WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Forsvarets Kantine & Rengøring Antvorskov

Elev rengøringsteknikker til Antvorskov kaserne

Slagelse

Manchet:

Er du klar til at tage dit første skridt ind i en spændende karriere inden for rengøring og service? Etablissement- og Terrænkommandoen søger nu en serviceassistentelev til Antvorskov Kaserne. Vi tilbyder en lærerig og spændende uddannelse, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder og bidrage til vores vigtige opgave.



Om os:

Etablissement – og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.



Om stillingen:

Som elev hos Etablissement- og terrænkommandoen vil du:

  • Få ansvaret for at sikre, at vores faciliteter altid fremstår rene og indbydende
  • Lære om effektive rengøringsmetoder, brug af rengøringsmidler og –maskiner samt vigtigheden af hygiejne og sikkerhed
  • Være en del af et team, der sørger for, at vores gæster og medarbejdere får den bedste serviceoplevelse
Vi søger serviceassistentelever – også voksenelever eller dem, der ønsker et ”Ny Mesterlære” forløb. Du vil blive en del af vores rengøringsteam og indgå i en organisation, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd.



Om dig:

  • Du kan enten have grundforløbet eller starte i ny mesterlære
  • Du har en positiv indstilling og motivation til at lære
  • Du trives med at have travlt og arbejde i et team, hvor kvalitet og ansvar er i fokus


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.097,80 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 24.834,36 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Preben Nyvang på telefon 2160 1910.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Aya Ghaleb Shokour fra Personelkommandoen på telefon 5134 8665.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2026 Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er med tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale.

Søg stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvaret. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarets koncern ansvar for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1800 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.



Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Godchaufførelev

Slagelse

Drømmer du om at blive chaufførelev eller voksenlærling? ​

Vi søger en top motiveret godschaufførelev, ung som ældre med opstart hurtigst muligt. Har du gejsten og evnerne til at træde ind på vores hold, så kan vi tilbyde dig en udfordrende arbejdsplads med stort ansvar og fantastisk sammenhold.

Så er du vores nye elev, som Forsvaret ønsker at give en alsidig og spændende erhvervsuddannelse inden for godschauffør faget ved vores Terminal i Korsør?

Om os
Vi er en arbejdsplads med en fri og uformel tone i hverdagen, og med gensidig respekt for hinanden. Vi har en god sundhedspolitik, og vi dyrker det sociale samvær som en vigtig værdi for os. Distributionsafdelingen er en del af Forsvaret Forsyningstjeneste (FFT), hvor der i alt er 650 medarbejdere fordelt over hele landet.

Om uddannelsen og stillingen

Som godschaufførelev hos Forsvaret får du et uddannelsesforløb hvor du veksler mellem skolegang og praktisk erfaring. Du vil fra start opleve en hverdag, hvor der er garanti for fart over feltet!

Din arbejdsplads vil spænde lige fra terminalgulvet fra morgen til aften, til udsigten bag rettet i løbet af dagen. På dine køreture vil du opleve at komme ud til mange kunder, hvor du kan være med til at yde den gode service. For at opnå en tryg start, vil alle vores garvede chauffører fungere som mentorer.

Uddannelsen strækker sig over 3½ år. Uddannelsen vil primært foregå på virksomheden med fem skoleophold på en erhvervsskole. Du starter i praktik på vores terminal i Korsør, hvor du i en periode på ca. 4 måneder vil lære de grundlæggende færdigheder inden for vejgodstransportuddannelsen. Forsvaret og uddannelsen vil give dig en masse opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine talenter af, samt få en spændende hverdag. Der vil være aftenarbejde ca. hver 5 uge, og ren straffeattest er påkrævet.

Om dig

Vi drømmer om, at du som vores nye godschaufførelev, har en stor motivation for faget og for at lære nyt og tage imod gode inputs fra dine erfarne kolleger. Du vil blive en del af en travl hverdag i en døgnåben virksomhed, hvor vi har tradition for omhyggelighed og høj kvalitet. Vi tilbyder velordnede arbejdsforhold, en udfordrende hverdag, hvor vi stiller krav til den enkelte. Vi har et godt arbejdsklima med ca. 38 gode kolleger og 30 biler. Organisationen har en flad og overskuelig struktur, hvor vi er tæt på hinanden og værdsætter godt kollegaskab.

Vores forventninger til dig som elev er, at du folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve samt bestået grundforløb inden for vejgodstransportuddannelsen.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil være med til at tage ansvar, og i høj grad præge de opgaver du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse hos os, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Om løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Aflønning sker med en startløn på 12.097,80 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod 25 år, vil lønnen være 24.834,36 kr. pr. måned.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Carsten D Nielsen på telefon 2555 2250, eller Gitte Rasmussen på 2555 2251

Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår kan rettes til HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2026. Samtaler afholdes løbende.

Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OSK Forsvaret forsyningstjeneste er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. FFT har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. FFT vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.

JOB I FORSVARET
Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger ca. 21.400 mænd og kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark - og der er 5.300 af os, der gør det uden uniform.
Se mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling