig.

Klinisk farmaci i psykiatrien er i rivende udvikling, med tætte tværfaglige samarbejdsrelationer i psykiatrien. Afdelingen består af i alt 9 farmakonomer fordelt på 5 psykiatriske centre på tre hospitaler. Til farmakonomydelserne er der tilknyttet én medicinservicefarmaceut, der går på tværs af alle centrene og kan understøtte med farmakologifaglig specialviden og støtte op om udviklingen i de enkelte centre. Der er ligeledes ansat 7 kliniske farmaceuter på 6 psykiatriske centre på 4 hospitaler med farmakologifaglig og psykiatrisk specialviden fordelt på de forskellige psykiatriske centre, herudover en afdelingsleder.

Vi forventer at finde én dygtig og selvkørende kollega, som vil være med til at opretholde og videreudvikle vores arbejde med at optimere medicinhåndtering i psykiatrien. En stor del af dit daglige arbejde er ude i det kliniske miljø i centrets afsnit og deres medicinrum.

Du får kontorplads sammen med din farmakonom- og farmaceutkolleger.

Dine opgaver
Du vil være med til at sikre et højt patientsikkerhedsniveau, medicinsikkerhed og rationel farmakoterapi.

Sammen med en kollega kommer du til at arbejde selvstændigt på PCB.

Du skal lave medicinservice, som er stillingens kerneopgave. Medicinservice indebærer ordinationsgennemgang, bestilling af medicin, korrekt opbevaring, kontrol af udløb og vurdering af medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer.

Du håndterer dagligt lægemiddelmeddelelser i Sundhedsplatformen, og du har mod på at gå i konstruktiv dialog med afdelingernes personale ved tvivlsspørgsmål. Her bliver du og din kollega understøttet af farmaceuternes viden og har mulighed for løbende sparring.

Hver morgen foretager du og din kollega gennemgang af nyindlagte patienters medicin, før I på skift går på det åbne afsnit for at udføre medicinmanagement, kort sagt dispensering og administration af medicin til patienterne. Her indgår du i tværfaglig dialog med afsnittes personale omkring patienternes medicin.

For at trives i jobbet
For at trives i jobbet er det vigtigt at du er glad for at arbejde med drift, med også har blik for udvikling og nye tiltag til gavn for patienter og personale på centeret.Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og på tværs af traditionelle samarbejdsrelationer. I samarbejdet med det øvrige hospitalspersonale vil du opleve at være en efterspurgt samarbejdspartner og vil blive velmodtaget på alle de afsnit, du arbejder på.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt oplæringsforløb og høje ambitioner for vores fag
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling og forbedring inden for medicin og patientsikkerhed
  • Stor medbestemmelse og fleksibilitet i din hverdag
  • Et stærkt kollegateam med villighed til at give støtte, sparring og faglig udvikling
Vil du vide mere?
Ring hvis du vil høre mere:

Kontak farmakonom Janni Pedersen mobil nr. 21121891 i uge 29-30, farmakonom Linda Remsted mobil nr. 21735059 i uge 31 og farmakonom Lea Jørgensen mobil nr. 24998839 i uge 32-33.

Ansøgning
Ansøgningsfrist d.16/8-2026. Samtaler forventes afholdt 25/8, og stillingen løber fra 1/10 eller før, hvis muligt.

Arbejdstid
Din arbejdstid ligger primært mellem kl. 7-15 på hverdage. Vi har en flexordning, så der er mulighed for fleksibilitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en vikaransættelse på et år på 37 timer ugentlig.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Stilling:
Farmakonom

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Speciallæge til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind i Østdanmark

Høje-Taastrup

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) søger en speciallæge pr. 1.1.2027, som har lyst til at gøre en stor forskel for mennesker, der rammes af muskelsvind og ALS. En speciallæge, der er helhedsorienteret og nysgerrig i sin tilgang til patienter og samarbejdspartnere, og som motiveres af at indgå i multidisciplinære samarbejder med højt specialiserede fagprofessionelle kolleger. Som speciallæge i RCFM vil du få en alsidig og fleksibel hverdag præget af engagement, gode kollegaer og tårnhøj faglighed, og der vil være god mulighed for selv at planlægge en stor del af arbejdstiden. 


Om RCFM

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) er en selvejende institution, der varetager højtspecialiseret neuromuskulær rehabilitering af personer med muskelsvind og Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) i tæt samarbejde med de neurologiske og pædiatriske afdelinger samt kommunerne. RCFM er et landsdækkende sengeløst hospital, hvor patient- og pårørendekontakten foregår ambulant eller i patientens hjem. Vi har vores hovedkontor- og afdeling i Århus og en afdeling i Høje Taastrup på Sjælland, og samlet set er der ansat ca. 50 medarbejdere, som udgøres af læger, ergo- og fysioterapeuter, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og koordinatorer. RCFMs kernevision er at have den nyeste viden om neuromuskulære sygdomme og deres behandlings- og rehabiliteringsmuligheder og være førende i patientinvolvering, forskning og udvikling af rehabilitering inden for neuromuskulære sygdomme både nationalt og internationalt.


Opgaven 

Den kommende speciallæge vil indgå i den faglige udvikling af RCFM. Du forventes derfor at udvise initiativrighed og gåpåmod ift. at identificere muligheder og potentialer både fagligt og i samarbejdet med eksterne aktører. 

En stor del af din tid vil involvere patientrelaterede opgaver, herunder ambulante møder med patienterne i deres eget hjem eller lægesamtaler i RCFM. Meget af rådgivningen vil også være telefonisk eller digital, og du vil indgå i løbende sparring omkring patienternes problemstillinger med kolleger og samarbejdspartnere. Du forventes at se det som en kerneopgave at holde dig opdateret inden for den nyeste litteratur og forskning vedr. de relevante diagnosegrupper og inden for neuromuskulær rehabilitering. Det er ikke en forudsætning, at du er ekspert på området på forhånd. Det er derimod afgørende, at du har et stort drive, engagement og gåpåmod ift. at dykke ned i stoffet og opnå den nødvendige rolle som medicinsk ekspert på en troværdig og overbevisende måde.  

  • Fagligt ansvar som skal sikre, at RCFMs opgaver løses på et lægefagligt niveau, der svarer til de samarbejdende hospitalers vidensniveau.
  • Visitering og prioritering af ydelser.
  • Ansvar for fordeling af ressourcer på behandlingskonferencer, når leder ikke er til stede.
  • Rapport- og/eller referatskrivning til samarbejdspartnerne ifm. hjemmebesøg hos patienter. Dertil kommer lægefaglige udtalelser og anden dokumentation.
  • Indgå i rollen som medicinsk ekspert, der kan supplere den rehabiliterende tilgang med relevant lægefaglig ekspertviden i patientforløb, hvor der er en høj grad af kompleksitet og behov for en lægefaglig vurdering og rådgivning.
  • Spille en særlig rolle hos patienterne ved ALS og Dystrofia Myotonika type 1.
  • Indgå i sager, hvor psykiatriske sygdomme og anden comorbiditet kan gøre symptombilledet hos patienten uklart.
  • Deltagelse i faglige møder og konferencer i indland og udland samt kurser. 
  • Udvikling af den lægefaglige ekspertise i RCFM.
  • Undervisning af både patienter, samarbejdspartnere og fagfolk. 
  • Møder med diverse hospitalsafdelinger.
  • Etablere og opretholde gode samarbejdsrelationer med hospitalsafdelingerne. 
  • Udarbejdelse af faglige tekster til hjemmeside og anden lignende kommunikation.
  • Oplæg for fagpersoner.
  • Deltagelse i strategisk og organisatorisk arbejde. 
  • Deltagelse og oplæg på faglige konferencer, også internationalt. 
  • Sparring med Muskelsvindfondens og et tæt samarbejde med fondens medlemsafdeling. 


Personlige og faglige kompetencer 

Det er vigtigt, at du som speciallæge er drevet af en medicinsk og lægefaglig nysgerrighed, foruden en grundlæggende interesse og blik for, hvad en rehabiliterende tilgang betyder for både patienten og dig som medicinsk ekspert i samarbejdet med andre fagprofessionelle. Det er ikke et krav, at du har konkret erfaring med muskelsvind eller ALS, men det er afgørende, at du har lyst til at dykke ned i litteraturen og forskningen og blive ekspert med tiden. Vi prioriterer også højt, at dine kommunikationsevner er stærke både skriftligt og mundtligt, og at du fremstår tydelig, velformuleret og troværdig i din kommunikation. 

Som speciallæge i RCFM skal du trives med at være i kontakt med mennesker ramt af kronisk og ofte meget indgribende sygdom, hvorfor sorg- og krisereaktioner hos både patienter og pårørende skal håndteres med indføling, professionalisme og en vis grad af følelsesmæssig robusthed. 

Vi forventer også, at du er netværks- og samarbejdsorienteret og sætter pris på at være del af et multidisciplinært og tværfagligt miljø, og at du værdsætter og selv byder ind i et arbejde præget af arbejdsglæde, engagement og gensidig faglig respekt. 

Du kan spejle dig i RCFMs mission og værdier og er i den forbindelse helhedsorienteret i din tilgang og kan arbejde ud fra den biopsykosociale model. Du kan perspektivere problemstillinger og løfte blikket ved behov. 


Øvrige kvalifikationer 

  • Du er speciallæge i relevant speciale, fx samfundsmedicin, almen medicin, evt. pædiatri, neurologi og har gerne en bred erfaring som læge med kendskab til flere specialer fra flere forskellige afdelinger, hospitaler (er fortrolig og komfortabel med at samarbejde med flere fag- og specialområder).
  • Det er ikke en forudsætning men klart en fordel at have kendskab til det kommunale system. 
  • Du kan trives med ikke at have behandlingsansvar og motiveres af at klæde andre på til at udføre opgaven (kolleger og samarbejdspartnere).
  • Du kan prioritere mellem patientrelaterede og organisatoriske opgaver.


Andet

  • Den lægefaglige indsats er en del af det samlede, tværfaglige rehabiliteringsforløb. Vi har et tæt og ligeværdigt tværfagligt samarbejde med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi har hinandens ryg.  
  • Du vil have 1-2 planlagte dage om måneden i afdelingen i Aarhus, hvor det øvrige lægefaglige team er forankret. 
  • En mindre del af opgaverne ligger om aftenen eller i weekenden
  • Der kan forventes ca. 15 rejsedage om året.


Ansøgningsfrist: onsdag den 9. september kl. 12.00.


Læs mere om RCFM, opgaverne og profilen i det udvidede stillings- og profilmateriale og søg stillingen på: https://www.rcfm.dk/wp-content/uploads/sites/2/2026/07/Speciallaege-2026-Stillings-og-personprofil.pdf

For yderligere information om stillingen kontakt: Ledende overlæge Mette Makholm Pedersen, tlf. 22 65 24 41 eller direktør

 og cheflæge i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Heidi Aagaard, tlf: 22 65 24 00. Vi er tilbage fra ferie i uge 31. 


Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

SSI

Informationssikkerhedskonsulent

København

Vil du være med til at styrke informationssikkerheden og cybersikkerheden på Statens Serum Institut? Har du lyst til at arbejde med krav, processer, rådgivning og løsninger, der skal fungere i en kompleks organisation med mange forskellige fagligheder?

Så har vi en spændende stilling i sektionen for Informationssikkerhed i afdelingen for Databeskyttelse og Informationssikkerhed.

Om afdelingen for Databeskyttelse og Informationssikkerhed

Vi understøtter SSI i at beskytte de informationer, instituttet er ansvarligt for og i besiddelse af. Det gælder blandt andet følsomme og fortrolige personoplysninger, forskningsdata og andre informationer, som er centrale for SSI’s opgaveløsning.

Du bliver en del af en afdeling der består af sektionen for Informationssikkerhed og Sektion for Databeskyttelse og Jura. De to sektioner arbejder tæt sammen, fordi informationssikkerhed, cybersikkerhed, databeskyttelse og jura ofte hænger tæt sammen i praksis.

Vi samarbejder med hele SSI, og du får derfor et bredt indblik i en stor og kompleks organisation med mange forskellige fagligheder, hensyn og opgaver.

Om stillingen

Du vil få en central rolle i arbejdet med at omsætte krav og standarder til praktiske løsninger, der fungerer i hverdagen på SSI.

Vi udarbejder blandt andet politikker, procedurer og retningslinjer for, hvordan SSI’s medarbejdere kan og skal håndtere informationer sikkert. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de berørte afdelinger på SSI, og du vil derfor møde mange forskellige mennesker, der løser opgaver, som er helt anderledes end dem, vi arbejder med i afdelingen.

Dine opgaver kan blandt andet være at:

  • bidrage til politikker, retningslinjer og procedurer for informationssikkerhed
  • rådgive kolleger og ledere om informationssikkerhed og cybersikkerhed i konkrete opgaver og projekter
  • understøtte arbejdet med risikovurderinger og opfølgning på sikkerhedstiltag
  • bidrage til awareness, kommunikation og undervisning
  • deltage i arbejdet med ledelsesrapportering, årshjul, tilsyn, kontroller og dokumentation
  • bidrage til arbejdet med NIS 2 og andre relevante krav til offentlige myndigheder
  • være med til at udvikle og modne vores ledelsessystem for informationssikkerhed
Du skal trives med, at nogle områder fortsat er under udvikling. Det betyder, at der ikke altid findes en færdig skabelon eller en entydig løsning på forhånd. Du skal derfor have mod på at komme med fagligt forsvarlige løsningsforslag, afprøve dem i praksis og justere dem, når der er behov for det.

Du vil få erfaring med, hvordan krav og standarder oversættes og forankres i en stor og kompleks organisation som Statens Serum Institut og måske, få mulighed for at tage ansvar for mere komplekse opgaver og bidrage til udviklingen af sektionens arbejde.

Din profil

Vi forudsætter ikke, at du i forvejen er ekspert i informationssikkerhed eller cybersikkerhed. Vi lægger vægt på, at du er engageret, nysgerrig og motiveret for at udvikle dig inden for området. Så skal vi nok sørge for at du kommer grundigt ind i de krav og standarter vi er underlagt.

Det vigtigste er med andre ord, at du interesserer dig for, hvordan krav og retningslinjer kan omsættes til løsninger, der fungerer i praksis.

Derud over vil det være fint hvis du:

  • Kan formidle komplekse emner i et klart og letforståeligt sprog.
  • Har blik for både informationssikkerhed, organisationens behov og de krav, SSI som offentlig myndighed skal leve op til.
  • Har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
  • Skriver godt og leverer gennemarbejdede produkter af høj kvalitet.
  • Arbejder systematisk og struktureret med sine opgaver.
  • Har en åben, samarbejdsorienteret og anerkendende tilgang.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder: Informationssikkerhed, Cybersikkerhed, ISO 27001, NIS 2, Risikostyring, Sikkerhedskontroller, Governance, Compliance, Intern kontrol
  • Har interesse for, hvordan AI kan anvendes ansvarligt og effektivt i opgaveløsningen.
  • Erfaring fra en statslig myndighed eller en større organisation er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder

Du bliver en del af en afdeling med engagerede kolleger, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på godt samarbejde, ordentlighed og pragmatiske løsninger, der kan fungere i praksis.

SSI er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inklusive betalt frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejdsdage. SSI er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og gratis parkering.

Herudover har SSI en velfungerende personaleforening og idrætsforening, fredagsbar og sociale arrangementer. Campusområdet rummer blandt andet tennisbaner og børneinstitution.

Om ansættelsesforhold

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet. Stillingen kan besættes som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Kontakt os gerne

Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder for Informationssikkerhed Sergio Ortiz på tlf. 4018 4871.

Er du interesseret?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket. Vi ser frem til at høre fra dig.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.



Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tønder Kommune

Bliv vores nye aftenvagt – med mulighed for at udvikle dig som demenstovholder

Tønder

Vil du være en del af et varmt og fagligt stærkt fællesskab, hvor du gør en reel forskel for mennesker – og hvor vi passer mindst lige så godt på hinanden som på borgerne? Så søger vi en social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper der har lyst til aftenvagt med mulighed for funktion som demenstovholder. 

Som ny social- of sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper hos os har du mulighed for at træde ind i denne rolle med tilhørende uddannelse på SOSU Syd. Så er du er måske vores nye kollega?

Toftegården består af fire almengrupper og et aflastningsafsnit og rummer i alt 54 boliger. Derudover har vi et velfungerende og engageret dagcenter, som bidrager til et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv for vores borgere.

På Toftegården tager vi afsæt i den nye ældrelov og arbejder ud fra en helhedsorienteret og multifunktionel tilgang. Det betyder, at vi har et tæt og velfungerende samarbejde med både sygeplejen og hjemmeplejen i distrikt Toftlund.

Vores fælles kernefortælling er ”Sammen – når livet kræver det”. Her sætter vi mennesket først og bringer vores faglighed i spil i alle døgnets timer. Vi ser det enkelte menneske, respekterer den enkeltes valg og understøtter et værdigt liv i alle livets faser.

Dine opgaver som dagvagt

  • Varetage grundlæggende og komplekse plejeopgaver med fokus på kvalitet og værdighed.
  • Skabe struktur, tryghed og nærvær i beboernes hverdag.
  • Observation, dokumentation og faglige vurderinger.
  • Koordinering af dagens opgaver og tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
  • Indgå i dialog med pårørende og bidrage til et helhedsorienteret borgerforløb.
  • Medvirke til et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne.

Vi tilbyder

  • fast stilling i aftenvagt
  • mulighed for både fuldtid og deltid
  • en grundig introduktion til opgaver, rutiner og beboere
  • fokus på godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • et arbejde med mening – og plads til både faglighed og humor
  • mulighed for kompetenceudvikling indenfor velfærdsteknologi og anden faglig udvikling
  • mulighed for sparring med sygeplejersker
  • mulighed for weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • arbejder selvstændigt og trives med ansvar i aftenvagt
  • har øje for både detaljer og helhed
  • møder beboere og kolleger med ro, respekt og nærvær
  • har interesse for – eller lyst til at udvikle dig indenfor demensområdet
  • bidrager positivt til fællesskabet.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tønder Kommune

Bliv social- og sundhedsassistent/hjælper i dagvagt – med mulighed for at udvikle dig som demenstovholder

Tønder

Vil du være en del af et varmt og fagligt stærkt fællesskab, hvor du gør en reel forskel for mennesker, og hvor vi passer mindst lige så godt på hinanden som på borgerne? Så er du er måske vores nye social- og sundhedsassistent.

Vi søger vi en social- og sundhedsassistent, der har lyst til – eller kan udvikle sig til – en funktion som elevvejleder eller demenstovholder. Som ny social- og sundhedsassistent hos os har du mulighed for at træde ind i disse roller med tilhørende uddannelse på Social- og Sundhedsuddannelse Syd. 

Toftegården består af fire almengrupper og et aflastningsafsnit og rummer i alt 54 boliger. Derudover har vi et velfungerende og engageret dagcenter, som bidrager til et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv for vores borgere.
På Toftegården tager vi afsæt i den nye ældrelov og arbejder ud fra en helhedsorienteret og multifunktionel tilgang. Det betyder, at vi har et tæt og velfungerende samarbejde med både sygeplejen og hjemmeplejen i distrikt Toftlund.

Vores fælles kernefortælling er ”Sammen – når livet kræver det”. Her sætter vi mennesket først og bringer vores faglighed i spil i alle døgnets timer. Vi ser det enkelte menneske, respekterer den enkeltes valg og understøtter et værdigt liv i alle livets faser.

Dine opgaver som dagvagt

  • Varetage grundlæggende og komplekse plejeopgaver med fokus på kvalitet og værdighed.
  • Skabe struktur, tryghed og nærvær i beboernes hverdag.
  • Observation, dokumentation og faglige vurderinger.
  • Koordinering af dagens opgaver og tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
  • Indgå i dialog med pårørende og bidrage til et helhedsorienteret borgerforløb.
  • Medvirke til et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne.

Vi tilbyder

  • fast dagvagtstilling
  • mulighed for både fuldtid og deltid
  • en grundig introduktion til opgaver, rutiner og beboere
  • fokus på godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • et arbejde med mening – og plads til både faglighed og humor
  • mulighed for kompetenceudvikling indenfor velfærdsteknologi og faglig udvikling
  • mulighed for sparring med sygeplejersker
  • mulighed for weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • arbejder selvstændigt og trives med ansvar i dagtimerne
  • har øje for både detaljer og helhed
  • møder beboere og kolleger med ro, respekt og nærvær
  • har interesse for – eller lyst til at udvikle dig indenfor – vejledning eller demensområdet
  • bidrager positivt til fællesskabet.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Har du lyst til det medicinske speciale, socialt udsatte patienter og et prisvindende arbejdsmiljø? Vi søger sygeplejerske til medicinsk korttidsafsnit

Herlev

En af vores sygeplejersker flytter, og derfor søger vi en ny kollega, hvis hjerte banker for medicinske og socialt udsatte patienter.

I afsnittet lægger vi vægt på et trygt og velfungerende arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og trivsel. Det arbejde blev i 2025 anerkendt med Årets Arbejdsmiljøpris på Herlev og Gentofte Hospital for vores indsats med elektive forløb til GHB‑patienter. Medarbejdergruppen rummer både nye og erfarne kolleger og er kendetegnet ved et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone.

Vores ambition er at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og vi tilbyder dig en spændende og meningsfuld arbejdsplads, hvor du har alle tænkelige muligheder for at udvikle dig til en sygeplejerske i særklasse.

Hos os modtager vi alt fra lunge- og infektionssygdomme til blodtransfusioner og alkoholforgiftninger. Vi er specialiseret i socialt udsatte, og vi behandler alt fra sårbare unge mennesker, der har taget en overdosis paracetamol til patienten med et mangeårigt alkoholmisbrug.

Vi er specialiseret i GHB-behandling både akutte og elektive forløb, og vi modtager ligeledes elektive alkoholabstinenspatienter direkte på afsnittet.

Vores alsidige patientforløb stiller krav til dig, og du skal kunne modtage alle typer af patienter og igangsætte den relevante behandling. Vores patientflow giver en kortere patientkontakt, men ikke desto mindre er den lige så vigtig som altid, og vi forventer, at du kan forstå og rumme alle vores patienter, så de føler sig ventet, velkommen og godt behandlet.

Vi er et team af både erfarne og nyuddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer, der løfter i flok. Vi har et tæt samarbejde med bl.a. læger, diætister, fysioterapeuter og afsnittets kompetente socialsygeplejersker.

Vi ved, at de bedste patientforløb ikke eksisterer uden et godt arbejdsmiljø, og det dyrker vi på arbejdspladsen – og vi forventer, at du bidrager til det.

Vores afsnit er normeret til 18 patienter og vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på ca. to dage. Halvdelen af vores patienter udskriver vi dagligt, så en del af dine arbejdsopgaver vil være et tæt samarbejde med primærsektoren. Vi vægter også det gode patientforløb i overgangen til primærsektor, hvor vi har et tæt samarbejde med kommunerne, samt god støtte og vejledning fra hospitalets kommunale samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et grundigt oplæringsprogram over det første år på afdelingen med gode muligheder for videre kompetenceudvikling.
  • Et bredt kollegialt fællesskab med plads til læring og udvikling inden for et bredt medicinsk felt.
  • En afdeling hvor udvikling og sparring med kollegaer er i fokus, og hvor vi vægter det sociale fællesskab højt.
  • En afdeling der giver muligheder for udvikling inden for akutsygepleje, da vi er en del af Akutmodtagelsen.
  • Er du nyuddannet sygeplejerske, er vores afsnit et fantastisk godt sted at starte sin karriere, da du vil opnå en meget bred medicinsk erfaring og faglighed.
  • Vi tilbyder et lærerigt miljø med kurser og undervisning i bl.a. alt fra psykiatri i somatikken til akutsygepleje, sygepleje til den kritiske patient. Vi vægter faglighed højt og har derfor faste undervisningsdage og simulationstræning, således vi kan være klædt fagligt på til at varetage alle slags patientforløb.
Af dig forventer vi:

Vi søger en sygeplejerske med interesse for psykiatri, socialt udsatte og den korttidsmedicinske patient. Hvis du har erfaring med felterne, vil det naturligvis blive vægtet højt.

  • Er fagligt nysgerrig og trives med en omskiftelig hverdag.
  • Er komfortabel med korte patientforløb i et højt patientflow.
  • Er socialt anlagt og interesseret i at indgå og bidrage til et stærkt fællesskab.
Ansættelsen er en fast stilling på 32-37 timer pr. uge i blandede vagter. Der kan være forekomst af 12 timers dagvagt i weekender og helligdage.

Løn – og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke- ledende personale på sundhedskartellets parter, herunder Dansk sygeplejeråd og regionernes Lønnings- og takstnævn.

Send os din ansøgning senest tirsdag den 18. august. Samtaler bliver afholdt løbende.

Opstart er den 1.10 eller efter aftale.

Vil du vide mere, eller besøge afdelingen så kontakt oversygeplejerske Stine Bøgh på tlf. 3868 9888 eller via mail stine.boegh.01@regionh.dk.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nr. Snede Fængsel

Socialrådgiver til visitationsafdeling i Nr. Snede Fængsel

Ikast-Brande

Vi søger en socialrådgiver i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest til Nørre Snede Fængsel, som vil være en del af et stærkt socialfagligt fællesskab i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende. Så læs mere her.

Denne stilling er primært forankret på en nyoprettet visitationsafdeling for seksualkriminelle i det lukkede afsnit i Nr. Snede Fængsel. Der kan forekomme opgaver på andre afdelinger i fængslet.

Visitationsafdelingen er oprettet 15. juni 2026 og skal i lighed med Herstedvester Fængsel udarbejde risikovurderinger af indsatte dømt for seksualkriminalitet.

Om jobbet og dine ansvarsområder
Som socialrådgiver vil du have følgende primære arbejdsopgaver:

  • Modtagelse af nye indsatte på visitationsafdelingen
  • Udarbejdelse af LS/RNR screeninger (certificering hertil finder sted snarest efter ansættelsen)
  • Udarbejdelse af afsonings- og handleplaner på indsatte
  • Medvirke til udarbejdelse af indstillinger til drøftelse på møder (fx udgang og prøveløsladelse) samt sikring af at tidsfrister overholdes
  • Tværfagligt samarbejde med psykologer, jurister, fængselsbetjente m.m. i forbindelse med udarbejdelse af risikovurderinger af seksualdømte indsatte.
Om dig
Du er uddannet socialrådgiver, eller har lignende relevant uddannelse. Derudover forventer vi, at du:

  • har en god kontakt- og indlevelsesevne, kombineret med evnen til at være konfronterende og grænsesættende
  • kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • er omstillingsparat
  • er særdeles velformuleret i skrift og tale
  • besidder stor selvstændighed, ansvarlighed og robusthed
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, men også evner at arbejde selvstændigt
  • er positiv og er løsningsorienteret
Vi tilbyder

  • En anderledes arbejdsplads, som giver mulighed for indflydelse på rammerne for eget arbejde.
  • Et alsidigt og udfordrende arbejde i et utraditionelt miljø.
  • Fleksibel arbejdstid på hverdage.
  • Kollegial sparring med øvrige socialrådgivere i Nr. Snede og Møgelkærs fængsler.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler.

  • Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 30 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre Nørre Snede Fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede.
  • Du vil referere til enhedschefen og i det daglige til en enhedsleder.
  • Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.
Om os
Nr. Snede og Møgelkærs fængsler består af to matrikler med samme ledelse.

Møgelkær Fængsel består af et åbent afsnit med 101 fælleskabspladser, samt en behandlingsafdeling med 15 pladser og en halvåben afdeling med 15 pladser. Her er ca. 65 medarbejdere.

Nr. Snede Fængsel består af et åbent afsnit med særligt fokus på udsatte klienter, herunder indsatte dømt for seksualkriminalitet, og et lukket afsnit hvor der er en afdeling med fællesskab, en afdeling med begrænset fællesskab, straf- og isolationspladser samt en afdeling med visitation og vurdering af seksualdømte indsatte.

Fængslet kan modtage 176 klienter og beskæftiger ca. 125 medarbejdere.

Ansøgning
Du søger stillingen elektronisk via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 10. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i Nørre Snede Fængsel i uge 33. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kristian Kjærgaard på telefon 7255 6050, eller forebyggelseskoordinator Jeanette Gytz Olesen på telefon 7255 7570.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske med vejlederfunktion søges til spændende afsnit for patienter med affektive sindslidelser!

Vordingborg

Vores spændende afsnit søger en vejleder til sygeplejestuderende på enten vores lavskærmede eller højtskærmede afsnit.

Vi søger dig som sygeplejerske der er lyst til at være ansvarlig for vores sygeplejerskestuderende i S3 – enten på afsnit 36 eller 40. Stillingen er på 37 timer ugentligt i dag- og aftenvagt med weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend. Vi forventer at du har en positiv tilgang, stort engagement, gode kommunikative evner og et højt refleksionsniveau.

Du skal være forberedt på at vejlede studerende på 3. og 6. semester med dertilhørende eksamen til slut. Du er i tæt samarbejde med vores uddannelsesansvarlige i Psykiatrien Syd, som også vil hjælpe dig godt på vej.

Lidt om os!
S3 er delt i to afsnit og behandler patienter i alderen 18-72 år. Der er plads til henholdsvis 11 patienter på 36 og 14 patienter på 40, hvor patienterne kan være indlagt frivilligt, i henhold til dom og tvang eller i forbindelse med ECT-behandling. Afsnit S3 ses som én samlet enhed og har et tæt samarbejde på tværs samt en fælles ledelse. Vi behandler fortrinsvis patienter med affektive lidelser og angstproblematik, desuden skizofreni og personlighedsforstyrrelser.

Et afsnit med masser af muligheder…
Som en del af os får du rig mulighed for fokus på det sammenhængende patientløb, en varieret arbejdsdag med mulighed for at påvirke egen funktion såvel som den faglige kvalitet i afsnittet og i organisationen. Vi har fokus på det sammenhængende patientforløb med medinddragelse af både patient og pårørende samt det tværfaglige samarbejde internt som eksternt.

Vi har fælles og lokal introduktion til alle væsentlige områder samt løbende supervision og kurser i relation og deeskalering, hjertestopbehandling, brandøvelse, m.m. Vi prioriterer løbende undervisning, vidensdeling og efteruddannelse, hvis det har din interesse.

Behageligt arbejdsmiljø
Vi tilbyder et behageligt arbejdsmiljø med gode, smilende kolleger, der brænder for patientgruppen og den komplekse opgaveløsning samt en nærværende og støttende ledelse. Vi vil alle hjælpe dig godt ind i vores hverdag med en fyldestgørende introduktion ud fra On-boardingprocessen, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Der er stort fokus på relation og deeskalering, SafeWards og Recovery i hele vores tilgang til patienten. Alt dette er med til at skabe et trygt miljø og godt samarbejde patienter og personale imellem.

Ønsker du at være en del af os?

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Belinda Hansen tlf. 20 68 94 52.

Vi håber på at høre fra dig og senere at kunne byde dig varmt velkommen her i S3!

Stilling- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende aftale mellem Sundhedskartellet og Region Sjælland.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionens politik herom, indhentes oplysninger om straffeattest.

Ansøgningsfrist d. 18.8.2026

Samtaler afholdes løbende efter d. 18.8.2026

Ansættelse pr. 01.10.2026 eller efter aftale.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling