WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.741

Stevns Kommune

Social- og sundhedsassistent til nattevagt i ulige uger til RehabiliteringsCenter Stevnshøj (RCS)

Stevns

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af et lille team på 2 medarbejdere om natten i ulige uger. Arbejdstiden er mandag til søndag i ulige uger med mødetid 23.00-7.00.

Du vil primært været knyttet til rehabiliteringspladserne, som vi har 19 af. Du vil have et tæt samarbejde med Randi, som primært er knyttet til demensboligerne med 12 boliger.

Borgerne til de rehabiliterende pladser kommer for det meste direkte fra sygehuset, men de kan også komme fra eget hjem. Opgaven for os i samarbejdet med den enkelte borger er at møde ham/hende med en rehabiliterende tilgang i alle døgnets timer.

Vi er fagligt ambitiøse og målrettede for at hjælpe den enkelte borger bedst muligt videre enten med et funktionsløft, vurdering af behov for støtte til almindelige daglige gøremål, vurdering af fremtidig boligform eller i palliative forløb.

Borgerne på RCS er komplekse og har mange og forskelligartede behov, som giver mulighed for at mange af dine kompetencer bringes i spil.

Vi sætter en ære i at dyrke kulturen, hvor læring, sparring, tværfaglig koordinering og tæt samarbejde prioriteres. Dette hele tiden til gavn for de borgere som har behov for et forløb hos os. Vi er stolte af vores arbejde og de resultater, som vi skaber sammen med borgerne.

Vi har et tæt og godt samarbejde med en speciallæge i geriatri, som er fysisk til stede en gang om ugen, og som er med til at lægge en lægefaglig plan for den enkelte borger, som er forebyggende i forhold til indlæggelser på sygehuset. Det skaber nogle gode forløb for den enkelte borger, mens de er på RCS.

Gruppen af medarbejdere består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og en fast gruppe af ikke uddannede medarbejdere. Det tværfaglige team består af fysioterapeuter, ergoterapeut og diætist. Vi har et godt samarbejde med fagligheden som fælles omdrejningspunkt. 

Vi forventer, at du

  • Er fagligt velfunderet og ynder at arbejde med borgeren i centrum også om natten
  • Har rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver samt håndtering af ustabile borgere med komplekse og akutte problemstillinger
  • Er god til at bevare roen med et fagligt overblik i akutte situationer
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til borgeren og de pårørende
  • Er engageret, initiativrig og bidrager med gode refleksioner og faglig sparring
  • Er god til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med Randi, som er din makker om natten
  • Er mødestabil


Vi kan tilbyde en arbejdsplads med

 

  • Med stor variation i opgaverne hos den enkelte borger – men hvor rehabiliteringstanken også fylder om natten
  • Fokus på et højt fagligt niveau med mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for at anvende dine faglige kompetencer og komme med faglige inputs
  • Fagligt kompetente kolleger, som gerne sparrer og deler deres viden
  • Et varmt og humoristisk team
  • Samarbejde med demenskoordinator
  • Gode muligheder for faglig udvikling i form af kurser og temadage
  • En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel


Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026 eller efter aftale. Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn. 

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Stevnshøj Pleje- og rehabiliteringscenter, er du meget velkommen til at kontakte Konstitueret fagkoordinator og sygeplejerske Louise Syv Hansen, 23697895 eller Centerleder Annette Svensson, 2046 2506.

Louise er tilbage fra sommerferie mandag 3. august. Annette er tilbage fra ferie mandag 10. august.

Ansøgningsfrist: fredag 14. august 2026 kl. 23:59

Samtaler vil blive afviklet tirsdag 18. august 2026. 

Stevns Kommune er en røgfri arbejdsplads og vi har meget fokus på sygefraværet.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejersker til Børn og Unge Afsnit, Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg

Viborg

Brænder du for børne- og ungesygepleje? Drømmer du om at arbejde et sted med høj faglighed, varmt kollegaskab og humor i hverdagen? Så er et vikariat måske lige noget for dig.

Her midt i sommervarmen er vi begyndt at forberede vintersæsonen. Vi har flere børn indlagt i vintermånederne, og derfor opnormerer vi med 2 tidsbegrænsede stillinger.

Det ene stilling er med start 1. oktober 2026, og det andet med start 1. november 2026. Begge stillinger udløber 28. februar 2027. Begge stillinger er på 37 timer/ugentligt.

Om stillingen 
Vi søger sygeplejersker, der trives med at arbejde tæt sammen med børn, unge og deres familier. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel — når familierne går glade herfra, når det svære lykkes, og når vi sammen skaber trygge oplevelser for børnene, selv i de mest udfordrende situationer.

Du kommer til at arbejde i skiftende vagter med omkring 12 aften- og/eller nattevagter på 6 uger og hver 2. eller 3. weekend afhængigt af dit ønske. Ved 3-weekendsordning arbejdes der 12-timers vagter i weekenden.

Vi søger dig, der:

  • Kan bevare ro og overblik i travle og akutte situationer

  • Har erfaring med akutte og hurtige patientforløb

  • Er fortrolig med at arbejde med forskelligt teknologisk apparatur

  • Har erfaring med MidtEPJ

  • Har lyst til at informere og undervise børn, unge og forældre — kommunikation og pædagogik er en stor del af vores arbejde

  • Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt

  • Vægter humor og omsorg højt


Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med CPAP/highflow

  • Har lyst til at arbejde med studerende

  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde

  • Har gå-på-mod og lyst til at lære nyt 

  • Har erfaring med at arbejde med børn


Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt miljø, hvor du udvikler dig gennem erfaring, kurser, interessegrupper og tværfaglige konferencer. Vi søger aktivt ny viden, udvikler og bruger blandt andet Fundamentals of Care til at udvikle sygeplejen. Mange af os indgår i tværfaglige teams med mulighed for fordybelse i forskellige fagområder.

Struktureret oplæring med et onboardingprogram, tilknytning til en sygeplejefaglig mentor og erfarne kolleger, der altid står klar til sparring. Hos os findes der ikke dumme spørgsmål — vi hjælper hinanden, når der er behov for det.

Et kollegaskab, der bærer præg af gensidig respekt, omsorg og humor. Vi har højt til loftet, interesserer os for hinanden både fagligt og personligt, og vi passer på hinanden. Som en kollega siger: "Vi har humor i alt, vi gør — vi har sans for at drille på den fede måde."

Fleksibilitet i hverdagen med mulighed for ønskeplaner, som efterkommes i det omfang, det kan lade sig gøre. Kolleger, der hjælper med vagtbytter, når livet kræver det. Vi lytter til den enkeltes livssituation.

En afdeling med godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder side om side og ligeværdigt. Vi fejrer hinandens succeser, støtter hinanden i svære perioder og går både glade til og fra arbejde.

Om Børn og Unge Afsnit 
Vi modtager alle kategorier af børn og unge mellem 0 og 18 år, både akutte og planlagte, herunder også kirurgiske patienter. Under sengeafsnittet hører også en dagklinik, hvor vi på alle hverdage tager imod ambulante patienter til forskellige undersøgelser og behandlinger.

Vi er en bredt sammensat personalegruppe med både meget erfarne og nyere uddannede sygeplejersker. Alle brænder for børne- og ungesygeplejen med det klare mål at sikre barn, ung og forældre en positiv oplevelse af indlæggelsen.

Vi arbejder tværfagligt på børns og unges præmisser sammen med skolelærere, psykologer, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og sekretærer. Derudover har vi besøg af Legehelte, hospitalsklovne og en tryllekunstner flere gange om ugen — de er vigtige samarbejdspartnere i vores hverdag.

Om natten lukker akutmodtagelsen på 2. sal, og patienter samt personale flytter til sengeafsnittet på 6. sal.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Pernille Karlskov på tlf. 78 44 55 11. 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandad den 24. august 2026.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 27. august 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

STEEN NEUMANN

Handicaphjælper søges

Horsens

LIDT OM MIG:
Jeg er en mand som bor i Lund udenfor Horsens.  Jeg har muskelsvind og sidder i el-kørestolsbruger. Jeg har en hund, så du skal være glad for hund, så det er en fordel at du ikke er allergisk, overfor hund.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en handicaphjælper til ca. 36 timer pr. uge. Vagterne er af ca. 12 timer (ca. kl. 09.30 – ca. kl. 21.30, eller ca. kl. 21.30 - ca. kl. 09.30).
Jeg arbejder i Aarhus, så en normal hverdag hos mig vil være at køre mig på arbejdet, følge mig i løbet af dagen og hjælpe mig med håndsrækninger på arbejdet.

Du indgår i en vagtplan med andre hjælpere og det er nødvendigt, at du er meget fleksibel, ikke er genert/sart/blufærdig og at du er samarbejdsvillig mht. arbejdstider mm.

Du skal bl.a. hjælpe mig med al personlig pleje, at komme af og i tøjet, i og op af sengen m.m. Der vil også være arbejdsopgaver som for eksempel rengøring, oprydning, madlavning med mere.

Ordenssans er et must.

Du behøver ingen erfaring som handicaphjælper.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B, du skal køre en stor handicapbil

  • Fleksibel ved ferie og sygdom

  • Du er ikke ryger

  • Selvstændig

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

LØN:
Du aflønnes med en grundtimeløn på kr. 152,22. Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning. Medsend gerne dit CV samt billede af dig. Evt. anden runde samtale afholdes efter nærmere aftale.

Vær opmærksom på, at jeg ikke gemmer ansøgninger eller cv´er med mindre andet er aftalt.

Håber at have vakt din interesse.

MANDLIGE ANSØGER FORETRÆKKES.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Du får nu mulighed for at blive introduktionslæge i Medicinsk Afdelings fantastiske rammer i Gødstrup, hvor vi tilbyder et super godt uddannelsesmiljø og hele 8 medicinske specialer.

Herning

Til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup søger vi introduktionslæger i intern medicin med ansættelse pr. 1. november eller efter aftale.

Vi er en stor medicinsk afdeling med overlæger, speciallæger og hoveduddannelsesforløb i specialerne endokrinologi, gastroenterologi/hepatologi, geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og reumatologi. Derudover har vi hoveduddannelsesforløb i kardiologi, onkologi, akut medicin og almen medicin.

Som introduktionslæge vil du opnå fortrolighed med udredning og behandling af et bredt udsnit af intern medicinske patienter. Man er som introduktionslæge typisk tilknyttet 1-2 specialer/halvår. Hvis man har særlige ønsker til speciale, må det gerne uddybes i ansøgningen, så vi kan tage hensyn til det, når vi fordeler specialer efter ansøgers ønsker og afdelingens behov.

Organisation og funktion

Afdelingen råder over 96 sengepladser fordelt på 4 sengeafsnit: Sengeafsnit for Blodsygdomme, Lunge- og Infektionssygdomme, Nyre-, Tarm- og Leversygdomme samt Ældresygdomme. Alle de medicinske specialer har ambulant funktion (klinikker), ligesom afdelingen har en Klinik for Dialyse og en Klinik for Medicinsk Udredning.

Der foregår klinisk forskning inden for alle specialer, ligesom der i afdelingen er etableret et forskningsudvalg på tværs af specialer og faggrupper.

Arbejdstilrettelæggelse

Der er etableret fem vagtlag. Fra kl. 16.30 – 08.30 varetages vagten af to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt; alle med tilstedeværelsesvagt:

  • En forvagt kl. 08.00 – 17.00
  • En mellemvagt kl. 08.00 – 17.00
  • To mellemvagter kl. 16.30 – 08.30
  • En bagvagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30
  • En speciallægevagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30

Introduktionslægen indgår fortrinsvist i mellemvagtslaget.

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

Det kliniske arbejde består ud over af vagtfunktionen af stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med individuelle forskelle i forhold til specialetilknytning.

Andre forhold

I Medicinsk Afdeling tilbyder vi et trygt og udfordrende uddannelsesmiljø og prioriterer uddannelse højt. Vi afholder samlet morgenkonference med både intern og ekstern undervisning, faste journal clubs, kompetencetræning i intern medicinske kompetencer og færdighedstræning. Middagskonferencerne er specialeopdelte med mulighed for at gå i dybden med kliniske cases. 

Vi vægter, at din uddannelse sker i en tryg atmosfære, hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin.

Du kan læse mere om afdelingen her:

https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/

Du kan også følge afdelingen på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der er mulighed for at opnå løntillæg i henhold til aftale om Lokal Løn:

http://vest.intra.rm.dk/siteassets/mit-hospital/personale/lon-personaleforhold/overenskomster/lokal-londannelse/lonaftale-yl-hev_20.3.pdf

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan læses her

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge med uddannelsesansvar Jørn Starklint på mail Joern.Starklint@goedstrup.rm.dk 

Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.

Vi vil glæde os rigtigt meget til at modtage din ansøgning senest søndag 16. august 2026.

Samtaler vil finde sted mandag 24. august.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Borgerens Faste Team, Distrikt Vodskov

Aalborg

Brænder du for at gøre en forskel for borgere med behov for pleje og omsorg i eget hjem og sætte din faglighed i spil i et tværfagligt miljø - så har du muligheden for at blive en del af Distrikt Vodskov – Borgerens Faste Team.

Distrikt Vodskov dækker den nordlige del af Aalborg kommune og består af Social- og sundhedshjælpere, Social- og sundhedsassistenter og Sygeplejersker. 

Det er vores prioritet, at vi kontinuerligt arbejder for at styrke vores faglige indsats, samt har fokus på samarbejde - både i arbejdsfællesskabet og med borgere. Derforuden er vi en arbejdsplads som bestræber os på at vise rummelighed og plads til forskellighed.

Lidt om stillingen 

  • En ledig stilling som Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent i aftenvagt
  • Mulighed for en fleksibel vagtplan, dog med arbejde hver 2. weekend

Dine primære opgaver vil være:

  • Selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag i tæt samarbejde med det koordinerende planlæggerteam og dit team
  • Varetagelse af pleje- og omsorgsopgaver med afsæt i social- og sundhedshjælperens ansvar og kompetencer.
  • Du tager ansvar i det sociale fællesskab og i at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Du tager aktiv del i forandringer og har mod på at afprøve nye tiltag

Faglige kompetencer:

Du har: 

  • Erfaring med sundhedsfaglig dokumentation ud fra gældende krav og retningslinier
  • Du kan arbejde rehabiliterende med borgerne i centrum 
  • Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden
  • Kendskab til Cura – men det er ikke et krav
    Send ansøgning

Personlige kompetencer:

  • Selvstændig ind i opgaveløsningen 
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner 
  • Løsningsorienteret i opgaveløsningen 
  • Ansvarsfuld
  • Positiv indstilling til arbejdsopgaver 
  • Bidrage til et velfungerende team

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt. 

Arbejdsstedets adresse: 

Storemosevej 12, 1. sal, 9310 Vodskov

Vil du vide mere?

Kontakt leder Stine Brix på telefon 24897618

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DTU Space

Deltidsansat akademisk medarbejder til projektet ArcFresh - DTU Space

Lyngby-Taarbæk

Vi søger en dygtig og engageret akademisk medarbejder på deltid til at arbejde med behandling af primært datasæt fra Copernicus Marine Environment Monitoring Service (CMEMS). Hastigheds- og salinitetsdata skal omsættes til transportestimater gennem de enkelte gates i Arktis. Der skal sammenlignes og valideres i forhold til andre observations- og modeldatasæt for at vurdere kvaliteten af CMEMS-data og de beregnede transporter.

Jobbet
Du kommer til at arbejde i et forskerteam ledet af professor Ole Baltazar Andersen. Du vil have ansvar for processering og behandling af ovennævnte data samt bidrage til analyse og kvalitetssikring af resultaterne.

Stillingen er en deltidsansættelse på 10 timer om ugen.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk baggrund inden for eksempelvis geofysik, oceanografi, klimatologi, datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende.

Vi forventer, at du:
  • Arbejder sikkert og selvstændigt i Python.
  • Har relevant bacheloruddannelse indenfor Environmental engineering
  • Har erfaring med behandling og analyse af større datasæt.
  • Kommunikerer tydeligt om udfordringer og problemstillinger.
  • Deltager i projektmøder efter behov.
  • Bidrager med input til den faglige og metodiske løsning af opgaverne.

Hvad tilbyder vi dig
Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø sammen med andre unge forskere og PhD’er. Du vil være med til at bidrage til at løse nogle af de centrale klimaproblemstillinger i Arktis.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer.

Ansættelsesdato vil være 1. september 2026 og frem til 31. december 2026.

Dit arbejdssted er DTU Lyngby Campus, bygning 328.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 6. august 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor, Ole Baltazar Andersen, oa@space.dtu.dk.

Læs mere om afdelingen Geodæsi og Jordobservation (GEO) her: www.space.dtu.dk/Afdelinger/geodaesi-og-jordobservation.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TalentX ApS

Bogholder søges til Triple Trading

Slagelse

Er du struktureret af natur, fordi du ikke kan lade være? Har du erfaring med bogholderiet, og er det opgaver du får energi af at løse? Har du høje forventninger til både dig selv og dem omkring dig, ift. aftaler og kvalitet?

Så skal du læse videre!

Vi er nemlig på udkig efter en bogholder, som skal joine teamet i Slagelse, og hjælpe med at holde maskineriet kørende når det gælder økonomien. Vi er en virksomhed med sund økonomi og store ambitioner.

Timer: Fuldtid
Tiltrædelse
: Hurtigst muligt
Arbejdssted
: Slagelse (H. P. Hansens Pl. 32, 4200)

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!

  • Du er meget detaljeorienteret af natur. Du får energi af opgaver der handler om rutiner, orden, kvalitet og at have godt styr på detaljen. Du dobbelttjekker dine ting, ikke fordi du skal, men fordi du ikke selv kan lade være.

  • Når du har lavet en aftale, tager du 100% ansvar for den. Du føler et stærkt psykologisk ejerskab for at følge den til dørs, da du føler at dit gode ry afhænger af det.

  • Du finder det nemt at planlægge og prioritere. Du skaber hurtigt et godt overblik, og du kan bedst lide at vide at du har styr på planen og de næste steps. Det er vigtigt for dig.

  • Du tænker ofte ”hvordan kan vi gøre det her bedre / smartere / hurtigere?”. Du kan lide at optimere på processer og opgaver, fordi det føles fedt at knække koden til at effektivisere dem.

  • Du kan lide at være effektiv, og at have nogle klare mål at løbe efter. At arbejde sig igennem to-do listen, og se tilbage på færdige opgaver, giver dig energi. Når udfordringer opstår undervejs, kilder det lidt i fingrene for at løse dem. Du er ikke bange for selv at tage fat i tingene.

  • Tal og data føles naturligt let for dig at dykke ned i. Det giver dig energi at arbejde med tal, og du finder også nemt mønstre og sammenhænge, fordi du altid gerne vil forstå tingene godt.

  • Du kan hurtigt forholde dig til ny viden, og hvad den betyder. Du er nysgerrig, og hurtig til at lære nyt og sætte det i brug bagefter. Du finder det generelt stimulerende at lære nyt.


Dine ansvarsområder vil være:

  • Afstemme banker

  • Styring af fakturaflow (bogføring, godkendelse etc.)

  • Betale kreditorer

  • Sende rykkere og kontoudtog til debitorer

  • Vedligeholde debitorer på Leverandørservice

  • Udligne åbne poster, samt løbende afstemme debitorer og kreditorer

  • Bidrage til månedsluk, kvartalsluk og årsregnskab

Hvad vi forventer af dig:

  • Du kommer med relevant erfaring inden for bogholderi. Det vigtigste er ikke hvor mange års erfaring du har, men at du trives med de opgaver, og at du kommer med det rette mindset.

  • Du taler og skriver dansk og engelsk uden problemer.

Om Triple Trading og teamkulturen

Triple Trading sælger emballage, forbrugsvarer og merchandise. Vi driver lager i Danmark, Norge og UK. Ud over lagerdrift leverer vi også direkte fra vores samarbejdspartnere.

Vores værdier og kultur

Vi går efter den mest enkle løsning. Korte kommunikationsveje betyder, at vi hurtigt afklarer projekter på tværs af afdelinger. Det er afgørende for, at vi kan handle hurtigt og præcist for vores kunder.

Tonen er uformel, både mellem kolleger og ledelsen, og den flade struktur skaber kort vej fra idé til beslutning.

Teamet og hverdagen

Du bliver del af et team præget af tillid og højt til loftet, hvor din holdning tæller. Vi lægger vægt på, at du tør tage ansvar, byder ind med idéer og udfordrer eksisterende løsninger konstruktivt.

Tempoet er højt, og du skal kunne holde overblikket, når flere projekter og afdelinger er i spil samtidig.

Frederik vil være din daglige leder og sparringspartner, men i kraft af virksomhedens flade struktur, vil du også komme til at arbejde meget sammen med COO Nicolai, som er hovedansvarlig for firmaets økonomi.

Hvad vi tilbyder

  • Frihed under ansvar (den slags hvor vi faktisk mener det)

  • Et arbejdsmiljø hvor vi forsøger at forstå dig, på en sådan måde, at vi kan spille dig bedst muligt god ift. opgaver, ledelsesstil og teamkultur

  • Grundløn med mulighed for årlig bonus, såfremt budgetter nås

  • Sundhedsforsikring med lønsikring

  • Diverse arrangementer hvert år, såsom sommerfest og julefrokost m.m.

Profilering i rekrutteringsprocessen

I rekrutteringsprocessen bruger vi talentprofiler. Du vil derfor i løbet af processen modtage et link til profilen.

Det handler ikke om at svare rigtigt eller forkert, men om hvorvidt din naturlige adfærd og dine styrker matcher den kontekst du skal arbejde i, her hos os. Du skulle helst gå hjem med armene over hovedet. 

Kan du genkende dig selv i opslaget?

Så ser vi frem til at høre fra dig!

Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:

Rasmus Schelde-Bollin
Recruitment & Talent Specialist
TalentX
Tlf: +45 53 85 93 26
Mail: rasmus@talentx.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Sophienborg Plejecenter

SSH i aftenvagt til Sophienborg Plejehjem

Hillerød

Vil du være med til at skabe tryghed, livsglæde og gode hverdage?
Social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt på Sophienborg Plejehjem

Forestil dig et arbejdsliv, hvor relationer betyder noget. Hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd. Hvor du hver dag er med til at skabe rammerne for et godt liv – hele livet.

Sophienborg Plejehjem søger vi en social- og sundhedshjælper til vores somatiske enhed i aftenvagt pr. 1.september 2026 – eller efter aftale.

Om Sophienborg Plejehjem
Sophienborg Plejehjem er et moderne plejehjem beliggende naturskønt i Hillerød Vest. Vi er organiseret i små huse/bofællesskaber med 7–9 boliger i hvert, hvilket giver ro, nærhed og overskuelighed – både for beboere og medarbejdere.

Vi arbejder ud fra Leve-Bo-principperne og har fokus på:
  • hjemlighed og det gode hverdagsliv
  • beboerens selvbestemmelse og livshistorie
  • personcentreret omsorg og socialpædagogiske metoder
  • rehabiliterende tilgang og tidlig opsporing.
Vi er stolte af at have ry for at være en god arbejdsplads – og det gør vi os fortsat umage for at leve op til.

Din rolle hos os
Hos os arbejder vi målrettet for, at den enkelte beboer kan leve livet – hele livet – med tryghed og velbefindende. Det betyder bl.a., at du:
  • inddrager beboerne aktivt i hverdagens aktiviteter
  • bidrager til trygge relationer og stabile rammer
  • samarbejder tæt med kolleger og pårørende
  • er nysgerrig på din egen praksis og relationer
  • arbejder med pædagogiske handleplaner og dokumentation.

Vi står sammen – også når opgaverne er komplekse, og hverdagen kræver ekstra omsorg.

Hvem er du?
Vi søger dig, som:
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har god situationsfornemmelse og et roligt overblik
  • arbejder fagligt, fleksibelt og med et positivt mindset
  • trives med både selvstændigt arbejde og teamwork
  • har flair for dokumentation
  • møder både beboere, pårørende og kolleger med en anerkendende tilgang.

Hvad tilbyder vi?
  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • grundig introduktion og løbende støtte
  • indflydelse på egen arbejdsdag
  • en hverdag med mening – og plads til både alvor og smil.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og mærke stemningen, er du meget velkommen til at kontakte:
  • områdeleder Annika Egholm Skovsgaard, telefon 72 32 69 82.
Besøg kan aftales efter forudgående aftale.

Ansøgningsfrist
7. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fagligt dygtig pædagogisk medarbejder til Isbjørnen (barselsvikariat)

København

Brænder du for relationsarbejde med børn?
Isbjørnen søger en pædagog, en pædagogisk assistent eller en pædagogmedhjælper med stor erfaring fra dagtilbud til et barselsvikariat i Isbjørnens hjemmebørnehave. Du er stærk og nærværende i relationen til børn, kolleger og forældre, og brænder for at skabe rammer for udvikling og læring hos børn, og derved bidrage til det gode børneliv.

Om klyngen
Isbjørnen er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A, som er en 0-6-års klynge, der breder sig ud over midten af Valby. Vi har et fælles værdigrundlag i klyngen og Isbjørnen, hvor vi tror på, at vi som samfund har brug for mennesker med vidt forskellige kompetencer, der evner at rumme stor mangfoldigehed, og at børns udvikling er afhængig af de relationer og den kontekst, de indgår i. Derfor arbejder vi med, at læringsmiljøet indrettes og justeres efter børnenes behov, så alle børn føler, de har værdi for fællesskabet. Det betyder, at læringsmiljøet skal være inkluderende for børn med forskellige behov. Det gør vi ved at

  • ændre i miljøet fremfor at barnet skal tilpasse sig
  • se børns styrker før deres udfordringer
  • tro på, at alle børn gør det bedste, de kan, og gerne vil være en del af fællesskabet
  • at omtale børn positivt – altid – og at de voksne tager ansvar for at finde ind til det, der kan stå i vejen for et barns udvikling og læring
  • fællesskabet styrkes, da det er rammen for barnets dannelse og udvikling
  • guide børnene i en positiv tone, individuelt og i fællesskabet
  • arbejde ud fra Low Arousal-tilgange og metoder, hvordan de voksne støtter børnene med affektregulering ift. egne følelser
  • arbejde med Sprogtrappen, sproglige læringsmiljøer og 'Årets bog', hvor vi sparrer med vores kolleger i klyngen i vores fælles klyngesprognetværk
Om Isbjørnen
Isbjørnen er en stor institution med en hulens masse medarbejdere. 65 mænd og kvinder, der er kampparate til at give vores 270 børn den bedst mulige læring og udvikling. Det kan virke uoverskueligt i starten. Men efter den første navneforvirring har lagt sig, så vil du opdage styrken ved at have så mange dygtige kolleger, som du kan trække på både med hensyn til viden og erfaring. Og så er der altid et nyt øre, der ikke har hørt om den lækre restaurant, du var på i weekenden, eller den sjove ting, som lille Mette sagde på stuen i dag.

De mange mennesker gør dog ikke, at intimiteten går tabt. Du har din egen stue, der sammen med en anden stue udgør et team. Så du kan stadig knytte tætte bånd med en mindre gruppe børn og kolleger.

Børnehaven er delt op i tre teams á to stuer i Valby og et team med to stuer, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm. Vuggestuen er opdelt i to afdelinger med fire stuer i Lillebjørn og fire stuer i Mosestykket.

Vi arbejder meget struktureret omkring organisering af de daglige aktiviteter med synlige ugeplaner for vores forældre ud fra vores fælles årshjul i Isbjørnen. Vi har stort fokus på de udviklingsmuligheder, der er i de daglige rutiner og overgange i dagligdagen, hvor børnene støttes i at blive selvhjulpne og i at få øje på hinanden i fællesskabet – alt sammen for at skabe de bedste rammer for læring for alle børn.

Som pædagogisk medarbejder i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem stort fokus på det faglige – både individplan og som et organisatorisk mål – altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.

Alle uddannede pædagoger har 1-1.5 times forberedelsestid om ugen til handleplaner, forældresamtaler m.m.

Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.

Forventninger til dig
Du har en høj faglighed, er er nærværende i din pædagogiske praksis, du udfører og evaluerer pædagogiske aktiviteter i samarbejde med dine kolleger. Du skal i Isbjørnen kunne skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i vores værdigrundlag og metoder. Vi forventer, at du har en anerkendende kommunikation til børn, forældre og kolleger, og du skal kunne navigere i en til tider uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Vigtigst er det dog, at du er engageret og føler stor arbejdsglæde ift. det pædagogiske felt. Ligeledes har du stort forandringsmod og med på alle de forandringer, en hverdag kan bringe.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er ledigt fra den 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 35 timer om ugen, og vi forventer, at vikariat ca. løber til maj/juni 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan kontakte pædagogisk leder Tina Bach Larsen i børnehaven på 24 77 02 32/es6y@kk.dk, hvis du har spørgsmål.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sophienborg Plejecenter

SSA i dagvagt til Sophienborg Plejehjem

Hillerød

Social- og sundhedsassistent til dagvagt til Sophienborg Plejehjem
– vær med til at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere
Vil du gøre en forskel hver dag? Og ønsker du at arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og omsorg går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger til dagvagt på Sophienborg Plejehjem.

Om os
Sophienborg Plejehjem er et moderne plejehjem beliggende i naturskønne omgivelser i Hillerød Vest. Vi er opdelt i mindre, overskuelige bofællesskaber med 7–9 boliger, hvor vi skaber trygge rammer og hjemlige omgivelser.

Hos os arbejder vi ud fra Leve-Bo-principperne, hvor det gode hverdagsliv er i centrum. Vi har fokus på det enkelte menneske og støtter beboerne i at leve et liv med størst mulig selvbestemmelse, tryghed og livskvalitet.

Vi arbejder bl.a. med:
  • personcentreret omsorg og socialpædagogiske metoder
  • rehabiliterende tilgang og tidlig opsporing
  • pædagogiske handleplaner som aktivt redskab
Vi er stolte af at være en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold.

Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt med opstart 1. september 2026 eller efter aftale.

Hos os får du mulighed for at:
  • skabe nærvær og livskvalitet i beboernes hverdag
  • tage ansvar og bruge dine faglige kompetencer
  • være en del af et team, hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • arbejde med inddragelse af både beboere og pårørende.

Vi lægger vægt på, at du
  • har et godt overblik – også i en travl hverdag
  • har høj faglighed og lyst til udvikling
  • er fleksibel, positiv og samarbejdsorienteret
  • arbejder selvstændigt – men også trives i et team
  • har flair for dokumentation
  • møder beboere og kollegaer med en anerkendende tilgang.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et plejehjem, hvor vi:
  • prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • støtter hinanden – både fagligt og menneskeligt
  • har fokus på udvikling og refleksion
  • sammen skaber de bedste rammer for beboernes liv.

Vi investerer i dig – særligt i rollen som SSA
Hos os er SSA’erne en vigtig del af vores faglige fællesskab, og vi prioriterer kompetenceudvikling højt og systematisk.

Du får blandt andet:
  • målrettet udvikling inden for SSA’ernes kerneopgaver
  • undervisning og faglig sparring om demens, socialpædagogik og tidlig opsporing
  • mulighed for deltagelse i kompetenceforløb
  • en hverdag, hvor din faglighed gør en reel forskel.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
  • områdeleder Annika Skovsgaard på telefon 72 32 69 82
  • administrationen på 72 32 69 00

Vi tilbyder også gerne et besøg efter aftale.

Ansøgningsfrist
den 7. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling