WorkWithUs
close-button

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger teamleder til Team NOVANA

Odense

Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.

Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:

  • Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
  • Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
  • Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
  • Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Det vigtigste grundlag for vores ledelse er dog, at ledelse skal gøre en forskel. Du skal derfor tage lederrollen på dig i dagligdagens opgaveløsning, men også når de svære og konfliktfyldte situationer opstår.

Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.

Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.

For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:

  • Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
  • Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
  • Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
  • Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
  • Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
  • Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
  • Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
Vi lægger endvidere vægt på, at du er god til at:

  • Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
  • Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Økonomienheden
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.

Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.

Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
452
Få flere jobtilbud
Array

Odense Kommune

Teamleder til Borgerservice

Odense

Teamleder til Borgerservice

Brænder du for god borgerservice? Kan du lede på tværs, motivere dygtige medarbejdere og holde overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver? Så er du måske vores nye teamleder i Borgerservice.

Om jobbet

I Borgerservice hjælper vi byens borgerne med en bred vifte af opgaver - fra pas og kørekort til at udstede MitID og hjælp med digital selvbetjening. Vi er bindeleddet til det digitale Danmark og yder hjælp til både borgere, der er selvkørende, og dem, der har brug for ekstra støtte. Som teamleder sætter du retning for den daglige drift, prioriterer opgaver og sikrer, at ressourcerne anvendes effektivt på tværs af Borgerservice. Du følger op på mål, kvalitet og resultater og skaber overblik i en kompleks hverdag.

Nævnssekretariatet blev pr. 1. juni 2026 også en del af Borgerservice, og som teamleder har du også det overordnede ansvar for Nævnssekretariatet, herunder overblik over sagerne, sikring af høj og ensartet kvalitet samt udvikling af praksis og arbejdsgange i tæt samarbejde med den faglig koordinator.

Som teamleder forventes det, at du udøver nærværende og tydelig personaleledelse med fokus på trivsel, retning og resultater. Du skaber rammerne for, at medarbejderne lykkes i en hverdag præget af både høj drift og løbende udvikling. Du balancerer effektiv drift med plads til faglig refleksion, læring og innovation.

Du har det daglige personaleansvar og arbejder aktivt med motivation, trivsel og kompetenceudvikling. Du sætter klare mål, giver løbende feedback og sikrer en fælles retning for teamet. Du er synlig i hverdagen og tager ansvar for både den enkelte medarbejder og afdelingen og bidrager til at styrke samarbejdet på tværs. Du indgår i ledelsessamarbejdet med Borgerservicechefen, hvor du bidrager aktivt til både strategiske beslutninger og omsætning af dem til praksis i driften.

Borgerservice arbejder tæt sammen med både interne samarbejdspartnere i Odense Kommune og statslige og regionale instanser. Du får en central rolle i at fastholde og udvikle disse relationer.

Digitaliseringen fylder stadig mere, og det er vigtigt, at du som teamleder bidrager til, at Borgerservice fortsat er en naturlig og tryg indgang for alle borgere – også dem, der ikke er digitalt stærke.


Borgerservice er er en del af By- og Kulturforvaltningen placeret under afdelingen Fritid og Kultur. Vi er fysisk placeret i Borgernes Hus og vi har en bred samarbejdsflade med bl.a. uddannelsesinstitutioner, virksomheder og Odense Kommunes øvrige forvaltninger.

I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandler arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.

Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre en forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Sætte retning for og følge op på den daglige drift og kvalitet i opgaveløsningen
  • Udøve tydelig personaleledelse, herunder MUS og kompetenceudvikling
  • Samarbejde tæt med afdelingens faglige koordinator
  • Indgå i den daglige drift og sagsbehandling
  • Skabe sammenhæng mellem drift, udvikling og politiske mål
  • Medvirke til, at afdelingen overholder sine økonomiske rammer
  • Opsøge tendenser og udviklingsmuligheder, herunder brugen af RPA-teknologi
Om os

Teamlederstillingen er organisatorisk placeret i Fritid, Kultur og Stab, hvor du bliver en del af en afdeling med en åben og tillidsfuld kultur. Du vil få et tæt samarbejde med borgerservicechefen og indgå i et stærkt fagligt miljø med fokus på trivsel, kvalitet og udvikling.

Du får personalemæssigt ansvar af de 25 medarbejdere, som arbejder i tre teams: Pas/kørekort, Folkeregister og Borgerrådgiverne. Derudover vil du også få personaleansvaret for 4 medarbejdere i Nævnssekretariatet. Du vil møde engagerede, fagligt stærke og selvkørende medarbejdere, der forventer tydelighed, sparring og støtte i hverdagen.

Hvorfor arbejde hos os?

Hos os får du en hverdag, hvor du mærker, at dit arbejde gør en forskel – helt konkret og tæt på borgerne. Som teamleder bliver du en del af en arbejdsplads, hvor:

  • Mennesker og kvalitet er i centrum. Vi møder borgerne i nogle af deres vigtigste livssituationer. Det kræver nærvær, faglighed og ordentlighed – værdier, vi arbejder efter hver eneste dag.
  • Du får indflydelse og rum til at sætte regning. Du bliver en vigtig sparringspartner for borgerservicechefen og får reel mulighed for at påvirke udviklingen.
  • Vi prioriterer trivsel og stærke fællesskaber. Vi tror på, at gode resultater skabes af mennesker, der trives. Du bliver en del af et tillidsfuldt miljø, hvor humor, hjælpsomhed og faglig stolthed fylder meget.
  • Faglighed og udvikling går hånd i hånd. Vi arbejder løbende med at udvikle arbejdsgange, udnytte digitale muligheder og gøre vores service endnu bedre. Du får plads til at tænke nyt og tage initiativ.
Du tilbydes

  • dygtige og engagerede medarbejdere, der vægter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt
  • et spændende og udfordrende job i en veldrevet afdeling
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et højt ambitionsniveau, hvor der kontinuerligt udvikles på at hjælpe borgerne bedst muligt
  • et godt samarbejde på tværs i organisationen
Om dig

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling. Du har en relevant faglig uddannelse og stærke lederegenskaber. Det er en fordel, at du har erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation.

  • Du er en tydelig og tillidsbasseret leder, der formår at skabe følgeskab
  • Du er god til at samarbejde på tværs af organisationen, med øje for kerneopgaven
  • Du kan balancere driftssikkerhed med udvikling og innovation
  • Du har minimum 3–5 års relevant ledelses- og personaleerfaring
  • Du har indsigt i borgerserviceområder og gerne nævnsbetjening
  • Du har erfaring med at lede i en politisk styret organisation og navigere i flere hensyn
  • Du kommunikerer tydeligt og arbejder motiverende med dine medarbejdere
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelse med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Borgerservicechefen Lene Djurhuus, tlf. 51248586 (i perioden 20. - 29. juli 2026 kan mulighed for kontakt være begrænset pga. ferie. Send gerne en sms og du vil efterfølgende blive ringet op). Du kan også kontakte Faglig koordinator Søren Pedersen, tlf. 51246828, tirsdag, onsdag eller torsdag, dog kun i uge 30.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 7. august 2026.

I din ansøgning vil vi gerne møde dig og ikke AI, og vi sætter derfor stor pris på ansøgninger, som er skrevet uden brug af kunstig intelligens, chat GPT eller lignende. Dette for, at vi kan få en fornemmelse af mennesket bag ansøgningen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 20. august 2026 i Borgernes Hus, Østre stationsvej 15, 5000 Odense C.

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Relationsstærk og samarbejdsorienteret pædagogmedhjælper til Yngste Børnemiljø på Tingkærskolen

Odense

Vi leder efter dig, der er nærværende, anerkendende og empatisk i din pædagogiske tilgang og har blik for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi har fra august 2026 en ledig stilling i vores Yngste Børnemiljø.

Vi kan tilbyde en fast stilling som pædagogmedhjælper på 37 timer om ugen. Du vil blive tilknyttet 0.-2. Årgang og løse opgaver i forbindelse med pædagogisk understøttelse af børn med brug for voksenstøtte.

Afhængigt af hvem du er, og hvilke kompetencer du kommer med, tilbyder du i løbet af ugen forskellige aktiviteter i skole- og SFO-tiden.

Arbejdstiden vil være placeret i tidsrummet kl. 6.30 - 16.45.

Om Tingkærskolen
Vi er en tosporet folkeskole, der er opdelt i 3 afdelinger, 0.-2., 3.-6. og 7.-9. årgang. Yngste Børnemiljø er placeret i Fraugde og Ældste Børnemiljø 3.-6. årgang samt Ungemiljøet 7.-9- årgang er placeret på afdeling Birkum.

Tingkærskolen udgøres af to matrikler, men vi har en fælles retning for skolen, som er kendetegnet ved et stærkt sammenhold, professionelle læringsfællesskaber og stærke læringsmiljøer. Tingkærskolen har 365 elever, 24 lærere og 8 pædagoger/pædagogmedhjælpere.

På Tingkærskolen er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi vil ikke alene have, at de klarer sig godt i fagene, men også se, at de har troen på sig selv, og at de finder plads og bidrager i fællesskabet. Vi har spændende læringsmiljøer, hvor der er en god atmosfære og et godt kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et Yngste Børnemiljø:

  • hvor det er rart at komme både som elev, forældre, personale og gæst
  • der oplever sig som en samlet helhed, og hvor der er fokus på anerkendelse blandt børn, personale og ledelse
  • hvor vi arbejder på at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn
  • hvor teamsamarbejdet mellem pædagoger, medhjælpere og lærere vægtes højt, og hvor der er blik for ressourcer og muligheder
  • hvor pædagoger og medhjælpere udbyder understøttende aktiviteter, og hvor der altid er planlagte aktiviteter I SFO'en - hvor kvalitet og nærvær i tiden med børnene prioriteres
  • hvor medarbejderne systematisk involverer familierne som medskabere af læring, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever
Om dig
Du:

  • Trives i arbejdet i skolens yngste klasser
  • Tænker kreativt om undervisning, leg og læring med inddragelse af børnene i både praktiske opgaver og i planlægning af aktiviteter
  • Igangsætter udviklende aktiviteter, der fanger eller udspringer af børnenes interesser
  • Ser udviklingen i børnene, frem for at fastholde dem i det, de ikke kan
  • Har engagement og overblik
  • Skaber positive relationer og sætter grænser og mål
  • Ønsker at arbejde med Low Arousal og være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores børn.
Vi forventer, at du:

  • er robust og stærk i det relationelle
  • er indstillet på at arbejde med børn i udsatte positioner
  • er tydelig, positiv og anerkendende i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • indgår i et tæt og modigt professionelt samarbejde med dine kolleger om den pædagogiske praksis
  • har en god energi og involverer dig i de faglige fællesskaber
Du kan læse mere om skolens værdier m.m. på Tingkærskolens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Lønniveau omkring kr. 25.827 + evt. pension. Lønniveauet er ikke et løntilbud.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information. Henvendelse kan ske til souschef Malene Hedemand på tlf. 53 63 38 26 eller skoleleder Viv Ter-Borch på tlf. 23 62 72 15.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. august 2026. Samtaler afholdes snarest derefter.



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagogmedhjælper og vikarer til Nørrebjergskolen

Odense

Har du lyst til at gøre en forskel for børn med særlige behov? Er du empatisk, nærværende, fleksibel og klar til at indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab? Vil du være en del af en engageret og udviklingsorienteret specialskole? Så har vi jobbet til dig.

Om jobbet
Nørrebjergskolen søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentlig med tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en fast stilling samt evt. andre vikariater på skolen og tilkaldevikar-positioner.

Om os
Nørrebjergskolen er en kommunal specialskole for elever med særlige behov. Vi tilbyder specialundervisning til børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 6 - 17 år. Elevtallet er næste skoleår på ca. 150 elever. Der er ansat lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere. Skoledagen er i tidsrummet kl. 8.30-15.00, og der er pasning på skolen i tidsrummet kl. 7.00-16.00 på skole- og skolefridage.

Der er stor spredning i elevernes funktionsniveau, der generelt ligger på førskoleniveau. Nogle af eleverne har desuden fysiske handicaps og en del har multiple funktionsnedsættelser. Dette stiller store krav til empati, omstillingsevne og nærvær, ligesom der naturligt indgår pleje- og omsorgsarbejde såsom bleskift. Praktiske opgaver i klassen er desuden en integreret del af pædagogmedhjælpernes opgaver.

Nørrebjergskolen er en heldagsskole hvilket betyder, at lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen. Desuden er der pasningstilbud morgen, eftermiddag og i skoleferier.

Om dig
Vi ønsker at ansætte pædagogmedhjælpere, der:

  • Har interesse for at arbejde med børn med særlige behov
  • Kan organisere, strukturere og guide eleverne, så de trives og lærer mest muligt
  • Er åben og fleksibel, har smil på læben og godt humør
  • Har vilje og evne til at skabe et godt samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige personale
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper Har lyst til at arbejde med elever, der kræver nærvær, pleje og omsorg
Vi tilbyder

  • Et specialfagligt miljø, hvor elevens læring og trivsel er i centrum for skolens medarbejdere
  • En engageret medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, fysio-/ergoterapeuter og psykolog og sygeplejerske m.fl.
  • En dejlig skole med nogle fantastiske rammer
  • Job på en dynamisk, udviklingsorienteret skole, hvor ansvar og medindflydelse er nøgleord
  • Et job med spændende faglige, pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
  • Nogle dejlige børn og engagerede kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. Stillingen aflønnes afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 23.875 til 26.900 kr. og for tilkaldevikarer en timeløn på 172,17 kr. Pension ydes i henhold til overenskomsten.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås på Nørrebjergskolens hjemmeside eller ved henvendelse til afdelingsleder Trine Nordborg-Damgaard på tlf. 63 75 18 00, norrebjergskolen@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 5. august 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 33-34 2026 på Nørrebjergskolen, Nørrebjergvej 7, 5220 Odense SØ.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagog eller anden socialfaglig uddannet rehabiliteringsmedarbejder søges til autismetilbuddet i Fællesskabet Kochsgade, , som er et socialpsykiatrisk samværs- og aktivitetstilbud

Odense

Vil du være med til at skabe meningsfulde fællesskaber og støtte mennesker med psykiske lidelser i deres recoveryproces? Har du lyst til at arbejde i et socialpsykiatrisk miljø, hvor faglighed, relationer og udvikling er i centrum? Så er du måske vores nye kollega i §104.

Vi søger pædagog eller anden socialfaglig uddannet rehabiliteringsmedarbejder til Fællesskabet Kochsgade, som er et socialpsykiatrisk samværs- og aktivitetstilbud.

Om os
I Fællesskabet Kochsgade arbejder vi efter Servicelovens §82, §103 og §104. §104-tilbuddet er et visiteret, socialpsykiatrisk samvær- og aktivitetstilbud for mennesker, der lever med psykiske lidelser, social udsathed eller særlige sociale udfordringer. Vores tilgang er recoveryorienteret rehabilitering, og vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i trygge, meningsfulde og strukturerede fællesskaber.

Vi er ca. 30 medarbejdere med bred tværfaglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.

Dine opgaver
Som medarbejder i §104 vil du:

  • Tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, der styrker trivsel, struktur og sociale kompetencer
  • Facilitere fællesskaber, der skaber deltagelse, mening og forudsigelighed
  • Arbejde relationsskabende og anerkendende i et miljø med stor diversitet
  • Understøtte borgernes individuelle mål gennem pædagogiske og rehabiliterende indsatser
  • Bidrage til udviklingen af tilbuddet i tæt samarbejde med kolleger
  • Bygge bro til civilsamfund, foreningsliv og relevante samarbejdspartnere
Stillingen kræver, at du trives i et socialpsykiatrisk miljø med mange forskellige mennesker og behov.

Om dig
Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med socialpsykiatrien eller lyst til at opbygge den
  • Er tydelig og rolig i din kommunikation
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • Arbejder recoveryorienteret og ressourcefokuseret
  • Er empatisk, tålmodig og bidrager til et trygt arbejdsmiljø
  • Trives i et miljø præget af faglig udvikling og forandring
Arbejdstid
Der må forventes gennemsnitligt én aftenvagt om ugen samt enkelte helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Fast stilling på 37 timer ugentlig
  • Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
  • Tiltrædelse 1. september 2026
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du i uge 31 og 32 kontakte tillidsrepræsentant: Søren Ulrik Sandahl Rasmussen på ser@odense.dk, mobil 30 60 07 20 eller medarbejder i autismetilbuddet Preben Pedersen Heintze på pphei@odense.dk, mobil 5142 8993.

Læs mere om os på Odense Kommunes hjemmeside.

Det praktiske

  • Ansøgningsfrist er fredag den 7. august 2026
  • Samtaler afholdes i uge 34
  • Medbring kontaktoplysninger på dine seneste to ledere til referenceindhentning

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ALLROUND BYG A/S

VVS-installatør med ambitioner

Odense

VVS-installatør med ambitioner: Vær med til at bygge vores VVS-afdeling op hos Allround Byg!

Har du mod på en nøglerolle, hvor du både har fingrene i de tekniske løsninger, styrer projekterne fra kontoret og sikrer væksten gennem salg?

Allround Byg er en veletableret virksomhed med rødder helt tilbage til 2003. Vi er kendt for vores stabilitet og kvalitet, særligt inden for forsikringssager, boligforeninger og private kunder. Vi står nu over for at skulle geare vores VVS-afdeling til næste niveau, og derfor søger vi en faglig stærk VVS-installatør, der vil have medansvar for udviklingen.

Om rollen

Du bliver en central figur i Allround Byg. Din hverdag bliver en varieret blanding af kontorarbejde, kundekontakt og praktisk udførelse. Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Forretningsudvikling: Du spiller en aktiv rolle i at forme og optimere vores VVS-afdeling.

  • Salg & Rådgivning: Du besigtiger opgaver, rådgiver kunder og udarbejder tilbud (især til boligforeninger og private).

  • Projektstyring: Planlægning og koordinering af opgaver fra kontoret.

  • Udførelse: Du tager selv del i det praktiske arbejde, herunder spjældopgaver og forsikringssager, så vi sikrer den høje kvalitet, vi er kendt for.

Vi tilbyder:

  • Indflydelse: Du får direkte indflydelse på din egen hverdag og afdelingens retning.

  • Stabilitet: En plads i en sund, veletableret forretning med ordnede forhold.

  • Udstyr: Egen firmabil og det nødvendige værktøj/it til rådighed.

  • Variation: En hverdag hvor du ikke bare "kører fra A til B", men er med i hele processen fra tilbud til faktura.

  • Løn efter kvalifikationer: Vi anerkender din erfaring og dit ansvar.

Hvem er du?

  • Du er uddannet VVS-installatør (eller erfaren montør med lyst til det administrative/salg).

  • Du har en kommerciel forståelse og trives med at tale med kunder og samarbejdspartnere.

  • Du kan arbejde struktureret på kontoret, men trives også med at få beskidte hænder.

  • Du er løsningsorienteret – især når det gælder de komplekse forsikringsopgaver.

  • Du er selvkørende og tager ejerskab over dine projekter.

Om Allround Byg

Siden 2003 har vi leveret solidt håndværk til en bred kundeskare. Vi har specialiseret os i forsikringsskader og faste aftaler med boligforeninger, hvilket giver en tryg og stabil ordrebog. Vi vægter ordentlighed og gode relationer – både til kunder og medarbejdere.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller er du klar til en uformel snak?

Kontakt Morten Andreasen på telefon 20494292 eller send dit CV/ansøgning til job@al-byg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:18/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ALLROUND BYG A/S

Håndværkstasator / byggeleder

Odense

Er du vores nye Håndværkstaksator / Byggeleder på Fyn?

Allround Byg A/S søger en struktureret byggeleder, der har styr på driften og trives med kundekontakt og rapportering.

Hos Allround Byg A/S har vi fart på, og vi søger derfor en engageret håndværkstaksator/byggeleder til en fast stilling. Vores base er på Hans Egedes Vej 20, 5210 Odense NV, og herfra vil din primære arbejdsplads strække sig ud til vores mange kunder over hele Fyn.

Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag i et firma, hvor vi passer godt på hinanden, og hvor en uformel tone og et stærkt kollegialt sammenhold er i højsædet.

Din profil og baggrund

Det er ikke et krav, at du har en formel uddannelse som taksator. Vi vægter din praktiske erfaring og din byggetekniske forståelse langt højere.

Vi forestiller os, at du:

Har erfaring med byggeledelse og styring af håndværksprojekter.

Er vant til administrative opgaver, da stillingen indebærer et stort rapporteringsbehov (f.eks. kvalitetssikring, stadeopgørelser og skadesrapporter).

Arbejder struktureret og kan bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften.

Er udadvendt, præsentabel og god til at kommunikere med både kunder og håndværkere.

Dine primære arbejdsopgaver

Som vores nye håndværkstaksator og byggeleder vil du fungere som bindeleddet mellem kontoret, kunderne og håndværkerne. Du vil køre ud fra kontoret i Odense for at besigtige opgaver og skader på hele Fyn, hvorefter du står for den videre planlægning, ledelse og den dertilhørende rapportering.

Vi tilbyder dig

Hos Allround Byg A/S bliver du en del af en flad organisation, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor vi værdsætter et godt grin i skurvognen og på kontoret.

Du får blandt andet:

Et fast job i trygge og uformelle rammer.

En ordentlig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer og din indsats.

Firmabil stillet til rådighed, så du nemt kan dække vores kunder på Fyn.

Faste morgenmadsdage med kollegaerne, fordi vi tror på, at et stærkt socialt sammenhold skaber den bedste arbejdsplads.

Er det dig, vi leder efter?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte [Indsæt Navn] på [Indsæt Telefonnummer] eller [Indsæt E-mail].

Send din ansøgning og dit CV til [Indsæt E-mailadresse] hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Allround Byg A/S!

Indrykket:18/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

SMP RENGØRINGSSERVICE ApS

Rengøringsinspektør til SMP Fyn

Odense

SMP søger Rengøringsinspektør til Fyn

SMP er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og erfaren Rengøringsinspektør til vores team på Fyn.

Har du styr på mennesker og rengøring? Kan du holde hovedet koldt og en skarp struktur i en travl hverdag med fart på?

Som Inspektør hos SMP er dit hovedansvar er at sikre tilfredshed og trivsel hos kunder og medarbejdere.

Det vil være dig kunderne ringer til samtidig med, at du også proaktivt laver opfølgning hos kunderne.

Du skal sikre, at dine medarbejdere ved, hvordan en opgave udføres korrekt igennem grundig oplæring og samtidig skal du sørge for, at arbejdsglæden er i top, således, medarbejderne trives i deres dagligdag.

On-site-rollen indebærer bl.a.:

  • Kundebesøg, kvalitetssikring og generel opfølgning på kundehenvendelser.

  • On-site med rengøringsassistenterne efter behov og af egen interesse.

  • Oplæring af nye rengøringsassistenter

Den administrative rolle indebærer bl-a.:

  • Vagtplanlægning samt håndtering af ferie, fravær, sygdom m.m.

  • Udarbejdelse af service & kvalitetsrapporter, herunder kommunikation med kunder.

  • Ansættelse af nye rengøringsassistenter.

  • Onboarding og oplæring i it-platform til nye rengøringsassistenter.

Hvem er du

Vi søger dig, som trives i en forskellig hverdag, hvor opgaverne og dagene aldrig er ens.

Det er ikke vigtigt for dig, at du har faste rammer mandag-fredag fra 8-16, men tværtimod trives med en flydende hverdag, hvor arbejdsugen kan variere på forskellige tidspunkter på dagen (både morgen/middag/aften),

hvor du har frihed under ansvar og dermed selv kan tilrettelægge din arbejdsuge.

I nogle uger vil der være weekendarbejde og i andre uger vil der kunne skrues ned for tempoet, således du kan holde lidt mere fri.

Som person kan du nikke genkendende til, at du

Har ledelseserfaring indenfor rengøringsbranchen.

Er beslutningsstærk, tydelig, robust og motiverende

Har flair for IT og motiveret for at lære nye it-systemer

Er humoristisk anlagt og kan håndtere og omgå forskellige kulturer.

Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et rimeligt niveau.

Har kørekort – B (almindelig bil)

Løn og pensionsordning vil være til individuel forhandling.

Der stilles firmabil til din rådighed, samt arbejdstøj, firmatelefon, Ipad og PC

Så hvis du kan se dig selv i denne stilling, bedes du sende din ansøgning til

E-mail: job@smpservice.dk

Din ansøgning skal være os i hænde senest fredag d. 01. august 2026. Husk at mærke ansøgningen – ”Rengøringsinspektør Fyn”

Vi glæder os meget til at lære dig at kende.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Sygeplejerske til Munkebjerggruppen

Odense

Sygepleje på cykel - vil du kombinere din faglighed med frihed på to hjul? Brænder du for at gøre en forskel for borgere med fysisk funktionsnedsættelse? Trives du med selvstændigt arbejde, hvor du samtidig er en del af et stærkt tværfagligt team? Så er du måske vores nye kollega i Munkebjerggruppen!

Vi søger en sygeplejerske, der kan levere sygepleje på cykel til borgere i vores område. Du vil indgå i et engageret team på 15 medarbejdere bestående af sygeplejerske, assistenter og hjælpere. Vi arbejder rehabiliterende i faste tværfaglige teams, med høj faglighed og med borgeren i centrum.

Om dig
Vi søger en kollega, der:

  • Er rummelig og imødekommende
  • Har en solid arbejdsmoral og kan arbejde selvstændigt
  • Er rolig og god til at bevare overblikket i en, til tider, uforudsigelig hverdag
  • Kan tænke kreativt og træffe hurtige beslutninger
  • Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger
  • Er indstillet på at cykle i alt slags vejr hele året rundt
Vi tilbyder

  • En spændende hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • Et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø
  • En tillidsfuld gruppe med sociale arrangementer
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt, men med opbakning fra et erfarent team
  • Cykelruter, der giver dig frisk luft og motion i arbejdstiden (forvent en dejlig glød om sommeren)
  • En hverdag som er under forandring da der indenfor det næste år vil blive oprettet Faste Teams
  • Du vil blive tilknyttet en mentor under din introduktion
Om os og jobbet
Hos os vil du blive en del af en medarbejdergruppe på ca. 80 personer som leverer hjemmepleje, sygepleje og træning til ca. 300 borgere i Odense Midtby.
Vores borgere er placeret i forløbet fysisk funktionsnedsættelse og derfor er vores fokus den fremskudte rehabilitering.
Den fremskudte rehabilitering er et tværfagligt samarbejde mellem mange aktører internt i gruppen og i Odense kommune om at hjælpe borgeren til at mestre sit eget liv og med din faglighed står du centralt i forløbet, tæt på borgeren.
Du vil igennem den sygeplejefaglige udredning afdække borgerens behov og planlægge de nødvendige indsatser for at borgeren lykkes med sin rehabilitering.
Du tager imod borgeren, følger borgeren i dennes forløb og afslutter denne når behovet for behandling og pleje ikke længere er til stede.

For at du kan yde dit bedste hver dag tilbyder vi følgende rammer for din ansættelse:

  • Arbejdstid på 37 timer ugentlig medmindre andet aftales
  • Dagvagt i tidsrummet kl. 7-15 medmindre andet aftales
  • Weekendvagt hver 4. uge
  • 16 ugers grundrul
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så spænd hjelmen og hop i sadlen og send din ansøgning til os!

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!

Kontakt rehabiliteringsleder Thomas Rungstrøm på 29 27 95 85, thoru@odense.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 14. august 2026. Samtaler forventes afholdt løbende.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Afløsere søges til Skt. Hansgruppen

Odense

Gør en forskel, hver dag.

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du skaber tryghed og livskvalitet for andre mennesker? Og ønsker du at blive en del af et stærkt fællesskab med gode kolleger? Så er det måske dig, vi søger som afløser i Skt. Hansgruppen.

Hvem er vi?
Skt. Hansgruppen er en udekørende hjemmeplejegruppe, der hjælper borgere i eget hjem, primært mennesker med demenssygdomme. Vores vigtigste opgave er at skabe trygge, værdige og meningsfulde hverdage for de borgere, vi møder.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stort engagement og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler viden og sørger for, at nye kolleger får en god start.

Vores afløserteam er velfungerende, og du vil opleve en kultur, hvor der er plads til både læring, udvikling og godt humør.

Om jobbet
Som afløser får du en afvekslende hverdag med opgaver inden for:

  • Personlig pleje og støtte til påklædning
  • Hjælp med ernæring og måltider
  • Praktiske opgaver i hjemmet
  • Dokumentation i omsorgssystemet Nexus (du bliver naturligvis oplært)
Vi sørger for en grundig introduktion og tilpasser oplæringen til dine erfaringer og kompetencer. Samtidig tilbyder vi undervisning og møder for afløsere, så du løbende kan udvikle dig i jobbet.

Arbejdstid
Stillingen er på gennemsnitligt ca. 10 timer om ugen, og du arbejder hver anden weekend.

Vagterne er dagvagter og ligger mellem kl. 07.00–13.00 eller 07.00–15.00, hvilket giver gode og forudsigelige rammer.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Trives med selvstændige opgaver
  • Bidrager positivt til fællesskabet
  • Har interesse for eller erfaring med ældreområdet
Praktisk information
Vi transporterer os mellem borgerne på elcykel og i bil. Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Tiltrædelse sker hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:

  • Assisterende rehabiliteringsleder Henriette Busch-Mortensen på 23 99 11 45 frem til uge 32 og efter uge 34.
  • Assisterende rehabiliteringsleder Cecilie Budweg på 21 29 28 60 efter uge 31.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er 30. august 2026.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag, vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

MILJØSTYRELSEN

Erfaren kollega til Miljøstyrelsens arbejde med at sikre rammerne for grundvandsbeskyttelse

Odense

Vil du være med til at sikre den praktiske anvendelighed af Miljøstyrelsens arbejde med drikkevand gennem rådgivning og tværfagligt samarbejde? Har du lyst til at indgå i en enhed, som prioriterer at have travlt med det rigtige og levere en høj kvalitet?

Dansk vandforsyning er baseret på indvinding af grundvand. Lovgivningen følger vandet helt fra regndråben falder på jordoverfladen til den når forbrugernes taphane. Forskellige led i processen justeres løbende, når samfundet ønsker det, og Folketinget beslutter det. Denne stilling vil sikre dig berøring med hele ”forsyningskæden”, dog med særligt fokus på den områdespecifikke grundvandsbeskyttelse. Det vil sige de regler, som angår hvordan samfundet regulerer anvendelse af arealer på overfladen for at beskytte grundvand under overfladen.

Dine opgaver
Som kollega skal du bidrage med sagsbehandling, notater, deltagelse i møder mv., enten med egne sager eller som sparring til kolleger. Miljøstyrelsen lægger vægt på, at styrelsens indspil til rammer og regler kan omsættes til handlinger, som er praktiske og effektive, når de forvaltes - ofte af kommunerne. Det kræver, at du navigerer med pejling til komplekse rammebetingelser fra EU-direktiver, rollefordelinger mellem stat, kommuner og vandforsyningsselskaber samt eksisterende politiske aftaler indenfor dansk arealregulering til samfundsøkonomiske ønsker om mest beskyttelse for pengene. ”Samtænkning” vil være et kernebegreb, da arealregulering gerne skal bidrage til at fremme flere samfundsønsker på samme tid.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • Har en længere akademisk uddannelse, gerne med naturvidenskabelig baggrund. Erfaring med forvaltningsprocesser i staten er en fordel.
  • Har erfaring fra arbejde i / med kontakt med kommunal miljøforvaltning eller vandværks-forvaltning. Erfaring som evt. er opbygget gennem arbejde i konsulentbranchen.
  • Har indgående kendskab til grundvandsbeskyttelse og/eller vandplanlægning i Danmark.
  • Er systematisk og grundig i din identifikation af problemstillinger og sikring af faglig kvalitet.
  • Kan inddrage og etablere kontakt til relevante aktører og sikre et tæt og godt samarbejde i sagsgangene.
  • Er en dygtig formidler både skriftligt og mundtligt, som kan oversætte og omsætte komplekse sagsforhold til let forståelig vejledning og konkrete løsninger i praksis.
  • Er en holdspiller, der med nysgerrighed og proaktivitet tager ansvar for den fælles og tværfaglige opgaveløsning.
  • Bevæger dig nemt mellem overblikket og detaljen; du identificerer hurtigt de vigtige elementer i et komplekst vidensgrundlag.
  • Erfaring med GIS-software er en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer desuden, at du har lyst til at arbejde tværfagligt sammen med dybt engagerede kollegaer for at løse vores opgave med at sikre det faglige og juridiske grundlag for et godt vandmiljø. Du trives med mange opgaver, hvor enkelte kan være rutineprægede. Langt de fleste opgaver vil dog være nye, som kræver fordybelse og analytisk sans. Af og til vil der være brug for, at du kan skabe hurtige resultater, som både kan bruges af kollegaer i enheden, ude hos interessenterne og i departementet.

Opgaver i enheden og organisering
I Vandforsyning, Beredskab og Tilsyn er vi ca. 30 medarbejdere som arbejder for, at borgerne bliver forsynet med rent, sundt og tilstrækkeligt drikkevand – også i krisetider – samt at staten fører korrekt tilsyn med spildevandsselskaber. Vi arbejder i teams og har 1 kontorchef, 1 teamleder og 1 funktionsleder. Dit primære team vil være i et af de teams, som arbejder med grundvand og drikkevand. I vandforsyningsenheden vil du komme til at arbejde sammen med andre fagligheder som geologer, dyrlæger, ingeniører, jurister, analysekemikere, scient.pol’er, beredskabspraktikere, biologer, dataloger m.fl.

Vi tilbyder
En spændende stilling inden for et veletableret fagfelt, der har fokus på at gøre en forskel for kvaliteten af drikkevand, spildevand og rekreativt vand i overensstemmelse med de politiske ønsker og aftaler på området. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Dine kolleger er fagligt kyndige og barren er sat højt. Der er rig mulighed for sparring med kollegaerne.

Dagligdagen er præget af høj fart og mange forskellige opgaver, men vi er også en social arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en snak over kaffen eller til fredagsbar. Der er endvidere rig mulighed for at lære organisationen og kollegerne at kende ved at deltage i personaleforeningens arrangementer uden for arbejdstid. Du kan være med i kunstforeningen, gå til yoga eller snuppe en tur med din kollega på Odense Fjord i en af personaleforeningens kajakker.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være i WoodHub i Lerchesgade 35, Odense C.

Stillingen er på fuld tid.

Forventet startdato er den 1.oktober 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Emil Jensen på tlf. 2119 4395 eller funktionsleder Kasper Lauge Thomassen på tlf. 2014 2275.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest torsdag den 13. august 2026.

Vi planlægger at holde samtaler fredag den 21. august.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at forberede en case.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger teamleder til Team NOVANA

Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.

Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:

  • Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
  • Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
  • Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
  • Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Det vigtigste grundlag for vores ledelse er dog, at ledelse skal gøre en forskel. Du skal derfor tage lederrollen på dig i dagligdagens opgaveløsning, men også når de svære og konfliktfyldte situationer opstår.

Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.

Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.

For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:

  • Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
  • Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
  • Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
  • Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
  • Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
  • Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
  • Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
Vi lægger endvidere vægt på, at du er god til at:

  • Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
  • Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Økonomienheden
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.

Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.

Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

Lerchesgade 5000

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Kontaktperson

Johnny Emlington Darling

johdar@sgav.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling