WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Pædagog til Altankassens vuggestue

København

Er du pædagog? Og vil du være med til at give vores yngste et trygt og udviklende hverdagsliv tæt på Amager Fælleds grønne områder? Trives du med samarbejde, struktur, spontanitet og pædagogisk udvikling – og har du lyst til at blive en del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores vuggestueafdeling, som kan starte 1. september 2026 eller snarest derefter, da en af vores dygtige medhjælpere har besluttet sig for at starte på pædagoguddannelsen.

Arbejdstiden kan aftales til mellem 32 og 37 timer om ugen.

Om Altankassen
Vi er en stor integreret institution med 150+ børn i alderen 0-6 år fordelt på seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf to grupper kører til et udflytterfællesskab i Dragør.

Altankassen ligger tæt på Metroen og Amager Fælled og er omgivet af mange dejlige grønne områder, offentlige legepladser og kulturelle tilbud.

På Amagerfælledvej fordeler vi os på tre etager i et hus, som vi deler med en anden institution, der ligger i stuen.

Vi har rigtig gode indendørs faciliteter med en stor sal, klatre/tumlerum, gode gangarealer og store, lyse stuer. Udendørs har vi en fantastisk legeplads med store, gamle træer, bålplads, bold- og hockeybane og gode muligheder for leg.

I Nyttehaven har vi ligeledes gode indendørs/udendørs faciliteter og ligger tæt på skov, eng og strand.

Om vuggestuen
Vuggestuen har seks stuer, som er fordelt med tre stuer på hver sin etage. Hver etage udgør sit eget team, men vi arbejder også på tværs af de to teams.

På hver stue har vi 12 børn og foruden det faste personale på stuerne har vi en flyver, som dækker ved ferie, sygdom, møder og kurser.

Vi har en godt indarbejdet struktur og et godt arbejdsfællesskab i vuggestuen, hvor man som en naturlig del af hverdagen hjælper hinanden (og også børnehaven og omvendt, når det er påkrævet).

Vi arbejder med ugeplaner, men lader ikke planerne styre os. Det kan være nødvendigt i en travl hverdag at være fleksibel og der skal også være plads til spontanitet.

Faste aktiviteter på tværs af alle stuer er storegruppe, to rytmikhold og vores sal og tumlerum.

Der er faste stuemøder en time hver 14. dag og tid til planlægning/andet arbejde ind imellem og på afdelings- og p-møder.

Om os
Vi arbejder kontinuerligt med at skabe et godt arbejdsmiljø, og vi har flere medarbejdere, som har søgt tilbage til Altankassen efter at have været væk fra institutionen.

I den pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i Tryghedscirklen og arbejder desuden med Madliv, BOB og leg/legemiljøer på tværs af hele institutionen.

Vi har fokus på den gode relation og tryghed som grundlag for al udvikling og læring.

Vi lægger vægt på, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået hver dag.

Vi tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone og arbejder med børnenes selvhjulpenhed og med at se intentionen bag børnenes ageren, for at kunne hjælpe alle børn til at indgå på bedst mulig vis i små og større børnefællesskaber.

Vi arbejder differentieret og kontinuerligt ud fra barnets/børnegruppens udvikling og behov gennem hele dagen.

Altankassen har to ledere, som prioriterer at være nærværende i praksis og deltager på alle stuemøder.

Altankassen er en del af Amager Klynge C, som består af seks institutioner.

Vi forventer, at du

  • er mødestabil, fleksibel og god til at samarbejde
  • kan give omsorg, være nærværende og samtidig bevare overblikket
  • kan arbejde med pædagogik i både rutinesituationer, aktiviteter og leg
  • er struktureret og kan planlægge og gennemføre pædagogiske forløb
  • er en tydelig og retningsangivende voksen uden at være irettesættende
  • har kendskab til de styrkede læreplaner, Sprogtrappen, SMTTE og TOPI
  • kan reflektere over egen praksis
  • har humor og kan lide hverdagen – også når der skal løbes stærkt
Vi kan tilbyde

  • en personalegruppe, som er mangfoldig i forhold til køn, alder og anciennitet
  • en institution med stor samarbejdsvilje og et godt arbejdsmiljø
  • en institution med god balance mellem voksenstyrede aktiviteter, lege, rutiner og børnenes selvinitierede leg
  • en institution med anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i Tryghedscirklen
  • faste stue-, afdelings- og personalemøder
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Vi håber, du kan starte den 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 7.00 og 17.00 – dog er der personalemøder, forældremøder og lignende, som ligger efter kl. 17.00.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Du kan kontakte pædagogisk leder Anne Müllertz på 51 22 47 39 for spørgsmål eller besøg, inden du søger stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning og holder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til Fritidsinstitutionen ved Øster Farimagsgades Skole (27 timer ugentligt)

København

Her er muligheden for dig, der brænder for arbejdet med børn i aldersgruppen 6-10 år. Du kommer til at arbejde på en velfungerende skole centralt beliggende i område Indre By/Østerbro. Fritidsinstitutionen har daglig adgang til musikfaglokaler og fantastiske idrætsfaciliteter.

Skolens etablerede fritidsinstitution er fysisk placeret på skolen og et nærliggende fritidshjem. Vi har ca. 220 børn og ca. 22 pædagogiske ansatte. Skolen har i alt ca. 70 pædagogiske ansatte, 700 dygtige elever og deres forældre.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • kan være igangsættende, aktivt deltagende og med rette humør og energi skabe et godt miljø omkring sig
  • skal have et menneskesyn, som bygger på, at forskellighed er en styrke
  • ser muligheder i et tæt samarbejde med pædagoger og lærer, og der vil dagligt være en tæt overgang fra skole til fritid – dine ugentlige arbejdstider vil typisk være én dag kl. 10-17.00 og resten af dagene kl. 12-17.00
  • gerne har institutionserfaring og er god til at skabe overblik i en hverdag med mange indtryk og opgaver
  • har visioner i forhold til at skabe et trygt og udfordrende læringsmiljø for vores børn i et tæt samarbejde med skolens fritidsinstitutionsleder og øvrige medarbejdere
  • tænker kreativt og har et anerkendende menneskesyn, som du også udlever i dagligdagen
Vi tilbyder

  • børn, der hver dag vil modtage dig med åbne arme, og et miljø hvor du bliver fyldt med gode relationer og anerkendelse for dit engagement
  • en fritidsinstitution, der har et tæt samarbejde med skolen
  • en ugentlig arbejdsdag, hvor mødetiden ligger kl. 10-17.00
  • et engageret personale og en engageret forældrekreds
  • et godt arbejdsmiljø med en professionel og humoristisk tilgang til arbejdet
  • spændende fysiske rammer med adgang til faglokale og fantastiske idrætsfaciliteter
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 27 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen ved at kontakte fritidsinstitutionsleder Kasper Burholt på 21 16 96 87 (dog ikke i uge 31).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Ansættelsessamtaler til stillingen vil finde sted senest i uge 33.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Specialarbejder til flyverfunktion i Teknisk Drift hos Københavns Ejendomme

København

Kan du lide ejendomsdrift, hvor to dage ikke er ens?
Så er jobbet som flyver i Københavns Ejendomme, Teknisk Drift, måske noget for dig. Vi udvider vores team og søger en ny kollega, der trives med variation, skiftende arbejdssteder og en hverdag, hvor du gør en forskel dér, hvor behovet er størst.

Du er den, der skaber sammenhæng i driften. Med teknisk indsigt, god service og stærke koordineringsevner sikrer du, at kunder, brugere, håndværkere og kolleger arbejder mod det samme mål, og at opgaver bliver løst effektivt og professionelt.

Dine opgaver
Du får en central rolle i den daglige drift på tværs af flere ejendomme. Nogle opgaver løser du selv, mens andre kræver, at du koordinerer med kunder, teknikere og samarbejdspartnere for at sikre, at driften fungerer – hver dag. Dine opgaver vil blandt andet være at

  • varetage daglig drift og vedligehold – både inde og ude
  • koordinere opgaver og være bindeled mellem kunder, brugere, teknikere og samarbejdspartnere
  • følge op på aftaler og sikre, at opgaver bliver ført til dørs
  • arbejde med dokumentation og digitale arbejdsredskaber
  • udføre mindre reparationer og praktiske opgaver
  • føre tilsyn med tekniske anlæg (fx varme- og brandtekniske installationer)
  • varetage arealpleje og renhold af udeområder
Din profil
Vi leder efter en kollega, der tager ansvar og trives med en selvstændig rolle. Desuden foventer vi, at du

  • er serviceminded og trives med at skabe gode relationer og koordinere mellem mange forskellige mennesker
  • tager initiativ og arbejder struktureret
  • har teknisk indsigt og kan omsætte tekniske problemstillinger til praktiske løsninger
  • kan bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver opstår samtidig
  • trives i en hverdag med skiftende tempo og arbejdssteder
  • har situationsfornemmelse og kan begå dig i forskellige miljøer
Det er en fordel, hvis du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund.

Derudover forventer vi, at du

  • taler og forstår dansk
  • har kørekort (kategori B)
  • er fortrolig med IT og digitale arbejdsredskaber
Du skal vælge os fordi, at du får

  • en alsidig rolle, hvor du både bruger dine tekniske kompetencer og dine evner til at koordinere og skabe gode kundeoplevelser
  • frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • en hverdag med stor variation og tæt kontakt til kunder, brugere og kolleger
  • løbende sparring fra din leder
  • et stærkt fællesskab med ca. 65 kolleger i Teknisk Drift
  • mulighed for både at bruge hænder og hoved
Om jobbet
Du bliver en del af Center for Ejendomsservice i Teknisk Drift, mens din dagligdag foregår ude hos vores kunder rundt om i København.

Du har ikke én fast ejendom. I stedet bliver du en del af et team, der understøtter driften dér, hvor behovet opstår. Det giver en hverdag med stor variation, mange samarbejdsflader og mulighed for at gøre en mærkbar forskel.

Du arbejder tæt sammen med de faste driftsmedarbejdere på lokationerne og med brugerne af bygningerne – ofte kommunale tilbud for borgere i sårbare situationer. Derfor er det vigtigt, at du møder mennesker med respekt, har situationsfornemmelse og kan skabe tryghed i mange forskellige miljøer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsesstedet er på Borups Allé 177 i København NV. Arbejdsstedet er hos kunder på vores lokationer rundt om i København. Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 (tirsdag-torsdag mellem kl. 10-12.00).

Søg via linket senest torsdag den 30. juli 2026
Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialpædagoger til Københavns Kommunes nye børne- og ungehjem Glucksvej

København

Vil du være med til at etablere et nyt børne- og ungehjem og være med til at forme en stærk faglig kultur fra begyndelsen?

Vi etablerer et kommunalt børne- og ungehjem for unge mellem 13 og 18 år. Indsatsen er helhedsorienteret og intensiv, hvor barn, familie og fagprofessionelle samarbejder om at skabe udvikling og nye muligheder.

Vi søger socialpædagoger, der vil indgå i et fagligt fællesskab med fokus på relationer, nysgerrighed og samarbejde som grundlag for praksis.

Vi arbejder ikke kun med at etablere et nyt tilbud – vi er samtidig i gang med at opbygge en kultur, hvor børn, unge, familier og medarbejdere indgår i forpligtende fællesskaber, fordi vi ved, at udvikling skabes i fællesskab.

Kom til åbent hus
Er du nysgerrig på stillingen eller det nye børne- og ungehjem, inviterer vi til åbent hus tirsdag den 11. august 2026 kl. 14.00-18.00 på Glucksvej 2, 2450 København SV.

Her kan du høre mere om stillingen og den faglige tilgang samt møde ledelsen og stille spørgsmål. Ingen tilmelding – du møder bare op.

Vi møder
Vi møder børn og unge med den forståelse, at de ikke er problemet – de viser problemet.

Vi ser ikke adfærd som modstand. Vi ser den som en invitation til sammen at undersøge det, vi endnu ikke har forstået.

Det betyder, at vi møder adfærd med nysgerrighed frem for hurtige konklusioner. Vi undersøger de erfaringer, relationer og livsbetingelser, som barnets eller den unges handlinger er et svar på.

Vi ved, at udvikling sjældent begynder med et svar. Den begynder i en relation, hvor den unge mødes af en voksen, der bliver ved med at være nysgerrig, nærværende og vedholdende.

Vores faglige udgangspunkt bygger på en transdisciplinær forståelse, hvor vi arbejder på tværs af fagligheder, sektorer og relationer. Ingen profession kan alene skabe den udvikling, et barn eller en ung har brug for. Derfor udvikler vi løsninger sammen med barnet, familien og de mennesker, der er en del af den unges liv.

Vi ser
Tilbuddet henvender sig til unge mellem 13 og 18 år med komplekse sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer.

Mange har oplevet en opvækst præget af utryghed, ustabile relationer eller gentagne brud. Flere har haft vanskeligheder i skole, fællesskaber eller familien og kan reagere med mistrivsel, konflikter, tilbagetrækning, misbrug, kriminalitet eller psykiske vanskeligheder.

Den unge kan have behov for tydelige voksne, stabile rammer og støtte til at skabe struktur i hverdagen, fastholde skole eller uddannelse, udvikle sociale relationer og styrke kontakten til familie og netværk.

Vi ved, at de største forandringer sjældent opstår i mødelokalet. De opstår i hverdagen – i relationer, i konflikter og i de små øjeblikke, hvor en voksen bliver ved med at være der.

Vi udvikler
Vi ved, at ingen profession alene kan skabe den udvikling, et barn eller en ung har brug for.

Derfor arbejder vi tæt sammen med familie, myndighed, skole, behandlingspsykiatri og den unges netværk. Familien er ofte den vigtigste blivende relation, og derfor er familiearbejdet en integreret del af indsatsen.

Vi arbejder for, at den unge bevarer eller genopbygger tilknytning til skole, uddannelse, fritidsliv og fællesskaber. Samtidig prioriterer vi supervision, kompetenceudvikling og fælles faglig refleksion, fordi vi ved, at stærk praksis udvikles i fællesskab.

Som medarbejder bliver du en del af et fagligt miljø, hvor vi hele tiden udvikler os – ikke kun for at blive dygtigere, men for bedre at forstå de børn og unge, vi arbejder med.

Vi søger
Vi søger socialpædagoger, der ønsker at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab og en kultur, hvor vi udvikler praksis sammen.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse
  • har erfaring med, eller interesse for, døgnområdet og arbejdet med udsatte børn og unge
  • kan skabe trygge, tydelige og vedholdende relationer
  • kan bevare roen, når den unge mister sin
  • ser samarbejdet med familie, netværk og skole som en naturlig del af arbejdet
  • trives i et miljø med refleksion, faglig sparring og tværfagligt samarbejde
  • har lyst til faglig udvikling og til at bidrage aktivt til fællesskabet.
Vi tilbyder

  • mulighed for at være med til at etablere et nyt kommunalt børne- og ungehjem
  • en arbejdsplads med en tydelig faglig retning
  • et stærkt fokus på relationer, familiearbejde og tværfagligt samarbejde
  • høj prioritering af uddannelse, supervision og faglig udvikling
  • et engageret kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at blive dygtigere
  • en ledelse med fokus på nærvær, kvalitet og udvikling
  • døgnvagter og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og indebærer døgnvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Arbejdssted: Glucksvej 2, 2450 København SV

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06 (ikke tilgængelig i uge 30-32).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026.
Samtaler afholdes i uge 34.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ankestyrelsen

Processtærk specialkonsulent til strategisk kommunikation i Ankestyrelsen i København

København

Brænder du for at arbejde med strategisk kommunikation i en stor offentlig myndighed? Har du teknisk snilde, og kan du drive komplekse processer sikkert i mål? Og kan du omsætte komplekst fagligt stof til klare budskaber?

Så er du måske Ankestyrelsens nye specialkonsulent til Presse og Kommunikation i Ledelse og Økonomi.

Hvem er vi?

I Ankestyrelsen afgør vi borgernes klagesager på velfærdsområdet og bidrager til at sikre retssikkerheden på social- og beskæftigelsesområdet. Vores arbejde har stor betydning for borgere, kommuner og myndigheder, og derfor er det afgørende, at vores kommunikation er klar, præcis og understøtter ledelsens beslutninger og prioriteringer.

Du bliver en del af Direktionssekretariatet i Ledelse og Økonomi (LØK), hvor vi arbejder tæt sammen med direktionen, chefgruppen, styrelsens medarbejdere og departementer. Vi løser opgaver inden for blandt andet direktionsbetjening, lovhøringer, folketingsbesvarelser, projektledelse, styring, presse og kommunikation.

Som vores nye kollega får du en central rolle i arbejdet med intern og ekstern kommunikation og tværgående kommunikationsprocesser i Ankestyrelsen.

Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for styrelsens presseansvarlige og bidrager til den samlede presse- og kommunikationsindsats, hvor I hver især har primære ansvarsområder, men løser opgaver på tværs. Endeligt indgår du i Ankestyrelsens webenhed, der ledes af LØK og består af medarbejdere fra flere kontorer, der varetager opgaver relateret til webkommunikation og vedligehold af vores websystemer.

Dine opgaver

Du får et bredt ansvar i krydsfeltet mellem kommunikation, pressehåndtering og procesledelse. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • tilrettelægge og koordinere kommunikationsprocesser i Ankestyrelsen, fx kommunikation fra direktionen, Ankestyrelsens nyhedsbreve og strategiske kommunikationsprodukter, herunder pressemeddelelser.
  • drive og koordinere tværgående kommunikationsindsatser på tværs af organisationen, fx implementering af sprogpolitik, kommunikationsstrategi og artikelproduktion i kontorerne
  • rådgive chefer og medarbejdere om kommunikation og formidling
  • udvikle og kvalitetssikre indhold til ast.dk, LinkedIn, intranet og nyhedsbreve
  • understøtte styrelsens interne kommunikation og ledelseskommunikation
  • bidrage til håndtering af pressehenvendelser og dialog med medier i tæt samarbejde med din presseansvarlige kollega.
  • identificere kommunikationsmuligheder i styrelsens faglige arbejde og omsætte dem til relevante historier om Ankestyrelsens arbejde
  • bidrage til udviklingen af Ankestyrelsens digitale kommunikationskanaler
  • vedligeholde Ankestyrelsens web-platforme og varetage tovholderfunktionen for Ankestyrelsens tværgående webenhed
  • Tovholder for webtilgængelighed i Ankestyrelsen i samarbejde med webenheden
Om dig

Vi søger en profil med erfaring fra lignende arbejde, som kombinerer stærke kommunikationsfaglige kompetencer med procesforståelse, flair for teknik og organisatorisk gennemslagskraft.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har erfaring med strategisk kommunikation i en offentlig eller politisk styret organisation
  • har betydelig erfaring med at koordinere komplekse processer og interessenter
  • er særdeles processtærk og i stand til at udarbejde og kvalitetssikre sagsforelæggelser til direktionen
  • kan omsætte komplekse faglige problemstillinger til klare og målrettede budskaber
  • har forståelse for samspillet mellem faglighed, kommunikation, ledelse og politik
  • arbejder struktureret i en hverdag med mange bolde i luften og kan skabe fremdrift i opgaver med mange interessenter
  • trives med at tage ansvar og sikre, at opgaver bliver fulgt helt til dørs
  • har erfaring med eller interesse for pressearbejde og mediehåndtering
  • har stærke digitale kompetencer og teknisk flair.
Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • er processtærk og struktureret og som forstår at forelægge en sag klart og præcist for direktionen og den øvrige chefgruppe.
  • har erfaring med CMS-systemer og webpublicering
  • arbejder selvstændigt – også med udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider og har forståelse for webkommunikation og webtilgængelighed
  • evner at prioritere i en hverdag med mange opgaver
  • har interesse for pressehåndtering og dialog med direktion, chefer og Ankestyrelsens interessenter
  • er nysgerrig på nye digitale løsninger og teknologier, herunder hvordan de kan understøtte effektivitet i kommunikation og arbejdsprocesser i Ankestyrelsen.
Vi tilbyder

En stilling med stor selvstændighed og tæt samarbejde med direktionen og chefgruppen. Du får mulighed for at præge centrale kommunikationsprocesser i en organisation med et vigtigt samfundsmæssigt ansvar og bliver en del af et fagligt stærkt miljø med korte beslutningsveje og høj grad af tillid til din opgaveløsning. Du bliver en del af Direktionssekretariatets Presse- og Kommunikationsteam i Ledelse og Økonomi bestående af to fuldtidsmedarbejdere og to-tre studenter.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 10. august 2026. Vedhæft desuden cv og eksamensbevis – og eventuelt andre relevante dokumenter.

Det praktiske

Vi forventer at holde førstesamtaler i uge 33 og andensamtaler i uge 34.

I tilknytning til førstesamtalen vil der være en case.

Tiltrædelse vil være den 1. oktober 2026 med mindre andet aftales.

Dit arbejdssted bliver Teglholmsgade 3, 2450 København. Du må påregne, at der kan være rejseaktivitet til styrelsens afdeling i Aalborg ca. en til to gange om måneden.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du vil som udgangspunkt blive ansat som specialkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer

Du ansættes efter overenskomsten for akademikere i staten eller efter journalistoverenskomsten. Vi henviser i øvrigt til www.loenoverblik.dk.

Hvis du har spørgsmål til indplacering og lønniveau er du velkommen til at kontakte os på rekruttering@ast.dk.

Tilbyder vi dig stillingen, er det under forudsætning af, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Vil du vide mere om Ankestyrelsen og vores arbejde, kan du læse mere på www.ast.dk.

Du er også velkommen til at kontakte kontorchef Morten Starch Lauritsen på 40 77 74 10 eller souschef Anna Olejasz Lyneborg på 61 89 76 39.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ankestyrelsen

Skarpe studenter til websystemer, kommunikation og presse i Ankestyrelsen

København

Vil du arbejde med kommunikation i en organisation, hvor samfundsvigtige beslutninger skal formidles klart, korrekt og forståeligt? Har du flair for digitale medier, web og kommunikation – og lyst til at få praktisk erfaring med indholdsproduktion og presse- og kommunikationsprocesser?

Så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere i Ankestyrelsens Presse- og Kommunikationsteam.

Hvem er vi?

I Ankestyrelsen afgør vi borgernes klagesager på velfærdsområdet. Vores afgørelser har stor betydning for både borgere, kommuner og andre myndigheder, og derfor er det afgørende, at vi kommunikerer klart, præcist og troværdigt.

Presse- og Kommunikation er en del af Direktionssekretariatet i stabskontoret Ledelse og Økonomi (LØK), og vi arbejder tæt sammen med direktionen, chefgruppen og styrelsens fagkontorer. Direktionssekretariatet i LØK udgør ét af kontorets i alt tre teams, og Presse-og Kommunikation har ansvar for bl.a. hjemmesiden ast.dk, vores sociale medier, intranettet Ajour, presse, nyhedsbreve og en række tværgående kommunikationsindsatser. Teamet består af to fagligt uddannede kommunikatører.

Nu søger vi to til tre studerende, som kan understøtte vores arbejde.

Dine opgaver

Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser, men kan blandt andet omfatte:

  • produktion og publicering af indhold til hjemmeside, intranet og LinkedIn
  • opdatering og vedligeholdelse af vores digitale kanaler
  • arbejde i CMS og andre kommunikationssystemer
  • udsendelse af nyhedsbreve og opfølgning på data og brugeradfærd via vores webstatistik
  • bidrage til presseovervågning og research til pressehenvendelser
  • billedredigering og grafiske opgaver, fx powerpoints til direktionen
  • webtilgængeliggørelse af publikationer og dokumenter
  • bistå husets redaktører på vores nye intranetløsning
  • praktisk koordinering og understøttelse af kommunikationsindsatser
  • ad hoc-opgaver for Presse- og Kommunikationsteamet og for kontoret i øvrigt.
Den ene af de studenter, vi tilbyder ansættelse, vil endvidere håndtere opgaver for Ankestyrelsens webenhed. Enheden ledes af LØK, men består af medarbejdere fra flere kontorer, som varetager webkommunikation og vedligehold af vores websystemer.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • læser på en relevant videregående uddannelse, fx kommunikation, journalistik, statskundskab, informationsvidenskab, digitale medier eller lignende
  • har mindst ét år tilbage af dit studie
  • skriver klart og korrekt dansk
  • er struktureret og kan overskue flere opgaver samtidig
  • er nysgerrig på kommunikation, medier og samspillet mellem faglighed, politik og den offentlige samtale, Ankestyrelsen naturligt er en del af
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har teknisk flair og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
  • har erfaring med eller interesse for CMS, webpublicering og digitale platforme
  • har lyst til at arbejde databaseret med kommunikation og digitale kanaler
  • er interesseret i, hvordan nye digitale værktøjer kan understøtte kommunikationsarbejdet
  • trives i en hverdag, der veksler mellem rutineprægede og fagligt udfordrende opgaver
  • Er nysgerrig og har lysten til at lære nyt
Erfaring med CMS-systemer, nyhedsbrevsværktøjer, analyseværktøjer, billedbehandling eller generative AI-værktøjer er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • selvstændige opgaver med stor betydning for Ankestyrelsens kommunikation
  • tæt sparring med erfarne kommunikations- og pressefolk
  • mulighed for at udvikle både kommunikationsfaglige og digitale kompetencer
  • et stærkt fagligt miljø med højt engagement og gode kollegaer
  • erhvervserfaring i et stabskontor med tæt samarbejde med styrelsens topledelse og departementer og øvrige interessenter
  • fleksibilitet i forhold til eksamener og studieaktiviteter.
Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest tirsdag den 4. august 2026. Vedhæft desuden cv og karakterudskrift fra dit studie – og eventuelt andre relevante dokumenter.

Der vil indgå en mindre case i tilknytning til ansættelsessamtalen.

Det praktiske

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33.

Dit arbejdssted bliver Teglholmsgade 3, 2450 København SV.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Du bliver ansat som student efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Vi henviser i øvrigt til www.loenoverblik.dk.

Hvis du har spørgsmål til indplacering og lønniveau er du velkommen til at kontakte os på rekruttering@ast.dk.

Tilbyder vi dig stillingen, er det under forudsætning af, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Vil du vide mere om Ankestyrelsen og vores arbejde, kan du læse mere på www.ast.dk.

Du er også velkommen til at kontakte kontorchef Morten Starch Lauritsen på 40 77 74 10 eller souschef Anna Olejasz Lyneborg på 61 89 76 39.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til dataarbejde og forefaldende støtte i Arbejdsmiljø København

København

Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes interne rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. AMK yder arbejdsmiljøfaglig støtte til kommunens arbejdspladser i alle syv forvaltninger.

Vi søger efter en studentermedhjælp, som kan hjælpe os med vores daglige arbejdsgange og dataarbejde og forefaldende understøttende opgaver. AMK er en kompleks organisation, hvor vi løser mange forskellige opgaver for kommunens arbejdspladser og medarbejdere. Vi har brug for støtte til at håndtere de mange processer, som hjælper os til at fordele og løse opgaverne.

Vi har brug for dig til at hjælpe os med dagligdagen, blandt andet til at opdatere og hjælpe med den dataunderstøttelse, der skal understøtte vores opgavefordeling. De vil være tale om opgaver, som du løser sammen med vores data- og analysekonsulent og kolleger fra vores andre afdelinger. Du bliver en del af et hus, hvor vi er ambitiøse på arbejdsmiljøets vegne – og ansat i AMK's sekretariat, hvor vi får hverdagen til at hænge sammen i en travl og idérig organisation. Udover dataarbejdet, vil der også være understøttelse af kolleger i deres arbejdsgange.

Din hverdag
I løbet af en typisk uge kommer du til at opdatere og gennemgå data og sikre, at de er anvendelige og afspejler den virkelighed, vi færdes i. Du vil løse opgaver for andre afdelinger, som har brug for hjælp til at håndtere mindre koordinerede opgaver. Du kommer til at have kontakt til mange kolleger og på sigt kan du få mulighed for selv at udvikle systemer og processer for at understøtte dine arbejdsopgaver.

Din profil
Du læser formodentlig på en uddannelse, hvor der i et eller andet omfang indgår dataarbejde – og gerne brug eller analyse af data. Det kan for eksempel være en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse. Du kan arbejde ca. 15 timer om ugen, spredt ud over to-tre dage. Du skal gerne have mulighed for at opdatere nøgletal på faste tidspunkter i løbet af ugen. Vi forventer, at du derudover

  • kan omsætte tal, så de giver mening for andre, der ikke arbejder med data til dagligt
  • har lyst til at lære organisationen og dens medarbejdere godt at kende
  • har lyst til at udvikle dig sammen med resten af organisationen
  • kan færdes i en organisation med meget kollegialt samspil og er nysgerrig i forhold til kollegernes opgaver
  • først og fremmest er en god kollega, der hjælper og løser opgaver i fællesskab med hele AMK
  • både har lyst til at arbejde med data og den daglige koordinering i huset
Vi tilbyder dig
Vi kan tilbyde dig at blive del af en arbejdsplads og et team, hvor alle samarbejder om at give den bedst mulige rådgivning om arbejdsmiljø og arbejdsliv til kommunens arbejdspladser og medarbejdere. Vi er en til tider travl arbejdsplads med en uformel og anerkendende omgangstone. Du bliver en del af et levende, tværfagligt og ambitiøst miljø bestående af ca. 75 ansatte med mange forskellige uddannelsesbaggrunde.

Vi er uvildig og autoriseret arbejdsmiljørådgiver og en røgfri arbejdsplads. Læs mere om os her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gerne den 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 15 timer om ugen. Din løn vil følge den relevante overenskomst og du bliver ansat i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Dit arbejdssted vil være Arbejdsmiljø København, Enghavevej 82, København SV.

Mere information
For spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Peter Dalby Larsen på 20 35 89 40/b638@kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Boligsocialt Område søger en sagsbehandler til krisecenterområdet, som har lyst til at gøre en indsats for voldsramte og udsatte borgere

København

Genopslag

Vil du gøre en forskel for voldsramte borgere og være med til at skabe trygge rammer for et nyt liv?

Lidt om os
Det Boligsociale Område er et myndighedsområde i Socialforvaltningen, der beskæftiger sig med udsatte borgere på tværs af målgrupper og alder med et primært fokus på bolig, hjemløshed og beskæftigelse. Med 110 medarbejdere er vi er en god blanding af sagsbehandlere, boligrådgivere og andre socialfaglige medarbejdere, som i det daglige har mange fælles berøringsflader og drager stor nytte af hinanden.

Vi samarbejder tværfagligt og inviterer interne og eksterne aktører ind i opgaveløsningen i samarbejde med borgeren, og vi insisterer på at støtte borgeren i at være en del af hele samfundet.

Det Boligsociale Område finder, udvikler og anviser mulige veje til mestring af et godt liv. Boligindsatsen spiller en vigtig rolle, fordi en bolig for de fleste mennesker er en base, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe. Boligindsatsen er også en sammenhængende og integrerende indsats, hvor der skabes sammenhæng mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund.

Beskrivelse af opgaven
Du bliver en del af vores Krisecenterteam, hvor indsatsen er målrettet voldsramte borgere på krisecentre og borgere, der er udsat for æresrelaterede konflikter og social kontrol.

I krisecenterteamet arbejder sagsbehandlerne blandt andet ude på krisecentrene. Her yder de en systematisk og håndholdt indsats for at hjælpe borgeren tilbage i egen eller anden bolig.

Krisecenterteamet udgøres af seks medarbejdere. De arbejder med sagsbehandling og herigennem også implementering af bolighjemløse-reformen blandt andet gennem forløbsprogrammer, der skal sikre hurtig afklaring af borgers behov. Sagsbehandlerne bygger bro til andre relevante kommunale tilbud – f.eks. indstilling til egen bolig via den boligsociale anvisning med Housing First bostøtte jf. § 85a eller til botilbud jf. §§ 107/108, hvor der afklares via VUM. De bygger også bro til relevante tilbud udenfor kommunalt regi i samarbejde med civilsamfundet.

Som sagsbehandler skal du også samarbejde med de øvrige faggrupper i det boligsociale område og yde sparring til kollegaer omkring, hvilken indsats der kan/skal ydes i forhold til at afhjælpe den enkelte borgers udfordringer.

Der arbejdes primært indenfor servicelovens rammer, og arbejdsopgaverne er mangfoldige, hvilket bidrager til en spændende og varieret arbejdsdag.

Typiske arbejdsopgaver kan være

  • At være koordinerende myndighedssagsbehandler for borgere på krisecentre
  • Tilbyde og udarbejde sociale handleplaner jf. SEL. § 141 samt § 12a
  • Udarbejde indstilling til bolig via den boligsociale anvisning herunder afklarende samtaler, afklaring af støttebehov og udarbejdelse af budget
  • Give bredt og fagligt råd og vejledning til borgerne
  • Koordinere på tværs af forvaltninger og samarbejdspartnere
  • Bygge bro til andre relevante kommunale tilbud – f.eks. § 83, § 85, § 85a, § 107 og § 108
  • Bygge bro til relevante tilbud udenfor kommunalt regi i samarbejde med civilsamfundet
  • Indgå i faglig sparring og samarbejde med de øvrige faggrupper i det boligsociale område
Lidt om dig

  • Du har et godt kendskab til den sociale lovgivning, er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en tilsvarende relevant socialfaglig uddannelse
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller erfaring med voldsramte personer eller arbejde med udsatte borgere og psykisk sårbare grupper
  • Du evner at holde mange bolde i luften og kunne arbejde tværfagligt
  • Du lægger stor vægt på samarbejde og kollegial sparring på tværs af faggrænser
  • Du har gode sproglige og skriftlige kommunikationsevner
  • Du finder det spændende at arbejde i en enhed, hvor politisk fastlagte mål styrer indsatserne
  • Du kan arbejde struktureret og er god til at holde overblikket i en travl hverdag
Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling er i fokus
  • En arbejdsplads, hvor videndeling og sagssparring er højt prioriteret
  • En arbejdsplads, hvor psykologisk tryghed og stærke arbejdsfællesskaber vægtes højt
  • Flekstidsaftale, hvor du i høj grad selv kan være med til at planlægge din egen arbejdstid
  • Individuelt tilrettelagt introforløb som nyansat
  • Månedlig supervision
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske inden for rammene af lokal løndannelse og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation; dog ikke efter overenskomst for akademikere. Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdstid på hverdage og som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sagsbehandlere i krisecenterteamet Lea Heyn Guldager på 29 16 67 48, Preeya Katesidhi på 24 52 43 29, Lena Nielsen på 21 78 13 51 eller afdelingsleder Jóhann Karlsson på 20 33 64 77.

Socialforvaltningen betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle, uanset køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Der skal indhentes privat straffeattest ved ansættelse.

Vi lægger vægt på en motiveret ansøgning med dine refleksioner over jobbet.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Strødamvej

AI-governance Lead

København

Vil du gøre AI-governance operationelt, ansvarligt og anvendeligt i Forsvaret, hvor AI får direkte betydning for vores styringsmæssige beslutninger og vores evne til eksekvere militære operationer?

Forsvaret og NATO står midt i en tidskritisk digital og operativ transformation. Derfor opbygger Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse en koncernfælles programorganisation, der skal levere det digitale fundament for fremtidens forsvar. Målet er at gøre AI til en strategisk kapabilitet på tværs af koncernen – så AI-systemer kan understøtte hurtigere og mere velinformerede beslutninger i overensstemmelse med de krav der er til ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Vi søger en AI-governance Lead til sektionen for Data og AI-governance i Digitalt Fundament under Program for Digital og Operativ Transformation.

Om os

Du bliver en del af Digitalt Fundament, som er kernen i den datacentriske transformation af Forsvaret. Programmet vokser det kommende år til ca. 200 medarbejdere og arbejder tæt sammen med myndigheder på tværs af Forsvaret, herunder Forsvarets AI Center og andre fagområder.

Hos os møder du høj faglighed, korte beslutningsveje og et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og ansvarlig teknologianvendelse er grundlæggende principper.

Om stillingen

Du får en central rolle i et nystartet governance- team og skal være med til at udvikle og implementere AI-governance i tæt samarbejde med de specialister som udvikler datagovernance i koncernen og Forsvarets AI Center som arbejder på at udvikle og omsætte AI til operativ kampkraft.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede udviklingen af rammeværk, processer og koordination for ansvarlig AI-anvendelse i koncernen.
  • Lede udviklingen og vedligeholde governance-rammeværket for AI-anvendelse i koncernen, herunder etiske principper og risikostyring, samt operationalisere NATOs principper for ansvarlig brug af AI, i samarbejde med fagpersoner fra f.eks. jura og militærsikkerhed.
  • Etablere nødvendige AI-governanceroller og -processer på tværs af koncernens myndigheder, som kan varetage løbende godkendelse, monitorering og incident-håndtering af AI-systemer.
  • Udvikle og implementere AI-registrering, herunder kortlægge eksisterende AI-systemer.
  • Identificere og implementere governance-værktøjer til AI lifecycle management og compliance-rapportering til brug på tværs af koncernen, herunder rapporterer compliance-status og væsentlige risici til koncernens ledelse.
  • Optimere governance-modellen løbende med henblik på at reducere friktion og overføre AI-governance til en integreret del af den daglige koncernstyring, og sikre at beslutninger rammer ned i en kontinuerlig opdatering af governance-rammeværket.
Rollen kræver, særligt indledningsvist, at der sættes retning og opbygges kompetencer decentralt i koncernen i takt med at modenheden øges og AI-governance implementeres.

Om dig

Du er en erfaren profil, der både kan sætte retning og få ting til at ske. Du trives i spændet mellem strategi og implementering og forstår, at governance i forsvarskontekst ikke kun handler om compliance, men om at muliggøre hurtig og ansvarlig adoption af AI.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Solid erfaring med at etablere og implementere AI-governance, herunder risikovurdering, AI-etik, explainability, human oversight og ansvarlighedsstrukturer i store og komplekse organisationer.
  • Analytisk og struktureret arbejdsform og evne til at omsætte regulatoriske krav og principper til konkrete initiativer og leverancer.
  • Erfaring med at drive forandringer og opgaver på tværs af en kompleks organisation og naturlig evne til at opbygge stærke relationer til kollegaer.
  • Lyst til at arbejde selvstændigt, tage initiativ og drive egne opgaver.
  • Stærke kommunikative kompetencer i skrift og tale, der giver dig mulighed for at kommunikere med både operative og tekniske profiler.
  • Nysgerrighed og vilje til at lære og udvikle dig inden for et felt, der er under hastig udvikling.
Det er en fordel, hvis du også har:

  • Erfaringer med EU's AI Act, NATOs AI-strategi eller tilsvarende regulatoriske rammer for ansvarlig AI.
  • Erfaring fra at arbejde i en NATO-kontekst eller en militær operativ baggrund.
Vi tilbyder

  • En central rolle i opbygningen af et koncernfælles AI-governance-setup – fra de første minimumsroller i 2026 til et modent governance-program i 2029.
  • Mulighed for at forme de rammer, der sikrer ansvarlig og skalerbar AI-adoption i en organisation, hvor AI har direkte operativ betydning.
  • Et fagligt stærkt miljø i et program med høj strategisk betydning og tæt samarbejde mellem civile og militære medarbejdere.
  • En vigtig faglig rolle i Data og AI Governance-sektionen med stor indflydelse på egne opgaver og konkrete leverancer.
Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Københavnsområdet.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Data og AI-governance sektionen Joachim Jacobsen på telefon 4280 0623 – alternativt kan Chef for Dataarkitektur og -model Tom Bjerre kontaktes på telefon 6135 1924.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848 i perioden fra den 15. juli til og med den 31. juli 2026 kan du kontakte HR-konsulent Madeleine på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 9. August 2026 og samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Kombinér intensivsygepleje med forskning – bliv vores nye projektsygeplejerske i en 70/30 delestilling på Bispebjerg Hospital

København

Vi søger en specialuddannet intensivsygeplejerske til en kombinationsstilling, hvor du er klinisk forankret på Intensiv Afsnit samtidig med, at du bidrager til gennemførelsen af kliniske forskningsprojekter.

Du bliver en del af et stærkt intensivt fagligt miljø, og samtidig en central del af afdelingens forskningsenhed med to andre projektsygeplejersker. Sammen bidrager I til at koordinere og gennemføre kliniske studier i tæt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og eksterne samarbejdspartnere.

Om Intensivt Afsnit
På Intensiv Afsnit bliver du en del af en engageret, tværfaglig personalegruppe på ca. 80 medarbejdere, der sammen varetager plejen af op til 12 intensivpatienter.

  • Vi modtager patienter fra bl.a. lungemedicin, neurologi, kardiologi, akutmedicin, herunder forgiftninger og gastroenterologi.
    Med hele 89 % specialuddannede intensivsygeplejersker har vi et stærkt læringsmiljø med høj faglig sparring, refleksion og udvikling.
  • Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med psykiatrien og arbejder løbende med at styrke og forbedre vores forløb for patienter med både somatiske og psykiatriske diagnoser.
  • Vi tror på, at faglig og menneskelig mangfoldighed styrker kvaliteten – både for patienter, pårørende og medarbejdere.
Om forskningsafdelingen
I forskningsdelen bliver du en del af gennemførelsen af kliniske forskningsprojekter. Dine opgaver udvikler sig i takt med afdelingens forskningsaktiviteter, og omfatter blandt andet:

  • Koordinering af kliniske forsøg
  • Screening og inklusion af patienter
  • Dataindsamling, dokumentation og registrering
  • Samarbejde med forskere, læger og øvrige samarbejdspartnere
  • Sikring af protokoloverholdelse og høj kvalitet i forskningsprojekter
Du vil få en vigtig rolle i gennemførelsen af både nationale og internationale multistudier og bidrage til, at afdelingens forskning fortsat holder et højt fagligt niveau

Om stillingen
Indholdet i stillingen er fordelt med 70% klinisk arbejde på Intensiv Afsnit og 30% funktion som projektsygeplejerske i Forskningsenheden

I den kliniske del indgår du som specialuddannet intensivsygeplejerske på lige fod med dine kolleger i plejen af kritisk syge patienter.


Vi søger dig, der:

  • Er specialuddannet intensivsygeplejerske
  • Har interesse for klinisk forskning
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives med både patientnært arbejde og projektopgaver
  • Har gode samarbejdsevner og et højt fagligt engagement
  • Erfaring med forskningsprojekter eller klinisk forskning – eller har et stærkt ønske om at udvikle kompetencer inden for området. Erfaring er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder

  • En unik kombination af klinisk intensivsygepleje og forskning
  • Et stærkt fagligt miljø med høj andel af specialuddannede intensivsygeplejersker
  • At blive en del af en stor tværfaglig forskningsenhed med 35 aktive forskere, hvor ambitionen er at drive forskning tæt på klinikken og gøre en reel forskel for patientbehandlingen
  • Mulighed for at bidrage til ny viden og fremtidens behandling af intensivpatienter
  • Et godt kollegialt fællesskab med plads til både faglighed og humor
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Tanja Østergaard Irlind – tlf. 23 29 97 03
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Du indgår i afdelingens vagtfællesskab med 6-8 vagter i en 4-ugers periode.

Weekendarbejde planlægges som udgangspunkt hver 3. weekend med 8- eller 12-timers vagter.

Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Løn ifølge overenskomst 32.17.1 for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Samtaler vil blive afholdt: 21. august 2026



Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjergmatriklen er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx





Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Pernille H. Christensen

26 88 52 771

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling