S/I Magdalene Mariehjemmet
Sorø
Afløsere til plejen i aftenvagt og weekendvagter
Vi har løbende brug for nogle dygtige afløsere til vores nye dejlige friplejehjem Magdalene Marie i Sorø.
Vi har brug for afløsning i aftenvagt og weekendvagt. Måske holder du pause mellem studier, måske vil du kombinere afløserjobbet med dit studie eller måske vil du prøve af om sundhedsområdet er noget for dig inden du uddanner dig. Så er Magdalene Marie noget for dig!
Du behøver ikke kende området, men det er naturligvis en fordel hvis du har erfaring indenfor sundheds- og plejeområdet. Hvis du endnu ikke har erfaring, oplærer vi dig og sammen sikrer vi os, at du får de nødvendige kompetencer. Du vil altid være sammen med erfarne kollegaer, som du altid kan få støtte og sparring fra.
Du er god til at skabe relationer til andre og interaktionen med andre mennesker giver dig energi. Du trives i en organisation hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor beboernes trivsel er dit pejlemærke.
Magdalene Marie er en del af Fonden Mariehjemmene og har sin egen bestyrelse. Alle Mariehjem har stærke værdier, som er grundlaget for alt vi laver. Vi skaber hjem og for os er det vigtigt, at beboerne kan leve det liv som de ønsker.
Som medarbejdere på friplejehjemmet Magdalene Marie er vi alle ansvarlige for at skabe et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi hver især har en vigtig plads og hvor alle byder ind med det som de kan. Arbejdsglæde er for os ikke noget som ledelsen skaber, men noget vi skaber i fællesskab. Det betyder, at vi er ordentlige overfor hinanden, vi støtter hinanden og sætter trivsel for medarbejderne højt.
Du kan få yderligere oplysninger hos koordinator Marlene Jensen på mail: mavj@mariehjem.dk eller tlf.: 24202335
Skriv en kort ansøgning og fortæl os lidt om dig selv og hvad du kunne tænke dig og send ansøgning på mavj@mariehjem.dk
Indrykket:18/11/2025
Ansøgningsfrist: 19/12/2025
Hospicegården Filadelfia
Sorø
Vi søger en sygeplejerske der brænder for at arbejde med mennesker i en den sidste tid af livet. Vi søger en sygeplejerske der har lyst til at blive en del af et fantastisk team med fokus på samarbejde og høj faglighed og som prioriterer omsorg, respekt og værdighed for vores patienter og pårørende højt.
Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted.
Så er du god til at skabe trygge og nære rammer, og har mod, hjerte og lyst til - i et tværfagligt samarbejde, at varetage lindringen og helhedsplejen for livstruende syge patienter og deres pårørende, så kunne Hospicegården være din fremtidige arbejdsplads.
På Hospicegården arbejder vi for, at ”I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes”. Det giver et hus, som vi forsøger at fylde med liv, musik, omsorg, glæde og stjernestunder.
Samtidig skal der være åbent for samtaler om den ukendte fremtid og sorgen, der er forbundet med at livet slutter.
Har du lyst til at arbejde med palliation, i et tværfagligt team og i samarbejde med vores ca. 40 frivillige, så glæder vi os til at høre fra dig.
Om dig:
Erfaring med palliation samt at anvende Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.
Om Hospicegården
Hospicegården har plads til 12 patienter og deres pårørende. Vi arbejder tværfagligt omkring vores patientforløb. Hospicegården har en flad ledelsesstruktur med stor medindflydelse.
I en typisk vagt vil du varetage helhedsplejen af 2-3 patienter. Vores tilbud til patienterne indebærer udover den daglige behandling og pleje også mulighed for spabad, massage, samtaler, ture i sansehaven, fællessang, pårørendecafé mv. Vi gør derudover meget ud af årets højtider med stor hjælp fra vores frivillige. Hvert år uddanner vi sygeplejestuderende på 6. og 7. semester, og har kortere forløb med hjemmesygeplejersker og intensivsygeplejersker i efteruddannelse.
Vi tilbyder:
Yderligere information
Der arbejdes i skiftende vagter á 8 timer. Du skal regne med ca. 4 weekendvagter på 12 uger. Du har mulighed for at komme med ønsker til din arbejdsrytme, og du vil kende din plan i god tid.
I det daglige vil du referere til souschefen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Mie Demant eller hospicechef Dorthe Pedersen på 5827 1680. Der kan desuden henvises til hjemmesiden www.hospicegaarden.dk samt vores FB-side
Løn og ansættelse: I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Den 7. december 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted: tirsdag den 16. december 2025
Indrykket:17/11/2025
Ansøgningsfrist: 16/12/2025
Sorø Kommune
Sorø
Indrykket:14/11/2025
Ansøgningsfrist: 27/11/2025