WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.741

Støttecentrene

Social & sundhedsassistent til Støttecentrene

Randers

Vil du være med til at understøtte borgerne i et selvstændigt og meningsfuldt liv?

Så er dette job måske noget for dig.

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent med vejlederuddannelsen, som har erfaring i at arbejde recovery-orienteret i et §85-tilbud under Center for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers Kommune.

Om stillingen
Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge og mulighed for 34 timer, hvis du ønsker det.
Der skal forventes weekendarbejde og enkelte aftenvagter.

Du får base på Infanterivej, men dækker alle tre støttecentre (Infanterivej, Solsortvej og Nørrebrogade) i aften- og weekendvagter.
Borgerne bor i egne lejligheder, og der er i alt 40 pladser fordelt på de tre centre.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder med kontaktpersonsfunktion i teams på minimum to personer.

Vores tilgang
Vi arbejder ud fra en recovery-understøttende og rehabiliterende tilgang.

Det betyder, at vi møder borgerne som eksperter i eget liv og samarbejder med dem om at bruge og udvikle deres ressourcer, så de kan leve så selvstændigt som muligt.

Vi arbejder systematisk og målrettet med borgernes §141-handleplaner og prioriterer høj grad af borgerinddragelse i alt, hvad vi gør.

Vi tilbyder
  • Kolleger kendt for faglighed, humor, energi og engagement.
  • En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde – både internt og med samarbejdspartnere.
  • Indflydelse og frihed under ansvar på en arbejdsplads i udvikling.
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af elever og studerende.
  • Ekstern supervision.
  • Løbende implementering af ny viden, metoder og faglige tilgange.

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet social og sundhedsassistent og har uddannelsen som vejleder for social & sundhedsassistenteleverne og med erfaring i dette.
  • Med erfaring fra socialpsykiatriske botilbud.
  • Har erfaring og interesse for en recovery-orienteret tilgang.
  • Arbejder med ressourcefokus og ser muligheder sammen med borgeren.
  • Har gode samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder.
  • Har kursus og erfaring med mentalisering og kan anvende dette.
  • Kan balancere mellem borgerkontakt, praktiske opgaver, handleplaner og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage aktivt til teamet.
  • Er bevidst om egne grænser og bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø.

Praktisk
  • Ansøgningsfrist: 6. august 2026
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. august 2026
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • Daglig leder Louise Renosto Rasmussen på telefon 23 37 80 07
  • Tilbudsleder leder Lotte Svane Aastradsen på telefon 20 36 15 61
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmepleje Hinnerup

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejen i Hinnerup

Favrskov

Social- og sundhedsassistent til en stærk og fagligt ambitiøs hjemmepleje i Hinnerup!

Vil du bruge din faglighed tæt på borgerne – og være en del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og skaber tryghed i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger til Hjemmeplejen Favrskov Øst.


Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer om ugen med mødested i Hinnerup pr. 1. oktober 2026. Hos os får du en arbejdsdag med mening, variation og gode muligheder for at bruge og udvikle din faglighed.
Du bliver en del af Hjemmeplejen Favrskov Øst, hvor vi er organiseret i tre mindre, faste og tværfaglige teams med social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg, dynamisk og fagligt stærk arbejdsplads – med borgerens livskvalitet og behov i centrum.

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en alsidig hverdag med spændende faglige udfordringer. Vi arbejder efter ældreloven med fokus på helhedspleje, og dine opgaver vil derfor spænde bredt over rehabilitering, sygepleje og plejeopgaver. Du arbejder selvstændigt en stor del af dagen, men du står aldrig alene – du bliver en del af et stærkt team, hvor kollegerne altid er klar til sparring og støtte. Vi prioriterer, at medarbejderne møder borgerne på flere tidspunkter af døgnet, fordi det giver kontinuitet og kvalitet. Stillingen indebærer derfor arbejde i både dagvagt og aftenvagt. I aftenvagt bliver du den ansvarshavendes højre hånd, og det kræver både overblik, omstillingsparathed og mod på ansvar.

Vi søger dig, der:
  • er fagligt stolt og motiveres af at gøre en forskel for borgerne.
  • trives med at være sparringspartner for social- og sundhedshjælpere og ufaglærte kolleger.
  • kan lide en varieret arbejdsdag med både travlhed, ansvar og uforudsigelighed.
  • lægger vægt på et godt samarbejde med borgere, pårørende og kolleger.
  • arbejder selvstændigt, fleksibelt og stabilt.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med en åben, anerkendende og løsningsorienteret tilgang.

Om os
I Hjemmeplejen Favrskov Øst arbejder vi for, at borgerne har tillid til, at hjælpen er der, når de har brug for den. Vi støtter borgerne i at være herre i eget liv og tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og muligheder – så borgeren kan leve sit liv, hele livet.

Hos os får du:
  • et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi sætter borgerne i centrum.
  • en hverdag med fokus på faglighed, læring og kompetenceudvikling.
  • tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre sygeplejersker og terapeuter.
  • en arbejdsplads med forskellighed, humor og plads til at være sig selv.
Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske journal Cura. Det er nødvendigt, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger
I Hjemmeplejen Favrskov Øst hjælper vi borgere i Hinnerup og omegn, som er visiteret til sygepleje og helhedspleje.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Mette Petersen på telefon 30 16 74 78.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist 23. august 2026

Samtaler:
Ansættelsessamtalerne foregår fredag 28. august 2026

Søg jobbet:
Send din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odsherred Kommune

Kollega søges til Odsherred Madservice

Odsherred

Vil du være med til at udvikle Odsherred Madservice, så er det dig, vi står og mangler pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer eller vi kan sammen finde det timetal der passer, så der bliver balance mellem dit privatliv og arbejdsliv.

Vi lægger vægt på, at du har sans for god mad og i samarbejde med de øvrige kollegaer være med til at tilberede ”det gode måltid” til vores beboere på plejecentrene. Vi har det økologiske spisemærke i bronze og arbejder ud fra et bæredygtighedsprincip. Derudover varetager vi også opgaver såsom kantinemad og mødeforplejning.

Odsherred Madservice består af 2 produktionskøkkener, 17 nærkøkkener fordelt på 6 plejecentre og 3 kantiner. Vi producerer tæt på beboerne, hvor duften af mad øger appetitten, hvilke betyder, at en del af måltidet vil blive produceret i køkkenerne ude i afdelingerne. Vi har også egen produktion af dysfagikost.

Om dig

  • Du er en dygtig faglært eller har interesse for madhåndværk med sans for detaljer.
  • Du sætter en ære i at producere mad fra bunden med lokale råvarer.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har styr på egenkontrol.
  • Du har godt humør og er er god til at skabe en positiv stemning.
  • Du er loyal og stabil.
  • Du skal have kørekort


Vi tilbyder en arbejdsplads

  • Hvor samarbejde og medindflydelse ses som en naturlig del af jobbet.
  • Hvor håndværket, faglighed og kvaliteten er i fokus.
  • Hvor fælles ansvar, engagement, godt arbejdsmiljø er i fokus.
  • Hvor man værdsætter, at viden og ideer omsættes i praksis.
  • Hvor der rokeres mellem de enkelte køkkener.

Praktisk information

Jobbet tilrettelægges med weekendarbejde hver 3. uge.

Løn efter kvalifikationer efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest og reference.

Skriftlig ansøgning med oplysninger om relevant uddannelse, gældende uddannelsesbevis, cv m.m. fremsendes.

Vi afholder jobsamtaleløbende

Hvis du hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamleder Lonni Kristensen på 22863191 efter uge 33 grundet sommerferie.

Ansøgningsfrist 7. september 2026

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

SSA til Birkebo, Plejehjem i Fuglebjerg, Næstved Kommune

Næstved

I Birkebo i Fuglebjerg, mangler vi en ny kollega fra den 1. oktober 2026.
Vi søger en kollega op til 37 timer om ugen, i blandede vagter, primært aften.
Der er 20 plejeboliger. Du vil blive tilknyttet et miniteam, hvor du sammen med kollegaerne i det lille team, er med til at planlægge og tilrettelægge indsatsen for borgerne i teamet.

Vi arbejder med fokus på borgernes livskvalitet 

Vi tilbyder

  • god introduktion
  • vi arbejder rehabiliterende med fokus på borgernes livskvalitet
  • vi arbejder i miniteam,
  • vi har fokus på godt arbejdsmiljø
  • vi er en gruppe erfarne medarbejdere, der ser frem til at få en ny kollega 

Vi forventer

  • du har lyst til at yde omsorg, pleje og sygepleje
  • at du er god til at samarbejde med borgere og kollegaer i et miniteam
  • at du har interesse for at arbejde rehabiliterende med fokus på livskvalitet
  • at du arbejder struktureret, og kan samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, i forhold til at være med til at sikre det bedst faglige forløb for den enkelte borger
  • at du ser det meningsfuldt at arbejde med elektronisk dokumentation, for at sikre overblik og det gode borgerforløb 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval  
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
 
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
 
Arbejdstid op til 37 timer pr. uge (eller det timetal der passer for dig) med weekendvagt hver 2. weekend.   

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Jakobsen på telefon 2920 6955.
 
Ansøgningsfrist fredag den 14. august 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 18. august 2026.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til udflytterbørnehave i Isbjørnen

København

Brænder du for relations arbejde med børnehavebørn?

Vi søger en engageret pædagogmedhjælper, som er stærk og nærværende i relation til børn, kollegaer og forældre, som brænder for at skabe rammer for udvikling og læring hos børn, og derved bidrager til det gode børneliv.

I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, Mangfoldige børnefællesskaber og alsidige læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børns læring og leg.

Vi forventer, at du

  • brænder for børnehavepædagogik, natur og udeliv
  • har erfaring fra daginstitutioner
  • er ekstrovert og god til at kommunikere med andre
  • sætter pris på en struktureret hverdag og har styr på dine ting.
  • har en høj arbejdsmoral og kan arbejde sammen med mange gode og forskellige kollegaer.
Isbjørnen er en stor integreret institution med otte vuggestuegrupper og otte børnehavegrupper, men opdelt i små hyggelige teams – hvoraf to børnehavegrupper kører fast til Ubberød i Hørsholm hele året på nær nogle uger i skoleferierne.

Vi er et dynamisk hus med over 65 ansatte, hvilket er med til at give en nuanceret personlig sparring og gode muligheder for personlig udvikling. Vi er således et hus med masser af liv og lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige, både på individplan og som et organisatorisk mål.

Vi er et hus, hvor vi ikke bruger eksterne vikarer, men hjælper hinanden på kryds og tværs af afdelinger og stuer. Så det er vigtigt, at du er fleksibel ift. dette.

Som medarbejder i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads.

Vi er en del af klynge VVK-A der tæller tre andre institutioner i Valby.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen fra den 1. september 2026.

Løn efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information ved at kontakte pædagogisk leder Tina Bach Larsen på 24 77 02 32 eller es6y@kk.dk.

Du kan læse mere om vores institution på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SSF SR Seniorcenter Møllegården

Faglærte afløsere til Møllegården Plejeboliger

Gladsaxe

Er du faglært, SSH, SSA, Sygeplejerske?
Så er det dig, vi søger som vores nye timelønnede til Møllegårdens plejeboliger

Vi ligger idyllisk ved Bagsværd sø – tæt på både Bagsværd og Lyngby.

Vi søger dig – der gerne vil være med, til at give vores ældre borgere en dejlig dag, og ønsker et meningsfuldt og givtigt job.

Vi søger timelønnede afløsere til vores interne afløserteam, vi kan tilbyde vagter dag og aften, hverdage og weekender.

Vi sørger for et godt introduktionsprogram, som bliver individuel tilpasset dine kompetencer og erfaring
  • du har gode samarbejdsevner, fremtræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation
  • du skal have øje for hvad beboeren selv kan og ønsker
  • du er selvstændig, stabil og humoristiske
  • er god til at skabe trygge rammer og et hyggeligt miljø for beboerne
  • kan tale og skrive dansk.

Derfor skal du vælge os
  • vi har stor erfaring og deler den meget gerne med dig.
  • vi har det sjovt og godt sammen på Møllegården.
  • vi er en mangfoldig og rummelig arbejdsplads.
  • vi sørger for en god introduktion til opgaverne.
  • vi arbejder aktivt med faglig udvikling, som du også vil få stor glæde af.
  • vi glæder os til at møde dig!

Hvis du synes, at et job på Møllegården kunne være noget for dig, så er du velkommen til at kontakte os, kigge forbi eller blot sende os en ansøgning.

Du kan også få mere at vide om jobbet, ved at ringe til
  • daglig leder afdeling 1 Anna-Karina Dyregaard, telefon 21 68 83 16
  • daglig leder afdeling 2 Henriette L. Jørgensen telefon 51 29 02 62
Løn efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via linket senest mandag 10. august 2026 kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialfaglig koordinator til Ungeområdet i Din Sociale Indgang

København

Bliv socialfaglig koordinator i Ungeområdet i Din Sociale Indgang og vær med til at skabe sammenhængende indsatser for unge i København.

Vi søger en socialfaglig koordinator, der kan arbejde på tværs af Socialforvaltningens Ungeområde og bidrage til at styrke sagsbehandlingen for unge i Københavns Kommune.

Stillingen er forankret i Din Sociale Indgangs Ungeområde, i vores afdeling Ung HUF, der består af 18 socialfaglige myndighedssagsbehandlere, der behandler sager for målgruppen af unge med hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske handicaps.

Som socialfaglig koordinator vil du få en vigtig rolle i at understøtte faglig udvikling, sikre kvalitet i sagsbehandlingen og arbejde på tværs af myndighedsområder.

Hvem er vi og hvad arbejder vi for?
Vores Ungeområde består af 80 medarbejdere, fordelt på fire afdelinger, der foretager helhedssagsbehandling for borgere i aldersgruppen 18 til 30 år og vores mål er at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med handicap, udsathed eller psykiske udfordringer kan leve et liv med kvalitet, mestring og udvikling.

Vi er et myndighedsområde, der udreder og afklarer unge borgere til støtteindsatser efter servicelovens bestemmelser, som skal være med til at sikre, at den unge får en god overgang til voksenlivet.

I Ungeområdet arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, og at den unge inddrages med udgangspunkt i principperne i recovery.

Vi prioriterer at yde en helhedsorienteret indsats, hvor vi er optagede af, at unge har noget at stå op til og muligheden for et socialt liv og at indgå i beskæftigelse og fællesskaber.

Din rolle som socialfaglig koordinator
Som socialfaglig koordinator vil du spille en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i vores arbejde. Du vil være ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder faglig sparring, rådgivning og koordinering af komplekse sager. Du vil bidrage til struktur i arbejdet med sagerne.

Din koordinerende rolle omfatter også håndtering af komplekse sager, hvor du skal sikre, at der er sammenhæng og høj faglig kvalitet i alle dele af sagsbehandlingen. Du vil også deltage aktivt i forskellige faglige fora, både internt og eksternt, og herigennem bidrage til vores faglige udvikling.

Endelig vil du understøtte afdelingslederen i den faglige ledelse, så I sammen kan sikre den bedst mulige indsats for de borgere, vi arbejder for.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er en stærk faglig profil med solid erfaring fra myndighedsområdet og en passion for at arbejde med unge.

Vi ønsker at du

  • har en socialfaglig uddannelse – socialrådgiver, socialformidler eller lignende
  • har erfaring med sagsbehandling og kendskab til målgrupperne
  • kan formidle din viden og skabe læring gennem sparring og vejledning
  • er motiverende og coachende i din tilgang til dine kolleger
  • trives i en koordinerende rolle og kan navigere i en kompleks hverdag.
Èt SOF
Èt SOF er ikke blot en arbejdsplads, det er en organisation, hvor engagement er drivkraften bag indsatserne. Derfor inviterer vi dig til at blive en del af vores enhed, hvor du kan omsætte din motivation til meningsfulde handlinger og bidrage til at finde de gode løsninger for de unge, vi møder i Din Sociale Indgang.

Sammen med borgerne og deres netværk skaber vi forandringer, og sammen kan vi gøre en forskel. Så hvis du brænder for at arbejde med denne målgruppe af unge med hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske handicaps, er det dig vi gerne vil have som vores nye socialfaglige koordinator.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Vi indhenter straffeattest og referencer som led i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du indtil uge 33 kontakte afdelingsleder Cecilie Stevnhoved på 30 57 57 14 eller afdelingsleder Louise West Carlsen på 23 84 27 55 efter uge 33.

Søg stillingen senest torsdag den 20. august 2026
Jobsamtaler forventes afholdt i uge 35.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SSF SR Seniorcenter Møllegården

Sygeplejersker til Møllegården plejeboliger – faglighed, nærvær og mul

Gladsaxe

Sygeplejersker til Møllegården plejeboliger – faglighed, nærvær og mulighed for at præge udviklingen

Møllegården Plejeboliger søger sygeplejersker pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Vil du arbejde et sted, hvor du har tid til relationerne, indflydelse på den faglige kvalitet og mulighed for at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer tæt på beboerne?

Møllegården søger sygeplejersker, der brænder for det nære sundhedsfaglige arbejde og som motiveres af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en hverdag med mening.

Hvem er vi?
Møllegården er en almen somatisk plejeboligenhed fordelt på 2 afdelinger med 81 boliger, afdeling 2 har ægtefælleboliger.

Vi er en overskuelig enhed, hvor der er mulighed for at lære beboerne og deres pårørende godt at kende og skabe kontinuitet, tryghed og kvalitet i hverdagen.

Hos os møder du beboere med komplekse somatiske problemstillinger - herunder palliative forløb. Sygeplejen er derfor både varieret, klinisk relevant og fagligt udfordrende. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ansvar og gøre en reel forskel i beboernes liv.

Vi prioriterer et arbejdsmiljø med tæt samarbejde, humor, faglig sparring og plads til udvikling. Som sygeplejerske bliver du en vigtig faglig ressource for både kolleger, beboere og pårørende.

Vi søger derfor en sygeplejerske, som motiveres af udvikling, ansvar og muligheden for at sætte sit faglige aftryk på et område i udvikling.
På Møllegården, arbejder vi udfra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, til den enkelte beboer og planlægger ligeledes vores sygepleje med udgangspunkt i dette.

Dine opgaver
Du får en central rolle i den daglige sygeplejefaglige indsats og skal blandt andet:
  • varetage og koordinere sygeplejen omkring beboerne
  • foretage kliniske observationer og sygeplejefaglige vurderinger
  • bidrage til forebyggelse af indlæggelser og skabe sammenhængende beboerforløb
  • håndtere komplekse og palliative forløb i samarbejde med læger, terapeuter og pårørende
  • være faglig sparringspartner og vejleder for SOSU-kolleger
  • bidrage til høj kvalitet i dokumentation og medicinhåndtering
  • deltage aktivt i udvikling af faglighed og arbejdsgange i huset
  • Møllegården er uddannelsessted for både sygeplejestuderende på 1,2,4 og 6/7 semester samt SSH-SSA-elever. Du vil sammen med de andre sygeplejersker, have ansvar for kompetenceudvikling af SSA og SSH. Ligeledes vil du kunne være vejleder for studerende.

Vi tilbyder
  • en dagvagtsstilling, 37 timer om ugen, hvis fuldtid ikke er det rigtige for dig, drøfter vi gerne et andet timetal. Din arbejdstid vil som udgangspunkt blive planlagt i dagvagt mandag-fredag. Du vil dog i løbet af året, skulle dække enkelte aften- og weekendvagter i forbindelse med kollegaers feriefravær o. lign
  • en aftenvagtstilling, op til 37 timer ugentligt, hvor 28 timer vil være i aftenvagten, og de resterende timer vil være i dagvagt. Vagten er tilrettelagt i et 5-2 rul, hvor vagterne ligger mandag og tirsdag samt i ulige weekender. Vagten ligger til kl. 21.00 i hverdagene. Weekendvagt hver 2. weekend med arbejdstid kl. 9.30-19.30. Hvis fuld tid ikke er det rigtige for dig, drøfter vi gerne et andet timetal
  • et stærkt tværfagligt samarbejde med fysio, - og ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, øvrige sygeplejersker, køkken/rengøring/service, SOSU-personale og ledelse
  • faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • et arbejdsmiljø med humor, engagement og hjælpsomme kolleger
  • et job hvor du selv har stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag
  • supervision hver 8. uge.

Vi forventer, at du
  • er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra ældreområdet eller somatik
  • har stærke kliniske kompetencer og arbejder professionelt og selvstændigt
  • trives med både komplekse sygeplejefaglige opgaver og tæt beboerkontakt
  • har lyst til tværfagligt samarbejde og faglig sparring
  • er rolig, tydelig og tillidsvækkende i mødet med beboere, pårørende og kolleger
  • bidrager positivt til arbejdsmiljøet og fællesskabet i huset.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med DSR og principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte
  • daglig leder afdeling 2 Henriette L. Jørgensen telefon 51 29 02 62,
  • daglig leder afdeling 1 Anna-Karina Dyregaard 21 68 83 16
  • sygeplejerske Henriette Hermund telefon 20 48 64 80.

Ansøgningsfrist
Fredag 7. august 2026 - samtaler afholdes onsdag 12.august.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Aflaster og ledsager søges til ung mand med cerebral parese

Rebild

Har du lyst til at gøre en forskel i en ung mands hverdag? Vi søger en stabil, omsorgsfuld og ansvarsbevidst medarbejder til en kombineret stilling som aflaster og ledsager til 19 årig Martin.

Om stillingen

Stillingen består af:

  • Aflastning efter servicelovens § 84: 2 timer om ugen i hjemmet. 
  • Ledsagelse: 15 timer om måneden til Martins selvvalgte aktiviteter.
  • Supplerende ledsagelse: Op til 15 timer ved behov til Martins søster, når hendes faste hjælper er fraværende.

Arbejdstiderne planlægges i samarbejde med familien.

Om Martin

Martin er en glad, humoristisk og social ung mand, som holder af gode oplevelser og hyggeligt samvær. Han har cerebral parese og epilepsi og er permanent kørestolsbruger.

Martin har behov for omfattende støtte i hverdagen og har brug for fuld hjælp til alle personlige og praktiske opgaver. Det omfatter blandt andet forflytninger, personlig pleje, bleskift, toiletbesøg, påklædning, måltider og anden daglig støtte.

Martin trives bedst med struktur, forudsigelighed og faste rutiner. Kognitivt er han udviklingsmæssigt svarende til et barn på ca. 6-8 år og profiterer af konkrete forklaringer, visuel støtte og stabile relationer med mennesker, han har tillid til.

Dine opgaver:
 
Aflastning (§ 84)
  • Afløsning i hjemmet 2 timer om ugen.
  • Fuld hjælp til personlig pleje, herunder bleskift, personlig hygiejne, hjælp ved toiletbesøg, støtte ved måltider samt øvrige praktiske opgaver efter behov.
  • Skabe tryghed, struktur og nærvær i hjemmet.
Ledsagelse
  • Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter, såsom indkøb, familiebesøg, koncerter og andre fritidsaktiviteter.
  • Kørsel til og fra aktiviteter i Martins handicapbil. Det er derfor et krav, at du har gyldigt kørekort (kategori B) og er tryg ved at køre en handicapindrettet bil.
  • Støtte ved forflytninger og den praktiske hjælp, der er nødvendig for, at Martin kan deltage i aktiviteterne.
Om Martins søster

Der vil desuden være mulighed for ledsagelsesopgaver med Martins søster i op til 15 timer ved behov, når hendes faste hjælper er fraværende.

Hun har indlæringsvanskeligheder og en lettere udviklingshæmning. Hun har behov for støtte til at skabe overblik, planlægge aktiviteter, deltage i samtaler og mestre praktiske opgaver. Opgaverne består primært af ledsagelse og støtte under aktiviteter uden for hjemmet.

Vi tilbyder
  • En meningsfuld og alsidig stilling, hvor du gør en stor forskel for Martin og hans familie.
  • Et tæt samarbejde med familien.
  • Grundig introduktion til opgaverne.
  • En hverdag med nærvær, relationer og spændende aktiviteter Vi forestiller os, at du er:
      
Vi forestiller os, at du er:
  • Omsorgsfuld, rolig og tålmodig med evnen til at skabe tryghed og tillid.
  • Stabil og ansvarsbevidst med respekt for faste rutiner og struktur.
  • Tryg ved at hjælpe med personlig pleje og praktiske opgaver.
  • Indstillet på at køre Martins handicapbil og har gyldigt kørekort.
  • Gerne med erfaring inden for personlig pleje og handicapområdet.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Maggie Elvira Lykke Josefsen på mail maggie.duran@oliviadanmark.dk eller telefon +45 93 40 43 99

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Carelink Pleje - København

SOSU-hjælper søges til fast dagvagtsstilling – Carelink Pleje, Bispebjerg/Nørrebro

København

SOSU-hjælper søges til fast dagvagtsstilling – Carelink Pleje, Nørrebro

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere i eget hjem? Hos Carelink Pleje søger vi en engageret, omsorgsfuld og fagligt dygtig SOSU-hjælper til en fast stilling i dagvagt på Nørrebro.

Vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, værdighed og livskvalitet for vores borgere. Derfor søger vi en kollega, der møder mennesker med respekt, nærvær og et højt fagligt engagement.

Dine arbejdsopgaver

Som en del af vores hjemmeplejeteam vil du blandt andet:

  • Udføre personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem.
  • Motivere og støtte borgerne til at bevare deres ressourcer og selvstændighed.
  • Observere og dokumentere ændringer i borgernes helbred og trivsel.
  • Samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bidrage til høj kvalitet i plejen og et godt arbejdsmiljø.
  • Skabe trygge og professionelle relationer til borgere og pårørende.
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet SOSU-hjælper.
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.
  • Arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Er omsorgsfuld, empatisk og respektfuld i mødet med borgerne.
  • Er positiv, serviceminded og samarbejdsorienteret.
  • Har gode danskkundskaber i både skrift og tale.
  • Kan anvende elektronisk dokumentation eller er villig til at lære det.
  • Har fokus på kvalitet, hygiejne og patientsikkerhed.
  • Er indstillet på at arbejde hver 2. eller hver 4. weekend.
Vi tilbyder
  • Fast stilling i dagvagt.
  • En alsidig og meningsfuld arbejdsdag med stor selvstændighed.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Et stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for faglig udvikling.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsområde: Nørrebro

Kontoradresse:

Blegdamsvej 68, 2100 København Ø.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling