WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
54

Odense Kommune

Socialrådgiver til Børnehus Syd

Odense

Erfaren socialrådgiver søges til Børnehus Syd i Aabenraa pr. 1. oktober 2026



Tilgangen af sager til Børnehus Syd har været stigende de seneste år, hvilket har medført en forlænget sagsbehandlingstid. Vi har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden og søger derfor en socialrådgiver i en tidsbegrænset stilling på 1 år.



Om stillingerne:

Vi søger pr. 1. oktober en socialrådgiver til en 1-årig tidsbegrænset stilling – som udgangspunkt 37 timer ugentligt.

Stillingen retter sig mod erfarne og kompetente socialrådgivere, som trives med at have ansvar for både daglige driftsopgaver og udviklingsopgaver og som vil være med til indgå i, præge og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der er forankret i huset.



Som socialrådgiver i Børnehus Syd er dine arbejdsopgaver:



  • Koordinering af sagsforløb i samarbejde med barnets handlekommune, politi og sygehusvæsen

  • At yde konsultativ bistand til kommunernes myndighedsrådgivere

  • At være sparringspartner ved børnefaglige undersøgelser

  • At overvære politiets videoafhøringer af børn

  • At gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børnene og deres nære omsorgspersoner

  • At udrede børnenes traume- og belastningsgrad og i samarbejde med psykolog vurdere barnets støtte-/behandlingsbehov

  • At udarbejde afsluttende rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere, som en del af en børnefaglige undersøgelse jf. Barnets Lov § 20

  • Løbende administrative opgaver som f.eks. dataregistrering, journalisering, referater mv.





Om Børnehus Syd
I Børnehus Syds afdelinger er ansatte fordelt på psykologer, socialrådgivere, administrativ medarbejder, husassistent og afdelingsleder. Sammen lægger vi stor vægt på at få vores nye kolleger introduceret til arbejdsopgaverne og organisationen. Du vil opleve, at kerneopgaverne kalder på både selvstændighed, tæt samarbejde i teamet og eksternt samarbejde.

Børnehus Syd er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Det er børnehusets opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. Målet med indsatsen er, at børnenes stemmer træder tydeligt frem, og at de modtager den rette støtte og hjælp til at komme videre i livet efter et overgreb. Vi arbejder derfor hver dag på at skabe gode sagsforløb og udredninger, hvor barnets perspektiv er i fokus.



Du vil opleve et hus, hvor alle kolleger ikke bare er fagligt kompetente med en specialiseret viden på overgrebsområdet, men også dybt dedikerede i at hjælpe de børn og unge, som hver dag træder ind i vores hus.



Vi er en organisation i konstant udvikling og bevægelse på mange fronter, så vi har brug for kolleger, der kan se sig selv ind i at bidrage på en arbejdsplads, hvor faglighed italesættes, inddrages og vægtes højt. En arbejdsplads hvor vi både vægter selvstændighed, men i høj grad også samarbejde og fælles faglig refleksion, fordi læring og udvikling er central.





Om dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver

  • Har flerårig erfaring med myndighedsarbejdet på børn- og ungeområdet, og meget gerne erfaring med børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb

  • Har stor viden om børns udvikling

  • Er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, der kommer i børnehuset - børn, forældre og samarbejdspartnere

  • Du har erfaring med kriseintervention, og du kan rumme børn og familier, som har det svært

  • Er komfortabel med mødelederrollen og administrative opgaver

  • Har høj grad af samarbejdskompetence og erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

  • Er fleksibel, imødekommende og kan bevare roen i en travl hverdag

  • Det skriftlige produkt er en væsentlig del af vores arbejde, og du skal derfor kunne trives med at udarbejde skriftlige vurderinger og have gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.

  • Du formår både at arbejde selvstændigt og i teams og tager ansvar både fagligt og organisatorisk



Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt

  • En arbejdsplads, som løbende arbejder med kvalitetsudvikling, og som vægter høj faglig kvalitet i opgaveløsningen

  • Mulighed for at fordybe dig og tilegne dig specialviden inden for overgrebsområdet

  • En arbejdsplads med fokus på god introduktion til området, herunder også supervision

  • En arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen i teams – socialrådgiver og psykolog - hvor det er den fælles ligeværdige indsats, der gør forskellen, og hvor mono- og tværfaglig sparring vægtes højt

  • At blive en del af en arbejdsplads, hvor det kollegiale fællesskab og et godt arbejdsmiljø er noget vi sammen værner om og prioriterer højt

  • At blive en del af et tæt tværsektorielt samarbejde med kommuner, politi og sygehusvæsen

  • En arbejdsplads som har øje for de politiske interesser og tendenser på overgrebsområdet

  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid, når opgaverne tillader det



Vi får dagligt besøg af børn og unge i svære livsomstændigheder og vi sætter en værdi i at møde både børn, unge og voksne med smil, omsorg og skånsomhed i vores hyggelige hus. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden, og så værner vi om at kunne grine og have det hyggeligt sammen.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer om ugen, med ansættelse fra den 1. oktober 2026. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening.



Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Børnehus Syd på vores hjemmeside: https://boernehus-syd.dk/



For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Tanja Brodersen på tlf.nr. 21 20 33 03 eller afdelingsleder Marit Gross på tlf.: 23 46 17 61.





Det praktiske:

Ansøgningsfrist er 12. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. august 2026.





Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagog søges til Solskrænten Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup

Odense

Bliv den voksne, et barn aldrig glemmer, i Solskrænten Børnehus!

Et Børnehus, hvor børn mærker, at de betyder noget

I Solskrænten Børnehus ønsker vi, at alle 41 børnehavebørn mærker, at de er vigtige for fællesskabet.
Ikke for det, de kan eller skal blive til - men for dem, de er.

Vi arbejder hver dag for at skabe et børnehus, hvor både børn og voksne oplever at høre til. Et sted, hvor man bliver mødt med varme, nysgerrighed og plads til at være sig selv. Hvor børn går hjem med følelsen af, at det var godt, de kom i dag.



Hverdagen i Solskrænten Børnehus

Hos os fylder relationer, leg og fællesskaber meget. Vi er optagede af, hvordan børn finder hinanden, hvordan venskaber opstår, og hvordan vi som voksne skaber trygge rammer, hvor børn tør tage plads, prøve sig frem og udvikle sig i deres eget tempo.

Vi har gjort op med den traditionelle stueopdeling.
I stedet arbejder vi i små, trygge legegrupper, hvor nærvær, kreativitet og relationer får plads til at vokse.

De små fællesskaber gør det muligt for os at få øje på det enkelte barn og skabe læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes interesser, ønsker og behov.

Vi prioriterer også tid til forberedelse og fælles refleksion, fordi vi tror på, at pædagogik bliver stærkest, når den er både nysgerrig og fagligt funderet. Vores praksis bygger ikke på “sådan plejer vi”, men på viden, erfaring, refleksion og det, børnene viser os i hverdagen.



I Solskrænten må praksis gerne udfordres.
Idéer bliver taget alvorligt, og man får reel mulighed for at præge hverdagen - også som ny medarbejder.

Det kræver mennesker, der:

  • tør bruge deres pædagogiske dømmekraft
  • er nysgerrige på andres perspektiver
  • har lyst til at bidrage til fællesskabet
  • ønsker at udvikle sig fagligt sammen med andre
Til gengæld bliver du en del af et hus med:

  • et stærkt fagligt fællesskab
  • høj grad af tillid og frihed i opgaveløsningen
  • tydelige rammer
  • plads til initiativ og forskellighed
  • kolleger, der løfter i flok


Hvem er du?

Måske kommer du med erfaring.
Måske er du nyuddannet.

For os er det vigtigste ikke, hvor længe du har været pædagog, men hvordan du møder børn, forældre og kolleger.



Lyder det som et sted for dig?

Vi er stolte af Solskrænten, fordi vi hver dag arbejder for at skabe et sted, hvor børn får lov til at være børn, og hvor voksne får tid og rum til at udvikle sig både individuelt og i fællesskab.

“Det har jeg aldrig prøvet før – så det kan jeg sikkert godt.” - (Pippi Langstrømpe)

Hos os handler det om mod, nysgerrighed og troen på, at vi udvikler os, når vi tør prøve nyt — sammen.

Hvis du kan mærke dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.



Det praktiske

Stillingen er på 37 timer. Det endelige timetal kan aftales med daglig leder.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 16. august. Samtaler afholdes i uge 35.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.



Vil du vide mere?

Ved interesse er du, fra mandag i uge 32, velkommen til at ringe eller skrive en mail til daglig pædagogisk leder Pia Maria Rimmer Sørensen på tlf.: 23 49 36 80 eller mail: piamp@odense.dk.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Vi søger to pædagoger og en barselsvikar(pædagog) til Løkkehus Børnehjem

Odense

Vi søger to pædagoger og en barselsvikar(pædagog) til Løkkehus Børnehjem

Vi søger 2 pædagoger og en barselsvikar (pædagog), der vil være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge på Løkkehus Børnehjem. Du skal være indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egen praksis. Vi tilbyder en unik arbejdsplads med høj faglighed og højt til loftet.



På Løkkehus er vi både ambitiøse og visionære. Vi drømmer stort – og arbejder målrettet på at være det bedste og mest kvalificerede døgntilbud for udsatte børn, unge og familier. Vi er optagede af at levere en fagligt kvalificeret indsats og samtidigt være en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og udvikler sig. Vi ved, at det kræver et stærkt fagligt team at komme dertil.

Vores faglige fundament tager afsæt i Barnets lov, hvor barnets perspektiv, rettigheder og deltagelse er omdrejningspunktet for vores indsats. Det betyder, at vi arbejder vedholdende for at understøtte børn og unges stemme i eget liv – og for at omsætte lovens intentioner til meningsfuld praksis.

Vi søger fra den 1. oktober 2026 to pædagoger samt en barselsvikar (pædagog) til Løkkehus Børnehjem. De to pædagogstillinger søger vi henholdsvis til Krebsen, som lige nu har børn i alderen 5-13 år, og til Svanen, som har unge i alderen 13-18(23) år. Barselsvikariatet søger vi til Pegasus, som lige nu har børn i alderen 6-11 år.

Har du særlige ønsker til, hvilken gruppe du foretrækker at arbejde i, er du også meget velkommen til at skrive dette i din ansøgning.

Alle stillinger er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er muligvis åbne over for et lavere timetal, hvis det ønskes. Angiv venligst dit ønskede timetal i din ansøgning.



Om stillingen

Som pædagog bliver du en del af en fast personalegruppe på 7-8 personer omkring en gruppe af børn.

Vores målgruppe er børn og unge op til 18 (23) år, som af forskellige årsager ikke kan bo i hjemmet hos deres forældre. Børnene og de unge har i varierende grad behov for socialpædagogisk støtte og behandling. Ens for dem alle er, at de har nogle oplevelser med i bagagen, som gør, at vi på Løkkehus for en periode skal være deres trygge base og faste holdepunkt. Som pædagog på Løkkehus vil opgaven primært være at yde omsorg, skabe struktur samt guide og støtte børnene og de unge i at kunne mestre et selvstændigt liv samt at være i tæt samspil med samarbejdspartnere omkring det enkelte barn/ung.



Om dig

Du skal arbejde gennemsigtigt og med stort hjerterum. Du skal være tydelig og vedholdende, omsorgsfuld og lyttende, og desuden være klar på at arbejde i et miljø, hvor refleksion over egen praksis er en grundlæggende præmis, og hvor vi sammen udgør den faglige styrke.

Det betyder, at du:

  • er indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egen praksis
  • er nysgerrig og åben i samarbejdet med andre
  • er initiativrig og ansvarsfuld i løsningen af opgaven omkring børnene
  • er klar til at tage et personligt ansvar og trives med at arbejde både selvstændigt og i en gruppe
  • har gode kommunikative evner, både skriftlige og mundtlige
  • er pragmatisk og omstillingsparat i din tilgang til hverdagens opgaver
  • indstillet på skiftende arbejdstider; dag, aften og hver anden weekend
  • har et gyldigt kørekort, hvilket er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingerne


Hvad bliver du en del af på Løkkehus?

En væsentlig del af vores kultur og måden, vi er sammen på, er, at vi hver dag stræber efter at være nysgerrige og åbne både i forhold til vores børn, unge og familier, vores kollegaer og samarbejdspartnere. Vores tilgang er funderet i den mentaliseringsbaserede og neuroaffektive forståelse, og vi ser det som vores vigtigste opgave at skabe ro i og omkring barnet for på den måde at øge mulighederne for trivsel og udvikling.

Vi arbejder desuden med procesbaseret dokumentation som et værktøj til at kvalificere og systematisere arbejdet med børnene. Med en fast struktur for opfølgning på mål for det enkelte barn sikrer vi, at alle børn og unge bliver set, og at der arbejdes med konkrete behandlingsmål for alle.

Samlet set arbejder vi på Løkkehus i et ligeværdigt fællesskab på tværs af faggrupper og teams, og vi siger, at vores børn og unge svømmer i det vand, der er imellem de voksne.

Vi har et fagligt stærkt og bevægeligt arbejdsfællesskab, hvor vi bruger hinanden til både faglig og personlig sparring og udvikling. Vi reflekterer hele tiden over vores praksis – både det vi er gode til og det, der udfordrer os. Dét er med til at løfte overlæggeren for den faglighed, vi ønsker for Løkkehus. At gøre en forskel for de mest udsatte børn og unge og deres familier gør os stolte, og det er vores drivkraft.

Vi har ekstern supervision og intern sparring.

Vi tilbyder en unik arbejdsplads med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og højt til loftet.



Om Løkkehus

Løkkehus Børnehjem er Odense Kommunes eget tilbud på døgninstitutionsområdet. Løkkehus er placeret i den sydvestlige del af Odense – i bydelen Sanderum. Vi har et stort hus, der rummer 3 døgngrupper, døgnophold for familier

(Familiens Hus) og støttet og overvåget samvær (Samværshuset). Løkkehus er en del af det specialiserede børne- og ungeområde i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, der organisatorisk er samlet i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU).



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og SL. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.



Vil du vide mere?

Har du har lyst til at høre mere om stillingen eller huset, kan du kontakte forstander på børne- og ungehjemmet på Mindelundsvej Rikke Søndergaard Mortensen eller afdelingsleder på Løkkehus Mette Riis Ebersbach på telefon 63757400 (bemærk der afvikles ferie i ugerne 29 og 30).

Du kan læse mere her om os på Løkkehus Børnehjems hjemmeside.



Det praktiske:

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest tirsdag den 4. august 2026.

Vi forventer at afholde samtalen onsdag d. 12. eller torsdag d. 13. august.








Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagogmedhjælpere til Børneinstitution Sct. Hans

Odense

Pædagogmedhjælpere til Børneinstitution Sct. Hans Når legen får plads, sker der noget særligt – vil du være med?

Børneinstitution Sct. Hans søger 2 pædagogmedhjælpere til Børnehuset Solgården og Børnehuset Juelsgade.

Hos os i institution Sct. Hans er legen ikke bare noget, der sker mellem børnene – den er drivkraften i alt, vi gør. Vi tror på, at magien opstår, når nysgerrighed, nærvær og faglighed smelter sammen. Her får du kollegaer, der brænder for at skabe rammer for børns trivsel, dannelse og glæde – og som samtidig elsker et godt grin i frokostpausen. Vi værner om vores arbejdsmiljø og arbejder alle fokuseret med feedback og hverdagsevaluering.



Om os:

  • Vi arbejder med at være deltagende og følge børnenes spor.
  • Vi møder børnene i øjenhøjde.
  • Hos os er vi altid nysgerrige på, hvad der ligger bag børnenes handlinger.
  • Vores fokus er på fagligheden, legen, det kreative og ikke mindst omsorgen og nærværet.
  • Vi vægter børnenes legefællesskaber højt, hvor vi som voksne deltager, støtter og guider børnene.
  • Vi lytter til, hvad børnene er optaget af, og får det sat i spil.
  • Vi har et stort fokus på børnenes sprog, hvor vi som voksne støtter og guider børnene i deres sproglige udvikling.


Om dig:

  • Du er fuld af liv, energi og gå på mod.
  • Har en anerkendende tilgang i dit møde med såvel børn som voksne.
  • Evner at medvirke til at skabe det gode samarbejde med børn, forældre og kollegaer.
  • Du møder børnene med begejstring og nysgerrighed, følger deres initiativer og leg og deltager aktivt inde som ude i al slags vejr.
  • Du har lyst til at lære nyt og reflekterer over egen praksis med fokus på udvikling.
  • Du støtter op omkring det faglige arbejde og måden vi arbejder positioneret på i børnehusene.
  • Du er fortrolig med en pc, iPad og lignende.
  • Du varetager det praktiske arbejde i husene med et smil.
  • Du er indstillet på at arbejde med såvel vuggestue- som børnehavebørn.
  • Du er stabil og fleksibel.
  • Er du musikalsk og mestrer et instrument, er det ingen hindring.


Børnehuset Solgården er et integreret hus med plads til 24 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Stillingen er primært i vuggestuen.

Børnehuset Juelsgade er et integreret hus med plads til 24 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn. Stillingen er i børnehaven.

Husene er en del af børneinstitution Sct. Hans, der består af børnehusene Ankergården, Juelsgade, Marienlund, Egebæk, Tolderlunden og Skarntyden, alle beliggende i Skibhuskvarteret. Vi arbejder ud fra et fælles grundlag, med plads til forskellighed.

Bemærk venligst, at ansøgningen skal indeholde en tydelig angivelse af, hvilken stilling der søges.

Vi er fleksible i forhold til dit ønskede timetal og dato for opstart.

Du kan læse mere om os på Odense Kommunes hjemmeside. 


Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Daglig Pædagogisk Leder i Børnehuset Solgården
Mette Sahl Liboriussen
msli@odense.dk
4048 3445


Daglig Pædagogisk Leder i Børnehuset Juelsgade
Heidi Bjergø
hhbje@odense.dk
2135 3178

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA/PMF

Det praktiske:

Ansøgningsfrist er 4/8 2026. Vi forventer at afholde samtaler 10/8 2026

Skriftlig ansøgning med relevante bilag og referencer sendes elektronik på nedenstående link - Søg stilling. 

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

pædagoger til Børnehuset Dragen

Odense

Sanderum-Tingløkke søger pædagoger

Kan du se en papkasse som et rumskib, en vandpyt som et forskningsprojekt og en konflikt som en læringsmulighed?

Børnehuset Dragen er en del af Børneinstitution Sanderum-Tingløkke, som består af otte kommunale børnehuse. Dragen har 94 børn i alderen 0-6 år fordelt på tre vuggestuegrupper, en gæstedagpleje og tre børnehavegrupper.

Vores børnehus er 15 år gammelt og har gennem årene udviklet sig til et levende, inkluderende og fagligt stærkt hus, hvor samarbejde på tværs af grupper og fagligheder er en naturlig del af hverdagen.

Vi søger pædagoger, der er nysgerrige på børn, leg og pædagogik, og som brænder for at skabe stærke børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.

I Dragen arbejder vi ud fra en grundlæggende forståelse af, at børn ikke er problemet – børn viser problemet. Når et barn er i vanskeligheder eller udfordrer fællesskabet, møder vi det med nysgerrighed og et ønske om at forstå, hvad barnet forsøger at fortælle os.

Samtidig tror vi på, at al forandring starter hos os selv. Derfor er refleksion over egen praksis en naturlig del af vores hverdag. Vi er nysgerrige på, hvad vi som voksne kan gøre anderledes for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene og fællesskabet.

Måske er du erfaren. Måske er du nyuddannet. Det vigtigste er, at du:

  • møder børn, forældre og kolleger med varme, respekt og engagement
  • kan skabe trygge og tydelige rammer for børnene
  • er nysgerrig på børns perspektiver, initiativer og intentioner
  • har mod til at reflektere over egen praksis og lære nyt
  • har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage til fælles refleksioner
  • ser værdien i samarbejde og fællesskab
  • arbejder inkluderende og er optaget af at skabe stærke børnefællesskaber
Hvad kan du forvente?

Du bliver en aktiv del af en hverdag, hvor relationer, leg og læring går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og udvikler løbende vores praksis gennem refleksion, dokumentation og evaluering.

Samtidig bliver du en del af en personalegruppe, der hjælper hinanden, deler erfaringer og tror på, at den bedste pædagogik skabes sammen.

Vi kan ikke love, at alle dage går som planlagt.

Til gengæld kan vi love en hverdag med grin, nærvær, faglige drøftelser, stærke relationer og følelsen af at gøre en forskel for alle børn – hver eneste dag.

Er du blevet nysgerrig?

Så send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre, hvem du er, og hvad du kan bidrage med til fællesskabet i Dragen.

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Helle Spangsberg fra den 30. juli på 30 62 23 78.

Har du lyst til at besøge os, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte os.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikation.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er torsdag den 7. august 2026 – samtaler mandag den 10. august

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagoger til Børnehuset Åløkke

Odense

Vil du være med til at skabe stærke børnefællesskaber, hvor leg, læring, omsorg og nærvær går hånd i hånd?

I Børnehuset Åløkke søger vi engagerede pædagoger, der brænder for at skabe udviklende lege- og læringsmiljøer med udgangspunkt i børneperspektivet og det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Hos os møder du en arbejdsplads med høj faglighed, stærke relationer og et fælles fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi søger

  • En pædagog til børnehaven på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
  • En pædagog til et barselsvikariat i vuggestuen på 35 timer ugentligt med tiltrædelse den 7. september 2026.
Om jobbet
Som pædagog i Børnehuset Åløkke får du en central rolle i at skabe trygge, udviklende og inspirerende lege- og læringsmiljøer for børnene.

Hos os:

  • arbejder du med afsæt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børn, forældre og kolleger.
  • bidrager du aktivt til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, så de oplever at være værdifulde medlemmer af fællesskabet.
  • indgår du i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om barnets trivsel, udvikling og læring.
  • tager du medansvar for at skabe en positiv samarbejdskultur præget af åben dialog, faglig refleksion og fælles udvikling.
  • bidrager du med faglige initiativer og er nysgerrig på nye perspektiver og pædagogiske tilgange.
  • deltager du i refleksions- og sparringsrum, hvor vi sammen udvikler den pædagogiske praksis.
  • er du en aktiv medspiller i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og institutionens fortsatte udvikling.
Om os
Børneinstitution Vestre består af seks børnehuse: Børnehuset Det Engelske Pakhus, Børnehuset Jernbanegade, Børnehuset Solkernen, Børnehuset Tusindfryd, Børnehuset Åløkke og Børnehuset Munke Mose – alle beliggende centralt i Odense.

I Børnehuset Åløkke er vi en engageret personalegruppe med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi arbejder ud fra den forståelse, at børn udvikler sig gennem relationer til andre børn og voksne. Derfor er anerkendende relationer fundamentet for vores pædagogiske praksis, så hvert barn oplever sig set, hørt og værdsat som en vigtig del af fællesskabet.

Vi lægger stor vægt på at skabe et positivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi lærer med og af hinanden. Samarbejde, videndeling og faglig refleksion er naturlige elementer i vores hverdag, og vi arbejder målrettet med Odense Kommunes fokusområder: Sprog, Dannelse og Tidlig Indsats i sammenhæng med den styrkede pædagogiske læreplan.

Vi kendetegnes ved:

  • At vores praksis tager udgangspunkt i kerneopgaven – børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • At vi samarbejder om at udvikle pædagogikken og læringsmiljøerne på baggrund af faglig viden og refleksion.
  • At vi har fokus på børnenes udbytte i både leg, aktiviteter og daglige rutiner.
  • At vi skaber fleksible læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes behov og interesser.
  • At børneperspektivet altid er et centralt omdrejningspunkt.
  • At vi har det gode børneliv i fokus.
  • At vi vægter det tætte samarbejde med forældrene højt.
  • At vi er ambitiøse, nærværende og anerkendende.
  • At vi arbejder som ét samlet hus og prioriterer sparring på tværs af teams og stuer.
Hos os får du

  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagement.
  • Mulighed for at sætte dit præg på den pædagogiske udvikling.
  • Faglig sparring og refleksion som en naturlig del af arbejdet.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, der løfter i fællesskab.
  • En ledelse, der prioriterer faglig udvikling, trivsel og samarbejde.
  • Mulighed for at være med til at udvikle og forme fremtidens pædagogiske praksis i Åløkke.
Om dig
Vi søger pædagoger, der:

  • Skaber læring, tryghed og nærvær i børnehøjde.
  • Har en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kolleger.
  • Kan lede en børnegruppe og skabe udviklende lege- og læringsmiljøer.
  • Ser værdien i børns medbestemmelse og aktiv deltagelse.
  • Møder andre med positiv energi, godt humør og professionelle relationelle kompetencer.
  • Er fagligt kompetente og nysgerrige på både egen og andres praksis.
  • Kan arbejde systematisk med dokumentation, evaluering og refleksion.
  • Bidrager aktivt til den fortsatte implementering af den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Er fleksible og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
Personlige kompetencer:

Vi søger pædagoger, der kan skabe stærke relationer og kommunikere respektfuldt og professionelt med både børn, forældre og kolleger. Du har en anerkendende tilgang, bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø og ser værdien i fælles refleksion og udvikling.

Du er nysgerrig på din egen praksis, åben for nye perspektiver og motiveret for at udvikle dig sammen med andre. Samtidig er du fleksibel og formår at tilpasse dig børnenes behov, så deres trivsel, udvikling, læring og dannelse altid er i centrum.

I Børneinstitution Vestre tilbyder vi Udvikling, medindflydelse og godt arbejdsmiljø – det vil du få del i som medarbejder i et af børnehusene i Børneinstitution Vestre.

I Børneinstitution Vestre udvikler vi os i forpligtende fællesskaber gennem planlagte faglige refleksions- og sparringsrum og fælles kompetenceudviklingsforløb. Vi opdaterer os på og følger med i ny udvikling og forskning og giver og modtager tilpasse, udviklende forstyrrelser.

I Børneinstitution Vestre har vi en høj grad af medindflydelse inden for en given og accepteret ramme. Rammen tydeliggøres og der informeres om ændringer.

I Børneinstitution Vestre har vi et godt arbejdsmiljø, hvor alle skal opleve at være en del af en personalegruppe med gode indbyrdes relationer og en høj grad af social kapital samt opleve en sammenhængskraft på tværs af børnehusene.

I Børnehuset Åløkke har vi fokus på social kapital og er sammen om forskellige arrangementer. Vi har naturligvis en ude-tøjpakke, som alle medarbejder kan låne som indeholder regntøj, vinterdragt og en et sæt termotøj.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Husk at skrive på, hvis der er andre faktuelle forhold der gør sig gældende.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere på Børneinstitution Vestres hjemmeside.

Du er også velkommen til at kontakte Pia Munk Yde, daglig pædagogisk leder, for yderligere information på tlf. 29341088.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. august 2026 og samtalerne afholdes den 21. august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at høre, hvordan du kan bidrage til fællesskabet i Børnehuset Åløkke – skriv hvilken stilling du søger i din ansøgning.

Det gode børneliv i Odenses dagtilbud
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet og i Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I børnehusene i Børneinstitution Vestre arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.

Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.

En del af en større sammenhæng
Som ansat i et børnehus i Børneinstitution Vestre bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Vi har blik for helheden og arbejder sammen på tværs af de tilbud, Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Vi søger 2 pædagog søges til Hvenekilden Børnehus – Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber?

Odense

37 timer ugentligt – tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.



Hvem er vi?
Hvenekilden Børnehus er et børnehus med plads til både grin, faglighed og stærke fællesskaber. Vi er normeret til mellem 51 og 61 børn i alderen 2,10 til 6 år og består af et engageret team på 10 medarbejdere.
Vi er et hus, hvor relationer betyder meget. Hvor vi arbejder målrettet med børnefællesskaber, trivsel og udvikling. Hvor vi tror på, at høj faglighed og nærvær går hånd i hånd.
Hos os er spørgsmålet ikke kun hvad vi gør – men også hvorfor vi gør det.



Hvad vil vi gerne kendes for?
I Hvenekilden arbejder vi ud fra visionen om at skabe stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere.
Vi lægger vægt på:

  • Høj faglighed
  • Engagement og ansvarlighed
  • Børneperspektivet som aktiv del af hverdagen
  • Refleksion over egen praksis
  • Faglig sparring og nysgerrighed
  • Fleksibilitet og samarbejde
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i meningsfulde fællesskaber med voksne, der er nysgerrige på deres verden og på egen praksis.
Samtidig tilbyder vi et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både personlig og faglig udvikling. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og skaber gode arbejdsdage sammen.



Er du vores nye kollega?
Vi søger en uddannet pædagog, der:

  • Har erfaring med eller interesse for almenpædagogik
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende omkring egen praksis
  • Er optaget af legens betydning for børns udvikling og deltagelse
  • Er engageret og initiativrig
  • Møder børn, forældre og kollegaer med en positiv tilgang
  • Bidrager aktivt til fællesskabet
  • Har humor og ser værdien i de små hverdagsøjeblikke
Vi søger ikke den perfekte pædagog. Vi søger en kollega, der har lyst til at udvikle sig sammen med os og bidrage med sine egne perspektiver, kompetencer og idéer.
For os er det vigtigere at finde den rigtige kollega end at få stillingen besat hurtigt. Derfor venter vi gerne på den rette kandidat – en, der kan se sig selv i vores værdier og være med til at styrke fællesskabet omkring børnene.
Kan du få et teaterprojekt op at stå, dyrke grøntsager med børnene, skabe magiske legeuniverser eller noget helt fjerde, som giver mening i børnehøjde, så er det bestemt et plus.



Vi tilbyder:

  • Et børnehus med høj faglighed og et stærkt fokus på børnefællesskaber
  • Et engageret og hjælpsomt personale på 10 medarbejdere
  • Plads til refleksion, faglig sparring og udvikling
  • Mulighed for at sætte dine egne faglige spor
  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, humor og samarbejde
  • Gode fysiske rammer med mulighed for leg, bevægelse og kreativ udfoldelse
Vil du være med til at gøre en forskel i et barns liv?

I Hvenekilden ved vi, at vi er blandt de vigtigste voksne i børns liv. Derfor tager vi ansvar for at skabe trygge relationer, stærke fællesskaber og meningsfulde læringsmiljøer.
Vi arbejder hver dag for at give børnene de bedste muligheder for trivsel, udvikling og deltagelse.

Hvis du kan se dig selv i det, glæder vi os til at høre fra dig.
Kom gerne forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan opleve stemningen i huset og møde dine måske kommende kollegaer.



Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.



Åbningstider
Mandag til torsdag har vi åbent fra kl. 06.15 til 16.30. Fredag har vi åbent fra kl. 06.15 til 15.30.



Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Mike Pöhl på telefon 20 53 18 19 eller mail mipoe@odense.dk.



Det praktiske
Ansøgningsfrist: 06. august 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 10. august 2026 om formiddagen/eftermiddagen.

Hvenekilden Børnehus er en del af institution HCA-Seden/Agedrup, der består af 7 børnehuse: Evigglad, Kildegården/Månen, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken og Seden.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog

Odense

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Lungstedvangen

Ka’ du lege og skabe hverdagsmagi? Så er det måske lige dig, vi har brug for!

Vi søger en engageret, anerkendende og omsorgsfuld medhjælper, som vil være med til at skabe spændende og udviklende læringsmiljøer for vores børnehavebørn. Du skal være god til at danne relationer, kunne lede et mindre børnefællesskab og være klar til at diskutere og justere praksis med dine kolleger, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for vores børn.

Vores hverdag består af en masse rutiner men også både af børne- og vokseninitierede lege. Det er derfor vigtigt, at du kan både hoppe med på børnenes ideer og selv tage initiativ til at igangsætte relevante lege.

Vi har åbent fra kl. 6.15-16.25, så du skal kunne arbejde i dette tidsrum. Ca en gang om måneden har vi personalemøde fra kl.16.30-kl.19, det er obligatorisk at deltage heri.

Om os
Børnehuset Lungstedvangen er et integreret dagtilbud med en vuggestue- og tre børnehavegrupper. Vi er en del af de tilsammen ni dagtilbud, der udgør Børneinstitution Syd-Syd Vest.

Vi er beliggende i Bellinge med gode busforbindelser til omegnen og Odense C, hvor vi ofte gør brug af vores årskort til Zoo. Vi har to el-cykler, som giver mulighed for ture i nærmiljøet med op til 10 børn. Vi har en godt beplantet legeplads med bakket terræn, der giver rige muligheder for motorisk udfoldelse.

Personalegruppen har et godt kollegialt fællesskab og brænder for at udvikle både rammer og indhold i institutionens hverdag.

Vi lægger vægt på nærvær i mødet med børnene og har fokus på, at alle børn skal være en del af både små og lidt større fællesskaber. Det skal være sjovt, udviklende og lærerigt at være barn hos os, så derfor øver vi os på at skabe inspirerende læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børneperspektivet og er begrundet i vores faglighed, så alle børn får mulighed for at trives og udvikles bedst muligt.

Vi arbejder oftest i mindre grupper, så hver enkelt barn har gode muligheder for at komme til orde. Vi forsøger at fremme nysgerrighed på omverdenen, så derfor følger vi børnenes spor og holder af at undre os sammen med børnene.

Om dig

  • Du kan li’ at lege og er ikke bange for at sætte dig selv i spil i samværet med børn og kolleger.
  • Du ser børnenes udvikling og trivsel som din fornemste arbejdsopgave.
  • Du kan se bagom barnets intentioner og møder børnene med nysgerrighed og nærvær.
  • Du er støttende og omsorgsfuld, når der er behov for det men ser også en værdi i at motivere barnet til selvhjulpenhed.
  • Du er stærk i at skabe gode relationer til forældre og kolleger og kan indgå i et respektfuldt samarbejde med disse.
  • Du er åben for andres blik på vores fælles pædagogiske praksis og er villig til både at gi’ og modtage konstruktiv feedback.
  • Du er åben for at afprøve nye ideer og justere praksis, så vi sammen kan gi’ børnene de bedste betingelser for trivsel og udvikling.
  • Du skal være villig til at indgå i flere af vores grupper i løbet af en uge.
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i go’ udvikling.
  • 13 skønne og sjove kolleger, der gerne vil samarbejde og udvikling.
  • Mulighed for at være med til at præge udformningen af vores pædagogiske læringsmiljøer.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt.
  • En ledelse, der arbejder tillidsbaseret, bakker dig op og inviterer til samarbejde.
Har du lyst til at hoppe om bord og tage med på rejsen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og PMF.

Stillingen er fast på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anne Mette Møller-Iversen på tlf. 20 54 37 17 fra uge 31.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 13.8. 2026. Samtaler forventes afholdt den 20.8. 2026.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

To pædagoger der vil mennesker med autisme

Odense

Kan du se bag om adfærd og være medskaber af den faglig indsats for mennesker med psykisk funktionsnedsættelse og autisme? Kan du arbejde fagligt struktureret og alligevel følge menneskets initiativ, så har du muligheden for at få en hel særlig betydning for vores borgere i Hus 17 på Autismetilbuddet Kelsbjergvej.

Om Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Autismetilbuddet Kelsbjergvej er en del af Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, der grundlæggende arbejder rehabiliterende, hvilket betyder, at du i samarbejde med den enkelte borger, og eventuelt andre aktører i borgerens liv, støtter denne i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Autismetilbuddet Kelsbjergvej åbnede i april 2025 i helt nye og specialbyggede rammer placeret i naturskønne omgivelser. Det er rammer som giver os et stærkt fundament for at skabe miljøer tilpasset den enkeltes behov og ønsker, og på den måde også en solid ramme for et godt arbejdsmiljø.

Vi har 35 botilbudspladser jf. SL §85 og ALM. §105, samt 40 aktivitetspladser jf. SL §104 til mennesker med autisme, samt nedsat psykisk funktionsevne. Botilbudspladserne er fordelt på vores 4 huse, hvoraf to huse, med i alt 12 pladser, er målrettet mennesker med behov for et mere skærmet og stimuligfattigt miljø og to huse, med i alt 23 pladser, er målrettet mennesker som på forskellig vis profeterer af at indgå i mindre fællesskaber. Derudover har vi eget køkken, som tilbereder og koordinere måltiderne. I alle huse er der anretterkøkken, hvor husenes personale anretter morgen- og aftensmåltider på hverdage, og alle måltider i weekender og på søgnehelligdage.

Alle borgere på Autismetilbuddet Kelsbjergvej har behov for at blive mødt af fagligt kompetente personaler, som skaber en stabil, forudselig og tryg ramme om deres hverdag. Vi vil et miljø, hvor alle bliver mødt med ligeværd, anerkendelse og omsorg. Det gælder borgere, pårørende og kollegaer. Vi er en personalegruppe med mange forskellige grundfaglige afsæt, og du vil skulle arbejde sammen med pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter med flere., og vi anser det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde som en forudsætning for at opnå de rette betingelser i borgernes liv. Vi har et fagligt fokus på at blive metodestærke, og vi arbejder konkret med LA2u, Durewall-metoden, KRAP og TEACCH. Det er vores intention at være med til at udbrede kendskabet til, og at udvikle arbejdet omkring mennesker med autisme. Derfor byder vi, sammen med vores kollegaer fra Autismetilbuddet Tornhuset og Hjerneskaderådgivningen, ind på specialistopgaver for VISO fra 2027. Måske ser du dig selv som kommende VISO-specialist?

Om stillingen
I Hus 17 har vi 6 skønne borgere, med hver deres helt særegne behov for pædagogisk støtte og omsorg. Den pædagogiske opgave er kendetegnet ved, at borgerne har behov for tæt støtte og meget ofte i en til en-relationer, og nogle giver vi deres aktivitetstilbud i egen bolig. Der er borgere som er særligt sårbare i forhold til at miste deres selvkontrol, og derfor arbejder vi struktureret og fagligt informeret omkring den enkelte med henblik på at selvkontrollen kan fastholdes.

Vi er 25 personaler bredt sammensat. Vi arbejder i mindre teams omkring den enkelte borger, men er sammen om ansvaret for hele huset. Vi holder pitstop i løbet af arbejdsdagen og debriefing ved arbejdsdagens afslutning. Der er personalemøde og teammøde hver fjerde uge, og har faglige supervision hvert kvartal.

Om dig:
Forudsætninger:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du kan arbejde alene omkring borgeren.
  • Du er god til at kommunikere med fokus på modtageren, og det både skriftligt og mundtligt.
  • Du arbejder med mål og delmål og kan dokumentere fagligt.
  • Du kan tage lederskab og følgeskab på opgaver, herunder påtage dig borgerkoordinatoropgaver.
  • Du håndterer IT på brugerniveau og kan sætte dig ind i nye IT-systemer.
  • Du har almindeligt kørekort og har mod på at køre vores små busser.
Vi vægter højt:

  • Du brænder for og har gerne et professionelt kendskab til målgruppen.
  • Du arbejder understøttende, motiverende og ud fra den enkeltes ressourcer uanset funktionsevne.
  • Du er stærk i din faglighed og kan indgå aktivt i faglig sparring med kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du er anerkendende i mødet med borgere, kollegaer, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du er reflekteret i forhold til din egen praksis.
  • Du bringer din faglige viden i spil, både i praksis og i de faglige drøftelser
  • Du har kendskab til LA2u, Durewall-metoden, KRAP og TEACCH.
  • Du har kendskab til den rehabiliterende arbejdsgang.
  • Du har erfaring med Nexus eller andet dokumentationssystem/omsorgssystem.
  • Du har lyst og vilje til faglig udvikling.
  • Du tør stå i det åbne.
Vi kan tilbyde

  • Nogle skønne borgere.
  • Du bliver en del af en stor arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et tæt samarbejde med Aktiviteten.
  • Kollegaer med et stort fagligt engagement og som brænder for deres arbejde.
  • Et fællesskab, hvor vi vægter loyalitet og gensidig respekt højt.
  • Et godt samarbejde med plads til og behov for alles bidrag.
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og et godt grin.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer eller efter aftale. Arbejdstiden ligger alle ugens dage i tidsrummet mellem kl. 7:00 og 23:00 med weekendarbejde hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere information kan du henvende dig til assisterende rehabiliteringsleder Karen Skovhøj Bjerre på 21 26 54 80 eller rehabiliteringsleder René Paaske Jørgensen på 23 99 65 59.

Har du lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at lave en aftale med Karen Skovhøj Bjerre på 21 26 54 80.

Du kan læse mere om os på vores infoside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. august 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 25. august 2026.

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.



Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog

Odense

Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog 37 timer pr. uge.



Kan du både gi’ en krammer og gi’ den gas? og er du en fagligt engageret pædagog, der brænder for at være med til at udvikle pædagogik, struktur og læringsmiljøer, så kom med på holdet i Lungstedvangen.

Vi søger en pædagog til en fast stilling med mulighed for 37 timer ugentlig med start d. 1.9.2026 eller snarest derefter.



Om os

Lungstedvangen er et integreret dagtilbud med en vuggestue og tre børnehavegrupper. Vi er en del af de tilsammen ni dagtilbud, der udgør Børneinstitutionen Syd-Sydvest.



Stillingen er i første omgang hos Regnbuerne, som er vores ældste børnehavegruppe. Der er foruden dig tilknyttet to voksne til gruppen, som er på 20 sjove, nysgerrige og videbegærlige børn.

Vi er aldersopdelte de fire første formiddage om ugen, og resten af tiden er vi fælles i børnehaven.



Vi er beliggende i Bellinge med gode busforbindelser til omegnen og Odense C, hvor vi ofte gør brug af vores årskort til ZOO. Vi har to el-cykler, som giver mulighed for ture i nærmiljøet med op til 10 børn. Vi har en godt beplantet legeplads med bakket terræn, som giver gode muligheder for motorisk udfoldelse.



Med dig ombord bliver vi en stabil medarbejdergruppe, der er i gang med at udvikle på både rammer, struktur og indhold i institutionens hverdag.

Vi lægger vægt på nærvær i mødet med børn og har fokus på, at alle børn skal føle sig som en del af fællesskaber. Det skal være sjovt, udviklende og lærerigt at være barn hos os, så derfor øver vi os på at skabe inspirerende og dynamiske læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børneperspektivet og er begrundet i vores faglighed, så alle børn får mulighed for at trives og udvikles bedst muligt.

Vi arbejder oftest i mindre grupper om formiddagen, så hvert enkelt barn har mulighed for at komme til orde. Vi forsøger at fremme børnenes nysgerrighed på omverdenen, så derfor følger vi børnenes spor og holder af at undre os sammen med børnene.





Om dig

Du har relevant uddannelse

Du ser børnenes udvikling og trivsel som din fornemste arbejdsopgave

Du er stærk i at skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger

Du ser betydningen af et tæt og professionelt forældresamarbejde

Du kan se bagom barnets intentioner og møder børnene med nysgerrighed og

nærvær

Du kan li’ at lege og er ikke bange for at sætte dig selv i spil i samværet med

børn og kolleger

Du er fagligt stærk men også åben for andres blik på vores fælles pædagogiske

praksis, og for at vi sammen kan udvikle denne



Vi tilbyder

En arbejdsplads i go’ udvikling og med fokus på personaletrivsel

Skønne og sjove kolleger, der gerne vil samarbejde og udvikling

Mulighed for at være med til at præge udformningen af vores pædagogiske

læringsmiljøer

Mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt

En ledelse, der arbejder tillidsbaseret, bakker dig op og inviterer til samarbejde



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.



Vil du vide mere?

Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er du er velkommen til at kontakte daglig

pædagogisk leder Anne Mette Møller-Iversen på 20 54 17 37. Vi modtager gerne

besøg efter aftale.



Det praktiske

Ansøgningsfrist er torsdag d. 20. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler

torsdag d. 27. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling