WorkWithUs
close-button
Søfartsstyrelsen
Antal ledige jobs
2

Søfartsstyrelsen

Juridisk kontorchef med maritimt udsyn

Slagelse

Vil du stå i spidsen for den juridiske motor i Søfartsstyrelsen og omsætte regler til konkret sikkerhed, sundhed og god service til søs?

Som kontorchef for Maritim Regulering og Jura sætter du retning for regeludvikling og sikrer høj juridisk kvalitet, effektiv forvaltning og målrettet rådgivning på tværs af styrelsen.

Søfartsstyrelsen arbejder for stærke vækstvilkår i Det Blå Danmark samt sikkerhed og sundhed til søs. Vi søger en kontorchef til Maritim Regulering og Jura med ansvar for regeludvikling, juridisk rådgivning og smidige processer på tværs af styrelsen. Med klare og anvendelige regler og solid faglighed skaber du værdi for erhvervet, de søfarende og samfundet

Om os og stillingen Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi arbejder tæt sammen med vores interessenter for vækst i de maritime erhverv og for sikkerheden til søs samt med den grønne omstilling af skibsfarten.

Du bliver en af 2 kontorchefer og kommer til at indgå i vores stærke, faglige juridiske miljø i en afdeling, som foruden kontorcheferne og en teamleder også består af ca. 30 medarbejdere, der kommer med enten juridisk, maritim eller teknisk baggrund. Du får ledelsesansvaret for ca. 13 højt kvalificerede medarbejdere, der primært har juridisk baggrund, og det bliver din opgave at lede, motivere og udvikle dem.

I kontoret udarbejder vi lovgivning og forhandler internationale regler for at fremme vækst og sikkerhed i Det Blå Danmark. Vi deltager i forhandlingerne om internationale regler og standarder i blandt andet EU, FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) og arbejdsorganisation (ILO). Maritim regulering og jura står også for vores juridiske service og yder juridisk rådgivning af høj kvalitet på tværs af styrelsen inden for den maritime lovgivning og i forhold til vores forvaltning.

Om dig Det er et krav, at du er cand.jur. Du har solid ledelseserfaring samt kommer med stærke kompetencer inden for statslig forvaltning, lovgivningsproces og ministerbetjening. Du kan løse komplicerede, juridiske opgaver i samarbejde med andre, og du har stærke forvaltningsretlige kompetencer. Du skal beherske engelsk som arbejdssprog på forhandlingsniveau.

Det er vigtigt for os, at du er samarbejdsorienteret, og at du har personlig gennemslagskraft. Du har stærke formidlings- og kommunikationsevner både på skrift og i tale, og du prioriterer at arbejde netværksorienteret. Du har en høj arbejdskapacitet, er løsningsorienteret, og du kan bevare overblikket, når det går rigtig stærkt.

Søfartsstyrelsen som arbejdsplads I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af Det Blå Danmark.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en hverdag, hvor vi værdsætter en åben og ligefrem dialog og har et stærkt kollegialt fællesskab. Vi er en moderne arbejdsplads, og vi lægger vægt på god ledelse og trivsel.

At være kontorchef i Søfartsstyrelsen betyder, at du er ansvarlig for at omsætte strategi til handling for dit fagområde. Du skal i et tæt samarbejde med kolleger bidrage til styrelsens samlede indsats på det maritime område. Vi forventer og understøtter, at du arbejder med udviklingen af dine ledelsesmæssige kompetencer.

Information og ansøgning Stillingen er klassificeret i løngruppe 1 og besættes på et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen for kontraktansættelse af chefer i staten. Tiltrædelse forventes at være 15. maj 2026 eller snarest derefter.

Dit tjenestested bliver Søfartsstyrelsens hovedkontor i Korsør.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte vicedirektør Rikke Wetter Olufsen på telefon 91 37 63 37. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.

Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk.

Hvis du kan se dig selv i stillingen og ønsker at søge, så klik på ”Søg stilling” knappen nederst i annoncen eller via vores hjemmeside www.sfs.dk. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 4. december 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 50, og 2. samtalerunde i uge 51. Bemærk venligst, at der mellem 1. og 2. samtaler vil være afsat tid til testtilbagemelding, og der kan derfor forventes anvendt faglige og personlige tests i rekrutteringsprocessen.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen søger en inspektør til tilsynet med cyber- og informationssikkerhed (NIS2)

Slagelse

Vil du bidrage til opbygningen af et nyt cybertilsyn – og være med til at sikre, at Danmarks søfartssektor har et højt niveau for cyber- og informationssikkerhed?

Søfartsstyrelsen søger en kollega, der skal føre tilsyn med cyber- og informationssikkerheden hos rederier efter kravene i den nye NIS2 lov. Tilsynet skal blandt andet styrke rederiernes evne til at modstå cybertrusler i et stadigt mere alvorligt trusselsbillede samt være med til at beskytte samfundskritisk infrastruktur. Der er tale om en nyoprettet stilling. Du får derfor en unik mulighed for at præge både opgaver og arbejdsprocedurer – og du får gode muligheder for faglig udvikling.

Du bliver en del af Søfartsstyrelsens kontor for Maritim Regulering og Jura. Mere konkret bliver du en del af Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed, der dagligt fungerer som udvekslingspunkt mellem søfartssektorens aktører samt leverer en operationel kapacitet i dagtimerne til at koordinere sikkerhedshændelser for samfundsvigtige maritime funktioner i samspil med andre sektorer/områder og det nationale cyber- og informationssikkerhedsberedskab.

Dine opgaver vil omfatte:
  • Opbygning og udvikling af Søfartsstyrelsens NIS2 tilsynsfunktion.
  • Planlægning og gennemførelse af tilsyn inden for cyber- og informationssikkerhedsområdet.
  • Samarbejde med sektoren og relevante myndigheder omkring udviklingen af området.
  • Behandling af underretninger om cybersikkerhedshændelser.
  • Faglig sparring med styrelsens jurister og inspektører.
Vi forestiller os, at du:
  • Har risikostyring og beredskabsforståelse som grundkompetencer.
  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring (fx som risikomanager eller ISO 27001 auditor) eller anden sikkerheds- og beredskabsorienteret baggrund. Har du relevant erfaring med en anden faglig baggrund, hører vi også gerne fra dig.
  • Har viden om eller stærk interesse for cyber- og informationssikkerhedsområdet og kan bruge det som en motivationsfaktor til at føre NIS2 tilsyn.
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt samt trives med at løse nye og komplekse opgaver.
  • Er samarbejdsorienteret, imødekommende og kan indgå i en tillidsvækkende dialog med rederierne.
  • Har interesse for de cybertrusler, som søfartssektoren står over for, og for at opbygge viden om sektorens særlige udfordringer og sårbarheder.
Søfartsstyrelsen som arbejdsplads Søfartsstyrelsen arbejder blandt andet for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi i et tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum.

Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv.

Der vil være mulighed for at arbejde på distancen. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver. Der vil være mulighed for at få relevant kompetenceudvikling og opkvalificering til NIS2 inspektørrollen.

Læs mere om Søfartsstyrelsen, om kontoret for Maritim Regulering og Jura samt Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed på vores hjemmeside www.sfs.dk

Information og ansøgning Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat per 1. februar 2026.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden ”HEMMELIG” og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Dit daglige arbejdssted vil være på Batterivej 2, 4220 Korsør.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis via knappen "søg stilling" til højre for annoncen eller via vores hjemmeside www.sfs.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 7. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51 - der kan forventes anvendt test i processen.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Malene Loftager Mundt på telefon 9137 6217. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf.: 9133 7061.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling