WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Gribskov Helhedspleje

Genopslag: Vi mangler jer som er social- og sundhedshjælpere

Gribskov

Vil du være med til ar arbejde med den nye ældrelov, faste teams og borger forløb?

Så kom med ombord!

Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og dit talent for plejeopgaver, både på jobbet og igennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og engagerede kollegaer som er parate til at give dig sparring og hjælpe dig på vej i dit nye job.

Du vil opleve, at vi vægter et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver engagerede medarbejdere og de bedste resultater for borgerne.

Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion
  • Mentorordning
  • Godt arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse
  • Medindflydelse på vagtplan
  • Masser af mulighed for udvikling
  • Tværfaglig sparring

Vi mangler dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Brænder for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje
  • Har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • Gerne har kendskab til FSIII i Nexus
  • Har nemt ved at danne overblik og trives i en til tider travl hverdag
  • Er en god sparringspartner for dine kollegaer
  • Har en positiv tilgang og let til smil

Opgaverne kan bestå af:
  • pleje og omsorg af borgere i eget hjem
  • støtte borgere i at forebygge eller afhjælpe usund livsstil og ensomhed
  • rehabilitering, hvor borgerne vejledes og motiveres til at klare dagligdagen selv
  • test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing
  • fælles triagering af borgerne
  • dokumentation
  • kontakt med borgernes familier og venner

Derfor skal du vælge os:
Helhedsplejen består af ca. 270 fagligt stærke medarbejdere, der med stort gåpåmod og engagement leverer hjemme- og sygepleje af høj kvalitet til ca. 1500 borgere. Vi er fordelt i teams ud over hele Gribskov, hvor vores 3 baser ligger i Helsinge, Græsted og Gilleleje.
Derudover har vi to sygeplejeklinikker i Helhedsplejen, den ene ligger i Helsinge, den anden i Gilleleje.

Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov.

Vi har fokus på miljø, bæredygtighed og helhedsorienteret pleje. Det betyder, at vi uanset vores stilling giver borgere den pleje de har behov for og skaber kontinuitet.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Majbritt Tillgreen Jensen på telefon 72 49 62 21.
Jeg byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.

Vi søger kollegaer til faste udekørende stillinger i dagvagt 37 timer pr. uge med arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Vi har flere ledige stillinger og ansætter løbende.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort samt at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til minimum 9. klasses dansk.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Vi ved, at det ikke er verdens sjoveste opgave at skrive en ansøgning, så derfor ønsker vi blot dit CV. Dit CV skal indeholde en kort profiltekst på 5-10 linjer, hvor du fortæller om din motivation for at søge netop denne stilling i Gribskov Kommune, og hvad du kan bidrage med.

Derudover skal dit CV skal indeholde dine kontaktoplysninger, relevant erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund samt eventuelle certificeringer og kompetencer, der er relevante for stillingen.

Dit billede, dit køn, din alder og andre personlige oplysninger er ikke vigtige for os, så det behøver du ikke inkludere i dit CV.

Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingerne er på 37 timer eller efter aftale. Ansøgningsfrist er den 23. august 2026.
Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Udviklingssygeplejerske til Gastrokirurgisk Operationsgang

Hvidovre

Vil du være med til at udvikle nogle af landets mest erfarne operationssygeplejersker?

På Gastrokirurgisk Operationsgang, Hvidovre Hospital tilbyder vi en spændende stilling i en faglig stærk afdeling, hvor du, som vores kommende kollega, får medansvar for udviklingen af operationssygeplejen.

Vi leder efter en kollega, der motiveres af at udvikle sygeplejen og sygeplejerskerne, ved at skabe følgeskab, inspirere erfarne kolleger og omsætte ny viden til klinisk praksis.

Hos os handler udvikling om at skabe en læringskultur, hvor dygtige operationssygeplejersker fortsat udvikler deres kompetencer, udfordrer praksis og sammen skaber de bedste patientforløb. Kvalitetsudvikling og implementeringsopgaver er der selvfølgelig også.

Hvem er vi?

Vi er Region Hovedstadens største gastrokirurgiske operationsgang med 36 operationssygeplejersker organiseret i tre faglige teams.

Vi varetager både elektive og akutte operationer inden for hele det gastrokirurgiske speciale – fra cancerkirurgi til inflammatorisk tarmsygdom, adipositas og komplekse akutte patientforløb. Derudover har vi landsdelsfunktion inden for flere højt specialiserede operationer og har som en af de første afdelinger implementeret robotkirurgi med Medtronic Hugo.

Vi arbejder målrettet med udvikling af ekspertkompetencer, høj patientsikkerhed og evidensbaseret sygepleje. Derudover prioriterer vi synlig ledelse og gensidigt samarbejde samt et arbejdsmiljø præget af tillid, arbejdsglæde, tværfagligt samarbejde og synlig ledelse.

Din vigtigste opgave

Du bliver den faglige drivkraft i den fortsatte udvikling af operationssygeplejen.

Du skal kunne se udviklingspotentialer – både hos den enkelte medarbejder, i de faglige teams og i organisationen – og omsætte dem til konkrete lærings- og udviklingsaktiviteter.

Du bliver en tæt samarbejdspartner for oversygeplejersken, teamsygeplejerskerne og afdelingens øvrige nøglepersoner og får en central rolle i at styrke den faglige kultur.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • facilitere kompetenceudvikling af afdelingens operationssygeplejersker
  • understøtte udviklingen mod ekspertkompetencer i de tre faglige teams
  • skabe læring gennem refleksion, feedback og praksisnær sparring
  • identificere udviklingsbehov og omsætte dem til konkrete initiativer
  • styrke implementeringen af evidens og kliniske retningslinjer
  • planlægge og gennemføre undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • være vejleder for sygeplejersker på regionens efteruddannelse i operationssygepleje
  • deltage i kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af afdelingen
  • fastholde egne kliniske kompetencer gennem klinisk arbejde.
Vi forestiller os, at du

  • er en erfaren operationssygeplejerske med høj faglig troværdighed
  • motiveres af at udvikle andre og trives i rollen som facilitator frem for ekspert med alle svarene
  • kan skabe engagement omkring forandringer og har blik for, hvordan udvikling lykkes i en travl klinisk hverdag.
Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • kan skabe følgeskab blandt erfarne medarbejdere
  • er nysgerrig og udviklingsorienteret
  • har stærke relationelle og pædagogiske kompetencer
  • kan give konstruktiv feedback på bl.a. det kliniske felt og facilitere faglig refleksion
  • arbejder systematisk og kan drive udviklingsprocesser fra idé til implementering
  • har organisatorisk forståelse og kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • har eller er i gang med en kandidat- eller masteruddannelse
  • har erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde.


Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke blot en udviklingsfunktion – du får mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk på et af Danmarks største og mest specialiserede operationsafsnit.

Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer udvikling og giver plads til nye idéer.

Du får stor indflydelse på, hvordan vi udvikler operationssygeplejen – både i dag og i fremtiden



Ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Omkring 50 % af arbejdstiden vil være klinisk arbejde, og der indgår weekendarbejde cirka hver fjerde uge.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Samtaler afholdes løbende efter ansøgningsfristen.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Inge Merete Bramsholm på telefon 3862 2460 eller Chefsygeplejerske Henriette Pedersen på telefon 3862 2213



Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Introduktionsstillinger i klinisk biokemi ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Blodprøver og Biokemi søger 2 læger til 1-årige introduktionsstillinger til besættelse fra den 1. november 2026 eller efter nærmere aftale (6620-09-60-i-01 og 6620-09-60-i-03).  

Om Blodprøver og Biokemi 

Du vil blive ansat på en af landets største klinisk biokemiske afdelinger med ca. 300 ansatte, heraf ca. 15 læger (de øvrige faggrupper består af bioanalytikere, biokemikere, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere, laboratorieteknikere m.m.).  

Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau, med over 13 mio. analyser årligt og ca. 1,1 mio. patientkontakter. Derudover varetager afdelingen undervisning og uddannelse af flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau inden for afdelingens driftsmæssige fokusområder: Vitaminmangel, hæmoglobinopatier, myelomatose, koagulationsforstyrrelser, endokrinologiske- og inflammatoriske sygdomme, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, perinatal screening, måling af lægemidler og misbrugsstoffer, samt kræftsygdomme. 

Afdelingen er opdelt i sektioner på baggrund af analysemetoder/lægefaglige områder, og hver af disse varetager kvalitetssikring og rådgivning inden for sektionens analyserepertoire. Hver sektion ledes af et team bestående af én speciallæge, én biokemiker og én overbioanalytiker.  

Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, de øvrige biokemiske afdelinger i regionen, andre laboratoriespecialer samt praktiserende læger.  

Du vil således, som læge i klinisk biokemi, få kontakt med mange forskellige faggrupper og lægefaglige områder og blive en del af et spændende fagligt miljø. 

Det daglige arbejde 

Du vil blive tilknyttet én sektion ad gangen og i samarbejde med sektionsledelsen varetage både større og mindre opgaver. I løbet af ansættelsen vil du være tilknyttet to forskellige sektioner, hver i en periode på seks måneder. Derudover deltager du i afdelingens vagtordning (i dagtid på hverdage) og vil blive inddraget i både intern og ekstern undervisning. 

Du vil under ansættelsen opnå, at 

få specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser  

rådgive kollegaer på andre afdelinger omkring biokemiske problemstillinger  

forstå biokemiske principper og daglige driftsopgaver (herunder kvalitetssikring)  

være katalysator når nye evidensbaserede analyser skal indføres  

lave forbedrings/udviklingsprojekter i samarbejde med speciallæger eller biokemikere. 

være forskningsaktiv på et højt niveau med god mulighed for at præge projektet 

undervise medicinstuderende, lægekolleger og bioanalytikere. 

Vi forventer af dig, at du  

er engageret og kan arbejde selvstændigt med opgaver 

kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og er serviceminded  

har lyst til faglig og personlig udvikling og til at bidrage med viden i det faglige fællesskab 

har lyst til at arbejde projektorienteret og indgå i udviklings-/forskningsprojekter.  

Vi tilbyder 

et højt prioriteret uddannelsesmiljø og individualiseret uddannelsesforløb 

godt arbejdsmiljø med god mulighed for sparring og supervision 

en afdeling med gang i mange udviklingsprojekter og forskningsmuligheder 

37 timers arbejdsuge (dagstid på hverdage). Under introduktionsstillingen tilbyder vi ikke mulighed for nedsat tid. 

Yderligere information 

Du kan læse mere på Blodprøver og Biokemi - AUH til fagpersoner.  

Du er meget velkommen til at henvende dig til cheflæge Mie Hessellund Samson miesamso@rm.dk eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Tina Parkner tinapark@rm.dk.  

Hvis du har interesse for stillingen (nu eller i fremtiden), er du også meget velkommen til at følge med en dag i afdelingen d. 8. september kl. 9.00-15.15 eller besøge os  

d. 10. september kl. 13.00-15.00. Vi mødes begge gange ved Indgang F. 

Tilmeld dig til Tina Parkner tinapark@rm.dk, så vi ved, at du kommer.  

Ansøgning 

Du sender ansøgningen ved at klikke på nedenstående link og vedhæfte din ansøgning inkluderende: 

CV 

Eksamensbevis for kandidatuddannelse  

Dokumentation for ret til selvstændigt virke 

2 referencepersoner, som vi kan kontakte inden endelig ansættelse. 

Ansøgningsfristen er d. 20. september 2026 kl. 23.59.  

Der vil være samtaler i uge 41, 2026. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation til selvstændigt virke. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Kvalitetsmedarbejder (akademiker) søges til Blodbank og Immunologi, AUH

Aarhus

Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne modtage din ansøgning. 

Vi søger en engageret akademiker med interesse for kvalitetsledelse, GMP og Klinisk Immunologi. Du bliver en del af Kvalitet og får en central rolle i at understøtte og udvikle afdelingens kvalitetsarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i Kvalitet og afdelingens øvrige medarbejdere.

Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Om afsnittet 

Kvalitet er en stabsfunktion, hvis kerneopgave er vedligehold og udvikling af kvalitetsledelsessystemet og understøttelse af kvalitetsarbejdet i afdelingens afsnit. Det er afgørende for patientsikkerheden, og for at Blodbank og Immunologi kan opretholde myndighedstilladelser fra Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed samt akkrediteringer efter internationale standarder, herunder EFI, JACIE, WMDA og ISO 15189.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • bidrage til den daglige drift, vedligeholdelse og videreudvikling af afdelingens kvalitetsledelsessystem – herunder udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af kvalitetsdokumenter og instruktioner
  • medvirke til, at afdelingens analyser og produktion lever op til gældende lovgivning, akkrediteringskrav og God Fremstillingspraksis (GMP)
  • udføre GMP-frigivelse af plasmakomponenter til fraktionering
  • medvirke til planlægning, koordinering, gennemførelse og opfølgning på interne audits, myndighedsinspektioner samt akkrediteringsbesøg
  • registrere, analysere og følge op på kvalitetsdata f.eks. afvigelser, reklamationer og forbedringstiltag
  • vejlede og undervise afdelingens medarbejdere i kvalitetsledelsessystemet og GMP
  • bidrage til udviklingen af afdelingens kvalitetskultur og løbende forbedringsarbejde
  • deltage i kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af afdelingen.

Vi forestiller os, at du

  • har en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse f.eks. cand.pharm eller relevant cand.scient
  • har erfaring med kvalitetsstyring, akkreditering og GMP
  • har kendskab til Klinisk Immunologi eller anden laboratorievirksomhed – og gerne erfaring fra et produktionsmiljø
  • har forståelse for kvalitetsledelsessystemer og dokumentstyring
  • arbejder struktureret og kan planlægge, koordinere og prioritere opgaver
  • trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
  • har gode samarbejdsevner og stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • er udviklingsorienteret og motiveres af løbende forbedringer
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • en spændende stilling med mulighed for at præge og udvikle kvalitetsarbejdet i en højt specialiseret afdeling
  • en grundig introduktion til afdelingens kvalitetsledelsessystem og arbejdsopgaver
  • et stærkt tværfagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • en afvekslende hverdag med komplekse og meningsfulde opgaver
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed, respekt og humor.


Om AUH

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet i én hospitalsby med ca. 12.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger.

Om Blodbank og Immunologi

Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi og har ca. 220 ansatte.

Vi varetager produktion af blod- og vævskomponenter, Advanced Therapy Medicinal Products, transfusionsmedicinske analyser, transplantationsimmunologiske analyser, testning for HIV og hepatitis, autoimmundiagnostik, udredning af immundefekter samt aferesebehandling af patienter.

Blodbank og Immunologi udgør en væsentlig del af Blod- og Vævscenter Midt og indgår i et tæt samarbejde med regionens øvrige blodbanker om produktion, kvalitetssikring og transfusionsmedicin.

Læs mere om os på vores hjemmeside under Blodbank og Immunologi - AUH til fagpersoner

Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: 

Sabina Christensen, leder af fællesstab – tlf. 2477 8206 eller sabicr@rm.dk
Stine Willemann, kvalitetsansvarlig farmaceut – tlf. 2120 5663 eller stiwil@rm.dk

Tiltrædelse er 1. oktober 2026, eller efter aftale. Ansøgningsfristen er d. 13. august 2026. 


Ansættelsessamtaler afholdes d. 24. august 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.


 


 

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

GENOPSLAG - Sygeplejestuderende til fast weekend vagt søges til Rygårdcentrt, Plejehjemmet Eglelunden 1. sal

Gentofte

Du kan se dig selv i en spændende hverdag, hvor faglighed, godt arbejdsmiljø og stærkt sammenhold er i fokus, for at sikre den bedst mulige hverdag for vores beboere.

Vi søger fast sygeplejestuderende på Egelunden, med fast weekend rul hver 2-3 weekend alt efter hvad der passer dig. Vi er et plejehjem med 20 boliger, vi bor i lyse, nyistandsatte omgivelser, med udsigt til grønne omgivelser. Boligerne er alle med loftlifte og gode arbejdsforhold. Vi har løbende faglig sparring, supervision og beboerkonferencer. Vi har tilknyttet en udviklingssygeplejerske som tager del i kompetenceudvikling og daglig undervisning.

På Rygårdscenteret vil du opdage, at vi interesserer os for beboernes livshistorier, så vi kan støtte beboeren i at forme den hverdag, som de ønsker, og hidtil har gjort i deres liv.

For at vi kan lykkes med dette, samarbejder vi på tværs af fagligheder, afdelinger, pårørende og beboere, ligesom vi løbende kompetenceudvikler al personale.

Drømme er vigtige, vi lytter, spørger ind og tilstræber; det er med til at give beboerens hverdag mere liv. Her er nemlig plads til alle, hvilket du vil opdage, når du ser værdierne leve.

Din rolle hos os

Som sygeplejestuderende vil være at du – sammen med dine kollegaer – har et fælles ansvar for 20 beboere. Du vil stå for både pleje/omsorg, journalføring og medicin udlevering.

Vi tilbyder dig
  • En god introduktion af fast personale
  • Et godt arbejdsmiljø, med humor og kolleger, der brænder for at gøre en forskel
  • Tæt og synlig ledelse med fokus på faglighed og trivsel
  • Medindflydelse på vagtplan
  • Træningscenter med massagestol
  • Gode parkeringsforhold og nem adgang med offentlig transport
Vi søger dig, der...
  • Har interesse for at yde den bedste sygepleje til den komplekse beboer
  • Nysgerrig og initiativrig
  • Empatisk og ansvarsbevidst
  • Arbejder relationelt og i teamsamarbejde
  • Vil være med til at skabe liv og mening i beboernes hverdag
Vil du høre mere?

Kontakt gerne afdelingsleder Sanne Sundman på 24779706 – eller send en SMS med ønske om opringning. Du er også velkommen til at kigge forbi til et uforpligtende kaffemøde og opleve stemningen selv.

Praktisk info

Ansættelse: 2-3 weekend, derudover ekstra vagter hvis du ønsker

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgning: Vi afholder samtaler løbende

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.

Kerneopgaven

Vi understøtter borgerens individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde

Vision

At beboeren kan leve et liv så tæt på det, der er mistet og ønsket.

Værdier

Mangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.

Rygårdcentret er bygget i 1980, udvidet i 2010 og ombygget i 2026.

Rygårdcentret gennemgår i øjeblikket en stor ombygning med henblik på at skabe moderne og tidssvarende rammer for fremtidens plejehjem.

I dag består Rygårdcentret af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 34 plejehjemsboliger (Kastanjelunden) samt daghjemmet Blomsterlunden, der dagligt har plads til 40 borgere.

Som led i denne udvikling vil Kastanjelunden pr. 31. august 2026 blive opdelt og overgå til tre nyetablerede plejehjem: Kastanjelunden, Birkelunden og Poppelunden, som vil bestå af 20 plejehjemsboliger (Kastanjelunden), 20 plejehjemsboliger (Birkelunden) og 22 plejehjemsboliger (Poppellunden).

Efter ombygningen vil der være i alt 102 boliger.

Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en serviceafdeling og en teknisk afdeling. Der er cirka 110 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Vil du gøre en forskel med rehabilitering i Helhedsplejen?

Nordfyns

Vi søger rehabiliteringsterapeuter til Helhedsplejen i Nordfyns Kommune - én fast stilling og ét barselsvikariat

Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der brænder for at hjælpe borgere med nyopstået tab af funktionsevne? Så er du måske vores nye rehabiliteringsterapeut i kortevarende rehabiliteringsforløb.

Da vi skal arbejde endnu mere med forebyggelse og helhedspleje, opnormerer vi i teamet. Samtidig går en af vores kolleger på barsel. Derfor søger vi snarest muligt en fast rehabiliteringsterapeut på fuld tid og en barselsvikar på deltid.

Teamet består af fem rehabiliteringsterapeuter, en terapeut med fokus på trykaflastende hjælpemidler og en terapeutfaglig områdeleder, der har fokus på hverdagsrehabilitering gennem tværfagligt samarbejde med resten af Helhedsplejen og andre relevante samarbejdspartnere på tværs af Voksen Velfærd.

Du bliver ansat som selvtilrettelæggende med arbejdssted i enten Otterup eller Bogense. Som en del teamet løser du opgaver i hele kommunen i tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Vi ser vores kommende rehabiliteringsterapeut, som en person der gerne vil være en del af et team med høje ambitioner om at lykkes med rehabilitering. Du skal have evner og lyst til at koordinere rehabiliteringsindsatsen og bidrage til det stærke sociale fællesskab, vi har i afdelingen.

Vi griber borgernes mål og fremmer den enkeltes muligheder for at leve et 
selvstændigt og meningsfuldt liv.

I stillingen som rehabiliteringsterapeut i kortevarende forløb udvikler vi os løbende. Vi har et vedvarende fokus på at definere og tilrettelægge indsatser og fokusområder inden for rehabiliteringsområdet, der afspejler behovet i organisationen og hos borgerne på Nordfyn. Vi er bl.a. i gang med at definere og arbejde med begrebet nærvisitation på tværs i Helhedsplejen. 

Dine opgaver som rehabiliteringsterapeut

  • Forløbsansvarlig på kortevarende rehabiliteringsforløb ved borgere som oplever nyopstået tab af funktionsevne og indgå i tæt tværfagligt samarbejde
  • Agere nærvisitation i tæt samarbejde med Helhedsplejen
  • Mødeleder på tværfaglige møder i Helhedsplejen
  • Afprøvning af ADL hjælpemidler
  • Træning i hverdagsaktiviteter ud fra borgers mål
  • Afprøvning af hjælpemidler til på- og aftagning af kompressionsstrømper
  • Udredning og optræning af funktionsevne i forbindelse med ansøgning til rengøring[KP1] 
  • Dokumentere mål, plan og opfølgning i samskabelse med borgeren i KMD Nexus
  • Evt. deltage i udviklingsprojekter på tværs af områdets afdelinger

Vi tilbyder

  • at du indgår i en træningsafdeling, der brænder for forebyggelse, rehabilitering og genoptræning, og hvor der er fokus på faglig sparring og udvikling
  • grundig oplæring, samt løbende opfølgning med områdeleder
  • terapeutfaglig ledelse 
  • selvtilrettelæggelse af egen arbejdsdag med udgangspunkt i borgers behov og i overensstemmelse med egne opgaver
  • en organisation, der arbejder med fælles retning med fokus på sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse
  • tværfaglige kollegaer som samarbejder med dig ud fra en fælles rehabiliteringsplan
  • en sundhedsordning
  • mulighed for at anvende afdelingens biler
  • der gives kørselsgodtgørelse for merkørsel i egen bil

Vi forventer, at du: 

  • er uddannet ergo- eller fysioterapeut
  • kan skabe overblik og selvstændigt tilrettelægge samt skabe fremdrift og sammenhæng i rehabiliteringsforløb i tæt samarbejde og dialog med borgere, pårørende og tværfaglige kollegaer
  • kan opstille mål sammen med borgeren samt dokumentere, kommunikere og evaluere dine indsatser
  • har lyst til at arbejde tæt sammen med Helhedsplejen og ude hos borgerne
  • er en holdspiller, der bidrager til et stærkt samarbejde
  • er indstillet på at træne relevante P-ADL- og I-ADL-funktioner, når det understøtter rehabiliteringsforløbet
  • er tværfagligt minded og kan samarbejde bredt om fælles indsatser på tværs af voksenområdet
  • er positiv og har let til smil og ser det som en spændende opgave at være med til fortsat at udvikle rehabilitering i Nordfyns Kommune
  • har kendskab eller erfaring med rehabiliteringsforløb med afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger på ældreområdet
  • har kørekort kategori B

”Vi sår frø – og ser dem vokse – sammen med borgerne og hinanden”
(Uddrag fra Kernefortællingen i Træning og Forebyggelse

Vil du være med?

Send din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag senest fredag den 31. august 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den7. september 2026. Indkaldelse sker via mail, og i forbindelse med indkaldelsen modtager du en case, som du skal forberede til samtalen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Tiltrædelse er den 1.oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Rehabilitering Korte forløb, Thea Aaby på tlf. 29 16 05 43.

På grund af ferie fra den 5. august kan leder af Træning og Forebyggelse, Dorthe Hoeg kontaktes på tlf. 23 47 37 92.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

Aktivitetsmedarbejder til Plejehjemmet Østerbyen

Esbjerg

Plejehjemmet Østerbyen søger en aktivitetsmedarbejder til at varetage husets aktiviteter. Vi har 26 boliger fordelt på tre afdelinger med fælles opholdsstue til den enkelte afdeling.

Har du lyst til at være med til at skabe liv, trivsel og nærvær i hverdagen på et mindre plejehjem? Så er det måske dig, vi søger som vores nye aktivitetsmedarbejder pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Vi kan tilbyde 6 timer ugentligt fordelt på 2 timer 3 gange dagligt, som du selvfølgelig selv er med til at planlægge.

Vi søger en engageret og initiativrig aktivitetsmedarbejder, der kan planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter, arrangementer og sociale fællesskaber for vores beboere i tæt samarbejde med medarbejdere, frivillige og pårørende.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Planlægge og gennemføre aktiviteter for beboerne – både individuelt og i mindre eller større grupper
  • Planlægge og afvikle tilbagevendende arrangementer gennem året, herunder højtider og traditionsbundne aktiviteter i samarbejde med dine kolleger
  • Koordinere samarbejdet med frivillige i huset
  • Arrangere ture ud af huset og deltage aktivt omkring vores FaceBookside
  • Varetage stolegymnastik og øvrige sundhedsfremmende aktiviteter
  • Understøtte beboernes trivsel gennem aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og interesser
  • Koordinere og samarbejde tværfagligt med plejepersonale, terapeuter og øvrige relevante faggrupper
  • Varetage praktiske opgaver i forbindelse med aktiviteter og arrangementer
  • Synliggøre og formidle aktiviteter til beboere, pårørende og samarbejdspartnere

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en social- og sundhedsfaglig, pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Har interesse for eller erfaring med aktiviteter, rehabilitering, trivsel og ældreområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i tværfaglige samarbejde
  • Er initiativrig, struktureret og god til at skabe overblik
  • Har gode relationelle kompetencer og evner at skabe nærvær og fællesskab
  • Kan motivere og engagere både beboere og frivillige
  • Har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag med mange kontaktflader
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor mulighed for selvstændighed
  • Et engageret tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling

Tiltrædelse:

  1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansættelse: 1 år med mulighed for forlængelse

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Anne Elisabeth Flensted, anef@esbjerg.dk eller på telefon 24 82 79 73.

Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
4. september 2026

Samtaler vil blive afholdt torsdag d. 10. september 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

Vi søger sygeplejerske med bred klinisk erfaring til Esbjerg Døgnrehabilitering

Esbjerg

Brænder du for sygepleje med fokus på helhedspleje og rehabilitering, så har du her mulighed for at få en spændende og lærerig stilling.

Vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt, når du starter. Derfor laver vi et godt introduktionsprogram til dig, som du får tilsendt før start. I løbet af de første to uger vil du blive introduceret til arbejdsgangene og opgaverne på afdelingen, og derefter udvides introduktionen gradvist. Den første måned vil dine mentorer være udvalgt til dig. I vil i fællesskab planlægge og koordinere din læring.

Vi har meget at tilbyde:

Vil du arbejde sammen med engagerede og fagligt dygtige, sjove og søde kolleger? Brænder du for at pleje, vejlede, behandle og observere rehabiliterende borgere? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen til vores afdeling.

Vi har et godt kollegialt og tværfagligt arbejdsfællesskab, som vi værner om ved aktivt at arbejde med arbejdsmiljø. Vi har ofte travlt, men har altid fokus på det gode samarbejde, en uformel omgangstone og det gode humør, og vi prioriterer tid på faglig sparring i kendte og ukendte problematikker. I sygeplejeteamet vil du møde inspirerende og kompetente kolleger, som har lyst til at lære fra sig og videns-dele med dig.

Stillingen er på 37 timer, men der er mulighed for andet timeantal, hvis du ønsker det. Du vil blive ansat i blandede vagter, men aktuelt vil det fortrinsvis være arbejde i dagvagt og med weekendvagt hver 3. weekend. Ansættelsesstart snarest muligt eller den 1. oktober 2026.

Om jobbet:

Sygeplejersken er den, der som udgangspunkt har borgeren i plejen den første dag efter ankomst. Her danner du dig overblik over borgeren, borgerens funktionsniveau, medicin samt forløbet under og efter indlæggelsen. Her vil du møde mange sygeplejefaglige udfordringer, og selvstændigt udføre, koordinere og planlægge. Vores arbejde består af mange forskellige opgaver, da flere af vores borgere skal have hjælp til ADL. Selvom plejeopgaverne kan være mange, så har vi adskillige vigtige administrative opgaver som sammen med ADL‘en er med til at skabe kvalitet og sammenhæng i borgerens rehabiliterings- og sygdomsforløb. Hverdagen på Esbjerg Døgnrehabilitering kan være omskiftelig med til tider mange udskrivelser og ankomster.

Vi arbejder med kontaktsygeplejerske-ordning med tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter. Som sygeplejerske hos os har du dagligt samarbejde med fx udskrivende afdeling, borgers læge og pårørende, så der skabes trygge og meningsfulde borgerforløb.

Hvem er vi:

Vi er en spændende arbejdsplads med mange udfordrende og komplekse opgaver. Vi har 28 rehabiliterende pladser, hvoraf hovedparten af vores borgere modtages fra sygehuset til rehabiliterende forløb. Borgerforløbene strækker sig i tid over alt fra 1 uge til flere måneder. Esbjerg Døgnrehabilitering modtager borgere med mange forskellige somatiske og/eller medicinske sygdomme, men fælles for dem alle er, at de vil profitere af et rehabiliteringsophold for bedre at kunne mestre samt opnå et meningsfyldt hverdagsliv.

Grundet implementering af sundhedsreformen og den medfølgende flytning af opgaver fra Esbjerg Kommune til Region Syddanmark, overgår ansættelsen pr. 1. januar 2027 til Region Syddanmark. Dette kan medføre ændringer i ansættelsesvilkårene.

Vil du med på holdet?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Esbjerg Døgnrehabilitering Gitte Puggaard på tlf. 29 33 52 84 eller mail gipu@esbjerg.dk

Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansættelsessamtaler vil blive afviklet løbende.

Ansøgningsfrist:
19. august 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedsassistent til Esehuset - Grøn afdeling

Esbjerg

Brænder du for gerontopsykiatri / demens, så kom og bliv en del af vores helt fantastiske team.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt. Du skal forvente at arbejde hver 3. weekend, med en ekstra weekend over en 12 ugers plan.

Tiltrædelse den 1. september 2026, men kan du starte før, er det blot en gevinst.

Vi kan tilbyde dig:

  • Gode kollegaer, med erfaring og høj faglighed
  • Et arbejde med mange forskellige opgaver
  • En afdeling hvor vi ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Et på alle måder levende hus i konstant udvikling
  • Et job med masser af udfordringer, hvor ingen dage er ens

og hvor du selv er med til at sætte barren for din faglige rejse.

Vi forventer, at du:

  • Har gode sociale kompetencer – er god til at skabe relationer
  • Sætter borgeren i centrum i en foranderlig verden
  • Har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Evner at udstråle ro, personligt overskud og robusthed.
  • Kan aflæse signaler, udvise respekt, lytte til den enkelte og vise stor grad af indfølingsevne for både beboerne, deres pårørende og dine kollegaer

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Vibeke Rømer Christensen på tlf. 27 24 19 98 bedst på hverdage kl. 8 – 9. ellers send en sms, så ringer jeg tilbage.

Da Vibeke holder ferie i uge 32 og 33 er du velkommen til i den periode, at kontakte planlægger Bettina Nielsen tlf. 29 45 35 04.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
19. august 2026

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling