WorkWithUs
close-button

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger teamleder til Team NOVANA

Odense

Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.

Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:

  • Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
  • Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
  • Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
  • Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Det vigtigste grundlag for vores ledelse er dog, at ledelse skal gøre en forskel. Du skal derfor tage lederrollen på dig i dagligdagens opgaveløsning, men også når de svære og konfliktfyldte situationer opstår.

Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.

Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.

For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:

  • Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
  • Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
  • Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
  • Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
  • Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
  • Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
  • Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
Vi lægger endvidere vægt på, at du er god til at:

  • Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
  • Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Økonomienheden
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.

Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.

Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
452
Få flere jobtilbud
Array

Regen Farmer ApS

Vi søger en Functional Instruktør til Grove Sessions (Odense)

Odense

Hos The Grove skaber vi et regenerativt økosystem med en sund krop i centrum. Vi kombinerer fødevarer fra økologisk landbrug med udendørs funktionel træning i ét samlet sundhedsunivers. 

Vi har lanceret Grove Sessions: eksklusive udendørs pop-up træningsevents med efterfølgende farm-to-table brunch/middag. 

Vi leder ikke bare efter en instruktør på timeløn - Men en person der er lige så passioneret som os for samspillet mellem sunde økologiske fødevarer og god træning. 

Lige nu søger vi en instruktør til vores sessions i Odense.  

⛺ Rollen: Functional Instruktør 

Din opgave er at lede 45-60-minutters funktionel træning og konditionering for hold af op til 25 personer. Du skal: 

  • Designe og afvikle intense og inkluderende træningspas. 

  • Fokus er på både styrketræning og konditionstræning med alsidigt træningsudstyr  (Med sandsække, reb, kettlebells). 

  • Det er vigtigt at du kan benytte træningsmetoder så medlemmerne selv kan styre sværhedsgraden og alle derfor kan være med.  

  • Være med til at facilitere den gode stemning før og efter træningen, når der serveres brunch. 

🔥 Om dig

  • Du har en relevant uddannelse inden for fitness eller styrketræning, samt minimum 2 års erfaring med programlægning. 

  • Du elsker at træne under åben himmel og forstår dynamikken i udendørs holdtræning. 

  • Du formår at planlægge din undervisning og mestrer at sammensætte et motiverende program. 

📩 Sådan ansøger du

Har du lyst til at gå forrest og samtidig være med til at skabe rammerne for sundere vaner for vores medlemmer og deltagere?  

Send dit CV til kristoffer@regenfarmer.com. Send også meget gerne en kort video på max 2 minutter hvor du fortæller lidt om din træningsfilosofi, dit nuværende virke, og hvorfor du hører hjemme under trækronerne hos The Grove. 

Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobmatch Vikar og Rekruttering ApS

Tandplejere søges til privatkliniker på Fyn

Odense

Vi søger tandplejere til moderne og velfungerende tandkliniker på Fyn. Du bliver en del af et fagligt stærkt og imødekommende team, hvor kvalitet, omsorg og godt humør er i fokus.


Dine arbejdsopgaver:

  • Udførelse af undersøgelser, tandrensning og forebyggende behandlinger

  • Rådgivning og vejledning af patienter om tandpleje og mundhygiejne

  • Samarbejde tæt med tandlæger og klinikassistenter

  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og høj patienttilfredshed


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet tandplejer

  • Er fagligt velfunderet og har fokus på kvalitet

  • Har en positiv og empatisk tilgang til patienter

  • Trives i et travlt, men hyggeligt klinikmiljø


Vi tilbyder:

  • En moderne klinik med gode faciliteter

  • Et stabilt team med godt sammenhold

  • Gode ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer


Interesseret?
Send dit CV eller ring på 30208525 – vi holder samtaler løbende.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

NIMARA ApS

Lagermedarbejder til labeling

Odense

Lagermedarbejder til labeling – 37 timer


NIMARA søger en engageret lagermedarbejder til en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du bliver en del af vores lagerteam, hvor din primære opgave bliver labeling og korrekt mærkning af varer.

Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.


Hvem er vi?

NIMARA ApS er en entreprenant og hurtigt voksende B2C E-commerce virksomhed inden for møbler og design, og virksomheden har siden etableringen i 2015 haft en markant vækst. Man er på en spændende og ambitiøs vækstrejse med igangsatte planer for en fortsat betydelig udvidelse af forretningen i de kommende år.

Virksomheden har hovedkontor i Odense og beskæftiger pt. ca. 70 medarbejdere. NIMARA ApS sikrer, at nordisk design er tilgængeligt for alle ved at tage kontrol over hele processen. Virksomheden står selv for design, produktion og salg, hvilket betyder, at unødvendige mellemled undgås, og man tilbyder derfor produkter direkte til slutkunder til konkurrencedygtige priser. Hos NIMARA bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor tempoet er højt, og hvor vi løfter i flok for at sikre, at kunderne modtager deres varer hurtigt og korrekt.

 

Dine arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Labeling og mærkning af varer og emballage
  • Udskrivning og klargøring af labels
  • Kontrol af, at labels, varenumre og øvrige oplysninger stemmer overens
  • Registrering og håndtering af fejl og afvigelser
  • Sortering og klargøring af varer
  • Øvrige praktiske lageropgaver efter behov

Arbejdet kræver stor præcision og koncentration, da varerne skal mærkes korrekt. Du skal derfor trives med gentagne opgaver, have sans for detaljer og samtidig kunne holde et stabilt tempo gennem arbejdsdagen.


Hvem er du?

  • Arbejder meget omhyggeligt og har øje for detaljer
  • Gerne har erfaring med labeling, mærkning eller andet lagerarbejde
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og arbejder effektivt
  • Har ordenssans og kan bevare koncentrationen ved gentagne opgaver
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Er fleksibel og hjælper til, hvor der er behov
  • Har en positiv indstilling og bidrager til en god tone på arbejdspladsen
  • Har almindelige IT-færdigheder på brugerniveau

Arbejdssted og arbejdstid

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-15.30.

Arbejdet foregår på vores lager på enten M.P. Allerups Vej 47B-45 eller Kroghs Park 80 i 5220 Odense SØ.


Tiltrædelse

Snarest muligt.

Vi behandler ansøgninger løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.



Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om job hos NIMARA på:
https://nimara.dk/pages/job

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Gadeplans- og relations medarbejdere til Kriminalpræventive Indsatser

Odense

Gadeplans- og relations medarbejdere til Kriminalpræventive Indsatser

Har du mod på at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner? Har du passion for kriminalitetsforebyggende arbejde og lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab, hvor faglighed, tillid og fælles ansvar går hånd i hånd? Så er du måske vores nye gadeplans- og relations medarbejder i Kriminalpræventive Indsatser.



Vi søger gadeplans- og relations medarbejdere til fuldtidsstillinger i Kriminalpræventive Indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Odense Kommunes afdeling Kriminalpræventive Indsatser søger dygtige kollegaer med erfaring fra kriminalitetsmålgruppen, stærke relationelle kompetencer og solid pædagogisk eller socialfaglig erfaring. Vi søger medarbejdere, der motiveres af at gøre en forskel for børn og unge i risiko for kriminalitet, og som kan skabe tillidsfulde relationer til unge, familier og samarbejdspartnere.

Vi søger samtidig kollegaer, som kan se sig selv i en afdeling, hvor vi arbejder ud fra principperne om legitim ledelse. Det betyder, at vi forventer medarbejdere, der tager ansvar for både egne opgaver og den fælles opgaveløsning, bidrager aktivt til samarbejdet og ønsker at være en del af en kultur præget af tillid, faglig nysgerrighed og gensidig respekt.



Center for Familier og Unge – Odense Kommunes samlede Kriminalpræventive Indsats

Fra 1. januar 2026 samler Center for Familier og Unge (CFU) Odense Kommunes kriminalpræventive indsatser i én enhed. CFU’s opgave er at hjælpe børn, unge og familier med komplekse udfordringer til et liv uden kriminalitet – med et særligt fokus på at styrke mulighederne for job, uddannelse og selvforsørgelse. Indsatsen mod kriminelle familieklaner er central, og målet er at bryde negativ social arv, så flere børn og unge får en tryg opvækst og reelle muligheder for at lykkes i samfundet.



CFU arbejder helhedsorienteret og tværfagligt på tværs af myndighedsområder og i tæt samarbejde med politi, civilsamfund, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Indsatsen bygger på Beskæftigelses- og Socialforvaltningens principper om, at borgeren er herre i eget liv, og at alle indsatser – både forebyggende og indgribende – skal understøtte vejen til job og uddannelse. Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing, individuelle planer og systematisk prioritering af ressourcer, så effekten af vores arbejde kan måles på, at flere kommer i job, uddannelse og får et godt liv.



CFU’s arbejde tager udgangspunkt i objektive visitationskriterier og en målgruppeafgrænsning, der gør det muligt at håndtere komplekse sager og iværksætte koordinerede indsatser for børn, unge og voksne i de mest udsatte familier. Med centrale styringsværktøjer sikrer vi, at ressourcerne målrettes de borgere, hvor risikoen for kriminalitet er størst, og hvor en koordineret indsats kan gøre den største forskel.



Afsættet i Kriminalpræventive Indsatser

I Kriminalpræventive Indsatser arbejder vi med afsæt i, at alle børn og unge har ret til et godt børn- og ungeliv. Alle børn og unge skal have lige og retfærdig adgang til stærke fællesskaber, hvor de har mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Kriminalpræventive Indsatser bidrager vi til at sikre de bedste vilkår for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Vi møder alle børn og unge med høje, positive forventninger og med blik for deres udvikling og ressourcer. Nogle børn og unge får brug for noget særligt i en periode og andre i længere tid. Kriminalpræventive Indsatser har til opgave at tilbyde hjælp, når behovet er der. Vi vil støtte børn og unge i tide og i samarbejde med forældre, familien og deres netværk.



En del af en større sammenhæng

Vi tager ansvar for at inddrage hinanden og drage fordel af forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Foruden at samarbejde med børn og unge, forældre og familiernes netværk, så rækker vi ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger. Vi bidrager også til udvikling uden for vores egen organisation. Ikke mindst som part i det tværsektorielle, kriminalitetsforebyggende samarbejde. Vi tænker sammen - og vi handler sammen.



Sådan arbejder vi i Kriminalpræventive Indsatser

Kriminalpræventive Indsatser er en afdeling med høj grad af selvstændighed og stor frihed i opgaveløsningen. Friheden følges dog altid af et fælles ansvar for kerneopgaven.

Vi arbejder ud fra principperne om legitim ledelse. Det betyder, at vi tror på, at de bedste resultater skabes, når ledere og medarbejdere sammen tager ansvar for retning, samarbejde og opgaveløsning. Vi lægger vægt på faglig dialog, ordentlighed, tydelige forventninger og evnen til at bidrage aktivt til fællesskabet.

Vi søger derfor medarbejdere, som:



  • tager ansvar for egen faglighed og udvikling
  • bidrager aktivt til afdelingens læring og udvikling
  • opsøger sparring og deler viden med kolleger
  • kan give og modtage feedback konstruktivt
  • bidrager til psykologisk tryghed og et professionelt arbejdsmiljø
  • forstår, at stærke relationer til målgruppen går hånd i hånd med stærke relationer til kolleger og samarbejdspartnere


Arbejdet kræver selvstændighed, men aldrig alene hed. Vi lykkes bedst, når vi løfter opgaven sammen.



Om jobbet

Som ansat bliver du del af et professionelt team. Du vil i dit arbejde have stor indflydelse på måden, vi løser opgaverne på. Som kandidat til stillingen skal du være fleksibel i forhold til arbejdstiden og indstillet på, at 50 procent af dine timer vil være placeret på skæve tidspunkter, dvs. efter kl. 16.00 på hverdage, om aftenen, i weekender og på helligdage. Det er afgørende, at vi er til stede, når de unge har brug for os – og det er vores målsætning at være opsøgende, understøttende og undersøgende 365 dage om året. Vi arbejder udekørende, og vores besøg er ofte i den unges eller forældrenes hjem, på uddannelsessteder, frivillige tilbud mm. Vi arbejder selvtilrettelæggende og planlægger vores aftaler, så det passer ind i den unges hverdag med skole og job, hvorfor 1:1 kontakten med de unge typisk vil være om eftermiddagen og aften.



Vi søger kollegaer, som bl.a. skal:

  • Varetage opsøgende gadeplansarbejde, hvor der er bekymrende/problemskabende ungegrupperinger
  • Kontakte de unge, der vækker bekymring og efterfølgende videns dele observationer med samarbejdspartnere
  • Afholde kriminalitetsforebyggende samtaleforløb med børn, unge og deres forældre, hvor du også samarbejder med barnets og/eller den unges skole, og metodisk sikrer dokumentation af forløb og progressionen. Samtaleforløbene er målrettede og forløber over en kort tidshorisont
  • Arbejde i længere udviklingsprocesser som professionel støtte- og kontaktperson, herunder sikre dokumentation og koordinering
  • Deltage i det koordinerende og forebyggende arbejde ved lokale og by dækkende kriser/uroligheder (hotspots) hvor der er børn og unge involveret.
  • Deltage i formidlingen af erfaringer og viden på tværs af organisationen, så den kriminalitetsforebyggende indsats bliver kendt af relevante parter.
  • Deltage i udvikling af indsatser og medvirke til godt samspil mellem individindsatser, specifikke og generelle forebyggelsesindsatser


Som relations- og gadeplansmedarbejder bliver du en vigtig del af afdelingens samlede kriminalpræventive indsats. Du forventes at kunne arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i komplekse situationer, samtidig med at du aktivt bidrager til den fælles refleksion, videndeling og udvikling af indsatsen. Vi forventer, at du ser dig selv som en del af et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes i opgaven.



Vi tilbyder dig

  • En mangfoldig arbejdsplads med forskellige faggrupper
  • Engagerede kolleger med høj faglighed
  • Et arbejdsmiljø præget af struktureret faglig sparring, humor og støtte
  • Ekstern supervision hver 8. uge
  • Frihed og fleksibilitet til selvstændig planlægning


En afdeling med fokus på legitim ledelse, høj grad af medindflydelse, tydelige forventninger og et stærkt professionelt fællesskab, hvor vi lykkes gennem samarbejde og fælles ansvar for kerneopgaven.



Forventninger til dig

  • Du har en socialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis som socialrådgiver, pædagog, lærer, ergoterapeut eller lignende.
  • Du har erfaring med kriminalitetsmålgruppen. Dette er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.
  • Du er nysgerrig på mennesker og ønsker at forstå deres livssituation og perspektiver.
  • Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
  • Du kan samarbejde med både professionelle aktører og private netværk omkring barnet eller den unge.
  • Du kan skabe tillidsfulde relationer og samtidig fastholde en tydelig faglig retning.
  • Du kan bevare overblik i en omskiftelig hverdag med komplekse problemstillinger.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
  • Du er fleksibel og indstillet på arbejde i eftermiddags-, aften- og weekendtimer.
  • Du kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt.
  • Du har kørekort og er indstillet på at være en mobil del af indsatsen.


Derudover forestiller vi os, at du

  • Motiveres af at arbejde opsøgende på gadeplan
  • Har lyst til at møde unge i udsatte positioner med respekt, nysgerrighed og vedholdenhed
  • Besidder stærke relationelle kompetencer
  • Kan omsætte faglig viden til konkrete handlinger og indsatser
  • Har teoretisk indsigt i ungdomsliv, tilhørsforhold, marginalisering, fællesskaber og mental sundhed
  • Har metodiske kompetencer til at understøtte positive forandringsprocesser
  • Kan navigere i krydsfeltet mellem forskellige interesser, perspektiver og dagsordener
  • Kan se og analysere komplekse problemstillinger fra flere perspektiver
  • Har høj grad af selvindsigt og kan stå tydeligt i konfliktfyldte situationer
  • Bidrager aktivt til samarbejde, faglig refleksion og fælles læring
  • Kan give og modtage feedback konstruktivt
  • Bidrager til psykologisk tryghed og et professionelt arbejdsmiljø
  • Ser medarbejderskab som et aktivt ansvar og bidrager positivt til afdelingens kultur og udvikling
  • Har vilje og evne til løbende kompetenceudvikling


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en mail til afdelingsleder Lars Rath Kølstrup på larko@odense.dk. Eller via telefonisk kontakt på tlf. 5119 4127



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.


Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026.



Det praktiske

Ansøgningsfrist: fredag den 14. august 2026
Samtaler forventes afholdt: mandag den 24. august 2026



Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen

Odense

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen



Brænder du for at sikre gode digitale forhold for byens børn og kommunens medarbejdere? Kan du skabe gode processer, hvor der er styr på inddragelsen, samtidig med at alle delopgaver kommer i mål? Og vil du være en del af et team, hvor opgaverne varierer meget - og hvor vi sætter samarbejdet højt? Så er det dig, vi søger som vores nye digitaliseringskonsulent.



Børn- og Ungeforvaltningen er den største forvaltning i Odense Kommune med 5.800 medarbejdere. Vi har høje ambitioner for byens børn og unge. Deres udvikling og læring er en afgørende faktor for, hvordan vores samfund former sig i fremtiden.



Vi har brug for dig…

… til at hjælpe os med at blive endnu stærkere til at understøtte hele organisationen bedst muligt inden for digitaliseringsområdet. Vi arbejder teamorienteret – det betyder, at du får en bred vifte af typer af opgaver, men at du aldrig er alene. Vi værdsætter samarbejde, og vi hjælper hinanden dér, hvor vi hver især er stærke.

Det betyder, at du blandt andet får spændende opgaver inden for styring af hele processen fra idé til færdig implementering på nye fagsystemer. Du får også opgaver med at holde orden i vores dokumentation af de eksisterende fagsystemer. Samtidig får du opgaver, hvor vi selv udvikler mindre digitale værktøjer, der understøtter forretningens processer og får dem fra manuelle arbejdsgange til digitale værktøjer. Der er derfor behov for, at du er teknisk minded.



Vi har derfor brug for,

  • at du er vedholdende og god til at arbejde struktureret
  • at du er god til at samarbejde med andre mennesker
  • at du er god til at lytte og forstå – men også holde fast på ideen i projektet, så vi bevæger os i den rigtige retning
  • at du er god til at færdiggøre dine opgaver


Vores samarbejdspartnere spænder vidt fra borgernære funktioner til dybt specialiserede teknikere. Du skal derfor kunne sætte dig i dine modtageres forskellige udgangspunkter.



Om os

Du kommer til at være ansat i Digitalisering, der er forankret i Økonomi og Styring sammen med Data og Analyse og Økonomi og Planlægning i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi har til opgave at understøtte fagafdelingerne i forvaltningen med forskellige typer af opgaver. Hos os sætter vi pris på samarbejdsrelationer. Vi brænder for vores arbejde og sidder ofte koncentrerede for at udvikle gode løsninger til glæde for medarbejdere og borgere. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter humor og tillid. Vi nyder at gå på arbejde, fordi vi alle brænder for det, vi laver.



Om jobbet

Dine opgaver vil som beskrevet spænde vidt – men digitalisering vil være omdrejningspunkt for dem alle. Du kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde – fordi vores løsninger altid skal være bygget, så de rammer behovet.

Den meste af din arbejdstid kommer til at være i vores kontormiljø. Her vil du indgå som en naturlig del af opgaveløsningen i teamet.



Konkrete arbejdsopgaver:

  • Være understøttende i at få sikkerhedsgodkendt og implementeret nye fagsystemer.
  • Sikre god porteføljestyring af vores nuværende IT-systemer
  • Analysere og kortlægge manuelle arbejdsgange og være med til at udvikle værktøjer, der automatiserer dem.
  • Holde orden og sikre vores dokumentation er korrekt og fyldestgørende – blandt andet inden for informationssikkerhed.
  • Generel understøttelse af forvaltningen inden for digitalisering.
  • Teknisk/administrative opgaver inden for skiftende systemer.


I proces- og projektstyringen vælger vi sammen de værktøjer, der understøtter opgaven bedst.

Når vi bygger automatiseringsløsninger, anvender vi ofte XFlow. Til dokumentation anvender vi hovedsageligt produkter fra Microsoft Office-pakken.



Vi forestiller os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse, som fx Cand.IT.
  • har gode samarbejdsevner.
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden støtter hinanden – både hvis noget er svært og hvis der er for mange opgaver samtidig.
  • brænder for at skabe gode rammer for børn og unge i Odense Kommune.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 og er en fast stilling eller en projektansættelse.



Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.



Vil du vide mere?

Hvis du har konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og Datachef Sander Ehmsen på 3024 1559.

Alle henvendelser behandles fortroligt.



Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag d. 16. august 2026. Samtaler afholdes tirsdag d. 20. august.
Du bedes vedhæfte relevante eksamensbeviser ved din ansøgning.



Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VIKARRINGEN ApS

Containertømning– tæt ved Osted

Odense

Vikarer søges til containertømning – Kortvarigt vikariat i Odense

📍 Arbejdssted: Odense
💰 Løn: 175 kr. i timen + pension, feriepenge og øvrige vilkår efter gældende overenskomst

Er du ikke bange for at tage fat, og trives du med et job, hvor du bruger kroppen hele dagen? Så er det måske dig, vi søger. For en af vores kunder i Odense søger Vikarringen flere stabile og arbejdsomme vikarer til kortvarige vikariater med opstart hurtigst muligt.

Arbejdet foregår på et lager, hvor du bliver en del af et team med fokus på effektivitet, samarbejde og en god arbejdsindsats. Opgaverne er fysisk krævende, så det er vigtigt, at du er i god fysisk form og motiveres af et aktivt arbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Tømning af containere

  • Manuel håndtering af varer

  • Håndtering af tunge og større emner

  • Forefaldende lager- og logistikopgaver

Vi forventer, at du

  • Er fysisk robust og kan klare meget tungt fysisk arbejde

  • Har en god arbejdsmoral og tager ansvar

  • Er mødestabil og fleksibel

  • Trives med praktisk og aktivt arbejde

  • Kan arbejde effektivt – også når tempoet er højt

Vi tilbyder

  • Kortvarigt vikariat med mulighed for flere vagter

  • Et aktivt job, hvor dagene går hurtigt

  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer

  • Løn på 175 kr. i timen samt pension, feriepenge og øvrige vilkår efter gældende overenskomst

📧 Ansøgning
Send dit CV til mail@vikarringen.dk og skriv "CONODE" i emnefeltet.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagogisk personale til Stærekassen Børnehus, Børneinstitutionen Korup-Næsby

Odense

Pædagogisk personale til Stærekassen Børnehus, Børneinstitutionen Korup-Næsby

Er du en nærværende voksen, der kan skabe gode relationer og hjælpe børn med at være en del af fællesskabet? Har du gode relationelle kompetencer og kan se børnenes intentioner? Er du glad for at samarbejde og tage ansvar? Så er du måske vores nye kollega

Vi søger en medhjælper eller pædagogisk assistent samt en pædagog på fuldtid i børnehaven med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller gerne før.

Stillingerne indeholder såvel pædagogiske opgaver, som løsning af praktiske opgaver forbundet med hverdagslivets rutiner i børnehuset.

Om os

Stærekassen Børnehus er et integreret børnehus med 11 vuggestuebørn og 38-42 børnehavebørn. Vi er 6 medarbejdere i børnehaven og 3 medarbejdere i vuggestuen samt en daglig pædagogisk leder.

I Stærekassen vægter vi børneperspektivet og at kunne se børnenes intentioner, og hvad børnene fortæller os med deres handlinger. Vi arbejder med hverdagsevaluering for at kvalificere vores pædagogiske praksis, hvor vi bruger det vi ved, og ikke det vi tror. Vi arbejder i flere forskellige mindre læringsgrupper i løbet af ugen bl.a. sproggrupper, legegrupper og aldersopdelte grupper. Vi er optaget af legens betydning for børns udvikling og de voksnes positionering, og vi har fokus på alle børns deltagelsesmuligheder i leg og fællesskaber.

Vi er en personalegruppe, som rummer faglighed, engagement og glæde, vi har mange forskellige kompetencer, som supplerer hinanden. Vi har en stor legeplads, som vi benytter hver dag hele året rundt, og benytter os af de forskellige legepladser i området, fodboldbanerne ved Næsby Boldklub og Jernalderlandsbyen. Derudover har vi en engageret forældregruppe og vi vægter det gode forældresamarbejde.

Stærekassen Børnehus er en del af Børneinstitutionen Korup-Næsby, som består af 10 børnehuse, der geografisk ligger i Korup og Næsby.

Børneinstitutionen Korup-Næsby kendetegnes ved:

  • Børnemiljøer, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber.
  • At vi tilbyder inspirerende lærings- og deltagelsesmiljøer i børnehøjde.
  • Tydelige voksne, der tager ledelse i børnegrupper og læringsmiljøer.
  • Høj faglighed og motivation til faglig udvikling.
  • Et åbent, inddragende og anerkendende forældresamarbejde.
  • Et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere og ledelse føler sig som betydningsfulde deltagere i et spændende fagligt arbejdsfællesskab, med fokus på kerneopgaver.
Om dig
Vi ønsker om vores kommende kollega at:

  • Du vægter relationer både til børn, forældre og kolleger.
  • Du er nysgerrig og reflekterende på din egen og kollegers faglige praksis.
  • Du er altid nysgerrig på at forstå barneperspektivet og er der, hvor børnene er.
  • Du er nærværende i dit møde med børnene, og formår at drage omsorg og empati.
  • Du er anerkendende, imødekommende og faglig i din kommunikation og væremåde over for både børn, forældre og kollegaer.
  • Du er inspirerende og deltagende i leg sammen med børn både inde og ude.
  • Du tager ansvar i forhold til opgaveløsning og de aftaler der bliver lavet.
  • Du ser dig selv som en god holdspiller, og tager ansvar for samarbejdet.
  • Du er fysik og mentalt robust og har overblik og overskud i arbejdet blandt børnene.
  • Du formår at kommunikere roligt og ordentligt, også i konfliktsituationer.
  • Du har overblik, god situationsfornemmelse og er der, hvor børnene er.
Passer ovenstående beskrivelse på dig og kunne du tænke dig at arbejde i et hus med en masse glade børn, så skynd dig at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at tage imod en ny kollega

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, eller komme på besøg, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder i Stærekassen Børnehus, Anette Bæksted på tlf. 21 80 23 32

Det praktiske

Ansøgningsfrist er torsdag d. 13. august. Samtaler forventes afholdt i uge 34

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Universitet

Postdoc Position (24 months) in Renaissance Intellectual History and Byzantine–Humanist Knowledge Transfer

Odense

The Department of Culture and Language invites applications for a 2‑year postdoc position in Renaissance intellectual history with a focus on conceptual reception, rhetoric, and the entangled transmission of Greek and Latin traditions.

The position is expected to begin the 1st of January 2026, or as soon as possible thereafter.

About the project

The position is part of the VELUX‑funded research project METHOD. A Digital Entangled Approach to European Intellectual History, led by Professor Aglae Pizzone and Associate Professor Reka Forrai. The project investigates how Byzantine rhetorical and philosophical traditions shaped early modern European understandings of method, focusing on the semantic, material, and cultural transmission of concepts across linguistic, religious, and political boundaries.

Please read more about the position here

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

MØRK & SKOV ApS

Murersvende søges

Odense

Murersvende søges

Vi bygger på tillid – og det gør vi sammen

Vi har travlt grundet stor ordretilgang og søger murere til meget forskelligartede byggeopgaver på Fyn, med tiltrædelse snarest muligt.

Vi forventer:
  • At du er udlært murersvend.
  • At du har kørekort (trailerkort er en bonus).
  • At du er kundeminded og servicebevidst.
  • At du har stor faglig erfaring og sans for kvalitet.
  • At du er pligtopfyldende og i godt humør.
Vi tilbyder:
  • Gode løn- og arbejdsforhold.
  • Varieret arbejde.
  • Selvstændigt job.
  • Et engageret og positivt team af kolleger, hvor samarbejde og godt humør er en bærende kraft.

Ansøgning modtages løbende
Tiltrædelse løbende fra uge 34 til 38.

Kontakt

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

  • Ronni Mørk: 40 44 96 28
  • Frank Wulf: 91 89 96 76
  • Søren K. Døssing: 93 63 08 04

Ansøgning sendes til: msh@msh.dk
Skriv "Ansøgning" i emnefeltet.

Jobsamtaler afholdes løbende.

Mørk & Skov ApS

Holkebjergvej 58
5250 Odense SV

Telefon: 66 17 08 55
CVR nr.: 35 21 11 87

Hjemmeside: www.msh.dk
E-mail: msh@msh.dk

"Kvalitet bygget på faglighed og tillid"

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Ledelsessupport med projektledelseskompetencer til Studieservice (AC-fuldmægtig)

Odense

I Studieservice leder vi efter den rette person til at varetage ledelsessupportopgaver og projektledelse af et igangværende projekt i en stilling som AC-fuldmægtig.

Du har dokumenteret erfaring fra uddannelsessektoren og gerne erfaringer fra Erhvervsakademi- eller Professionshøjskolesektoren. Det vil være en fordel, at du har godt kendskab til de opgaver, der knytter sig til sektorens igangværende uddannelsesreform, da du vil skulle arbejde med disse, som del af samarbejdet med ledergruppen i Studieservice. For at trives i stillingen skal du både kunne håndtere projektledelse, forstå arbejdsgangene i en studieadministration og levere klassiske ledelsessupportopgaver med den variation i opgaver, som det medfører. Du har en akademisk uddannelse og klassiske AC-kompetencer, fx fra uddannelsesvidenskab eller lignende.

Det er vigtigt, at du er serviceorienteret, du skal være stærk til skriftlig kommunikation og du skal kunne samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder. Vi forventer, at du er systematisk og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaver, kan bevare overblik og prioritere opgaver og har stor lyst til at indgå i en ledelsessupportstilling med de mange varierende opgaver, det medfører.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at beskæftige dig med en bred opgavepalette, hvor opgaverne varierer efter behov i organisationen og i Studieservices ledergruppe. Du får reference til Studiechefen, og det forventes at du er ansvarsbevidst, omstillingsparat og formår at arbejde selvstændigt. Organisatorisk ansættes du i Studieservices fællesenhed, men kollegerne bliver på tværs af Studieservice og du er den eneste med netop din opgaveportefølje. Du skal derfor trives med både at varetage opgaver alene og i tæt samspil med andre. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ledelsessupport og sekretariatsbetjening ift. afdelingsledere og Studiechef
  • Notatskrivning, oplæg til ledelsesbeslutninger samt udarbejdelse af procedurer, vejledninger mv.
  • Projektledelse af projekter i Studieservice. Vi er i gang med et projekt om fremmøderegistrering, som du vil skulle varetage projektledelse af.
  • En række ad hoc opgaver

Hvem er vi?

I Studieservice er vi knap 90 medarbejdere, som er fordelt på seks matrikler og en række afdelinger, der på forskellig vis arbejder inden for områderne studieadministration, studie- og karrierevejledning, SU og SPS, uddannelsesjura, optagelse og internationalisering. Studieservice løfter et stort driftsansvar med et konstant fokus på optimering og udvikling af gode løsninger for vores studerende på UCL’s uddannelser. Vi lægger stor vægt på et godt og tæt samarbejde på tværs af organisationen om nye arbejdsprocesser, procedurer og uddannelsesudvikling mv., så vi sikrer at Studieservice går i takt med resten af organisationen. Studieservice er en del af Ressourceområdet på UCL og arbejder sammen med de øvrige administrative enheder på UCL for at understøtte, rådgive og vejlede studerende og uddannelsesledelser.

Ansættelse

Du bliver ansat som AC-fuldmægtig den 1. september 2026. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Du vil blive ansat efter Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er omfattet af Ny Løn

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Studiechef Helle Schroll på hesc@ucl.dk eller 28 92 07 60. Pga. sommerferien er det kun muligt at rette telefonisk henvendelse i perioden 6. til 9. august.

Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2026.

Ansøgning

Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 9. august 2026.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger teamleder til Team NOVANA

Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.

Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:

  • Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
  • Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
  • Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
  • Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Det vigtigste grundlag for vores ledelse er dog, at ledelse skal gøre en forskel. Du skal derfor tage lederrollen på dig i dagligdagens opgaveløsning, men også når de svære og konfliktfyldte situationer opstår.

Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.

Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.

For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:

  • Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
  • Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
  • Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
  • Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
  • Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
  • Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
  • Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
Vi lægger endvidere vægt på, at du er god til at:

  • Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
  • Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Økonomienheden
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.

Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.

Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

Lerchesgade 5000

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Kontaktperson

Johnny Emlington Darling

johdar@sgav.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling