WorkWithUs
close-button

Region Midtjylland

Bliv teknisk kørselsdisponent i AMK-vagtcentralen – og gør en forskel for borgere, der ringer 1-1-2

Aarhus

Brænder du for disponering, og kunne du tænke dig, at bruge dine kompetencer i en sundhedsfaglig sammenhæng? 
Da vi i Præhospitalet opjusterer disponeringsteamet, søger vi lige nu tekniske kørselsdisponenter til AMK-vagtcentralen i Aarhus. 

Vi afholder infoaften, hvor du har mulighed for at møde en teknisk kørselsdisponent der fortæller mere om jobbet. For mere info, se længere nede i opslaget.

Som teknisk kørselsdisponent kommer du til at sidde i "orkanens øje" og styre beredskaberne på gaden i hele Region Midtjylland, så vi fortsat kan leve op til de fastsatte servicemål og responstider. Du kommer til at planlægge og disponere ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, liggende sygetransporter og andre supplerende præhospitale indsatser i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige visitatorer.

Hos os får du: 

  • En spændende, udfordrende og til tider hektisk hverdag med muligheden for at gøre en forskel.
  • Afvekslende arbejdsdage med fokus på afvikling af planlagte og akutte opgaver.
  • Innovative IT-løsninger.
  • Dygtige og gode kollegaer, bestående af både disponenter, sundhedsfagligt personale og læger.
  • Et godt arbejdsmiljø med en frisk og fri omgangstone.
  • Et arbejde med stor frihed under ansvar.
  • Grundig oplæring i vagtcentralens systemer.


Hvem er du? 
Vi vil gerne høre fra dig, der:

  • Har et stort overblik og selv i komplekse situationer kan træffe hurtige beslutninger, baseret på tilgængelig viden, herunder instrukser, vejledninger – samt at du trives med, at dine beslutninger gør en forskel for dine kolleger og borgerne.
  • Trives i et miljø, hvor du som en del af et hold kan forvente kollegial sparring, men samtidig kan argumentere for dine dispositioner.
  • Har erfaring med elektronisk disponering fra lignende jobs, men det vigtigste er, at du har erfaring med at afvikle en meget omskiftelig drift, der ikke er rutebaseret. 
  • Har flair for IT.
  • Er indstillet på et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper end din egen og evne til at se den fælles opgave samt udvise respekt for andres arbejdsområde. 
  • Kan tilrettelægge dit privatliv, så du er i stand til at arbejde på alle tider af døgnet i et fast vagtrul med 12 timers vagter.
     

Hvem er vi? 
Præhospitalet har ansvaret for ambulancedriften i Region Midtjylland. Vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.

AMK-vagtcentralen er borgernes indgang til det præhospitale system. Vi er en døgndækket funktion, hvor personale med forskellig faglig baggrund - læger, sundhedsfaglige visitatorer og tekniske kørselsdisponenter arbejder for at sikre den rette hjælp i rette tid til alle borgere.

Du kan læse mere om Præhospitalet og AMK-Vagtcentralen herunder:

Kom til Infoaften
Vi afholder arrangementet Tirsdag d. 18. august kl. 19.00 – 21.00 på Olof Palmes Alle 34, 8200 Århus N. 
Her har du har mulighed for at møde en teknisk kørselsdisponent der fortæller mere om jobbet, som teknisk kørselsdisponent på AMK-vagtcentralen. 
Tilmelding skal ske til: salgre@rm.dk

Lidt om det praktiske:
Du bliver ansat i et fast vagtrul på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Vagterne ligger typisk 2-3 vagter i sammenhæng med gode friperioder mellem. Vagterne er af enten 9 timers varighed eller 12,25 timers varighed, hvorfor visse uger vil være med hårdere belastning end andre uger. Vagtrullet medfører, at du skal forvente, at ca. hver 3. weekend berøres af vagter.


Ansøgningsfrist:        Mandag d. 24. august 2026

Dato for 1. samtale:   Onsdag d. 2. september 2026

Dato for 2. samtale:  Onsdag d. 9. september 2026


Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til Overenskomst for Vagtcentralpersonale, indgået mellem Danske Regioner (RLTN) og HK, samt til de indgåede lokalaftaler. Dertil kommer tillæg for arbejde aften, nat og weekend.

Mere information
Har du lyst til at høre yderligere om stillingen, kan du kontakte:
Funktionsleder Morten Hansen på mail: morten.hansen@ph.rm.dk eller pr. tlf.nr.: 51 93 62 72. 

Vil du med på holdet? 
Du søger nemt stillingen via linket ''Ansøg'' nederst på siden.  
Her vil du blive bedt om at udfylde kontaktoplysninger samt vedhæfte ansøgning og et opdateret CV. 

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Handicapformidlingen ApS

200755 – Aflaster søges til fast stilling 12-14 timer pr. uge til tvillinger på 10 år med Dravet syndrom i Aarhus S.

Aarhus

OMRÅDE:  8361 Hasselager
Søg jobbet:
Ansøg her

KORT OM VORES FAMILIE:
Vi består af en mor, en far, storebror på 12 år og tvillinger på 10 år med Dravet syndrom. Vi bor i Hasselager i Aarhus S.

Tvillingerne nyder at lege i haven, gåture i klapvogn samt leg på legepladser. De er kærlige, tillidsfulde, frække og elsker at lege – ude som inde.

De dage, hvor epilepsien driller, har de brug for ro og hvile.

Drengene er ikke som sådan fysisk plejekrævende, men skal have hjælp og støtte til det meste og trives med forudsigelig, struktur samt tydelig pædagogik. De skal altid overvåges, både når de sover – samt når de er vågne. De er begge ble brugere, så du skal have mod på bleskift. Motorisk er de alderssvarende, men kognitivt svare de til børn på 2 år.

Du skal kunne trives i at samarbejde med os forældre, da vi oftest er hjemme – mens du er på arbejde.

Krav/ønsker til dig:

  • Du skal trives med børn og fart over feltet, da vi har tre aktive, til tider højlydte og livlige drenge i huset

  • Omstillingsparathed og ro i pressede situationer, da de epileptiske anfald kan komme ud af det blå

  • Have erfaring eller i hvert fald mod på at arbejde med børn, der har særlige behov

  • Modenhed, pålidelighed og tålmodighed

  • Fysisk og psykisk robusthed

  • Trives med skiftende arbejdstider

  • Ikke være bange for bleskift

  • Du skal kunne tage 5-7 vagter i måneden.  I hverdage er vagten kl. 16.00-20.00, weekender, ferier og helligdage kl. 9.00-17.00

  • Du skal være ikke ryger

  • Kunne varetage aflasterjobbet minimum et år

  • Du skal kunne starte med oplæringsvagter snarest muligt

  • Send gerne udtalelser/referencer med i ansøgningen fra tidligere arbejdspladser

Grundig introduktion vil finde sted og du vil ikke skulle være alene med drengene før, at du og vi som forældre er trygge ved dette.

Vi har 5 faste hjælpere ansat, hvor du bliver den ene af teamet. I 5 fordeler selv vagterne ved hvert personalemøde som holdes med aktør fra handicapformidlingen hver anden måned.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel

  • Ikke ryger

  • God til børn

  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Deltid: 12 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 16.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Liza på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200755

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CFD Århus rådgivning og vejledning

KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED NEDSAT SYN OG HØRELSE – ÅRHUS NORD

Aarhus

Kunne du tænke dig et lille job med stor betydning for et andet menneske? Og har du lyst til at hjælpe en kvinde i Skødstrup med ledsagelse til aktiviteter og til opgaver i og udenfor hjemmet? Så er dette job måske noget for dig.

På vegne af Århus kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en kvinde, som har nedsat syn og hørelse. Kommunikationen med hende foregår ved direkte og tydelig tale.

Der er tale om timelønnet arbejde tre-fire timer en formiddag om ugen (som udgangspunkt) med mulighed for ekstra timer ind i mellem, når behovet opstår. Dette kan også være i aftentimerne.

Kvinden har brug for ledsagelse og synsbeskrivelse (dvs. beskrivelse af omgivelserne) til bl.a., indkøb, møder, lægebesøg, sociale aktiviteter og andre aftaler.

Der kan lejlighedsvis være brug for ledsagelse og synsbeskrivelse på udflugter eller kurser, for eksempel på Dansk Blindesamfunds kursuscenter i Fredericia over et par dage.

Derudover skal du hjælpe med synsbeskrivelse i hjemmet i forbindelse med oplæsning af breve, sortering af post m.v.

Opgaverne kan også bestå i støtte i kommunikationen i samtaler med f.eks. læge, sagsbehandlere, kassemedarbejderen i supermarkedet eller andre steder, hvor I færdes. 

Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme hos dig selv ved din egen computer, og du får løn for den.

Om dig

For at passe godt til stillingen skal du

  • være mødestabil, fleksibel og positiv

  • være tålmodig og have en god situationsfornemmelse

  • være villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske

  • tale klart og tydeligt dansk

  • være glad og tryg ved hunde (familien har førerhund)

  • have kørekort og kunne køre bil med automatgear (familien har egen bil).

Oplæring sker ved kvinden selv og gennem instruktion og undervisning fra døvblindekonsulenterne. Som kontaktperson vil du desuden løbende blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også vil møde andre kontaktpersoner.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Der er tale om timelønnet deltidsarbejde med tillæg for evt. aften og weekendarbejde. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Århus Kommune, som er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på jebi@cfd.dk eller 5133 6501. Jeg holder sommerferie i ugerne 29, 30 og 32, og derudover vil jeg besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til jebi@cfd.dk, og skriv ”Kontaktperson – Skødstrup” i mailens emnefelt.

Vi afholder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat hurtigst muligt.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 21. august 2026, er jobbet er besat til anden side.

OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Social- og sundhedshjælpere søges til Pleje & Rehabilitering, Team Ris-skov, Aarhus Kommune

Aarhus

Vil du gøre en forskel sammen med borgerne – ikke for dem? 

I Team Risskov arbejder vi rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og mål. Sammen skaber vi de bedste forudsætninger for trivsel, livskvalitet og mestring af eget liv. Nu søger vi social- og sundhedshjælpere, der har lyst til at være en del af den opgave.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område, med weekendvagt hver 3. weekend i dit rul + 1 hver 12. uge.

Kandidatens profil

Du trives i mødet med mennesker og er nysgerrig på den enkelte borger. Du møder alle med respekt og nærvær – uanset om du taler med borgeren, de pårørende, kollegaen eller samarbejdspartneren. Samtidig bidrager du gerne med dine faglige refleksioner og indgår aktivt i sparring med dine kollegaer, som består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ressourcekoordinatorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, elever og ufaglærte.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt, afprøve nye opgaver og være med til at præge hverdagen. Du arbejder rehabiliterende og ser borgerens ressourcer, ønsker og mål som udgangspunkt for din indsats. Du motiverer til hjælp til selvhjælp, samtidig med at du yder den pleje og omsorg, der skaber tryghed og livskvalitet.

Vi ønsker en kandidat der er:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket, når dagen byder på både planlagte og akutte opgaver.
  • Trives i et tæt tværfagligt samarbejde med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Tager ansvar som kontaktperson og sætter borgerens trivsel, ønsker og mestring i centrum.
  • Har erfaring med – eller lyst til at lære – dokumentationssystemet CURA.
  • Har en rehabiliterende tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har kørekort og er tryg ved at cykle.

Derfor skal du vælge Team Risskov

Hos os bliver du en del af et team med dygtige, omsorgsfulde og sociale kollegaer, der både står sammen om kerneopgaven og om fællesskabet. Vi mødes også uden for arbejdstiden til blandt andet julefrokost, fællesspisning, DHL-stafet og andre sociale arrangementer.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen. Derfor har vi fokus på medindflydelse, medansvar og en kultur med højt til loftet, hvor der er plads til både faglige drøftelser, nye idéer og et godt grin.

Hos os får du:

  • Et spændende og selvstændigt job med stor frihed under ansvar.
  • En arbejdsplads, hvor faglig kvalitet og arbejdsglæde går hånd i hånd.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på borgernes mål og ressourcer.
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling.
  • En kultur, hvor alle faggrupper er lige vigtige, og hvor vi lykkes sammen.

Vi ved, at vi arbejder bedst, når der også er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor ønsker vi, at du går hjem fra arbejde med energi – både til næste arbejdsdag og til livet uden for jobbet.

En god start

At starte i et nyt job skal føles trygt. Derfor sørger vi for, at du får en god introduktion til både opgaverne, teamet og vores måde at arbejde på. Du bliver en del af et struktureret introduktionsforløb, hvor du får den nødvendige oplæring og løbende sparring, så du kan udvikle dig og blive fortrolig med rollen i dit eget tempo.

Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen i Team Risskov.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 01.09.2026 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Nathasja Bliksted på tlf.20223560 nakb@aarhus.dk

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 02.08.2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 33 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Borgercentreret Ressourcekoordinator med driftsopgaver, Pleje og Re-habilitering, Team Skæring, Aarhus Kommune

Aarhus

Om jobbet:

Som Borgercentreret Ressourcekoordinator med en driftsopgave, vil du en primær vægtning af funktionen som ressourcekoordinator og en sekundær som udførende af din kerneopgave. Kerneopgaven er afhængig af din uddannelsesbaggrund. Kombinationen af at være koordinerende og udførende, vil være med til at skabe sammenhængskraft og indblik i borgers levede liv når der koordineres og planlægges, samt vedligeholde monofaglige kompetencer. Teamet i Skæring har en borgercenteret ressourcekoordinator som du vil have et tæt dagligt samarbejde med og være din mentor ved ansættelse. 

Med rollen som borgercentreret ressourcekoordinator, vil du være ansvarlig for at planlægge og koordinere ressourceplanlægningen og vagtplanlægningen i overensstemmelse med borgernes behov og mål. Du vil sikre, at medarbejdernes kompetencer og faglighed matches effektivt med de opgaver, der skal løses, og at der skabes sammenhængende borgerforløb i tæt samarbejde med kontaktpersoner og forløbsansvarlige. 

Nøgleopgaver: 

  • Planlægning og koordinering: Udarbejde ruter og opgavelister, der matcher medarbejdernes kompetencer med borgernes mål. Du sikrer høj medarbejderkontinuitet og effektiv udnyttelse af ressourcer. Varetage planlægning for både sosu-personale, terapeuter og sygeplejersker.
  • Samarbejde: Koordinere indsatsen med interne og eksterne samarbejdspartnere og sikre, at borgernes visiterede indsatser leveres i henhold til gældende lovgivning og serviceniveau. 
  • Kommunikation: Besidde stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, for at understøtte et godt samarbejde med ledere, kollegaer, borgere, pårørende og andre interessenter. 
  • Dokumentation: Sikre korrekt dokumentation af indsatsen i borgernes journaler for at understøtte kvaliteten og overholdelsen af lovgivning og aftaler. 
  • Kompetenceudvikling: Være nysgerrig og opsøgende i forhold til egen og andres faglige udvikling samt deltage i relevant efter- og videreuddannelse. 
  • Kerneopgave: Besidde stærke monofaglige kompetencer, som vil støtte borgerne i deres daglige livsførelse. 

Kandidatens profil:

  • Har en baggrund som enten uddannet sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper. 
  • Erfaring med ressourcekoordination og tjenesteplanlægning
  • Stærke kommunikationsevner og erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper
  • Evne til at arbejde struktureret og problemløsende med fokus på borgernes behov og mål 
  • Flair for organisationsforståelse, og sikre sammenhæng mellem faglighed og økonomisk driftsforståelse i tæt samspil med ledelse

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af et tværfaglig team, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter. Vores fælles mål er at sikre, at borgerne oplever selvbestemmelse og høj livskvalitet. Vi stræber efter at skabe individuelle og helhedsorienterede forløb for hver enkelt borger gennem stærkt samarbejde, kvalitet og nærvær i vores arbejde.

Som borgercentreret ressourcekoordinator kommer du til at arbejde i Team Skæring, men samarbejdet med andre ressourcekoordinatorer er en vigtig og central del af det daglige arbejde. Du kommer derfor til at have samarbejde på tværs af netværk i Distrikt Nord, så vi sammen sikrer god og kompetent ressourcekoordinering hele året rundt i alle teams. 

Om afdelingen:

Pleje & Rehabiliterings primære formål er at understøtte borgere, der bor i eget private hjem, i at vedligeholde deres funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker.

Vi har fokus på at skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren – og vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.

I Pleje og Rehabilitering arbejder vi altid med rehabiliterende fokus. En vigtig forudsætning for at kunne arbejde med rehabiliterende forløb er at sikre en øget viden om og forståelse af at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang i mødet med borgerne. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.26 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Leder Team Skræing: Lisbeth Vester Sørensen, E: livs@aarhus.dk

Viceleder Team Skæring: Laurits Kjeldgaard Steninge, E: laukj@aarhus.dk

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 19.08.2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24.08.2026. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Genopslag Pædagog til Gadekæret

Aarhus

I Gadekæret i Risskov, leder vi ikke bare efter en pædagog. Vi leder efter en kollega, der kan mærkes.

En, der brænder for børn – men som også brænder for at forstå det, der sker imellem os.
I relationerne. I fællesskaberne. I det, der lykkes, men også i det, der kalder på, at vi gør noget andet.

Hvem er vi

Gadekæret er en mindre integreret daginstitution med 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Du vil have din base i børnehaven – men vi er ét hus, og vi arbejder sammen på tværs.

Hos os er pædagogik ikke bare en opskrift. Det er noget, vi øver os på – sammen. Vi ønsker fagligheden og relationen som en vigtig del af hverdagen.

Vi organiserer os i mindre grupper fremfor klassiske stuer, fordi det giver os bedre mulighed for at:

  • se det enkelte barn
  • arbejde bevidst med deltagelsesmuligheder for alle
  • justere vores praksis, når noget ikke virker

Vi har et spændende hus i 2 plan, med gode fysiske rammer med bl.a. gymnastiksal, atelier, rum til vandleg og andre små varierede legerum – og en god legeplads. Vores fokus er på udvikling af de fysiske læringsmiljøer både inde og ude og der kommer til at ske spændende ting i den nærmeste fremtid.  - Kom gerne forbi og se vores hus.

Det, vi er optagede af

Vi er optagede af det, der ligger bag handlingerne og i relationerne.

Vi taler sammen om:

  • Hvad er det egentlig, barnet forsøger at vise os?
  • Hvad gør vi – og hvad gør det ved barnet?
  • Hvad kunne vi gøre anderledes i morgen for at lykkes endnu bedre med vores kerneopgave?

Vi tror ikke på hurtige svar. Men vi tror på, at de rigtige spørgsmål bringer os videre. Derfor er refleksion ikke noget, vi gør indimellem. Det er en del af måden, vi er sammen på.

Det kalder vi på hos dig

Vi håber, du kan genkende dig selv i noget af dette:

  • Du er uddannet pædagog, måske med erfaring, men intet krav!
  • Du er pædagog med en faglighed, du tager alvorligt – og som du også tør bringe i spil.
  • Du kan godt lide overblik og struktur, ikke fordi det skal være stramt, men fordi det skaber ro, retning og muligheder for børnene.
  • Du er modig nok til at være i tvivl - og du tør sige det højt.
  • Du kan stille spørgsmål til det, vi plejer at gøre – på en måde, hvor vi bliver klogere sammen.
  • Du ved, at relationer er kernen – men du ved også, at de skal bæres af bevidste valg og faglige overvejelser.
  • Du deltager i legen – ikke som tilskuer, men som medskaber og hjælper børnene med at udvikle legekundskaber.

Og så vil du gerne være en del af et sted, hvor man ikke står alene med ansvaret, men hvor vi Løfter sammen - Tænker sammen og Lykkes sammen.

Hos os får du

Et hus hvor vi:

  • tager faglighed alvorligt – uden at blive højtidelige
  • giver plads til undren, refleksion og forskellige perspektiver
  • arbejder struktureret med læringsmiljøer og børnefællesskaber
  • tør kigge på vores egen praksis – også når det er svært
  • har blik for både det enkelte barn og fællesskabet

Vi arbejder med Bredere Børnefællesskaber som en central del af vores udvikling – og du bliver en vigtig del af det arbejde. 

Vi arbejder særligt med at udvikle læringsmiljøer, hvor struktur, tydelighed og relationel kvalitet skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi er optagede af, hvordan vores måde at være sammen med børnene på påvirker deres trivsel, deltagelse og udvikling – og vi arbejder bevidst med vores relationskompetence i praksis.

Forældresamarbejde

Forældrene er en vigtig del af barnets liv – og vores arbejde.

Derfor har vi brug for, at du kan:

  • dele de gode historier
  • tage de svære samtaler
  • stå fagligt og menneskeligt tydeligt

Du står aldrig alene – men du skal have lyst til at stå i det.

Til sidst – det vigtigste

Hvis du har lyst til at være en del af et hus, hvor vi:

  • tænker selv og tænker sammen og hele tiden prøver at gøre det lidt bedre for børnene … så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Du vil også blive en del af noget større – nemlig Risskov dagtilbud.

I Risskov dagtilbud arbejder vi alle med fælles fokus. Vores pædagogik tager altid udgangspunkt i vores fælles lokale udviklingsplan og de pædagogiske læreplaner. Vi er lærende sammen i dagtilbuddet og har ressourcegrupper, som har fokus på arbejdet med sprog, krop og bevægelse, natur, kommende skolebørn, vuggestuebørn samt stærkere læringsfællesskaber.

  • Vi lægger vægt på at have en anerkendende tilgang til hinanden – til børn, forældre og personale. 
  • Vi har fokus på det gode børneliv og møder det enkelte barn med fokus på barnets udvikling, trivsel og tryghed.   
  • Vi vedligeholder et trygt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene via den daglige kontakt, forældresamtaler, årstidsfester, arbejdsdage og lign. 
  • Vi er reflekterede omkring og nysgerrige på vores egen og hinandens pædagogiske praksis.
  • I en aktiv hverdag søger vi hele tiden efter nye veje for at give børnene en udviklingsstøttende og god hverdag med leg og læring: 
  • Vi laver aktiviteter i grupper med fokus på at hjælpe børnene med at begå sig i og opleve glæde ved at være en del af et inkluderende børnefællesskab. 
  • Vi har fokus på, at børnene får passende udfordringer i vores læringsrum - med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, så det får oplevelsen af at kunne mestre livet på en god måde. 

Link til Risskov dagtilbuds hjemmeside: Hvem er vi (aarhus.dk)

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Udgangspunkt 37 timer efter aftale. Med ansættelse 1/10 -2026 eller før, vi holder løbende samtaler.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sikker Leasing A/S

Tysktalende indkøbselev til Sikker Afgift A/S

Aarhus

Tysktalende indkøbselev til Sikker Afgift A/S

Drømmer du om at arbejde i bilbranchen og gøre karriere som indkøber? Så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende international virksomhed beliggende i Aarhus C. Sikker Afgift søger en indkøbselev til at hjælpe med indkøb og salg af biler fra primært Tyskland, men også resten af Europa.

Vi forventer, du taler tysk, dansk og engelsk. Det tyske sprog er altafgørende i stillingen som indkøber hos os. Du skal kunne føre en fornuftig samtale og forhandling på tysk.


Opgaverne vil blandt andet bestå af:

  • Indkøb og logistik af biler i Europa

  • Salg af biler til vores danske forhandlere

  • Udregning af registreringsafgifter

  • Andet forefaldende arbejde

  • Rejsedage kan forekomme

Vi forventer også, du har kørekort (b), da der kan komme rejsedage i forbindelse med afhentning og levering af biler i Europa.

Vi tilbyder en 2-årig uddannelse med løn efter overenskomst, pension og sundhedsforsikring.

Arbejdstid og -plads

Arbejdstiden er i virksomhedens åbningstider, som er mandag til fredag kl. 09 - 17.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt på vores kontor i Aarhus C.

Vi er en virksomhed i vækst, hvor du bliver en del af et team på 9 dedikerede kolleger. Hos os finder du et uformelt miljø, hvor vi prioriterer samarbejde, højt humør og plads til fordybelse.

Vi afholder flere årlige sociale arrangementer og værdsætter et godt socialt fællesskab. 



Kontakt information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jannick Christiansen på e-mail jc@sikkerafgift.dk

Ansøgningsfrist

Vi forventer at indkalde til samtaler hurtigst muligt, send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Sikker Afgift A/S

Vi har specialiseret os inden for udregning af registreringsafgifter og har opbygget et stort netværk af bilforhandlere. Med vores tyske datterselskab importerer vi køretøjer og håndterer moms for vores danske bilforhandlere.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

THYGESEN & THALLAUG ApS

Vi mangler en vigtig spiller på holdet, er det dig eller en du kender?

Aarhus

Vi søger nye opvaskere 🍽️

Til Restaurant Komfur & Restaurant MellemRum i Aarhus C

Er du mellem 15 og 17 år, har afsluttet 9. klasse og leder efter et fritidsjob, der er nemt at passe ind ved siden af skole eller andet? Så læs endelig videre.

Hos Restaurant Komfur og Restaurant MellemRum søger vi en ansvarsbevidst og engageret opvasker, som har lyst til at blive en del af et hyggeligt og professionelt restaurantteam.

Vi forestiller os, at du:

  • Er fyldt 15 år og under 18 år

  • Har afsluttet 9. klasse

  • Er mødestabil og tager ansvar

  • Har god energi og trives i et team

  • Kan holde overblik – også når der er travlt

Stillingen:

  • 1–2 vagter om ugen

  • Vagter af ca. 5 timers varighed

  • Primært weekendarbejde

Vi tilbyder:

  • Et trygt og uformelt arbejdsmiljø

  • Søde kollegaer og god stemning

  • Grundig oplæring – erfaring er ikke nødvendigt

  • Et job hvor du er en vigtig del af hverdagen i køkkenet

Lyder det som noget for dig – eller én du kender?

Så send en kort ansøgning til mig på Nanna@restaurantmellemrum.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Sygeplejerske til Pleje og Rehabilitering Team Skæring søges.

Aarhus

Om jobbet:

Har du lyst til at prøve kræfter med jobbet som hjemmesygeplejerske, så kan vi lige nu tilbyde en stilling som sygeplejerske i Pleje og Rehabiliteringsteamet i Skæring. 

Hvorfor søge til hjemmeplejen? 

Borgerne bliver hurtigere udskrevet fra hospitalet, hvorfor opgaverne i hjemmeplejen kan være af ret kompleks karakter. Forløbene kan være langvarige, og du følger udviklingen af sygdomsbilledet meget tæt. Nogle af opgaverne skal overdrages til assistenterne når de er stabile.  

Med din faglighed og dine kompetencer skal du bidrage til at skabe muligheden for, at borgeren kan få det liv, som han/hun ønsker sig. Du skal have lyst og evner til at udføre sygeplejeopgaver af bedst mulig kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering og kontinuitet, der skaber mening, glæde og selvstændighed.  

Du får indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver i samarbejde med ressourcekoordinatorerne. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, med frihed under ansvar – og med mulighed for daglig tæt sparring fra de andre sygeplejersker.  

Der afholdes tværfaglige og monofaglige møder, hvor vidensdeling og sparring om borgere samt egen kompetenceudvikling favnes. Tværfaglige møder foregår i teamet og de monofaglige møder er dels med de nære kolleger i vores samarbejdsnetværk samt på tværs i distriktet. 

Vi følger gældende sundhedslov og favner en spændende bred målgruppe. 

Som sygeplejerske i pleje og rehabilitering i Skæring, er der stor variation af opgaver. Vi kommer primært hos borgere med aldersrelaterede udfordringer, men har generelt et bred opgave port folio. Kendetegnende er, at opgaverne er af stigende kompleks karakter f.eks. efter udskrivelse fra hospital. Udover almindelige somatiske lidelser, såsom diabetes, hjertekarsygdomme, KOL etc., har vi bl.a. borgere med behov for sårpleje af komplekse sår, sondeernæring, stomi, m.m. Desuden har vi borgere med psykiatriske problemstillinger, herunder hjerneskaderamte, borgere med demens eller misbrug.  

De varierende ad hoc-opgaver kalder på stort ansvar, hvilket gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Herudover vil du have tæt dialog med pårørende samt indgå i samarbejde med praktiserende læger/hospital m.m. 

Vi har fokus på lindrende pleje og en palliativ tilgang, idet mange borgere ønsker at deres sidste tid foregår hjemme. Det kan f.eks. dreje sig om særlige hjælpemidler, give væske og IV medicin samt yde omsorg på den sidste tid i et terminalt forløb.  

Kandidatens profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske 
  • Du er nærværende, loyal og mødestabil – og har meget gerne en masse humor. 
  • Du værdsætter at det er gennem fællesskaber, at vi lykkes i opgaven  
  • Du kan rumme kompleksitet og forandringer i hverdagens opgaver også på organisatorisk plan 
  • Du sætter en ære i, sammen med hjemmeplejeteamet, at skabe de bedste tværfaglige forløb der understøtter borgers mål  
  • Du understøtter at rehabilitering er en kontinuerlig indsats i de daglige opgaver  
  • Du er en faglig generøs kollega i teamet og på tværs af netværkets øvrige tværfaglige kolleger   
  • Du kan se muligheder og er løsningsorienteret 
  • Du løser opgaverne med udgangspunkt i vores strategi - de 5 ledetråde 
  • Du kan have mange bolde i luften og formår at lande dem de rigtige steder  
  • Du har gode kommunikative evner, en anerkendende tilgang og bidrager med nærvær  
  • Du er god i samarbejdet med andre, men evner også at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med sans for detaljen  
  • Du har flair for at arbejde med og anvende IT som dokumentationsredskab. 
  • Du helst har kørekort 

Derfor skal du vælge os:

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der hele tiden arbejdes på at forbedre praksis. 

Vi har høj grad af indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere, pårørende og kolleger.  

Vi arbejder med faglighed gennem kontinuerlig kompetenceudvikling. 

Vi har mulighed for relevante kurser, brush-up-dage samt e-læringskurser. 

Vi er et velfungerende stabilt team, med god trivsel og humor - det vil vi gerne blive ved med at være.  

Du kan forvente introduktion til stillingen og der vil være følgeskab med relevante kollegaer. 

Sammen med sosu-personalet, terapeuter og sygeplejersker i teamet, kommer du til at arbejde rehabiliterede omkring borgers helhedssituation. Det er derfor vigtigt, at du har et godt klinisk blik. Vi har dygtige og erfarne medarbejdere - både faglærte og ufaglærte. I teamet ønsker vi gennem en løbende kompetenceudvikling at have høj faglighed, sund trivsel og godt arbejdsmiljø med en god opgaveglidning, hvor alle tager ”en for holdet”.  

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med weekendvagt hver 6. weekend. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1/10-2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Lisbeth Vester Sørensen på 23 34 52 31 eller Livs@aarhus.dk. Alternativt kan viceleder Laurits Kjeldgaard kontaktes på 41859376 eller laukj@aarhus.dk.

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 14/8-2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler tirsdag og onsdag i uge 34. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Procesmanager til Digitalisering og It

Aarhus

Har du ambitioner og lysten til at afdække og forbedre processer, der gør en forskel i dine kollegers hverdag? Bliver din nysgerrighed vækket af at udvikle proces- og faciliteringsmetoder og arbejde med en strategi for området? Så er det dig, vi leder efter som vores nye procesmanager i Digitalisering og It.  

Du bliver en del af Test og Koordinering, hvor vi er 23 gode kolleger med et fælles fokus på kvalitet, procesoptimering og professionalisme. I Koordineringsteamet er vi seks, der driver og forbedrer de tværgående processer. Vi sikrer, at processerne er defineret, implementeret og forankret – og vi arbejder hele tiden med løbende forbedringer, som primært er forankret i ITIL.  

Vi faciliterer og underviser i centrale ITIL-processer, og vi er nysgerrige på, hvordan vi kvalitetssikrer, optimerer og skaber nye processer, der gør hverdagen bedre på tværs af Digitalisering og It og Region Midtjylland. 

Sammen med dine kolleger i Koordinering skal du afdække, dokumentere og forbedre centrale og tværgående processer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige interessenter, hvor dialogen altid er i øjenhøjde.  

Dine opgaver bliver at:  

  • Drive og facilitere procesafklarings- og optimeringsforløb – og sikre forankring af ejerskab og drift  
  • Sikre procesdokumentation af høj kvalitet gennem hele værdikæden  
  • Sætte procesarbejdet ind i et strategisk perspektiv, så det understøtter digitaliseringsstrategien  
  • Rådgive, udfordre og undervise kolleger i procesoptimering  
  • Samarbejde med interessenter om at forbedre koncepter til procesoptimering og forandringsledelse  
  • Udvikle principper for procesmetoder og en stærk faciliteringsværktøjskasse  

Hvem håber vi på at møde?  

Vi forestiller os, at du er nysgerrig og gerne stiller spørgsmål til både de store linjer og de små detaljer. Du arbejder struktureret, tænker i arbejdsgange og godt kan lide at skabe overblik.   

Du trives i samarbejder med mange forskellige fagligheder og med at være den, der holder fast i trådene.  Der er mange snitflader på tværs af vores egen organisation i Digitalisering og It og ud mod forretningen. Din evne til at samarbejde, være pragmatisk og finde gode løsninger er i højsædet i en hverdag med mange bolde i luften.  

Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring med procesoptimering, problemløsning, facilitering og forandringsledelse. En længere, videregående uddannelse er en fordel, men ikke et krav.  

Du er:  

  • En igangsætter, der trives i et travlt miljø  
  • Nytænkende og kreativ  
  • Vedholdende og god til at følge tingene til dørs  
  • I stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem enkelt  
  • Pragmatisk, dialogsøgende og god til at skabe stærke relationer på tværs  
  • Klar til at gå forrest, udfordre og skabe værdi i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere 

Er det dig, vi hører fra?  

For at søge stillingen som procesmanager skal du kun sende et motiveret cv og ikke en traditionel ansøgning.  

Vi ser frem til at høre fra dig senest søndag den 16. august 2026. Vi forventer at holde første samtale den 31. august og evt. anden samtale den 7. september. Du må i forbindelse med samtalerne forvente at udfylde en personprofiltest.  

Har du spørgsmål til det faglige indhold i jobbet og arbejdsområderne, er du velkommen til at kontakte:  

  • Procesmanager Stine Haag, tlf. +45 20281873 eller mail sthaag@rm.dk (I ugerne 27-31)  
  • Procesmanager Mette-Marie Borgstrøm, tlf. +45 24 94 07 13 eller mail meebor@rm.dk (I ugerne 32-33)  

Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer  

Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.

Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere. 

Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Datainteresseret studentermedhjælper (timelønnet/tilkalde) søges, AUH

Aarhus

Er du en nysgerrig og analytisk studerende med interesse for SQL-kodning og datavisualisering, motiveres du af at omsætte data til indsigt, der skaber værdi i en klinisk hverdag, og trives du i samarbejdet med forskellige fagligheder? 

Så er det måske dig, vi søger til stillingen som studentermedhjælper (timelønnet/tilkalde) i Steno Diabetes Center Aarhus’ innovationsteam.

Hvem er vi? 

Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet og en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. I stillingen bliver du en del af SDCA Innovation, en tværfaglig enhed med mere end 20 medarbejdere, der arbejder med innovations- og designprocesser, didaktik, læring, digital udvikling, sundhedsdata, projektstyring og implementeringsstøtte. 
Innovationsenhedens opgaver inden for data spænder bredt, fra ad hoc datatræk til klinikere og ledelsesunderstøttelse, til at bringe data i spil på regionens diabetesambulatorier.  

Dine opgaver

Vi har brug for din hjælp til blandt andet

  • kliniknære datatræk, det kan fx være dataoverblik til kvalitetsprojekter eller administrative opgaver, samt datatræk til evaluering af projekter eller interventioner
  • opgaver vedrørende formidling af data i samarbejde med klinikere, ledelse og administrative kolleger
  • vedligehold og videreudvikling af allerede eksisterende datagrundlag samt datarapporter.

Opgaverne kan f.eks. vedrøre aktivitetsoverblik over diabetespatienter på tværs i region Midtjylland, overblik over brugen af diabetesteknologi samt udvikling i kliniske værdier på populationsniveau.

Vi kan tilbyde

  • faglig sparring og støtte til dine opgaver af innovationsenhedens datakonsulenter
  • oplæring i Region Midtjyllands værktøjer til at arbejde med data, herunder tSQL og Tableau
  • ansvar for egne opgaver
  • erfaring med at samarbejde på tværs af faggrupper
  • erfaring i at formidle teknisk viden til sundhedsprofessionelle
  • fællesskab med andre studentermedhjælpere i SDCA
  • et godt arbejdsfællesskab med engagerede og – hvis vi selv skal sige det - ganske rare og sjove kollegaer.

Vores forventninger til dig er, at du                

  • er studerende på et studie som bl.a. beskæftiger sig med kodning og/eller behandling af data og visualisering af data. Det kan fx være sundhedsteknologi, folkesundhedsvidenskab, matematik og økonomi, informationsvidenskab eller statskundskab
  • har kendskab til databehandling i SQL/R/Stata/python eller lignende – dine nuværende evner indenfor området er ikke så vigtig, det vigtigste er at du synes det er spændende og har lyst til at lære mere
  • har gåpåmod i forhold til at sparre om din opgave med slutbrugeren, fx læger, sygeplejersker eller sekretærer
  • har mulighed for at arbejde ca. 15 timer om ugen og sidde minimum 1 dag om ugen på kontoret. Resten af tiden er der mulighed for at sidde hjemme eller på kontoret. Vi tager selvfølgelig også hensyn til dine studier. 

Om Steno

Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands udviklingscenter på diabetesområdet. Vi udvikler og samarbejder om nye og innovative indsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen. 

Hos os er arbejdsmiljøet fleksibelt, dynamisk og tværfagligt. Du vil møde en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye ideer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får cirka 200 kolleger med vidt forskellige fagligheder, og du kan møde blandt andet sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere og projektledere i dit arbejde. Vi arbejder alle for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre får diabetes.

Steno Diabetes Center Aarhus er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest d. 13. august 2026. 

Vi forventer at holde samtaler d. 19. august.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt data- og kvalitetskonsulent Christoffer Sand Amtoft, på tlf: 2947 8738 (I uge 32 og 33) eller data- og kvalitetskonsulent Anne Kathrine Møller Gramstrup på tlf: 2370 6939 (I uge 27, 28, 32 og 33).

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Bliv teknisk kørselsdisponent i AMK-vagtcentralen – og gør en forskel for borgere, der ringer 1-1-2

Brænder du for disponering, og kunne du tænke dig, at bruge dine kompetencer i en sundhedsfaglig sammenhæng? 
Da vi i Præhospitalet opjusterer disponeringsteamet, søger vi lige nu tekniske kørselsdisponenter til AMK-vagtcentralen i Aarhus. 

Vi afholder infoaften, hvor du har mulighed for at møde en teknisk kørselsdisponent der fortæller mere om jobbet. For mere info, se længere nede i opslaget.

Som teknisk kørselsdisponent kommer du til at sidde i "orkanens øje" og styre beredskaberne på gaden i hele Region Midtjylland, så vi fortsat kan leve op til de fastsatte servicemål og responstider. Du kommer til at planlægge og disponere ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, liggende sygetransporter og andre supplerende præhospitale indsatser i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige visitatorer.

Hos os får du: 

  • En spændende, udfordrende og til tider hektisk hverdag med muligheden for at gøre en forskel.
  • Afvekslende arbejdsdage med fokus på afvikling af planlagte og akutte opgaver.
  • Innovative IT-løsninger.
  • Dygtige og gode kollegaer, bestående af både disponenter, sundhedsfagligt personale og læger.
  • Et godt arbejdsmiljø med en frisk og fri omgangstone.
  • Et arbejde med stor frihed under ansvar.
  • Grundig oplæring i vagtcentralens systemer.


Hvem er du? 
Vi vil gerne høre fra dig, der:

  • Har et stort overblik og selv i komplekse situationer kan træffe hurtige beslutninger, baseret på tilgængelig viden, herunder instrukser, vejledninger – samt at du trives med, at dine beslutninger gør en forskel for dine kolleger og borgerne.
  • Trives i et miljø, hvor du som en del af et hold kan forvente kollegial sparring, men samtidig kan argumentere for dine dispositioner.
  • Har erfaring med elektronisk disponering fra lignende jobs, men det vigtigste er, at du har erfaring med at afvikle en meget omskiftelig drift, der ikke er rutebaseret. 
  • Har flair for IT.
  • Er indstillet på et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper end din egen og evne til at se den fælles opgave samt udvise respekt for andres arbejdsområde. 
  • Kan tilrettelægge dit privatliv, så du er i stand til at arbejde på alle tider af døgnet i et fast vagtrul med 12 timers vagter.
     

Hvem er vi? 
Præhospitalet har ansvaret for ambulancedriften i Region Midtjylland. Vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.

AMK-vagtcentralen er borgernes indgang til det præhospitale system. Vi er en døgndækket funktion, hvor personale med forskellig faglig baggrund - læger, sundhedsfaglige visitatorer og tekniske kørselsdisponenter arbejder for at sikre den rette hjælp i rette tid til alle borgere.

Du kan læse mere om Præhospitalet og AMK-Vagtcentralen herunder:

Kom til Infoaften
Vi afholder arrangementet Tirsdag d. 18. august kl. 19.00 – 21.00 på Olof Palmes Alle 34, 8200 Århus N. 
Her har du har mulighed for at møde en teknisk kørselsdisponent der fortæller mere om jobbet, som teknisk kørselsdisponent på AMK-vagtcentralen. 
Tilmelding skal ske til: salgre@rm.dk

Lidt om det praktiske:
Du bliver ansat i et fast vagtrul på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Vagterne ligger typisk 2-3 vagter i sammenhæng med gode friperioder mellem. Vagterne er af enten 9 timers varighed eller 12,25 timers varighed, hvorfor visse uger vil være med hårdere belastning end andre uger. Vagtrullet medfører, at du skal forvente, at ca. hver 3. weekend berøres af vagter.


Ansøgningsfrist:        Mandag d. 24. august 2026

Dato for 1. samtale:   Onsdag d. 2. september 2026

Dato for 2. samtale:  Onsdag d. 9. september 2026


Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til Overenskomst for Vagtcentralpersonale, indgået mellem Danske Regioner (RLTN) og HK, samt til de indgåede lokalaftaler. Dertil kommer tillæg for arbejde aften, nat og weekend.

Mere information
Har du lyst til at høre yderligere om stillingen, kan du kontakte:
Funktionsleder Morten Hansen på mail: morten.hansen@ph.rm.dk eller pr. tlf.nr.: 51 93 62 72. 

Vil du med på holdet? 
Du søger nemt stillingen via linket ''Ansøg'' nederst på siden.  
Her vil du blive bedt om at udfylde kontaktoplysninger samt vedhæfte ansøgning og et opdateret CV. 

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Midtjylland

Vigtige datoer

Indrykket: 27 July 2026

Ansøgningsfrist: 24 August 2026

Kontaktperson

Morten Hansen

519362721

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling