WorkWithUs
close-button

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen søger en inspektør til tilsynet med cyber- og informationssikkerhed (NIS2)

Slagelse

Vil du bidrage til opbygningen af et nyt cybertilsyn – og være med til at sikre, at Danmarks søfartssektor har et højt niveau for cyber- og informationssikkerhed?

Søfartsstyrelsen søger en kollega, der skal føre tilsyn med cyber- og informationssikkerheden hos rederier efter kravene i den nye NIS2 lov. Tilsynet skal blandt andet styrke rederiernes evne til at modstå cybertrusler i et stadigt mere alvorligt trusselsbillede samt være med til at beskytte samfundskritisk infrastruktur. Der er tale om en nyoprettet stilling. Du får derfor en unik mulighed for at præge både opgaver og arbejdsprocedurer – og du får gode muligheder for faglig udvikling.

Du bliver en del af Søfartsstyrelsens kontor for Maritim Regulering og Jura. Mere konkret bliver du en del af Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed, der dagligt fungerer som udvekslingspunkt mellem søfartssektorens aktører samt leverer en operationel kapacitet i dagtimerne til at koordinere sikkerhedshændelser for samfundsvigtige maritime funktioner i samspil med andre sektorer/områder og det nationale cyber- og informationssikkerhedsberedskab.

Dine opgaver vil omfatte:
  • Opbygning og udvikling af Søfartsstyrelsens NIS2 tilsynsfunktion.
  • Planlægning og gennemførelse af tilsyn inden for cyber- og informationssikkerhedsområdet.
  • Samarbejde med sektoren og relevante myndigheder omkring udviklingen af området.
  • Behandling af underretninger om cybersikkerhedshændelser.
  • Faglig sparring med styrelsens jurister og inspektører.
Vi forestiller os, at du:
  • Har risikostyring og beredskabsforståelse som grundkompetencer.
  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring (fx som risikomanager eller ISO 27001 auditor) eller anden sikkerheds- og beredskabsorienteret baggrund. Har du relevant erfaring med en anden faglig baggrund, hører vi også gerne fra dig.
  • Har viden om eller stærk interesse for cyber- og informationssikkerhedsområdet og kan bruge det som en motivationsfaktor til at føre NIS2 tilsyn.
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt samt trives med at løse nye og komplekse opgaver.
  • Er samarbejdsorienteret, imødekommende og kan indgå i en tillidsvækkende dialog med rederierne.
  • Har interesse for de cybertrusler, som søfartssektoren står over for, og for at opbygge viden om sektorens særlige udfordringer og sårbarheder.
Søfartsstyrelsen som arbejdsplads Søfartsstyrelsen arbejder blandt andet for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi i et tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum.

Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv.

Der vil være mulighed for at arbejde på distancen. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver. Der vil være mulighed for at få relevant kompetenceudvikling og opkvalificering til NIS2 inspektørrollen.

Læs mere om Søfartsstyrelsen, om kontoret for Maritim Regulering og Jura samt Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed på vores hjemmeside www.sfs.dk

Information og ansøgning Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat per 1. februar 2026.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden ”HEMMELIG” og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Dit daglige arbejdssted vil være på Batterivej 2, 4220 Korsør.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis via knappen "søg stilling" til højre for annoncen eller via vores hjemmeside www.sfs.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 7. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51 - der kan forventes anvendt test i processen.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Malene Loftager Mundt på telefon 9137 6217. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf.: 9133 7061.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
175
Få flere jobtilbud
Array

WITZEL VIKAR ApS

Flyttearbejde

Slagelse

Er du fysisk stærk ?  - og klar til en hverdag med fart på, varierende opgaver ?

Til kunde søges 2 medarbejdere til div. flytteopgaver, containertømning m.v..

Arbejdstiden kl. 07.00 - 15.00.

Vikariat 3 uger -  1 - 3 vagter pr uge - kan evt kombineres studie og andre jobs.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ZBC

ZBC søger engagerede timelærere til Byggeriskolen

Slagelse

Vil du være med til at uddanne både unge og voksne inden for byggefagene? Hos ZBC søger vi timelærere, der kan undervise på vores Byggeriuddannelser (Murer, Maler, Vvs, Elektriker og Data/It) i de perioder, hvor vi løber ekstra stærkt.

Stillingen kombinerer praktisk erfaring med pædagogisk engagement, og vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel og give vores elever og lærlinge en god start i byggebranchen.

Om jobbet

Vi søger på Byggeriskolen fagpersoner som gerne vil give en hånd med på uddannelserne i de perioder, hvor vi har ekstra travlt.

Vi oplever stor efterspørgsel fra grundskolerne efter sammenhængende undervisningsbesøg på uddannelserne som en del af deres erhvervs- og arbejdsmarksundervisning. Det giver i perioder spidsbelastninger, hvor vi mangler en ekstra underviser på værkstederne – og det kunne være dig.

Du bliver en del af et stærkt og dedikeret team, som samarbejder tæt om at tilrettelægge undervisningsforløb, der både er praksisorienterede og pædagogisk meningsfulde.

Vi søger dig, som…

Møder både unge og voksne med nysgerrighed og respekt. Du ser potentiale i den enkelte – og hjælper dem med at folde det ud.

Du har lyst til at undervise og skabe relationer – og motiveres af at se andre lykkes med deres faglige udvikling.

Du kan samarbejde tæt i et team og bidrage aktivt med idéer og sparring i udviklingen af undervisningsforløb. Du tør tænke nyt og tværfagligt, og ser undervisning som en mulighed for at gøre en forskel.

Som underviser på ZBC er det væsentligt at:

  • Du er en dygtig håndværker og praktiker, gerne med svendebrev eller erfaring fra fx murer-, maler-, elektriker-, Data/it - eller VVS-fagene.
  • Du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring.

Vi tilbyder

En meningsfuld hverdag, hvor du underviser både unge og voksne – og gør en konkret forskel i deres faglige rejse.

Du bliver en del af et stærkt og støttende team med høj faglighed og et godt kollegialt fællesskab.

Du får en arbejdsplads med fokus på udvikling, trivsel og fælles ansvar for at lykkes med elever.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i en tidsbegrænset stilling som timelærer, og din arbejdstid vil derfor være meget svingende. Nogle perioder på fuld tid og andre perioder er der ingen opgaver.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted ZBC, Bredahlsgade 1b, Slagelse.

Ansættelse sker i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag (Perst.nr. 004-01) med virkning fra 1. januar 2001. 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Ansøgningsfristen er den 1. januar 2026. Vi vil løbende invitere til samtale i ansøgningsperioden.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Signe Nabe Nielsen, Uddannelsesleder på tlf.: 31 93 56 45 eller e-mail: snni@zbc.dk.

Du kan læse mere om ZBC og vores uddannelser på www.zbc.dk.

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab. 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder. 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål. 

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lubi Transport ApS

Lastbilchauffør til fødevaredistribution!

Slagelse

Lastbilchauffør til fødevaredistribution!

Er du klar til at sætte kursen mod en spændende karriere i transportverdenen? Hos LUBI Transport leder vi efter en engageret chauffør til at levere fødevarer til kunder på Sjælland. Hvis du er en morgenfugl med en stærk fysik og en positiv holdning, så er dette jobbet for dig!

Startdato: Efter Aftale
Sted: Slagelse, Sjælland
Ansættelsestype: Fuldtid – 4-dages arbejdsuge

Jobbeskrivelse:

Som chauffør hos os vil du være ansvarlig for at bringe friske fødevarer fra vores base i Slagelse ud til vores kunder rundt omkring på Sjælland. Du vil typisk have mellem 18-20 stop på din rute, hvor du vil håndtere tunge transportbure med lethed og præcision. Din arbejdsdag vil begynde enten mellem kl. 18:30 eller kl. 22:30 og vil omfatte turnus arbejde hver anden weekend.

Kvalifikationer:

  • C + CE kørekort

  • EU-chaufførbevis og førerkort.

  • Erfaring med distributionskørsel er en fordel, og det er et krav at du har erfaring med CE kørsel T/T.

  • Du behersker danski skrift og i tale

  • Kan fremvise en ny straffeattest

Vi forventer, at du har en god fysik til at håndtere de tunge transportbure, samt en positiv og konstruktiv holdning til arbejdet. Det er også vigtigt, at du er mødestabil.

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og CV til os i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Oplys Job ID: 6619 ved telefonisk henvendelse.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PPR og Inklusion

Lærer til Onlineskole

Slagelse

Vil du være med til at vise vejen tilbage til skolen?

Slagelse Kommunes PPR er blandt de ti kommuner i Danmark, der har modtaget en særlig bevilling på 54 mio. kroner over fire år. Midlerne skal understøtte udviklingen af pædagogikken i dagtilbud og skoler med det formål at reducere segregering af børn og unge. Onlineskolen er en del af denne indsats, og ansættelsen i tilknytning hertil er tidsbegrænset frem til udgangen af 2027 – med mulighed for forlængelse.

Flere skoler har nemlig brug for hjælp til at tilrettelægge undervisning, så elever med komplekst skolefravær kan trives og vende tilbage til fysisk fremmøde i skolen.

PPRs medarbejdergruppe består af psykologer, PPR-konsulenter med lærer eller pædagogbaggrund, audiologopæd’er, fysioterapeuter og ergoterapeuter. PPR er en integreret del af det almene børne- og ungeområde og organisatorisk placeret som et team i Center for Skole og Dagtilbud. Vi har også et tæt samarbejde med det øvrige børne- og ungeområde i kommunen.

Onlineskolen er en vej tilbage til fællesskabet
Som lærer i Onlineskolen bliver du en del af et nyt og meningsfuldt undervisningstilbud, der sikrer faglig progression for elever med bekymrende skolefravær – samtidig med, der arbejdes målrettet på at skabe en tryg og bæredygtig overgang til fysisk fremmøde i distriktsskolen.

Onlineskolen er en del af Børne- og Undervisningsministeriets treårige forsøg med onlineundervisning for elever med langvarigt skolefravær, som Slagelse Kommune deltager i. Onlineskolen har til huse på Antvorskov Skole.

Din rolle som lærer
Du bliver en del af et tværfagligt team, bestående af lærere, pædagoger og PPR-medarbejdere, der sammen med elevens distriktsskole og forældre arbejder for at skabe en tryg og meningsfuld skolegang.
Dine opgaver vil bl.a. være at
  • undervise elever online i dansk og/eller matematik – og efter behov i andre fag.
  • tilrettelægge undervisning, der tager højde for den enkelte elevs faglige og sociale situation.
  • samarbejde tæt med øvrige onlinelærere, PPR-medarbejdere, fraværskonsulenter og distriktsskoler om elevens udvikling og trivsel.
  • deltage i møder og samtaler med elever og forældre – både online og fysisk.
  • bidrage til et indbydende og trygt læringsmiljø i Onlineskolens fysiske lokaler.
  • være med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der støtter elevernes vej tilbage til fysisk fremmøde.
  • være klar til at påtage dig andre PPR-opgaver ud over onlineundervisningen.

Vi søger dig, der
  • er læreruddannet og har linjefag i dansk og/eller matematik.
  • har lyst og evne til at undervise i flere fag på tværs af klassetrin.
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn og unge i sårbare positioner.
  • er god til at skabe relationer – også digitalt.
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
  • om arbejdspladsen.
Du bliver ansat som konsulent i PPR, men vil have din daglige gang på Antvorskov Skole og i dagligdagen referere til skolelederen på Antvorskov skole.

Ansættelse
Stillingen er på fuld tid og til besættelse den 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist
  • 20. november 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 48.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder.

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes via linket 'Søg stillingen'.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
  • Skoleleder på Antvorskov Skole Peter Haldor Hansen på telefon 24 61 86 93
  • Leder af PPR Mads Harkjær Møller på telefon 24 37 75 04
  • TR Sara Schumann på telefon 92 43 23 94

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Faglært tekniker inden for elektronikområdet til Radarværkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør

Slagelse

Kunne du tænke dig at specialisere dig inden for radar- og våbensystemer i Forsvaret? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Radarværkstedet består af et hovedværksted i Korsør og en filial i Frederikshavn, som i tæt samarbejde løser de opgaver, som kommer inden for Radarværkstedets opgaveportefølje.

Vi er i alt ca. 38 medarbejdere, der består af både militært og civilt personale. Vi er rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets materiel. Opgaverne ligger hovedsageligt inden for det maritime og luftbaserede område.

Vi har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radarsystemer, våbensystemer samt helikopterindflyvningslys i Forsvaret.

På Radarværkstedet mødes du af et erfarent hold af fagligt dygtige teknikere i et løsningsorienteret arbejdsmiljø med højt til loftet og en uformel omgangstone.

Om stillingen
Du kommer til at beskæftige dig med vedligeholdelse, reparation og teknisk fejlfinding på Forsvarets materiel.

Vi arbejder både i teams og på egen hånd. Vi sørger for grundig oplæring inden du skal stå på egne ben.

Der må forventes rejseaktivitet.

Dine primære opgaver bliver:

  • Fejlfinding, reparation og vedligehold af systemer
  • Koordinering af egne opgaver -i starten vil du være tilknyttet en kollega
  • Dokumentere på egne opgaver
  • Løbende udarbejdelse af procedure på egne områder
  • Ad hoc opgaver
Vi tilbyder blandt andet:

  • Flekstidsaftale
  • Frokostpausen er en del af arbejdstiden på 37 timer om ugen
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning
  • God work-life balance
  • Mulighed for at medvirke og bidrage til opgaveløsningen
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
Om dig
Du har et svendebrev som elektronikfagtekniker, automatiktekniker eller tilsvarende uddannelse. Det er en fordel, hvis du har et solidt kendskab til elektronikarbejde.

Vi arbejder i systemet SAP, så kendskab hertil er en fordel, men ikke nødvendighed, da oplæring vil finde sted.

Vi leder efter en ansvarsbevidst kollega, der sætter pris på kvalitet i arbejdet og som har en god evne til at samarbejde. Det er vigtigt, at du kan håndtere flere opgaver samtidig og er god til at omprioritere, da opgaverne kan ændres med kort varsel.

Du kan levere en høj kvalitet i opgaveløsningen, og sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet.

Du bidrager ligeledes til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.

Det er et krav til stillingen, at du har kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende værkstedsleder Kenneth Adrian på telefon 3045 2383.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Operationssygeplejerske til Slagelse operationsafsnit, Anæstesiologisk afdeling, Slagelse Sygehus

Slagelse

Vi har en del kollegaer på barsel og en der har søgt nye udfordringer derfor søger vi pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt, engageret og dynamiske sygeplejersker til vores operationsafsnit på Slagelse Sygehus.

Vi tilbyder dig en fast stilling på 37 timer pr. uge til vores fantastiske og dygtige operationsteam.

Du vil indgå i et team af engagerede og fagligt stærke kollegaer, der spænder bredt i alder og erfaring, og som glæder sig til at møde DIG.

Hvem er vi?

Anæstesiologisk afdeling på Slagelse Sygehus er en del af en stor afdeling fordelt på 2 matrikler – på Slagelse og Næstved sygehus.

Operationsafsnittet på Slagelse sygehus udfører operationer indenfor specialerne ortopædkirurgi (traume og håndkirurgi) samt abdominal kirurgi og gynækologi & obstetrik, som foretages både åbent, laparoskopisk og robotassisteret.

Vi assisterer ydermere til akutte kejsersnit samt komplikationer efter kejsersnit.

Afdelingen opererer både akutte og elektive patienter og bemander dagligt 9-10 operationsstuer. Vi er 58 operationssygeplejersker, 2 oversygeplejersker og 1 souschef. Afdelingens resterende personalegruppe omfatter anæstesilæger, anæstesisygeplejersker, opvågningssygeplejersker, serviceassistenter og sekretærer. Derudover har vi dagligt et samarbejde med vores sterilcentral.

I afdelingen samarbejder vi på tværs og vægter faglig kvalitet og udvikling højt. Vores overordnede mål er at medvirke til det gode patientforløb som vi er sammen om. Høj patientsikkerhed og et godt tværfagligt samarbejde er i højsædet.

Vi har i det daglige fokus på vores samarbejde både med interne og eksterne samarbejdspartnere og vi arbejder målrettet mod at skabe et godt arbejdsmiljø. Et arbejde som vi håber, du vil være en naturlig del af.

Vi prioriterer en åben dialog med respekt for forskellige holdninger, hvor medansvar og indflydelse er en selvfølge i det mono- samt tværfaglige samarbejde.

Vi tilbyder dig:

  • Grundig oplæring med et individuelt oplæringsprogram tilpasset dine kompetencer og kvalifikationer.
  • Oplæringen understøttes af nationale kompetencekort for operationssygeplejersker, med udgangspunkt i evidensbaseret forskning, teoretisk viden og refleksion.
  • Et primært speciale tilknyttet mentorer. Derudover et sekundært speciale efter oplæring, hvor du kan fungere som usterile hjælper til alle typer indgreb på generalist niveau.
  • Yderst fagligt kompetente og dedikerede kollegaer, som vægter samarbejde og humor højt.
  • Et afsnit med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • En udfordrende og afvekslende hverdag
  • Synlig og anerkendende ledelse
  • En fast stilling fra 1. februar 2026 på 37 timer pr. uge.

Du må gerne have operationserfaring men dette er ikke et krav så længe:

  • At du har interesse for, og er nysgerrig på vores specialer
  • At du er imødekommende og indstillet på de forandringer der kommer – under hensyntagen til god kvalitet i behandling og pleje samt sammenhæng i det enkelte patientforløb.
  • At du er fagligt engageret og rummelig.
  • At du er motiveret for at udvikle dine faglige såvel som personlige kompetencer.
  • At du har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt, såvel som selvstændigt.
  • At du kan bevare overblikket i akutte og uforudsigelige situationer.
  • At du har engagement og lyst til at indgå i vores store personalegruppe.
  • At du har flair for at arbejde med teknik og udstyr.

Praktiske oplysninger

Arbejdstiderne er i hverdagene fra 7:30-15:30 og 7:30-16:30. I weekend og helligdage er arbejdstiden 7:45-15:45 samt 7:45-17:45.

Derudover har vi vagtarbejde fra 15:15-23:15 samt rådighedsvagt fra vagtværelse 23:15-07:45/08:00. Der vil på 6 uger i gennemsnit være weekendarbejde i 2 weekender.

Vi arbejder ud fra dialogplan.

Vil du høre mere om os?

Er du blevet nysgerrig på vores stilling, så kontakt endelig oversygeplejerske Pia Christina Prüter på tlf. 29 25 71 41 eller mail pcp@regionsjaelland.dk eller oversygeplejerske Gitte Christensen 21 22 98 53 eller mail gci@regionsjaelland.dk

Løn – og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Der er krav om gyldig autorisation som sygeplejerske. Derudover skal vi indhente en børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse at du har en blank børneattest. Vi indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter dit samtykke.

Ansøgningsfrist

Søndag 30/11. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 16/12.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:02/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VILCON ApS

🍃 Kok med smag for økologi, sæson og egen have

Slagelse

🍃 Kok med smag for økologi, sæson og egen have

Elsker du at skabe madoplevelser, hvor økologi, årstidens råvarer og egen have går hånd i hånd?
Vil du være en del af et hus, hvor faglighed, fællesskab og frihed fylder mere end hierarkier og stress?
Så er du måske vores nye faglærte kok hos Vilcon Hotel & Konferencegaard.

🌿 Om os

Midt i det smukke landskab ved Slagelse finder du Vilcon Hotel & Konferencegaard – et sted, hvor naturen, gæsterne og gastronomien smelter sammen.
Vi har vores egen urte-, bær- og frugthave samt et stort væksthus, der både bruges i produktionen og til arrangementer med gæsterne. Vores køkken arbejder målrettet med bæredygtighed, økologi og lokale råvarer, og vi er stolte indehavere af både Det Økologiske Bronzemærke og Green Key.

👨‍🍳 Om jobbet

Du bliver en del af et passioneret team, der hver dag leverer mad til alt fra intime selskaber til store konferencer. Vi elsker at udfordre os selv og hinanden – og vi giver altid vores gæster lidt mere, end de forventer.
Hos os får du frihed til at udvikle menuer, sætte dit præg på sæsonens retter og bidrage til at forme fremtidens gastronomi sammen med vores elever.

🔪 Vi leder efter dig, der

  • er faglært kok – gerne med erfaring fra selskab, konference eller a la carte

  • har passion for den gode smag, økologi og bæredygtighed

  • trives i et travlt miljø, hvor samarbejde og humor er en del af opskriften

  • er ansvarsbevidst, fleksibel og stabil

  • gerne tager et aften- eller weekendskift, når det kræves

  • har lyst til at udvikle både dig selv og dine kollegaer

💚 Vi tilbyder

  • En arbejdsplads på landet med nærvær, humor og familielignende sammenhold

  • Frihed under ansvar og plads til kreativitet i hverdagen

  • Gode ansættelsesforhold – overenskomst, pension og sundhedsforsikring

  • Gastronomisk frihed til at eksperimentere med nye idéer og menuer

  • Mulighed for efteruddannelse og kurser, så du fortsat kan udvikle dig

  • Og ikke mindst – et team, hvor vi gør hinanden (og vores gæster) glade hver eneste dag

📩 Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning med CV og billede til:
Thue Nielsen, Direktør – thue@vilcon.dk
📞 Mobil: 53 61 01 09

Du er også velkommen til at ringe, hvis du vil høre mere om jobbet.

Indrykket:02/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vi mangler dig som sygeplejerske på SL12

Slagelse

Vil du have mulighed for at sætte præg på din egen hverdag og være med til at skabe et helt nyt afsnit i Danmarks bedste retspsykiatri? Vi leder efter en sygeplejerske, der vil være en del af det nye sengeafsnit i den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR).

Retspsykiatrien er en lukket verden, som vi gerne vil åbne op for dig som sygeplejerske. Vi mangler dig, der gerne vil have en hverdag med god tid til patienterne og til relations-arbejde.

Vil du gerne have høj faglighed og tid til at spise din frokost? Det kan være en uforudsigelig hverdag, men altid i trygge rammer. Vi sætter sammenhold og sikkerhed først og er en arbejdsplads, hvor kollegaen har din ryg - hos os er du aldrig alene.

Vi kan love afvekslende arbejdsopgaver i et trygt arbejdsmiljø. Fra backgammon i miljøet til dybe samtaler på stuen. Du får opgaver med relations dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse og skal medvirke til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for afdelingens retspsykiatriske patienter.

Afsnit SL12

Du får mulighed for at være med at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og indflydelse på, hvordan afsnittets struktur mm. skal være.

SL12 modtager patienter med en retslig foranstaltning, herunder behandlings- og anbringelsesdømte. Vi stræber efter at være et moderne retspsykiatrisk afsnit med særligt fokus på det enkelte menneske og forebyggelse af tvang. Vi arbejder i høj grad Recovery orienteret og inddrager patienterne i det omfang, det er muligt. Vi har øje på de somatiske udfordringer og løfter de opgaver, der er i forbindelse med det.

Så kort sagt: Hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for patienter og at være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for dem, så er det dig, vi står og mangler.

Vi klæder dig godt på til opgaven

Vi er fagligt stærke, og kan klæde dig på til opgaven. Du får mulighed for at præge den faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, der består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom. Du indgår også i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.

I afdelingen kan du regne med, at

  • Træning og sikkerhed er et ”must”
  • Alle får 12 dages sikkerhedskursus
  • Du får en fast tilrettelagt introduktion den første måned og skal deltagelse i obligatoriske grundkurser (introduktion og basisuddannelse)
  • Du har en mentor i dine første 6 måneders ansættelse
  • Du får løbende kendskab til din vagtplan 4 uger frem i tiden
  • Der er faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Der sker løbende opdatering af kompetencer, så du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis
  • Vi har en mulighed for videre- og efteruddannelse

Vores forventninger til dig, er at

  • Du har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Du har et højt sygeplejefagligt engagement og lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
  • Du har interesse for relations-arbejde - særligt dér, hvor det er svært.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og tager aktivt del i teamarbejdet
  • Du bidrager til afsnittets trivsel med godt humør

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende.

Særlige kompetencer

Vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et psykiatrisk afsnit.

Har du kompetencer eller erfaring som klinisk vejleder, deeskaleringsvejleder, hygiejnetovholder eller andet relevant, så er det også velkomment. Skriv det gerne i

din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale
  • Weekendarbejde hver anden weekend
  • Primært aften og nattevagter
  • Løn efter overenskomst
  • Stillingerne ønskes besat pr. den 1. januar 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfristen er den torsdag den 20. november 2025.

Samtaler afholdes i uge 48.

Er du nysgerrig og vil vide mere? Så kontakt oversygeplejerske Jacqueline M. Kalsi på mail jmka@regionsjaelland.dk eller mobil 23 32 36 64, eller assisterende oversygeplejerske Andreas Bertelsen på mail aberte@regionsjaelland.dk eller mobil 21 30 57 16.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters recovery.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:01/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

E-Skilte ApS

Marketing Automation og AI Specialist

Slagelse

Du tænker i flows, men du mærker også, når en tekst rammer rigtigt.

Du ved, at det bedste content ikke bare skal produceres – det skal forstås, forfines og forankres i noget, der betyder noget.

Du bruger AI, fordi du ved, hvordan det styrker kreativiteten – ikke fordi du tror, det erstatter den.

Hos E-skilte søger vi en Marketing Automation & AI Specialist, der forstår både maskinen og mennesket. Du skal være den, der får vores content- og marketingmaskine til at køre effektivt – men også til at lyde som os.

____

Din rolle

Du bliver en central spiller i vores marketingteam – den, der sikrer, at vores kommunikation er både intelligent og vedkommende.

Du vil komme til at:

  • Udvikle og optimere workflows, hvor AI bruges som partner i idéudvikling, produktion og kvalitetssikring.

  • Skabe content i samarbejde med AI – tekster, koncepter, guides og formater, der har nerve, klarhed og retning.

  • Vurdere og redigere output, så alt, vi publicerer, lever op til E-skiltes niveau.

  • Samarbejde med vores video- og marketingteam om storytelling, tone og distribution.

  • Bidrage til at forme, hvordan vi som virksomhed arbejder med automatisering, sprog og strategi i samspil.

____

Om dig

Du er en sjælden kombination af systemforståelse og sproglig sans.

  • Du har erfaring med marketing, content eller digital kommunikation – og en stærk teknisk forståelse.

  • Du arbejder hjemmevant med AI og automatisering og ved, hvad de kan (og hvornår de ikke skal bruges).

  • Du kan skrive og redigere, så budskaber står klart – også når output starter som AI-tekst.

  • Du trives med struktur, men tænker kreativt.

  • Du kan samarbejde med mange forskellige profiler – og du tager naturligt ansvar for, at ting bliver færdige.

Du er kort sagt en content skaber, der tænker som en systembygger.

____

Hos os får du

Et team, hvor mennesker og teknologi arbejder sammen – ikke imod hinanden. Hos E-skilte udvikler vi, automatiserer og skaber med passion for både proces og produkt. Vi har tempo, tålmodighed og tillid – og vi elsker, når nogen tager ejerskab og skubber på udviklingen. Her får du frihed til at eksperimentere, mulighed for at bygge, og en hverdag, hvor dine idéer faktisk bliver til noget.

____

Om E-skilte

E-skilte blev grundlagt i 2007 og er i dag en moderne Gazelle-virksomhed i konstant vækst. Vi designer og producerer skilte i høj kvalitet til kunder i Danmark og udlandet – fra private kunder til virksomheder og offentlige institutioner.

Vi kombinerer produktion, teknologi og mennesker i ét sammenhængende økosystem. Vi udvikler vores egne systemer, automatiserer vores processer og bruger AI som en naturlig del af vores daglige drift. Vi vinder priser for vores vækst og sundhed, fordi vi tør tænke nyt – og fordi vi tror på mennesker.

Vi siger, hvad vi gør – og vi gør, hvad vi siger.

____

Er du klar til at skabe content, der både er gennemtænkt, automatiseret og ægte?

Send din ansøgning via vores online formular her: https://www.notion.so/webcompanies/158a0527de5080d08f5ecd8734ac9906?v=158a0527de5080a89913000c87223c64&source=copy_link

Vi modtager udelukkende ansøgninger digitalt via formualren, alle andre typer ansøgninger vil ikke blive håndteret.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vi mangler dig som social- og sundhedsassistent på SL12 i Retspsykiatrien

Slagelse

Vil du have mulighed for at sætte præg på din egen hverdag og være med til at skabe et helt nyt afsnit i Danmarks bedste retspsykiatri? Vi leder efter en social- og sundhedsassistent der vil være en del af det nye sengeafsnit i den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR).

Retspsykiatrien er en lukket verden, som vi gerne vil åbne op for dig som social- og sundhedsassistent. Vi mangler dig, der gerne vil have en hverdag med god tid til patienterne og til relations-arbejde. Vil du gerne have høj faglighed og tiden til at spise din frokost? Det kan være en uforudsigelig hverdag, men altid i trygge rammer. Vi sætter sammenhold og sikkerhed først og er en arbejdsplads, hvor kollegerne har din ryg – hos os er der aldrig alene arbejde.

Vi kan love afvekslende arbejdsopgaver i et trygt arbejdsmiljø. Fra backgammon i miljøet til dybe samtaler på stuen. Du får opgaver med relations dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse og skal medvirke til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for afdelingens retspsykiatriske patienter.

Afsnit SL12

Du får mulighed for at være med at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og indflydelse på, hvordan afsnittets struktur mm. skal være.

SL12 modtager patienter med en retslig foranstaltning, herunder behandlings- og anbringelsesdømte.

På SL12 stræber vi efter at være et moderne retspsykiatrisk afsnit med særligt fokus på det enkelte menneske og forebyggelse af tvang. Vi arbejder i høj grad Recovery orienteret og inddrager patienterne i det omfang, det er muligt. Vi har øje på de somatiske udfordringer og løfter de opgaver, der er i forbindelse med det.

Så kort sagt: Hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for patienter og at være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for dem, så er det dig, vi står og mangler.

Vi klæder dig godt på til opgaven

Vi er fagligt stærke, og kan klæde dig på til opgaven. Du får mulighed for at præge den faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, der består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom. Du indgår også i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.

I afdelingen kan du regne med, at

  • Træning og sikkerhed er et ”must”
  • Alle får 12 dages sikkerhedskursus
  • Du får en fast tilrettelagt introduktion den første måned og skal deltagelse i obligatoriske grundkurser (introduktion og basisuddannelse)
  • Du har en mentor i dine første 6 måneders ansættelse
  • Du får løbende kendskab til din vagtplan 4 uger frem i tiden
  • Der er faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Der sker løbende opdatering af kompetencer, så du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis
  • Vi har en mulighed for videre- og efteruddannelse

Vores forventninger til dig, er at

  • Du har dansk autorisation som social- og sundhedsassistent
  • Du har et højt sygeplejefagligt engagement og lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
  • Du har interesse for relations-arbejde - særligt dér, hvor det er svært.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og tager aktivt del i teamarbejdet
  • Du bidrager til afsnittets trivsel med godt humør

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende.

Særlige kompetencer

Vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et psykiatrisk afsnit.

Har du kompetencer eller erfaring som klinisk vejleder, deeskaleringsvejleder, hygiejnetovholder eller andet relevant, så er det også velkomment. Skriv det gerne i din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale
  • Weekendarbejde hver anden weekend
  • Primært aften og nattevagter
  • Løn efter overenskomst
  • Stillingerne ønskes besat pr. den 1. januar 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfristen er den torsdag den 20. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48.

Hvis du vil vide mere er du velkomment til at kontakte

oversygeplejerske Jacqueline M. Kalsi på mail jmka@regionsjaelland.dk eller mobil 23 32 36 64, eller assisterende oversygeplejerske Andreas Bertelsen på mail aberte@regionsjaelland.dk eller mobil 21 30 57 16.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters recovery.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

🔧 RØRLÆGGER – Holbæk og Viby Sj.

Entreprenør MCH A/S

Holbæk

Er du en erfaren mand/kvinde med hænderne godt skruet på, og har du styr på jord, kloak og anlægsarbejde?
Så har vi jobbet til dig.

favourite-job-icon Gem

Søfartsstyrelsen søger en inspektør til tilsynet med cyber- og informationssikkerhed (NIS2)

Vil du bidrage til opbygningen af et nyt cybertilsyn – og være med til at sikre, at Danmarks søfartssektor har et højt niveau for cyber- og informationssikkerhed?

Søfartsstyrelsen søger en kollega, der skal føre tilsyn med cyber- og informationssikkerheden hos rederier efter kravene i den nye NIS2 lov. Tilsynet skal blandt andet styrke rederiernes evne til at modstå cybertrusler i et stadigt mere alvorligt trusselsbillede samt være med til at beskytte samfundskritisk infrastruktur. Der er tale om en nyoprettet stilling. Du får derfor en unik mulighed for at præge både opgaver og arbejdsprocedurer – og du får gode muligheder for faglig udvikling.

Du bliver en del af Søfartsstyrelsens kontor for Maritim Regulering og Jura. Mere konkret bliver du en del af Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed, der dagligt fungerer som udvekslingspunkt mellem søfartssektorens aktører samt leverer en operationel kapacitet i dagtimerne til at koordinere sikkerhedshændelser for samfundsvigtige maritime funktioner i samspil med andre sektorer/områder og det nationale cyber- og informationssikkerhedsberedskab.

Dine opgaver vil omfatte:
  • Opbygning og udvikling af Søfartsstyrelsens NIS2 tilsynsfunktion.
  • Planlægning og gennemførelse af tilsyn inden for cyber- og informationssikkerhedsområdet.
  • Samarbejde med sektoren og relevante myndigheder omkring udviklingen af området.
  • Behandling af underretninger om cybersikkerhedshændelser.
  • Faglig sparring med styrelsens jurister og inspektører.
Vi forestiller os, at du:
  • Har risikostyring og beredskabsforståelse som grundkompetencer.
  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring (fx som risikomanager eller ISO 27001 auditor) eller anden sikkerheds- og beredskabsorienteret baggrund. Har du relevant erfaring med en anden faglig baggrund, hører vi også gerne fra dig.
  • Har viden om eller stærk interesse for cyber- og informationssikkerhedsområdet og kan bruge det som en motivationsfaktor til at føre NIS2 tilsyn.
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt samt trives med at løse nye og komplekse opgaver.
  • Er samarbejdsorienteret, imødekommende og kan indgå i en tillidsvækkende dialog med rederierne.
  • Har interesse for de cybertrusler, som søfartssektoren står over for, og for at opbygge viden om sektorens særlige udfordringer og sårbarheder.
Søfartsstyrelsen som arbejdsplads Søfartsstyrelsen arbejder blandt andet for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi i et tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum.

Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv.

Der vil være mulighed for at arbejde på distancen. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver. Der vil være mulighed for at få relevant kompetenceudvikling og opkvalificering til NIS2 inspektørrollen.

Læs mere om Søfartsstyrelsen, om kontoret for Maritim Regulering og Jura samt Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed på vores hjemmeside www.sfs.dk

Information og ansøgning Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat per 1. februar 2026.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden ”HEMMELIG” og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Dit daglige arbejdssted vil være på Batterivej 2, 4220 Korsør.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis via knappen "søg stilling" til højre for annoncen eller via vores hjemmeside www.sfs.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 7. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51 - der kan forventes anvendt test i processen.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Malene Loftager Mundt på telefon 9137 6217. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf.: 9133 7061.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Søfartsstyrelsen

Casper Brands Pl. 4220

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 7 December 2025

Kontaktperson

Zenia Hansen

zlh@em.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling