WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Ballerup Kommune

Pædagogmedhjælper og tilkaldevikarer til Børnehuset Kærlodden

Ballerup

Da nogle af vores dygtige pædagogmedhjælpere har søgt ind på studie, og dermed stopper hos os, kommer vi til at mangle både pædagogmedhjælpere til fast stilling og tilkaldevikarer til børnehuset – det er også muligt at have en kombination af faste timer og dertil vikartimer.

Vi drømmer om at finde nogle som ønsker at arbejde 32-37 timer ugentligt

Vi har dagligt fokus på relationer, samspil og børns leg, og vi drømmer om en ny kollega der ligesom os, ønsker at give børn den bedste start på livet. 

Vores arbejdsfællesskab er præget af et stærkt kollegafællesskab med høj faglighed, hvor lysten til at udvikle praksis sammen, og forholde sig nysgerrigt til hinanden i dagligdagen er vigtig. 

Dine vigtigste opgaver

  • At skabe et godt og udviklende læringsmiljøer for alle børn
  • At skabe nærvær for alle børn
  • At skabe gode og betydningsfulde relationer til både børn, forældre og kollegaer
  • At give legen betydning for børnenes udviklingsmuligheder
  • At understøtte fælles ansvar for hele børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • At samarbejde om fælles mål for både det enkelte barn og for børnefællesskaber
  • At støtte op om det pædagogiske arbejde også i forbindelse med dagens rutineopgaver, f.eks. i forbindelse med toiletbesøg, selvhjulpenhed og måltider.

Dine kompetencer

  • Du er aktivt bidragende til en nysgerrig kultur, og har mod på at bringe egne kompetencer i spil
  • Du har gjort dig tanker om det at arbejde i et børnehus, med mange samarbejdspartnere
  • Du har et anerkendende barnesyn
  • Du har modet til, at vi kan tale om både det som er nemt og det som vi finder mere udfordrende
  • Du har lyst til at arbejde med hele målgruppen, 0-5 år
  • Du kan omstille dig, når dagens opgave bliver noget andet end planlagt.

Det får du hos os

  • En fagligt dygtig personalegruppe, der ønsker at udvikle sig sammen
  • Kollegaer og ledelse som nyder at have faglige dialoger
  • En rar og uformel omgangsform, som gør at vi også har det godt med hinanden.
  • Kollegaer og ledelse der kontinuerligt arbejder med at skabe et godt og rart arbejdsmiljø
  • Høj social kapital, hvor vi støtter og hjælper hinanden i hverdagen
  • Ledelse tæt på kerneopgaven.

Mere om os i Kærlodden
Børnehuset Kærlodden består af 46 vuggestuebørn, 70 børnehavebørn, 31 medarbejdere og to ledere. Vi er beliggende i et villakvarter tæt på enge, bakker og skov i Måløv, i gåafstand til Måløv station. Vi bruger flittigt de mange natur- og kulturtilbud i området, når vi tager på cykel- eller gåtur med børnene i hverdagen, og kun fantasien sætter grænser for temaet for den næste skovtur.

Børnehuset har distriktsstruktur og samarbejder tæt med fire andre børnehuse i Måløv. De otte pædagogiske ledere samt distriktslederen udgør ledelsesstrukturen i distriktet. Vi har et godt samarbejde Børnehusene imellem og arbejder med fælles pædagogisk fundament og værdiggrundlag, som vi hele tiden arbejder med og på at udvikle.

I Børnehuset Kærlodden er vi en velfungerende personalegruppe, hvor mange har været ansat i en længere årrække, og hvor der er et godt samarbejde på tværs af stuer og afdelinger. Vi påtager os et socialt ansvar ved jævnligt at have personer i virksomhedspraktik, integrationsnet, jobrotation med mere.

Lidt om Måløvhøj distrikt.
Distriktet består af fem børnehuse, som tilsammen udgør én fælles distriktsinstitution med samarbejde på tværs af børnehusene. Distriktet har ca. 530 børn og ca. 120 medarbejdere samt otte pædagogiske ledere og én distriktsleder.

Vil du vide mere
Vi håber på at annoncen har vakt din interesse. 

Ønsker du at høre lidt mere om stillingen, så kontakt meget gerne en af to pædagogiske ledere, Susser Linde på telefon 2979 1454 eller Melek Dincer på telefon 3070 8223 mellem 8-15, svares telefonen ikke, send da gerne en sms.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Den ene stilling er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

De andre stillinger er som tilkaldevikarer, med mulighed for fast stilling senere på året. 

Ansøgningsfrist: 11. august 2026. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 27.766 kr. - 33.361 kr. pr. måned (37 timer) 

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Borgerens Faste Team - Distrikt Frydendal - Genopslag

Aalborg

Er du social- og sundhedshjælper med gode evner til at samarbejde tværfagligt, som er nysgerrig på udvikling af ældreplejen, er fagligt dygtig - og som har lyst til at bidrage til verdens bedste arbejdsplads – så er det lige dig, vi søger som kollega og medarbejder.

Vi søger en fagligt dygtig og engageret social- og sundhedshjælper til vores aftenvagtsteam, hvor hjemmepleje og sygepleje arbejder tæt sammen. Teamet har til formål at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne i eget hjem.

Distrikt Frydendal blev d. 1. april 2025 organiseret i Borgerens Faste Teams, hvor sygepleje og hjemmepleje kom til at møde ind på samme matrikel og under samme ledelsesfelt. Vi er kommet godt fra start, og da vi har fået flere opgaver, søger vi nu en medarbejder, der ønsker at bidrage positivt til vores aftenvagtsteam.

Lidt om stillingen:
  • Social- og sundhedshjælper til aftenvagt. Vi arbejder hver 2. weekend.
  • Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer ugentligt.
  • Ansættelse fra 1. oktober 2026 eller efter aftale.
  • Ansøgningsfrist er den 11. september 2026. 
  • Vi afholder løbende samtaler i august og september 2026.
Lidt om os: 
  • Hos os er ansat sygeplejersker, SSA, SSH, ufaglærte og en ergoterapeut, som alle har det til fælles, at vi brænder for mødet med borger i eget hjem.
  • Vi står for et stort fagligt engagement og lyst til at udvikle egne og andres kompetencer.
  • Vi er en arbejdsplads, hvor arbejdsfællesskabet er i højsædet og hvor det gode arbejdsmiljø vægter meget højt.
  • En kultur hvor vi ønsker at spille hinanden gode på tværs af faggrupper og på den måde sikre høj kvalitet af behandling og pleje af borgerne og deres pårørende.
  • Et arbejdsmiljø hvor der er plads til forskelligheder og mulighed for faglig udvikling.
  • Spændende og afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i planlægningen og udførelsen af kerneopgaven, der skaber værdi for borgerne.
  • Nærværende og tydelig ledelse.
Vi forventer, at du:
  • Har gode evner til samarbejde og lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper, vores borgere og deres pårørende.
  • Ønsker at udvikle dig, både fagligt og personligt.
  • Er villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og har godt humør.
  • Har lyst og mod på en hverdag hvor to dage ikke er ens.
  • Har situationsfornemmelse, er fleksibel, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret.
  • Tager ansvar for kerneopgaven og er løsningsorienteret sammen med kollegaer.
  • Kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med borger, pårørende og kollegaer.
  • Har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation ud fra sundhedsstyrelsens gældende krav og retningslinjer.
  • Har B-kørekort.

Arbejdsstedets adresse:  Distrikt Frydendal, Diskovej 2D, 9210 Aalborg SØ. 
 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte lederteamet: Gitte Jensen på tlf. 2489 3892 eller Anica Vigen på tlf. 2489 4144.

Ansøgningsfrist er den 11. september 2026. Vi afholder løbende samtaler i august og september 2026.                         
 
Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobmatch Vikar og Rekruttering ApS

Tandplejere søges til privatkliniker på Fyn

Odense

Vi søger tandplejere til moderne og velfungerende tandkliniker på Fyn. Du bliver en del af et fagligt stærkt og imødekommende team, hvor kvalitet, omsorg og godt humør er i fokus.


Dine arbejdsopgaver:

  • Udførelse af undersøgelser, tandrensning og forebyggende behandlinger

  • Rådgivning og vejledning af patienter om tandpleje og mundhygiejne

  • Samarbejde tæt med tandlæger og klinikassistenter

  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og høj patienttilfredshed


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet tandplejer

  • Er fagligt velfunderet og har fokus på kvalitet

  • Har en positiv og empatisk tilgang til patienter

  • Trives i et travlt, men hyggeligt klinikmiljø


Vi tilbyder:

  • En moderne klinik med gode faciliteter

  • Et stabilt team med godt sammenhold

  • Gode ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer


Interesseret?
Send dit CV eller ring på 30208525 – vi holder samtaler løbende.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

HB-Care

Ledsager til kørsel i København

Greve

Vil du være med til at gøre en forskel og styrke HB-Cares indsats inden for personbefordring?

Vi søger en ledsager/chaufførmedhjælper til vores afdeling i København. Din rute vil primært være omkring København og Amager. 

Hos HB-Care bliver du en del af et team bestående af engagerede og dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre tryg og professionel transport af borgere med særlige behov.

Som ledsager/chaufførmedhjælper møder du chaufføren på opsamlingsadressen – det kan være borgerens bopæl, en institution eller et nærmere aftalt sted. Du deltager i en fastlagt tur, hvor der er behov for ekstra støtte og opmærksomhed omkring borgerne.

Arbejdstiden er cirka 10 timer fordelt på hverdage og er delt i to fremmøder på dagen, morgen og eftermiddag. 

En ledsager skal: 

  • Kunne beherske dansk i skrift og tale
  • Være imødekommende og empatisk
  • Være mødestabil og pligtopfyldende 
  • Have en naturlig omsorg og evne til at skabe tryghed
  • Skal kunne håndtere børn/voksne med specielle udfordringer i hverdagen, det kan være både mentalt og psykisk 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da der kan være mange tilgange til stillingen. Vi sørger for at klæde dig godt på med grundig oplæring og relevante kurser.

Der er mulighed for pendlerkort, og tiltrædelse er hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist/post. doc– Geriatrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital

Køge

Vil du være med til at styrke kvaliteten i den borgernære sygepleje og bidrage til udviklingen af evidensbaseret praksis? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om stillingen

Vi søger en fagligt stærkt og visionært sygeplejefagligt postdoc/klinisk sygeplejespecialist, der vil gå forrest i udviklingen af fremtidens sygepleje i Geriatrisk Afdeling.

Ansættelsen er en delt stilling med 50 % klinisk funktion og 50 % forskning.

Som postdoc bliver du en central del af udviklingen af fremtidens tværsektorielle patientforløb for geriatriske patienter med komplekse sundhedsbehov. Med afsæt i den demografiske udvikling og ambitionerne i den nye sundhedsreform vil du bidrage til at udvikle, implementere og evaluere løsninger, der understøtter et mere nært, sammenhængende og proaktivt sundhedsvæsen.

Du vil indgå i et tværfagligt forskningsmiljø, hvor du samarbejder tæt med klinikere, kommuner, patienter og forskere om at udvikle og afprøve nye måder at styrke overgangene mellem sektorer. Arbejdet vil omfatte udvikling og implementering af tværsektorielle løsninger, som kan understøtte tidlig identifikation af patienter med særlige behov, styrke kommunikation og koordinering på tværs af sektorer samt bidrage til rettidige og målrettede indsatser efter udskrivelse.

Som postdoc vil du få en central rolle i at omsætte forskning til klinisk praksis gennem udvikling, implementering og evaluering af indsatser i tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. Du får mulighed for at præge projektets retning og være med til at skabe ny viden, der kan bidrage til:

  • mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer
  • øget patientsikkerhed og personcentreret pleje
  • styrket kommunikation og samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis
  • tidligere og mere målrettede indsatser til patienter med komplekse behov
  • bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer
  • tidlig opsporing af ændringer i patientens helbredstilstand og behov
  • forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser

Ansættelsen er en del af en strategisk kapacitetsopbygning inden for MVU-området på SUH-Nykøbing. Det er en forudsætning at minimum 25 % af Postdoc forskningen finder sted i Nykøbing.

Du får ansvaret for at udvikle og evaluere sygeplejefaglige indsatser i patientforløbene - med særligt fokus på kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed. Du bliver desuden en central medspiller i afdelingens arbejde med kvalitetsudvikling og omsætte forskningsbaseret viden til praksis.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Understøtte implementering af evidensbaseret viden i Geriatrisk afdeling
  • Udvikle og evaluere sygeplejefaglige indsatser i patientforløbene med skarpt fokus på kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed.
  • Omsætte viden til praksis og styrke den forskningsbaserede sygepleje i afsnittet.
  • Drive kvalitetsudvikling og klinisk forskning i et tæt makkerskab med afdelingens forskningsleder.
  • Fungere som rådgivende klinisk ekspert og underviser
  • Vejlede forsknings- og udviklingsprojekter samt erhvervskandidatstuderende
  • Designe og gennemføre selvstændigt forskningsprojekter
  • Formidle forskningsresultater via publikationer og konferencer
  • Indgå i mono-, tværfaglige og tværsektorielle forskningssamarbejder
  • Deltage aktivt i lokale, nationale og internationale netværk og samarbejder
  • Medvirker til at profilere afdelingen.


Vi søger en kandidat med følgende profil:

  • Du er sygeplejerske med relevant akademisk overbygning samt en ph.d.-grad
  • Du brænder for at kombinere klinisk praksis med forskning.
  • Du er en dygtig formidler og formår at vejlede og undervise både studerende og erfarne kolleger.
  • Du er analytisk stærk, arbejder struktureret med kvalitetsudvikling og trives med at tage ansvar.
  • Dokumenteret erfaring med klinisk forskning og publikationer i peer-reviewed tidsskrifter
  • Kompetencer inden for både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder
  • Gode samarbejdsevner og erfaring med tværfagligt forskningsarbejde
  • Erfaring med forskningsarbejde såsom litteratursøgning, koordinering, udarbejdelse af projektprotokol, individuelle interview, spørgeskema og indholdsanalyse.
  • Erfaring med deltagelse ved nationale og internationale konferencer
  • Motivere, vejlede og medvirke ved generering, afprøvning, implementering, evaluering, profilering og formidling af forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Initiere og deltage i mono- og tværfagligt forsknings- og udviklingsarbejde i tæt samarbejde med de relevante ledere, specialister og faggrupper.
  • Du har stærke kliniske kompetencer og solid erfaring inden for sygeplejefaget.


Vi tilbyder:

En stilling med stor faglig fleksibilitet og højt til loftet. En unik mulighed for at præge afdelingens faglige udvikling, afprøve nye initiativer og sætte dit eget præg på hverdagen. Dit arbejde indebærer også undervisning og vejledning af plejepersonale.

Du bliver en del af et engageret miljø, hvor sparring og tværfagligt samarbejde er i højsæde

  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og forskningspartnere
  • Mulighed for at præge udviklingen af geriatrisk sygepleje både nationalt og internationalt
  • Netværk og fora for udviklings- og forskningsansvarlige. FUM og NUF, Netværk på tværs af matrikler og ansættelse for MVU-ansatte.
  • 50% forskningstid og 50% arbejde med kvalitetsudvikling i klinisk praksis
  • en nyoprettet stilling med unik mulighed for at præge fremtidens akutsygepleje
  • en stilling hvor man selv er med til at definere rammerne

Du vil blive drivkraften i arbejdet med at omsætte ny viden til praksis og styrke den forskningsbaserede sygepleje i afsnittet.

Du får en central rolle i kvaliteten af arbejdet med at sikre overgangsforløb for ældre borgere med multisygdom inden for hospitalerne og i forbindelse med udskrivelsen. Stillingen opslås for en periode på 3 år.

Om afdelingen:

Geriatrisk afdeling er pr. 01.01.2027 ny fusioneret mellem geriatrien i Nykøbing og Køge. Afdelingen har følgende opdelte afsnit:

  • 2 geriatriske sengeafdelinger på Nykøbing Falster og Køge
  • 2 geriatriske ambulatorier på Nykøbing Falster og Køge
  • Afsnit for Borgernær Sundhed med optageområdet Øst og øerne
  • Akutsygepleje
  • Sundheds- og omsorgspladser
  • GeriKom

Borgernær Sundhed er et afsnit under Geriatrisk afdeling på SUH, som er blevet etableret for at understøtte Sundhedsreformens ambition om at skabe et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen.


Ansøgningsfrist: 10.08.2026

Tiltrædelse: 01.01.2027

Kontakt:

Vil du vide mere om stillingen , høre mere om forskningsprogrammet og om dine muligheder o afdelingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Malene Nielsen, på telefon 47322402 eller e-mail: mnels@regionsjaelland.dk eller Forskningsleder for sygeplejen, Connie Berthelsen, på telefon 93568010 eller e-mail: cobe@regionsjaelland.dk

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Glad og positiv pædagogmedhjælper søges til DII Solsikken i Gl. Åby Dagtilbud

Aarhus

Om jobbet:

Nu har du chancen for at blive en del af en spændende, inspirerende og sjov hverdag for børn og voksne i Solsikken.

Vi søger en nærværende og initiativrig medhjælper til en fast stilling på 37 timer med ansættelse fra 24. august 2026 eller snarest derefter. Timerne er fordelt i både børnehaven og vuggestuen. Det kræver, at du er fleksibel og har lyst til at være en del af hele huset.

Vi er en skøn integreret institution med ca. 55 børn i alt. Der er 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Vi er en energisk personalegruppe, der ser os selv som et helt hus, hvor vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven og fælles faglig udvikling. 

Din profil

Vi søger 1 pædagogmedhjælper, der har lyst til sammen med os at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og læring for børnene og bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Har fokus på børnene/kerneopgaven.
  • Er positiv og imødekommende.
  • Er stabil, robust og fleksibel. 
  • Har lyst til at lege sammen med børnene, og ser legen som en værdi i det pædagogiske arbejde.
  • Forstår nærværet som et vigtigt fundament for barnets udvikling og læring. 
  • Arbejder ud fra den forståelse at barnet har værdi i sig selv og det gør det bedste det kan.
  • Tager selvstændigt ansvar for praktiske opgaver i hverdagen.
  • Er glad for natur/udeliv. 
  • Kan give og modtage feedback. 
  • Er medansvarlig for at skabe et godt samarbejde på stuen og i huset.

Derfor skal du vælge os:
Vi er et hus med en stabil personalegruppe, som har fokus på kerneopgaven. Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper og være med i børnenes lege når der f.eks. opstår en is-butik i vores lille legehus, når der danses til musik, graves efter krible-krable dyr eller laves forskellige kreative aktiviteter.

  • Vi er altid nysgerrige efter at prøve noget nyt og udvikle vores praksis i den retning, som børnegruppen kalder på. 
  • Vi arbejder særligt med dagtilbud for alle, hvor vi har fokus på organisering og de fysiske læringsmiljøers betydning for at skabe de bedste deltagelsesmulighed for alle børn i Solsikken. 
  • Vi forventer, at alle bidrager med deres kompetencer og styrker. Vi arbejder bevidst med at ”spille” hinanden gode. 
  • Vi vægter udelivet både på vores legeplads og på små ture i nærområdet. 
  • Vi har fokus på at inddrage børnene og styrke deres selvhjulpenhed gennem hele dagen. 
  • Vi har i hverdagen fokus på at skabe udviklende øjeblikke med og for alle børn.

I Solsikken arbejder vi med mentorordning, hvor du som nyansat vil blive introduceret og vejledt ind i såvel hverdagen samt vores samarbejdskultur.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Ansættelsesdato: 24 august eller snarest efter. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderlige informationer kontakt pædagogisk leder Anja Simonsen 23429508 eller anjsi@aarhus.dk

Du kan læse mere om DII Solsikken på vores hjemmeside: Solsikken


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  11-08-2026
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende. 

Ansøgningen skal vedlægges relevante udtalelser og CV.

Om os:

DII Solsikken er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som er et kommunalt pasningstilbud i området Silkeborgvej/vest under magistratsafdelingen Børn og unge Aarhus kommune. Dagtilbuddet er beliggende i Åby og består i alt af 10 afdelinger. Vuggestuerne Nannasvej, Silkeborgvej 88, Heimdalsvej, Børnehaven Silkeborgen, Dagplejen Åby, samt de integrerede institutioner Perlen, Tusindfryd og Hobbitten 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt i vores fantastiske afdeling Egelunden 1 sal. på Rygårdcentret

Gentofte

Du kan se dig selv i en spændende hverdag, hvor faglighed og stærkt kollegaskab er i fokus, for at sikre den bedst mulige hverdag for vores beboere.

Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent på Egelunden. Vi er et plejehjem med 20 boliger, vi bor i lyse, nyistandsatte omgivelser, med udsigt til grønne omgivelser. Boligerne er alle med loftlifte og gode arbejdsforhold. Vi har løbende faglig sparring, supervision og beboerkonferencer. Vi har tilknyttet en udviklingssygeplejerske som tager del i kompetenceudvikling og daglig undervisning.

På Rygårdscenteret vil du opdage, at vi interesserer os for beboernes livshistorier, så vi kan støtte beboeren i at forme den hverdag, som de ønsker, og hidtil har gjort i deres liv.

For at vi kan lykkes med dette, samarbejder vi på tværs af fagligheder, afdelinger, pårørende og beboere, ligesom vi løbende kompetenceudvikler al personale.

Drømme er vigtige, vi lytter, spørger ind og tilstræber; det er med til at give beboerens hverdag mere liv. Her er nemlig plads til alle, hvilket du vil opdage, når du ser værdierne leve.

Din rolle hos os

Som SOSU-assistent i aftenvagt vil du – sammen med dine kollegaer – have det fælles ansvar for 20 beboere. Du bliver kontaktperson for ca. 7 beboere og får ansvar for både pleje, journalføring og det sygeplejefaglige overblik.

  • Du vil være en ressourceperson i: Aftales efter dine ønsker
  • Sikring af faglig og individuel pleje og omsorg
  • Ajourføring af dokumentation
  • Samarbejde med beboere, pårørende og kollegaer
  • Deltagelse i tværfaglige
  • konferencer og udvikling af sygeplejen
Vi tilbyder dig
  • En grundig introduktion med mentor og onboarding-forløb
  • Et godt arbejdsmiljø, med humor og kolleger, der brænder for at gøre en forskel
  • Tæt og synlig ledelse med fokus på faglighed og trivsel
  • Individuel kompetenceudvikling og mulighed for rotation til andre afdelinger
  • Medindflydelse på vagtplan, ferie og helligdage
  • Træningscenter med massagestol
  • Gode parkeringsforhold og nem adgang med offentlig transport
Vi søger dig, der...
  • Har interesse for at yde den bedste sygepleje til den komplekse beboer
  • Nysgerrig og initiativrig
  • Er fagligt stærk, empatisk og ansvarsbevidst
  • Arbejder relationelt og i teamsamarbejde
  • Vil være med til at skabe liv og mening i beboernes hverdag
Vil du høre mere?

Kontakt gerne afdelingsleder Sanne Sundman på 24779706 – eller send en SMS med ønske om opringning. Du er også velkommen til at kigge forbi til et uforpligtende kaffemøde og opleve stemningen selv.

Praktisk info

Ansættelse: 18-24-28 timer med hver 2 weekend. Vi arbejder 5-2

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgning: Vi afholder samtaler løbende

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.

Kerneopgaven

Observerende, støttende og udviklende tilgang til beboeren på Rygårdcentret.

Vision

At beboeren kan leve et liv så tæt på det, der er mistet og ønsket.

Værdier

Mangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.

Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010.

Vi er pt. underombygning. I dag består Rygårdcentret af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 34 plejehjemsboliger (Kastanjelunden) samt et daghjem med fire grupper: Kirsebærlunden, Lunden, Olivenlunden og Rosenlunden med daglige 40 pladser. Efter ombygningen vil der være i alt 134 boliger.

Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en serviceafdeling og en teknisk afdeling. Der er cirka 140 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.

Læs mere om Egelunden og Rygårdcentret på: gentofte.dk – Plejehjemmet Egelunden



Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske til fast stilling i Karkirurgisk ambulatorie, Roskilde SUH

Roskilde

Du har nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende karkirurgiske afdeling i rivende udvikling. Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i vores ambulatorie, som både består af tværfaglige samarbejde til lægekonsultationer samt selvstændige sygeplejekonsultationer. Vi er et ambulatorium, hvor der er et stort fokus på at skabe trygge rammer for vores patienter, som kommer ind enten som ny henviste, til samtale om videre behandlingsplan eller postoperative kontroller. Vi har en spændende og kompleks patientgruppe, som kommer fra hele Region Sjælland, snart Region Øst. Vi har dagligt 2-4 lægespor, som også er bemandet med en sygeplejerske, som bl.a. varetager trykmålinger, sårbehandling og forberedelse af patienter til operationer. Derudover har vi et selvstændigt sygeplejespor, hvor arbejdsopgaverne er mange, bl.a. sårkontroller og ultralydsscanning som kontrol efter operation. Vi søger en sygeplejerske, gerne med erfaring fra et kirurgisk speciale og sårbehandling, men dette er ikke et krav. Det vigtigste er lyst til at lære, samt initiativ. God introduktion til specialet prioriteres højt gennem vores dygtige medarbejdere, som vil tage dig gennem vores onboarding program. Vi lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen, omsorgen til den enkelte patient og dennes pårørende. Patienten mødes ligeværdigt og er altid i fokus, hvilket er det centrale i vores arbejde, hvorfor vi arbejdet målrettet med fælles beslutningstagning. Humoren og det sociale samspil spiller en stor rolle i hverdagen hvor vi har højt til loftet. Det har stor betydning, at vi har et godt arbejdsfællesskab hvor ansvarlighed, respekt, god og ordentlig tone er vigtige nøglebegreber. Vi arbejder målrettet med arbejdsmiljø, forbedringsarbejde, kvalitet, strategi, udvikling og uddannelse. Den faglige udvikling understøttes af onsdagsundervisning, tværfaglige møder og Skills træningsmiljø.

Om Karkirurgisk afsnit: Vi har regionsfunktion og fremtræder som et vigtigt speciale for alle regionens borgere, hvorfor vi også møder en bred vifte af mennesker i vores afsnit. De fleste af vores patienter starter deres forløb i karkirurgisk ambulatorium. Karkirurgiske patienter er en patientgruppe der ofte præsenterer sig med komplekse problemstillinger på grund af flere konkurrerende sygdomme, bl.a. medicinske og kardiologiske problematikker. Derfor er der i afdelingen rig mulighed for at både at udvikle og fokusere sin sygepleje og viden i mange retninger. Vi arbejder aktivt med karriereveje og grundet specialets mangfoldighed og vores tilgang til udvikling og læring ser vi derfor os selv som en arbejdsplads for livet. Vores anciennitet strækker sig fra 4 mdr. til +25år. Karkirurgisk sengeafsnit, dagkirurgi og ambulatorium ligger på samme afsnit, så der deles viden på tværs, og der vil være et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i funktionerne. I sengeafsnittet er der plads til 8 elektive/subakutte patienter. Vi laver procedurer som PTA (Ballonbehandling af åreforkalkning) samt anlæggelse af hæmodialysefistler, som har forløb på dagkirurgisk stue. Derudover har vi patienter indlagt til elektiv kirurgi for abdominale aortaaneurismer, carotis stenose, in situ bypass og crossover operationer samt lyske TEA. Vi er en afdeling som har vokseværk og som er i rivende udvikling. Vi forventer at blive en del af supersygehuset i Køge i januar 2028.

Vi kan tilbyde dig:

  • En stilling hvor du får mulighed for at være en del af et afsnit, hvor vi har fokus på et lærende og udviklende miljø. Tid til patienten og sygeplejen.
  • Et godt tværfagligt samarbejde for at skabe de bedste patientforløb.
  • Et tæt teamsamarbejde hvor der er rig mulighed for at sparre med en kollega.
  • En god oplæring og onboarding, som er struktureret og individuelt tilpasset dig og dine kompetencer, og hvor du vil være tilknyttet en mentor gennem hele oplæringsperioden.
  • Et højt fagligt niveau, hvor der er tværfaglig- og monofaglig undervisning hver uge og vi har i afsnittet ansat en klinisk specialist til at understøtte den faglige udvikling.
  • Et alsidigt job, hvor vi både har instrumentel sygepleje, bl.a. trykmålinger, og den helt nære patientkontakt.
  • En stabil personalegruppe med omsorg for hinanden
  • Et job hvor dagene aldrig er ens.

Vi søger dig som:

  • Har interesse for sår- og VAC-behandling og for på sigt at have interesse for oplæring i ultralydscanning af arterier og vener.
  • Som vil være en del af et godt arbejdsfællesskab og bidrage til det gode arbejdsmiljø.
  • Gerne har erfaring fra ambulatorie, kommunal sygeplejeklinik eller kirurgisk sygepleje.
  • Stillingen er på 37 timer i dag tid med weekendvagt i karkirurgisk sengeafdeling hver 4. weekend. Kontakt os: Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Anette Petersen på telefon 9356 6563 eller mail anetth@regionsjaelland.dk Ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist d. 10 august 2026

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nørrevang SÆ

Sygeplejerske søges til arbejdsfællesskab Nørrevang, fortrinsvis aften

Horsens

Sygeplejerske søges til arbejdsfællesskab Nørrevang, fortrinsvis aften.

Da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega som ønsker primært at arbejde i aftenvagter 15-23.15.

Dit nye arbejdsfællesskab
Arbejdsfællesskabet Nørrevang består af tre arbejdsenheder med hver sin daglige leder. I hver arbejdsenhed er der to faste teams på hver ca. 18 medarbejdere. Et team består af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Teamet skal yde de plejefaglige og sundhedsfaglige indsatser, som de ca. 100-120 borgere har brug for i teamets område, i både dag og aftenvagter/ og eller nattevagter.

Som sygeplejerske i aftenvagten i arbejdsfællesskab Nørrevang løser du planlagte og/eller akutte sygeplejefaglige indsatser på tværs af arbejdsfællesskabet i Nørrevang som består af følgende teams: Lindehøj, Næsset, Sundparken, Stensballe, Søvind og Hovedgård.
Der er altid to sygeplejersker eller én sygeplejersker og én social- og sundhedsassistent på arbejde i aftenvagten.

For at skabe samhørighed og fælles faglig retning har faste aftenvagter mellem 2 og 3 vagter fra 11-19 på 12 uger eller dagvagter 7-15. De planlægges på hverdage, hvor du som aftenvagt har mulighed for at deltage i undervisning, personalemøder, borgernære teammøder eller gruppemøder i arbejdsenheden eller arbejdsfællesskabet.

Vi har et godt og solidt kollegialt fællesskab, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden til glæde for vores borgere. Vi arbejder rehabiliterende og har et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, myndighedsafdelingen, sygehus og praktiserende læger. Sygeplejersker visiterer selv ydelser jf. gældende kvalitetsstandarder.

Du får muligheden for et meningsfuldt job, med fokus på samarbejde og faglighed. Et job, hvor du får gode muligheder for at sætte dig selv i spil både monofagligt og tværfagligt og virkelig kan gøre en forskel for både borgere og dine kolleger.

En aften i arbejdsfællesskab Nørrevang
  • Du møder ind på Nørrevang kl. 15 med din kollega. I læser rapport og fordeler selv nye opgaver i disponeringen.
  • I hilser på kollegaerne i arbejdsenhed Landet og Stensballe Sund og har kollegial sparring med social- og sundhedspersonalet. Måske har du også sparring med kollegaerne på Lindehøj.
  • Som sygeplejersker løser du faste sygeplejefaglige opgaver fx hos borgere med behov for injektioner og SIK. Herudover varetages palliationsforløb, IV antibiotika og ernæringsopgaver.
  • Du er tæt sparringspartner for hjemmepleje og plejecentre og skal varetage sygeplejefaglige indsatser i forbindelse med fald, forværring af tilstande og iværksætte relevante indsatser. Der er mulighed for at søge sparring med akutsygeplejen.
  • Omkring 19.30 spiser i aftensmad sammen.
  • Aftenen fortsættes med faste opgaver og akutte indsatser.
  • Kl 23.15 afsluttes vagten

    Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagement, veltilrettelagt introduktion og en afvekslende hverdag
  • Faglig sparring med kolleger og akut-teamet og en arbejdsplads i en spændende udvikling
  • En arbejdsplads med medindflydelse på egen dag, vagtplanlægning og udvikling af kompetencer.
  • Du vil fortrinsvist arbejde i aftenvagter 15-23.15 med enkelte 11-19 vagter eller 7-15 vagter. Hvis du har lyst til en stilling 50/50 i dag- og aften er der også mulighed for dette.
  • Vi arbejder som udgangspunkt hver 4 weekend.
  • Ansættelse på 28-30 timer men med mulighed for op til 37 timer.

Om dig
Du er en erfaren sygeplejerske og du kan du arbejde selvstændigt, målrettet og sundhedsfremmende
  • Du er stabil i fremmøde
  • Du har flair for IT
  • Du kan lære fra dig og selv lære nyt.
  • Du kan medvirke til, at vi til stadighed har et positivt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle
  • Du evner at gøre travle dage, med mange komplekse opgaver, til gode dage
  • Du har kørekort
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen eller om hvem vi er, så er du velkommen til at kontakte:

Daglig leder: Michala Nielsen 29434136

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 20-08-2026

Opstart fra 1 oktober eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Præsthøjgården B og C

Nattevagt søges til plejebolig

Horsens

Nattevagt søges til plejebolig

Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper, der med omsorg, faglighed og nærvær vil være med til at skabe et værdigt og meningsfuldt ældreliv. Du ser det hele menneske og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer.

Du møder borgerne med respekt og ligeværd og arbejder med fokus på selvbestemmelse, livskvalitet, tryghed og stærke relationer. Sammen med kollegaer bidrager du til en helhedsorienteret indsats, hvor borgeren er aktiv medspiller i eget liv.

Lyder det som en stilling for dig?

Så har vi en fast nattevagt stilling til dig. Du har fri hver 2. weekend. For at sikre kontinuitet for beboerne og samarbejde med øvrige kollegaer, vil der være 4 dagvagter om året.

Som nattevagt på afd. B/C arbejder man alene, men indgår i et arbejdsfællesskab med de øvrige nattevagter på Præsthøjgården. Det betyder også, at man altid kan bede kollega om hjælp og holde pauser sammen.

Vi kan tilbyde dig følgende:
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor du kan være med til at udvikle og sætte dit eget præg.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på både medarbejdernes, beboernes og de pårørendes trivsel.
  • Kollegaer for hvem det er vigtigt med humor og fællesskab, og hvor man arbejder sammen om at løse opgaverne.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på borgersikkerhed, faglig sparring og udvikling.

Vi søger en kollega der:
  • Er mødestabil og fleksibel.
  • Har humor, positiv energi og er medskabende til et godt arbejdsmiljø.
  • Har borgerens trivsel og sikkerhed i fokus og kan tilrettelægge sit arbejde efter borgernes behov.
  • Kan skabe overblik og handle ansvarligt.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Kan agere efter gældende retningslinjer og instrukser.
  • Har øje for at se de pårørende som vigtige samarbejdspartnere.
  • Er interesseret i at være en del af et arbejdsfællesskab med andre kollegaer, selvom man er ene nattevagt i afdelingen.

Vi har brug for, at du starter snarest muligt og du vil selvfølgelig få intro vagter og oplæring i det omfang, der er behov for, for at kunne bestride stillingen. I intro vil der også indgå en dagvagt og en aftenvagt.

Hvem er vi:
Plejecentret Præsthøjgården B/C ligger i Horsens by, og er en plejeenhed med i alt 26 almene plejeboliger og 2 gæstepladser fordelt på 2 afdelinger med eget køkken og fællesrum.

På afdeling B/C er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejder, husassistent og afløsere, der samarbejder omkring at give beboerne et liv med det, der for dem er livskvalitet.

Vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdigrundlag: Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat.

Det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 18. august 2026.
Der afholdes samtaler løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.

Kontakt:
For nærmere information kan du kontakte daglig leder Mia Mikkelsen på 21287243.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner,
Beboere og personale på Præsthøjgården afd. B/C

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling