WorkWithUs
close-button

Nørre Gymnasium

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

København

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.282
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Center for Rehabilitering og Akutpleje – Vigerslevvej

København

Da en af vores dygtige aftenvagter har skiftet spor og skal være sygeplejerske, er der nu en unik chance for dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent.

Lige nu søger Center for Rehabilitering og Akutpleje en social- og sundhedsassistent til en attraktiv aftenvagtstilling på vores rehabiliteringsafdeling i Valby. Der er tale om en fast stilling med start snarest muligt.

Hvorfor skal du se vores vej?
Vi er ikke i tvivl. Rehabilitering er både udviklende, spændende, udfordrende – og måske også lige noget for dig. Hvis ikke du allerede har erfaring med rehabilitering, har du nu muligheden. Du har samtidig også mulighed for at blive en del af et i forvejen stærkt fagligt team i aftenvagten.

Vi arbejder med rehabilitering af borgere i Københavns Kommune, som er blevet visiteret til et rehabiliteringsophold af gennemsnitlig tre ugers varighed. Vores borgerforløb er ofte komplekse, da de borgere, vi får indlagt, er for dårlige til at kunne være hjemme. Vi modtager borgere fra både hospital og eget hjem, og vi har borgere fra alle specialer.

Vi samarbejder tæt i hverdagen for at tilgodese de mange behov, hver enkelt borger har, og vi sætter krav til hinanden omkring høj standard for opgaveløsning. De indlagte borgere er ofte multisyge, og kompleksiteten er stor, hvilket stiller store faglige krav til vores indsats. Vi arbejder således målrettet med behandling, fysisk træning, kost, sygeplejefaglig og psykosocial indsats.

Vi har en blandet personalesammensætning, som gør, at vi hver dag yder en stærk faglig indsats til alle vores borgere. Dine kommende kollegaer består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, rengørings- og køkkenpersonale. Vores fokusområde er det gode borgerforløb, og vi afstemmer og indstiller i fællesskab den individuelle plan for hver enkelt borger. Vi er en gruppe medarbejdere, der med godt humør og stor faglighed brænder for at skabe sammenhæng for kerneopgaven.

Efterhånden, som flere borgere udskrives tidligere fra hospitalerne, vil der også være flere borgere, som i en kortere periode har brug for individuelt tilpasset pleje og træning for hurtigt at kunne genvinde tabte færdigheder eller tilegne sig nye strategier, så de igen kan klare sig i eget hjem.

Vi søger dig, der ønsker og savner at være en del af et tværfagligt team, som hver dag, året rundt, samarbejder intensivt om at hjælpe mennesker til igen at leve det liv, de ønsker. Vi har borgere fra alle specialer. Fælles for dem er, at de er 65+. Kompleksiteten hos borgerne er høj, hvorfor du også her får chancen for at videreudvikle dig indenfor faget.

I Center for Rehabilitering og Akutpleje vil vi være førende på kvalitet og faglighed inden for rehabilitering, og derfor har vi konstant fokus på udvikling.

Vi ønsker, at du som vores kommende kollega

  • er fagligt bredt funderet, dedikeret og ansvarlig
  • har erfaring med rehabilitering og tværfagligt samarbejde
  • sætter barren højt i forhold til opgaveløsning
  • arbejder selvstændigt, er ansvarsfuld og kan bevare overblikket
  • har lyst til skabe faste og trygge rammer om aftenen for vores borgere
  • er en udpræget teamplayer
  • forstår vigtigheden af god kommunikation og relationsdannelse
  • samarbejder både mono- og tværfagligt
  • har IT-erfaring og gerne erfaring med Cura
  • har en positiv indstilling og godt humør
Vi er en gruppe medarbejdere, der med godt humør og stor faglighed brænder for at skabe sammenhæng og livskvalitet for de borgere, der er indlagt i midlertidigt ophold hos os.

Du kan forvente

  • tilrettelagt introduktionsforløb tilrettet dine kompetencer
  • god balance i dit arbejdsliv og privatliv med et fast vagtrul
  • en afdeling med stort fokus på arbejdsmiljø, hvor vi taler til og med hinanden i en respektfuld tone
  • tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at tilgodese de behov, hver enkelt borger har
  • fokus på et godt læringsmiljø, synlig og nærværende ledelse og plads til nytænkning, så du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
  • en alsidig arbejdsplads med stor arbejdsglæde
Hvem er vi, hvad vil vi – og vil du være med?
Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads. Vi har derfor en ambition om, at når andre taler om vores sted, så taler de om det med respekt. Vi tror på, at vi kan skabe den bedste arbejdsplads med de bedste kollegaer, der hver dag går på arbejde og udfører et stykke arbejde med stolthed. Vi vil gerne have dig med på holdet. I Københavns Kommune er der gode udviklingsmuligheder, og fastansatte tilbydes kurser og uddannelsesforløb.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid. Du skal arbejde i et 5-2-rul med faste dage mandag og tirsdag. Der er weekendvagt i ulige uger. De resterende timer planlægger vi sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Som led i ansættelsesprocessen tager vi referencer og indhenter straffeattest.

Du kan følge os på sociale medier, Instagram: voreshverdag_rehabilitering og på facebook: Center for Rehabilitering og Akutpleje. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Find inspiration om vores hverdag her.

Du kan læse mere om vores arbejdsfællesskaber, de ni pejlemærker, som vi har rundt om og sammen med borgerne.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Emil Weyhe på 30 36 15 75.

Du må i din ansøgning gerne angive, hvor du har set stillingsopslaget.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogiske medarbejdere til børne- og ungehjemmet Nexus

København

Vil du gøre en forskel for udsatte og kriminalitetstruede unge?
Børne- og ungehjemmet Nexus i Jægerspris søger engagerede pædagogiske medarbejdere, der brænder for at arbejde med unge i udvikling gennem relationer og fysisk aktivitet. Bliv en del af et fagligt stærkt team i unikke rammer med fokus på tryghed, trivsel og udvikling.

Om os
Børne- og ungehjemmet Nexus, som ligger i naturskønne omgivelser i Jægerspris, er en døgninstitution under Københavns Kommune, organiseret som en del af Center for Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Nexus er et anbringelsessted for unge i alderen 14-18 år og har 14 pladser, heraf op til otte delvis lukkede pladser og to projektpladser. Institutionen har ca. 45 faste medarbejdere fordelt på institutionen og en intern skole. Nexus består af flere afdelinger og målgruppen med forskellige anbringelsesgrundlag.

Målgruppen kan have sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, udadreagerende adfærd og udfordringer ved følelseshåndtering. De anbragte unge kan have opmærksomhedsproblemer, misbrugsproblemer, være eksponeret for kriminalitet eller have begået kriminalitet.

Aktivitet fylder og tilstedeværelse en markant del af det pædagogiske arbejde og er et centralt og gennemgående redskab til at udvikle mentale, emotionelle og sociale processer hos de unge. Fysisk aktivitet bruges til at styrke de unges evne til at optage læring og erfaring, ligesom det anvendes til at skabe alternativer til kriminalitet, misbrug og antisocial adfærd.

Vi vægter højt, at du er aktiv og kan bidrage til at styrke institutionens profil. Det er ligeledes vigtigt, at du har en kompetencegivende uddannelse med relevans for pædagogisk arbejde.

Om dig
Vi søger pædagoger, som kan indgå fast i en fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider, og som

  • har erfaring med unge, som har psykiatriske diagnoser
  • har veludviklede skriftlige kompetencer
  • er stabile, engagerede, fleksible, fysisk og mentalt robuste
  • har en positiv tilgang til deres kolleger
  • kan handle respektfuldt i pressede situationer
  • er mødestabile, omstillingsparate og har en høj arbejdsmoral
Vi tilbyder

  • en synlig, strategisk og visionær ledelse, der sætter pris på åbenhed, ærlighed, ordentlighed og gode menneskelige værdier
  • en fantastisk personalegruppe, der elsker arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge og fysisk aktivitet
  • en faglig dygtig stab, som vil hjælpe med at udvikle Nexus, dig, medarbejderne og de unge
  • en institution med nogle fabelagtige rammer og enestående omgivelser
Bemærk, at du skal have kørekort til personbil.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2026. Løn efter gældende overenskomst og principperne og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Der bliver indhentet offentlig straffeattest samt børneattest i forbindelse med ansættelsessamtalen. Med henblik på ansættelse ønsker vi udvidet samtykke til indhentning af referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsledere Nurhan Özgenc på 29 83 08 38 eller Martin J. Andersen på 21 18 47 90. Læs også mere om Nexus her eller på tilbudsportalen.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49. Der kan blive gennemført personlighedstest af eventuelle kandidater, og der kan være unge med til 1. samtale.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Rehabiliteringsfaglig vejleder til Center for Genoptræning Amager

København

Vil du være med til at styrke helhedsplejen og den rehabiliterende tilgang i Københavns Kommune og gøre en forskel for ældre borgere i hverdagen?
Center for Genoptræning Amager søger en fagligt stærk og engageret rehabiliteringsfaglig vejleder, der brænder for at udvikle praksis og skabe sammenhængende, tværfaglige forløb for ældre borgere.

Hvem er vi?
På ældreområdet er Københavns Kommune i fuld gang med at implementere den nye ældrelov og styrke den rehabiliterende tilgang i alle indsatser. Vores mål er, at ældre og skrøbelige borgere får mulighed for at bevare mest mulig selvstændighed og livskvalitet i hverdagen.

Center for Genoptræning Amager er et af fem centre i Center for Genoptræning København og består af fysio- og ergoterapeuter samt administrativt personale. Vi varetager genoptræningsforløb indenfor det geriatriske og ortopædkirurgiske område. Vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen, myndighedsområdet og de øvrige genoptræningscentre i byen, hvor der er ansat tilsvarende rehabiliteringsfaglige vejledere – et stærkt netværk, du bliver en del af. Hos os får du et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, nysgerrighed, samarbejde og en uformel omgangstone, hvor der både er plads til udvikling og et godt grin.

Om stillingen
Som rehabiliteringsfaglig vejleder får du en central rolle i at styrke den rehabiliterende tilgang i hele borgerforløbet. Du bliver organisatorisk forankret i Center for Genoptræning, men din hverdag vil i høj grad foregå i samarbejde med hjemmeplejen og andre samarbejdspartnere i lokalområdet. Dine primære opgaver bliver at

  • bygge bro mellem genoptræningen, hjemmeplejen og myndighedsområdet
  • understøtte terapeuter og medarbejdere i refleksion og læring i daglig praksis
  • bidrage til implementering af nye tiltag og videreudvikling af eksisterende indsatser
  • formidle ny viden indenfor rehabilitering
  • samarbejde med udviklingsterapeuter på geriatri
  • deltage i introduktion af nyansatte og skabe faglig sammenhæng på tværs
Du får en varieret hverdag, hvor du både arbejder koordinerende, relationelt og praktisk – altid med borgerens funktionsevne, målsætninger og livskvalitet i centrum.

Om dig
Vi søger en ergoterapeut eller fysioterapeut, der er fagligt velfunderet og brænder for at arbejde helhedsorienteret med ældre borgere. Du trives i et tværfagligt miljø, hvor du kan bruge din viden til at skabe udvikling og kvalitet i praksis. Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med geriatri og rehabilitering – gerne fra primærsektoren
  • har kendskab til faglig vejledning, undervisning og implementeringsprocesser
  • kan skabe relationer og samarbejde på tværs af fag og enheder
  • har gennemslagskraft, tålmodighed og en anerkendende tilgang
  • gerne har erfaring med samarbejde med social- og sundhedsassistenter og -hjælpere
  • er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af at se, hvordan små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for borgerne.
Vi tilbyder

  • spændende og selvstændige opgaver med stor indflydelse på indhold og metoder
  • et stærkt tværfagligt fællesskab i lokalområdet og tæt sparring med kolleger i hele kommunen
  • et miljø, hvor faglighed, tillid, humor og samarbejde går hånd i hånd
  • løbende kompetenceudvikling for at sikre et højt fagligt niveau
  • mulighed for at præge udviklingen af de rehabiliterende indsatser i Københavns Kommune
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information
Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Monica Reno Madsen på 51 36 99 44 (mobil) eller 35 30 20 70 (hovednummer) eller tillidsrepræsentant og ergoterapeut Naja Kvetny på 35 30 20 70.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi holder samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit 5033/34 fra 1. januar 2026 eller efter aftale

København

Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler – Rigshospitalet, Juliane Marie Centret

Vil du være med til at skabe et af landets bedste specialiserede barselsafsnit, hvor faglighed, samarbejde og familiedannelse er i centrum? Så er du måske vores nye kollega.

Barselsafsnit 5033/34 bliver du en del af et afsnit, hvor vi arbejder med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en kultur, hvor både medarbejdere og familier skal føle sig trygge, inddragede og værdsatte.

Om afsnittet
Vi modtager patienter med kirurgiske og medicinske sygdomme – bl.a. diabetes, præeklampsi, hjertesygdomme og stofskiftesygdomme – eller komplikationer efter fødslen, altid sammen med deres nyfødte barn.
Afsnittet har 24 sengepladser samt en opvågningsfunktion med plads til tre patienter. Her observeres og behandles kvinder, der har født ved kejsersnit eller haft fødselskomplikationer.

I efteråret igangsætter vi et nyt projekt i tæt samarbejde med Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, hvor vi afprøver nye måder at holde familien samlet på samme sengestue, så både mor og barn kan modtage den nødvendige behandling – med partneren som en naturlig og aktiv del af forløbet.

Ledelse og kultur
Vi prioriterer, at du får en tryg og struktureret introduktion med mentorordning, løbende sparring og fokus på både din faglige og personlige udvikling.
Hos os spiller vi hinanden gode – sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter – og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Dine ideer og dit engagement vil blive mødt med anerkendelse og nysgerrighed, for vi ønsker, at alle bidrager til udviklingen af fremtidens barselspleje.

Vi søger en kollega, der

  • vil engagere sig i den faglige udvikling af barselsplejen
  • gerne har obstetrisk erfaring og/eller anden relevant medicinsk eller kirurgisk erfaring
  • vægter høj faglighed og professionalisme
  • interesserer sig for tværfagligt samarbejde og patientinddragelse
  • brænder for familieorienteret helhedspleje
  • finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
Vi tilbyder

  • planlagt, individuelt og struktureret introduktionsprogram med mentorordning
  • en ledelseskultur med fokus på tryghed, faglig udvikling og anerkendelse
  • en arbejdsplads med fokus på familiedannelse, patientinddragelse og tilfredshed
  • et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • weekendvagt hver 3. weekend (8-timers vagter)
  • ca. 10–12 vagter i en 6-ugers periode
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

I 2027 flytter vi ind i Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide. Frem mod indflytningen arbejder vi på tværs af afdelinger for at skabe fremtidens rammer for fødsler, barselspleje og behandling af syge børn, unge og deres familier.

Vil du vide mere?
Vi glæder os til at høre fra dig og, har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os i afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Iben Toftegaard på tlf. 3545 7926 eller koordinerende jordemoder Celina Hjort-Hansen på 3545 1337.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag d. 23. november 2025. Vi vil indkalde og afholde samtalerne løbende og kan du starte tidligere, vil det også være en mulighed.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnehavepædagog med rolle som teamkoordinator til Drivhuset i Vanløse

København

Genopslag

Drømmer du om et job, hvor du kan kombinere det nære pædagogiske arbejde med børnene med organisatoriske opgaver, der binder huset sammen og får hverdagen til at køre?
Så er du måske vores nye teamkoordinator.

I Drivhuset søger vi lige nu en pædagog, som vil arbejde i vores børnehave og samtidig have en særlig rolle som teamkoordinator. Som teamkoordinator kommer du til at have forskellige opgaver, som både vedrører det pædagogfaglige og organiseringen af hverdagen. Du får et tæt samarbejde med vores pædagogiske leder og god mulighed for at præge din nye rolle.

Vi forestiller os, at du hver uge har en halv 'kontordag' til dine særlige opgaver, som fx kan indebære

  • at opdatere dags- og ugeplaner
  • koordinering med vores udflytterbørnehave ift. overgange, årshjul m.m.
  • faglig sparring med kolleger
  • hjælp til skemalægning
Resten af ugen arbejder du i vores børnehave, hvor du får fire erfarne og dygtige kolleger – tre uddannede pædagoger og en medhjælper, der er fordelt på to stuer, hvor vi arbejder tæ sammen som et team.

Vores hverdag
Vi har en struktureret hverdag, fordi det giver mulighed for at fordybe os i pædagogikken og arbejdet med børnene. Vi arbejder med små børnegrupper, som vi kalder fokusgrupper, hvor vi laver aktiviteter med udgangspunkt i et fokusområde, som børnene i gruppen har behov for at udvikle sig inden for. Som noget nyt har vi igangsat et forsøg med fast forberedelsestid, som ikke ligger i de uger, hvor vi holder vores stuemøder. Derudover er her generelt stor tillid og frihed til at planlægge dagene, så alle har tid til og mulighed for at løse deres opgaver.

Vores ønsker til dig
Vi er meget åbne for, hvem vores nye kollega er. Det vigtigste er, at du er uddannet pædagog. Derudover håber vi, at du

  • vil bidrage aktivt til vores gode struktur og hjælpe med at understøtte den
  • vil være en del af et godt og tæt teamsamarbejde, hvor vi løfter sammen
  • har lyst og evner til at tage et særligt ansvar som børnehavens teamkoordinator
  • sidst, men bestemt ikke mindst, har lyst til at give vores børn den allerbedste børnehavetid med omsorg, udvikling og masser af børneminder
Lidt mere om Drivhuset
Vi er en integreret institution, som bor på Floras Allé i Vanløse. Her har vi fire vuggestuegrupper og to børhavegrupper. Derudover har vi en udflytterbørnehave i Lille Skensved, som vi kalder Frilandshaven, hvor vi har to børnehavegrupper mere.

Vi er inspirerede af Marte Meo-pædagogik. Det betyder, at vi sætter lys på det, som fungerer godt, bekræfter og spejler børnene og har fokus på børnefællesskaberne.

Vi er særligt stolte af vores mange traditioner, som vi gør meget ud af – alt fra Sankt Hans og halloween til lygtefest og julefrokost for børnene. Det gør hverdagen magisk og skaber en ekstra god stemning, når vi har særlige stunder at kigge både frem mod og tilbage på.

Vi bor i dejligt hus, som vi kalder Byhaven med lyse lokaler og to store fællesrum. Udenfor har vi en skøn legeplads med boldbane, klatrestativ og meget mere, så vi har gode forudsætninger for at lave sjove og varierende aktiviteter både inde og ude.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Har vi fanget din interesse?
Så fortæller vi meget gerne mere om stillingen. Ring til pædagogisk leder Malene Palmus Hansen på 21 74 22 98. Du kan også læse mere om Drivhuset på vores hjemmeside.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lions Neurocenter

Ergoterapeut med interesse for neurorehabilitering søges til Lions Neurocenter

København

Er du passioneret omkring neurorehabilitering og ønsker du at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Så er det nu, du skal læse videre!

  • Lions Neurocenter søger en fagligt stærk og engageret ergoterapeut til en fast stilling på 35–37 timer om ugen med opstart den 1. december eller 1. januar 2025.

Om Lions Neurocenter

Vi er en selvejende institution med et højt specialiseret tilbud til voksne i alderen 18–65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder midlertidige bo- og rehabiliteringsforløb efter servicelovens §107.

Stillingen er tilknyttet Fase 3, Neurorehabiliteringen, afdeling Henrik, hvor vi arbejder med længerevarende midlertidige forløb. Her bor borgerne typisk mellem ½ og 3 år, og vi har fokus på at skabe et meningsfuldt og aktivt hverdagsliv med høj grad af selvstændighed.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med mulighed for faglig udvikling

  • Aktivitetsbaseret neurorehabilitering i alle borgernes vågne timer

  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter, neuropsykologer, (neuro)pædagoger og sygeplejersker

  • En arbejdsplads med høj social kapital, arbejdsglæde og respekt for hinandens faglighed

  • Skiftende arbejdstider mellem kl. 7–21

  • En kultur præget af tillid, ærlighed og mangfoldighed – og hvor vi har det sjovt sammen!

Vi søger dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut – gerne med erfaring inden for neurologi og rehabilitering

  • Har viden om dysfagi og gerne FOTT-uddannelse

  • Har erfaring med Affolter, Bobath og sanseintegration

  • Mestrer COPM og gerne AMPS

  • Arbejder struktureret og selvstændigt

  • Har et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn

  • Ser pårørende som vigtige samarbejdspartnere

  • Er nysgerrig, handlekraftig og en fantastisk kollega

Dine opgaver

Du vil få en central rolle i den tværfaglige indsats omkring borgerne, med fokus på meningsfulde aktiviteter og implementering af strategier i den kognitive neurorehabilitering. Du samarbejder tæt med din tværfaglige kolleger hvor i sammen tilpasser indsatsen løbende i takt med borgerens udvikling.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 35–37 timer pr. uge

  • Tiltrædelse: 1. december 2025 eller 1. januar 2026

  • Ansøgningsfrist: Onsdag den 24. november 2025

  • Samtaler afholdes løbende og senest torsdag den 26. november 2025

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Carina Bjerge, afdelingsleder og ergoterapeut, på tlf. 2163 5284

  • Louise Lyk, daglig koordinator og fysioterapeut, på tlf. 2911 7472

Læs mere om os og vores arbejde på Lions Neurocenter

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DANMARKS STATISTIK

Kontorchef til Kommunikation

København

Danmarks Statistik leverer viden, der giver generel værdi til samfundet og underbygger beslutninger, debat og forskning. Vi stræber efter at være den foretrukne kilde til troværdig og tilgængelig viden om det danske samfund og at være en relevant, kompetent og imødekommende organisation. Vi søger en kontorchef, som bidrager til denne udvikling, og som vil tage det ledelsesmæssige ansvar for vores formidling.

Du skal kunne sikre, at Danmarks Statistik er tilgængelig, synlig og leverer relevant input til vores mange forskellige målgrupper. Herudover skal du kunne bidrage til forståelsen af de muligheder, som ligger i anvendelsen af statistik og data.


Lidt om kontoret
Kontoret Kommunikation er Danmarks Statistiks centrale enhed for understøttelse og udvikling af formidling og kommunikation. Kontoret består af tre teams, som varetager forskellige typer af opgaver: Statistikbank og Informationsservice, Webteam samt Publicering og Presse. Opgaverne består bl.a. af:

  • Udvikling og drift af Danmarks Statistiks hjemmeside (www.dst.dk)
  • Udvikling og drift af Statistikbanken (www.statistikbanken.dk)
  • Understøtte, kvalificere og videreudvikle vores forskellige publiceringer
  • Kontakt og service til presse og medier
  • Varetagelse af Danmarks Statistiks generelle informationsservice
  • Drift og udvikling af Danmarks Statistiks fagbibliotek
  • Koordinering af en række af Danmarks Statistiks eksterne engagementer
  • Intern kommunikationsrådgivning ved udviklingsopgaver
Kommunikationschefen har en central rolle og et ansvar for at videreudvikle Danmarks Statistiks formidling og kommunikation.

Organisering
Kommunikation er en del af afdelingen for kommunikation og salg, hvor også Metode og Analyse, DST Consulting og DST Survey er placeret.

Du vil indgå i afdelingsledelsen i afdelingen for Kommunikation og Salg samt i Danmarks Statistiks chefgruppe.

Arbejdsopgaver
Som kontorchef for Kommunikation er det dit ansvar at sikre drift og videreudvikling af de forskellige opgaver, som kontoret løser.

Du får personaleansvaret for at lede og udvikle kontorets 21 medarbejdere samt sikre et effektivt samarbejde med både de statistikproducerende enheder, IT i Danmarks Statistik samt med eksterne samarbejdspartnere.

Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse, solid erfaring med kommunikation og formidling af statistik, data og relaterede aktiviteter. Herudover har du erfaring med ledelse af medarbejdere med forskellige typer af kompetencer. Du har en forståelse for den værdi, som Danmarks Statistik kan og vil kunne tilbyde brugerne gennem vores statistik- og dataproduktion.

  • Du har en stærk kommunikationsfaglig indsigt kombineret med strategisk forståelse af Danmarks Statistiks rolle i samfundet
  • Du har kendskab til – og gerne erfaring med udvikling og drift af digital formidling og kommunikation
  • Du er en dygtig personaleleder, som evner at videreudvikle medarbejdere med blik for strategiske behov
  • Du har et godt blik for forskellige brugertypers behov og Danmarks Statistiks muligheder for at imødekomme disse
  • Du har forståelse og blik for, hvordan teknologisk udvikling kan styrke formidling på alle niveauer
  • Du har gennemslagskraft og holder hovedet koldt, når der er mange bolde i luften
  • Du har forhandlingskompetencer og kan varetage Danmarks Statistiks interesser i forhold til kunder og samarbejdspartnere
  • Du har kendskab til generelle principper for publicering af officiel statistik
Som leder praktiserer du en åben, udadvendt og anerkendende ledelsesstil. Du fremmer helhedsorientering og tværfaglighed og begår dig på alle niveauer i en organisation. Du samler og inspirerer andre og skaber gode samarbejdsrelationer på tværs af hele organisationen, men kan også skære igennem, når der er behov.

Løn og ansættelse
Ansættelsen følger rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og besættes på åremål. Foruden åremålstillæg ydes der resultatløn. Herudover kan der evt. forhandles kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand på åremål.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49 og 50. Der vil blive brugt test i rekrutteringsprocessen.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 26. november 2025, og stillingen ønskes besat senest 1. februar 2026.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøgning og kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsdirektør Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51 eller mail: cuz@dst.dk

Vil du gerne være den nye kontorchef, så send din ansøgning, eksamenspapirer og CV ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Læs mere om Danmarks Statistik og se vores 175 års jubilæums video her
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us
Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark


Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse per 1. januar 2026 eller efter aftale

København

Vi søger en speciallæge, der kan lide en udfordrende klinisk hverdag, det tværfaglige samarbejde og vil være en del af en højtspecialiseret enhed, hvor også uddannelse og forskning er prioriteret.

Afdelingen varetager anæstesi til karkirurgi, abdominal kirurgi, urologi og har landsfunktion for anæstesiologiske ydelser til levertransplantationer og landsdelsfunktion for nyretransplantationer samt varetager den akutte postoperative fase. Derudover er der et indsatsområde med permanente dialyse og ernæringsadgange. I de kliniske specialeområder er der fokus på at skabe gode patientforløb i den perioperative periode. Vi arbejder i forhold til Rigshospitalets vision om At være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.

Afdelingen har en alsidig forskningsgruppe med flere interessefelter. Flere tværgående initiativer giver rige muligheder for forskning og kvalitetsudvikling. Særligt inden for områderne "Kredsløb og massiv blødning", "Perioperativ patofysiologi herunder smertebehandling" og "Optimerede patientforløb."

Lægelig videre- og efteruddannelse er et af afdelingens fokusområder. Vi arbejder med individuel karriereplanlægning for speciallæger, herunder struktureret rotation mellem de forskellige kirurgiske specialer det første år af ansættelsen for at sikre grundig indføring i de specialiserede arbejdsgange og vagtfunktion, et fellowship forløb. På det undervisningsmæssige område har klinikken en stor forpligtelse i forbindelse med studenterundervisning, uddannelse af speciallæger og sygeplejersker.

Afdelingen arbejder aktivt med involvering af yngre læger i ledelse af afdelingen for god læringskultur, psykologisk tryghed og trivsel, Strukturelt er der herudover etableret vagtstruktur, så afdelingslæger og overlæger sikrer læring og understøtter autonomi for læger i uddannelsesforløb.

Vi kan derfor tilbyde en spændende arbejdsplads med mange samarbejdspartnere, hvor samarbejde og læring er fokusområder. Der er gode muligheder for yderligere specialisering og at sætte eget fingeraftryk på såvel kliniske opgaver, læringsmiljø som forskning.

Kvalifikationer

Speciallæge i anæstesiologi.

Vi forventer, at afdelingslægen bidrager til en fortsat faglig udvikling præget af professionalisme, ansvarlighed og samarbejde. En udvikling der baserer sig på høj grad af evidens og tværfaglighed.

Afdelingslægen skal besidde evne til:

  • at supervisere og vejlede yngre kollegaer
  • at bevare ro og overblik i pressede situationer og foretage prioritering af opgaver
  • at skabe udvikling og kvalitet
  • at samarbejde og at sikre et højt fagligt niveau.
  • at bidrage til godt arbejdsmiljø
Afdelingslægerne afvikler vagt på tjenestestedet alle ugens dage.

Yderligere oplysninger om afdelingen kan hentes her.

Ansøgning og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge overenskomst med tilhørende organisationsaftale for bl.a. afdelingslæger indgået mellem Region Hovedstaden og Akademikernes Centralorganisation/Foreningen af Yngre Læger.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte Ruhnau, tlf. 3545 8948 eller speciallæge Astrid Plamboeck, tlf. 3545 9883

Ansøgningsfrist mandag d. 24/11-2025

Ansøgningen vedlægges kopi af autorisationsbevis og curriculum vitae, indeholdende publikationsliste og sendes via link.

Der lægges vægt på, at ansøgeren kan dokumentere kompetencer inden for medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker, organisator og professionel.

Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads

Rigshospitalet er en del af hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Statens Institut for Folkesundhed SDU

Videnskabelig assistent inden for epidemiologi

København

Videnskabelig assistent inden for epidemiologi søges

Ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, søger vi en videnskabelig assistent med erfaring inden for epidemiologi og gerne med specifik erfaring indenfor registerforskning til ansættelse i perioden 1.januar til 30 juni 2026.

Vi søger en videnskabelig assistent til at løse forsknings-, og myndighedsbetjeningsopgaver i samarbejde med afdelingens forskere. I forskningsgruppen er vores tilgang overordnet kvantitativ og epidemiologisk. Det drejer sig primært om kvantitative epidemiologiske analyser af registerdata. Det vil have stor betydning, at du har erfaring med denne type arbejde. Der vil være forskellige opgaver og temaer, men konkret skal du sammen med andre forskere i forskningsgruppen arbejde med epidemiologiske projekter indenfor blandt andet kronisk sygdom, miljø, geografisk og social ulighed.

Du bliver en del af forskningsgruppen Geografisk og Register-baseret Epidemiologi, som består af ca. 14 forskere på alle niveauer. Vi samarbejder på kryds og tværs, og sætter en høj faglig standard og vi værner om et godt arbejdsmiljø.

Kvalifikationskrav

  • En relevant uddannelse på kandidatniveau (f.eks. cand.scient., cand.scient.san. eller lignende) 

  • Epidemiologisk og statistisk analyse (i SAS, R eller STATA)

  • Gerne erfaring med registerforskning 

  • Gerne erfaring med analyse af store datamængder

  • Kan omsætte forskningsspørgsmål til konkrete statistiske modeller og analyser

  • Samarbejdsorienteret og motiveret for at bidrage til forskellige projekter

  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på engelsk og dansk.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i et inspirerende forskningsmiljø, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og engagerede kollegaer med forskellig forsknings- og uddannelsesmæssige baggrunde. 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til forskningsleder Annette Kjær Ersbøll (ake@sdu.dk).

Information, bedømmelse, ansøgning, løn, ansættelsesforhold mv.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Generelle oplysninger om kvalifikationskrav og stillingsindhold kan findes i Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter af 13. juni 2007 (se link nedenfor) https://cirkulaere.medst.dk/static/Circular/2007/055-07.pdf

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf. - eller docx.-filer):

  • ansøgning 

  • curriculum vitae

  • kopi af eksamensbeviser 

  • evt. øvrigt relevant materiale, som underbygger kvalifikationer
     

Hvis du oplever tekniske problemer, kontakt: hcm-support@sdu.dk.
Se fakultetets vejledning for ansøgere: Ansættelsesbekendtgørelse
Læs mere om Statens Institut for Folkesundhed her
Læs mere om SDU her

Tjenestested: Statens Institut for Folkesundhed, Studiestræde 6, 1455 København

Ansøgningsfrist: d. 24. november 2025, kl. 23.59

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Assisterende oversygeplejerske til Flexklinikken - vær med til at bygge bro mellem hospital, social indsats og almen praksis

København

Assisterende oversygeplejerske til Flexklinikken – vær med til at bygge bro mellem hospital, social indsats og almen praksis Vil du være med til at udvikle et nyt og tværfagligt behandlingstilbud til nogle af de mest udsatte borgere i sundhedsvæsenet? Er du en erfaren sygeplejerske, der både brænder for ledelse, udvikling og klinisk nærvær? Så er du måske den assisterende oversygeplejerske, vi søger til Flexklinikken på Bispebjerg Hospital.

Om Flexklinikken Flexklinikken har siden 2022 arbejdet for at skabe mere sammenhængende forløb for socialt udsatte borgere. Klinikken består i dag af:

  • Socialsygeplejerskefunktionen, som støtter borgere i mødet med sundhedsvæsenet samt i de tværsektorielle overgange
  • Flex almen praksis, et samarbejde med praktiserende læger om borgere, der har svært ved at benytte det almindelige sundhedssystem
  • og nu det helt nyåbnede Flex Sengeafsnit, hvor vi tilbyder abstinensbehandling (A-diagnose) og samtidig afklarer behov for hjælp til somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger.
Vi arbejder ud fra en harm reduction-tilgang, hvor vi møder borgerne med respekt, fleksibilitet og forståelse for deres livssituation. Vores ambition er at skabe helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb på tværs af hospital, kommune, almen praksis og civilsamfund.

Din rolle som assisterende oversygeplejerske Som assisterende oversygeplejerske bliver du en central medspiller i både den daglige drift og i den fortsatte udvikling af Flexklinikken. I opstartsfasen vil du have dit primære virke i Flex Sengeafsnit, hvor du sammen med afsnittets personale og oversygeplejersken skal være med til at opbygge og forme afsnittet. På sigt vil dine opgaver også omfatte ledelses- og udviklingsopgaver på tværs af hele Flexklinikken.

Du vil blandt andet

  • Bidrage til personaleledelse, faglig sparring og trivsel i tæt samarbejde med oversygeplejersken
  • Deltage i og på sigt få ansvar for vagtplanlægning og bemanding
  • Understøtte og udvikle kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsgange
  • Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker, læger, socialfaglige medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
  • Deltage i det kliniske arbejde, særligt inden for abstinensbehandling, observation og helhedsorienteret pleje, med tjeneste hver 4. weekend
  • Bidrage til at skabe en kultur præget af faglighed, fleksibilitet og rummelighed
  • Om dig
  • Du er uddannet sygeplejerske med solid klinisk erfaring, gerne fra psykiatri, rusmiddelbehandling, akutområde eller lignende
  • Du har interesse for eller gerne erfaring med ledelse, vagtplanlægning (gerne OPTIMA) og udvikling af personale og arbejdsgange
  • Du er struktureret og helhedsorienteret, men trives også i et miljø, hvor alt endnu ikke er fastlagt
  • Du brænder for arbejdet med socialt udsatte borgere og kan navigere i komplekse problemstillinger
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til et trygt og lærende arbejdsmiljø
Vi tilbyder
  • En unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et nyt sengeafsnit og en klinik i bevægelse
  • Et tæt samarbejde med oversygeplejersken og et engageret, tværfagligt team
  • Faglig sparring og mulighed for ledelsesudvikling Et miljø med høj faglighed, stor rummelighed og fokus på arbejdsglæde
  • 37 timer pr. uge i skiftende vagter eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Praktisk Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 24. november 2025.
Samtaler afholdes 26. november om formiddagen.

Vil du høre mere?
Kontakt Miriam W, oversygeplejerske, på tlf. 24 20 69 46 . Du er meget velkommen til en uforpligtende snak og rundvisning.

Læs mere om Flexklinikken her: Flexklinikken


Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Nørre Gymnasium

Mørkhøjvej 2700

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 2 December 2025

Kontaktperson

Mette Vedel

mv@nrgym.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling