WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Region Midtjylland

Sygeplejersker – jordemødre se her! Brænder du for at hjælpe nybagte familier godt på vej?

Horsens

Så er det lige netop dig, vi søger til vores Afsnit for Mor og Barn, Regionshospitalet Horsens
Vi har et ledigt barselsvikariat med start 1. oktober 2026
Stillingen er på fuld tid

Hvis vi selv skal sige det, så er vores afsnit, vores kultur og ikke mindst specialet noget helt særligt – har vi vakt din interesse, så læs endelig videre

Du vil blive en del af en mindre personalegruppe på 23 medarbejdere (sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter). Vi har ry for at være en let, positiv og dejlig gruppe at blive en del af. Vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden. Det samme kan også siges om vores ledelse. 

Oversygeplejerske Lene Ørnsholt er din nærmeste daglige leder. Du vil dog komme til at kende det tværfaglige ledelsesteam og afdelingsledelsen i "Kvindesygdomme og Fødsler" godt, da vi har fokus på at arbejde på tværs i afdelingen, og vi har en lav hierarkisk struktur. 

Afdelingens strategi har særligt fokus på ”Faglig udvikling i balance” – og et bevidst fokus på at vægte medarbejders trivsel i et bæredygtigt sundhedsvæsen. Dette indebærer en høj grad af medarbejder involvering, og fokus på at dygtiggøre os ift. at samarbejde i teams og på tværs af faglige og organisatoriske grænser.

Vi adskiller os fra de øvrige fødesteder ved, at vi ingen fysisk Pædiatrisk afdeling har på matriklen. Til at løse den opgave har vi et stærkt set-up af kompetente personaler, et tæt samarbejde med pædiaterne og THO-teamet på AUH, Skejby.

Vi ser det ikke som en ulempe – tværtimod. Det giver os mulighed for at have større pædiatrisk indsigt, og arbejde udviklende med vores pædiatriske kompetencer i forhold til observation og behandling af det nyfødte barn. 

Vi arbejder med ønskeplan, og har via dette indflydelse på vagtplanlægningen.

Gennemsnitligt skal du forvente at arbejde 4-5 weekender på 12 uger, og gennemsnitligt 8 aften- eller nattevagter på 4 uger. De fleste arbejder i 2-vagttyper efter eget ønske, ligesom der er mulighed for at arbejde i flere aften- og nattevagter, hvis man trives i det. 

Vi er meget bevidste om, at der skal være en sund balance mellem arbejds- og fritidsliv, hvilket har stor betydning for, at vi kan bibeholde vores trivsel, gejst og motivation. 

Vi ønsker kollegaer, der ligesom os værdsætter plads til grin, kollegiale relationer og lysten til at styrke & udvikle fagligheden.

Har du lyst til at læse mere om Afsnit for Mor og barn, kan vi henvise til vores hjemmesider: 

www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/kvindesygdomme-og-fodsler/afsnit-for-mor-og-barn/

www. horsensbaby.dk  

Du er meget velkommen til at kontakte Lene Ørnsholt på tlf. 29 21 18 95 eller e-mail: leneoern@rm.dk for yderligere oplysninger (har ferie i uge 31, 32 og 33).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist den 31. august 2026. Samtaler forventes afholdt den 14. september 2026

Ansøgningen ønskes sendt via Emply. 

Aflønning sker efter gældende overenskomst. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Assisterende rehabiliteringsleder (fløj 1)

Odense

Assisterende rehabiliteringsleder til Grevenlund (fløj 1)

Brænder du for det specialiserede område, og vil du gerne være med til at arbejde og udvikle specialfaglighed? Ønsker du ledelse af dygtige tværfaglige medarbejdere? Tænker du, at det at arbejde med rehabiliteringen af domfældte borgere giver mening? Har du ledelseserfaring, er faglig stærk og vægter samarbejde højt?
Så er du måske vores nye lederkollega på Grevenlundsvej.


Specialtilbuddet Grevenlundsvej er et tilbud for komplekse borgere med udviklingshandicap. Grevenlund har 2 afdelinger: Fløj 1 og Fløj 2, med h.h.v. 12 beboere og 10 beboere + Aktiviteten. Da Grevenlund er et højt specialiseret sted med komplekse borgere, vil det at have kendskab til borgergruppen være en forudsætning for at kunne bestride jobbet.

Som assisterende rehabiliteringsleder vil du være i daglig dialog med medarbejderne, som har behov for sparring og vejledning ift. en konkrete udfordring.

Om jobbet
Stillingen som assisterende rehabiliteringsleder i Fløj 1 er ledelsesmæssigt placeret på niveau 5 i organisationen, og du vil i din hverdag være tæt på driften.

Du vil være nærmeste leder for ca. 25 medarbejderne på botilbuddet og refererer til rehabiliteringslederen. Som assisterende rehabiliteringsleder er du en del af Specialtilbuddets samlede lederteam, som omfatter 3 assisterende rehabiliteringsledere og én rehabiliteringsleder.

Du skal bedrive ledelse tæt på medarbejderne, kende deres hverdag og give faglig sparring, coaching og opbakning. Din opgave bliver i høj grad at være med til at vedligeholde og understøtte den faglige udvikling, hvor vi arbejder med LA2 og neuropædagogik, samt understøtte organisationens fælles målsætninger. Du skal kunne have fokus på at arbejde kreativt inden for de rammer, der er sat, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Det at sikre at de rette medarbejder er på arbejde på rette tid gør, at det er nødvendigt at have kendskab til vagtplaner og indsigt i, hvordan vagtplaner opbygges med god ressource og kompetence udnyttelse.

Da bostedet er døgndækket, må du forvente, at du, som assisterende rehabiliteringsleder, kan blive kontaktet udenfor almindelig arbejdstid.

Som leder i en forvaltning og en arbejdsplads i løbende udvikling, skal du sikre implementering af nye tiltag der kommer såvel centralt som lokalt fra. Vi har stort fokus på den faglige udvikling og på arbejdsmiljøet. Derfor forventes det af den nye assisterende rehabiliteringsleder at have lyst til og interesse i disse områder. Du bliver leder for Arbejdsmiljøet (AMR) samt ansvarlig for at holde dig opdateret omkring betingelserne omkring Dom og de medfølgende retningslinjer.

I stillingen ligger også en del administrative opgaver.

Dine opgaver bliver at:

  • Varetage personaleledelse, faglig udvikling af personalet og kompetenceudvikling
  • Sikre at der er den nødvendige pædagogiske viden i afdelingen
  • Sikre at der løbende sker en tilpasning af afdelingen efter de til enhver tid udmeldte indsatsområder, både fagligt, strukturmæssigt og af økonomisk art
  • Sikre en god og holdbar arbejdsplan – for alle, samt samarbejde med vagtplanlægger om dette.
  • Sikre et pædagogisk miljø, hvor borgeren får hjælp til at træffe egne valg
  • Kunne analyserer situationer og kunne vejlede, selv i pressede situationer
  • Medvirke til et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder AMR-ledelse.
  • Have fokus på at beboernes psykiske habitus påvirker medarbejderne
  • Være en del af det pædagogiske team med henblik på sparring og ledelse på tværs af Specialtilbuddene.
  • Holde dig ajour omkring lovgivningen og retningslinjerne omk. Dom og anbringelsesvilkår.
Om os
Bo- og aktivitetstilbuddet Grevenlund er et af Odense Kommunes specialiserede tilbud for voksne borgere med medfødt hjerneskade, komplekse problemstillinger og evt. dom.

Grevenlund ligger naturskønt i det sydøstlige Odense. På Grevenlund bor der pt. 20 udviklingshæmmede borgere, der alle er kendetegnet ved at have massive behov for støtte og miljøtilrettelæggelse. Vi er ved at udvide, så fra efteråret 2026 vil der være 22 borgere på Grevenlund fordelt i de 2 fløje, hvoraf du vil være leder for Fløj 1.



Borgergruppen på Grevenlund er uhomogen i forhold til funktionsniveau og har specifikke behov for special pædagogik eller anden indsats. Nogle borgere er anbragt på baggrund af en dom, hvilket medfører særlige regler og forbehold. Andre modtager tilbuddet grundet de særlige forudsætninger, som er etableret på Grevenlund, herunder arkitektonisk indretning, specialviden eller personalenormering.

Som et helhedstilbud rummer Grevenlund også et aktivitets- og samværstilbud. Dette er samtidig dagtilbud for få eksterne borgere. Aktiviteten er ledet af den assisterende rehabiliteringsleder i fløj 2.

Samtlige medarbejdere er involveret i den daglige afvikling af aktiviteter. På Grevenlund er der to assisterende rehabiliteringsledere. Hver assisterende rehabiliteringsleder har hver sin fløj og ca. 25 medarbejdere. De to assisterende rehabiliteringslederes opgaver vil være fordelt således: én assisterende rehabiliteringsleder for fløj 1 + AMR leder og én assisterende rehabiliteringsleder for fløj 2 + aktivitetstilbuddet.
Det forventes at de to assisterende afdelingsledere har et tæt samarbejde i dagligdagen.

Om dig
Vi forventer at du

  • Har en socialfaglig grunduddannelse og erfaring inden for området
  • Har erfaring med at lede – gerne et større pædagogisk arbejdssted
  • Kan håndtere og har overblik i vagtplanerne, så den rette daglige normering sikres
  • Kan inspirere den pædagogiske og tværfaglige debat
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Vil være synlig for medarbejderne, både i dagligdagen og når der opstår situationer, hvor medarbejderne har brug for det.
  • Har en dialog baseret ledelsesstil og er god til at kommunikere og samarbejde
  • Brænder for denne specielle målgruppe og de faglige opgaver og udfordringer, som styrker beboernes indflydelse på eget liv
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og kan gøre forskelligheder til en styrke
  • Er fleksibel og god til at uddelegere opgaver
  • Kan arbejde med samarbejdsplaner og dokumentation.
  • Har IT-erfaring, og gerne med kendskab til forskellige IT-systemer
  • Er ambitiøs på Grevenlundsvej vegne, i udvikling af vores faglighed
  • Tager udgangspunkt i Odense Kommunes ledelsesgrundlag
Vi har:

  • En spændende lederstilling på en højt specialiseret arbejdsplads
  • Et højt specialfagligt/tværfagligt kvalificeret personale, som gerne vil være med til at tage ansvar for den pædagogiske udvikling og daglige drift
  • En bred sammensat beboergruppe med mange pædagogiske udfordringer.
  • En organisation præget af dialog og forandring
  • En ledergruppe, som samarbejder og er i dialog om de udfordringer der kommer
  • En ledergruppe som hjælper og støtter hinanden
  • Et aktivt Lokaludvalg
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og uden højeste arbejdstid.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Ulla Leth på 29 49 93 19 eller forløbschef Brian Skov Nielsen på 24 41 96 66.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 13.8.26.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde og 2. samtalerunde i uge 35.
Kandidater, som inviteres til 2. samtale vil blive præsenteret for en case til/ved 2. samtalerunde.



Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (barselsvikar) til den radiologiske del af Brystklinikken, Regionshospitalet Viborg

Viborg

Kan du jonglere med flere bolde ad gangen? Så er det måske dig, vi søger til vores dynamiske team i Røntgen og Skanning. Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores radiologiske del af Brystklinikken i Røntgen og Skanning. 

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2026, og løber indtil videre til og med august måned 2027. Stillingen er på 37 timer/ugentligt.

Om os og stillingen
Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Viborg er en af Danmarks største radiologiske afdelinger uden for universitetshospitalerne. Efter fusionen i september 2024 har vi aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel, og vi servicerer over 241.000 borgere med et døgnbemandet radiologisk akutberedskab.

Vi er et energisk team på cirka 30 sekretærer, der arbejder sammen på tværs af organisationen. Heraf syv kolleger, der har primært arbejdssted i Silkeborg. I Brystklinikken er vi fem sundhedsadministrative medarbejdere, som udgør et tæt sammentømret team præget af humor, psykologisk tryghed og ikke mindst høj faglighed og dedikation til arbejdet. Hos os handler det om at skabe de bedste patientforløb, men også om at støtte de fagpersoner, der står næst i linjen, når vi har gjort vores del af arbejdet. 

Vores fællesskab er vigtigt, og vi sørger for at hjælpe hinanden, grine sammen og tage os tid til pauser. Her er plads til både faglig stolthed og humor. Vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde og arbejder med opgaveglidning på tværs af organisationen.

Dine arbejdsopgaver
Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator hos os vil du i denne stilling indgå i både brystteamet og senere et sekundært team i Røntgen og Skanning. Det betyder en varieret hverdag med mange forskellige opgaver.

I Brystklinikken vil du blandt andet arbejde med daglige administrative opgaver og undertiden specialopgaver, understøtte det tværfaglige samarbejde med radiologer, brystkirurger, patologer og onkologer, håndtere patientforløb i RIS/PACS systemet samt bidrage til at skabe effektive og sammenhængende patientforløb. 

Arbejdstiden i Brystklinikken ligger dagligt mellem klokken 7.30 og 15.00, mens resten af afdelingen har andre arbejdstider afhængig af arbejdsfunktion. Der er ikke weekendarbejde for det administrative personale, men der er en længere dag, hvor du møder forskudt, og er her til klokken 18.00. Vi fortæller gerne mere om dette til en eventuel samtale. Endvidere har du primær arbejdssted på én matrikel og kan, efter nærmere aftale, arbejde på en af de andre matrikler også. 

Om dig
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Dette er et ufravigeligt krav.

Vi forestiller os, at du har en positiv tilgang til forandringer og en ægte interesse i at gøre dit bedste for patienterne, arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde. Du har evnen til at prioritere dine opgaver og skabe overblik, selv når der er travlt, og du er interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine kompetencer og kvalifikationer.

Du er åben og nysgerrig af natur og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er mødestabil og har en høj faglig stolthed. Du har let til smil, er ærlig og hjælpsom med interesse i at være en del af afdelingens sociale liv. Du har gode IT-færdigheder på brugerniveau, og har du kendskab til RIS/PACS systemet, er dette absolut en fordel.

Det tilbyder vi dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt, og hvor arbejdsmiljøet er præget af dette både monofagligt og tværfagligt. Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger.

Vi tilbyder dig gode kolleger, der gerne understøtter dig i de svære processer, men som også er der for et godt grin. Du får mulighed for kompetenceudvikling, når du er oplært, samt mulighed for at tage ansvar for specialopgaver, hvis det er noget, du er interesseret i. Vi er åbne for nye idéer og værdsætter medarbejdere, der byder ind med deres tanker og perspektiver.

Du får en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov gennem vores flextidsaftale. Vi prioriterer det hele menneske og arbejder for, at du om muligt får den ferie, du ønsker. Work-life-balance er vigtig for os, og vi støtter op om regionens livsfasepolitik med mulighed for nedsat tid i kortere, afgrænsede perioder, efter aftale, samt evt. senioraftaler.

Vores onboardingprogram
Vi har et struktureret onboardingprogram, hvor du får en mentor, der hjælper dig godt i gang med arbejdet og vores systemer. Mentor følger dig den første tid rimelig tæt og generelt i en længere periode, alt afhængig af dine og vores behov. Ingen spørgsmål er forkerte, og det er netop det, din mentor kan hjælpe dig med.

Der er også opfølgende samtaler i forbindelse med onboardingprogrammet, både før ansættelsen samt efter 1, 3 og 6 måneders ansættelse og eventuelt 12 måneders ansættelse. Vi tror på, at man lærer bedst af og gennem erfarne kolleger, og vi vil gerne støtte dig i at blive en del af teamet hurtigt

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsadministrativ leder Karin Skammelsen på telefon +45 21 35 06 49.

Din ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, hvor humor, psykologisk tryghed og høj faglighed går hånd i hånd, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 28. august 2026. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. september 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Fysioterapi og Træningsklinik

Fysioterapeut søges til Fredericia Fysioterapi- og Træningsklinik

Fredericia

Vi søger en vikar snarest muligt for en af vores fysioterapeuter, der skal på barsel

 Vi søger en ny kollega der…

✓ ønsker en stilling på 37 timer.

✓ er ambitiøs og har lyst til at udvikle din fysioterapeutiske værktøjskasse.

✓ har klinisk ræsonnement som et af nøgleordene i din behandling.

✓ godt kan lide at have blandet hverdag med både individuelle behandlinger og holdtræning

✓ har et godt humør, der ser samarbejde og sparring som en naturlig del af din dagligdag.

Arbejdstiden aftales individuelt men forventes placeret inden for tidsrummet 7.00 – 18.00.

Vi kan tilbyde:

✓Individuel behandling af alle typer patienter, holdtræning samt hjemmebehandling.

✓Et spændende og udfordrende job med plads til udfoldelse.

✓Selvstændige, engagerede, fagligt dygtige kollegaer med et godt humør.

✓Vi vægter faglig udvikling højt og der opfordres til supervision og sparring i den kliniske hverdag

 ✓Gode træningsfaciliteter.

✓En god og positiv atmosfære både blandt personalet og patienter. Vi arbejder efter tankegangen at patienten skal tage medansvar for forløbet og være aktiv deltagende.

Vi prioriterer høj faglighed, humor, service og en positiv tilgang til at skabe det gode arbejdsklima. Udover sundhedsfaglig viden lægges der vægt på et hyggeligt miljø, hvor det sociale samvær trives. Vi forventer at du er engageret, initiativrig på nye ideer og arbejdsopgaver samt er udadvendt, serviceminded & spreder en god stemning.

Ansættelsen er tidsbegrænset til marts 2027

Send din ansøgning og CV til ejer Mette på mette@gadechristensen.dk – vi holder samtaler løbende

Det er vigtigt at du mærker ansøgningen "Fredericia Fysioterapi- og Træningsklinik"

Vi ser frem til at høre fra dig

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Norddjurs Kommune

Visitator til barselsvikariat

Norddjurs

Visitator søges til barselsvikariat til Visitation og hjælpemidler

Er du nysgerrig efter at prøve kræfter med sagsbehandling og har praktisk erfaring i at arbejde med hjælpemidler, så er det NU, du skal gribe muligheden. Visitation og hjælpemidler i Norddjurs kommune søger en visitator til et barselsvikariat. Har du en sundhedsfaglig baggrund og interesse for lovgivning og hjælpemidler – så kunne det være dig, vi mangler.

Om stillingen
Vi søger en visitator til et barselsvikariat fra 1. oktober 2026 og et år frem.

Vi søger en visitator til sagsbehandling primært indenfor hjælpemiddelområdet. Du vil få ansvar for vurdering og bevilling af hjælpemidler – særligt inden for mobilitet og siddestilling – men også andre typer af hjælpemidler, der understøtter borgerens funktionsevne.

Arbejdsdagen vil være en blanding af selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger i og udenfor Visitationen. Du får dine egne sager, men indgår også i kontorvagter, hvor vi besvarer henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af en afdeling, der arbejder med helhedsorienterede løsninger i forhold til borgers ønsker, vurderet ud fra den lovmæssige ramme. Du vil skulle afklare og vurdere, hvilke muligheder der er for den enkelte borger i forhold til hjælpemidler og forbrugsgoder. Du skal også kunne rådgive og vejlede omkring vilkår for egen indkøb samt muligheder for at inddrage lokalsamfundet som en del af løsningerne.

Vi er en afdeling med høj faglighed, plads til sparring, grin og fordybelse.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Vurdering og sagsbehandling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§112 og 113 med særlig fokus på kørestole og siddestillinger.
  • Rådgivning og vejledning af borgere og samarbejdspartnere i løsninger og brug af hjælpemidler.
  • Samarbejde med terapeuter, leverandører og andre faggrupper.
  • Deltagelse i borgerbesøg og afprøvninger.
  • Dokumentation og sagsbehandling i journalsystemet Nexus.

I efteråret skal vi overgå til en ny journalstruktur og den første periode, vil derfor i høj grad indebære hjælp til flytning af journaler i samarbejde med de øvrige visitatorer. Du skal derfor være indstillet på, at oplæring ifht. sagsbehandling vil strække sig over længere tid end vores normale introduktionsprogram, men det er til gengæld en mulighed for at lære journalisering og områderne rigtig godt at kende.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er åbne for dialog om andet timetal. Der er mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen, og onsdag er fælles mødedag.
Som visitator arbejder du som selvtilrettelægger med arbejdstid mellem kl. 7 og 18 på hverdage. Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 8–15, men der kan forekomme opgaver uden for dette tidsrum, afhængigt af opgaven.

Vi leder efter dig, som:
Har en sundhedsfaglig baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut og har praktisk erfaring med, eller stor interesse for myndighedsområdet, funktionsevnevurderinger, aktivitetsanalyser og hjælpemidler.

Fagligt lægger vi vægt på, at du:
  • Har praktisk erfaring med hjælpemidler.
  • Har kendskab til sagsbehandling efter servicelovens §§ 112, 113
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig formidling
  • Praktisk erfaring med aktivitets- og funktionsevneanalyser
  • Er analytisk og reflekterende i dine faglige vurderinger.
  • Kan indgå i dialog med borgere og pårørende i mange forskellige livssituationer.
  • Behersker IT på brugerniveau

Personligt ønsker vi, at du:
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Er fleksibel i forhold til opgaveløsningen, da vi jonglerer med mange typer opgaver
  • Kan bevare overblikket og bidrager til en god stemning
  • Trives med selvstændighed, men ikke er bange for at spørge om hjælp
  • Har kørekort B, da der vil være kørsel i forbindelse med borgerbesøg og afprøvninger.

Om os
Vi er en afdeling med 22 engagerede visitatorer, som arbejder tæt sammen med hjælpemiddeldepotet og andre forvaltninger. Vi værner om vores fællesskab og en åben, uformel kultur, hvor der er plads til både forskellighed og faglighed. Vi passer på hinanden, og vi prioriterer at samles om frokosten, fejre hinandens mærkedage og have det rart sammen, også uden for opgaverne. I afdelingen har vi også en jurist tilknyttet, som bidrager med rådgivning og støtte i komplekse sager.

Vi holder til på den yderste del af Djursland, men skal i starten af 2027 flytte til rådhuset i Grenaa.

Lyder det som noget for dig?
Ønsker du at høre mere om stillingen og vores sted, er du meget velkommen til at kontakte os for en snak. Send gerne en SMS forinden, så ringer vi dig op.
  • Sidse Krog – faglig koordinator på hjælpemiddelområdet– 30 71 61 17 (fra uge 32)
  • Signe Lindballe – leder i Visitation og hjælpemidler – 29 46 15 29 (fra uge 32)

Du kan også læse om os på hjemmesiden norddjurs.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist den 16. august 2026

Samtaler forventes den 20.08.2026

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Valhøj SFO - Cafe - Klub

Klub Valhøj søger ny kollega 27-32 timer

Rødovre

SFO Valhøj skole søger en pædagogisk assistent eller en medhjælper til vores fritids- og ungdomsklub Klub Valhøj. Du kommer til at varetage eftermiddagstimer i SFO II, samtr 1 aftenvagt om ugen i ungdomsklubben. Det kan variere fra skoleår til skoleår. Du vil have timer til klargøring af klubben, inden der kommer børn, og til planlægning og afvikling af aktiviteter med børnene.
Valhøj Skole og SFO, som Klub Valhøj er en del af, er en idrætsprofil Skole/ SFO, og vi har en stærk tradition for samarbejde imellem lærere og pædagoger.

Vi arbejder kontinuerligt med refleksion og læring. Det er derfor vigtigt at du er god til at formulere dig mundligt og skriftligt. Vi forventer, at du har overskuddet til et job i forandring, og har lyst til samarbejde på tværs af SFO’ens afdelinger, og kan deltage i projekter i skolen. Herigennem er du med til at sikre en sammenhængende hverdag for de unge.
Du arbejder og kommunikerer ud fra en anerkendende forholdemåde.
Vi arbejder med udgangspunkt i aktiviteter og værksteder, og det er en fordel, hvis du har enten en idrætsmæssig, musisk, udeliv eller træværksteds kompetence.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med arbejdet med børn og unge.

Vi garanterer dig kompetente kolleger, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med aktionslæring og kollegial sparring og observationer for at forbedre vores praksis. Vi har flere fælles faglige arrangementer årligt, hvor vi arbejder sammen om udvikling af vores fag og vores organisation.

Hvis du vil vide mere, er du er også velkommen til at kontakte koordinator Martin Rasmussen eller afdelingsleder Patricio Morales på telefon 30768398. Du kan læse mere på kommunens hjemmeside rk.dk

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Tisvilde Naturbørnehus

Pædagog til barselsvikariat til vuggestue med god normering

Gribskov

Naturinteresseret pædagog til Tisvilde Naturbørnehus vuggestue - her er plads og overskud!

Vi søger en pædagog med lyst til fordybede stunder og udeliv med dejlige børn i alderen 0-3 år i vores skønne børnehus, 30-37 timer pr. uge.

Tisvilde Naturbørnehus er en integreret daginstitution med to afdelinger: Vuggestue med ca. 20 børn og børnehave med ca. 40 børn.

Vi bor i dejlige omgivelser med skov og strand lige i nærheden. Vi har tog og bus lige ved siden af, så transport fra og til er også nemt. Vores børn går videre til Sankt Helene Skole, som vi har et meget tæt og givtigt samarbejde med, og sammen skaber vi trygge rammer for vores børn.

Tisvilde er et lille, tæt lokalsamfund, hvor forældrene bakker op om vores selvejende institution. Det tilfører institutionens hverdag stor værdi, og vi har en engageret forældrebestyrelse, som brænder for at bevare institutionen som en mindre institution med stort nærvær og stærkt sammenhold.

Vi arbejder ud fra en anerkendende, inkluderende pædagogik med forstærkede pædagogiske indsatser, hvor der er behov for det. Vi har fokus på børns trivsel, udvikling og læring, og vi arbejder ud fra et neuro-pædagogisk udviklingsperspektiv, inspireret af Tea Thyrre Sørensen. Vi ser det enkelte barn og møder det, der hvor det er og giver det der er behov for.

Du kan forvente:

  • At få mulighed for at tilføre institutionen det, du brænder for at arbejde med. Meget gerne inspireret af naturen.
  • En engageret personalegruppe, der arbejder som et team omkring børnene.
  • En positiv og engageret forældregruppe og bestyrelse.
  • Et hus med en dynamisk og fagligt stærk personalegruppe, som holder af og respekterer hinandens forskelligheder.
  • Et hus, der arbejder med årsnorm, personalemøder som ligger om aftenen i et fast rul og mulighed for indflydelse på skemaplanlægning.
  • Mulighed for sparring og personlig og faglig udvikling.
  • Velfungerende samarbejde med PPR.
  • Hyggelige arrangementer med forældre og børn, to personalelørdage om året, julefrokost, sommerfest og meget mere.

Vi kan ønske os, at du som uddannet pædagog

  • Er en faglig, tydelig og reflekterende pædagog - med glimt i øjet og et varmt knus
  • Har interesse for naturen og er inspireret af naturen i hverdagen
  • Er nysgerrig på mellemformer for børn i 0-6-årsalderen.
  • Har erfaring med at udarbejde skriftlige vurderinger og iagttagelser og kan anvende IT på brugerniveau.
  • Er indstillet på at arbejde tværfagligt i et team med øvrige faggrupper i samarbejde med forældre.
  • Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel, stabil, ansvarlig og i besiddelse af masser af livsglæde og godt humør.

Det praktiske

Du er velkommen til at kontakte leder Pernille Hossy på telefon 72 49 93 55, hvis du vil høre mere om vores dejlige hus eller evt. besøge os. Se også vores hjemmeside

Forside | Tisvilde Naturbørnehus

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt. og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er et barselsvikariat 1 år frem, med mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse, samt at vi indhenter referencer.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest søndag den 23. august 2026 kl. 12.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Opholdsstedet Moesgaard

Genopslag: På Opholdsstedet Moesgaard søger vi en dygtig socialfaglig medarbejder (pædagog, pædagogisk assistent, socialrådgiver, fys/ergo, sosu-assistent mm) til en fast stilling

Herning

Vi ønsker at være de bedste – og det stiller krav til vores pædagogiske kompetencer – derfor søger vi en medarbejder, som ligesom os, finder stolthed og glæde ved specialiserede indsatser, hvor værdier som medmenneskelighed, kærlighed og ordentlighed, er nøglebegreber for måden vi er sammen på.

 

Hvem er vi?

Vi er et opholdssted bestående af to afdelinger. Vi ligger i naturskønne omgivelser og nyder vores muligheder for frugtplantage, dyrehold og andre projekter. I vores beskæftigelse- og aktivitetstilbud inddrager vi både eksisterende faciliteter og ser nye muligheder. Det betyder også, at hvis en af stedets beboere eller en ansat får en god ide, så griber vi den gerne.

Målgruppen på Moesgaard er voksne med psykisk udviklingshæmning. Funktionsniveauet og behovet for hjælp er varierende, og i fællesskab lykkes vi med at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere.

På afdeling Moesgaard arbejder vi ud fra et neuropædagogisk afsæt, ligesom vi løbende modtager supervision og efteruddannelse heri.

Hvis du vil læse mere om os, vores målgruppe, faglige tilgang eller andet, da finder du lidt mere på vores hjemmeside https://www.opholdsstedetmoesgaard.dk/

 

Hvordan er rammerne?
Din nærmeste leder bliver afdelingslederen på stedet. Du vil blive en del af kollegagruppe med en uformel tone og god humor. Der er højt til loftet og med mulighed for at præge vores hverdag. De fleste ansatte er pædagogisk uddannet og med efteruddannelse indenfor neuropædagogik.

Du vil indgå i en 6 ugers rulleplan og vagterne er kombineret dag- og døgnvagter i løbet af ugens syv dage. En typisk uge består af 2-4 vagter.

Hvilke kompetencer søger vi?

Det er afgørende, at du ligesom os tror på, at alle mennesker har værdi og potentiale. Vi møder hinanden ligeværdigt og autentisk. Dine menneskelige værdier er derfor vigtige for os. Vi ønsker derudover, at du kan indfri nogle af nedenstående kriterier:

 

  • Du har en socialfaglig baggrund og gerne erfaring med det specialiserede voksenområde
  • Du kan tilrettelægge en pædagogiks indsats og opstille indsatsmål
  • Du ved at den pædagogiske indsats leveres gennem en god relation og kontakt, men at fagligheden dokumenteres på skrift
  • Er indstillet på eventuelle kvalificerende uddannelse/efteruddannelse/kurser
  • Du hviler i dig selv og formår at være i følelsesmæssige høje krav
  • Du er nærværende, empatisk og etisk funderet
  • Du er positiv og bidrager til et sundt arbejdsmiljø

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Lisbeth Bach på telefon 61204100.

Opsummerende:

  • Der er tale om en stilling svarende til 37 timer i ugen. Du indgår i en vagtplan og arbejder både weekender og i døgn.
  • Ansættelsestidspunkt snarest muligt
  • Ansøgningsfrist 17. aug. Kl. 8.
  • Ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser sendes til lb@opholdsstedetmoesgaard.dk
  • Stillingerne kræver at du har kørekort kategori B
  • Du skal fremvise straffeattest

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Ledelsessupport med projektledelseskompetencer til Studieservice (AC-fuldmægtig)

Odense

I Studieservice leder vi efter den rette person til at varetage ledelsessupportopgaver og projektledelse af et igangværende projekt i en stilling som AC-fuldmægtig.

Du har dokumenteret erfaring fra uddannelsessektoren og gerne erfaringer fra Erhvervsakademi- eller Professionshøjskolesektoren. Det vil være en fordel, at du har godt kendskab til de opgaver, der knytter sig til sektorens igangværende uddannelsesreform, da du vil skulle arbejde med disse, som del af samarbejdet med ledergruppen i Studieservice. For at trives i stillingen skal du både kunne håndtere projektledelse, forstå arbejdsgangene i en studieadministration og levere klassiske ledelsessupportopgaver med den variation i opgaver, som det medfører. Du har en akademisk uddannelse og klassiske AC-kompetencer, fx fra uddannelsesvidenskab eller lignende.

Det er vigtigt, at du er serviceorienteret, du skal være stærk til skriftlig kommunikation og du skal kunne samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder. Vi forventer, at du er systematisk og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaver, kan bevare overblik og prioritere opgaver og har stor lyst til at indgå i en ledelsessupportstilling med de mange varierende opgaver, det medfører.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at beskæftige dig med en bred opgavepalette, hvor opgaverne varierer efter behov i organisationen og i Studieservices ledergruppe. Du får reference til Studiechefen, og det forventes at du er ansvarsbevidst, omstillingsparat og formår at arbejde selvstændigt. Organisatorisk ansættes du i Studieservices fællesenhed, men kollegerne bliver på tværs af Studieservice og du er den eneste med netop din opgaveportefølje. Du skal derfor trives med både at varetage opgaver alene og i tæt samspil med andre. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ledelsessupport og sekretariatsbetjening ift. afdelingsledere og Studiechef
  • Notatskrivning, oplæg til ledelsesbeslutninger samt udarbejdelse af procedurer, vejledninger mv.
  • Projektledelse af projekter i Studieservice. Vi er i gang med et projekt om fremmøderegistrering, som du vil skulle varetage projektledelse af.
  • En række ad hoc opgaver

Hvem er vi?

I Studieservice er vi knap 90 medarbejdere, som er fordelt på seks matrikler og en række afdelinger, der på forskellig vis arbejder inden for områderne studieadministration, studie- og karrierevejledning, SU og SPS, uddannelsesjura, optagelse og internationalisering. Studieservice løfter et stort driftsansvar med et konstant fokus på optimering og udvikling af gode løsninger for vores studerende på UCL’s uddannelser. Vi lægger stor vægt på et godt og tæt samarbejde på tværs af organisationen om nye arbejdsprocesser, procedurer og uddannelsesudvikling mv., så vi sikrer at Studieservice går i takt med resten af organisationen. Studieservice er en del af Ressourceområdet på UCL og arbejder sammen med de øvrige administrative enheder på UCL for at understøtte, rådgive og vejlede studerende og uddannelsesledelser.

Ansættelse

Du bliver ansat som AC-fuldmægtig den 1. september 2026. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Du vil blive ansat efter Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er omfattet af Ny Løn

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Studiechef Helle Schroll på hesc@ucl.dk eller 28 92 07 60. Pga. sommerferien er det kun muligt at rette telefonisk henvendelse i perioden 6. til 9. august.

Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2026.

Ansøgning

Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 9. august 2026.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vordingborg Kaserne

Jurister til nyoprettet Juridisk Sekretariat i Hjemmeværnskommandoen

Vordingborg

Er du en engageret og løsningsorienteret jurist med interesse for blandt andet forvaltningsret, personalejura og erstatsningsret, og har du lyst til at fordybe dig i andre juridiske områder? Vil du være med til at opbygge et nyt juridisk sekretariat i en organisation, der vokser sig større og stærkere? så kan vi måske tilbyde dig et spændende job i Juridiske Sekretariat i Hjemmeværnskommandoen.

Om os
Hjemmeværnet er en militær beredskabsorganisation, der altovervejende er baseret på frivillige soldater, og som er underlagt Forsvarsministeriet.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for opstilling og uddannelse af personel og enheder, der på frivillig basis styrker Forsvarets, Politiets og civile myndigheders opgaveløsning. Du kan eventuelt orientere dig yderligere på vores hjemmeside HJV.dk.

Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og det kalder på et handlekraftigt og stærkt Hjemmeværn. Hjemmeværnet skal derfor vækste markant de kommende år, og det stiller store krav til os som organisation. Det nyoprettede juridiske sekretariat skal være med til at sikre et solidt retsligt grundlag for vores beslutninger og processer.

Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs.

Om stillingen
Du bliver en del af Juridisk Sekretariat, hvor du sammen med dine kolleger skal opbygge og udvikle en ny enhed, der understøtter chefen for Hjemmeværnet og Hjemmeværnskommandoens afdelinger samt yder juridisk rådgivning og vejledning til myndigheder i hele Hjemmeværnet.

Du får et afvekslende og udviklende job, hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af sager inden for forskellige retsområder, herunder forvaltningsret, personalejura, aftaleret, arbejdsmiljøret, erstatningsret og militærjuridisk rådgivning.

I samarbejde med dine kollegaer medvirker du til, at der udarbejdes juridisk korrekte afgørelser om blandt andet aktindsigt, klager over ophævelse af kontrakter med frivillige og i erstatninssager. Du kommer også til at behandle henvendelser til Hjemmeværnets Whistleblowerordning, og du vil få mulighed for at deltage i lovforberedende arbejde. Arbejdet vil give dig mulighed for at udvikle din juridiske dømmekraft og fordybe dig i juridiske problemstillinger i praksis.

Du vil i din opgaveløsning samarbejde bredt på tværs af Hjemmeværnskommandoens afdelinger og myndigheder, og du vil dermed få et indblik i arbejdet på tværs af vores myndigheder. Opgaverne omfatter også deltagelse i tværgående netværk i Forsvarsministeriets koncern.

Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet samt indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, som giver dig gode muligheder for at bruge og udvikle din faglighed, og der er fokus på løbende kompetenceudvikling. Hvis du er nyuddannet eller har få års erfaring kan vi tilbyde en grundig oplæring i embedsmandsvirket.

Grib muligheden for at blive en del af en spændende organisation, hvor vi udover høj faglighed lægger vægt på engagement, godt humør og et stærkt socialt sammenhold.


Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur med et højt fagligt niveau – enten med erfaring eller som nyuddannet. Du kan lide at arbejde med en blanding af generelle og konkrete sager, herunder med fokus på udvikling og optimering.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har interesse for følgende områder: forvaltningsret, offentlighedsloven, aftaleret, ansættelsesret, erstatningsret, arbejdsmiljøret eller militærjura. Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med et eller flere af områderne
  • har stærke skriftlige og mundtlige formuleringsevner og kan formidle juridiske vurderinger klart og præcist – også til personer uden juridisk baggrund
  • arbejder struktureret og analytisk, men kan samtidig tænke pragmatisk, og finde løsninger der fungerer i praksis
  • er kvalitetsbevidst, og arbejder selvstændigt
  • bidrager engageret, nysgerrigt og konstruktivt til udviklingen af sekretariatets arbejdsmetoder og fælles løsninger
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • kan skabe gode relationer på tværs af organisationen og faggrupper
Du trives med at have mange opgaver i spil på samme tid og med at arbejde i en kompleks organisation, hvor der skal balanceres mellem drift, udvikling og politisk forståelse.

Som person er du nysgerrig, engagereret og tager opgaverne på dig. Sidst, men ikke mindst, har du let til smil og værdsætter en uformel tone på arbejdspladsen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg. I forbindelse med mødeaktivitet m.v. i København vil der være mulighed for at arbejde fra Kastellet efter aftale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Juridisk Sekretariat, Kirsten Stensgaard på telefon 2160 4135.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 17. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling