WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

HANDIVAGTEN ApS

Handicaphjælper til fast deltidsstilling i Ishøj

Ishøj

Borger er en herre på 71 år, som lam fra livet og ned.

Dine opgaver består i at hjælpe borger på toilettet om eftermiddagen samt mindre forefaldende, huslige opgaver.

Der benyttes loftlift samt toiletstol. Erfaring heri er en fordel, men du bliver naturligvis lært op.

Arbejdstiden 

Den ledige stillinger består af følgende faste vagter :

Lige uger : Tirsdag kl. 1430-1630 + torsdag kl. 1430-1630 + lørdag kl. 1430-1630

Ulige uger : Mandag kl. 1430-1630 + onsdag kl. 1430-1630

Arbejdstiden er 1,5-2 timer, men du aflønnes for 3 timer pr. vagt.

Stillingen er ledig pr. august 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Lønnen 

Din grundtimeløn er kr. 160,16 samt tillæg hvis du arbejder aften, weekend eller helligdage.

Vagten er 1,5-2 timer, men du aflønnes for 3 timer pr. vagt.

Udover din løn får du 12,50% feriepenge samt 15,29% firmabetalt pension.

Om dig 

- Du har erfaring fra lignende stilling.

- Du er stabil da vi er et lille team og er afhængige af vores personale.

- Kørekort er IKKE nødvendigt i denne stilling.

Ansøgningen 

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning vedlagt cv samt foto af dig selv og mærk ansøgningen 2635-eftermiddag i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

DK Company Vejle A/S

STYLIST & CONTENT CREATOR

Vejle

STYLIST & CONTENT CREATOR
VIL DU VÆRE EN DEL AF ET GLOBALT FASHION BRAND I EN RIVENDE UDVIKLING?

Er du stilsikker, passioneret omkring mode og dygtig til at skabe visuelt stærkt og engagerende content? Så er det måske dig, vi leder efter.
Til b.young søger vi en Stylist & Content Creator, der kombinerer kreativitet og kommerciel forståelse med struktur og et sikkert visuelt blik.
Du får ansvaret for vores e-commerce-skydninger og bliver samtidig en vigtig del af vores content- og kampagneproduktion.

ARBEJDSOPGAVER:
• Planlægge, style og afvikle cirka 50 e-commerce-skydedage årligt
• Sikre et stærkt, kommercielt og konsistent visuelt udtryk
• Deltage på location shoots i Danmark og udlandet 20–25 dage årligt
• Udvikle og producere content til sociale medier – herunder billeder, reels og stories
• Planlægge, koordinere og følge op på SoMe-aktiviteter og kampagner
• Samarbejde med influencere og eksterne samarbejdspartnere
• Bidrage kreativt ved filmoptagelser og kampagneproduktioner

DIN BAGGRUND:
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for mode, kommunikation, marketing eller multimediedesign – gennem uddannelse og praktisk erfaring.
Du har erfaring med styling, content creation eller sociale medier og en naturlig forståelse for, hvordan man skaber visuelt stærkt og engagerende indhold.

Med sans for stil og blik for de små detaljer kan du omsætte trends til enkel, inspirerende styling, der rammer b.youngs målgruppe.
Samtidig er du nysgerrig på AI-billedgenerering og har lyst til at udforske teknologiens visuelle muligheder.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og trives i en afvekslende hverdag med styling og skydninger, kreativ contentproduktion samt planlægning, koordinering og analyse foran computeren. Som person er du livlig, positiv og energisk – en kollega, der bidrager med godt humør og engagement og motiveres af et kreativt miljø med højt tempo.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER:
• Erfaring med styling, content creation og sociale medier
• Erfaring med planlægning og analyse af SoMe-kampagner
• Erfaring med influencersamarbejder og eksterne samarbejdspartnere
• Stærk kommerciel og visuel forståelse
• Interesse for mode, trends og visuel storytelling
• Evne til at planlægge, koordinere og bevare overblikket
• En positiv, energisk og samarbejdsorienteret tilgang
• Erfaring med Adobe-pakken er en fordel

VI TILBYDER:
• En spændende stilling i et dynamisk modehus med højt tempo og kreative udfordringer
• Et inspirerende arbejdsmiljø som en del af et stærkt marketing- og e-commerce-team
• Mulighed for at præge b.youngs visuelle identitet og storytelling på tværs af platforme
• Gode personalefordele og en arbejdsplads med fokus på fællesskab, kreativitet og udvikling

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bettina Schytt Therkelsen : tel 51 91 46 96

ARBEJDSSTED: Vejle
REJSEAKTIVITET: 20-25 dage årligt
TILTRÆDELSE: Snarest
ANSØGNINGSFRIST: 20.08.2026 men da vi behandler ansøgningerne løbende, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt til jobvejle@dkcompany.com – mærket ”Stylist & Content Creator - byoung”


DK Company Group er en dynamisk, vækstorienteret international virksomhed med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er mange i en gruppe med 26 mærker, 16.500 salgspunkter, 450 butikker samt e-handelsplatforme for alle mærker. Den årlige omsætning er 4,6 milliarder DKK. Koncernen har aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Holland, Tyskland, Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Spanien, Canada, USA, Kina og repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh. Hjemsted i Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København.
Se mere på dkcompany.com

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Neurorehabilitering

Forløbskoordinator og vagtplanlægger søges til Center for Neurorehabilitering

Sorø

Vil du være med til at skabe sammenhængende patientforløb, sikre optimale arbejdsgange og understøtte driften i en specialiseret neurorehabiliteringsafdeling?

Center for Neurorehabilitering (CfN) på Epilepsihospitalet Filadelfia søger en forløbskoordinator og vagtplanlægger til en nyoprettet stilling, hvor koordinering, overblik og samarbejde er i centrum.

Stillingen er en nøglefunktion i afdelingen og kombinerer ansvar for forløbskoordination (ca. 30 %) og vagtplanlægning (ca. 70 %).


Du bliver en væsentlig del af CfN’s ansigt udadtil, igennem det tætte samarbejde med hospitaler, kommuner, pårørende og øvrige samarbejdspartnere, samtidig med at du bliver en central del af afdelingens maskinrum igennem hensigtsmæssig planlægning og dermed bidrager til en velfungerende drift og god trivsel blandt medarbejderne.

Om Center for Neurorehabilitering – Filadelfia

CfN yder intensiv, specialiseret neurorehabilitering til voksne med moderate til svære følger efter erhvervet hjerneskade, herunder stroke, hovedtraumer og tilgrænsende neurologiske lidelser.

CfN er det eneste ikke-offentlige hospital med regionsfunktion inden for neurorehabilitering og tilbyder sammenhængende rehabiliteringsforløb – inklusive fase 3, den nuværende kommunale specialiserede rehabilitering.

Centret råder over 22 sengepladser fordelt på to etager, og patienterne er typisk indlagt i 2–5 måneder. Det giver mulighed for længerevarende, individualiserede rehabiliteringsforløb med høj faglig kvalitet, kontinuitet og tæt opfølgning.

Tværfaglighed er et grundlæggende princip i arbejdet på CfN. De kliniske teams består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, neuropsykologer, læger, audiologopæder, socialrådgivere og administrativt personale. Samlet har CfN mere end 50 medarbejdere, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedst mulige rehabiliteringsforløb for patienterne.

Om stillingen

Du bliver en del af CfN’s administrative og driftsmæssige fundament og kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingsledelse, oversygeplejerske, overterapeut og afdelingens tværfaglige teams.

En væsentlig del af stillingen bliver at understøtte implementeringen af kommende krav og retningslinjer i forbindelse med overgangen af den specialiserede rehabilitering fra kommunalt til regionalt regi.

Du får blandt andet ansvar for:

  • Koordinering af patientforløb og tværfaglige møder
  • Planlægning, indkaldelse og opfølgning på patientrelaterede møder
  • Understøttelse af sammenhængende patientforløb
  • Understøttelse af arbejdsgange og driftsudvikling
  • Vagtplanlægning og feriekoordinering
  • Sikring af hensigtsmæssig faglig bemanding på tværs af afdelingens afsnit, herunder vikardækning


Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med koordinering, planlægning eller administrative funktioner i sundhedsvæsenet
  • Har erfaring med vagtplanlægning, gerne erfaring med KMD OPUS.
  • Kendskab til relevante overenskomster
  • Har stærke organisatoriske kompetencer
  • Trives med mange kontaktflader og samarbejdsrelationer
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en kompleks hverdag
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Er struktureret, løsningsorienteret og serviceminded

Din faglige baggrund er mindre afgørende. Du kan eksempelvis være sundhedsfagligt uddannet, lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller have anden relevant erfaring.

Vi tilbyder:

  • En nyoprettet stilling med mulighed for at præge funktionens udvikling
  • En central rolle i en specialiseret neurorehabiliteringsafdeling
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj faglighed
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Engagerede kolleger og en afdeling i udvikling
  • Massageordning
  • Gratis træning i Filadelfias motionscenter
  • Mulighed for fordelagtig leje af feriehuse gennem Regions Sjællands Feriefond

Yderligere oplysninger eller aftale om et evt. besøg i afdelingen fås ved henvendelse til Cheflæge Nicole Frandsen tlf. 20727845 eller overterapeut Stine Jochumsen Schüder tlf. 58271268.

Læs mere om CfN, Filadelfia på hjemmesiden:

http://www.filadelfia.dk/epilepsihospitalet/neurorehabilitering

Eller find os på LinkedIn:

https://www.linkedin.com/company/center-for-neurorehabilitering-filadelfia/

Startløn

Filadelfia er forpligtet til at oplyse om startlønnen for stillingen. Der oplyses grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst.

Startlønnen kan variere afhængigt af anciennitet, relevant erfaring og uddannelse.

Startlønnen for denne stilling på fuldtid udgør:

  • HK
  • DSR
  • Danske fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen

Udover startlønnen kan der være:

  • Ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • Ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • Mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt erfaring og kvalifikationer.


Se stilling- og funktionsbeskrivelse Funktionsbeskrivelse.pdf i opslaget på vores hjemmeside.

Søg stillingen online via www.filadelfia.dk


Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende.

Ansættelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.


Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Allerød Kommune

Ungekoordinator til spændende stilling inden for ungeområdet

Allerød

Er du god til at koordinere, og kan du tilrettelægge en sammenhængende indsats for unge med særlige behov? Vil du være den, der samler trådene – og sikrer, at borgere og pårørende oplever én fælles retning 
og én plan? Så er det dig, vi søger. 

Allerød Kommune søger en ungekoordinator til ungeområdet den 1. oktober 2026. 

Hvem er vi?
Du bliver en del af Borgerservice i Allerød Kommune, som både løser klassiske opgaver (pas, kørekort) 
og komplekse indsatser på det specialiserede børne- og voksenområde, beskæftigelses- og integrationsområdet. Borgerservice beskæftiger ca. 200 medarbejdere på tværs af myndigheds- og 
udfører området. 

Vi arbejder ud fra et stærkt helhedssyn:

  • Vi tager altid udgangspunkt i borgerens livssituation, ressourcer og ønsker.
  • Vi understøtter borgerens mestring af hverdag, familie, uddannelse, job og fritid.

Vi arbejder efter tilgangen ”Én borger – én plan”, hvor koordinatoren skaber sammenhæng på tværs 
af fagområder og sikrer et samlet overblik for både borger og samarbejdspartnere.

Om stillingen som ungekoordinator
Beskæftigelsesreformen og Ungeløftet sætter endnu mere fokus på ungeområdet end hidtil, og 
vi søger derfor dig, der brænder for at arbejde med unge i alderen 16-30-årige, som har særlige behov. 
Har du erfaring eller kendskab til ungeområdet fx støtte, rådgivning, botilbud, uddannelses-og beskæftigelsesrettede indsatser, så er det måske lige dig, vi søger.

Som ungekoordinator bliver du en del af Team Social, Uddannelse og Beskæftigelse, der består af 
14 engagerede kolleger, som arbejder med indsatser for unge og voksne fra 16 år og med stort fokus 
på uddannelse og beskæftigelse. 

Du bliver derfor en del af et miljø med stærk faglighed, tæt samarbejde og løbende sparring. 

Hvem søger vi?
Du er dygtig til at koordinere på tværs af faggrupper, forvaltninger, andre myndigheder og samarbejdspartnere, og trives i at sætte dig for bordenden og være koordinator i sagen. Du er skarp på uddannelse og beskæftigelse, og har øje for, at der på vejen dertil kan være behov for indsatser på tværs 
af lovgivninger for at skabe en målrettet sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Vi søger dig, der: 

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har tilsvarende relevant uddannelse 
  • Har god erfaring med rådgivning og sagsbehandling 
  • Har erfaring med jobcenterindsatser for unge og kendskab til relevant lovgivning på området 
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og være myndighedssagsbehandler på Barnets Lov, Serviceloven og 
    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 
  • Er god til at koordinere på tværs af afdelinger, andre myndigheder, eksterne samarbejdspartnere mm. og samtidigt kan lede et dynamisk teamarbejde omkring den enkelte borger 
  • Kan bevare overblikket, så der bliver skabt sammenhængende og koordinerede forløb med optimal timing mellem tilbuddene 
  • Vægter dialogen med borgerne og de pårørende højt, og kan håndtere pressede situationer og konflikter 
  • Er engageret og struktureret og synes, det er sjovt at gå på arbejde 
  • Har en god skriftlighed 
  • Har kendskab til it på brugerniveau (vi arbejder blandt andet i DUBU, Fasit og Acadre.) 

Hvorfor vælge os? 
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os 
er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgeren.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Omid Samadi på 23 49 62 19 eller Beskæftigelseschef 
Jane Gottlieb Svendsen på 22474213 for yderligere oplysninger.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 
den 20. august 2026.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen

Bliv SSA i dagvagt i Hjemmeplejen Land

Hillerød

Hvor faglighed, nærhed og natur går hånd i hånd

Vil du være en del af et stærkt fællesskab i skønne, landlige omgivelser?
Hjemmeplejen Land søger en dygtig og erfaren SSA til dagvagt – med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.


Her får du en hverdag tæt på borgerne, tæt på kollegerne – og tæt på naturen.

Hvorfor vælge os?
I Hjemmeplejen Land arbejder vi helhedsorienteret, tværfagligt og med høj faglig stolthed. Vi er en lille, men stærk satellit af Hillerød Kommunes hjemmepleje, og vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi:
  • har to faste teams, der løfter opgaverne sammen
  • arbejder målrettet med Ældreloven og styrker samarbejdet med sygeplejersker, terapeuter og sagsbehandlere
  • holder ugentlige tværfaglige rehabiliterende møder, hvor vi sammen finder de bedste løsninger
  • har fokus på selvbestemmelse, forebyggelse og meningsfulde forløb for borgerne.

Du bliver en del af en kultur præget af imødekommenhed, humor, åbenhed og gensidig respekt – og en hverdag i lokaler tæt på Skævinge station.

Det får du hos os
  • En arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger
  • Indflydelse på vagtplanen og stor fleksibilitet
  • Tydelig, nærværende ledelse
  • En grundig introduktion og oplæring
  • Et trygt arbejdsmiljø – både i praksis og i kulturen

Hvem er du?
Du er uddannet SSA, har kørekort og kan cykle.

Derudover er du en kollega, der
  • Arbejder helhedsorienteret og fagligt stærkt
  • Tænker rehabiliterende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at skabe tillidsfuld dialog med borgere og samarbejdspartnere
  • Er positiv, ansvarsbevidst og struktureret
  • Trives i et fællesskab og gerne byder ind
  • Har erfaring med elektronisk journalføring – vi bruger KMD Nexus

Løn og ansættelse
  • Efter gældende overenskomst
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke!

Ansøgningsfrist
21. august 2026 kl. 12.00.

For spørgsmål
Kontakt områdeleder Tine Hoffmann Bertelsen på telefon 72 32 62 30.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Hjemmeplejen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Områdeleder Tine Hoffmann Bertelsen
Tlf. 72 32 62 30

Læs mere om Hillerød Kommune
Flere ledige stillinger

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Vi søger afsnitsledende overlæge til ungdomspsykiatrisk ambulatorium B299

Glostrup

Har du mod på at være en del af et tværfagligt ledelsesteam bestående af dig, en afsnitsledende psykolog og en oversygeplejerske? B299 søger nu en overlæge for at gøre sit ledelsesteam komplet.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden er et center i vækst og med store ambitioner. Vi har i den ambulante afdeling 16 afsnit, hvoraf B299 er et af vores ungdomspsykiatriske afsnit. B299 er beliggende på Sydvestvej i Glostrup.


B299s hovedopgaver og målgruppe
Målgruppen for afsnittet er for nuværende unge i alderen 14 til 17 år ramt af moderat til svær psykisk sygdom samt deres familier. De kliniske opgaver består både af udredning og behandling af en bred vifte af forskellige psykiske vanskeligheder og psykisk sygdom så som autisme, opmærksomhedsforstyrrelse, depression, angst m.m. Opgaverne løses i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og sundhedsadministrativt personale. I afsnittet er ansat cirka 40 medarbejdere.

Du bliver leder af et afsnit, hvor vi har et ønske om at kombinere klassisk specialiseret børne- og ungdomspsykiatri med en ny tilgang til udredning og behandling. Du vil få mulighed for at præge denne udvikling og de nye indsatser. Disse nye tiltag inkluderer tanker om øget digitalisering og psykoterapi.

Der vil i processen være tæt samarbejde med centerets forskningsenhed og den øvrige ledergruppe.


Hvem er du?
Vi ønsker os at du med ro i maven kan nikke til flere af nedenstående kompetencer og erfaringer:

  • Du har omfattende faglig indsigt og klinisk erfaring med det børne- og ungdomspsykiatriske område. Herunder meget gerne ambulant erfaring.
  • Du har gerne erfaring med psykoterapi og en specialistuddannelse.
  • Du har interesse for og erfaring med at arbejde med den lægelige videreuddannelse.
  • Du er optaget af at forstå de unges og familiernes behov (set fra deres perspektiv) og er modig nok til at inddrage disse i ambulatoriets udviklingsarbejde.
  • Du har en organisationsforståelse; herunder evnen til at arbejde struktureret med udviklings- og implementeringsprocesser.
  • Du er en erfaren og motiverende leder der kan skabe følgeskab og opbygge en stærk faglig og udviklingsorienteret kultur
  • Du er visionær og er komfortabel med at tænke nyt. Det betyder, at du bygger videre på etablerede erfaringer, men også kan se potentialer, hvor andre ikke nødvendigvis kan
  • Du formår at skabe en hensigtsmæssig balance mellem høj kvalitet i behandling af den enkelte patient, oprettelse af afsnittets uddannelsesforpligtigelser og et vedvarende fokus på at sikre rettidig hjælp og overholdelse af udrednings- og behandlingsret.
  • Du har blik for det samlede patientforløb og er derfor optaget af samarbejdsfladerne ud mod kommunerne i ambulatoriets optageområde og internt mod BUCs andre kliniske funktioner, fx vores døgnafsnit
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du har en positiv og fleksibel indstilling til varierende arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et sjældent og meningsfuldt job med en helt unik mulighed for at præge den måde, vi arbejder på i dansk børne- og ungdomspsykiatri. Du bliver en del af en række stærke fællesskaber i BUC: Du kommer til at indgå i en ledergruppe bestående af ca. 35 ledere i BUCs ambulante afdeling og får et tæt samarbejde med vores administration, kvalitets- og forbedringsenhed, centerledelsen og en række andre aktører. Sammen med den øvrige ledergruppe, får du mulighed for at præge udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien i fremtiden.

Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du får derfor grundig introduktion til jobbet og den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med dine opgaver og din rolle.

Du bliver en del af noget større; nemlig landets største børne- og ungdomspsykiatriske center. Vi har mange af de fremmeste eksperter ansat. Som en del af dette hold får du både mulighed for at lære en masse og være med til at forme fremtidens psykiatri.


Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte
Cheflæge Sanne Kolding Ersgaard på 51275254 eller sanne.kolding.ersgaard@regionh.dk eller
Chefsygeplejerske Henrik Ingemann Andersen på 24411850 eller henrik.ingemann.andersen@regionh.dk


Søg stillingen
Send din ansøgning og CV via linket på siden senest d. 14. august 2026
Ansættelsessamtaler vil blive holdt tirsdag 18. august 2026

Ansøgningen bedes vedlagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Ny ansøgningsfrist – vi venter stadig på den rette. Er det måske DIG?

Roskilde

Vi har valgt at forlænge rekrutteringsprocessen, da vi fortsat søger den rette psykolog til vores klinik.

Hvis du er specialpsykolog/klinisk psykolog/klinisk psykolog med praktisk psykologisk uddannelse (PPU), øg ønsker at arbejde med spiseforstyrrelser, vil vi meget gerne høre fra dig.

På en typisk arbejdsdag vil du først og fremmest møde gode kollegaer med høj faglighed og engagement. Du vil kunne få mulighed for at dykke ned i et speciale som er helt unikt, komplekst og meget spændende. Arbejdet vil både byde på psykoterapeutisk arbejde (individuelt og i gruppe), udredning, varetage supervision og udvikling af den faglige praksis.

I vores klinik har vi to dygtige, og imødekommende behandlerteams, som håber at finde en ny kollega som vil være med til at give patienter med spiseforstyrrelser den bedste behandling. Vi tilbyder en stilling på 37 timer pr. 1. juli og vi det er vigtigt for os at finde den rette – derfor venter vi gerne på dig.

Vi har stor fokus på onboarding af nye medarbejdere og giver dig derfor en god oplæring og introduktion.

Lidt om Center for Spiseforstyrrelser.

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling, udekørende team og døgnafsnit U2. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland.

Vi søger en ny kollega til vores klinik.

Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.

Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: børn/unge-team, voksenteam og BED-team. Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Der arbejdes tværfagligt på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.

Behandlingstilgangen er både individuel og gruppebaseret til patienter med anoreksi, bulimi og BED. Der arbejdes ud fra et kognitivt-og mentaliseringsbaseret afsæt. Vi tilbyder psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende. Derudover også supervision og undervisning af samarbejdspartnere.

Nærmere oplysninger om klinikken findes her.

Arbejdsopgaver

• Varetage forsamtaler, bidrage til udredning, behandlingsplaner og diagnostisk udredning

• Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner

• Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og i grupper (bl.a. DAT-gruppe)

• Udføre psykologsamtaler og behandling

• Udredning af komorbiditet

• Supervisere egne- og andre faggrupper

• Bidrage til den faglige udvikling i klinikken, tage ansvar for udviklingsopgaver

Vi tilbyder

• Grundig introduktion

• At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam

• Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og sjove kolleger

• At indgå i et dygtigt tværfagligt samarbejde

• Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver

• Stærkt lærings- og udviklingsorienteret miljø

• Vi tilbyder mulighed for autorisation

• Faglig tilknytning til psykologer og specialpsykologer i hele Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri

Dine kompetencer

  • Du er uddannet specialpsykolog eller klinisk psykolog med praktisk psykologisk uddannelse.
  • Du kan bringe psykologuddannelsen i spil i de forskellige arbejdsopgaver.
  • Du er udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt.
  • Du har gerne erfaring med mentaliseringsbaseret terapi eller kognitiv terapi.
  • Du er proces- og resultatorienteret i forhold til opgaverne.
  • Du har en psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser.
  • Du har organisatorisk indsigt og forståelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved ledende overlæge Dasirije Ljoki og oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58 53 80 80.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen.

Ansøgningsfrist: d. 31/8-26.

Ansættelsessamtaler: d. 2/9-26.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

CITYFYS A/S

Er du massør med passion for dit fag? Bliv en del af CityFys i Aarhus ! Are you a massage therapist with a passion for your profession? Join CityFys in Aarhus!

Aarhus

Hos CityFys søger vi en engageret og dygtig massør til vores virksomhedsordninger i Aarhus – uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring! Vi er på udkig efter en passioneret massør, der ønsker at arbejde i et udviklende og støttende miljø, hvor du kan gøre en forskel for vores kunder.

Hvorfor CityFys?

Som massør hos CityFys får du stor frihed under ansvar og fleksible arbejdstider, så du kan tilpasse arbejdet efter dit liv. Vi tror på kontinuerlig udvikling og opfordrer dig til at eksperimentere med forskellige massageteknikker, der passer til hver kundes unikke behov. Hos os bliver du en del af vores "lille-STORE-familie" – et team af professionelle behandlere, der arbejder tæt sammen om at skabe den bedste oplevelse for kunderne.

Vi værdsætter både personlig og faglig vækst, og vi skaber et arbejdsmiljø, hvor din passion for at hjælpe andre bliver anerkendt og belønnet.

Hos CityFys er vores mål at være Danmarks bedste arbejdsplads for massører og levere kvalitetsbehandlinger til vores kunder.

Vi tilbyder:

  • Faste og attraktive behandlingsdage i CityFys’ virksomhedsordninger og i egen klinik

  • Mulighed for ekstra vikaropgaver og fleksible timer

  • Gratis og løbende efteruddannelse, herunder kurser i triggerpunkter, ergonomi, stretching og meget mere. Læs om kurserne her: CityFys kurser

  • Fordelagtige vilkår, inklusiv fitness- og sundhedsordning

  • Fleksibel aflønning – enten per faktura eller som dataløn

  • Løbende support og sparring, så du kan udvikle dig i dit tempo

Er du klar til at tage din karriere som massør til næste niveau?

Send din ansøgning via vores hjemmeside: http://cityfys.dk/søg-job/  
Vi tilbyder hurtig tiltrædelse og glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål? Ring til os på tlf. 70 200 726.

Om CityFys:
CityFys A/S er Danmarks største leverandør af massageordninger og betjener flere af landets største virksomheder. Vi har været i branchen siden 1999 og driver egne wellnessafdelinger i DGI Huset Herning, DGI Byen København og Water & Wellness Randers.

English version:

At CityFys, we are looking for an engaged and skilled masseur for our corporate programs in Aarhus – whether you're newly graduated or have several years of experience! We are seeking a passionate masseur who wants to work in a supportive and developmental environment where you can make a difference for our clients.

Why CityFys?

As a masseur at CityFys, you’ll have great freedom with responsibility and flexible working hours, allowing you to adapt your work to your life. We believe in continuous development and encourage you to experiment with different massage techniques tailored to each client’s unique needs. With us, you will become part of our "small-BIG family" – a team of professional therapists who work closely together to create the best experience for our clients.

We value both personal and professional growth, and we create a work environment where your passion for helping others is recognized and rewarded.

At CityFys, our goal is to be Denmark's best workplace for masseurs and to deliver high-quality treatments to our clients.

We offer:

  • Fixed and attractive treatment days in CityFys’ corporate programs and in oue own clinic

  • Opportunity for additional substitute work and flexible hours

  • Free and ongoing further education, including courses in trigger points, ergonomics, stretching, and much more. Read about the courses here: CityFys courses

  • Beneficial conditions, including fitness and health plans

  • Flexible compensation – either per invoice or as salary

  • Ongoing support and guidance, allowing you to develop at your own pace

Are you ready to take your career as a masseur to the next level?

Send your application via our website: CityFys Job Postings
We offer quick onboarding and look forward to hearing from you!

Have any questions? Call us at +45 70 200 726.

About CityFys:
CityFys A/S is Denmark's largest provider of massage services and serves some of the country's largest companies. We have been in the industry since 1999 and run our own wellness departments at DGI Huset Herning, DGI Byen Copenhagen, and Water & Wellness Randers.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Hadsten Boligforening

Rengørings - ejendomsfunktionær

Favrskov

Frisk Rengørings-Ejendomsfunktionær

søges til Danmarks måske bedste lille Boligforening

 

Har du lyst til at arbejde med både rengøring og grønt vedligehold!

Hadsten Boligforening søger en ny medarbejder som kan stå for rengøring af trapper, gæsteværelser, vaskerier, fælleshuse og samtidig hjælpe til i vores grønne team med vedligehold i vores 5 afdelinger. Du bliver en del af et lille, velfungerende team med en uformel tone og stærkt fællesskab.

Som vores nye kollega vil du få ansvaret for rengøringen, og samtidig hjælpe til, når der er brug for ekstra hænder i det grønne. Stillingen er på 37 timer om ugen, og du skal være indstillet på, at indgå i vinterberedskab med rådighedsvagt hver 2. weekend.

Dine primære arbejdsopgaver:

·         Trappevask

·         Rengøring af vaskerier

·         Rengøring af fælleshuse

·         Grønt vedligehold

·         Rådighedsvagt til vores vinterberedskab

Vi forestiller os, at du:

·         Er i god fysisk form

·         Kan arbejde selvstændigt og i team

·         Har kørekort B

·         Er fleksibel, samarbejdsorienteret og serviceminded

·         Trives i en rolle med varierede opgaver og tæt kontakt med beboere og kolleger

Sådan søger du:

Send din ansøgning og CV til mail@bohadsten.dk

·         Ansøgningsfrist: Løbende

·         Tiltrædelse: Snarest eller efter aftale

·         Løn iht. overenskomst mellem BL og ESL

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Per Fabricius på telefon: 40 70 68 55, eller på mail pfj@bohadsten.dk

Om Hadsten Boligforening

Hadsten Boligforening er en veldrevet, mindre boligforening med 519 boliger fordelt på fem lokalafdelinger. Vi tilbyder et varieret boligudvalg med ungdoms- og familieboliger, lejligheder og en stor andel rækkehuse. Vores fokus er rettet mod en balanceret modernisering af attraktive, blandede boliger i velholdte boligområder – samt en sund og stabil økonomi. Vores mål er, at det skal være attraktivt at både bo og arbejde i Hadsten Boligforening.

Vi er 8 ansatte og har en fri, men respektfuld omgangstone med højt til loftet.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Hjælper søges til fast stilling – deltid.

Allerød

Jeg hedder Louise og jeg har en muskelsygdom som gør, at jeg bruger kørestol og at jeg har brug for hjælpere til det praktiske i mit liv. Jeg søger en hjælper på deltid til et fast BPA hjælperteam med arbejdssted fortrinsvis i Allerød. Som deltidsansat vil der være tale om ca. 72 timer pr. måned.

Vagterne er dag- og aftenvagter med aktiv tid. Vagtplanerne udarbejdes 3 måneder i forvejen med hensyn til mine hjælperes ønsker og mit behov for hjælp. Hvis du er studerende, vil det ofte være muligt for dig at studere imens jeg er på arbejde.

Jeg er 37 år gammel, og jeg har en meget aktiv hverdag med fuldtidsarbejde, fritids- og sociale aktiviteter. Jeg bor og arbejder i København og omegn.

Det jeg har brug for hjælp til er:

  • Støtte til forflytninger, personlig pleje, anretning af mad og drikke.

  • Indkøb og tøjvask.

  • Oprydning, rengøring og madlavning.

  • Praktisk hjælp ifm. sociale aktiviteter og aktiviteter hjemmefra.

  • Weekendbesøg f.eks. hos familie.

  • Lejlighedsvis brug for hjælp til transport.

Det vil være dejligt, hvis:

  • Du er mellem 25-48 år.

  • Du er glad for at arbejde i et team med mig og de andre hjælpere, hvor vi hjælper hinanden.

  • Du har en god portion ordenssans, da jeg har brug for din hjælp til oprydning og rengøring.

  • Du trives med blandingen af at være aktiv og trække sig tilbage i løbet af en vagt.

  • Du er fleksibel i forhold i forhold til lejlighedsvis spontant ekstraarbejde.

  • Du har ikke katteallergi.

  • Du har kørekort B og er ikke-ryger.

Ansøgningsfristen er snarest muligt, og jobsamtaler vil blive afholdt løbende.

Jeg glæder mig til at høre fra dig,

Mvh

Louise

 Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos Louise, du søger.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil
HER

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling