WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

Rudersdal Kommune

Specialpædagog til indskolingen (0.-5. klasse) på Holte Skole

Rudersdal

Fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. oktober 2026

Bliv en del af Holte Skole – en skole i udvikling

Har du lyst til at arbejde på en udviklingsorienteret skole, hvor trivsel og læring er i fokus, og hvor vi sammen skaber gode betingelser for både børn og voksne? Brænder du for specialpædagogik, inklusion og stærke læringsfællesskaber?

Så er det dig, vi søger.

Vi søger en specialpædagog til en fuldtidsstilling i indskolingen (0.-5. klasse). Du vil primært arbejde med elever, der er visiteret til støtte i almenklasserne, og du bliver en central del af skolens ressourceteam, som arbejder bredt med inklusion, trivsel og deltagelsesmuligheder på tværs af skolen.

Om stillingen

Som specialpædagog på Holte Skole får du en vigtig rolle i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever oplever deltagelse, udvikling og trivsel.

Du vil arbejde tæt sammen med klasseteams, ledelse, ressourceteam og PPR, hvor du bidrager både til den direkte støtte omkring eleverne og til udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer.

Du vil samtidig have et fagligt samarbejde med skolens øvrige specialpædagoger i ressourceteamet samt i skolens Co-Teaching klasser, hvor der er god mulighed for sparring og vidensdeling

Dine opgaver

  • Yde specialpædagogisk støtte til elever med visiterede timer
  • Skabe struktur, forudsigelighed og tydelige rammer for eleverne
  • Bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer på tværs på skolen
  • Indgå aktivt i ressourceteamets arbejde med sparring og fælles indsatser
  • Tæt samarbejde med forældre, afholdelse af møder og udarbejdelse af blandt andet handleplaner

Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet specialpædagog eller pædagog med solid specialpædagogisk erfaring
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med elever med særlige behov i almenmiljøer
  • Kendskab til autismepædagogik eller lignende specialpædagogiske tilgange
  • Er tydelig, struktureret og god til at skabe forudsigelighed
  • Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende
  • Trives i tæt samarbejde med kolleger og tværfaglige samarbejdspartner.

Derfor skal du vælge Holte Skole

Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole med engagerede og dygtige medarbejdere
  • Tæt samarbejde med klasseteams og faglig sparring på tværs
  • Samarbejde og videndeling med ressourceteamet
  • En ledelse, der prioriterer faglig udvikling og refleksion
  • En åben, hjælpsom og professionel kultur
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. oktober 2026.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

Send din ansøgning og relevante bilag via kommunens rekrutteringssystem senest torsdag den 17. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til fra 3. august at kontakte afdelingsleder for ressourceteamet Cecilie Dahl på 72684554 på hverdage mellem kl. 08.00-15.00.

Samtaler: Der vil være løbende samtaler

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.


Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Brænder du for børneperspektiver og har ambitioner for det pædagogiske fag? Så er det dig, vi søger!

Køge

Væksthuset i Køge Kommune søger en pædagog til børnehaven – 37 timer ugentligt.

Væksthuset er et 0-6 års dagtilbud der ligger i Vemmedrup - Køge kommune.

Vi er et mindre dagtilbud med plads til 60 børn. Vi arbejder med differentierede gruppeopdelinger i løbet af ugen, og arbejder med primær funktion.

Vores kerneværdier er: ambition, passion og begejstring.

I Væksthuset har vi grupperum udenfor og indenfor, som støtter op om vores arbejde med mindre børnegrupper.

Hvis du vil se hvordan det ser ud, så aftal et besøg hos os :-)

I Køge kommune har vi betalt forberedelsestid, hos os betyder det, at du har 2 timers skemalagt forberedelsestid hver 14 dag.

Forældrene i vores hus beskriver os sådan:

"Empatiske pædagoger som virkelig vil vores børn. Der er mange forskellige styrker i personalegruppen som supplerer hinanden. Pædagogerne gør meget for at skabe en tryg og spændende hverdag med forskellige aktiviteter i løbet af året. Vi er SÅ glade for at vores børn har gået i Væksthuset"

"supergodt børnesyn, gode og kreative aktiviteter for børnene, supergode, trygge, omsorgsfulde, nærværende, opmærksomme, tålmodoge voksne. Virkeli god ledelse"

"Jeg kan mærke at de ansatte er oprigtigt interesserede i børnene og det virker som om de er glade for deres arbejde. Det betyder meget for kvaliteten af den tid børnene er i institution"

Derfor leder vi ikke bare efter en pædagog.

Vi leder efter én, der:

  • stopper op ved en snegl
  • bygger en hule ud af ingenting
  • kan se værdien i børns oplevelse af mestring
  • har ambitioner på børns vegne
  • er nysgerrig på, hvorfor børn gør, som de gør - og tør afsøge baggrunden for deres initiativer.
  • kan træde frem som en tydelig vejviser, når børnene har brug for retning.

For hos os handler det ikke kun om at følge børnene – men også om at gå foran, ved siden af og nogle gange lige bagved.

Hvad går du ind til?

Hos os i Væksthuset handler det om det gode børneliv.

Det betyder:

  • tid til relationer
  • plads til forskellighed
  • og voksne, der faktisk er til stede (ikke bare fysisk)

Hvad er vigtigt for os?

At du:

  • tænker i muligheder for udeliv og bevægelse – hver dag, ligesom du er nysgerrig og tager initiativ til refleksion med dine kolleger
  • kan inddrage børn aktivt i det, I laver
  • tør give slip på det perfekte til fordel for det meningsfulde

Hvad får du?

  • Et arbejdssted der har en høj score på Trivselsmålingen
  • Kollegaer, der både er fagligt skarpe og helt nede på jorden
  • Et hus hvor vi hele tiden udvikler vores pædagogik og vil lære - sammen
  • Plads til dine idéer – også dem med værktøj i
  • En hverdag hvor du gør en forskel, der kan ses og mærkes
  • En hverdag med en høj grad af medbestemmelse og plads til fede ideer - og praktiske løsninger
Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Kamilla Hansen på telefon 24459317

Ansøgningsfrist den 10. august

Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 20. august

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgivere til Ungeliv i Din Sociale Indgang, Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

København

Vi søger dygtige børne- og ungerådgivere, som har lyst til at være en del af en engageret kollegagruppe, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for unge og deres familier.

Vi søger en børne- og ungerådgiver til en fast stilling samt et barselsvikariat. Begge stillinger er med opstart 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Om stillingen
Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du ansvaret for sagsbehandlingen i et antal ungesager, som du i tæt samarbejde med de unge, familierne, dine kollegaer og resten af husets mange kompetente fagpersoner vil arbejde for at skabe en positiv udvikling i.

Vi har en spændende og bred målgruppe bestående af unge med forskellige former for udsathed. Det kan være alt fra kriminalitet til psykiatriske diagnoser, funktionsnedsættelser, misbrug eller svære opvækstvilkår. Du vil også få mulighed for at arbejde med en bred vifte af indsatser for de unge, herunder både støttende indsatser, kompenserende støtte og anbringelser, hvor formålet er at skabe progression og stabilitet for den unge uanset indsatsniveau.

Målet for de unge vil være det selvstændige unge- og voksenliv, og fokus vil derfor være på overgangen fra skoleliv til ungdomsliv herunder beskæftigelse, uddannelse og eventuelle videre indsatser i Din Sociale Indgang, Unge.

Om Ungeliv
Ungeliv består af ca. 24 børne- og ungerådgivere, tre kriminalitetsmedarbejdere, seks medarbejdere i den kriminalitetsforebyggende indsats ’Den Korte Snor’, to medarbejdere i projekt U-Space, to teamledere og én afdelingsleder. Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du en fast sagsstamme på cirka 25 unge i alderen 14-23 år, og du vil arbejde med alle sagsfaser.

Vi arbejder med medstyrende teams, hvor du som børne- og ungerådgiver bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med makkerskaber omkring de komplekse sager, og hvor du har tæt faglig sparring med dine kollegaer og nærmeste leder. Dette skaber rammer for vidensdeling og faglig udvikling både individuelt og på tværs af teamet.

I Ungeliv har vi et skærpet fokus på at inddrage den unges stemme kontinuerligt, iværksætte tidlige og rettidige indsatser for de unge og familierne, herunder at finde løsninger i familiens netværk, lokalområdet og civilsamfundet.

Vi vægter borgerens retssikkerhed højt og har dermed høje forventninger til praksis, skriftlighed, tæt inddragelse og kontakt til den unge samt systematisk dialog med vores samarbejdspartnere, som står for den støtte, som vi iværksætter omkring den unge.

Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet på børne- og/eller ungeområdet, og hvis du har erfaring med at arbejde i DUBU og med SOS og/eller ICS-metoden.

Som børne- og ungerådgiver skal du kunne fungere som facilitator for forandring i familierne og påtage dig myndighedsrollen med mod og ansvar.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Du skal turde at stille krav og være insisterende samtidig med, at du skal inddrage de unge og familier, som du samarbejder med. Det er vores grundlæggende værdi, at solid faglig kompetence går hånd i hånd med det konstruktive samarbejde. Vi kan og vil samarbejde med alle omkring vores socialfaglige vurderinger.

Det får du hos os
I Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK) lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Vi har en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor man som socialrådgiver har mulighed for at udvikle sig fagligt og bringe sine socialfaglige kompetencer i spil. Hos os står du ikke alene med sagerne. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for sagsbehandlingen, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye kollegaer. Du bliver derfor tilbudt et introforløb, hvor du får en individuelt tilrettelagt introplan samt en mentor, som vil hjælpe dig med stort og småt i din første tid. Derudover kommer du til at have hyppig sagsgennemgang med din nærmeste leder i de første tre måneder.

Derudover vil du hos os møde

  • En organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • Muligheder for at specialisere dig inden for ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • God faglig sparring fra kollegaer og ledelse samt supervision
  • En arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT.

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi udvidet børne- og straffeattest og tager referencer.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har lang torsdag (til kl. 17.00) og en kort fredag (til kl. 14.00).

Stillingerne er til besættelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen eller VVK, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Kjeldgaard Pejstrup på 21 65 56 61 eller teamleder Nadja Brandt Jahnsen på 30 45 39 52.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Specialfritidsinstitutionen ved Frejaskolen (barselsvikariat) (214933)

København

Brænder du for relationsarbejde, fællesskaber og meningsfulde aktiviteter for børn og unge?
Så er det måske dig, vi søger til Frejaskolens afdeling Bertha.

Vi søger en engageret og nærværende pædagog, som vil være med til at skabe et trygt og spændende fritidstilbud på Frejaskolen. Kan du se dig selv i dette og samtidig bidrage til en forudsigelig og lærerig skole- og fritidsdag, så ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Frejaskolen fungerer som helhedstilbud, hvor skole og fritidsdel er fuldt integreret. Det indebærer et tæt teamsamarbejde, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnegrupper fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Vi arbejder både i skole og KKFO for at sikre gode overgange og en rød tråd i hele skole- og fritidsdagen. Det betyder, du er understøttende i undervisningen i formiddagstimerne og senere følger børnene videre i fritidsdelen.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet, meget gerne med erfaring indenfor vores område
  • har grundlæggende kendskab til de mest almindelige pædagogiske strategier, der anvendes indenfor autismeområdet
  • brænder måske for musik, gaming, udeliv eller andet, du kan udfolde i KKFO'en
  • har lyst til at være en del af en skoledag
  • har gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt
  • er god til at formidle dig skriftligt
  • er udviklingsorienteret og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter
Om os
Vi er en af Københavns Kommunes specialskoler for normaltbegavede børn med ADHD eller autisme. Vi har 110 skønne børn fra 0.-10. klasse, hvoraf 66 er tilmeldt KKFO'en. Personalet består af 80 engagerede og erfarne lærere og pædagoger, og en ledelse, som er tæt på, og søde kolleger i administrationen og TAP-gruppen. Frejaskolens KKFO har dagligt åbent kl. 07-17.00. Vi har åbent i alle skoleferier og på skolefridage.

Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads, som vægter faglig udvikling for hele personalet og som fokuserer på løbende at inkorporere ny viden på området.

Frejaskolens indskoling og mellemtrin er midlertidigt placeret i Sydhavnen på Bertha von Suttners Vej.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 30 timer ugentligt fra den 1. oktober 2026 til den 1. april 2027. Ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Klaus Munk Jakobsen på 24 63 71 88.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest fredag den 21. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 28. august.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Grøn oase ved siden af Botanisk Have leder efter pædagogmedhjælper

Aarhus

Er du udadvendt, initiativrig og har et smittende humør, så er det dig vi er på udkig efter som pædagogmedhjælper til vores børnehavestue Asken

Lige midt i Aarhus C, et stenkast fra Botanisk have, ligger Børnehuset Haven. Vi er et lille hus med tre stuer: Birken som er vores vuggestue, Bøgen og Asken er vores børnehavestuer.

Det er på Asken, du skal være. Her vil pædagogerne Sussi og Nora samt en medhjælper og pædagogstuderende være dine nærmeste kollegaer.

Vi elsker at tage børnene med på ture rundt i området, da vi går meget op i udeliv i vores hus, eller opdele dem i små grupper så der er ro og tid til at fordybe sig i en aktivitet.

Du vil også selv komme til at holde samlinger eller tage udvalgte børn med på tur. Der er stor opbakning til dine idéer og initiativer, og har du erfaring som pædagogmedhjælper, er det et plus men bestemt ikke et krav. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang.

Da vi er et mindre hus, laver vi også meget på tværs, og vores dygtige køkkenmedarbejder laver hjemmelavet mad til børnene hver dag.
Derudover har vi mange traditioner, som du nok løbende skal lære at kende, og vi bakker op, om de initiativer, du tager.

Vi synes, det er fedt hvis du:

  • Har nogle fritidsinteresser, som du kan bringe i spil i aktiviteterne med børnene. Det kan være alt fra klatring, fiskeri, udeliv eller boldsport.
  • Kan lide at lege, da hele grundstenen hos os er leg.
  • Er smilende og imødekommende, og at du er bevidst om, at du er en vigtig rollemodel i mange forskellige sammenhænge.
  • Har lyst til at tage initiativ til lege eller aktiviteter.

Ansøgning

I din ansøgning vil vi, udover at høre mere om dig, og hvordan du ser dig selv i rollen som pædagogmedhjælper hos os, gerne bede dig svare på følgende spørgsmål:
Hvilken aktivitet ville du lave med en gruppe børn?

Stillingen er med opstart den 1. september 2026

Kan du se dig selv i noget af ovenstående, eller har du nogle spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Camilla Kirkeby Petersen på 41 85 51 85 eller på cakp@aarhus.dk 

Se mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Haven

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 1. august 2026
 
Vi forventer, at samtaler afholdes i uge 34 og 35

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling Aarhus

Socialrådgivere til Fremmedadoptionsområdet

Aarhus

Vil du gøre en livsændrende forskel?

Socialrådgivere til Fremmedadoptionsområdet søges

Brænder du for at hjælpe familier i deres største livsbeslutninger? Kan du både skrive skarpt og møde mennesker i sårbare situationer med empati? Kan du arbejde med deadlines og er du en ørn til it-systemer?
Så er det dig vi søger!

Vi har to ledige stillinger med mening, faglige udfordringer – og kollegaer, der bakker dig op, selvom I sidder spredt i hele landet.

Hvem er vi – og hvad kommer du til at lave?
I afdelingen for Familiedannelse behandler vi sager, der ændrer menneskers liv – fra stedbarns-, familie- og fremmedadoption til sager om surrogati, forældreskab samt anerkendelse af udenlandske sager om forældreskab, forældremyndighed og ægteskab.

Som socialrådgiver vil du blive en del af vores team med fokus på fremmedadoption. Du kommer bl.a. til at:

  • Gennem samtaler, undersøge og vurdere ansøgeres egnethed til at adoptere et barn
  • Afholde samtaler med forældre, der frivilligt ønsker at bortadoptere deres barn
  • Afholde matchningssamtaler og følge op på familiens trivsel efter gennemført adoption
  • Udarbejde dybdegående og omfattende skriftlige rapporter med vurderinger samt indstillinger til Adoptionssamrådet
  • Deltage proaktivt i faglige og kollegiale drøftelser
  • Besøge og udarbejde opfølgningsrapporter, i familier som har adopteret
Du passer godt til jobbet, hvis du:

  • Er uddannet socialrådgiver med flerårig erfaring fra tilsynsområdet, børne- og familieområdet eller lignende faglig ballast
  • Kan arbejde alene men med kolleger på distancen – du er en del af et team!
  • Har en stærk skriftlig formidlingsevne og en struktureret tilgang
  • Nysgerrig på it-systemer, samt lyst til at være med til at udvikle det fremadrettet
  • Er selvstændig, men også god til at samarbejde – også online
  • Har kørekort og mod på at rejse i Danmark ifm. Hjemmebesøg, muligvis med overnatning
  • Har lyst til at arbejde i en organisation med høj faglighed og løbende udvikling
Hos os får du mere end bare et job
Hvad tilbyder vi?

  • Meningsfulde opgaver, der gør en forskel i folks liv
  • En hverdag med faglig sparring, ekstern supervision og dygtige kolleger
  • Fleksibilitet, en uhøjtidelig omgangstone og fokus på work-life balance med mulighed for aftalte hjemmearbejdsdage.
  • Mulighed for at præge og forbedre vores arbejdsgange gennem LEAN
  • Et miljø hvor tingene går stærkt og hvor vi nogle gange må ændre planer
Stillingen er på fuldtid med flekstidsordning.

Din faste base bliver i Århus eller Odense, men opgaverne vil føre dig rundt i hele landet.

Du mødes med dine kolleger hver 2. uge i Ringkøbing, hvor afdelingen for Familiedannelse har fast lokation.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv som socialrådgiver i Familieretshusets afdeling for Familiedannelse?

Så send os dit motiverede CV samt eksamensbevis senest d. 10. august 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 17. august 2026 i Familieretshuset, afdeling Århus.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Liselotte Santarelli på tlf. 51 63 45 40 på sms, så vil du blive kontaktet.

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten og de i tilknytning hertil indgåede lokalaftaler.

Nysgerrig på Familieretshuset? Læs mere om os på familieretshuset.dk eller mød en medarbejder her: https://familieretshuset.dk/om-familieretshuset/job-i-familieretshuset/moed-en-medarbejder

Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ressourcepædagog til Kildevældsskolen (barselsvikariat)

København

Vi søger en engageret ressourcepædagog, der brænder for at støtte elever med særlige behov i deres faglige, personlige og sociale udvikling i skolen.

Vi forventer, at du

  • har gode relationskompetencer og formår at være tydelig, rolig og fleksibel
  • har kendskab til Low Arousal-tilgang og co-teaching
  • har erfaring med elever med ADHD, autisme og dysleksi
  • har en anerkendende og professionel tilgang til elever, forældre og øvrige samarbejdspartnere
  • kommer med god energi, smil og imødekommenhed og har lyst til at være en del af fællesskabet på skolen
  • arbejder struktureret og kan dokumentere indsatser i handleplaner
  • har lyst til sammen med lærerteamet at understøtte elevernes faglige udvikling og skaber deltagelsesmuligheder i undervisningen for alle elever
Vi tilbyder

  • faglige og personlige udfordringer
  • et tæt samarbejde med kolleger i årgangsteam og i ressourceteamet
  • en nyrenoveret skole med gode inde- og udeområder
  • en engageret forældrekreds og skolebestyrelse
  • en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed, samarbejde og fællesskab er i højsædet
Om Kildevældsskolen
Kildevældsskolen består af en almenafdeling og en specialafdeling. Desuden er der tilknyttet KKFO og special-KKFO. Skolen ligger i grønne omgivelser på Ydre Østerbro. Vi arbejder på at få stadig større fokus på natur, miljø og bæredygtighed og har desuden en musisk profil i indskolingen med kor på skemaet. Vi arbejder med co-teaching, elevsamtaler og tæt teamsamarbejde samt fælles forberedelse. Vi lægger vægt på at arbejde med klassetrivsel og rummelige fællesskaber samt at give eleverne en varieret skoledag med høj faglighed, bevægelse og ture mv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på deltid (32 timer om ugen). Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Kontakt souschef Christine Beyer på 23 46 15 39 vedr. stillingen, eller læs mere om skolen her. Skolen holder sommerferielukket i uge 28-31.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade uddannelsesbevis og CV.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper til Børnehuset – et lille hus med et stærkt fællesskab

Gentofte

Flere af vores dygtige kollegaer starter på studie til september. Vi søger derfor nye kollegaer til vores dejlige børnehus. Vi hører gerne fra dig, hvis du er uddannet pædagog eller hvis du har erfaring som medhjælper.

I Børnehuset vægter vi den gode hverdag, og vi gør os umage for at skabe de bedst mulige rammer for børnene, hvor leg, omsorg og fordybelse er omdrejningspunktet.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, og et stærkt fællesskab på tværs af grupperne. Vi interesserer os for hinanden kollegaerne imellem og der er i høj grad plads til smil og humor.

Vi ønsker os derfor en kollega, der

  • Er engageret, nærværende og inkluderende i samspillet med børnene
  • Har overblik og kan strukturere og koordinere dagen
  • Er tydelig, initiativrig og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Har humor, let til smil og lyst til at indgå i vores fællesskab


Børnehuset Hartmannsvej er en selvejende institution, beliggende i hjertet af Charlottenlund tæt på skov, vand og Charlottenlund station.

Vi har et tæt samarbejde med Gentofte Kommune, men vi ejer selv vores dejlige villa, og bestyrelsen består udelukkende af nuværende forældre.

Vi er et mindre børnehus, normeret til 20 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Børnene er fordelt i 4 grupper og vi er pt 2 pædagoger og 1 medhjælper i hver gruppe.


Kan du se dig selv i stillingen som vores nye kollega?

Så send enten en kort videopræsentation af dig selv og din motivation, eller en kort skriftlig ansøgning. Angiv her, hvor mange timer du ønsker og om du ønsker at være i vuggestue eller i børnehave. Husk også at uploade dit cv. Det hele gøres via ansøgningsformularen.

Vi holder samtaler i starten af august, og vi glæder os til at høre fra dig.


Løn og attester

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester inden ansættelse.

Er du nysgerrig på, hvad vi mere kan tilbyde, er du velkommen til at ringe eller komme på besøg i Børnehuset.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Vi leder ikke bare efter en pædagog. Vi leder efter et menneske, som børn husker.

Gentofte

Nærværende pædagog til vuggestuen

Måske er du den pædagog, vi går og håber på…

Du ved godt, at det ikke er legetøjet eller aktiviteterne, der gør den største forskel.

Det er dig.

Den voksne, der sætter sig på gulvet. Som ser barnet bag adfærden. Som er nysgerrig, omsorgsfuld og nærværende. Som griner med børnene, trøster, udfordrer og skaber de små øjeblikke, der bliver til store minder.

Den pædagog leder vi efter.

Vi søger en uddannet pædagog, som har hjertet på rette sted, og som brænder for at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling, leg og fællesskaber.

Hos os bliver du en del af et hus med 20 engagerede kollegaer, og en nærværende ledelse, hvor vi tror på, at den bedste hverdag skabes sammen. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og fejrer både de små og de store succeser. Her er der højt til loftet, plads til grin og en kultur præget af tillid, hjertevarme og engagement.

Vores børnehus summer hver dag af liv, nysgerrighed og glade børn i alderen 0-6 år. De fortjener voksne, der er til stede i deres perspektiver – og det arbejder vi målrettet med hver eneste dag.

Vi er også så heldige, at vores omgivelser inviterer til eventyr. Tæt på huset finder du skov og naturlegeplads, og vores egen store legeplads er et lille paradis med bålhus, træer, gemmesteder og masser af plads til fantasi, bevægelse og undersøgende leg. Naturen er en naturlig del af vores pædagogiske hverdag.

Vi håber, du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Er nærværende og møder børn med omsorg, anerkendelse og nysgerrighed.
  • Har blik for børnenes perspektiver og tror på, at relationer er fundamentet for læring og trivsel.
  • Har humor, godt humør og bidrager til den gode stemning.
  • Har lyst til at være en aktiv medspiller i et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Har mod på at være ude, udforske naturen og skabe spændende læringsmiljøer.

Hos os får du:

❤️ Et hus fyldt med hjertevarme og engagerede kollegaer.

🌳 Fantastiske fysiske rammer med skov, naturlegeplads og en stor legeplads med bålhus.

🤝 Et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler os sammen og passer på hinanden.

🌱 En hverdag med leg, natur, nærvær, faglighed og plads til nye idéer.

Vi tror på, at glade børn skabes af engagerede voksne.

Så hvis du kan mærke, at dit pædagoghjerte banker lidt hurtigere, når du læser dette, håber vi, at du sender os en ansøgning.

Måske er det lige præcis dig, vi mangler.

Er du nysgerrig, så ring for en rundvisning, hvor vi kan møde hinanden. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Pædagog søges til Solsikken i Hellerup

Gentofte

Er du nysgerrig? Så kom forbi til et uforpligtende. Vi viser gerne Solsikken frem, fortæller om hverdagen og giver dig mulighed for at hilse på både børn og kolleger. Måske er det her, du finder dit næste arbejdsliv.

Pædagog søges til Solsikken i Hellerup – et hus med nærvær og muligheder.

Er du nysgerrig? Så kom forbi til en uforpligtende kop kaffe og en snak. Vi viser gerne Solsikken frem, fortæller om hverdagen og giver dig mulighed for at hilse på både børn og kolleger. Måske er det her, du finder dit næste arbejdsliv.

Er du uddannet pædagog, og har du lyst til at blive en del af et engageret hus, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd? Så vil vi meget gerne møde dig.

I Solsikken tror vi på, at de bedste løsninger skabes sammen. Vi er en personalegruppe, hvor vi bruger hinandens forskellige kompetencer aktivt, støtter hinanden i hverdagen og værdsætter en åben og transparent kommunikation. Her er der plads til, at dine idéer, interesser og drømme bliver en del af hverdagen – og du får reel indflydelse på dit arbejde. vores pædagoger har en times forberedelsestid om ugen der er skemalagt.

Vi arbejder med nærværende pædagogik, hvor relationer og børnenes perspektiver er omdrejningspunktet. KIDS er et af vores pædagogiske redskaber, som understøtter vores faglige refleksion og udvikling.

Vi har en fantastisk forældregruppe der støtter op om Solsikken

Hos os er der også gode muligheder for oplevelser uden for huset. Vi har et tæt samarbejde med Experimentarium og fri adgang til EX, som vores børnehave benytter fast én dag om ugen. Derudover deler vi et aktivitetshus ved Hellerup Havn med en af vores søsterinstitutioner, hvilket giver endnu flere muligheder for leg, læring og fællesskab.

Solsikken ligger kun 7-8 minutters gang fra Hellerup Station, så det er nemt at komme til og fra.

De bedste hilsner fra

Os i Solsikken

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling