WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.521

Esbjerg Kommune

Nyoprettet Pædagogstilling og en barselsvikar søges til Aktiviteten Pile Allé 6, Ribe ved Udviklingscenter Vest

Esbjerg

Vi søger 1 pædagog til en nyoprettet stilling til Udviklingscenter vest, Aktiviteten Pile Allé 6, på 30/37 timer pr uge fra 1. september 2026

Og 1 pædagog til et barselsvikariat på 30/37 timer pr uge fra 1.september 2026 eller snarest derefter.


Vores tilbud er et §104 Aktivitets- og Samværstilbud for voksne med udviklingshandicap.


Stillingerne er oprettet i vores gruppe på Kastanie Allé 5.1. salen, som er for 13 borgere, der har et særligt behov for støtte i fh til sociale fællesskaber.

Vores fokus er i mange faglige retninger, bl.a. arbejder vi en del med autisme forstyrrelser, sanseintegration, udeliv, bevægelse, kommunikation og ungekultur.


Aktivitetstilbuddet er i et sammenlægningsforløb med vores botilbud Bøge Allé 15, som betyder at man i den faste stilling kan forvente at skulle arbejde på tværs af tilbuddene, der hvor det giver mening i sammenhængskraften.

Udover §104 tilbuddet tilbyder vi også STU forløb samt morgen- og eftermiddagspasning.


Vi tilbyder vores kommende kollegaer;

  • Et fantastisk samarbejde
  • Fart over feltet
  • Stærk faglighed
  • Indflydelse
  • Kompetenceudvikling
  • Kolleger der er vilde med borgerne
  • Kolleger der er der for dig


Vi forventer af vores kommende kollega;

  • At du er vild med at snakke faglighed
  • At du kan lide at have travlt
  • At du har grundlæggende et godt humør
  • Kan lide at bevæge dig
  • At du virkelig ser mulighederne og ikke så meget går efter umulighederne, for dem sparker vi til hjørnet, da vi altid finder en god løsning :)
  • At du kan teamworke
  • At du kan stå i ikke altid at få ret
  • At du er vild med energifyldt borgere, der har stærke meninger hvad de vil og ikke vil


Hvis du har fået lyst til at høre mere om stillingerne, så tag kontakt til

Tilbudsleder Annette Kaad på tlf. 2384 8842 mellem kl. 9-16 i hverdage.


Du kan læse meget mere om Aktivisten Pile Allé 6 ved Udviklingscenter Vest her:

https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/tilbud-til-voksne-med-udviklingshandicap/aktivitets-og-beskaeftigelsestilbud/aktivitets-og-samvaerstilbuddene-pile-alle-6


Ansøgningsfrist:

27. juli 2026


Samtaler gennemføres den 6. august 2026


I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.


Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.


Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau


Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Lørslev Friskole

Pædagogmedhjælper til Børnehaven Mariehuset, Lørslev Friskole

Hjørring

Kan du lide at lege og bidrage til at skabe gode relationer og oplevelser? – så har vi jobbet til dig!

Børnehaven Mariehuset søger en pædagogmedhjælper 15 timer ugentligt med ansættelse fra 15. august eller hurtigst muligt derefter og frem til slut november 2026.

Børnehaven er en del af Lørslev Friskole, som er beliggende i et lille, aktivt og stærkt lokalsamfund tæt på Hjørring.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der først og fremmest har et stort hjerte for børn – og som trives i at skabe en aktiv dagligdag sammen med børn. Vi har fine rammer både inde og ude med bl.a. gymnastiksal, stor legeplads og en dyregård med høns og kaniner.

Det afgørende for os, at du

·       er vild med at lege både inde og ude

·       er nærværende og i øjenhøjde med børnene

·       robust og mødestabil

·       er ansvarsbevidst, tager initiativ og kan arbejde selvstændigt

·       her let til smil og trives i et miljø med humor og en uformel omgangstone

Vil du høre mere – så giv afdelingsleder Jesper et kald på tlf. 44182210

Ansættelsessamtaler afholdes løbende – og vi forbeholder os retten til at ansætte, når rette medhjælper er fundet.

Ansøgning samt relevante bilag skal fremsendes elektronisk til jb@loerslevfriskole.dk 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Vi glæder os til at høre fra dig😊

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Krabben

Timelønnede vikarer til bofællesskabet Krabben

Jammerbugt

Bofællesskabet Krabben søger timelønnede vikarer med opstart i sommerferien
Det er til blandede vagter, hvor der kan være en del nattevagter.
Tiltrædelse hurtigst muligt, hvor samtaler afholdes løbende.

Det er ikke et krav, at du har arbejdet med målgruppen tidligere.
Det er en forudsætning, at du har lyst til at arbejde med mennesker. Samt at du har en respektfuld og anerkendende tilgang til opgaven omkring beboerene og kollegaerne på Krabben.

Du bliver ikke ansat på et fast timetal.

Vores vagtplanlægger lægger vagter ud, som du kan byde ind på.
Du kan også møde vores vagtplanlægger på Krabben, hvor I aftaler vagter der.

Hvem er vi?
Bofællesskabet Krabben rummer 22 fantastiske beboere, som hver især har deres egen lejlighed.
Krabben har rummelige fælles faciliteter, hvor de fleste aktiviteter foregår. Der er skærmede områder, hvor der er taget højde for at flere beboere har brug for færre stimuli.

Beboernes grundlæggende problemstilling er udviklingshæmning, som kan være yderligere kompliceret af udfordringer i forhold til kommunikation, fysiske funktionsnedsættelser og autismediagnoser.

Kendetegnende for målgruppen er, at borgerne har individuelle behov for støtte til almindelig daglig livsførelse.
Personlig pleje og omsorg indgår derfor som en integreret del af arbejdet. Borgerne har i varierende grad behov for hjælpemidler.

For at opnå tryghed og tillid har borgerne desuden individuelle behov for struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Borgerne har herudover i varierende grad behov for støtte til at indgå i de sociale fællesskaber og vidt forskellige behov for støtte til kommunikation.

Jobbets indhold
  • Pædagogiske opgaver samt plejeopgaver hos bofællesskabet beboere.
  • Praktiske opgaver i huset og i beboernes lejligheder.
  • Deltagelse i fælles eller individuelle aktiviteter og arrangementer i samarbejde med beboerne.
  • Vagter i weekender og på helligdage
  • Vagterne er både i dag- og aftentimerne og med mulighed for lange vagter.
  • Det er en fordel at du kan tage nattevagter
  • Faglig fokus og retning.
  • En arbejdsdag præget af humor, med fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

Dine personale og faglige kvalifikationer og kompetencer
  • Du er god til at danne relationer.
  • Du evner at håndtere en arbejdsdag, der ikke altid er forudsigelig.
  • Du formår at skabe trygge rammer for vores beboere.
  • Du tør handle og har tillid til din egen dømmekraft i pressede situationer.
  • Har humor og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen.

Hvad kan du forvente
  • Et godt og anerkendende arbejdsmiljø.
  • En mentor der sparrer med dig gennem introperioden og efter behov

Krabbens daglige arbejde tager udgangspunkt i en fælles pædagogisk referenceramme, som er vores arbejdsredskab og den fælles retning for det pædagogiske arbejde. Her er de bærende principper blandt andet selvbestemmelse og medbestemmelse samt hjælp til selvhjælp.

På bofællesskabet Krabben ser vi det enkelte menneske som ligeværdigt og værdifuldt, og som et individ, der kan bidrage positivt til fællesskabet.
Vi støtter borgerne i at indfri deres potentialer og mestre eget liv gennem en tryg og rolig hverdag med relationer og motivation i centrum.

Det faglige arbejde tager udgangspunkt i en rehabiliterende og habiliterende tilgang med fokus på et meningsfyldt hverdagsliv, hvor vi lægger vægt på at tilpasse vores indsats til beboernes ønsker og drømme og i samarbejde med borgeren arbejdes der målrettet med borgerens indsatsmål og delmål.
For at imødekomme målgruppens behov, og dermed understøtte borgerens mestring af eget liv, prioriteres flere forskellige faglige tilgange og metoder.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang samt ud fra en neuropædagogisk tilgang, anvender tegn til tale samt alternativ supplerende kommunikation.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest forud for ansættelsen.

Frist
1. august 2026.

Ved behov for uddybning
kan tilbudsleder Louise Liltorp Eskebjerg kontaktes på mobil 41 91 18 13 eller mail lls@jammerbugt.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Er du vores nye kollega?

Holbæk

Har du en naturlig ro, stærke relationskompetencer og erfaring med borgere med udviklingshæmning? Motiveres du af at skabe meningsfulde aktiviteter og bidrage til den enkelte borgers trivsel og udvikling? Så er det måske dig, vi søger som pædagog eller pædagogisk assistent på Solgården. Solgården søger 2 nye kollegaer.

Solgården er Holbæk Kommunes aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §104 og er en del af kommunens specialiserede voksentilbud. Vi søger 2 nye kollegaer til faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, med ca. 8 faste lukkevagter til kl. 17.45 eller kl. 19 fordelt på 12 uger. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men enkelte aftenarrangementer må forventes hen over året.

Om Solgården

På Solgården tilbyder vi aktiviteter og fællesskaber til voksne borgere med udviklingshæmning og betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vores borgere er mellem 18 og 75+ år og har meget forskellige behov, ressourcer og diagnoser.

Nogle borgere har omfattende støttebehov, behov for personlig pleje eller kan i perioder udvise udadreagerende adfærd. Mange har kommunikative udfordringer, hvilket stiller høje krav til medarbejdernes faglighed, relationsarbejde og evne til at tilpasse kommunikationen til den enkelte.

Vi er 24 engagerede medarbejdere, som sammen understøtter 50 borgere fordelt på seks grupper med forskellige aktiviteter og udviklingsmål.

En spændende mulighed for at være med fra begyndelsen

Vi står i en spændende udviklingsproces og udvider derfor Solgården med en ny gruppe. Som vores nye kollega er der både muligheden for at være med til at forme og udvikle gruppen fra starten. Der er også mulighed for at blive en del af én allerede etableret gruppe.

Vores nye gruppe består aktuelt af én borger, og vi forventer, at flere borgere kommer til over tid. Derfor søger vi en medarbejder, som trives med både struktur og udvikling, og som motiveres af at være nysgerrig på den enkelte borgers ønsker, behov og potentialer. Du skal kunne se værdien i det tætte relationsarbejde og trives i en hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med én kollega og én borger.

Vores faglige fundament

Vi tager afsæt i den enkelte borgers behov, ønsker og forudsætninger og anvender en bred vifte af pædagogiske metoder og redskaber i vores daglige praksis. Det kan blandt andet være visuel kommunikation gennem billeder og Boardmaker, Low Arousal, skærmning, struktur og forudsigelighed i hverdagen samt sanseintegration.

Vi arbejder ud fra Holbæk Kommunes fælles borgersyn. Borgersynet handler om, at vi møder borgere (og kolleger) med respekt og nysgerrighed. At vi er let tilgængelige og lytter til borgere og hinanden, før vi træffer beslutninger om løsninger.

Vi vil være gode til at inddrage hinanden på tværs af kerneområder, når det giver mening, og vi skal turde gå nye veje, for at skabe de bedst mulige løsninger.

Borgerne skal opleve, at vi er én samlet organisation.

Borgersynet indeholder tre leveregler. De er:

  • Let adgang og tilgang
  • Lyt, lær og løft sammen
  • Nye veje, fælles skridt

Hele medarbejdergruppen har desuden gennemført KRAP-uddannelsen, og vi arbejder løbende med at omsætte og videreudvikle metoderne i vores pædagogiske praksis. Du vil, som vores nye kollega, også blive tilbudt KRAP uddannelsen.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • Et spændende og alsidigt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for borgernes hverdag og livskvalitet
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger, som vægter samarbejde og sparring højt
  • Stor grad af ansvar, selvstændighed og mulighed for indflydelse på opgaveløsningen
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Et godt arbejdsmiljø med høje faglige ambitioner og plads til udvikling
  • Løbende faglig sparring og ekstern supervision i teamet

Vi søger en kollega, som

  • Har erfaring med målgruppen og forstår betydningen af stærke relationer i det pædagogiske arbejde
  • Arbejder struktureret og formår at skabe overblik i en kompleks hverdag
  • Er psykisk og fysisk robust og kan bevare roen i udfordrende situationer
  • Er fleksibel og trives i et tæt samarbejde med både borgere, kolleger og pårørende
  • Kan arbejde anerkendende og professionelt med afsæt i Solgårdens faglige værdier og metoder
  • Har erfaring med eller interesse for elektronisk dokumentation, herunder opfølgning, statusbeskrivelser, udviklingsplaner og målarbejde (kendskab til Nexus er en fordel)
  • Har kørekort (kategori B) og er indstillet på at køre handicapbus
  • Har gode samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Ser omsorgs- og plejeopgaver som en naturlig del af det pædagogiske arbejde
  • Ville kunne trives i en gruppe med kun én borger såvel som en gruppe med op til 12 borgere.

Yderligere oplysninger vedr. stillingen

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mette Lynge Sørensen på tlf. 72 36 27 48 eller melso@holb.dk eller områdeleder Pernille Christoffersen på 72 36 74 82.

Løn og ansættelsesforhold

Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt Ny løn. Der indhentes offentlig straffeattest.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist er mandag den 3. august 2026.

  • Vedhæft relevante bilag.
  • Vi afholder ansættelsessamtaler den 10 og 13. august 2026 på Solgården, Mellemvang 9, 4300 Holbæk.



Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog – skab en tryg hverdag for mennesker med demens på Center for Demens – Lindehusene

København

Brænder du for relationsarbejde og demens?
Vil du bruge din pædagogiske og menneskelige kompetencer til at skabe en meningsfuld hverdag for borgere med demens gennem daglig pleje og aktiviteter?

Så ring eller send din ansøgning nu!

Vi leder efter en pædagog, som har lyst til at bruge sin faglighed til at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker over 65 år, der lever med demens. Her handler det om den meningsfulde hverdag og den gode relation, og som pædagog er din menneskelige indsigt lige så vigtig som din pædagogiske værktøjskasse.

Center for Demens – Lindehusene ligger på Indre Nørrebro og rummer tilbud til Københavnere med demens i alle sygdommens faser, herunder træning, rådgivning og aktivitetscenter samt plejeboliger for mennesker med demens under og over 65 år.

På Afdeling B bor 32 beboere over 65 år på særligt skærmede demenspladser, og det er dem, du skal være med til at støtte til en meningsfuld og tryg hverdag gennem daglig pleje og aktiviteter.

Ring til afdelingsleder for Afdeling B Tinna Juel Madelung Haagensen tlf. 27 10 91 33 fra den 21. juli (uge 30) eller til afdelingsleder for Afdeling A Louise Arnholtz tlf. 27 10 91 49 i ugerne op til, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi søger dig, som

  • er uddannet pædagog og brænder for (eller er nysgerrig på) demensområdet
  • er rolig, tydelig og relationsstærk i mødet med mennesker
  • kan skabe struktur i komplekse situationer
  • kommunikerer anerkendende og samarbejder bredt
  • trives i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • ønsker at prioritere at skabe meningsfulde aktiviteter med beboerne
Hvis du har erfaring fra tidligere arbejde med borgere med demens, er det naturligvis en fordel. Vi sørger for grundig introduktion til opgaverne som tager udgangspunkt i fx individuel og personcentreret omsorg (Tom Kitwood), som man skal ønske at arbejde aktivt med.

Hvad bliver dine primære opgaver?

  • varetage pleje, omsorg og arbejder målrettet med relationer, tryghed og trivsel
  • udarbejde og følger op på socialpædagogiske handleplaner
  • understøtte kolleger i det pædagogiske arbejde
  • være med til at forebygge og håndtere uforstående og udadreagerende adfærd
  • samarbejde tæt med pårørende om den enkelte beboers livssituation
  • bidrage til struktur og overblik i hverdagen
Du bliver en vigtig del af et tværfagligt fællesskab, der tæller social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en socialpædagog og en demensfaglig sygeplejerske. Du refererer til afdelingsleder Tinna Juel Madelung Haagensen.

Center for Demens – Lindehusene
Center for Demens – Lindehusene blev etableret i 2019 og er siden udviklet med tilbud for mennesker med demens under og over 65 år, som spænder bredt fra tidlig indsats for borgere i eget hjem til plejeboligerne i De Gamles By på Nørrebro.

Udover specialiserede tilbud til borgere og pårørende, understøtter centeret arbejdet med demens på forvaltningens øvrige enheder og opsamler og formidler viden om demens.

Vores fælles kerneopgave er at understøtte muligheden for at leve et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende med afsæt i en personcentreret og rehabiliterende tilgang.

Læs mere om Center for Demens.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen primært i dagvagt og med weekendvagt hver 3. uge. Øvrige vagter efter aftale. Vi håber, du kan starte pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt. Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelse.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dagtilbud Dagnæs

Dagnæs Børnehus søger pædagog til vuggestuegruppe

Horsens

Er du en engageret og fagligt velfunderet pædagog? Så er det måske dig, vi leder efter til en af vores vuggestuegrupper i Dagnæs Børnehus.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, minimum 36 timer). Tiltrædelse 1.10-2026

Om jobbet
Som pædagog hos os bliver du en del af et professionelt team, der arbejder målrettet med børns trivsel, udvikling og læring. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor I sammen skaber trygge og inspirerende læringsmiljøer for børnene.

Om Dagnæs Børnehus
Vi ligger centralt i Horsens med nem adgang til offentlig transport. Vores hus er stort og organiseret i tre teams med 4 stuer i hvert team, hvilket giver børnene en oplevelse af at høre til i mindre fællesskaber.
Midt i huset har vi et produktionskøkken, hvor duften af mad spreder sig dagligt. Vores store legeplads byder på bakker, fodboldbane, skov, små haver og meget mere – alt sammen områder, der indbyder til leg og fordybelse.
Dagnæs Børnehus er en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, medindflydelse og et højt ambitionsniveau. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi møder hinanden med høje forventninger og fælles fokus på kerneopgaven.
Vores pædagogiske fokus er kvalitet for alle børn. Vi gør os umage med at skabe et hverdagsliv præget af deltagelsesmuligheder i leg, fællesskaber og relationer i trygge og udviklende læringsmiljøer.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog (nyuddannede opfordres også til at søge)
  • Arbejder målrettet og systematisk med pædagogiske læringsmål – både for gruppen og det enkelte barn.
  • Har stærke samarbejdsevner og brænder for den fælles kerneopgave.
  • Skaber inkluderende læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Følger børnenes initiativer og giver dem medbestemmelse.
  • Har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • Er tålmodig, nærværende og relationskompetent.

Vil du vide mere?
Vi tilbyder Åbent Hus rundvisning torsdag d. 6. august kl. 9.30-11.30. Tilmelding er ikke nødvendigt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
  • Camilla Wisler, Dagtilbudsleder (uge 28)
    Tlf: 24 47 84 39 / Mail: caw@horsens.dk
  • Karoline Sørensen Assisterende leder (fra onsdag i uge 32)
    Tlf: 50 42 08 20 / Mail: kbsts@horsens.dk

Læs mere om os her: Dagtilbud Dagnæs

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfrist senest d. 10. august 2026 - vi afholder samtaler løbende i uge 33 og 34.
Send din ansøgning elektronisk via Signatur – husk at vedhæfte uddannelsesbevis og relevante bilag, herunder udtalelser.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stevns Kommune

Humlebien søger en ny kollega til Myrene vores specialgruppe

Stevns

Stillingen er på 37 timer fra den 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Humlebien er et 0-6 års børnehus fordelt i to huse på samme matrikel, med to børnehavegrupper på 25 børn og en specialgruppe med 6 børn samt en vuggestuegruppe på 13 børn. Vi er 16 medarbejdere inklusive lederen. Desuden er vi uddannelsesinstitution, som modtager pædagogstuderende samt PAU elever.  

Selvom vi ligger i to huse, er der stor åbenhed og ansvarlighed på tværs af husene. Vi er en fælles personalegruppe, og vi finder det vigtigt at kommunikation og samarbejde bliver prioriteret højt.

Som vores nye kollega skal du være med til at kompetenceudvikle vores profil med afsæt i Nest-pædagogik. Nest er en fællesskabsunderstøttende pædagogik, hvor der er fokus på fællesskabets betydning for det enkeltes barns udvikling.

Her stilles der skarpt på de pædagogiske værdier:

  • Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik
  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn gør det bedste de kan; lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet

Hos Myrene er vi 5 børn og tre pædagoger.

Den pædagogiske primære opgave i specialgruppen er at planlægge og skabe et struktureret og inkluderende miljø, der tilgodeser børnenes individuelle behov og udfordringer i forhold til at skabe optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn. Yderligere varetager pædagogerne i specialgruppen en støttende funktion samt udfører en relationsbaseret pædagogik. Gruppen har et tæt samarbejde med de øvrige grupper i Humlebien og vi deltager i husets aktiviteter og på de andre stuer, i det omfang vores børn kan rumme det og hvor det kan skabe udvikling for det enkelte barn.

  • Pædagogerne i specialgruppen modtager månedligt supervision af en rådgiver fra kommunens PPR
  • Pædagogerne i specialgruppen har muligheder for hjemmearbejdsdage i forbindelse med statusbeskrivelser

I samarbejde med de øvrige kollegaer skal du skabe en harmonisk børnehavedag, hvor børnene skal trives, stimuleres, udfordres og udvikle sig til den bedste udgave af sig selv i trygge og nære fællesskaber.

Vi arbejder i praksis med fokus på læringsmiljøer, hvor både rutiner og aktiviteter spiller en stor rolle.

Vi arbejder ud fra et anerkendende perspektiv, hvor den voksne går foran, ved siden af og bag ved barnet.

Vi bestræber os på at arbejde i mindre børnegrupper, hvor den enkelte medarbejder har overblik og kan organisere arbejdet, så der er tid for og med børnene.

Din profil:

  • Uddannet pædagog med høj faglighed og visioner for det pædagogiske arbejde
  • Du har kontinuerlig opmærksomhed på børnenes indbyrdes relationer, samt egne relationer til børnene og kan handle derefter
  • Du mestrer den faglige samtale med forældrene på en respektfuld og tillidsskabende måde, også når det er udfordrende
  • Villig til at arbejde med dig selv i de udfordringer, du møder
  • Stærk i skrift og tale og i stand til at udfærdige statusbeskrivelser, handleplaner og andre skriftlige dokumenter, når det er påkrævet, og følge op på dem
  • I din kommunikation er du klar, tydelig og anerkendende, og du reflekterer både over egen praksis og fællespraksis sammen med kollegerne, for at sikre barnets udvikling
  • Skal kunne starte, følge og afslutte aktiviteter og projekter
  • Kan og vil arbejde med dokumentation og evaluering
  • Du er fagligt nysgerrig og indstillet på at sætte dine kompetencer i spil og dele dem i hele huset
  • Du er mødestabil og humor er mere end velkommen

Mere information
Du er velkommen til at komme på besøg inden du søger stillingen. Nærmere oplysninger om stillingen fås hos dagtilbudsleder Helle Nerdal på tlf.: 24 78 03 86 fra uge 31 eller Souschef Rikke Jørgensen fra nu af på tlf.: 24 62 01 09. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.. Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026. Søg elektronisk nedenfor.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34, 2026 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Dygtig pædagogisk assistent eller medhjælper til Bulderby

Aarhus

Børnehuset Bulderby, Jernaldervej 288, 8210 Århus V., søger pr. 1.9.26 eller snarest muligt herefter en dygtig pædagogisk assistent eller medhjælper til Bulderby

Vi søger en ny kollega  til vores børnehus. Du kommer til at være i vores vuggestuegruppe, hvor du bliver en af fem dygtige voksne, som hver dag gør deres bedste for at give de små Bulderby børn en god dag.

I Bulderby har vi en fast ramme omkring vores dagligdag, men med en løs struktur, så der er plads til pludselige indfald, spontane ideer, sjov og ballade. Rammen er fast, på den måde at du ved hvilken gruppe børn du skal være sammen med – strukturen er løs, for det er dig der i samarbejde med dine kollegaer og børnene skal planlægge indholdet. Vi laver gerne aktiviteter på tværs af stuer og aldre og sammensætter børn efter interesser og behov. Vi vægter det gode institutionsliv med tid til leg, sjov, sang, musik, eventyr, nærvær, tætte relationer, gode historier og ballade. 

Vi finder inspiration i Astrid Lindgrens univers, og prøver at skabe en hverdag hvor de gode relationer, hyggelige oplevelser og legen er i centrum for alt hvad vi gør.

I Bulderby får du:

  • Fagligt dygtige kollager
  • Dejlige børn og engagerede forældre
  • Stor medindflydelse på egne arbejdsopgaver.
  • En travl hverdag fyldt med glade børn og godt humør
  • Mulighed for faglig udvikling og deltagelse på kurser.
  • Tid til forberedelse

Vi forventer at du:

  • Kan se glæde og pædagogik i hverdagens mange rutiner
  • Bruger din faglighed, er nysgerrig, stiller spørgsmål og bidrage med dine observationer til fælles faglig udvikling
  • Ryger lakridspibe
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i travle situationer
  • Er livsglad, åben og imødekommende.
  • Hellere vil lege, end lave opslag på AULA

Er det noget for dig og kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Vi holder samtaler løbende 

Har du spørgsmål så kontakt pædagogisk leder Søren Straszek, 4185 8444 – sosis@aarhus.dk, eller kig på www.børnehuset-bulderby.dk




Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Søren Siggaard Straszek på telefon+4523844677.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  29-07-2026
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Vi søger 2 pædagog søges til Hvenekilden Børnehus – Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber?

Odense

37 timer ugentligt – tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.



Hvem er vi?
Hvenekilden Børnehus er et børnehus med plads til både grin, faglighed og stærke fællesskaber. Vi er normeret til mellem 51 og 61 børn i alderen 2,10 til 6 år og består af et engageret team på 10 medarbejdere.
Vi er et hus, hvor relationer betyder meget. Hvor vi arbejder målrettet med børnefællesskaber, trivsel og udvikling. Hvor vi tror på, at høj faglighed og nærvær går hånd i hånd.
Hos os er spørgsmålet ikke kun hvad vi gør – men også hvorfor vi gør det.



Hvad vil vi gerne kendes for?
I Hvenekilden arbejder vi ud fra visionen om at skabe stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere.
Vi lægger vægt på:

  • Høj faglighed
  • Engagement og ansvarlighed
  • Børneperspektivet som aktiv del af hverdagen
  • Refleksion over egen praksis
  • Faglig sparring og nysgerrighed
  • Fleksibilitet og samarbejde
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i meningsfulde fællesskaber med voksne, der er nysgerrige på deres verden og på egen praksis.
Samtidig tilbyder vi et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både personlig og faglig udvikling. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og skaber gode arbejdsdage sammen.



Er du vores nye kollega?
Vi søger en uddannet pædagog, der:

  • Har erfaring med eller interesse for almenpædagogik
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende omkring egen praksis
  • Er optaget af legens betydning for børns udvikling og deltagelse
  • Er engageret og initiativrig
  • Møder børn, forældre og kollegaer med en positiv tilgang
  • Bidrager aktivt til fællesskabet
  • Har humor og ser værdien i de små hverdagsøjeblikke
Vi søger ikke den perfekte pædagog. Vi søger en kollega, der har lyst til at udvikle sig sammen med os og bidrage med sine egne perspektiver, kompetencer og idéer.
For os er det vigtigere at finde den rigtige kollega end at få stillingen besat hurtigt. Derfor venter vi gerne på den rette kandidat – en, der kan se sig selv i vores værdier og være med til at styrke fællesskabet omkring børnene.
Kan du få et teaterprojekt op at stå, dyrke grøntsager med børnene, skabe magiske legeuniverser eller noget helt fjerde, som giver mening i børnehøjde, så er det bestemt et plus.



Vi tilbyder:

  • Et børnehus med høj faglighed og et stærkt fokus på børnefællesskaber
  • Et engageret og hjælpsomt personale på 10 medarbejdere
  • Plads til refleksion, faglig sparring og udvikling
  • Mulighed for at sætte dine egne faglige spor
  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, humor og samarbejde
  • Gode fysiske rammer med mulighed for leg, bevægelse og kreativ udfoldelse
Vil du være med til at gøre en forskel i et barns liv?

I Hvenekilden ved vi, at vi er blandt de vigtigste voksne i børns liv. Derfor tager vi ansvar for at skabe trygge relationer, stærke fællesskaber og meningsfulde læringsmiljøer.
Vi arbejder hver dag for at give børnene de bedste muligheder for trivsel, udvikling og deltagelse.

Hvis du kan se dig selv i det, glæder vi os til at høre fra dig.
Kom gerne forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan opleve stemningen i huset og møde dine måske kommende kollegaer.



Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.



Åbningstider
Mandag til torsdag har vi åbent fra kl. 06.15 til 16.30. Fredag har vi åbent fra kl. 06.15 til 15.30.



Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Mike Pöhl på telefon 20 53 18 19 eller mail mipoe@odense.dk.



Det praktiske
Ansøgningsfrist: 06. august 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 10. august 2026 om formiddagen/eftermiddagen.

Hvenekilden Børnehus er en del af institution HCA-Seden/Agedrup, der består af 7 børnehuse: Evigglad, Kildegården/Månen, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken og Seden.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Solbakken - Birkedalen søger 2 dedikerede og fagligt dygtige pædagoger

Aarhus

Solbakken - Birkedalen søger 2 dedikerede og fagligt dygtige pædagoger



Begge stillinger er på 33 timer ugentligt. Den ene stilling er en fast stilling, mens den anden stilling er et barselsvikariat. Stillingerne er ledige fra d.1.9.2026.
Birkedalen er beliggende på Hejredalsvej i Brabrand.



Om os: Solbakken, Birkedalen er et bofællesskab for 12 voksne i alderen 24-54 år, alle med betydelig og varig nedsat psykisk / fysisk funktionsevne. Beboerne har brug for tæt støtte til mange daglige gøremål af såvel praktisk som pædagogisk karakter. De har brug for støtte til at begå sig i sociale sammenhænge og til personlig pleje / hygiejne.

Beboerne er som udgangspunkt afsted i beskæftigelsestilbud i dagtimer i hverdage.



Arbejdet: Vores vigtigste opgave er at skabe et godt hjem, hvor beboerne kan udfolde deres potentiale og mestre eget liv ud fra egne forudsætninger.

Beboerne mødes med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med udgangspunkt i kernefaglige tilgange som KRAP og Low Arousal. Du vil i dit arbejde både skulle igangsætte og evaluere på indsatser og have særlige ansvarsområder.


Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker med særlige behov.
  • Faglig udvikling med deltagelse i temadage, kurser og sparring/supervision
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger samt et godt arbejdsmiljø
  • Sundhedsordning, så du kan tage godt vare på dig selv, mens du tager vare på andre.
Vi forventer, at du:

  • brænder for pædagogik og det at arbejde med mennesker
  • vil arbejde målrettet med at give beboerne på Birkedalen et aktivt og indholdsrigt liv med fokus på selvbestemmelse, medinddragelse og udvikling
  • er engageret, stabil, initiativrig og ansvarsfuld
  • har gode kommunikationsfærdigheder både skriftligt og mundtligt
  • har kørekort og bruger det


Løn og ansættelsesvilkår: Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der arbejdes ud fra en basisplan med arbejdstider fordelt på dag- og aftenarbejde samt hver 2. weekend. Ved ansættelse indhentes straffeattest.



Yderligere oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Marianne Wedege 21568904

Ansøgningen: Har du lyst til at arbejde i et miljø med høj faglighed og engagerede kollegaer, så send en ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring).
Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at skrive.

Om Solbakken: Solbakken er en selvejende institution, under Jysk Børneforsorg/Fredehjem, som driver 6 botilbud og 2 aktivitetstilbud. Se mere om Solbakken på vores hjemmeside: www.solbakkensnet.dk

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling