WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
899

HANSENBERG

Undervisere til HTX/EUX

Kolding

HANSENBERG Tekniske Gymnasium søger undervisere til fagene kemi, fysik, matematik og teknologi. Stillingerne vil – afhængig af fagkombinationer – være på fuld- eller deltid. Der er tale om midlertidige stillinger som årsvikar/barselsvikar.

Undervisningen på HTX og EUX foregår i et åbent og dynamisk skolemiljø, hvor du er med til at skabe et kreativt rum for unge mennesker.
Du får dygtige og kompetente kolleger og topmotiverede elever, der har valgt netop HANSENBERG Tekniske Gymnasium, fordi de med en HTX får den studentereksamen, der giver adgang til flest videregående uddannelser – eller en erhvervsfaglig stærk EUX-uddannelse.

På gymnasiet arbejder vi tæt sammen, og vi har et velfungerende lærerværelse, hvor det er helt naturligt, at vi hjælper hinanden. Aldersspredningen er stor, og nøgleordene er gensidig respekt, samarbejde og godt humør.

Din profil
Du skal brænde for at arbejde med unge mennesker i et omskifteligt miljø. Du har et højt fagligt engagement, og du er på alle måder den proaktive type, der vil være med til at skabe et spændende læringsmiljø, som fremmer elevernes dannelse, udvikling og læring.

Du er en dygtig formidler, og du tør sætte dig selv i spil i undervisningen. Du har en naturlig autoritet og kan træde i karakter, når det er nødvendigt. Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde relationer – samtidig med, at du har et stort fagligt og pædagogisk engagement og overskud.

Vores undervisere er organiseret i faggrupper, der arbejder med stor grad af selvledelse. Der undervises både på HTX og EUX.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau og undervisningskompetence i fagene
  • relevant erhvervserfaring
  • er fuld fortrolig med brugen af digitale medier og programmer.

Har du undervisningserfaring – og eventuelt pædagogikum – er det naturligvis et plus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset stilling i foråret 2026, og normen fastsættes i forbindelse med ansættelsen, der følger gældende overenskomst mellem de forhandlingsberettigede organisationer.

Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Sådan søger du
Du søger via HANSENBERGs hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – hurtigst muligt og senest den 25. november 2025. Samtaler gennemføres løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Hanne Steenberg på hst@hansenberg.dk eller telefon 2234 9824.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TECHCOLLEGE

EUX på Techcollege søger gymnasiale undervisere

Aalborg

EUX-uddannelsen på Techcollege vokser. Derfor søger vi lige nu flere dygtige undervisere, der kan undervise i fagene matematik, fysik, kemi, teknologi, teknikfag eller erhvervsinformatik.

Brænder du for at arbejde med unge mennesker, at indgå i faglige samarbejder på tværs af faggrupper, samarbejde om praksisrettet og helhedsorienteret undervisning, og vil du være med til at udvikle EUX-uddannelsen - så er det dig, vi søger.

EUX-uddannelsen er den erhvervsfaglige studentereksamen, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en studentereksamen. Det vil sige, at eleven på den ene side bliver en dygtig håndværker, og på den anden side får en studentereksamen. Vi uddanner innovative og reflekterende unge mennesker, der formår at forene deres håndværksfaglighed med deres gymnasiale viden.

På EUX arbejder vi i Professionelle LæringsFællesskaber (PLF). Du vil derfor blive en del af et fagfagligt fællesskab, hvor vi samarbejder om at understøtte hinanden som undervisere, udvikle og undersøge sammen for at blive klogere på, hvordan vi skaber den bedste læring og trivsel hos den enkelte elev.

Der er tale om flere tidsbegrænsede fuldtidsstillinger i perioden fra d. 1. januar 2026 til d. 30. juni 2026.

Jobprofil
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i dine fag på en sådan måde, at der tages højde for elevens selvstændighed samt faglige og personlige udvikling
  • Planlægning og undervisningsforberedelse i et tæt PLF-samarbejde med de øvrige lærere på EUX og de øvrige undervisere på Techcollege
  • Arbejde med løbende strategiske og pædagogiske udviklingsopgaver i forbindelse med EUX-uddannelsen
  • Deltagelse i sociale og faglige aktiviteter med eleverne.

En beskrivelse af EUX, fagrækker samt krav til faglig kompetence kan findes på www.uvm.dk, ligesom du kan læse mere om EUX-uddannelsen på Techcollege her.

Personprofil
Du er en god pædagogisk underviser, med undervisningskompetencer i én eller flere af ovenstående fag og du trives med at undervise en bred vifte af unge mennesker.  

Du har gerne nogle års relevant undervisningserfaring samt pædagogikum, men dette er ikke et krav – så er du nyuddannet, skal du ikke holde dig tilbage.

Som person er du god til at skabe tillid og kontakt til unge mennesker samtidig med, at du har en naturlig autoritet og har let ved at sætte rammer for det faglige samvær med fokus på elevernes faglige færdigheder, deres personlige kompetencer og deres refleksionskompetencer. Du har lyst til at samarbejde med kollegaer i en moderne undervisningsinstitution, hvor vi overvejende har en induktiv og problembaseret didaktik.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har respekt for menneskers forskelligheder
  • Kan opnå den nødvendige tillid til at kunne påvirke elever på en positiv måde
  • Har lyst til at indgå i et PLF-baseret undervisningsmiljø og tage medansvar for fælles opgaver
  • Har en positiv indstilling og tilgang til det at undervise unge mennesker
  • Er kreativ, innovativ og har gå-på-mod.

Vi tilbyder
Et attraktivt og udfordrende job med masser af udviklingsmuligheder, hvor hverdagen er præget af mangeartede opgaver. Din hverdag vil udspringe af et inspirerende fagligt miljø med professionelle og engagerede kolleger i en velfungerende afdeling.

Vi arbejder hele tiden på at være i front, hvad angår pædagogiske/didaktiske undervisningsmetoder.

På EUX prioriterer vi løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø, og vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du bliver en del af et EUX-team, der har fokus på den enkelte elevs læring og trivsel, og hvor samværet med eleverne er drivkraften til at skabe et inspirerende og igangsættende læringsmiljø i samarbejde med skolens øvrige ansatte.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef for EUX Thomas Egebro Adler Wiuff på mobil 25266183.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om flere fuldtidsstillinger til besættelse i perioden d. 1. januar 2026 og indtil d. 30. juni. 2026.

Ansættelse og aflønning sker iht. overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC).

Dit primære arbejdssted vil være Øster Uttrupvej 1-5, 9000 Aalborg.

Ansøgning

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send derfor din ansøgning ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV samt eksamensbevis og andet relevant materiale. Du vil modtage en bekræftelsesmail, når du har uploadet din ansøgning.

Ansøgningsfrist er d. 30. november 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49-50.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling Aabenraa

Samarbejdsstærk koordinator til HR

Aabenraa

Har du styr på løn og detaljer – og trives du i et arbejdsfællesskab, hvor vi løser opgaverne sammen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye HR-koordinator.

Om jobbet
Som HR-koordinator bliver du en del af HR’s koordinator team, hvor du arbejder bredt med både løn- og personaleadministration. HR-kontoret rummer 14 medarbejdere. 7 HR-partnere fordelt på to lokationer og 7 HR-koordinatorer. Enheden er forankret i Center for Styring, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs.

Du får en hverdag tæt på kerneopgaven, hvor vi sammen understøtter ledere og medarbejdere med høj kvalitet og god service.

Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være:

  • Løn- og personaleadministration
  • Ansættelser og fratrædelser m.v.
  • Håndtering af barsler, orlov og refusioner
  • Understøttelse af rekrutteringsprocesser (annoncering, indkaldelse, ansættelsesbreve mv.)
  • Opfølgning på fravær, ansættelsesvilkår og øvrige HR-data
  • Generelle administrative HR-opgaver og support til ledere
På lidt længere sigt vil en vigtig del af rollen også være at bidrage aktivt til digitalisering og optimering af vores HR- og lønprocesser.

Sådan arbejder vi
Vi arbejder tæt sammen om kerneopgaven. Det betyder, at:

  • Opgaverne prioriteres og fordeles af teamet i fællesskab om morgenen
  • Vi hjælper hinanden på tværs, så alle kommer i mål
  • Ingen “ejer” deres egne sager – vi har et opgavefællesskab
  • Vi er afhængige af hinanden og lykkes kun, når vi spiller hinanden gode
Du skal derfor have lyst til at være en del af et team, hvor man både giver og kan tage imod hjælp, og hvor vi har fælles ansvar for kvalitet og deadlines. Vi har et godt sammenhold, hvor der er plads til humor og en uformel omgangstone samtidig med, at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.



Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra HR-, løn- eller personaleadministration – fx fra kommune, region, stat eller privat virksomhed
  • Er tryg ved tal, og har sans for datakvalitet
  • Kendskab til overenskomster er en fordel
  • Arbejder struktureret og har styr på frister
  • Trives i en hverdag med både rutiner og ad hoc-opgaver
  • Er nysgerrig på digitalisering og ser muligheder i nye systemer og arbejdsgange
  • Er imødekommende i din kommunikation og trives i et tæt samarbejde med dine kollegaer og ser andres forskelligheder som styrker
Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt og hjælpsomt HR-team
  • En hverdag med både drift og udvikling
  • Tæt samarbejde med engagerede ledere og medarbejdere
  • Mulighed for faglig udvikling – særligt inden for digitalisering af HR- og lønprocesser


Kontakt og ansættelsesvilkår
Send CV og anden relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” senest d. 24. november. Vi forventer at holde løbende samtale. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Helle Grue på 5163 4523.

Nysgerrig på Familieretshuset? Læs mere om os her eller mød en medarbejder her på Mød en medarbejder (familieretshuset.dk).

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset på vores lokation i Aabenraa. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer

Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).



Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde

Adjunkt/lektor til Diplomuddannelsen Erhvervspædagogik

Roskilde

På Professionshøjskolen Absalon arbejder vi målrettet for at bidrage aktivt til regionens vækst og velfærd gennem udbud af gode og relevante uddannelses- og udviklingsmuligheder. Vi uddanner blandt andet lærere til erhvervsuddannelserne og bidrager til, at Danmark fortsat har en faglig kompetent og velkvalificeret arbejdsstyrke, når vi kigger ud i fremtiden.

Vi er eksperimenterende og arbejder på at udvikle uddannelsesformater, hvor undervisning transformeres af digitale teknologier, online undervisning, didaktiske designs, undervisningsmetoder kombineret med at træne, øve og afprøve i praksis.

Læs mere om Absalons strategi her:
https://phabsalon.dk/om-absalon/strategi

Din Profil
Vi har brug for dig, som brænder for det erhvervspædagogiske- og ungdomsuddannelsesområde. Det er en forudsætning, at du har erfaring fra dette felt og har interesse formidling, forskning og udvikling. Derudover forventer vi os, at du:

Du er en god formidler. Du kan bruge dig selv, din viden og erfaring til at facilitere læreprocesser på forskellige måder, og har en refleksiv tilgang til din faglige praksis som underviser. Har interesse for at arbejde sammen med de studerende om indhold og processer

Du har vejledningsfaglig baggrund og indsigt. Du har et indgående kendskab til både videns- og praksisfeltet samt forskning og udvikling inden for området.

Du er imødekommende og åben. Du kan tilgå vores studerende og kursister respektfuldt og fordomsfrit samt forstår den proces, det er at gå fra at være faglært til faglærer og tilegne sig en ny fagidentitet.

Du har blik for nye tendenser i feltet. Du er opsøgende i forhold til at tilegne dig ny aktuel viden på området, og inddrage det i fagligt samarbejde samt i undervisningen. med dine kolleger.

Derudover forventer vi, at du har:
  • En relevant kandidat- eller masteruddannelse eller lignende.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser hos os, vil du få en række forskellige opgaver, der aftales i forhold til dine kompetencer. Følgende er eksempler på opgaver:

Undervise og vejlede. Som underviser får du ansvaret for at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og vejlede de studerende. Du kommer blandt andet til at undervise i læringsteori, didaktik, videnskabsteori, digitale teknologier samt relevante samfundsteoretiske, psykologiske og sociologiske forklaringsmodeller/ forståelsesrammer, som belyser feltet.

Projekt- og udviklingsopgaver. Du får også mulighed for at deltage i projekt- og udviklingsopgaver og netværk, såvel internt i centeret, som på tværs af sektoren eksternt med forskellige samarbejdspartnere.

Dine kolleger
Center for Skole og Læring er et af syv faglige centre. Du bliver en del af en kollegial Efter- og videreuddannelsesgruppe (EVU) bestående både af undervisere og konsulenter - fælles for alle er, at vi vægter pædagogisk didaktisk udvikling og sparring højt. Ud over uddannelseslederen er vi chefkonsulenter, en specialkonsulent, en faglig DUEK-koordinator og undervisere, som varetager undervisnings- og udviklingsopgaver på mange forskellige måder.

Du bliver også en del af et spændende og udfordrende arbejdsmiljø i en stor dynamisk organisation med mange muligheder og visioner og et stærkt arbejdsfællesskab, samt et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, hvor jobudvikling prioriteres.

Du vil få fast tjenestested på Professionshøjskolen Absalons campus Roskilde.

Da vi har efteruddannelse i hele regionen, vil der forekomme en del kørsel forbundet med jobbet, og det er en fordel, hvis du kan bruge egen bil.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, som er enten overenskomst for akademikere i staten eller organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
  • Stillingen er på 22 timer, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. januar 2026
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Trine Skov Jensen på mail trsj@pha.dk eller tlf. 7248 1394
  • Ansøgning CV og eksamensbeviser sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side, senest den 24. november 2025. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den. 26 november 2025 i Roskilde.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glos-trup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Glostrup

Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glostrup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Er du på vej mod en uddannelse indenfor neurologi, lungemedicin, psykiatri, almen medicin, eller et andet relevant speciale? Og er du interesseret i at styrke dit CV ved at tilegne dig og udvikle kompetencer indenfor søvnsygdomme på et højt specialiseret center med forskningsaktivitet? Så har vi måske jobbet, du er på udkig efter!

Til Dansk Center for Søvnsygdomme (DCSS) på Rigshospitalet søger vi en læge til snarest mulig tiltrædelse. Arbejdet omfatter varetagelse af en række kliniske opgaver indenfor udredning og behandling af søvnsygdomme. Som vores nye kollega vil du få et solidt indblik i afdelings fagområder og vil på sigt skulle arbejde selvstændigt med søvnpatienter. Da vores afdeling er særdeles forskningsaktiv, vil der være rig mulighed for at deltage i og/eller initiere forskningsprojekter indenfor afdelingens specialer. Det vil også være muligt at opnå meritering indenfor undervisning.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med dagtidsarbejde på hverdage. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 1 år. Du skal være opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde evalueringsstilling.

Du er

  • uddannet læge - gerne med faglig interesse indenfor neurologi, medicin (herunder kardiologi/lungemedicin), børnesygdomme og søvnmedicin
  • kan arbejde selvstændigt og kan godt lide at samarbejde med forskellige faggrupper
  • kan tage ansvar og initiativ
  • er god til at kommunikere med patienter og kolleger
  • er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver
  • er omhyggelig og positiv
  • er interesseret i faglig udvikling
  • evt. forskningsinteresseret
Vi tilbyder

  • en afvekslende hverdag med et spændende arbejdsområde, hvor det tværfaglige samarbejde og det gode arbejdsmiljø er i fokus,
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og kvalitet,
  • kolleger, der gerne lærer dig op i områdets funktioner,
  • mulighed for faglig og personlig udvikling,
  • mulighed for deltagelse i eller udførelse af forskningsprojekt,
  • mulighed for opnåelse af undervisningskompetencer,
  • ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I DCSS er der ca. 40 ansatte. Foruden en professor med fagsøjleansvar består vores center af afdelingslæger, reservelæger, sygeplejersker, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sekretærer, ingeniører og forskningspersonale. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med afdelingens personale og øvrige (eksterne) samarbejdspartnere.
Afdelingen har højt specialiserede funktioner og vores personale udreder patienter for respiratoriske og neurologiske søvnsygdomme og undersøger for søvnapnø, narkolepsi, REM-søvn forstyrrelser, parasomnier m.v.

Vi foretager søvnundersøgelser ved hjælp af cardio-respiratorisk monitorering, polysomnografi med og uden video, multipel søvnlatens test, lumbalpunktur o.a. Undersøgelserne foretages både ambulant og under indlæggelse.
I vores ambulatorium varetager vores sygeplejersker behandling af søvnapnø, og læger ser patienter, som er i behandling for alle typer af søvnsygdomme.
Du vil blive en del af det faglige netværk på HNU, som via konferencer, journal club mv. deler faglig viden. Der vil være mulighed for deltagelse i afdelingens kvalitetsarbejde, uddannelse, patientinddragelse og forskning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Poul Jørgen Jennum, tlf. 4025 7495.
Du kan orientere dig yderligere om vores klinik på www.rigshospitalet.dk.

Ansøgningsfrist fredag d. 21.11.2025. Samtaler forventes afholdt d. 25.11.2025.

Ansøgning sendes via link.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjørring Kommune

Er du tandlægen, Hjørring Kommunes børn venter på?

Hjørring

Smil er magiske – vil du være med til at få dem frem hos børn og unge?
Hjørring Kommunale Tandpleje har vokseværk. Derfor søger vi en eller to tandlæger, der vil sætte en ære i at fremme tandsundheden hos kommunens børn og unge.
Vi ønsker tandlæger, der behandler kompetent og velkvalificeret, så de unge får sunde tænder og et dejligt smil – et smil, der varer livet ud.

Om os
  • Hjørring Kommunale Tandpleje omfatter 3 lyse og moderne klinikker i henholdsvis Hjørring, Sindal og Hirtshals.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med ca. 50 dedikerede kommende kollegaer, der brænder for at levere kvalitetsbehandlinger og forbedre tandsundheden sammen med vores patienter.
  • Gode muligheder for at udføre tandlægefaglige behandlinger med høj kvalitet og omsorg, primært rettet mod børn og unge.
  • Sidemandsoplæring og mentorordning med afsat tid til et struktureret introforløb.
  • Den nødvendige tid til behandlingerne.
  • Opdateret udstyr - vi har bl.a. scanner, CBCT og mikroskop
  • Velfungerende reguleringsafdeling.
  • Højt til loftet og plads til et godt grin
  • Et stærkt og sundt arbejdsfællesskab - vi tror på at styrke hinanden gennem samarbejde, kontinuerlig læring og fokus på at hjælpe hinanden.
  • Gode arbejdstider og fleksibilitet.

Så vil du være en del af noget særligt? Ønsker du at gøre en forskel for børn og unge?
Ønsker du at arbejde et sted, hvor samarbejde og trivsel er i fokus? Så er dette stillingsopslag til dig!

Få et glimt fra tandplejens hverdag: 

Signe, tandlæge hos Hjørring Kommunale Tandpleje udtaler:

Jeg er rigtig glad for at være ansat hos Hjørring Tandpleje. Her mødes man af et imødekommende personale, der altid sender et smil tilbage. Arbejdsmiljøet er præget af trygge rammer, hvor der altid er mulighed for sparring og hjælp. Der er rig mulighed for at arbejde med mange forskellige typer behandlinger – alt fra de lette til de mere komplicerede. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger.

Om stillingerne
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstilling på 35 timer/ugen i 41 uger. Der er også mulighed for en deltidsstilling.
Tandplejen følger skolernes feriekalender, hvilket betyder cirka 10 ugers ferie/arbejdsfri perioder pr. år.
Vi har attraktive arbejdstider med kun en enkelt lang dag om ugen.
Stillingerne kan være fordelt mellem 2 af de 3 klinikker.
Stillingerne er med ansættelse fra den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Vil du vide mere?
Læs mere om os på: https://tandplejen.hjoerring.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte overtandlæge Charlotte Zeuthen på tlf. 72 33 37 41 eller 41 22 37 41.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Send din ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem.
Klik på "Send ansøgning" for at blive guidet gennem processen.

Ansøgningsfrist: senest d. 14. december 2025. Samtaler afholdes løbende

VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fagligt stærkt og hjertevarmt fællesskab.

 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VIBORG PRIVATE REALSKOLE

Viborg private Realskole søger en intern psykolog

Viborg

Vores dygtige interne psykolog har fået nyt job, og vi søger derfor hendes afløser.

Vi har de sidste tre år haft en intern psykolog ansat, som har opkvalificeret vores faglige og pædagogiske arbejde på skolen.

Vi har et godt samarbejde med vores PPR-psykolog fra Viborg Kommune. Vores interne psykolog er et supplement til dette arbejde.

Arbejdsopgaverne vil være sparring i forhold til enkelte elever eller grupper af elever. En stor del af arbejdet kan derfor være at vejlede og rådgive skolens lærere og pædagoger i deres arbejde. Ligeledes kan der være vejledning og rådgivning af elever og forældre.

Psykologen indgår i et tæt samarbejde med skolens specialundervisningskoordinator, PPR-psykolog samt skolens afdelingsledere. Desuden deltager psykologen i møder og samtaler i forhold til at optimere beslutninger om støttetiltag, iværksættelse af undersøgelser samt forebyggende initiativer.

Stillingen er berammet til 40 - 45%
Det er muligt sammen med skolens ledelse at lave aftaler for, hvordan mødetiden placeres.

Vi kan tilbyde:

en velorganiseret arbejdsplads med et godt menneskeligt og fagligt fællesskab

en arbejdsplads, der lægger vægt på trivsel samt et højt fagligt niveau hos lærere, pædagoger og elever

smukke fysiske rammer, der understøtter en stimulerende hverdag

åbne, hjælpsomme og imødekommende kolleger

en engageret bestyrelse og forældrekreds

en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse

en organisation, hvor der som regel ikke er langt fra idé til handling

en skolehverdag med masser af børn, unge og voksne

Vi forventer:

at du besidder menneskelig varme, nærvær og forståelse for det enkelte barn

at du er faglig kompetent og besidder gode samarbejdsevner

at du er positiv og imødekommende

at du er tydelig, struktureret og en stærk kommunikator

at du kan se dig selv i en lidt særlig rolle på vores skole og kan arbejde selvstændigt men også løse opgaver i tæt samarbejde med primærlærere, forældre og skolens ledelse

at du har blik for trivsel i en skolemæssig sammenhæng

Vi lægger desuden vægt på, at du:

er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.

er autoriseret psykolog

har erfaring fra PPR

Viborg private Realskole er en 135 år gammel og traditionsrig skole med en stærk kultur, hvor faglige udfordringer går hånd i hånd med ordentlig omgangstone, tillid og tryghed – både for børn og voksne. Vi er en todelt skole, hvor størstedelen af vores elever er danske og en mindre del af eleverne er internationale elever, som udelukkende undervises på engelsk.

Hvis du ønsker flere oplysninger om vores skole, så klik på www.viborgrealskole.dk. Du kan også kontakte skoleleder Lisbeth Rose-Hansen på tlf. 61 22 36 00 eller souschef Tina Gade på tlf. 21 75 90 59.

Ansøgningsfrist: fredag d. 28. november

Der vil blive afholdt samtaler: tirsdag d. 2. december og torsdag d. 4. december.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller eventuelt tidligere

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Søg via dette link: https://app.elvium.com/da/positions/32492/c/applications/new

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeværnskommandoen

Administrativ støtte til Flyverhjemmeværnet

Vordingborg

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis primære opgave er at støtte og drive en mindre luftfartsvirksomhed, og er du en dygtig medarbejder med lyst til at arbejde med dedikerede og engagerede frivillige piloter, systemoperatører og ground support teknikere??

Så er en nyoprettet stilling som kontorassistent ved Flyverhjemmeværnets Luftoperationssektion måske lige noget for dig?

Om os
Flyverhjemmeværnet er i dag landsdækkende – med hovedkvarter i Vordingborg, samt medarbejdere placeret i Karup og Aalborg.

Flyverhjemmeværnet er en selvstændig myndighed under Hjemmeværnskommandoen, og vores primære operative opgave er støtte til Flyvevåbnet i forbindelse med nationale operationer.

Vi koordinerer støtten til Flyvevåbnets militære opgaveløsning samt øvelses- og uddannelsesstøtte.

Vi har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Flyverkommandoen, Landsdelsregionerne, Politiet samt øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Vi har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.250 er i den aktive struktur, fordelt på 29 underafdelinger.

Flyverhjemmeværnets Luftoperationssektion har det primære ansvar for driften af og støtten til Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet. Herudover er vi ansvarlige for den ansvarspådragende virksomhed, vi har som en mindre luftfartsvirksomhed over for Trafikstyrelsen.

Ud over sektionschefen indgår der p.t. 4 medarbejdere i sektionen. Pr. 1. januar 2026 forventes yderligere tilgang af tre stillinger i sektionen med henblik på at forstærke forudsætningerne for implementering af en ny flytype samt løsning af en øget opgavemængde generelt.

Om stillingen
Vi er en fleksibel og geografisk adskilt arbejdsplads, men dit udgangspunkt vil være Aalborg, Karup eller Vordingborg. Du skal forvente at enkelte dele af din tjeneste vil foregå om aftenen og i weekender. Der vil være mulighed for at arbejde hjemme fra i overensstemmelse med vores policy herfor.

Som kontorassistent varetager du selvstændigt sagsbehandling af pålagte opgaver med reference til sektionschefen. Som en del af vores geografisk adskilte organisation, vil du ligeledes blive en vigtig brik for kontakten til samarbejdspartnere i hele landet, ligesom du forventes at kunne støtte tjenesten i Aalborg eller Roskilde også.

Mere konkret skal du være i stand til at løse følgende opgaver:

  • Støtte til forvaltning af rejser, herunder også til udlandet (Frivillige).
  • Oprettelse og efterbehandling af aktiviteter på HJV.DK.
  • Sagsbehandling af forplejning- og rejsebestillinger og afregninger på HJV.DK
  • Selvstændig personelforvaltning af frivilligt personel, herunder føring af stamoplysninger i DeMars.
Sagsbehandling vil primært omfatte administration og controlling i relation til Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet.

Du vil naturligvis få indflydelse på dine arbejdsopgaver i forhold til dine kompetencer, og du vil få mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer. Du får stor indflydelse på egen arbejdsdag, og hos os er det at kunne udføre selvledelse en stor del af hverdagen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller anden relevant administrativ baggrund. Hvis du har erfaring med Forsvaret vil det være fordelagtigt men ikke et krav.

Du har sans for detaljer og er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser og projekter. Du er god til at samarbejde og har forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser. Vi forventer, at du er i stand til at bevare overblikket – holde mange ”bolde i luften” samt er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver med fokus på det frivillige personel.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er placeret i Aalborg, Karup eller Vordingborg efter individuel aftale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Luftoperationssektionen, major Peter Scharling Pedersen, på telefon 72 82 03 20 eller 61 88 52 96

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause, på telefon 3266 5036.

Ansøgningsfristen er 1. december 2025. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.

Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 32 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.

Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

Lokalplanlæggere til erhverv og projektleder til kommuneplan

Frederikshavn

Kom og vær med på et helt nyt hold, der skal løfte Frederikshavn Kommunes strategiske planlægning 

Frederikshavn Kommune ønsker at skabe bedre rammer for erhvervslivet ved at etablere et nyt planlægningsteam med særligt fokus på erhverv og udvikling. 

Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, som arbejder med direkte reference til direktør Mette Jeppesen. Opgaverne er både den nye planstrategi, en helt ny kommuneplan og en række strategisk vigtige lokalplaner på erhvervsområdet. 

Vi lægger vægt på et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med erhvervslivet i kommunen, så du skal have forståelse for det gode samspil mellem kommune og virksomheder. Og tilsvarende skal du kunne skabe gode relationer internt, især til dine kollegaer i Center for Teknik og Miljø, som arbejder med øvrig planlægning, byggesager, natur og miljø, GIS osv. 

I Frederikshavn Kommune får du mulighed for at arbejde med det hele. Vi er en kystkommune med turisme, store erhvervshavne, vi har byer, landsbyer og åbent land med landbrug, skove og energiparker. Forsvaret investerer massivt i kommunen i disse år og Byrådet har vedtaget strategien ”Sammen om Forsvaret”, som sætterne rammerne for hvordan vi kan hjælpe den positive udvikling på vej. Administrationen sidder samlet på rådhuset i Frederikshavn, hvor vi har kantine, stationen tæt på og parkering lige uden for døren. 

Vi har flere stillinger i opslag. Marker gerne hvilken stilling du søger.

Planlæggere

Vi søger flere planlæggere, som kan arbejde selvstændigt og i team. Du kommer mest til at arbejde med lokalplaner, men også bidrage til kommende kommuneplan. Du forstår værdien af dialog og at finde løsninger sammen med virksomhederne, og kan balancere det med, at vi skal kunne levere et endeligt plangrundlag til den aftalte tid. 

Vi vil meget gerne have, at du har en relevant uddannelse som byplanlægger, f.eks. landinspektør, arkitekt, urban designer, ingeniør, landskabsarkitekt el.lign. og at du har erfaring med planlægning. Hvis du er nyuddannet eller har en anden baggrund, som du mener kan være interessant – så ring til os.

Projektleder til kommuneplan

Vi søger en projektleder, som skal føre os godt igennem processen med planstrategi og en helt ny kommuneplan. Kommuneplanen er løbende revideret siden 2015, men opgaven er nu at lave en ny plan, som passer til de udfordringer og muligheder kommunen har i de kommende år. 

Du kommer til at have det store overblik og styr på leverancerne fra mange forskellige afdelinger og udefra. Du kan samle bidragene og skal også selv være skrivende. Optimalt set har du også erfaring med planlægning i en kommune. Men hvis du er skarp til store projekter og kan se værdien i opgaven, vil vi også gerne høre fra dig. 

Ring til direktør Mette Jeppesen på mobil 21 47 70 19 hvis du er nysgerrig på en af stillingerne. Jeg giver også gerne en kop kaffe, hvis du vil vide mere om vores ambitioner. 

Søg stillingen senest den 2. december 2025 på www.frederikshavn.dk

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egedal Kommune

PPR Egedal søger to psykologer. Et barselsvikariat og en fast stilling

Egedal

Egedal Kommune er kendetegnet ved et stærkt fællesskab omkring opgaver og udvikling, kombineret med fleksibilitet og balance for den enkelte medarbejder. Vi har mindre fokus på hierarkiske strukturer og mere fokus på samarbejde og fællesskaber på tværs af fagområder - vi kalder det ”Fælles om opgaven”.

Om PPR i Egedal Kommune
Psykologgruppen er en del af PPR, som består af 35 engagerede medarbejdere. Vi har base på Egedal Rådhus lige ved Egedal Station og arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper – både fagligt og socialt, blandt andet med fælles frokost i kantinen. Som en mindre kommune tilbyder vi stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet herunder mulighed for hjemmearbejde, høj grad af selvstændig opgavetilrettelæggelse samt kompetenceudvikling.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning de første 3-5 måneder 
  • Intern og ekstern monofaglig supervision med mulighed for autorisation
  • Mentaliseringsbaseret ekstern supervision

I PPR arbejder vi ud fra et systemisk og ressourceorienteret børnesyn på 0-18-årområdet. Vi tror på, at en tidlig helhedsorienteret indsats er den bedste vej til trivsel og udvikling for børn og unge.  

Dine arbejdsopgaver i PPR vil bl.a. omfatte:

  • Rådgivning, vejledning og supervision af fagprofessionelle i dagtilbud og skoler med fokus på børns udvikling, læring og trivsel. Målet er at styrke forståelsen af børns behov og samskabe konkrete indsatser og handleplaner og udarbejdelse af PPV´er – ofte på baggrund af observationer.
  • Forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde med fokus på en helhedsorienteret indsats, der inddrager forældre, netværk og andre samarbejdspartnere.

Vi er i gang med at implementere forskellige forløb af lettere behandling i PPR. Du kan få mulighed for at blive en del af dette initiativ, hvor vi uddannes af STIME og følger deres metode.

Stillingen er fast på 37 timer og med tiltrædelse fra 1. december 2025 eller 1. januar 2026. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 

Vi søger en kandidat, der:

  • Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych., gerne med autorisation.
  • Har erfaring med rådgivning, vejledning og supervision af fagprofessionelle omkring børn og unge.
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og ser værdien af tværfaglig dialog og sparring.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og metodisk med opgaveløsningen.
  • Er åben og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn og ser værdien i at understøtte deltagelsesmuligheder for børn.
  • Har gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og kan facilitere reflekterende rum og udviklingsprocesser.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job i et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt med engagerede kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at præge udviklingen af PPR og arbejde tæt på praksis i samarbejde med kompetente kollegaer.
  • Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med mulighed for løbende kompetenceudvikling og supervision.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-Chef Maria Mittag, på tlf. 72598012, eller PPR-psykolog og TR, Katrine Schrøder, på tlf. 7259 6546.

Ansøgningsfristen er mandag den 15. december 2025 med opstart så snart det er muligt. 

Vi indkalder løbende til samtaler.

Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger.

Der indhentes referencer, hvis vi tilbyder dig en stilling.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling