WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Børne- og Kulturforvaltningen

2 fagligt stærke pædagoger 33-37 timer pr. uge til lille børnehave

Rødovre

Lille børnehave søger 2 pædagoger med interesse forstærke børnefællesskaber og børn med særlige behov.

Om jobbet
I Børnehaven Nyager har vi en fælles målsætning om at skabe kvalitet i vores læringsmiljøer. Læringsmiljøer hvor alle børn bliver inkluderet i daglige meningsfulde fællesskaber. Det indebærer, at vi tager barnets udvikling og barnets leg alvorligt og vi har de bedste forudsætninger for at kunne lykkes med det projekt fordi:
  • Vi har fantastiske rammer, både ude og inde, med mulighed for at fokusere på de små læringsfællesskaber, der hele tiden er foranderlige
  • Vi vægter et arbejdsfællesskab med børnene i centrum og dermed et højt fagligt niveau. Børnehaven har 6 pladser til børn med særlige behov, som indgår i det almene børnefællesskab på vores 3 stuer.
  • Vi værdsætter den professionelle dialog og faglige refleksioner med kolleger og andre fagpersoner.
  • Vi udvikler vores faglighed i tæt samarbejde med ledelsesteamet. Dette indebærer daglig, faglig hjælp/ledelse tæt på,
  • Vi har et nyt ledelsesteam, erfarne ressourcepædagoger og et fagligt fyrtårn, der er til stede og til rådighed, som ikke kommer med færdige løsninger, men som ser potentiale og ressourcer og som hele tiden er nysgerrige på at udvikle praksis sammen med dig.

Om Børnehaven Nyager og paragraf 4 pladser
Børnehaven Nyager har til huse i det centrale Rødovre meget tæt på offentlig transport. Bygningen er i et plan med lyse lokaler og skønne udearealer. Huset rummer 3 grupper med i alt 58 børn. Der er 2 såkaldte paragraf-4-pladser på hver stue, og vi arbejder med en bevidst inkluderende pædagogisk praksis, som kommer alle børnehavens børn til gode. Vi stræber efter et tæt samarbejde i hele huset og vi hjælper hinanden på tværs af stuerne.

De ledige stillinger er på 2 forskellige stuer, hvor I kommer til at arbejde tæt sammen med en ressourcepædagog og en anden pædagog. Vi har ekstra pædagogtimer i huset grundet paragraf 4-pladserne og holder jævnlige refleksionsmøder, sparringsmøder og tværfaglige møder med relevante samarbejdspartnere fra kommunen. De ansatte i Nyager har forskellig historik i huset – Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, som vil skabe de bedste betingelser for børnene og hvor der også er plads til hygge og grin. Desuden har alle pædagoger ugentlig forberedelsestid.

Vi søger 2 uddannede pædagoger. I kan selv påvirke jeres timetal, der ligger mellem 33-37 timer

I kan være nyuddannede eller have flere års erfaring. I behøver ikke at kunne det hele, men I skal være nysgerrige, kunne dele refleksioner og have lyst til hele tiden at udvikle på den pædagogiske praksis. I er holdspillere og har lyst til at bidrage med perspektiver i en personalegruppe, hvor fagligheden er høj. I kan veksle mellem det seriøse og har også gerne en humoristisk side og let til grin.

Derfor skal I vælge os
I ønsker at være en del af et meningsfuldt arbejdsfællesskab.

I Nyager får vi energi af
  • En hverdag, hvor rammesætning, struktur og organisering er meningsfuld for børnene og de voksne.
  • Et fokus på barnets sproglig udvikling, selvstændighed og selvhjulpenhed.
  • Den gode stemning og gode tone, hvor der er plads til sjov, pjat og glæde, men hvor der også er alvor, koncentration og plads til lige netop dig.
  • Et vellykket forældresamarbejde
  • At reflektere og dygtiggøre os sammen.

Flere oplysninger
I kan læse mere på vores hjemmeside
Ringe til børnehavens leder, Kasper Kjær på telefon 30 76 89 41. Vi synes faktisk, det er vigtigt, at I har lyst til at se vores hus, især hvis vi finder jeres ansøgning interessant og vil se jer til en samtale.
Vi inviterer relevante ansøgere til samtale løbende dog senest 24. november 2025.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
I henholdtil gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigedeorganisation.

ANSØGNING
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 21. november. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Skole- og SFO-pædagog til Lykkesgårdskolen i Varde

Varde

Bliv en del af et varmt og udviklende fællesskab, hvor børn, trivsel og samarbejde er i centrum

Er du en pædagog, der brænder for at skabe trygge, nysgerrige og glade læringsmiljøer – både i skole og SFO? Så er det måske dig, vi søger til Lykkesgårdskolen i Varde Syd.

Om os

Lykkesgårdskolen er en levende folkeskole med omkring 540 elever og 65 engagerede medarbejdere. Vi er en 2-3 sporet skole fra 0.-9. årgang, og som praktikskole for lærerstuderende og pædagogstuderende prioriterer vi faglig sparring, læring og udvikling højt.

Her møder du et stærkt og engageret team, hvor fællesskab, humor og faglighed går hånd i hånd – og hvor vi sammen arbejder for, at alle børn oplever glæde, trivsel og læring i hverdagen.

Vi søger en pædagog, der:

  • Brænder for børns trivsel, udvikling og fællesskab
  • Kan skabe og vedligeholde trygge relationer til elever
  • Ser muligheder frem for begrænsninger – også på de travle dage
  • Trives i et tæt samarbejde med både lærere og kolleger i SFO’en
  • Har lyst til at bidrage aktivt til vores inkluderende læringsmiljøer

Som skolepædagog vil du have opgaver i både indskolingen og SFO’en – herunder som 2. pædagog i klassen, med bevægelse, trivsel og fællesskabsfremmende aktiviteter. I dette skoleår er stillingen tilknyttet indskolingen og SFO’en.

Vi tilbyder

  • Et varmt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok
  • En hverdag med plads til faglighed, kreativitet og humor
  • Engagerede kolleger, der deler idéer, erfaringer og gode grin
  • Børn, der glæder sig til at møde dig hver dag
  • En ledelse, der bakker op, lytter og tror på samarbejde

Praktisk information

Tiltrædelse: 1. januar 2026 – eller hurtigst muligt. 32-35 timer pr. uge (aftales ved ansættelse). Ansættelsesvilkår, efter gældende overenskomst. Stillingen er fastansættelse.

  • Ansøgningsfrist: fredag den 21. november 2025 kl. 12.00
  • Samtaler afholdes: mandag den 24. november 2025

Din ansøgning skal indeholde eksamensbevis, relevante udtalelser og eventuelle referencer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller vil du bare høre lidt mere om os, er du meget velkommen til at kontakte:
Viceskoleleder Anne Øbo – tlf. 21 16 00 16 / mail: anob@varde.dk

Du kan også læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Lykkesgårdskolen, hvor børn, fællesskab og faglighed trives side om side 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egedal Kommune

Dygtig og engageret pædagog søges

Egedal

Vil du være en del af vores team? 

Egedal skoleafdeling Stengård søger pr. 01.01.26, eller snarest, en pædagog på 30-35 timer pr. uge

SFO Stengården søger en medarbejder der kan varetage opgaver i både skole og SFO.

SFO Stengården er et fritidstilbud der ligger vægt på børnenes perspektiv og det legende aspekt i hverdagen. Vi arbejder grundlæggende ud fra Egedal Kommunes 6. pejlemærker for kvalitet i SFO’er og klubber. 

Medarbejderne på SFO Stengården siger:

”Vi lægger vægt på at vores næste kollega skal være igangsættende og initiativrig. Pædagogiske holdninger er et plus, især hvis man vil indgå i dialog omkring retning og mening i børneperspektiv. For at supplere dine kommende kollegaer bedst muligt vil det være rart hvis du er til bevægelse og udelege”.

Som primær pædagog i en af vores 1. klasser bliver du ansvarlig for den røde tråd mellem skole og SFO. Du får to-voksen timer i klassen samt en mulighed for på sigt at blive en del af vores skovskole. 

På SFO’en vil du være en del af teamet, med særligt fokus på netop din klasse. Vi arbejder i såkaldte rul, så man følger sin klasse fra 0.-2. 

SFO’en og skolen tilbyder:

  • En SFO og skole der tager udgangspunkt i et sjovt, udviklende og lærende miljø hvor børn trives.
  • Fokus på læring, udvikling og trivsel.
  • En SFO optaget af relationer og fritidspædagogik.
  • Engagerede kollegaer som gerne vil samarbejdet
  • Udearealer som skaber mange spændende muligheder.

Forventninger:

  • Du er uddannet pædagog eller har anden relevant baggrund.
  • Du har kendskab til SFO- og skole området.
  • Du har måske erfaring med skovskole og er god til at formidle. 
  • Du kan varetage funktionen som klassepædagog.
  • Du er en engageret person der kender betydningen af stabilitet.

Har ovenstående fanget din interesse er du velkommen til at skrive til: Afdelingsleder Martin Ægidius for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med NY Løn.

Der vil blive indhentet straffe-og børneattest på den ansøger der ønskes ansat. 

Ansættelsessamtaler foretages løbende. 

Vedhæft din ansøgning med eksamensbevis og relevante bilag via nedenstående link senest den 24.11.25 kl. 12. Samtaler finder sted onsdag den 26.11.25

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagog til Korup Skoles sfo

Odense

Engageret pædagog til Korup Skoles børnemiljø og SFO (0.–5. klasse)
Brænder du for at gøre en forskel for børn i indskolingen – både i SFO og skole?
Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med børns trivsel, læring og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter – for vi søger nemlig én pædagog til vores børnemiljø.


Om jobbet
Stillingen er på 30–37 timer alt efter ønske, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles børnemiljø. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2026.

Du vil blive årgangspædagog på en årgang og indgå aktivt i samarbejdet i det tilknyttede årgangsteam. Samtidig bliver du en vigtig del af SFO’en for 0.–2. klasse, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode, trygge og udviklende rammer for børnene. Du skal forvente mange timer i SFO’en om eftermiddagen, og der vil hver uge være både et teammøde med årgangsteamet og et teammøde med det samlede SFO-team.

Om os
Korup Skole er en skole med omkring 500 elever og ca. 85 dedikerede medarbejdere.
Vi har fokus på fælles læring, stærke relationer og pædagogisk udvikling – uanset elevernes baggrund. Vores arbejde tager udgangspunkt i fælles værdier og metoder som low arousal og samsundervisning. Du kan læse mere om vores syn på elever og samarbejde på Korup Skoles hjemmeside.

SFO’en har til huse i funktionelle rammer, hvor vi med pædagogisk nærvær og forskellige værksteder skaber inspirerende aktiviteter og trygge fællesskaber for børnene. Derudover har vi en skole med faglokaler i topklasse, et ungemiljø for 6.–9. klasse samt en heldagsafdeling og en specialafdeling med ca. 110 elever.

Vi tilbyder
  • En velfungerende og kreativ SFO med værksteder som krea, naturpatrulje og aktiviteter i hallen
  • Mulighed for selv at skabe og drive dit eget værksted ud fra dine interesser
  • Et stærkt og samarbejdende pædagogisk team, hvor du får indflydelse og sparring
  • Fokus på systematisk refleksion og målrettede pædagogiske aktiviteter
  • Et arbejde, hvor din faglighed gør en forskel – både i børnenes fritid og i skoletiden
Om dig
Vi søger en pædagog, der:
  • Brænder for et interesseområde og formår at omsætte det til meningsfulde aktiviteter for børn
  • Er positiv, engageret og skaber glæde omkring sig
  • Arbejder selvstændigt og samtidig reflekteret over egen praksis
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe stærke relationer til børn, forældre og kolleger
  • Har blik for inklusion og tror på, at børn lærer bedst i fællesskaber
  • Er fleksibel og ser morgen- og eftermiddagsvagter som en naturlig del af arbejdet
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du høre yderligere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Anne Hovendal Gantzhorn på 23 81 30 63. Du er meget velkommen til at lave en aftale om et besøg. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 23. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. november 2025.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Struer Kommune

Faglighed og omsorg i nattens timer - bliv nattevagt hos Nordstjernen

Struer

Hos Nordstjernen søger vi nye, engagerede kolleger til faste nattevagtsstillinger. Om natten skaber vi ro, tryghed og nærvær for børn og unge med varige funktionsnedsættelser. Vi har brug for dig, der trives i nattens rolige timer og brænder for at gøre en forskel. 

Nordstjernen er et specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 0-18 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vores målgruppe omfatter børn og unge med udviklingshæmning, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser eller multiple funktionsnedsættelser – og vi arbejder hver dag og nat for at give dem de bedste muligheder for trivsel og udvikling.

Vi arbejder ud fra en selvorganiserende tænkning, hvor tillid og frihed til at træffe beslutninger er centralt. Det skaber trivsel, engagement og faglig stolthed i hverdagen.

Hos os får du:
✅ En meningsfuld hverdag
✅ Selvorganiserede teams med høj faglighed
✅ Frihed, ansvar og tillid

Hos Nordstjernen bliver du en del af et fagligt stærkt nattevagtsteam, der hver nat skaber meningsfuld velfærd for børn og unge med handicap. Som ny kollega kommer du til at arbejde ud fra teamets missionserklæring:

Tryghed: Vi er nærværende og rolige, så natten bliver forudsigelig og sikker for det enkelte barn.

Barnets behov: Vi tager udgangspunkt i barnets individuelle behov og tilpasser vores indsats med viden, faglighed og omsorg.

Forældreinddragelse: Vi samarbejder tæt med familien for at skabe sammenhæng og trivsel i barnets liv.

Arbejdstiderne:

Som nattevagt arbejder du hver anden weekend svarende til 12-15 timer pr. uge.

Typiske mødetider:
• Hverdage: kl. 23.00 – 07.30
• Weekender, skoleferier og helligdage: kl. 23.00 – 08.00

For stillingen på fuld tid er der mulighed for at indgå en lokal arbejdstidsaftale om udskydelse af fridøgn, så man arbejder 7 nætter / 7 nætter fri. 

Nattevagterne deltager i personalemøde én formiddag hver 6. uge.

Hos Nordstjernen får du:

  • Et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, hvor kolleger prioriterer samarbejde, faglig sparring og gode relationer.
  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet, der afsætter tid til kollegial sparring, supervision samt efteruddannelse.
  • Mulighed for at indgå i faglige praksisfællesskaber på tværs af faggrupper og organisatoriske rammer.
  • En arbejdsplads, der sætter faglige mål og har et stærkt fokus på børneinddragelse.
  • Et arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der er plads til humor, grin og gode stunder – både med børnene og hinanden.

Vi søger dig, der kan se dig selv i følgende:

  • Du er uddannet pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent – eller har erfaring, der kan sidestilles hermed.
  • Det er en fordel, hvis du har efteruddannelse inden for det specialiserede børneområde.
  • Du har erfaring med børn og unge, der har behov for en struktureret og forudsigelig pædagogisk tilgang.
  • Du arbejder systematisk og målrettet, og du er vant til at dokumentere dit arbejde skriftligt.
  • Du reflekterer over din faglige praksis og er nysgerrig på udvikling – både fagligt og personligt.
  • Du har erfaring med plejeopgaver – eller mod på at lære det med støtte fra kolleger.
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et stærkt team og et tillidsfuldt kollegaskab.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår ift. gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest, hvis du tilbydes en stilling. 

Vil du vide mere:

Vi du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Karin Buchhave, daglig leder på tlf. 20772394

Derudover kan du finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk

Ansøgning med vedhæftet relevante bilag sendes via link på struer.dk

Ansøgningsfrist og samtaler: Stillingerne er slået op i november – december og vi holder ansættelsessamtaler løbende. 

Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen i nattevagtteamet hos Nordstjernen - hvor faglighed, omsorg og nærvær går hånd i hånd.


Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Vejgaard Børnehave søger pædagog på 37 timer

Aalborg

Hvis du også brænder for at arbejde med børnehavebørn, så har du nu muligheden for at blive pædagog i Vejgaard Børnehave!


Vi er en kommunal institution normeret til 50 børn. Vi er en ”by” børnehave, som ligger midt i Vejgaard, og er en del af Dagtilbud Sønderbro. Personalegruppen består af 6 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 pædagogisk leder.


Vores børnehave er indrettet i en hyggelig ældre villa i to etager, der flere gange er moderniseret og renoveret. Huset har mange små rum, som giver gode muligheder for fordybelse og uforstyrret leg. Vi prioriterer et spændende pædagogisk læringsmiljø, med udgangspunkt i børnegruppens behov, og det enkelte barns nærmeste udviklings zone.


Vores kerneopgave er at skabe trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn. Vi har fokus på den nære relation og arbejder ud fra principperne i ICDP, med en anerkendende tilgang til børnene. Vi arbejder fælles ud fra værdier som tryghed, trivsel, omsorg, respekt og altid med bevidstheden om at fællesskabet, har stor betydning for det enkelte barns identitet. Derfor er det vigtigt for os, at ALLE børn føler sig som en del af små og større sociale fællesskaber, i et inkluderende, trygt og stimulerende læringsmiljø.


Vi vægter et fagligt arbejdsfællesskab der er kendetegnet ved at vi viser engagement, er stabile, møder hinanden med åbenhed, er positive og har humor. Med udgangspunkt i vores pædagogiske læreplan og vores netop gennemførte kompetenceudviklingsforløb NEST, har vi et særligt fokus på visuel understøttelse af hverdagens aktiviteter, og på at videreudvikle vores pædagogiske læringsmiljøer, både ude og inde.  

Vi ønsker os en kollega der:

  • brænder for at arbejde med målgruppen 3-6 år,
  • kan tage lederskab af, og arbejde selvstændigt med såvel de pædagogiske som de praktiske opgaver, 
  • er fagligt velfunderet og reflekterende over egen praksis,
  • har øje for hele børnegruppen, inklusive børn der er i udsatte position,
  • deltager aktivt i at omsætte vores styrkede pædagogiske læreplan,
  • er positivt nysgerrig og evaluerende på egen og fælles praksis,
  • er dygtig til at beskrive barnets trivsel og udvikling, både mundtligt og skriftligt,
  • vægter åbenhed og ærlighed i dialogen,
  • trives i et godt personalefællesskab og har let til humor,
  • vægter et godt og tæt forældresamarbejde,
  • er uddannet pædagog.

Hos os får du:

  • et fagligt og professionelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kort fra tanke til handling,
  • 50 dejlige børn i alderen 3 – 6 år og en positiv og samarbejdende forældregruppe,
  • fællesskab på tværs af de 3 stuer, f.eks. samarbejder vi omkring indkørings- og ældste- grupperne, ugedagenes temaarbejde og årets traditioner,
  • arbejdstider der er i spændet mellem 6.30 og 16.45 (fredag til 16.00),
  • mulighed for at arbejde med pædagogiske ideer, temaer og projekter,
  • en gruppe kollegaer der brænder for deres arbejde og har fokus på faglighed,
  • et arbejde med ansvar og stor indflydelse på opgaveløsningen.


I din ansøgning kunne vi godt tænke os at du forholder dig til:

  • hvad brænder du særligt for i det pædagogiske arbejde?
  • hvordan er du som kollega? 


Stillingen er på 37 timer ugentligt, og med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er omfattet af lokalløn. Grundlønstrin 26. Øvrige løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 20. november 2025 kl. 23.59. 

 
Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Udgård

Pædagog vuggestuen Æblehuset

Odder

Kan du skabe udviklende øjeblikke – så se med her!



Er du en erfaren vuggestuepædagog som brænder for at arbejde med de mindste børn og være en del af et engageret og omsorgsfuldt team? Så er du måske den pædagog, vi søger til vores vuggestue i Æblehuset.

Om Æblehuset:
Vi er en del af Dagtilbud Vest i Odder Kommune. Vi er fire børnehuse og en dagtilbudsleder. Vi har egen daglig pædagogisk leder i huset.
Æblehuset er et mindre hus med masser af sjæl beliggende centralt i byen.

Vi har to vuggestuegrupper, som er normeret til 12 børn på hver stue og en børnehave gruppe som er normeret til 28 børn i alderen 3-6 år.

Vi har en dejlig legeplads med mange gode kroge, hvor børnene kan udforske, lege og udvikle sig i trygge omgivelser.

Vi arbejder med at skabe tryghed, nærvær og deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Vi er i gang med at få skabt rutiner og legemiljøer for børnene, som fremmer leg og trivsel.

Om stillingen:
Vi søger en pædagog til en fast stilling på op til 37 timer ugentligt med start snarest mulig og senest den 1.januar 2026.

Du vil blive en del af et trygt og udviklende miljø, hvor vi sætter børnenes trivsel, leg og læring i centrum.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med vuggestuebørn. At du kan gå foran i arbejdet med at etablere gode og udviklende lege- og læringsmiljøer.
  • Er nærværende og tydelig i din relation til børn og voksne og kan skabe en tryg, struktureret og lærerig hverdag.
  • Har en anerkendende og nærværende tilgang til børn, forældre og kolleger.
  • Kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel.
  • Bruger din faglighed til at understøtte børnenes trivsel og udvikling.
  • Selv om du skal være fast i vuggestuen er det vigtigt at du også kan være i børnehaven, da vi arbejder sammen og hjælper hinanden.
Vi tilbyder:

  • En vuggestue med fokus på nærvær, tæt tilknytning, tryghed og udvikling.
  • Et fagligt engageret team med et godt samarbejdsmiljø.
  • Mulighed for at bidrage med dine pædagogiske kompetencer i planlægning og udvikling af Æblehusets pædagogiske praksis, med afsæt i de styrkede læreplaner samt Odder Kommunes Børne og Unge politik.
  • Mulighed for faglig- og personlig udvikling
Ansøgning og kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, eller er du interesseret i at se huset, er du velkommen til at kontakte pædagogiske leder Maria Stauersbøl Lindholm på Maria.lindholm@odder.dk eller på 30843408.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning – samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder
kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser. Ansøgninger modtages udelukkende digitalt.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

LBO Børnehuset Sangfuglen

Pædagog/PAU til Børnehuset Sangfuglen

Vesthimmerland

Pædagog der elsker at synge søges til Børnehuset Sangfuglen i Gedsted

Vi søger en uddannet pædagog/PAU fra 1. januar. eller hurtigst muligt derfter på 37 t. pr. uge.

Vi har pt. 32 børn i børnehaven fordelt på to stuer: Papegøjestuen og undulatstuen.

Børnehuset Sangfuglen er en certificeret sangglad institution under Sangens Hus i Herning. Vi søger derfor en pædagog, der elsker at synge og som fx har mod på at stå for en sangsamling med vores børn. Gedsted ligger midt i et naturskønt område og desuden har vi fine udefaciliteter, så det vil være fantastisk, hvis du også er et udemenneske!

Sangfuglen er en del af Gedsted Skole og LBO. LBO-delen rummer både vuggestue, børnehave, SFO og klub. Vi har desuden et tæt samarbejde med skolen.

Vi lægger vægt på at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, hvor relationerne mellem børnene og mellem børn og voksne er helt centralt. Vi har derfor brug for, at du er indlevende og god til at være nærværende og nysgerrig på barnets perspektiv. Du skal også være god til at lege, da det jo især er gennem leg, at børn udvikler sig. Gode lege- og læringsmiljøer med indbydende legetøj og legeområder, der indbyder til leg, er et af vores fokusområder. Vi arbejder ud fra principperne i KIDS, og vi har af flere omgange fået kompetenceudvikling inden for flg. områder: Børnesyn, anerkendelse/underkendelse, demokrati og medbestemmelse. Alle medarbejdere er desuden i gang med/har ICDP, modul 1.

For yderligere oplysninger kontakt:

LBO-leder Caroline Pedersen: telefon: 21304176 eller på mail: qcar@vesthimmerland.dk

Du er velkommen til at komme og få en rundvisning.

Ansøgningsfrist: .23. november.

Ansættelsessamtaler: tirsdag d. 25. november fra kl. 16.00

Læs mere på vores hjemmeside: www.gedsted-skole.aula.dk eller på Facebook: Gedsted Skole og LBO Børnehuset

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

LBO Børnehuset Sangfuglen

Pædagogmedhjælper til vuggestue

Vesthimmerland

Pædagogmedhjælper til vores vuggestue i Sangfuglen med flair for at lave mad.

Pædagogmedhjælper, som elsker at synge og lave mad, søges til vuggestuen i Sangfuglen i Gedsted

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue fra den 1. januar 2026 på 30 t pr. uge. Du skal lave mad til vores vuggestuebørn til frokost og du skal være i vuggestuen om eftermiddagen.

Vi har pt. 14 børn i vuggestuen.

Børnehuset Sangfuglen er en certificeret sangglad institution under Sangens Hus i Herning. Vi søger derfor en pædagogmedhjælper, der elsker at synge.

Gedsted ligger midt i et naturskønt område og desuden har vi fine udefaciliteter, så det vil være fantastisk, hvis du også er et udemenneske!

Sangfuglen er en del af Gedsted Skole og LBO. LBO-delen rummer både vuggestue, børnehave, SFO og klub. Vi har desuden et tæt samarbejde med skolen.

Vi lægger vægt på at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, hvor relationerne mellem børnene og mellem børn og voksne er helt centralt. Vi har derfor brug for, at du er indlevende og god til at være nærværende og nysgerrig på barnets perspektiv. Du skal også være god til at lege, da det jo især er gennem leg, at børn udvikler sig. Gode lege- og læringsmiljøer med indbydende legetøj og legeområder, der indbyder til leg, er et af vores fokusområder. Vi arbejder ud fra principperne i KIDS, og vi har af flere omgange fået kompetenceudvikling inden for flg. områder: Børnesyn, anerkendelse/underkendelse, demokrati og medbestemmelse. Alle medarbejdere er desuden i gang med/har ICDP, modul 1.

For yderligere oplysninger kontakt:

LBO-leder Caroline Pedersen:telefon, 21304176 eller på mail, cnpedersen@gmail.com 9966 9620

Du er velkommen til at komme og få en rundvisning.

Ansøgningsfrist: 23. november 2025

Ansættelsessamtaler: tirsdag den 25. november 2025 efter kl. 16.00.

Læs mere på vores hjemmeside: www.gedsted-skole.aula.dk eller på Facebook: Gedsted Skole og LBO Børnehuset

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Blåmuslingen Haraldsgade

Pædagog søges til privat vuggestue Blåmuslingen

Esbjerg

Er du uddannet pædagog? Har du interesse for og kompetencer til at give børn den bedste start på livet så er det dig, vi mangler i vores skønne vuggestue.

Du er VILD med at arbejde med børn i alderen 0-2 år og har meget gerne erfaring med det. Du har hjertet på rette sted, har et glimt i øjet og ser muligheder frem for begrænsninger.  Hos Blåmuslingen står vi klar med åbne arme og spændende faglige opgaver, hvor du kan sætte alle dine kompetencer i spil i trygge rammer sammen med dygtige kollegaer. Vi har en sund arbejdskultur, god normering og masser af tid og ressourcer til at tage os af børnene. Vi leder efter dig, der kommer med god energi og engagement.

Lidt om dig.

  • Du har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene.

  • Du er god til relations arbejde og ser børnene, der hvor de er.

  • Du er ikke bange for at tænke i nye baner, og du ved, at udvikling sker i fællesskab.

  • Er omstillingsparat, da vi er en lille institution som skal hjælpe hinanden

Vi har mange muligheder med forskellige læringsmiljøer og legezoner, hvor vi arbejder i mindre børnegrupper, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde ”alene” i en kortere periode.
Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og du skal bidrage til det gode samarbejde gennem tydelig kommunikation og en god dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.

Det får du
Det skal være sjovt og udviklende for både børn og voksne at møde op i Blåmuslingen hver dag – derfor har vi også stort fokus på, at det en rar arbejdsplads med god stemning, spændende og udviklende samtaler, et godt og professionelt samarbejde i hele huset og gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder.

 Lidt om os
I Blåmuslingen har vi plads til 38 børn. Vi har 3 stuer, hvor børnene er aldersintegreret. Igennem dagen arbejder vi meget i små grupper for at værne om børne- samt arbejdsmiljøet. Vi er optaget af den styrkede læreplan, af rum og indretning, leg og at bruge det udendørs rum. Vi er en institution som griber, hver en mulighed for at udforske vores nærområde og tage på gåtur eller ud i vores ladcykler for at opleve verden. Vi er ydermere en privat institution og har derved ledelse tæt på og stor indflydelse på hverdagen.  

Vi bakkes op af en positiv bestyrelse og forældregruppe og arbejder med aktiv inddragelse af forældrene, som en vigtig værdi for et godt og gensidigt forældresamarbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 30-33 timer om ugen og med start den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra pædagoguddannelsen, udtalelser og kontaktoplysninger på referencekilder.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Leder Camilla Vedstesen på tlf. 21766109. 

Ansøgningsfrist d.28. november 2025. Vi afholder samtaler løbende.  

Ansøgningen sendes til blaamuslingen@outlook.com

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling