WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Region Midtjylland

Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 2 for Unge, AUH/Skejby søger pædagog

Aarhus

Søger du job på et afsnit med høj faglighed og fokus på udvikling? Så har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske team nu, hvor vi pr. 01.01.2026 eller snarest derefter søger:

En pædagog til en fast stilling 37 timer om ugen

Stillingen indebærer dagvagter og i udgangspunktet 6-8 nattevagter pr. måned. Efter ønske kan der tilbydes aftenvagter ad hoc.

Der arbejdes i gennemsnit hver 3. weekend.

Vi tilbyder:

  • Struktureret introduktion og mentorordning.
  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed, fokus på udvikling og godt et arbejdsmiljø.
  • Engagerede, dygtige kolleger bredt sammensat ift. køn, alder og erfaring.
  • Godt tværfagligt og monofagligt samarbejde.
  • Deltagelse i faste konferencegrupper med ugentlige konferencedage.
  • Supervision, klinik og løbende undervisning med henblik på faglig udvikling.
  • Mulighed for deltagelse i faste personaledage med henblik på faglig fordybelse.
  • Godt fagligt og socialt fællesskab.

Vi søger en pædagog der:

  • Gerne har erfaring fra psykiatrisk regi eller med børn og unge i andet regi, men vi tager imod dig med afsæt i din baggrund, og hører også gerne fra dig selvom du er nyuddannet.
  • Gerne har erfaring med mentalisering og miljøterapi - men ellers oplærer vi dig i det.
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske diagnoser.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med en bred pallette af diagnosegrupper og problemstillinger.
  • Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kan være fagligt reflekterende og rumme emotionel, selvskadende adfærd og potentielt konfliktfyldte situationer.
  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt.
  • Har mod på at arbejde med refleksion og selvrefleksion, herunder indgå i supervision.
  • Har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med studerende.

Kort om Sengeafsnit 2 for Unge, AUH: 

Afsnittet består af afsnittet på AUH / Skejby af et sengeafsnit i Gødstrup, og pladserne fordeles således:

  • Sengeafsnit på AUH med 12 senge, heraf 6 skærmede - og 6 åbne pladser
  • Sengeafsnit i Gødstrup med 6 pladser

Den opslåede stilling er til Sengeafsnit 2 for Unge, AUH, Skejby

Sengeafsnit 2 for Unge er normeret til 11 patienter (12 disponible pladser). Afsnittet er et alment ungdomspsykiatrisk afsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske og retspsykiatriske problemstillinger. 

Patienterne indlægges både elektivt og akut og vi udfører forskellige observations- og behandlingsopgaver rettet mod den enkeltes indlæggelsesårsag. 

Som pædagog vil du tage del i den tværfaglige og mentaliseringsbaserede miljøterapi. Vi tilbyder de indlagte unge en tilpasset ugestruktur med fagligt funderede miljøterapeutiske aktiviteter som fx kreativt værksted og ture ud af huset.

Som pædagog vil du skulle bidrage mine dine observationer og perspektiver ved bl.a. behandlingskonferencerne.

Vi arbejder med patientinvolvering og samarbejder tæt med forældre og bosteder. 

Vi betegner os selv som “Et bæltefrit afsnit” og arbejder meget struktureret med forebyggelse af tvang bl.a. vha. mentalisering, Safewards, FATFAT, sanseintegration, NADA, mv.

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Konstitueret oversygeplejerske Helene Brusgaard på telefon 2426 0822, ledende overlæge Martin Hansen på telefon 4048 3520 eller oversygeplejerske Karina Hingebjerg på telefon 2425 5843

Ansøgningsfrist den 20.11.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24.11.2025.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til den integrerede institution Østen for Solen med unikke familiegrupper og grønt fokus

København

Genopslag

Har du lyst til at arbejde med børn i 0-6 års alderen i én af Amagers bedste institutioner? Så er chancen der netop nu.

Om jobbet
Østen for Solen er en aldersintegreret daginstitution med ca. 85 vuggestue- og børnehavebørn. Vi har samlet vores 0-4-årige på fire fuldt aldersintegrerede familiestuer og vores største børn på en storbørnsstue.

Du vil som pædagog på én af de fire aldersintegrerede stuer blive en del af vores dygtige personalegruppe, som hver dag sørger for, at vores børn trives og udvikler sig. Du kommer til at arbejde sammen med én anden fast pædagog og pædagogmedhjælper på stuen, og du vil hurtigt opleve, hvilke spændende pædagogiske muligheder og erfaringer, det giver at arbejde med aldersgruppen 0-4 år. På familiestuerne har vi en del søskendepar, hvilket giver et trygt og tæt forældresamarbejde.

Under mottoet 'Østen for solen – vi følges mod stjernerne' har vi en veldefineret og afprøvet tilgang til pædagogik, som hele tiden er under udvikling, og som vi også inviterer dig til at bidrage til. Du kommer til at arbejde med kreativ udfoldelse og leg på vores hjemlige stuer, store grønne legeplads og i nærområdet, herunder Amager Fælled og Remiseparken.

Om dig
Du kan genkende dig selv i at

  • være engageret og omsorgsfuld
  • have en anerkendende tilgang til børnene, hvor du giver plads til medbestemmelse og vægter børneperspektiver højt
  • være til pædagogiske aktiviteter planlagt med udgangspunkt i børnegruppen – godt blandet med livsglæde og plads til spontanitet – alt sammen med et blik for, at børn udvikler sig i forskellige tempi
  • turde reflektere og være selvkritisk
  • vægte kommunikationen højt mellem kolleger og forældre
  • være smilende og positiv
  • være en god kollega
Hvad vi tilbyder
Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at få dine egne faglige interesser ind i dit pædagogiske arbejde. Vi er en personalegruppe, der udvikler os løbende igennem kurser, konsulenter udefra, netværk på tværs af huset og i klyngen i forhold til sprog, pædagogik mv. Vi har også en årlig udviklingsdag i klyngen, hvor vi har om forskellige pædagogiske temaer. Vi er en blandet personalegruppe i forhold til erfaring, alder og køn, og vi sætter faglig udvikling og kvalitet højt. Vi kan godt lide at have det godt sammen som kollegaer.

Vi har et dejligt lyst og velindrettet hus, og på vores store legeplads er der både skov og høns. Vi har et dejligt værksted med mange muligheder for kreativ udfoldelse og en pædagog ansat, som særligt arbejder med natur, genbrug og bæredygtighed. Vi ligger tæt på Amager Fælled og haveforeningernes mangfoldige legepladser, hvor vi ofte går eller cykler hen i vores el-ladcykler. Vi bor på Røde Mellemvej 73 i København S.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og rullende fredage. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 07.00-17.00 (fredag til kl. 16.00).

Som ansat i Københavns Kommune optjener du plustid, hvilket giver dig en ekstra uges ferie om året.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thaysen på 29 40 75 19. Du kan også finde yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Samtaler afholdes i uge 49.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Kommune

Vikarer til børnehaver og vuggestuer i Dagtilbud Bankager

Horsens


Dagtilbud Bankager søger vikarer til vores vuggestuer og børnehaver

Dagtilbud Bankager søger vikarer til både tilkald og længerevarende vikariater.  

At være vikar hos os kræver at du er:
Fleksibel og trives med at skifte mellem flere stuer og afdelinger- og ikke nødvendigvis kender din mødetid lang tid i forvejen.
At du er morgenfrisk og tager telefonen når vores koordinator ringer mellem 6.30 og 7.00

Dagtilbud Bankager ligger i den sydlige ende af Horsens tæt på grønne områder.
Institutionen består af 4 huse. Krokushaven, som har ca. 85 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn, Frugthaven med 60 vuggestuebørn, Trækronen, som har ca. 90 børnehavebørn og Humlebien, som har 42 børnehavebørn.

Børnene ønsker vikarer:
  • Der kan lide at lege og være skøre
  • Der skaber sjove læringsmiljøer som udfordrer
  • Der (næsten) altid siger: ”ja”
  • Der elsker at snakke og lege med sproget
  • Der lytter og får deres ideer ud og leve

Det er ikke et krav, at du har en uddannelse eller erfaring fra lignende opgaver. Det er derimod vigtigt, at du er klar til at lege og tage et medansvar omkring, at børnene trives i vores institutioner.

Hvis du er blevet interesseret og har lyst til at høre mere, så kontakt:
Assisterende leder, Mette V. Christensen mvc@horsens.dk 28918011

Ansættelse snarest muligt. Der vil blive afholdt løbende samtaler.  

 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Pædagog eller uddannet pædagogisk assistent til vuggestue

Høje-Taastrup

Vores dygtige kollega har valgt at hjemmepasse sit barn, og derfor søger vi en uddannet pædagog eller uddannet pædagogisk assistent (PAU) til en fast stilling på 37 timer i vores vuggestue.
Er du pædagogisk assistent, håber vi, at du på sigt har lyst til at læse til meritpædagog.

Glæde ved at skabe en god hverdag for børnene
Hos os arbejder vi hver dag for, at børnene kommer trygge og glade i institution – og går hjem stimulerede, nysgerrige og fyldt med oplevelser. Vi har høje ambitioner og brænder for at arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Nærvær, relationer og faglig refleksion
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige, undersøgende og optagede af at udvikle pædagogisk kvalitet. Vi ønsker at være varme, nærværende rollemodeller, der skaber trygge, legende og gode læringsmiljøer for børnene. 

Vi arbejder med aktionslæring – vi igangsætter løbende små aktioner, observerer og reflekterer i fællesskab. Vi bruger blandt andet Hjernen & Hjertet hvor vi udfylder SprogTrapper, sprogvurderinger og samspilsprofiler som pædagogiske udviklingsværktøjer samt AULA til dialogen med forældrene. Du får selvfølgelig en god og grundig introduktion.

Vi vil gerne høre fra dig, der:

• er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent med erfaring fra 0–6-årsområdet
• ser dig selv som fagligt stærk og har lyst til at udfordre og udvikle praksis
• har viden om børns udvikling og læring – og kan omsætte det i det pædagogiske arbejde
• har blik for pædagogiske mål og dokumenterer processen som en naturlig del af hverdagen

Om dig
Du er opmærksom på børns initiativer, sætter ord på deres handlinger og følelser og giver plads til, at de kan udfolde sig forskelligt.
Du er engageret, møder andre med respekt og bidrager professionelt i samarbejdet med børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere.

Som menneske har du en positiv tilgang til livet, er god til at skabe relationer og kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt.

Vi gør tingene sammen
Hos os er fællesskabet stærkt og det faglige miljø solidt.
Vi har en god og hjælpsom omgangstone, hvor vi skaber en hyggelig og tryg atmosfære.
Vi er særligt stærke på børns sproglige, motoriske og socioemotionelle udviklingsområder – noget der også afspejler sig i vores tilsyn.

Du får nysgerrige, fagligt engagerede kolleger, som tager godt imod dig og hjælper dig godt ind i opgaverne. 

Om os
Børnehuset Blåkilde er en integreret institution med 44 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Du bliver tilknyttet en stue med 11 skønne børn i alderen 0–3 år.
Du får kolleger med høj faglighed, plads til forskelligheder og et godt blik for at hjælpe dig godt i gang. Vi gør os umage for at give dig en tryg opstart og en hverdag, hvor du kan bruge dine kompetencer godt.

Her kan du læse mere om Børnehuset Blåkilde

Praktisk information
Jobbet er på fuldtid og med ansættelse pr. 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag 23. november 2025. 

Vi afholder løbende samtaler, så søg allerede i dag!

Ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Christina Outzen på telefon 23316538.

Vi glæder os til at høre fra dig 😊 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Grøftekanten

Pædagogmedhjælper til Grøftekanten

Holstebro

Vi søger en positiv og aktiv pædagogmedhjælper til en fast stilling i vuggestuen på 37 timer om ugen fra 1. december 2025 eller hurtigst derefter.

Vi har brug for en kollega, som vil bidrage til at skabe en udviklende og tryg hverdag for de mindste børn i samarbejde med forældre og kollegaer.

Om os
Grøftekanten er en daginstitution beliggende i Tvis – ca. 7 km fra Holstebro – for børn i alderen 0-6 år. Vores hus består af fire børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Du bliver ansat i hele huset, men stillingen er pt. tilknyttet en af vores vuggestuegrupper.

Om dig
Vi søger en engageret, fleksibel og nysgerrig pædagogmedhjælper, der er imødekommende og tager ansvar – både i de praktiske og pædagogiske opgaver.

Du
  • Er optaget af at lege og lave aktiviteter med de yngste børn.
  • Tager gerne imod feedback og handler på det.
  • Trives i samarbejde med kolleger og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Brænder for at gøre en forskel i børns hverdag.
  • Vil skabe trygge og udviklende rammer for børns trivsel, læring og udvikling.
  • Er imødekommende og møder udfordringer med gåpåmod.

Vi tilbyder dig
  • En spændende og varieret hverdag i et hus med højt fagligt niveau.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Tæt samarbejde både i stuen og på tværs af huset.
  • Stor forældreopbakning i et stærkt lokalmiljø.
  • Et hyggeligt hus med gode rammer ude og inde.

Vil du vide mere?
Læs mere om os på vores hjemmeside

Ønsker du mere information kan du kontakte souschef Trine Frandsen på telefon 96 11 58 60 eller leder Trine Simonsen på telefon 96 11 58 51.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning senest fredag den 21. november 2025.

Samtaler forventes afholdt den tirsdag den 24. november 2025 fra kl. 13.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for arbejde, udvikling og læring - Støttet Beskæftigelse

Pædagog til nyt pedelteam i Støttet Beskæftigelse

Horsens

Brænder du for at gøre en forskel gennem praktisk pædagogisk arbejde – og vil du være med til at opbygge et helt nyt tilbud, hvor håndværk, struktur og menneskelig udvikling går hånd i hånd?
Så er du måske den pædagog, vi søger til vores nye pedelteam i Støttet Beskæftigelse.

Om os
Pedelteamet er et nyt tilbud under Støttet Beskæftigelse i Center for Arbejde, Udvikling og Læring ved Horsens Kommune.
I Støttet Beskæftigelse beskæftiger vi omkring 270 borgere med førtidspension inden for områderne udviklingshandicap, psykiatri og senhjerneskade. Borgerne tilbydes beskæftigelse i interne tilbud, gruppeudplaceringer eller i eksterne virksomheder. Vi ønsker at skabe arbejdsfællesskaber, der er så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, og vi tror på, at beskæftigelse er det bærende fundament for det gode, aktive liv.

Det nye pedelteam får base på Nørrebrogade 38A og vil løse pedelopgaver på flere af vores matrikler. Opgaverne vil primært være indendørs og spænde fra almindelig vedligeholdelse og service til mindre reparationsopgaver og praktisk drift. De første to måneder vil du blive en del af det eksisterende pedelteam for at få en grundig introduktion til opgaverne og arbejdsgangene, hvorefter der gradvist tilknyttes borgere til teamet.

Om stillingen
Vi søger en pædagog, der har lyst til at være med til at bygge et nyt team op fra bunden – og som både kan tage fat i det praktiske og samtidig have øje for det pædagogiske. Du bliver en del af et selvstyrende team, hvor vi planlægger og løser opgaverne sammen, og hvor du får medansvar for at skabe struktur og sammenhæng i hverdagen.

Som pædagog bliver du kontaktperson for op til ti borgere. Borgernes timetal er individuelt tilpasset, og du vil derfor ikke have alle tilknyttet samtidig. Du får en vigtig rolle i at støtte borgerne i at udvikle deres kompetencer, ansvarsfølelse og arbejdsglæde gennem praktiske og meningsfulde opgaver.

Arbejdet kræver, at du kan bevare overblikket i en hverdag med mange skift, og at du trives med at kombinere pædagogisk arbejde med håndværksmæssige og driftsrelaterede opgaver. Du skal kunne indgå i tæt samarbejde med kolleger, beskæftigelseskonsulenter og ledelse – og have mod på at tænke nyt i en opstartsfase, hvor rammerne skabes sammen.

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant faglig baggrund, har interesse for og erfaring i praktisk arbejde og pedelopgaver
  • Du er nysgerrig, tålmodig og relationsstærk i mødet med borgerne, og har lyst til at bidrage til fællesskabet i et selvstyrende team
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med borgere med udviklingshandicap, psykiatriske diagnoser eller andre sårbarheder, og at du er vant til at dokumentere pædagogisk arbejde digitalt – fx i Nexus
Vi tilbyder
En spændende mulighed for at være med helt fra starten i opbygningen af et nyt tilbud.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med høj faglighed, stor medindflydelse og en kultur præget af vores dyder: Tiltro, Mod og Dygtighed.

Vi tør prøve nyt, og du får mulighed for både faglig og personlig udvikling i en hverdag, hvor det pædagogiske og det praktiske går hånd i hånd.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00. Der kan forekomme enkelte dage med møder, temadage eller særlige aktiviteter.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 25. november 2025
Samtaler forventes afholdt: 27. november 2025

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Morten Brøgger på telefon 21 78 87 57.

Afdeling: Center for Arbejde, Udvikling og Læring – Støttet Beskæftigelse
Arbejdssted: Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens
Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Løn fastsættes efter principperne for lokal løndannelse ud fra kvalifikationer.

Vil du være med til at skabe rammerne for et nyt arbejdsfællesskab, hvor mennesker vokser gennem meningsfulde opgaver?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kildevænget

Pædagog til Børnehuset Kildevænget

Gladsaxe

Vi søger efter en uddannet pædagog 37 timer ugentlig – enten i vores børnehaveteam eller vuggestueteam.

Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Stillingen er ledig pr. 1. december 2025 eller snarest.

Velkommen til Børnehuset Kildevænget
Børnehuset Kildevænget er ét ud af 8 af børnehuse beliggende i område Søborg.

Kildevænget er et stort hus med ca. 90 børn i alderen 0-6 år og hertil er der ca. 23 medarbejdere, heraf 9 pædagoger inklusiv dig – samt en leder og en souschef.

Hos os får du
Personalet er organiseret i to team, et for vuggestuebørnene og et for børnehavebørnene og vi arbejder i aldersopdelte grupper.

Teamsamarbejdet er et vigtigt omdrejningspunkt for den voksenpædagogiske læring. Begge teams pædagoger holder møde en gang om ugen i middagsstunden. Alle pædagoger har herudover tid indlagt i løbet af ugen til forberedelse og dokumentation. De pædagogiske medhjælpere er med på et teammøde om måneden og på relevante planlægningsmøder. Vi holder i øvrigt meget få aftenmøder over året.

I Kildevænget arbejder vi med udgangspunkt i Gladsaxe kommunes værdigrundlag, som har fokus på, at børn betragtes som aktive individer med viden, meninger, drømme og perspektiver på fremtiden. Der arbejdes med rammer for deltagelse muligheder for alle.

Vi arbejder ud fra læringsbibliotek i dagtilbud som grundlaget for den pædagogiske forståelse og metode.

Kildevænget er uddannelseshus og har løbende både pædagogstuderende samt PAU studerende.

Alle nye pædagoger bliver oplært i den faglige ramme, og vi har en elektronisk læringsplatform der understøtter og dokumenterer arbejdet.

Der arbejdes med onboarding forløb for at sikre den bedst mulige oplæring.

Det digitale understøttes ved, at alle medarbejdere har egen iPad, og vi har et ”voksenværksted” med pc’er og andet, der skal benyttes til daglig dokumentation. Desuden arbejder vi med børns billedudtryk i alle projekter. Alle pædagoger er uddannede i børns billedudtryk.

I Kildevænget lægger vi vægt på en dagligdag der skaber de bedste muligheder for læring. Daglige rutiner har stor betydning for, at der kan skabes rum for at optage nye færdigheder. Vores arbejde med pædagogisk indretning, betyder at børnenes optagethed og interesser medtages i indretningen af børnehuset og legepladsen. Børnene er opdelt efter alder på alle grupper. Det synes vi giver de bedste muligheder for at tilpasse pædagogik, aktiviteter og indretning til den aktuelle børnegruppe. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, med fokus på den voksnes ansvar for relationen mellem barn og voksen, og barn og barn.

Sådan bliver din hverdag
Som pædagog i Kildevænget skal du kunne fokusere på husets kerneydelse indeholdende børnene og forældresamarbejdet.

Du skal derfor være bevidst om dit eget arousal-niveaus betydning for stemninger og mulighed for trivsel. At dét dine egne stemninger bidrager med, smitter af på omgivelserne.

Som pædagog i Kildevænget skal du arbejde selvstændigt og have fokus på at udvikle din faglighed, så det giver mest muligt effekt for børnene.
Og du skal kunne arbejde i fast organisering og struktur for de ansatte – det skaber til gengæld rum for tydelig fokus på det faglige arbejde, og frigiver energi til at være sammen med børnene og dine kolleger på en god måde.

I Gladsaxe Kommune tilbydes du fri adgang til svømmehal, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL efter reglerne om ny løn. Der tildeles desuden et funktionstillæg for Social Balance.

Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.
Ved ansættelse indhentes både reference, samt børne- og straffeattest.

Er du vores nye pædagog?
Hvis dette har vagt din interesse og nysgerrighed glæder vi os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis samt andet du finder relevant online senest mandag 24. november 2025 kl. 12:00.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogle spørgsmål,
er du meget velkommen til at kontakte Børnehuset Kildevænget på telefon 39 57 35 70 – spørg efter Børnehusleder Joan Møller el souschef Jeannie Rosenby.

Du er også meget velkommen til at besøge børnehuset efter aftale.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.

Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center København

Tværfagligt samarbejde, komplekse patientforløb og faglig udvikling – er du vores nye socialrådgiver? Bliv en del af et stærkt socialrådgiverteam på Bispebjerg

København

Vil du gøre en forskel for mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger? Hos os får du en spændende og meningsfuld rolle, hvor du arbejder tæt sammen med dygtige kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.


Om afsnittene
Du bliver en del af vores to sengeafsnit i det nye byggeri på Bispebjerg:

  • A3 – Et unikt afsnit med 16 sengepladser, hvor vi behandler patienter med svære psykiske lidelser, ofte kombineret med somatiske sygdomme, retslige foranstaltninger og misbrug. Her skaber vi sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med botilbud og ambulante teams.
  • A4 – Et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med 16 pladser, hvor du møder et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser og bliver en del af et engageret og erfarent team.

Dine opgaver
Som socialrådgiver bliver du en nøglespiller i patienternes forløb. Du vil blandt andet:

  • Foretage socialfaglig screening og sikre relevante indsatser.
  • Være tovholder på lovpligtige udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
  • Koordinere samarbejde med interne og eksterne partnere og afholde netværksmøder.
  • Understøtte samarbejdet med kommuner, især København og Frederiksberg.
  • Bidrage til underretninger og erklæringer ved patienter med børn.
  • Sikre kommunal opfølgning via henvisning til udskrivningsmentorer.
  • Dele din viden om lovgivning og sociale tilbud med sundhedsfaglige kolleger.

Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver og har gerne erfaring fra psykiatrien, kommunalt arbejde eller arbejdet med udsatte borgere. Du trives med mange bolde i luften og kan omstille dig i en hverdag med varierende opgaver. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har interesse for tværsektorielt samarbejde.
  • Kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et fælles kontormiljø.
  • Kan indgå i en hverdag, hvor psykiatrisk behandling er i centrum.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med stor faglig frihed.
  • Et stærkt socialrådgiverfællesskab med 10 kolleger på sengeafsnittene og 23 i det ambulante.
  • Ekstern supervision og løbende sparring.
  • Mulighed for intern og ekstern undervisning.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.


Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Lene Birk på 2058 7517, eller TR Mia Hamann Sønderholm på 3071 0648.

Ansøgning bedes sendes med CV, kopi af eksamensbevis, samt eventuelle bilag m.m.

Søg stillingen via linket senest d. 23. november 2025
Vi forventer at holde samtaler d. 25.november 2025.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Kernehusets vuggestue i De Gamles By

København

Er du optaget af neuroaffektiv pædagogik? Og har du lyst til at skabe inkluderende og trygge børnefællesskaber?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver del af et fantastisk lille arbejdsfællesskab på en velfungerende stue, hvor fagligheden er i top. Vi har en god struktur for arbejdet og planlægger altid, så der er plads til fordybelse, udvikling, den faglige sparring og de gode grin.

I Kernehuset ser vi de tryghedsskabende relationer mellem børn og voksne, som vores vigtigste pædagogiske opgave. Vi er optagede af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med strukturel og relationel forudsigelighed. Vi har fokus på positionering, og hvordan de æstetiske læringsmiljøer inspirerer og motiverer børnene i legen, og vi arbejder med at styrke børns indbyrdes relationer herigennem.

Du behøver ikke have erfaring med neuroaffektiv pædagogik, men du skal have lysten, og så skal vi nok hjælpe med resten.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog med eller uden erfaring
  • Har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene
  • Står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser og fællesskab
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for den aktivitet, du laver med børnegruppen
  • Kan drage omsorg for egen mentale og følelsesmæssige balance – du kender dig selv i faget og har dig selv med i arbejdet med børnene.
Det får du her i Kernehuset
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores lille daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kollegaer og vi har et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende.

Der vil være faste møder med din sparringsmakker, tillidsrepræsentant og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Vi er et hus med mange fagligheder og engagerede medarbejdere, og blandt det pædagogiske personale er der både socialrådgivere, en psykolog og en, der er konservatorieuddannet.

Vi har højt til loftet, og du får rig mulighed for at udvikle din faglighed hos os – både i det daglige faglige fællesskab men også gennem forskellige kurser og efteruddannelser.

Om os
Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Det giver os gode muligheder for at tage børnene med ud på tur i nærområdet. Vi har desuden en stor og grøn legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget glade for.

Du kan læse mere om os på https://kernehuset-kk.aula.dk/

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller vil aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 21 27 07 44.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dagtilbud Øst - Børnehuset Skovhaven

Pædagog til Dagtilbud Øst - Børnehuset Skovhaven

Rebild

HOS OS ER 2+2 = 5
Sammen kan vi mere, og derfor mangler vi dig!

Vi mangler en pædagog, så derfor mangler vi måske dig, som vil indgå i et glædesfyldt og udviklende miljø, med Rold Skov som nærmeste nabo.
Institutionen er beliggende i Skørping området i naturskønne omgivelser, og vi samarbejder på tværs af institutionerne på flere niveauer og forskellige områder.

Vi er en personalegruppe der er der for hinanden, og som er med til at skabe en skøn arbejdsplads, som vi er stolte af.

Vi søger 1 pædagog 37 timer, og forventer stillingen besat 1. januar 2026 - eller efter aftale.

Børnehuset Skovhaven er en 40 børns børnehave, beliggende i Hellum, få kilometer uden for Skørping. Børnehuset Skovhaven flytter i nybygget institution sammen med vuggestuen Skovpavillonen - forventeligt sommeren 2026.

Når den nye institution “Børnehuset Skovheden” står færdig, bliver den til en aldersintegreret institution, beliggende i Skørping. Børnehuset Skovheden er normeret til 45 børnehavebørn samt 30 vuggestuebørn.

Vi er en del af Dagtilbud Øst, som består af 1 dagtilbudsleder, 6 pædagogiske ledere, dygtige og kompetente medarbejdere samt en masse skønne børn og forældre.

Området består af tre aldersintegrerede institutioner, en vuggestue, dagpleje, samt tre børnehaver.

Vi er i proces med udformning af fælles arbejdsværdier, men arbejde ud fra nærvær, anerkendelse og fællesskab.

Narrativer som ”FRI TIL, TILLID, AT HAVE HINANDENS RYG, PROFESSIONEL DØMMEKRAFT” er begreber, som vi arbejder med i vores samarbejde med hinanden. Vi værdsætter en kvalitetsfyldt hverdag for børn, forældre, personale og samarbejdspartnere.

Vi søger nye kollegaer, der har følgende kompetencer og erfaring
Som kollega hos os har du et stort ansvar for at være opsøgende på informationer, og samtidig skal du besidde evnen til at videreformidle og skabe dialog til forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.

Du skal kunne trives med at arbejde selvstændigt og evne at opsøge den sparring og støtte, der måtte være behov for, og være villig til også at give tilbage. Vi vægter, at du har forståelse for forskellighed, er nysgerrig, er imødekommende, vidensdelende og fleksibel, så vi sammen får skabt de bedste rammer for dig, kolleger, børnene og deres familier.

I vores pædagogiske arbejde vægter vi at
  • du har gode samarbejdsevner, internt som eksternt.
  • at du kan styrke børnefællesskabet, hvor forskellighed er en ressource - Læs mere om vision 2030 i Rebild kommune.
  • Du ser muligheder i naturen og udeliv, og er indstillet på at opholde dig meget ude samt igangsætte udeaktiviteter.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og har et positivt livssyn, hvor du tager udgangspunkt i barnets eller familiens ressourcer.
  • Du skal kunne se den positive intention bag barnets handlinger og evne til at skabe gode relationer.
  • Du kan se muligheder i en stor organisation, med de mange muligheder det bringer.
  • Du er fagligt velfunderet og reflekterende.

Vi forventer, at du
  • har lyst til og interesse for dagtilbudsområdet.
  • er tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne.
  • holder fokus på kerneopgaven, også i pressede situationer.
  • evner og har fokus på at reflektere over egen og fælles praksis.
  • er loyal over for beslutninger og aftaler, der laves i dagtilbuddet.
  • evner at møde børn og familier professionelt, empatisk og anerkendende.
  • kan formulere dig i skrift og tale.
  • har interesse for faglig praksis og lyst til teoretisk udvikling sammen med kolleger og ledelse i dagtilbuddet.
  • har lyst til at arbejde ud fra ICDP´s samspilstemaer.
  • ser muligheder for pædagogisk arbejde med sprog og natur.
  • som pædagog, forventer vi desuden, at du kan tage selvstændigt ansvar for planlægning af møder, samtaler og aktiviteter samt stå for udførelsen af dette.

Vi lægger vægt på
  • at alle medarbejdere certificeres i ICDP og tilbydes niveau 1.
  • at den enkelte medarbejder trives, og vi tager alle ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø i dagtilbuddet.
  • vi tager os selv alvorligt i vores arbejde med børnene og værdsætter samarbejdet med eksterne faggrupper. Vi ser dette som et godt supplement til vores egen faglighed og faglige udvikling.
  • åbenhed og ærlighed.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med BUPL.

Det er Rebild Kommunes politik, at der vil blive anmodet om tilladelse til indhentning af børneattest.

Hvis ovenstående har vakt din interesse - så læs mere på vores hjemmeside

Ansøgningsfrist
28. november 2025 kl. 10.00 og forventelige samtaler den 10. december 2025 efter kl. 12.30.

Hvis du har yderligere spørgsmål,
eller lyst til at komme på besøg inden, er du velkommen til at kontakte Pia Marianne Jensen på telefon 99 88 82 67.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling