WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

3Kløveren

Pædagog til Margueritten

Helsingør

Hej!

Vi er 12 børn mellem 6 og 16 år, som bor sammen på Margueritten i Snekkersten. Vi er meget forskellige, og vi har alle udviklingshandicap og forskellige tillægsdiagnoser. Derfor har vi brug for lidt ekstra hjælp i vores hverdag.

Vi har brug for en voksen tæt på os hele dagen. En, der kan hjælpe os med alt fra at spise og komme i bad til at lege, lære nye ting og være sammen med os, når vi har brug for en tryg hånd. Nogle dage har vi brug for ro og struktur, og andre dage har vi masser af energi og lyst til sjov og ballade.

Selvom vi har brug for hjælp, er vi stadig børn ligesom alle andre. Vi elsker at grine, lege, høre musik, tage på ture, være kreative og opleve nye ting. Vi kan meget mere, end man måske lige tror – især når vi har en voksen ved vores side, som tror på os og hjælper os på vej.

Måske er det dig, vi leder efter?

Vi håber, du er uddannet pædagog eller har en anden relevant pædagogisk eller socialfaglig uddannelse. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære os at kende og være med til at skabe en tryg, forudsigelig og sjov hverdag.

Vi bliver ekstra glade, hvis du:

  • møder os med tålmodighed, nærvær og nysgerrighed.
  • kan bevare roen – også når vi har det svært.
  • kan dokumentere vores udvikling og arbejde fagligt med pædagogiske mål.
Det fortæller de voksne, at du også skal vide

De voksne siger, at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og deler viden. Du får en grundig introduktion, løbende supervision og faglig sparring fra både kolleger, en faglig koordinator og et tværgående specialteam.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på både børnenes trivsel og et godt arbejdsmiljø, og hvor du får mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer.

Du arbejder i en fast 4-ugers vagtplan med fri hver anden weekend, og vi holder personalemøde hver 14. dag.

Hvis du spørger os...

... så håber vi bare, at du har lyst til at være en vigtig voksen i vores liv. En, der kan se muligheder frem for begrænsninger, glæde sig over de små fremskridt sammen med os og være med til at give os en tryg og meningsfuld hverdag.

Vi glæder os til at møde dig.

Hilsen alle os børn på Margueritten

-------------------------------------------------

Der indkaldes løbende til samtaler.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til FOA og SLs døgnoverenskomst for enten omsorgsmedhjælper, socialpædagog, social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent samt lokale tillæg. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet reference og børne- og straffeattest.

Region Hovedstaden er røgfri i hele arbejdstiden.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi opfordrer derfor til, at du ikke har alder og billede på dit CV.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kristrup Skole

Børnehaveklasseleder til midlertidig stilling til Kristrup Skole

Randers

Kristrup Skole søger børnehaveklasseleder til midlertidig stilling

Kristrup Skole søger en børnehaveklasseleder til midlertidig stilling fra 1. september 2026 til 31. juli 2027 med mulighed for forlængelse. Hvilket vil blive drøftet på et senere tidspunkt i ansættelsesforløbet.

Om jobbet:
Vores kommende 0. årgang består af ca. 100 skolestartere. De startede på skolen i vores førskolegruppe den 1. marts. I førskolegruppen lærer børnene skolen at kende og vi ser børnene an, så vi har mulighed for at sammensætte de bedste klasser.
På vores 0. årgang er der et tæt samarbejde mellem børnehaveklasseledere og årgangspædagoger om elevernes faglige og sociale læring og trivsel. Vi arbejder på at minimere overgange og skabe sammenhæng i elevernes samlede skoleforløb.
Som børnehaveklasseleder hos os vil du få din daglige gang i 2 af klasserne på årgangen, hvor du deler klasselæreropgaven med en børnehaveklasseleder samt klassepædagogen.

Desuden skal du være indstillet på at morgenåbne i SFO én dag om ugen. Kl. 6.30 til 8.00

Ugentligt timetal i stillingen vil være: 37 timer

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra skoleverdenen
  • Er en tydelig og omsorgsfuld klasseleder
  • Er inkluderende i din tilgang til børn og voksne
  • Prioriterer både faglighed og trivsel højt
  • Er god til at skabe værdifulde relationer til alle elever
  • Møder og udfordrer den enkelte elev på dennes niveau
  • Sætter rammerne for det gode klassemiljø
  • Mestrer at undervise på en legende og motiverende måde i alle børnehaveklassens kompetenceområder
  • Trives i tæt samarbejde
  • Ønsker at bidrage til videreudviklingen af den gode skolestart i samarbejde med årgangsteamet og ledelsen på skolen
  • At du er mødestabil
  • At du udstråler glæde og engagement


Vi tilbyder dig:

Gode forberedelsesfaciliteter. Hver årgang har eget forberedelsesrum. Vi har forholdsvist nyrenoverede faglokaler og legeområder. Vi har en kolonihave med udekøkken, bålplads og gode toiletforhold i gåafstand til skolen.
Et stærkt kompetencecenter med dygtige lærere og pædagoger, der understøtter skolens inklusion. Vi har uddannede vejledere inden for fagene dansk og matematik.
Et tæt samarbejde med daginstitutionerne i vores distrikt samt de to andre skoler i Sydbyen.
En skole i udvikling. På Kristrup skole har vi et dygtigt og ambitiøst personale, der er gode til at inkludere og som vægter et højt fagligt niveau for alle vores elever.

Om skolen:
Vores mål er at lave en skole, der er tilpasset elevernes behov. Vi bruger bl.a. Co-teaching som et redskab til at inkludere alle bedst muligt. Derfor er vi to voksne 11 lektioner om ugen.
I skoleåret 26-27 vil vores primære indsatsområde være ” Alle med i skolestart”. Hele det pædagogiske personale arbejder med at højne kvaliteten i undervisningen gennem samarbejde i fagteams.
Vores lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i årgangsteams. Der er fastlagt årgangs-teammøder hver uge.
Vi har en tydelig ledelse.
En arbejdsplads, som ligger i et område med velfungerende og ressourcestærke børn og forældregruppe samt en engageret skolebestyrelse.

Vi har et stort fokus på at tage godt imod vores nye kollegaer, og dette kommer til udtryk gennem vores mentorordning og opstartssamtaler.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Skoleleder Nicolaj Boie på telefon 20 27 83 64.
Pædagogfaglig leder Mark Gandrup Skougaard på telefon 20 47 06 70.

Om os:
Kristrup Skole ligger i Randers SØ. På Kristrup Skole er der ca. 600 elever og ca. 100 medarbejdere. Med vores vision som pejlemærke arbejder vi alle målrettet for at skabe de bedste rammer for børnenes læring og trivsel. For at lykkes med dette er vores tilgang til arbejdet positiv og præget af stor nysgerrighed for at videreudvikle vores arbejdsplads. Vi insisterer på gode samarbejdsevner og høj faglighed, uanset hvor i organisationen vi arbejder.
I SFO har vi mange traditioner, som vi er stolte af f.eks. markedsdag, fejring af højtider og deltagelse i musikfestivalen Vilde Vulkaner.

Vores motto er: Glade børn lærer bedst og vi tager alle et medansvar for, at skolens pædagogiske og fysiske rammer er gode, og vi er stolte over at videreformidle den gode fortælling om Kristrup Skole.

Ansøgningsfrist onsdag den 5. august kl. 23.59.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 32

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagog til Voel Skole

Silkeborg

Voel Skole søger pr. 1. september eller 1. oktober 2026 en pædagog til en fast stilling på 32 timer pr. uge.

 
Voel Skole

Voel Skole er en fantastisk landsbyskole med 170 vidunderlige børn fra børnehaveklasse til 6. klasse. Voel Skole er et godt sted at være barn. Her går trivsel og faglig udvikling hånd i hånd. For os er det essentielt, at alle børn oplever at være en del af Voel Skoles fællesskab. 

Vi har blandt andet daglige morgensamlinger med sang og fortælling, fælles emne- og projektuger, venskabsklasser, legepatrulje, fællessamlinger for hele skolen samt flere former for parallelagt og/eller aldersintegreret undervisning og aktiviteter på tværs af årgange og klasser.

 
Om jobbet

Som pædagog på Voel Skole er du en del af både fritiden og skoletiden. 

I skoletiden vil du blive klassepædagog i en indskolingsklasse. Som klassepædagog er det din opgave, i samarbejde med klasselærerne, at skabe et godt læringsmiljø i klassen og understøtte de børn, som har brug for lidt ekstra. Du vil også være en del af idrætsundervisningen i indskolingen og deltage i andre undervisningsaktiviteter.

I SFO og klub skal du bidrage til de fritidsaktiviteter, som børnene kan deltage i. Der er plads til mange forskellige aktiviteter, og vi vil gerne høre, hvad du særligt brænder for. Derudover vil du naturligvis deltage i de øvrige opgaver, der hører til et fritidstilbud. SFO og klub varetages af de samme pædagoger og medhjælpere, og dagen planlægges i fællesskab. Her er fokus på spændende aktiviteter, der skaber både bevægelse og fordybelse. Vi er gode til at skabe rammer og rum for stærke fællesskaber i et trygt miljø.

Vi forventer naturligvis, at du er fagligt dygtig og engageret, at du elsker at arbejde med børn og har en bred og dyb forståelse for deres ressourcer og behov.

På Voel Skole er vi sammen om at lave skole, og du skal være klar på, at en væsentlig del af dine pædagogiske aktiviteter og opgaver planlægges og gennemføres i samarbejde med kollegaer. 

Teamsamarbejdet prioriteres højt, og du vil være en vigtig del af det. Du bliver kollega med 19 imødekommende og ambitiøse lærere, pædagoger og medhjælpere, som alle glæder sig til at tage godt imod dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Nilsson Ravn på tlf. 23 42 63 13 eller pædagogisk leder Anette Askov på tlf. 20 88 53 50. Vi afholder ferie og kan først kontaktes fra uge 32. 

Du kan desuden læse om skolens værdigrundlag m.m. på hjemmesiden: www.voel-skole.aula.dk.

Ansøgningsfrist lørdag den 8. august 2026. Samtaler afholdes torsdag den 13. august 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog

Odense

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Lungstedvangen

Ka’ du lege og skabe hverdagsmagi? Så er det måske lige dig, vi har brug for!

Vi søger en engageret, anerkendende og omsorgsfuld medhjælper, som vil være med til at skabe spændende og udviklende læringsmiljøer for vores børnehavebørn. Du skal være god til at danne relationer, kunne lede et mindre børnefællesskab og være klar til at diskutere og justere praksis med dine kolleger, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for vores børn.

Vores hverdag består af en masse rutiner men også både af børne- og vokseninitierede lege. Det er derfor vigtigt, at du kan både hoppe med på børnenes ideer og selv tage initiativ til at igangsætte relevante lege.

Vi har åbent fra kl. 6.15-16.25, så du skal kunne arbejde i dette tidsrum. Ca en gang om måneden har vi personalemøde fra kl.16.30-kl.19, det er obligatorisk at deltage heri.

Om os
Børnehuset Lungstedvangen er et integreret dagtilbud med en vuggestue- og tre børnehavegrupper. Vi er en del af de tilsammen ni dagtilbud, der udgør Børneinstitution Syd-Syd Vest.

Vi er beliggende i Bellinge med gode busforbindelser til omegnen og Odense C, hvor vi ofte gør brug af vores årskort til Zoo. Vi har to el-cykler, som giver mulighed for ture i nærmiljøet med op til 10 børn. Vi har en godt beplantet legeplads med bakket terræn, der giver rige muligheder for motorisk udfoldelse.

Personalegruppen har et godt kollegialt fællesskab og brænder for at udvikle både rammer og indhold i institutionens hverdag.

Vi lægger vægt på nærvær i mødet med børnene og har fokus på, at alle børn skal være en del af både små og lidt større fællesskaber. Det skal være sjovt, udviklende og lærerigt at være barn hos os, så derfor øver vi os på at skabe inspirerende læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børneperspektivet og er begrundet i vores faglighed, så alle børn får mulighed for at trives og udvikles bedst muligt.

Vi arbejder oftest i mindre grupper, så hver enkelt barn har gode muligheder for at komme til orde. Vi forsøger at fremme nysgerrighed på omverdenen, så derfor følger vi børnenes spor og holder af at undre os sammen med børnene.

Om dig

  • Du kan li’ at lege og er ikke bange for at sætte dig selv i spil i samværet med børn og kolleger.
  • Du ser børnenes udvikling og trivsel som din fornemste arbejdsopgave.
  • Du kan se bagom barnets intentioner og møder børnene med nysgerrighed og nærvær.
  • Du er støttende og omsorgsfuld, når der er behov for det men ser også en værdi i at motivere barnet til selvhjulpenhed.
  • Du er stærk i at skabe gode relationer til forældre og kolleger og kan indgå i et respektfuldt samarbejde med disse.
  • Du er åben for andres blik på vores fælles pædagogiske praksis og er villig til både at gi’ og modtage konstruktiv feedback.
  • Du er åben for at afprøve nye ideer og justere praksis, så vi sammen kan gi’ børnene de bedste betingelser for trivsel og udvikling.
  • Du skal være villig til at indgå i flere af vores grupper i løbet af en uge.
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i go’ udvikling.
  • 13 skønne og sjove kolleger, der gerne vil samarbejde og udvikling.
  • Mulighed for at være med til at præge udformningen af vores pædagogiske læringsmiljøer.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt.
  • En ledelse, der arbejder tillidsbaseret, bakker dig op og inviterer til samarbejde.
Har du lyst til at hoppe om bord og tage med på rejsen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og PMF.

Stillingen er fast på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anne Mette Møller-Iversen på tlf. 20 54 37 17 fra uge 31.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 13.8. 2026. Samtaler forventes afholdt den 20.8. 2026.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børn og Unge

Pædagogmedhjælpere til Boulevardens Børnehus

Holstebro

Nærværende og engagerede pædagogmedhjælpere søges til Boulevardens Børnehus

Har du lyst til at være med til skabe trygge rammer og stjerneøjeblikke for vores dejlige vuggestuebørn, og kan du se dig selv på gulvet i sjove og meningsfulde lege med børnene? Brænder du for at arbejde med aldersgruppen 0-3 år, er du initiativrig og har du gå på mod, så kan vi tilbyde 2 spændende pædagogmedhjælper stillinger henholdsvis fra 1. september på 35 timer og 30. september på 37 timer om ugen.
Begge stillinger er års vikariater, grundet vi har personale på uddannelse, dog kan der til den ene stilling evt. være mulighed for forlængelse, dog på mindre timetal.

Boulevardens Børnehus er en integreret daginstitution, der åbnede maj 2022.Vi har plads til 48 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn.
Missionen i vores institution er ”Her bevæger vi børn” og institutionen danner rammen for en hverdag, hvor der er fokus på at skabe mange forskellige typer af bevægelsesglæde for børnene og flere måder at bevæge børn på, alt med udgangspunkt i den styrkede læreplan.

Vi søger pædagogmedhjælpere der:
  • Brænder for at arbejde med børn i alderen 0-3 år.
  • Er imødekommende og har en positiv tilgang til tingene.
  • Er initiativrig og ansvarlig.
  • Er stabil.
  • Er omstillingsparat.
  • Har lyst til at arbejde med børn fra flere etniciteter.


Vi kan tilbyde:

  • En daginstitution med fantastiske rammer.
  • En daginstitution, hvor vi har fokus på kvalitet og kerneopgave.
  • En engageret og faglig dygtig medarbejdergruppe.
  • Fokus på psykologisk tryghed, hvor vi fælles tager ansvar og hjælper hinanden.
  • Fokus på arbejdsglæde.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse skal der foreligge børneattest
Hvis du ønsker yderligere oplysninger er der mulighed for at ringe i uge 31 til vores viceleder Anja Tofte på telefon 22 12 66 93.
Ansøgningen sendes online med frist den 2. august kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag i uge 33.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Naturbørnehuset i Annisse

Omsorgsfuld pædagogisk medarbejder hos Naturbørnehuset i Annisse

Gribskov

Er du god til at lege og gå på opdagelse sammen med børn? Kan du se en sommerfugl, en bænkebider eller en vandpyt som begyndelsen på en fælles oplevelse? Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen.

Naturbørnehus i Annisse er en skøn lille institution i hjertet af Annisse, med plads til 57 udebørnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi er omgivet af naturskønne område, som også afspejler sig i vores dejlige legeplads.
Vi er optagede af at skabe pædagogiske læringsmiljøer, hvor børneperspektivet er i centrum, og hvor både inde - og udemiljøet betragtes som værdifulde læringsrum. Hos os er naturen ikke et tema – den er en del af hverdagen. Vi går på opdagelse året rundt, følger årstidernes skiften og giver børnene erfaringer med naturen gennem leg, fordybelse og fælles oplevelser.

Om os
Naturbørnehuset er et rummeligt og positivt hus, hvor faglige refleksioner og meningsfulde samtaler fylder hverdagen. Vi er børnenes stemme og har altid øje for hvordan vi bedst understøtter deres trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaberne.

Vi bringer vores forskellige kompetencer og fagligheder i spil på tværs af stuer, grupper og teams. Det styrker både vores faglighed og arbejdsglæde. Samtidig sætter vi stor pris på at grine sammen og skabe en hverdag med plads til smil og godt humør.
Vi er en engageret personalegruppe på 14 medarbejdere med høj faglighed, stor respekt for hinanden og et stærkt fællesskab. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste pædagogiske rammer. Vi prioriterer at kunne planlægge og reflekterer sammen på stuemøder hver 14 dag.

Vi har desuden en engageret forældrebestyrelse og forældre, som ønsker det bedste for både deres egne børn og fællesskabet. Vi værner om vores traditioner, blandt andet julefest, sommerfest og arbejdsdage for børn og forældre.

Hos os får du mulighed for
  • Være en del af en engageret personalegruppe med høj faglighed og plads til grin
  • Arbejde i en naturprofil, hvor udelivet er en naturlig del af hverdagen
  • Få indflydelse på hverdagen og bringe dine egne idéer i spil
  • Udvikle dig fagligt gennem refleksion og sparring med kollegaer og ledelse

Om vuggestuen
I vuggestuen arbejder vi ud fra et neuropsykologisk og relationelt perspektiv. Vi ser os selv som positive rollemodeller og har fokus på omsorg, tilknytning, tryghed, nærvær og genkendelige rutiner. Vi tror på betydningen af nærværende og tilgængelige voksne, der skaber et trygt fundament for børnenes trivsel og udvikling.
Vi arbejder ofte i mindre grupper, hvor der er plads til ro, nærvær og gode relationer. Det giver de bedste betingelser for både omsorg, læring og udvikling.
Med vores naturprofil har vi et særligt fokus på børns naturdannelse. Vi bruger naturen aktivt til at vække nysgerrighed, skabe fælles oplevelser og give plads til fordybelse. Vi går ofte på opdagelse ved Arresø, Sommerfuglestien og i de mange grønne områder omkring os. Vi brænder for at give vores yngste børn både små og store naturoplevelser.

Vi søger en kollega, der
  • Arbejder ud fra et anerkendende, positivt og ressourcetænkende menneskesyn.
  • Har interesse for eller erfaring med neuropsykologisk relationel udviklingsleg og tilknytning.
  • Møder børn med omsorg og nærvær.
  • Er nærværende sammen med børnene, og følger deres initiativer og nysgerrighed.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har lyst til at styrke børnenes kendskab til natur og udeliv.
  • Tør undre sig, og være nysgerrigt på praksis og bringe sig selv i spil.

Vi leder ikke efter en som kan det hele fra første dag, du kan være medhjælper, PAU eller pædagog – vi leder efter en kollega, der har lyst til at være nysgerrig, lære nyt og være en del af vores fællesskab.

Hvis du synes en regnorm er spændende, en vandpyt en invitation til leg, og et barns undren er værd at stoppe op ved – så tror vi du vil føle dig hjemme her hos os.

Det praktiske
Hvis du er nysgerrig på os, så kom endelig forbi. Vi vil så gerne møde dig og vise dig vores fantastiske rammer og hverdag.
På grund af sommerferieperioden er der flere kontaktmuligheder.
  • Uge 28 & 32: Kontakt dagtilbudsleder Signe Øland på telefon 72 49 93 65 og aftal en tid til en kop kaffe og et besøg.
  • Uge 30-31: Kontakt daglig pædagogisk leder Camilla Raben-Simonsen på telefon 72 49 64 79.

Stillingen er på 37 timer om ugen og løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelsen

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 14. august 2026. Samtaler afholdes løbende.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ansgars Sogns Menighedsråd

Vi søger en kirketjener, som har hjerte for værtskab og for at skabe en kirke, hvor alle føler sig velkomne.

Aalborg

Vi søger en kirketjener, som har hjerte for værtskab og for at skabe en kirke, hvor alle føler sig velkomne.

Ansgars Kirken har mange aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre både til hverdag og i weekenden. Kirkerummet er lyst og åbent, og danner en flot ramme om sognets gudstjenester, bryllupper, begravelser og koncerter. Ansgars Sognehus er også godt besøgt i ugens løb, og vi søger en person, der vil medvirke til, at alle kirkens brugere får et positivt møde med Ansgars Kirken.

Din profil:

Vi vægter højt at du:

er en fleksibel holdspiller, og vægter samarbejde med kirkens øvrige ansatte højt

er imødekommende og serviceminded og er indstillet på at understøtte og arbejde positivt sammen med kirkens mange frivillige

er initiativrig, struktureret, har ordenssans og er god til at planlægge arbejdsdagen

har flair for såvel teknik som køkkenarbejde

kan arbejde selvstændigt

kan identificere dig med kirkens værdigrundlag – se mere på www.ansgarskirken.dk

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

Som kirketjener ved Ansgars Kirken kan du forvente følgende arbejdsopgaver:

Rengøring, oprydning og vedligeholdelse af kirken og sognehuset.

Medvirken ved kirkelige handlinger såsom gudstjenester, vielser, begravelser og bisættelser, samt øvrige arrangementer og koncerter i kirken og sognehuset

Praktiske opgaver og planlægning i forbindelse med f.eks. kirkefrokoster, koncerter, sognearrangementer, konfirmandundervisning og lejlighedsvise arrangementer m.v. i et tæt samarbejde med kirkens øvrige ansatte og frivillige.

Pasning og tilsyn af bygninger, installationer og udearealer ved kirken.

Udførelsen af arbejdsopgaverne sker i samarbejde med kirkens øvrige kirketjenere.
Det er en fordel, at du er uddannet kirketjener.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. De første 3 måneder er obligatorisk prøvetid. Du skal forvente både dag- og aftenarbejde på hverdage, helligdage og i weekender. Weekendarbejde ca. hver 2-3.uge, samt aftenarbejde ca. 2-4 gange pr måned.

Ansættelsen sker ved Ansgars Sogns Menighedsråd beliggende i Aalborg Budolfi Provsti.

Som ansat ved Ansgars Kirken refererer du overordnet set til menighedsrådet som arbejdsgiver og til kirkens daglige leder. Beskrivelse af Ansgars Kirken kan findes på kirkens hjemmeside www.ansgarskirken.dk

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Hvis du ikke er uddannet kirketjener, er det en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen (forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsopgaver, der ikke kan planlægges med 1 måneds varsel som fx begravelser/bisættelser/opgaver som følge af akut sygdom mm). Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr (nutidskroner).

OK tillæg på 1.391,- kr (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.


Om Ansgars Kirken:

Ansgars Kirken og Ansgars Sognehus ligger centralt i Aalborg lige over for Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Der er ikke tilknyttet kirkegård til Ansgars Kirken. Sognet har ca. 8.400 beboere.

Udover 3 fuldtidsansatte kirketjenere, hvoraf du bliver den ene, er der ansat tre sognepræster, en kirke- og familiemedarbejder, en organist, to kirkemusikere, to kordegne hvoraf den ene også er daglig leder, en international medarbejder, en kirkesanger og et antal voksensangere.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Kirketjenere Jens Lindhardt eller Majbritt Pedersen Rothmann på telefon 98 13 58 25, eller til Daglig leder Charlotte Buus Pedersen på telefon 98 12 32 66 (fra 4.august).

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Ansgars Sogns Menighedsråd på mail 8365fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 17. august 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34/35 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der efter aftale vil blive indhentet referencer.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Pædagog søges til et botilbud, hvor livskvalitet, relationer og udvikling går hånd i hånd

Aalborg

Vil du gøre en reel forskel – hver dag?

Brænder du for at arbejde med mennesker, og ønsker du et job, hvor nærvær, faglighed og humor er lige så vigtigt som dokumentation og struktur?

Så er det måske dig, vi søger til botilbud Ungdomshøjskolen, som er et tilbud for voksne med multiple handicaps.

Hos os bliver du en vigtig del af en hverdag, hvor ingen dage er ens, men hvor alle dage handler om at skabe de bedst mulige rammer for et godt liv.

Hvem er vi?
Ungdomshøjskolen er et døgndækket botilbud for 12 voksne borgere med betydelige fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. Borgerne har forskellige behov for støtte, pleje, kommunikation og socialt samvær.

Fælles for borgerne er, at de har krav på et meningsfuldt liv med:

  • selvbestemmelse
  • oplevelser og aktivitet
  • relationer
  • tryghed
  • udvikling
  • livsglæde

Vi arbejder rehabiliterende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og drømme. Vi arbejder ud fra beskrevne faglige tilgange og metoder. 

Dine opgaver
Som pædagog bliver du en vigtig del af et tværfagligt team, hvor du blandt andet skal:

  • støtte borgerne i hverdagslivet
  • skabe struktur, forudsigelighed og tryghed
  • arbejde med kommunikation og alternative kommunikationsformer
  • planlægge og gennemføre aktiviteter og oplevelser
  • bidrage til dokumentation og målrettet pædagogisk arbejde
  • samarbejde med pårørende, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • understøtte borgernes selvbestemmelse og livskvalitet

Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog
  • har lyst til at arbejde med voksne mennesker med komplekse behov
  • er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • møder mennesker med respekt, empati og anerkendelse
  • trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig
  • har humor og et positivt livssyn
  • der kan arbejde i skiftende mødetider dag, aften, weekender og helligdage 

Erfaring fra handicapområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din motivation og lyst til at lære.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld arbejdsplads med høj faglighed
  • grundig introduktion og oplæring
  • dygtige og engagerede kolleger
  • mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • indflydelse på egen praksis
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden
  • en hverdag fyldt med små og store succesoplevelser

På Ungdomshøjskolen handler det ikke om begrænsninger
Det handler om muligheder.

Muligheden for at skabe et smil. Muligheden for at støtte et menneske i at mestre sin hverdag. Muligheden for at være den fagperson, der gør en forskel.

Hvis du kan se værdien i de små øjeblikke, de stærke relationer og den pædagogiske faglighed, som skaber livskvalitet – så glæder vi os til at høre fra dig.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. august 2026. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.


Vi glæder os til at møde vores nye kollega. 🌟


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Hals Daginstitution i Hals søger en pædagog 37 timer

Aalborg

Vi søger dig, der får energi af at være sammen med gode og fagligt dygtige kollegaer og af at arbejde med børns udvikling. Dig der kan give omsorg og nærvær. Dig, som kan arbejde med og udfra temaerne i vores læreplan, Struktureret tematisk Sprogarbejde, NEST og ICDP. Dig, der er åben, nysgerrig og har lyst til faglig udvikling. Du bliver en del af Dagtilbud Nordøst, hvor der er 7 daginstitutioner tilknyttet.
 
Dit nye job
Du bliver pædagog primært på Blæksprutterne, der fra august primært har børn i alderen 3 - 4 år. 
Som pædagog hos os, bliver du en del af vores faglige og sociale fællesskab. Vi har det godt med hinanden og gør os altid umage for at møde vores børn og forældre der hvor de er. At vores pædagogiske arbejde er af høj kvalitet og med empati for børnene, hvor vi er tydelige i vores pædagogiske arbejde. At vi er sparringspartner for hinanden, hvor faglige drøftelser indgår. 
Vi sætter pris på forskellige kompetencer, så hvis du er god til musik, bevægelse, natur, krea eller noget helt andet, så forventer vi, at du vil give din begejstring og viden videre til børnene - og dine kollegaer. 
Det betyder også, at vi har forventninger til dig. Du er som pædagog en bevidst rollemodel for børnene, du er god til at kommunikere med børn, forældre, kollegaer, samarbejdspartnere og pædagogisk leder. Du har lyst til at udvikle din egen og Hals Daginstitutions praksis sammen med dine kollegaer.
 
Som pædagog hos os, lover vi at du får
  • Mulighed for kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig i dit job
  • Et godt arbejdsfællesskab
  • Respekt for den fælles opgave og vore fælles perspektiver
  • En arbejdsplads hvor vi er modig og god til at tale om det gode og det svære
Fakta og praktik
Vi søger 1 pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Jobstart: 1. september 2026

Ansøgningsfrist: Den 6. august 2026.

Samtaler afholdes: Den 14. august 2026.

Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Grete Nielsen tlf. 99 82 45 47.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og håber, at du er vores nye kollega.

 
Din nye arbejdsplads
Hals Daginstitution er normeret til 30 børn i alderen 3 - 6 år og 5 børn i alderen 0 - 2 år. 

1. august 2026 har vi 24 børn i alderen 3 - 6 år, der er fordelt på Blæksprutterne og Sommerfuglene og 3 børn i alderen 0 - 2 år, der er på Krabberne. 

Vi har en engageret forældregruppe. 

Du bliver en del af et team på 9 kollegaer. 

Vi finder det spændende bl.a. at arbejde med Struktureret tematisk Sprogarbejde, hvor vi arbejder med et tema i 12 - 16 uger. Vores kommende projekt bliver Klods-Hans. Projekterne skabes, så vi bl.a. arbejder med læreplanstemaerne og tager afsæt i det børnene kalder på. Vi laver aktiviteter i børnegrupperne, men også på tværs af børnegrupperne

NEST og ICDP indgår i vores arbejde med børn, forældre og kollegaer.

Vi har et positivt fagligt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Arbejdsstedets adresse
Hals Daginstitution

Rosenvænget 3

9370 Hals


Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Pædagog til indskoling, DUS og børnehave – Nøvling Skole

Aalborg

Nøvling Skole søger en selvstændig og aktiv pædagog til en fast stilling i indskoling, DUS og børnehave. Stillingen er på 33 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. Stillingen er tilrettelagt således, at du arbejder syv måneder om året i børnehaven og fem måneder om året i skole og DUS. Fordelingen følger årets rytme og børnetal. 

Om os
Nøvling Skole, DUS og Børnehave er en landsbyordning uden overbygning, beliggende ca. 10 km fra Aalborg centrum. Vi har ca. 200 børn og 30 medarbejdere, som indgår i et tæt og tværfagligt samarbejde i et lærings- og udviklingsmiljø præget af høj faglighed, trivsel og engagement.

Vores fysiske rammer understøtter et varieret pædagogisk læringsmiljø og giver gode muligheder for både leg, bevægelse og læring. Faciliteterne omfatter blandt andet en stor multisal i direkte tilknytning til DUS samt et alsidigt udeområde med klassiske legefaciliteter og naturnære læringsmiljøer. Tilsvarende råder børnehaven over inspirerende inde- og udearealer, der understøtter et bredt spektrum af pædagogiske aktiviteter.

Vi søger en pædagog der:

  • har barnet i centrum og kan skabe trygge, professionelle rammer og relationer
  • skaber struktur, genkendelighed og forudsigelighed i børnehaven 
  • arbejder kreativt og engageret med pædagogiske aktiviteter i DUS
  • bidrager konstruktivt til samarbejdet med kolleger og forældre
  • udviser ansvarlighed, overblik og handlekraft i hverdagen
  • er positiv, ressourceorienteret og omstillingsparat
  • er mødestabil og kommunikerer tydeligt og anerkendende

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en tilsvarende stilling eller specialpædagogisk praksis samt interesse for IT og skemaplanlægning. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes reference forud for ansættelse.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest. 

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling